l* L L L L L L L L L L L L L t t_ Erindringer af skoleinspektør Jens Ø. Agersø tilegnet Elin Eyermann Jeg blev født den 9. august 1889 i Haldager, Vadum sogn, Aalborg Amt. Min fader, gårdejer Peter Østergaard, var født i Haldaiaaailtnli:1 ;;::lr,tr;=t::.,!!t ger den 30. november 1860. Han var den 15. juni 1888 blevet gift med min moder, Larsine Larsen (Selvejer) fra Biersted. Hun blev født den 4. maj 1870, og hun var således kun 18 år gammel, da hun blev gift. Efter 3 års ægteskab døde min fader den 2. juli 1891, kun 30 ar gammel. Min fader fik en forkølelse, der gik over gebetændelse. Denne rev ham bort i i lun- løbet af få dage. Venner af min fader har givet ham følgende eftermæle: "Han var en meget livlig, vittig, slagfærdig og morsom mand, der altid vandt sig venner, hvor han færdedes." Jeg selv husker ham naturligvis ikke. Han begravedes på Vadum Kirkegaard, hvor hans gravmæle stadig findes. Hans forældre var gårdejer Jens Østergaard og hustru Helene, der stammede fra Brovstegnen. Min bedstefader på fædrene side var en stor bonde, der ejede en stor gård i Halda- ger. Han var veteran fra krigen 1848-50. Han var noget af en foregangsmand på flere områder, og han var intelligent og ret belæst. Han delte sin store gård mellem to af sine børn, således at min fader fik aflæggergården "Østergaard", der var på godt 50 tdr. land. Den op- rindelige gård fik en datter, Ane Kirstine, gift med Herman Jensen fra Aabybro. Den hedder "Borgetgaard". Min bedstefader Jens Østergaard købte så et lille hus op Skov, og her boede han, indtil han på grund af sygdom flyttede til mit hjem til Skeelslund som aftægts- mand. Jeg har mange gange som en 5-6 års purk båret ladning af fødevarer de to kilometer til mine bedsteforældres hus. Til gengæld stavede og læste bedstefader med mig. Han var ivrig husflids- og havemand på sine gamle dage. Der vankede tit æbler og pærer, som så fyldte madposen på hjemvejen. Han var også ålestanger om vinteren. Jeg var ofte med ham ude, og to gange var jeg i livsfare på sådanne ture. Den ene gang faldt jeg i et af stanghul- lerne i isen, og en anden gang brast isen under kælken med os begge. Som toårig faldt jeg i øvrtgt i en mergelgrav, hvorfra moder reddede mig i medtaget tilstand. Det ser ud til at skæbnen havde bestemt, at jeg skulle leve. Min bedstemoder, Helene, var i 18 L L t mange år lænket til sengen af lammelse i benene. Min bedstefader plejede hende bedre, end nogen sygeplejerske kunne gøre. De døde begge omkring 70 års alderen i mit hjem og begravedes på Vadum kirkegård. Jeg har mange gode minder om min bedstefader, hvis navn jeg fik. Min moder havde sammen med min fader 2 bøm, nemlig foruden mig en anden søn, Peter, der blev født 29. november Efter 1 ll2 åtrs 1 891, altså efter min faders død. (Han er nu fabrikant i USA). enkestand giftede min moder sig igen den2. februar 1893 med Laurits Chri- stensen (Østergaard) fra Biersted. Jeg fik således stedfader, allerede da mel, og jeg fik efterhånden en lang række halvsøskende, hele jeg var 3Yz ttr gam- 1 1. Min moders forældre var Lars og Gunne Selvejer. De var født den 4. december 1838 og 16. december 1843 i Biersted, en naboby til Haldager. De ejede Biersted Mølle og Mølle- gaard.I de tider var en hollandsk mølle et godt aktiv og de var ret velhavende. Min bedstemor var en livsglad natur, og hun vejede sine 100 kg. Der vankede altid gode sager, når jeg besøgte hende. Hun var også min gudmoder, hvad hun var meget stolt af. Jeg har mange gode minder om disse mine bedsteforældre. De flytede senere til Sulsted, hvor bedste- fader døde den 28. december 1909 og bedstemoder den 28. januar 1974. I 1895 begyndte jeg skolegangen i Haldager Skole. Denne var en typisk toklasset landsby- skole. Jeg gik i 3 år i yngste klasse og 5 år i ældste. Lærer Nielsen, der var enelærer, var en energisk og dygtig lærer. Timeplanen bestod af I times religion, I times læsning, I times diktat, I times skrivning og endelig en time med skiftevis historie og geografi. Sådanne fag som naturhistorie, botanik, f'sik og tegning fandtes ikke. Vi kendte således ikke et dyr eller en plante, skønt det vrimlede omkring os med begge dele. Vi gik dere således glip af mange glæder, som nutidens børn har ved at studere de mange vidun- i naturen. Vi fik heller ingen sans for naturens skønhed og rigdom, dyrelivet. Vi