Eftermiddagens indhold Undervisningsplanen holder ift. d. 23.10/6.11 Verden er forandret!! ”Hvis man ikke har digitale medier i dagtilbud (og skole), afspejler man ikke den virkelighed, vi lever i” (Frank Støvelbæk). ” …mediet som et redskab, ikke et mål” (Klaus Thestrup) ”….teknologien i sig selv er ikke en mirakelkur. Det er pædagogikken og didaktikken, der er afgørende” (Jeppe Bundsgaard) Elevernes mediekultur i skolen - Den opvoksende generation - Didaktik kommer før teknik - Workshops: book trailer Verden er forandret!!! Til hvad?? Et samfund i forandring…… Informationssamfundet/videnssamfundet Netværkssamfundet (Manuel Castells) – netværket den bærende grundstruktur. Det er ikke viden eller information i sig selv, der definerer et samfund. Adgangen til viden har ikke været større i de knap 20 år internettet har været en del af den brede befolknings daglige liv. Det er hvad vi gør med den viden! Hvordan udveksler vi viden med hinanden er det interessante og siger noget om hvordan vi organiserer os som samfund.(Bay 2009) Netværkssamfundet - Hastigheden accelereret, hvormed et budskab kan formidles - Rækkevidden for ens ord/handlinger og ens evner til at søge viden er ubegrænset - Tiden, det tager at dele en oplevelse med andre eller lære noget nyt er mindre end nogensinde - Alt er muligt? (Bay 2009) Netværkshistorie http://www.youtube.com/watch?v=1k08yxu57NA Nyt samfund = ny type menneske Kært barn har mange…. • Digital indfødt • Homo Conexus Homo Conexus ”De yngre generationer tænker ikke engang over, at de netværker. Det er en så integreret del af deres liv, som det er for dig og mig at ånde. Der er ikke nogen rester af homo industrialis – industrisamfundsmennesket – tilbage i dem. De er homo Conexus – netværksmennesker… Ligesom mennesker af tiderne før og efter renæssancen var vidt forskellige, er der en dyb kløft mellem homo industrialis og homo Conexus. ” (Bay, 2009, s.25) Homo sapiens; det tænkende menneske Homo Conexus; det forbundne menneske ”Far, hvis I ikke havde computere, da du var lille, hvordan kom du så på nettet?” • Nye medier giver mulighed for at høre på ”alle”. Faktisk så har homo Conexus gennem hele sin opvækst haft et kæmpestort udbud af informationskilder, der alle mente at have patent på sandheden, til sin rådighed. Hvordan vurderer man, hvem der er mest sandfærdig? Svaret er, at det gør man ikke. For homo Conexus er alle medieplatforme ligeværdige.” (Bay, 2009, side 64) • ”Verden er kompleks, det har den hele tiden været. Men før i tiden blev den simplificeret af os af de medier, vi brugte, af hvilke der som regel kun var få [Aktuelt for arbejderen, Berlingske Tidende for de borgerlige, Statsradiofonien for nationen]. Det hjalp til at skabe og fastholde industrimenneskets identitet og værdier, fordi de personlige karakteristikker blev afspejlet i den måde, verden tolkedes på i de medier, industrimennesket omgav sig med.” (Bay, side 67) Homo Conexus • Internettet 40 år • Internettets folkelige gennembrud 20 år For Homo Conexus er informationskilderne ligestillet to træk ved homo conexus´ identitet: 1. Jeg kan finde info, jeg får info, jeg bidrager med info = hurtig tovejskommunikation 2. Homo Conexus skal være ekstrem god til kildekritik, absorbere og bearbejde mængder af information fra mange forskellige kilder…..hurtigt Sociale medier og skolen? Børnerådet har spurgt 2000 13 årige børn: ”På hvilke sider har du en profil, som du bruger flere gange om ugen?” • Facebook: 86 % • Snapchat: 69 % • YouTube: 66 % (Man behøver ikke en profil. Tallet 66 % dækker over dem, der betragter sig selv som brugere med en profil, de jævnligt bruger. • Instagram: 57 % • Twitter: 22 % ”Det lyder måske lidt dumt, men det er ikke, fordi man er mere med, fordi man har en Facebook-profil. Men måske føler man sig lidt uden for, hvis man ikke har en.” Line, 13 år Kilde: Børnerådets undersøgelse ’13-åriges liv på sociale medier’ http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9KQHRS/$file/BogU_forsk_23_2014_WEB.pdf Venskabsbegrebet er devalueret - Ansøge om venskab Definition på en ven: én, man kender eller én, man linker til online Kærlighedserklæringer til venner (Larsen, 2013, s. 23) Netværksmenneskets identitetsdannelse sker i et uendeligt netværk, hvor der er forskel på stærke og svage forbindelser i netværket. De nære forbindelser er kraftigere, men de svage forbindelser er meget vigtige, fordi de hjælpe med at åbne og udvide netværket. (Bay 2009) I LOVE YOU Simultane processer/second screen • Simultane processer: unge ser tv, chatter, modtager/sender sms-beskeder, samt laver lektier (Jessen og Balslev Nielsen 2003) • Fænomenet ’second screen’ = seere er på nettet , mens de ser tv og kommenterer programmet. I stedet for at råbe 'din idiot' ad fjernsynet, skriver vi det på Facebook ( • Tv-stationerne er ikke kede af tendensen. http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2153721/vi-gaetter-morderen-og-raaber-ad-fjernsynet-paa-twitter-og-facebook/) Hvad kræver disse nye kommunikationsformer? • Veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne ift. mange samtidige samtaler Ansigtsløs kommunikation Vigtigt at kunne kommunikere ansigtsløst uden at ende i unødige konflikter: - Vi har ikke udviklet regler for ansigtsløs kommunikation – danskfaget? (svarer når nogen siger noget til en, pakke kritik ind) - At kunne analysere sin egen tekst som om man selv var modtageren af den! At sætte sig i modtagerens sted Være villig til at deltage konstruktivt og til at tage sig af, at de andre deltagere føler sig godt tilpas i situationen. Forsøge ikke at lade sig påvirke at urimelige eller sårende indlæg Sociale relationer har ændret sig: Rolle-til-rolle-fællesskaber (man kender ikke hinanden som andet end en funktion/rolle) Borger 1: Undre mig.... Er det ikke embedsmisbrug når vores borgmester via Linkedin retter henvendelser til borgerne? Den eneste grund til at borgmesteren i Kolding kender lige præcis mit navn som borger i denne kommune, er via min personlige tilknytning til Kolding kommunes handicapafdeling. Eller er det sådan, at Kolding kommunes borgmester søger kontakt og netværk med alle borgere i Kolding kommune? via telefonbogens oplysninger om hvem der bor her eller... Hvordan er det lige at man komme på mit og andres navn? og ikke dit nabo? Jørn P.: Roligt nu. Linkin har jeg ikke brugt siden 2008. Da jeg igår skal bruge den, opdaterer den med mine kontakoplysninger fra min private kontaktoplysninger, som er synkroniseret med facebook. Som i øvrigt også er privat og ikke en borgmesterfacebook. Så jeg anede ikke, at min private Linkin havde dig på og hvem der i øvrigt er på. Så afvis den, hvis det er problem for dig og slet mig som ven på min private facebook, hvis det også er et problem for dig. Det er altså ikke "big brother" der overvåger, det er ganske almindelig social medie teknik. Borger 1: Altså jeg er hverken ven med dig på Facebook eller andre steder. Så du kan kun have brugt din borgmesteren mail, den eneste jeg har skrevet på. ….fortsat Jørn P.: Pia, tro hvad du vil, men din version grænser nok til at tro mere om sin egen person end virkeligheden er. For fakta er, at jeg opdaterede via min telefon i toget på vej til København i går morges. Den telefon har jeg meget på, men mails fra dig er ikke lige blandt det. Og nej jeg har dig ikke i mine kontakter, ej heller i forbindelse med mine borgmester kontakter. Jeg har da ikke alle borgere i mine kontakter, fordi de har mailet til mig. Der vil jeg helt manuelt skulle finde mailen. så Linkin har forespurgt dig, af en eller anden teknisk årsag, som jeg ikke kender, og du kan som på alle andre sociale medier takke ja eller nej. Og det lyder som et nej :-) Borger 1: Uforskammet er du i dit ord valg og lange søpolitiske forklaringer og klart nej herfra! Borger 2: Pia. Linked