Mediekultur i skolen - Pædagogisk Central Varde Kommune

Eftermiddagens indhold
Undervisningsplanen holder ift. d. 23.10/6.11
Verden er forandret!!
”Hvis man ikke har digitale medier i dagtilbud (og skole), afspejler man ikke den
virkelighed, vi lever i” (Frank Støvelbæk).
” …mediet som et redskab, ikke et mål” (Klaus Thestrup)
”….teknologien i sig selv er ikke en mirakelkur. Det er pædagogikken og
didaktikken, der er afgørende” (Jeppe Bundsgaard)
Elevernes mediekultur i skolen
- Den opvoksende generation
- Didaktik kommer før teknik
- Workshops: book trailer
Verden er forandret!!! Til hvad??
Et samfund i forandring……
Informationssamfundet/videnssamfundet
Netværkssamfundet (Manuel Castells)
– netværket den bærende grundstruktur.
Det er ikke viden eller information i sig selv, der definerer et samfund.
Adgangen til viden har ikke været større i de knap 20 år internettet har været
en del af den brede befolknings daglige liv. Det er hvad vi gør med den viden!
Hvordan udveksler vi viden med hinanden er det interessante og siger noget
om hvordan vi organiserer os som samfund.(Bay 2009)
Netværkssamfundet
- Hastigheden accelereret, hvormed et budskab kan formidles
- Rækkevidden for ens ord/handlinger og ens evner til at søge
viden er ubegrænset
- Tiden, det tager at dele en oplevelse med andre eller lære
noget nyt er mindre end nogensinde
- Alt er muligt? (Bay 2009)
Netværkshistorie http://www.youtube.com/watch?v=1k08yxu57NA
Nyt samfund = ny type menneske
Kært barn har mange….
• Digital indfødt
• Homo Conexus
Homo Conexus
”De yngre generationer tænker ikke engang over, at de netværker. Det er en
så integreret del af deres liv, som det er for dig og mig at ånde. Der er ikke
nogen rester af homo industrialis – industrisamfundsmennesket – tilbage i
dem. De er homo Conexus – netværksmennesker… Ligesom mennesker af
tiderne før og efter renæssancen var vidt forskellige, er der en dyb kløft
mellem homo industrialis og homo Conexus. ” (Bay, 2009, s.25)
Homo sapiens; det tænkende menneske
Homo Conexus; det forbundne menneske
”Far, hvis I ikke havde computere, da du var lille, hvordan kom
du så på nettet?”
• Nye medier giver mulighed for at høre på ”alle”. Faktisk så har homo
Conexus gennem hele sin opvækst haft et kæmpestort udbud af
informationskilder, der alle mente at have patent på sandheden, til sin
rådighed. Hvordan vurderer man, hvem der er mest sandfærdig? Svaret er,
at det gør man ikke. For homo Conexus er alle medieplatforme
ligeværdige.” (Bay, 2009, side 64)
•
”Verden er kompleks, det har den hele tiden været. Men før i tiden blev
den simplificeret af os af de medier, vi brugte, af hvilke der som regel kun
var få [Aktuelt for arbejderen, Berlingske Tidende for de borgerlige, Statsradiofonien for nationen].
Det hjalp til at skabe og fastholde industrimenneskets identitet og værdier,
fordi de personlige karakteristikker blev afspejlet i den måde, verden
tolkedes på i de medier, industrimennesket omgav sig med.” (Bay, side 67)
Homo Conexus
• Internettet 40 år
• Internettets folkelige gennembrud 20 år
For Homo Conexus er informationskilderne ligestillet
to træk ved homo conexus´ identitet:
1. Jeg kan finde info, jeg får info, jeg bidrager med info = hurtig
tovejskommunikation
2. Homo Conexus skal være ekstrem god til kildekritik, absorbere og
bearbejde mængder af information fra mange forskellige kilder…..hurtigt
Sociale medier og skolen?
Børnerådet har spurgt 2000 13 årige børn: ”På hvilke sider har du en profil, som du
bruger flere gange om ugen?”
• Facebook: 86 %
• Snapchat: 69 %
• YouTube: 66 % (Man behøver ikke en profil. Tallet 66 % dækker over dem, der
betragter sig selv som brugere med en profil, de jævnligt bruger.
• Instagram: 57 %
• Twitter: 22 %
”Det lyder måske lidt dumt, men det er ikke, fordi man er mere med, fordi man har en
Facebook-profil. Men måske føler man sig lidt uden for, hvis man ikke har en.”