kend- te ingen af de mange planer (vilde), som markerne og grøfterne prangede med, og heller ikke de mange fugle, som sværmede omkring os. Vi lærte intet om vandets og luftens bestanddele og desværre ikke et ord om vort eget legeme og dets funktioner. Vi vidste næppe, at vi havde et hjerte, en hjerne og to lunger. Man har undertiden forherliget landsbyskolen på byskolens bekostning, idet man hævder, at lidt om mange ting er dårligere end meget om få fag. Vi havde ganske vist få fag i landsbyskolen, men det eneste 1q vi virkelig lærte meget i, var faget religion. mærkninger i Vi lærte det hele udenad, både skriftsteder, fortolkninger og an- lærebogen. Desuden lærte vi mange salmer udenad. Forståelsen betød det mindre med. Af og til dukker et af disse alenlange skriftsteder, som man ikke har tænkt på i 40 ttr, pludselig op i ens hukommelse. Læsningen blev drevet på god gammeldags vis med udtale af ellers stumme bogstaver. Kom vi til Vi "havde". til at læse "hade", rettede læreren det omgående læste også den samme beskedne lærebog mindst 5 gange igennem r løbet af skoleårene. I skriftlig dansk fik de bedste i ældste klasse af sær nåde en enkelt gang at skrive en genfortælling. De andre nåede ikke ud over diktatens stadium. engang navnet fristil. Historie indskrænkede sig til Danmarks historie. Cæsar, Peter den Store og Napoleon. Samfundslære kendte kendte ikke til lov til Vi kendte ikke Vi kendte intet til vi naturligvis ikke noget til. Vi Amtsråd, Rigsdag eller Ministerier. Gymnastik fandtes ikke som fag. Om sommeren gik ældste klasse i skole 2 dage om ugen og om vinteren 4 dage. Yngste klasse gik de øvnge dage. Man må beundre, at en lærer overhovedet nåede et resultat med en så uensartet klasse og så få timers skolegang. Til gengæld arbejdede eleverne gennemgående af hjertens lyst i timerne. De foretrak nemlig skoletiden med "lette" arbejde for dagens øvrige timer, der krævede slid med fodring, malkning, roearbejde osv. De fa skoledage var oaser i arbejdets ørken. Sommerferien var almindelig forhadt af eleverne, der da hver dag måtte slide fra tidlig morgen til sen aften. Man glædede sig voldsomt til sommerferiens slutning, da det kære skolearbejde så begyndte igen. Hvor er det forskelligt fra nutidens forhold i den retning! Hvordan formede en "fridag" fra skolen sig da for en typisk skole- og tjenestedreng omkring ved år 1900? Kl. 5 vækkedes han af husbondens høje stemme. I en fart kom tøjet på. Vaskning tænkte ingen på. Ud i marken for at flytte far, kalve, hest osv. Hjem for at hjælpe malkning og rengøring i til med fodring, stalden. Derefter morgenmad, der bestod af kold centrifugemælk og rugbrød med margarine. Køerne trækkes nu ud på græsmarken, der tit lå langt borte. Formiddagens timer gik derefter med at hjælpe karlene med roelugning, høstakning, opbin- ding af sæden, tærskning osv. Kl. 12 middagsmad, der de fleste af årets dage bestod af byggrød, kartofler og stegt flæsk. Flæsket var delt af i portioner på2 små stykker til hver. Un- dertiden veksledes med gule ærter, søbekåI, vælling, klipfisk, pandekager og lignende. Man sov så til middag en time. Der serveredes så en kop kaffe med et stykke sukker 20 til. Derefter l_ 1- gik eftermiddagen med samme slags arbejde som om formiddagen. Kl. 5 om eftermiddagen spiste man skåret smørrebrød med meget brød,hdt smØr og tyndt pålæg. Surt hjemmebryg- get øl serveredes dertil. Kl. 8 sluttede de voksne l_ havde gerne I 1- timers arbejde bag sig daglig. t deres arbejdsdag, men tjenestedrengen til 2 timers arbejde tilbage endnu med hjembringning af køerne, vanding og flytning af ungkreaturerne osv. Kl. 10 var alm. sengetid for hjordedrengen, der havde 14 Denne beskrivelse af en tjenestedrengs daglige liv passede også på mig i min barndom og første ungdom. Skoledagen var også for mig ti gange bedre end feriedage. Ganske vist lærte I jeg ikke meget de sidste tre år i skolen. Vi læste som sagt de samme bøger mange gange. Vi kunne dem til sidst omtrent udenad. Undervisningen var tilrettelagt for de tiårige i klassen. De l3-årige måtte så ofte hørepå gentagelser, at de måske sløvedes noget deraf. Dette gialdt vel mest de boglig begavede, som hungrede efter mere viden. Denne hunger søgte jeg at tilfredsstille ved at bruge hvert ledigt øjeblik til læsning. Jeg læste først de ca.200 bind i bømebogssamlingen