in er således indrettet at den automatisk forsøger at skabe kontakt mll personer selvom de ikke aktivt har opsøgt det. Også folk der slet ikke er oprettet på linked in. Fx har jeg oplevet at LinkedIn henter tilfældigt søgeord på minprofil og forsøger at matche med andre. Så jeg har oplevet at jeg, uden at vide det, har inviteret kolleger og naboer. Det er et salgstrick fra LinkedIn. Jørn P: Pia, det er vel uforskammet at starte et opslag med " er det ikke embedsmisbrug ...". At undre sig, når du åbenbart kender lige så lidt til teknikken bag Linkin som jeg er da helt fair, men at udgangspunktet er embedsmisbrug, hmm. Så jeg redegør bare for virkeligheden og sandheden og den er så åbenbart "ilde hørt". God dag til dig og jeg arbejder videre med at lære min private Linkin at kende :-) DIDAKTIK KOMMER FØR TEKNIK!!!! - iPads (computere) er ikke i gang med at revolutionere undervisningen. - Der er potentiale i at bruge tablets som pædagogisk redskab i dagtilbud og skole. Så længe teknologien er med på pædagogikkens præmisser. - Man reproducerer det traditionelle klasserum. (Fx interaktive tavle) - iPads (computere) skal bruges i en progressiv pædagogisk praksis og kan helt klart gøre nogle ting lettere. - It kan lige så godt resultere i ringere som bedre undervisning. Det hele afhænger af, om lærerne forstår at bruge it på den rigtige måde! Lærernes professionelle udvikling skal være i fokus – så kommer integrationen af it nærmest af sig selv! (Mehlsen 2012) Målrettet plan for implementering af IT med indbygget progression • Hvad? Word, uni-login, PowerPoints, Prezi, Book Creator, Google Drev, Popplet.com/mindmaps, web 2.0, book trailer, fagportaler, skoletube/skoleblogs, Internetsøgning – hvor? • Hvem? Faglærere, IT-ressourcepersoner, PLC, større elever • Hvornår? Udviklingstrin/klassetrin • Hvordan? Fagfaglige timer, ”Bibliotekstimer”, Faglig fordybelse/lektietimer, årsplaner • Hvorfor? Elever tilegner sig færdigheder/viden ift. IT, som redskab, som de kan anvende alle fag. Hvornår og hvordan arbejdes der med udviklingen af kompetencer inden for ansigtsløs kommunikation? Hvem? Forældre? Hvornår og hvordan arbejdes der med multimodallæsning? Hvem? Søgning er læsning • Søgning er læsning, der fordrer nye læsemåder og læsestrategier for at udvikle elevernes informationskompetence (Big6. Opgavedefinition-Evaluering) • Skærmlæsning er bygget op af mange modaliteter, hvilket kræver at eleverne kan læse multimodalt. • Kildekritik er et vilkår, hvis man vil bruge internettet. Eleverne må opøve en kritisk indstilling overfor alle tekster, de møder. Udvikling af elevernes kritiske læsekompetencer. (Bundsgaard 2008) Media literacy Buckingham: praksis og fritidens medieoplevelser og erfaringer som indgang til elevernes digitale kompetence udvikling og dannelse. (Nyboe, 2009, s. 92) Access/adgang (Børn er mestre) https://www.youtube.com/watch?v=_ODFvy1mjoY • Fysik adgang til digitale medier • Manipulation – evnen til at betjene digitale medier • At kende til de risici der er forbundet med at bruge internettet (uønsket indhold) Understand/forståelse (en udfordring for børn – her kommer de voksne på banen!) • Evnen til analyse og kritisk forståelse • Forståelse af mediernes sprog, koder, genrer, konventioner • Medier fortolker /oversætter verden (fakta og fiktion) • Forstå producenternes kommercielle kommunikation Fx søgemaskiner læser brugernes adfærd på nettet og personaliserer brugerfladen Create/produktion (bygger på adgang og evnen til at softwaremanipulere og forståelse af mediers sprog) • For at kunne skabe forståelige og seværdige budskaber i forskellige modaliteter kræves indsigt og forståelse. • Målet er at skabe kreative børn og herigennem skabe kritiske brugere • Kilde: Buckingham (2003/2007) og Nyboe (2009) Workshop: Book trailer • Et bud på hvordan kan I som IT-ressourcepersoner kan imødekomme Homo Conexus i skolen, så det giver