Line, 13 år
Kilde: Børnerådets undersøgelse ’13-åriges liv på sociale medier’ http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9KQHRS/$file/BogU_forsk_23_2014_WEB.pdf
Venskabsbegrebet er devalueret
-
Ansøge om venskab
Definition på en ven: én, man kender eller én, man linker til online
Kærlighedserklæringer til venner (Larsen, 2013, s. 23)
Netværksmenneskets identitetsdannelse sker i et uendeligt netværk, hvor der
er forskel på stærke og svage forbindelser i netværket. De nære forbindelser er
kraftigere, men de svage forbindelser er meget vigtige, fordi de hjælpe med at
åbne og udvide netværket. (Bay 2009)
I LOVE YOU
Simultane processer/second screen
• Simultane processer: unge ser tv, chatter, modtager/sender
sms-beskeder, samt laver lektier (Jessen og Balslev Nielsen 2003)
• Fænomenet ’second screen’ = seere er på nettet , mens de ser
tv og kommenterer programmet.
I stedet for at råbe 'din idiot' ad fjernsynet, skriver vi det på
Facebook (
• Tv-stationerne er ikke kede af tendensen.
http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2153721/vi-gaetter-morderen-og-raaber-ad-fjernsynet-paa-twitter-og-facebook/)
Hvad kræver disse nye kommunikationsformer?
• Veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne ift. mange
samtidige samtaler
Ansigtsløs kommunikation
Vigtigt at kunne kommunikere ansigtsløst uden at ende i unødige konflikter:
- Vi har ikke udviklet regler for ansigtsløs kommunikation – danskfaget?
(svarer når nogen siger noget til en, pakke kritik ind)
-
At kunne analysere sin egen tekst som om man selv var modtageren af
den! At sætte sig i modtagerens sted
Være villig til at deltage konstruktivt og til at tage sig af, at de andre
deltagere føler sig godt tilpas i situationen.
Forsøge ikke at lade sig påvirke at urimelige eller sårende indlæg
Sociale relationer har ændret sig: Rolle-til-rolle-fællesskaber
(man kender ikke hinanden som andet end en funktion/rolle)
Borger 1: Undre mig.... Er det ikke embedsmisbrug når vores borgmester via Linkedin retter
henvendelser til borgerne? Den eneste grund til at borgmesteren i Kolding kender lige
præcis mit navn som borger i denne kommune, er via min personlige tilknytning til Kolding
kommunes handicapafdeling. Eller er det sådan, at Kolding kommunes borgmester søger
kontakt og netværk med alle borgere i Kolding kommune? via telefonbogens oplysninger
om hvem der bor her eller... Hvordan er det lige at man komme på mit og andres navn? og
ikke dit nabo?
Jørn P.: Roligt nu. Linkin har jeg ikke brugt siden 2008. Da jeg igår skal bruge den, opdaterer
den med mine kontakoplysninger fra min private kontaktoplysninger, som er synkroniseret
med facebook. Som i øvrigt også er privat og ikke en borgmesterfacebook. Så jeg anede
ikke, at min private Linkin havde dig på og hvem der i øvrigt er på.
Så afvis den, hvis det er problem for dig og slet mig som ven på min private facebook, hvis
det også er et problem for dig.
Det er altså ikke "big brother" der overvåger, det er ganske almindelig social medie teknik.
Borger 1: Altså jeg er hverken ven med dig på Facebook eller andre steder. Så du kan kun
have brugt din borgmesteren mail, den eneste jeg har skrevet på.
….fortsat
Jørn P.: Pia, tro hvad du vil, men din version grænser nok til at tro mere om sin egen person end
virkeligheden er.
For fakta er, at jeg opdaterede via min telefon i toget på vej til København i går morges. Den
telefon har jeg meget på, men mails fra dig er ikke lige blandt det.
Og nej jeg har dig ikke i mine kontakter, ej heller i forbindelse med mine borgmester kontakter.
Jeg har da ikke alle borgere i mine kontakter, fordi de har mailet til mig. Der vil jeg helt manuelt
skulle finde mailen.
så Linkin har forespurgt dig, af en eller anden teknisk årsag, som jeg ikke kender, og du kan som
på alle andre sociale medier takke ja eller nej. Og det lyder som et nej :-)
Borger 1: Uforskammet er du i dit ord valg og lange søpolitiske forklaringer og klart nej herfra!