igennem et par gange. Desuden læste jeg alle de aviser og ugeblade, der kom indenfor min rækkevidde. Jeg læste således hver dag den stedlige avis fra ende til anden, allerede fra syv års alderen. Også det politiske stof og annoncestoffet læstes grun- digt. Endvidere lånte jeg alle de bøger,jeg kunne fa hos venner og bekendte. Meget af stof- fet i ugebladene var egnet til børnelæsning. "Revyen" var et af bladene. Dette ville i vore dage blive kaldt smudslitteratur. "{Jgens Nyheder", der desværre ingen nyheder bragte, var et godt blad for bøm og barnlige sjæle. Bladet "Frem" spillede også en stor rolle for mig. Jeg snød mig ofte til og at læse i arbejdstiden. Blev det opdaget, vankede der skænd eller klø. Min stedfader, der i øvrigt behandlede mig omtrent som sit eget barn, havde ligesom mange af hans samtidige den opfattelse, at læsning var tidsspilde. Jeg har aldrig set ham læse andet end sin avis. Mit eneste større litteraturværk, en knaldroman, som jeg havde arvet efter min bedstefader, brændte han således, da han en dag i arbejdstiden greb mig i studiet deraf. Det var en hjertesorg for mig. Kærligheden til bøger var hos mig så stærk, at jeg allerede som 12-årig besluttede, at jeg ville gå den studerende vej. Jeg bad ofte om lov til at besøge den nærmeste realskole, der lå ca. 10 km borte, nemlig i Aabybro. Men det ville mine forældre foreløbig ikke høre noget om. De mente, at landbruget lønnede sin mand bedre end åndeligt arbejde. Jeg måue desværre senere indrømme, at de havde ret deri. 2t Imidlertid var jeg blevet 14 år gammel og i efteråret 1903 blev jeg konfirmeret i Vadum kirke. Jeg husker, at jeg på kirkegulvet under handlingen mest tænkte på mine sko, der var købt alt for store til mig. De skulle jo passe mig nogle ar. Man brugte jo kun sko en snes gange om året. Det daglige fodtøj var træsko. Jeg husker endvidere, at jeg fik to gaver til min konfirmation: I bog af min lærer og 2 kroner af min onkel Thomas Busk, der samtidig var vores nabo. En konfirmand nu til dags ville jo rynke slemt på næsen af så beskedne ga- ver. Men jeg var stolt af dem. Nu hengik der to år, hvor jeg med stadig mindre lyst udførte en ung landmands gerning. Om foråret bestod denne i pløjning og harvning. Jeg kunne ikke få interesse for så monotomt arbejde som at gåbag en harve 10 timer daglig uger i træk. Om sommeren lugede man roer, slog og rev hø, mejede eller bandt sæd op osv. Om efteråret drev man igen pløjning og harvning. Endvidere tog man kartofler og roer op. Vinteren gik med fodring af kreaturerne og svinene, med tærskning, rensning og opbæring af sæden, med hakkelsesskæring, forma- ling af kom, snekastning, indkørsel af roer osv. Disse arbejder, som enhver almindelig ung mand kan lave, syntes mig monotone, ensformige og kedelige. Hjemearbejde krævedes ikke af dem. Desuden var arbejdstiden alt for lang, og arbejdet var ofte for hårdt for en 15 års knøs, der måtte præstere samme arbejde som den 25-årige forkarl. Arbejdets glæde følte jeg ikke meget af i disse år. Dertil kom, at min stedfader ofte skældte ud over mine præstationer. Det var oftest uden grund, og det gav jo ikke kærlighed til landmandslivet. Jeg levede op i fritiden over gode bøger, som jeg stadig slugte en mængde af. Jeg plagede endelig mine forældre så længe, at jeg fik lov til at komme på Bælum Højskole i vinteren 1905-06. Jeg måtte først love, at jegville komme hjem igen som karl om sommeren. Dette højskoleophold var af stor betydning for mig. Forstander Villumsen, skolens leder, var en mand, der forstod at interessere os unge mænd. Jeg husker således hans interessante historiske foredrag og hans glimrende oplæsning af dramatiske værker. Jeg læste også tysk hos ham. Dette første kendskab til fremmede sprog åbnede dørene ud til den store ver- den, og jeg fik min fremtidige interesse for fremmede sprog vakt den vinter. Men det gode fik hurtig ende, og jeg kom tilbage til landbrugsarbejdet igen. Men nu var jeg blevet endnu mere optaget af bogligt arbejde, og jeg plagede så stærkt, at jeg endelig på Aaby Realskole i fik lov at begynde august 1906. Jeg var da 17 itr gammel. Jeg begyndte straks i 4. mel- lemskoleklasse, idet jeg sprang de første 3 klasser over, Skolebestyrer Okkels lovede mig mellemskoleeksamen i 1907. \4en mine klassekammerater var alle vngre end je-e. o-s de lt: kunne ikke