Kom i gang kursus 2014 15.-17. August

Kom i gang kursus 2014
15.-17. August
Så prøver vi igen….
Fredag d. 15/8 fra 17.00 – 19.30 kommer Lars Storck og underviser.
Den intelligente krop...den glade krop.. Kroppen som
kommunikationsmiddel... humor og begejstring
Efter ønske fra flere af jer medlemmer kommer Lars Storck igen på
Gotvedskolen. Så nogle skal have fornøjelsen af at danse med Lars Storck –
for første gang – andre igen.
Lars Storck har gennem sit arbejde som docent på Rytmisk
Musikkonservatorium og gennem sin barndom i Afrika udviklet sit eget fag RYTMETRÆNING.
Man træner rytmesansen med kroppen og får derved fri passage uden om
intellektet… Denne træning er efterhånden blevet omformuleret til brug for
hvor som helst en gruppe mennesker er samlet…..for at øge glæden og
begejstringen….
for at mærke øjeblikkets magi, tilstedeværelse og kommunikationen med
andre.
Trin, klap, stamp stemme og humor er udgangspunktet, men mulighederne
er
ubegrænsede.
Alle mennesker har et latent behov for at udtrykke sig og alle mennesker
er musikalske.
Denne metode har ikke instrumentets tekniske barriere og herved udfolder
musikaliteten sig mere spontant og uden besvær…..
Musik som deltagerkultur...på alle niveauer...
Lars er professionel musiker spiller pt. med Zididada og trommegruppen
Drums Across
Lørdag fra 10.00 – 14.00 bliver endnu et ønske fra flere af gruppens
medlemmer opfyldt, her kommer Helle Winther og underviser.
Kroppens sprog i professionel praksis
Kroppens sprog er menneskets første og vigtigste sprog. Kroppens sprog har
derfor stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab,
relationskompetence og krisehåndtering i professionel praksis. Ordenes strøm
kan stoppes, men kroppen er altid i bevægelse - altid kommunikerende.
Alligevel er kroppen og ikke mindst bevægelsen ofte overset i professionel
træning. Gennem øget opmærksomhed på den sanselige kontakt og
kommunikation kan den professionelle udvikle sit lederskab og sin
medmenneskelige indsigt.
Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori, praksisnære fortællinger,
kropslige øvelser og elementer fra dans sætter vi på dette kursus lys på
kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for
undervisning og professionel kommunikation.
Gennem dagen styrkes opmærksomheden på, hvilken betydning kroppens
sprog har for kontakt, nærvær, lederskab og den enkelte deltagers
professionspersonlige udvikling.
Kurset tager udgangspunkt i bogen "Kroppens sprog i professionel praksis om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation "og foregår i en
vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog.
Helle Winther er: Lektor, Phd. i bevægelsespsykologi, dans og kroppens
sprog i professionel praksis. Institut for Idræt og Ernæring Københavns
Universitet. Helle Winther er en erfaren foredragsholder og underviser. Hun
har modtaget tre underviserpriser, herunder som årets underviser på
Københavns Universitet. Hun er desuden danse- og kropspsykoterapeut samt
forfatter og redaktør på fem bøger og mange både danske og internationale
artikler.
Efter en lille pause er det tid til den årlige generalforsamling fra
kl.14.15 – 16.00.
Søndag står der Gotvedbevægelse på programmet.
Flere medlemmer har ønsket mere Gotvedbevægelse – så man direkte kan
lade sig inspirere til egen undervisning på hold.
Søndag fra 10.00 – 11.30 skal vi bevæge os sammen med:
Liselotte Le Dous som vil lave noget Gotved-Pilates med os.
Liselotte skriver: Gotved-Pilates er en perfekt blanding af bløde rytmiske
bevægelser fra Gotvedgymnastikken med det formål at opvarme kroppen og
skabe kropsbevidsthed.
Pilates er den rolige og effektive grundtræning fra inderst til yderst. Vi vil
arbejde med stående øvelser og øvelser på måtter, hvor vi styrker centreret
af kroppen, som er vigtig for en stærk og funktionel krop. Åndedrættet er en
del af alle øvelser, og dét vil vi "lege" en del med. Med dette fokus vil I få en
fornemmelse af, hvordan min undervisning tager sig ud i en dobbeltlektion
under aftenskolen.