Borger 2: Pia. Linked in er således indrettet at den automatisk forsøger at skabe kontakt mll
personer selvom de ikke aktivt har opsøgt det. Også folk der slet ikke er oprettet på linked in. Fx
har jeg oplevet at LinkedIn henter tilfældigt søgeord på minprofil og forsøger at matche med
andre. Så jeg har oplevet at jeg, uden at vide det, har inviteret kolleger og naboer. Det er et
salgstrick fra LinkedIn.
Jørn P: Pia, det er vel uforskammet at starte et opslag med " er det ikke embedsmisbrug ...".
At undre sig, når du åbenbart kender lige så lidt til teknikken bag Linkin som jeg er da helt fair,
men at udgangspunktet er embedsmisbrug, hmm.
Så jeg redegør bare for virkeligheden og sandheden og den er så åbenbart "ilde hørt". God dag til
dig og jeg arbejder videre med at lære min private Linkin at kende :-)
DIDAKTIK KOMMER FØR TEKNIK!!!!
- iPads (computere) er ikke i gang med at revolutionere
undervisningen.
- Der er potentiale i at bruge tablets som pædagogisk redskab i
dagtilbud og skole. Så længe teknologien er med på
pædagogikkens præmisser.
- Man reproducerer det traditionelle klasserum. (Fx interaktive
tavle)
- iPads (computere) skal bruges i en progressiv pædagogisk
praksis og kan helt klart gøre nogle ting lettere.
- It kan lige så godt resultere i ringere som bedre undervisning.
Det hele afhænger af, om lærerne forstår at bruge it på den
rigtige måde!
Lærernes professionelle udvikling skal være i fokus – så
kommer integrationen af it nærmest af sig selv! (Mehlsen 2012)
Målrettet plan for implementering af IT med indbygget progression
• Hvad? Word, uni-login, PowerPoints, Prezi, Book Creator,
Google Drev, Popplet.com/mindmaps, web 2.0, book trailer,
fagportaler, skoletube/skoleblogs, Internetsøgning – hvor?
• Hvem? Faglærere, IT-ressourcepersoner, PLC, større elever
• Hvornår? Udviklingstrin/klassetrin
• Hvordan? Fagfaglige timer, ”Bibliotekstimer”, Faglig
fordybelse/lektietimer, årsplaner
• Hvorfor? Elever tilegner sig færdigheder/viden ift. IT, som
redskab, som de kan anvende alle fag.
Hvornår og hvordan arbejdes der med udviklingen af kompetencer
inden for ansigtsløs kommunikation? Hvem? Forældre?
Hvornår og hvordan arbejdes der med multimodallæsning? Hvem?
Søgning er læsning
• Søgning er læsning, der fordrer nye læsemåder og
læsestrategier for at udvikle elevernes
informationskompetence (Big6. Opgavedefinition-Evaluering)
• Skærmlæsning er bygget op af mange modaliteter,
hvilket kræver at eleverne kan læse multimodalt.
• Kildekritik er et vilkår, hvis man vil bruge internettet.
Eleverne må opøve en kritisk indstilling overfor alle
tekster, de møder. Udvikling af elevernes kritiske
læsekompetencer. (Bundsgaard 2008)
Media literacy
Buckingham: praksis og fritidens medieoplevelser og erfaringer som indgang til elevernes
digitale kompetence udvikling og dannelse. (Nyboe, 2009, s. 92)
Access/adgang (Børn er mestre) https://www.youtube.com/watch?v=_ODFvy1mjoY
• Fysik adgang til digitale medier
• Manipulation – evnen til at betjene digitale medier
• At kende til de risici der er forbundet med at bruge internettet (uønsket indhold)
Understand/forståelse (en udfordring for børn – her kommer de voksne på banen!)
• Evnen til analyse og kritisk forståelse
• Forståelse af mediernes sprog, koder, genrer, konventioner
• Medier fortolker /oversætter verden (fakta og fiktion)
• Forstå producenternes kommercielle kommunikation Fx søgemaskiner læser brugernes
adfærd på nettet og personaliserer brugerfladen
Create/produktion (bygger på adgang og evnen til at softwaremanipulere og forståelse af
mediers sprog)
• For at kunne skabe forståelige og seværdige budskaber i forskellige modaliteter kræves
indsigt og forståelse.