blive præpareret på så kort tid. Jeg blev derfor ked af at vente på dem, og efter I l12 års skolegang i Aabybro flytede jeg tilbage højskole på een gang. Denne flytning foregik t__ l_ Jt_ J- til Bælum Realskole, der var både real- og i april 1908. Jeg smed så min dialekt over bord, idet den generede mig, når jeg skulle udtrykke mig om emner, der lå ud over dagligli- vet. For øvrigt må enhver ung mand, der vil bryde ud af landmandens liv, før eller senere opgive sin dialekt. Jeg så helst, at alle dialekter forsvandt i vort lille land. Det ville være en fordel for alle parter, at vi kunne forstå hinanden fuldt og helt uden anstrengelse. Vi har alt for mange sprog i verden, og kunne dialekterne i landene forsvinde, fik vi da dem færre. Nu kom der nogle måneder med energisk arbejde, der for mit vedkommende gik med liv og lyst. Nu var jeg endelig kommet på min rette hylde. Lærerne var dygtige, og kammeraterne var jævnaldrende med mig. Forstander Villumsen underviste i dansk, engelsk, historie og reg- ning på en udmærket måde, medens vi havde en lærer Lauridsen i andre fag. Han var en dygtig lærer og en stor original. Hans timer krydredes af saftige vittigheder og kraftige eder, og de var ikke kedelige. Af kammerater mindes jeg blandt andre: Thomas P. Hejle, Carl Andersen, Laust Andersen, Anders Krustrup, Thorkild Smith og Jens Raunskov. De er nu kendte personer. I juni 1909 rejste jeg og 2 kammerater, Carl Andersen og Kristian Nissen, til København for at tage præliminæreksamen ved universitetet. Skolen havde ikke eksamensret. Det var en hård omgang. Vi eksamineredes og censureredes af ene fremmede mennesker, der var uinteresseret i resultatet. Den danske stil hed slet og ret "Hannibal". En del kendte end ikke Hannibal af navn, og de dumpede på opgaven. Jeg kendte ham, da historie var et af mine yndlingsfag, og jeg fik mg for stilen. Matematik var mit dårligste fag. Ved eksamensbordet gik jeg fast i stoffet. tog ikke hensyn Jeg spillede dårlig for at vinde til min "sygdom", hed blev godt, og jeg tid og drak en masse vand. Censorerne men gav mig et godt minus i faget. Resultatet som hel- fik titlen "præliminarist". Denne titel var jeg ret stolt af, idet det var den første af de eksaminer, som jeg nu havde sat mig for at tage. Imellem eksaminationerne besøgte jeg seværdighederne i Kongens København, som jeg da besøgte for første gang. Nu forestod så valget af det fremtidige studium. Jeg var klar over at jeg ville studere videre, skønt jeg omtrent ingen penge havde til at studere for. Mine forældre nægtede at hjælpe mig, og jeg måtte derfor låne penge af min broder Peter Agersø, der havde en lille arv efter 23 II r a l -L _L |r hans og min fader. Skulle jeg nu tage på en latinskole for at blive student og senere gå uni- versitetsvejen eller skulle jeg tage på lærerskole? Jeg spekulerede længe og lod mig også til sidst indmelde på Aalborg Katedralskole. Men så talte jeg endnu engang pengene, der stod til min rådighed. De kunne højst vare til 3 års studier. På 3 år kunne jeg enten blive student eller lærer. Jeg valgte af økonomiske grunde det sidste, da det hurtigst førte tiI en stilling. Da jeg skulle vælge seminarium, gik Vordingborg af med sejren, fordi der fandtes en særlig afdeling for præliminarister, der fik videregående undervisning i fremmede sprog, matema- tik, kemi mm. I august jeg altså i 1. klasse på Vordingborg Seminarium. Jeg skulle samti- 1909 begyndte dig have den krævede undervisning i praktisk færdighed. Den fik jeg i Masnedsund Kommuneskole hos overlærer Poulsen. Seminariets 2 forstandere Halse og A. Munk underviste henholdsvis i fysik og religion. Cand. mag. Ejner Munk underviste i historie og dansk. C. Buus i naturhistorie, Emborg i tegning og Niels Bukh i gymnastik. Forfatteren Knud Hjortø underviste præliminaristerne i engelsk og tysk. Af lærerne satte jeg kandidat Ejnar Munk højest. Han var af natur noget magelig, men når han blev grebet af stoffet, blev han ener- gisk og meget interessant. Hans historiske foredrag var fremragende, og hans litteraturgennemgang var tit fængslende. Ved en sportsfest holdt han den bedste humoristiske tale, jeg nogen sinde har hørt.I et par år spiste jeg hos ham. Da jeg havde plads ved siden af ham, nød jeg godt af hans vittige og ofte åndrige underholdning. Han blev senere leder af Høng Gymnasium. Desværre