Og så lidt om mig:
Jeg blev færdig med bevægelsespædagoguddannelsen i sommeren 2012 og
har siden undervist ca. 18 timer om ugen, mest under aftenskolerne.
Derudover arbejder jeg også som massør i egen klinik nogle timer om ugen.
Inden jeg begyndte på uddannelsen på Gotvedskolen, tog jeg DGI´s Pilatesuddannelse og sidenhen også en kostvejlederuddannelse hos Proacademy.
Jeg er nu også blevet forhandler af økologiske aloe vera produkter, som nu
mest er hobbyvirksomhed, men jeg synes, det er fantastisk, når det hele går
op i en højere helhed.
Efter frokost fra 12.30 – 14.00 skal vi traditionen tro møde nogle af de
nyuddannede kolleger.
Vi skal her møde både Tshina og Raisa som sammen vil give os deres bud på
Gotvedbevægelse.
Raisa Castro skriver:
Jeg blev født i Havanna Cuba d. 15. september 1975 og kom til Danmark i
1998.
Jeg har megen erfaring som underviser og har bl.a. undervist på Rytmisk
Musikkonservatorium i Kbh., Odense og Esbjerg, samt ved stævner, MGK
kurser og workshops.
Det er vigtigt for mig, at eleverne har det sjovt og får rørt sig på en naturlig
måde. Jeg bruger mine afrocubanske rødder til at udfordre dem på det
rytmiske plan.
Tshina Mosendane:
Jeg har danset ballet og moderne dans, da jeg var ung og har altid dyrket
meget sport - både svømning, tennis, squash og løb.
I de senere år blev det til aerobic og til sidst yoga. Jeg har undervist unge i
idræt og nu bliver det jo så voksne i Gotvedbevægelse.
Jeg er 41 år gammel og har 3 børn.
Praktiske oplysninger: Kurset er kun for medlemmer af
Gotvedgruppen.
Pris for medlemmer:
900 kr. for hele kurset.
Fredag: 400,00 kr.
Lørdag 600,00 kr.
Søndag 500,00 kr.
Pris for passive medlemmer:
1350kr for hele kurset.
Fredag 600,00 kr.
Lørdag 900,00 kr.
Søndag 750,00 kr.
Bankkonto: Merkur Bank Reg.nr. 8401 Konto nr. 116 6943
Tilmeldingsfrist: 01.08. 2014.
NB! Du er tilmeldt når du har indbetalt pengene. Kursuslederen
tager ikke imod tilmeldinger. I bedes overholde tilmeldingsfristen,
da det ellers kan betyde unødvendige aflysninger. Der modtages
ikke betaling på selve kurset. Der kan ikke refunderes kursusgebyr
efter tilmeldingsfristen, heller ikke ved sygdom.
Det er muligt at købe p-billet. Den koster 35 kr. pr dag. Du kan
bestille, ved at indbetale beløbet på kontoen sammen med kurset,
husk blot også at skrive parkering.
Det er muligt at få transportgodtgørelse ved deltagelse på kurser af
minimum 2 dages varighed.
Spørgsmål om betaling kan rettes til kasser Karen Gurli på 6065
4129 eller [email protected].
Vi håber at se rigtig
mange.
Kh. Bestyrelsen
KOM I GANG – kurset august 2013:
Fredag d. 16/8 fra 17.00 – 19.00.
Den intelligente krop...den glade krop.. Kroppen som
kommunikationsmiddel... humor og begejstring
Efter ønske fra flere af jer medlemmer kommer Lars Storck igen på Gotvedskolen. Så
nogle skal have fornøjelsen af at danse med Lars Storck – for første gang – andre igen.
Lars Storck har gennem sit arbejde som docent på Rytmisk
Musikkonservatorium og gennem sin barndom i Afrika udviklet sit eget fag RYTMETRÆNING..