• Målet er at skabe kreative børn og herigennem skabe kritiske brugere
•
Kilde: Buckingham (2003/2007) og Nyboe (2009)
Workshop: Book trailer
• Et bud på hvordan kan I som IT-ressourcepersoner
kan imødekomme Homo Conexus i skolen, så det
giver mening for både jer og eleverne, samt giver
mening ift. læring i flere fag.
• Et bud på at didaktik kommer før teknik, samt at
teknikken ikke er et mål i sig selv, men et redskab ift.
læring.
Hvad er en book trailer?
• En book trailer er en digital, audiovisuel fortælling, som relaterer sig til en
skreven tekst.
• Book trailerens formål er at fremkalde stemningen, temaerne og
atmosfæren i en bog ved hjælp af billeder, musik og ord, for at fange
tilskuerens interesse og vække hans nysgerrighed, så han ønsker at få
mere at vide.
• Som en filmtrailer kan en book trailer give modtageren en fornemmelse
for et værks kvaliteter og lyst til at læse værket.
• Det er en minimalistisk sanseoplevelse, holdt indenfor en begrænset
tidsramme (1-3 min.)
• Genren bruges i kommercielt øjemed, hvor forlagene laver flotte
produktioner for at promovere deres bøger.
Kilde: http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/nye-laeremidler-til-digital-storytelling/
Book trailer
Eksempler:
• Veronika
• Orla Frøsnapper
• Den fedeste sommer or not
Stil krav!!!
Det at lave en book trailer forudsætter, at eleverne har forstået
væsentlige sider af bogen:
• Det tematiske indhold, som er ret abstrakt
• Handlingsforløbet
• De konkrete omgivelser og beskrivelser og
personkarakteristikker
Læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/nye-laeremidler-til-digital-storytelling/
• Læremiddel.dk er med i stort EU-projekt, der skal udvikle book trailer som
læremiddel til undervisning i udskolingen og gymnasiet.
• Oplæg: Vi kender trailers fra filmens verden, hvor de bruges til at pirre
vores nysgerrighed og lokke os i biffen. Hvordan kan vi overføre nogle af
disse egenskaber til bogens verden, så vores lyst til at fordybe os i ny
roman vækkes?
• Formålet med projektet er dels at få flere unge til at vælge bogen til
og at stimulere læseglæden gennem produktionen af book trailere.
Samtidig peger projektet på nogle meget konkrete og funktionelle
måder at inddrage it i undervisningen gennem digital storytelling.
• Styrke elevernes evne til at udtrykke sig i multimodale tekster og
ikke kun skrevne tekster!! Eleverne arbejder med og lærer, hvordan
de udtrykker sig selv i ord såvel som andre kommunikationsmedier:
billeder, lyd, musik og så videre.
Analytisk tilgang til Book traileren
• Selvvalgt bog – faglitteratur/skønlitteratur
• Læs bogen
• Analyse og fortolkning af bogen
Udvalgte dele af analysen:
• Persongalleri – uden at det bliver en ydre karakteristik
• Plot
• Miljø
• Sproget – udvalgte citater
• Budskabet
• Perspektivering
Lav din egen storytelling
Find din egen form
- Book trailer til inspiration til elevers læsning i dit
læringscenter
- Book trailer som analytisk værktøj
- Book trailer som læs og forstå værktøj til fx faglitteratur
- Book trailer i andre fag??? Det periodiske system,
præsentation af et land (geografi), matematikhistorier som
quiz, forklar drivhuseffekten.
Refleksion over dagens undervisning
https://todaysmeet.com/varde
Hvad tager du med fra dagens undervisning?
Litteraturliste
•
•
Bay, Morten (2009): Homo Conexus,
Bundsgaard, Jeppe (2012): ”Mål. Hold fokus på lærernes it-kompetencer” Politiken
4.9.2012
http://pure.au.dk/portal/files/48607064/Bundsgaard_2012._Analyse._M_l._Hold_fokus_p_l_rernes_it_kompetencer.pdf
•
Bundsgaard, Jeppe (2008): Søgning er læsning”
•
Jessen, Carsten og Balslev Nielsen, Camilla: Børnekultur, leg, læring og interaktive
medier 2003
http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/Jeppe_Bundsgaard.pdf
http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf
•
Larsen, Malene Charlotte (2013): Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber
•
Mehlsen, Camilla: ”Skal vi skærme børnene?” Asterisk dec. 2012
•
http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/nye-laeremidler-til-digitalstorytelling/
http://www.edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/64/Asterisk_64_s6-11.pdf