døde han omkring 1940 i en forholdsvis ung alder. Broderen, pastor Munk, var den strenge leder af lærerskolen. Han lød navnet "Fatter", og han gav "fatterture" til skikkeligheden selv. Vi dem, der var efterladende med deres læsning. Forstander Halse var satte pris på ham, selvom mange af hans fysiske forsøg mislykke- des, så han endte timen med at forklare, hvordan det skulle være gået, hvis forsøget var lykkedes. Niels Bukh, der nu er verdensberømt, var vores gymnastiklærer samtidig med, at han var vores klassekammerat. Vi anede dengang ikke, hvilken stor mand, der gemte sig i ham, og vi var ofte respektstridige overfor ham. Skældte han ud, svarede vi geme: "Hvad bilder du dig ind! " Han var en halv snes år ældre end vi andre, men en god kammerat med os. Forfatteren Knud Hjortø var en kundskabsrig mand, der dog ikke formåede at holde god di- sciplin i klassen. Han var noget tør i sin undervisning, og det skete undertiden, at klassen 24 I tømtes for elever under hans forelæsninger. Han så nemlig dårligt, og hvis en elev, der netop havde forladt klassen, skulle høres, svarede en kammerat på hans vegne. Hjortø opdagede således ikke, at tilhørerskaren gradvist svandt ind i timens løb. Af kammeraterne mindes jeg især følgende: Ejner Carstensen, der nu er skoledirektør på Frederiksberg. Johs. Egedal, der nu er statsmeteorolog. Hans Albert, nu viceinspektør benhavn. Lars Andersen, kaldet "Laust", der nu er lærer boede et par år sammen hans. Vi til rKø- i Hørby i Vendsyssel. Han og jeg glæde for begge parter. Han var stiv i mine svage fag og jeg i læste, spiste og diskuterede sammen. Og Laust, der var en kæmpe af format, var lige så god, som han var stor. Han regnede mange opgaver for mig, men alligevel fik jeg større regnekarakterer end han gjorde. Da han kom hjem med "g" i regning, der var hans bedste fag, stod humøret, der ellers var godt, på nul. Samme Laust var stor politiker og sko- lens eneste venstremand, der førte politiske debatter med lærere og kammerater, både i tide og utide. Desværre for venstrepartiet blev han senere radikal, og han angriber nu sit tidligere parti på det voldsomste. Hans Jensen, nu lærer i Nykøbing S, imponerede os alle ved at holde motorcykel. Jørgen Fogh, nu lærer i Klejtrup, var forelsket, men kunne ikke få det sagt. Laust og jeg, der havde ondt af Fogh, lukkede ham så en aften sammen med genstanden for hans kærlighed inde i mit værelse med trussel om, at de ikke kom ud, før de var for- lovede. Resultatet af denne trussel var godt, de lever den dag i dag som et lykkeligt ægte- par. Peder Larsen, nu lærer i Roslev, var en anden god kammerat, som jeg altid har sat pris på. Blandt de kvindelige kammerater må nævnes Kamma Briem, der var en charmerende og intelligent kvinde, der havde sit frisprog hos lærerne. Hun var forelsket i Niels Bukh, der til gengæld lod hende regne sine opgaver og skrive sine stile. Hun er nu godt gift med profes- sor Roos. Af andre gode kammerater kan nævnes H. P. Mortensen, nu lærer i Hallenslev, Henrik Ni- kolajsen og flere. De tre seminarieår gik meget hurtigt, og samen med tilfredsstillende resultat. Et reløbig forbi, og man skulle ny i maj 1912 bestod jeg lærerek- afsnit af ens liv begyndte nu. Læretiden var fo- til at lære fra sig. Direkte fra eksamensbordet gik jeg ind i min første plads som lærer. Forstanderen havde nemlig skaffet mig en plads som vikar på opdragelsesanstalten "Himmelbjerggården". Det var en lærerig plads, idet jeg lærte at behand- le vanskelige elever. Disse drenge i alderen 12-18 år skulle tages på med en mild hånd, som vi havde lært det. Desværre fandtes der en del forstokkede elever på anstalten. Disse havde kun respekt for legemlig revselse. Man blev undertiden nødttil at straffe, endda ret hårdt. I 25 _t _t løbet af 5 måneder havde jeg i rækkefølge alle skolens klasser i alle fag, og det gjorde ikke gemingen lettere. Jeg var egentlig ikke ked af at prøve andre og mere behagelige elever. da j"g _t_ 1. november 1912 forlod Himmelbjerggården. Jeg gik nu ledig et par måneder, idet der i disse år var stor overproduktion af lærere. 