Man træner rytmesansen med kroppen og får derved fri passage uden om
intellektet… Denne træning er efterhånden blevet omformuleret til brug for hvor som helst
en gruppe mennesker er samlet….. for at øge glæden og begejstringen….
for at mærke øjeblikkets magi, tilstedeværelse og kommunikationen med andre.
Trin, klap, stamp stemme og humor er udgangspunktet, men mulighederne er
ubegrænsede.
Alle mennesker har et latent behov for at udtrykke sig og alle mennesker
er musikalske.
Denne metode har ikke instrumentets tekniske barriere og herved udfolder
musikaliteten sig mere spontant og uden besvær…..
Musik som deltagerkultur...på alle niveauer...
Lars er professionel musiker spiller pt. med Zididada og trommegruppen Drums Across
Lørdag d. 17/8 fra 10.00 13.00
Vil osteopaten DO og fysioterapeuten Meriem Josevski, give et bud på, hvordan man
hurtig finder ind til kernen af et kropsligt problem ved hjælp af nogle simple
"lytte"/bindevævs-undersøgelser og teknikker.
Efter en god frokost og et lille bad er det tid til den årlige generalforsamling fra kl.14.00 –
16.00.
”Husk motionen og styrk hukommelsen”.
Søndag d.18/8 fra 10.00 – 12.00 er der et foredrag med Ph.d. studerende fra Institut
for Idræt -Kasper Skriver.
Kasper forsker i motions betydning for hukommelsen. Ved at få pulsen op, hjælper du din
hjerne til at huske bevægelserne bedre og mere præcist. Det viser ny forskning fra Institut
for Idræt på Københavns Universitet, udført af post Doc Marc Roig sammen med ph.d.studerende Kasper Skriver.
I kan evt. læse mere her:
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1799528/motion-lige-eftersuperserven-hjaelper-dig-med-at-gentage-den/
Dyk ned i krop og sind med Karina Folsing:
Søndag d. 18/8 fra 13.00 – 15.00.
Karina er fra det sidst uddannede hold og nyt medlem i Gotvedgruppen. Hun vil søndag
eftermiddag give sit bud på Gotvedbevægelsen. Karina skriver:
"Et møde med os selv og vores krop"
Lad os dykke ned i vores krop og sind via Gotvedgymnastikken, kontaktimprovisation og
fysisk berøring.
Hvad vil det egentlig sige "at øge kropsbevidstheden"? Som bevægelsespædagog
underviser vi blandt andet vores deltagere/kursister i at skærpe deres kropsbevidsthed.
Men hvordan og hvorfor?
Vi vil gennem dans, bevægelse, leg, tale og stilhed tydeliggøre, hvordan vi kan øge
kropsbevidstheden og belyse, hvorfor det er så vigtigt for vores velbefindende, at vi har en
god bevidsthed omkring vores krop.
Praktiske oplysninger:
Kurset er kun for medlemmer af Gotvedgruppen.
Pris for medlemmer:
900 kr. for hele kurset.
Fredag: 400,00 kr.
Lørdag 500,00 kr.
Søndag 600,00 kr.
Pris for passive medlemmer:
1350kr for hele kurset.
Fredag 600,00 kr.
Lørdag 750,00 kr.
Søndag 900,00 kr.
Bankkonto: Merkur Bank Reg.nr. 8401 Konto nr. 116 6943
Tilmeldingsfrist: 01.08. 2012.
NB! Du er tilmeldt når du har indbetalt pengene. Kursuslederen tager ikke imod
tilmeldinger. I bedes overholde tilmeldingsfristen, da det ellers kan betyde unødvendige
aflysninger. Der modtages ikke betaling på selve kurset. Der kan ikke refunderes
kursusgebyr efter tilmeldingsfristen, heller ikke ved sygdom.
Det er muligt at købe p-billet. Den koster 35 kr. pr dag. Du kan bestille, ved at indbetale
beløbet på kontoen sammen med kurset, husk blot også at skrive parkering.
Det er muligt at få transportgodtgørelse ved deltagelse på kurser af minimum 2 dages
varighed.
Spørgsmål om betaling kan rettes til kasser Karen Gurli på 6065 4129 eller [email protected]
Vi håber at se rigtig mange.
Kh Bestyrelsen