mening for både jer og eleverne, samt giver mening ift. læring i flere fag. • Et bud på at didaktik kommer før teknik, samt at teknikken ikke er et mål i sig selv, men et redskab ift. læring. Hvad er en book trailer? • En book trailer er en digital, audiovisuel fortælling, som relaterer sig til en skreven tekst. • Book trailerens formål er at fremkalde stemningen, temaerne og atmosfæren i en bog ved hjælp af billeder, musik og ord, for at fange tilskuerens interesse og vække hans nysgerrighed, så han ønsker at få mere at vide. • Som en filmtrailer kan en book trailer give modtageren en fornemmelse for et værks kvaliteter og lyst til at læse værket. • Det er en minimalistisk sanseoplevelse, holdt indenfor en begrænset tidsramme (1-3 min.) • Genren bruges i kommercielt øjemed, hvor forlagene laver flotte produktioner for at promovere deres bøger. Kilde: http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/nye-laeremidler-til-digital-storytelling/ Book trailer Eksempler: • Veronika • Orla Frøsnapper • Den fedeste sommer or not Stil krav!!! Det at lave en book trailer forudsætter, at eleverne har forstået væsentlige sider af bogen: • Det tematiske indhold, som er ret abstrakt • Handlingsforløbet • De konkrete omgivelser og beskrivelser og personkarakteristikker Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/nye-laeremidler-til-digital-storytelling/ • Læremiddel.dk er med i stort EU-projekt, der skal udvikle book trailer som læremiddel til undervisning i udskolingen og gymnasiet. • Oplæg: Vi kender trailers fra filmens verden, hvor de bruges til at pirre vores nysgerrighed og lokke os i biffen. Hvordan kan vi overføre nogle af disse egenskaber til bogens verden, så vores lyst til at fordybe os i ny roman vækkes? • Formålet med projektet er dels at få flere unge til at vælge bogen til og at stimulere læseglæden gennem produktionen af book trailere. Samtidig peger projektet på nogle meget konkrete og funktionelle måder at inddrage it i undervisningen gennem digital storytelling. • Styrke elevernes evne til at udtrykke sig i multimodale tekster og ikke kun skrevne tekster!! Eleverne arbejder med og lærer, hvordan de udtrykker sig selv i ord såvel som andre kommunikationsmedier: billeder, lyd, musik og så videre. Analytisk tilgang til Book traileren • Selvvalgt bog – faglitteratur/skønlitteratur • Læs bogen • Analyse og fortolkning af bogen Udvalgte dele af analysen: • Persongalleri – uden at det bliver en ydre karakteristik • Plot • Miljø • Sproget – udvalgte citater • Budskabet • Perspektivering Lav din egen storytelling Find din egen form - Book trailer til inspiration til elevers læsning i dit læringscenter - Book trailer som analytisk værktøj - Book trailer som læs og forstå værktøj til fx faglitteratur - Book trailer i andre fag??? Det periodiske system, præsentation af et land (geografi), matematikhistorier som quiz, forklar drivhuseffekten. Refleksion over dagens undervisning https://todaysmeet.com/varde Hvad tager du med fra dagens undervisning? Litteraturliste • • Bay, Morten (2009): Homo Conexus, Bundsgaard, Jeppe (2012): ”Mål. Hold fokus på lærernes it-kompetencer” Politiken 4.9.2012 http://pure.au.dk/portal/files/48607064/Bundsgaard_2012._Analyse._M_l._Hold_fokus_p_l_rernes_it_kompetencer.pdf • Bundsgaard, Jeppe (2008): Søgning er læsning” • Jessen, Carsten og Balslev Nielsen, Camilla: Børnekultur, leg, læring og interaktive medier 2003 http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/Jeppe_Bundsgaard.pdf http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf • Larsen, Malene Charlotte (2013): Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber • Mehlsen, Camilla: ”Skal vi skærme børnene?” Asterisk dec. 2012 • http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/nye-laeremidler-til-digitalstorytelling/ http://www.edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/64/Asterisk_64_s6-11.pdf