1. januar 1913 tiltrådte jeg så en vikarplads i Nibe med naturhistorie og fusik som dimis- sionsfag til realeksamen. Jeg var glad for arbejdet der og opnåede gode resultater ved ek- samenen i marts 1913. uro i Af kollegerne i Nibe sine timer, at kollegerne mindes jeg lærer Svendsen, der havde en sådan i naboklasserne generedes heraf. Hvordan kan De holde den støj ud, spurgte jeg engang hr. Svendsen. Han svarede: "Det gØr ikke mig noget. Jeg kan sagtens råbe højere end eleverne." Og det kunne han også. Lærer Knudsen var så venlig at indbyde mig til sit hjem ret ofte. Han døde for nylig som overlærer i Frederikshavn. Nu slog min skæbnetime, idet jeg skulle møde som rekrut ved 30. bataljon i Aalborg den 25. april1913. Jeg var næffnest antimilitarist, hvorfor jeg i løbet af de 5 mdr. , som soldatertjenesten varede, fik masser af stroppeture, omstillinger, skænd mv. Jeg var fløjmand ved bataljonen og blev af befalingsmændene kaldt "den dovne skolelærer". Og jeg svarede vist til navnet. Men mine kammerater hadede mig. Mit i kompagniet elskede mig lige så højt, som officererne satte og rolige tempo gjorde mig til en ideel fløjmand i deres øjne. Jeg kunne ikke fa interessen for geværgreb og eksercits, og øvelsestiden faldt mig uendelig lang. Det var med et lettelsens suk, at jeg opgav soldaterlivet 12. oktober 1913. Jeg håbede, at det var for bestandigt. Nogle dage senere tiltrådte jeg en plads som vikar ved Støvring Skole. Jeg befandt mig såre vel ved mine første og sidste landsbyelever. Lærer Lauritsen, der var en god kollega, næsten optog mig i sit hjem, hvor jeg tilbragte min fritid. Desværre varede denne gode tid kun en måned, idet embedets indehaver, lærer Holst, imod aftalen overtog sit embede igen, idet han blev kasseret som soldat. Nu stod jeg igen uden arbejde, og da jeg altid havde haft rejselyst, benyttede jeg lejligheden par åtr til at tage en tur til USA. Min broder, Peter Agersø, var et tidligere rejst til USA, og han indbød mig til et besøg i hans nye fædreland. Omkring 1. december 1913 rejste jeg altså med "Oscar den Anden" over Atlanten Dengang kunne man klare billetten med 200 kroner. Rejsen forløb udmærket, Storme rasede, søsygen rasede, men de søstærke, hvortil jeghørte, spiste, drak, dansede og morede sig. Der var 26 r II mange unge medrejsende vældig brodsø, lod vi til at sætte humør i sagerne. Når der under måltiderne kom en ganske roligt porcelænet rutsche ned på gulvet. Tjeneme bandede. men bragte os dog noget andet. En dag passerede vi ganske tæt forbi et vældigt isbjerg. og synet af det bragte os for nogle minutter til tavshed. Flere partier stiftedes om bord på ski- _t bet. De skulle kun have varet under overrejsen, men selskabets anstandsdame holdt øje med _t- hindrede dog ikke, at de gifte straks rejste til hver sin ende af landet og indledte forhandlin- J_t dergrundsbaner og lignende. Derefter gik rejsen videre med luksusdamper r den slags, og 10 par blev tvangsviede, inden de fik lov at gå i land i New York. Dette for- ger om skilsmisse. Jeg tilbragte nu et par dage i New York med at se på "skyskrabere", un- derfra med bane til Fall River og til Boston, hvor min kære broder tog imod mig. Gensynet var hjerteligt og han skaffede mig pension hos en mrs. Neergaard, en brav thybokvinde, der serverede udmærket både amerikansk og dansk mad. Sproget gaards talte dansk i huset var ret blandet. De gamle Neer- til børnene, der svarede dem på engelsk. Uden for hjemmet talte hr. Ne- ergaard dansk med engelske endelser eller engelsk med danske endelser. Han sagde f.eks. *L "I took Karen down til shoppen" i stedet for: "I took the car down to the shop". *I- Da pengene var små hos mig tog jeg straks arbejde. Først som murerhåndlanger hos en brav J I 1 svensker. Derefter på en læderfabrik, hvor halvdelen af arbejderne var italienere og talte ita- liensk-engelsk. Senere fik jeg plads hos en millionær på dennes lystgård i Concord. Mit arbejde var ikke anstrengende. Men jeg skulle malke to køer to gange dagligt. Desværre var jeg en dårlig malker, og millionæren fattede mistanke om, Min broder var netop på besøg, og han bad at jeg ikke malkede køerne rene. så ham om at malke køerne efter. Min broder dækkede naturligvis over mig, idet han omhyggeligt undgik at få nogen mælk frem, hvad der ellers ville have været let for ham. Han erklærede til slut, at jeg var en ualmindelig fin i_l malker, som han burde være glad for. Millionæren gik beroliget ind _t_ gode venner med overtjeneren i huset, og vi smagte tit i fællesskab på millionærens vin og I !- I til sig selv, og jeg gav køerne et ekstra foder af gode sager, som jeg kunne købe i ubegrænsede mængder. Jeg var cigarer. Men en dag undslap en af de ræve, som jeg også skulle passe, og millionæren og jeg skiltes i uvenskab. Jeg gav mig nu i lære i min broders fag, maskinsnedkerfaget, på et stort savværk i Boston. Jeg havde visse evner i faget og lærte ret hurtigt at bruge de forskellige maskiner. Jeg havde nogle gode måneder på sawærket, hvor min broder også arbejdede. Og jeg havde god lejlighed til at tale engelsk. Lønnen var 10 dollars om ugen. Om aftenen besøgte jeg aftensko- I [, 21 I I r r l_- f J_- I r r I ler for at uddanne mig i sproget. Men lærergerningen tiltrak mig stadig, og gennem "Folkeskolen" opnåede jeg en plads ved Nørresundby Kommuneskole at tiltræde l. august 191-1. Nu gjaldt det så om at komme hjem til Danmark på en billig måde. Jeg gik derfor ned i Bostons Havn, hvor jeg flere gange havde set en dansk damper ligge for anker. Den dag lå Det Forenede Dampskibsselskabs damper "Lousiana" i havnen. Jeg gik om bord, hvor styrman- den fortalte mig, at kaptajnens dener samme dag var rømmet fra skibet. Han tilbød mig hans plads på hjemturen til Danmark. Jeg slog til, og samme aften afsejlede vi mod Køben- havn. Jeg kom således noget hastigt af sted, og nåede ikke at få sagt farvel til alle mine venner. Jeg tilbragte nu 3 dejlige uger på Atlanterhavet. Arbejdet var let. Det bestod mest i at serve- re bajere for kaptajnen. Jeg blev gode venner med mandskabet, der bestod af 30 mand, og da jeg havde kahyt sammen med kokken, savnede jeg hverken mad eller drikke. I et par da- ge prøvede jeg efter eget ønske at være fyrbøder, men det var et hårdt arbejde, som jeg straks opgav igen. Vejret var fint omtrent hele tiden, og jeg dasede en del timer bort med at slikke solskin på dækket. Lønnen var god, idet jeg fik gratis rejse og I krone om dagen. Jeg landede i København den 15. juli 1914. Dette 314 ttrs ophold i USA havde kun kostet mig nogle få hundrede kroner. Udbyttet havde været tilfredsstillende sprogligt set og på anden måde. Jeg havde fået et indtryk af den amerikanske nation, der var så materialistisk indstil- let, at alt blev vurderet i penge. En mands anseelse rettede sig efter hans årlige indtægt ude- _L_ lukkende. _L Nu glædede jeg mig til at tiltræde pladsen ved Nørresundby Kommuneskole den 10. august _L_ verdenskrigen, og den 5. august 1914 blev jeg indkaldt som soldat ved sikringsstyrken. Nu 1914. Men om forladelse! En hård skæbne havde bestemt noget andet. Den l. august udbrød fulgte over I års uafbrudt soldatertjeneste. Vi indkaldte regnede med, at vi skulle til grænsen _t. for at kæmpe for vort fædreneland. Det var den almindelige mening, at vi ikke kunne holde I en slags tak, fordi jeg som den eneste i familien skulle være soldat i denne farens stund, en |- big skulle jeg indkvarteres i Aalborg hos en af byens matadorer, en fabrikant Springborg. os uden for krigen. Jeg tog afsked med min moder, der tvivlede om at se mig igen. Jeg fik lommeskilling på ti kroner - fra mit hjem. Jeg var ikke overvældet af taknemlighed. Forelø- og jeg glædede mig som fædrelandsforsvarer til at fa et godt kvarter. Men langt fra! Fabri- kanten lejede nemlig sine indkvarterede soldater ud til en slags bordelvært i byens skumle- ste kvarter. Kvarteret var elendigt. Humøret stod lal.t, og skuffelsen over en sådan behand- 28 I I I I I I I ling af en vordende frontsoldat var stor. Men soldater har jo altid været foragtede af de cir-ile. Man tvinger dem til at ofre deres blod, mens man samtidig håner dem, hvor de viser sig. Under min lange indkaldelse til sikringsstyrken følte jeg ofte folks foragt over for soldater. Kom vi ind på en restaurant, ville man næppe servere for os, og under indkvarteringer på vi anbragt i halmen i lademe, selvom gæsteværelserne stod tomme. Staten gav landet blev os den lurvede løn af 25 øre daglig, så par kroner i vi var altid fattige som kirkerotter. Jeg fik af og til et lommepenge af min stedfader, der selv skovlede penge ind under de fine kon- junkturer, som krigen skabte for landbruget som for andre erhverv. Kun soldaterne savnede og led, mens mange andre profiterede. Dette første krigsår fra august 1914 til august 1915 glemmer jeg aldrig. Det var min hidtil -L drøjeste tid. Vi indkaldte slap for at kæmpe ved grænsen. Vi drev geværgreb og eksercits på I rekrutmaner, og tiden sneglede sig af sted for mig. Årgang 1913, hvortil jeghørte, håbede og håbede på hjemsendelse, hver gang en af de ældre årgange sendtes hjem. del rundt i Jylland. Vi indkvarteredes efterhånden i Vi sløvedes af de mange vagttjene- vi fik for lidt søvn, og af den dræbende, kedelige uddannelse, havde gjort mine erfaringer en Frederikshavn, Grenå og Esbjerg for kortere perioder. Men Aalborg var vort hovedkvarter. ster, hvor Vi flyttede som vi fik. Jeg i rekruttiden om, hvor sløj en soldat kan tillade sig at være, og jeg passede mit arbejde ret godt efter min egen mening. Dog fik jeg mange stropture, omstillinger og udskældninger. Jeg var 25 år ganmel og følte mig nedværdiget deraf. Mange befalingsmænd var yngre end jeg og var kommet direkte fra en røgterplads. Jeg mindes således en korporal, der en dag kaldte de soldater frem, der havde taget en eller anden eksamen. Da han havde noteret vore navne og eksaminer i sin lommebog, og da vi tede på en eller andens "dækspost", sagde han med en hånlig mine: F kan jeg vel betro et vigtigt arbejde?" Dette bejaede retirader derovre?" Den slags spot tog vi spændt ven- "I herrer studerede folk vi naturligvis. "Vil I så rense den række os ret nær, men måtte bide den i. Jeg søgte en række "dæksposter" i tidens løb, men fik altid afslag. Jeg måtte hver dag trave 2 - 3 mil ud af landevejen, som jeg efterhånden kendte hver sten i. Dajeg kunne se, at indkaldelsen ville vare længe, meldte jeg mig som officersaspirant. Jeg blev også antaget af obersten, men da- genfør afrejsen til kornetskolen kom min kompagnichef hjem fra orlov, og da han erfarede, at jeg var antaget, sagde han ordret således:" Den dovne skolelærer skal fanden gale mig al- drig blive officer!" Derved var der sat punktum for min militære løbebane. Det var måske godt for officersstanden. Men mit humør sank yderligere. 29 Heldigvis havde jeg gode kammerater under min indkaldelse til sikringsstyrken. Blandt disse vil jeg nævne: Kommisen Holger Jensen, landmændene Alfred Jensen og Chr. Drivs- holm, lærerne Chr. Madsen, Holger Nielsen, og Søren Walden. Den sidstnævnte var ofte fraværende ved øvelserne, idet han sad i brummen for en eller anden forseelse. Han foretrak brummen frem for landevejene. Jeg nåede aldrig at blive straffet i hæren, skønt jeg gjorde mig fortjent til det flere gange. Når befalingsmændene truede med fængselsstraffe, sagde jeg blot: "Jeg ønsker at prøve den side af militærlivet også! " Det virkede således, at jeg slap med mildere straffe som stroppeture, berøvelse af orlov og lignende. Den 15. august 1915 blev jeg endelig hjemsendt efter mere end I års indkaldelse. Jeg havde nu besluttet mig til at udvandre til Amerika for stedse at slippe for mere militærtjeneste. Jeg hk udrejsetilladelse til USA samt plads som opvarter på den førstgående Amerikabåd. Men nu bad min moder mig om at blive hjemme, og jeg lovede hende, at jeg ville blive i Dan- mark, hvis jeg fik en ansøgt vikarplads ved Nibe Skolevæsen. Skæbnen ville, at min anden Amerikarejse endte i Nibe. Og godt var det. For min amerikanske broder, der ville befri mig for dansk militærtjeneste ved at lokke mig til USA, måtte selv i trøjen, og han deltog i l% åtr på amerikansk side i krigen i Frankrig 1917-18. I tiden fra 19. august 1915 til l. maj 7916 varjeg for anden gang lærer i Nibe. Derefter blev jeg indkaldt for 3. gang i 2% måned. Under indkaldelsen tog jeg tillægseksamen i engelsk, som jeg havde studeret i fritiden. 1. september 1916 overtog jeg et vikariat i Nørresundby på 2Yz måned for lærer Rydal, der var indkaldt. Der var 88 ansøgere I I -l I plads, og dette viser den uhyggelige overproduktion af lærere i til denne kortvarige disse år. Jeg søgte mange embeder, men når autoriterne hørte, at jeg ikke var militærfri, indstillede de straks en anden til stillingen. Dette var en ny uretfærdighed mod de militærpligtige. -l I Alligevel lykkedes det mig at få en lærerplads ved Nykøbing M. private realskole fra nuar 1977. Jeg tilbragte l% tn der under gode arbejdsforhold. Jeg dimitterede i I. ja- engelsk og rl- tysk til realeksamen to gange. Eleverne var usædvanlig flinke og tiltalende, og mine lærer- *i__ Brøgger, Malthesen og Pedersen. I august kolleger ligeså. Af de sidstnævnte husker jeg bedst: Hr. Bjerre, hr. Agerlin, frøkeneme l9l7 var jeg indkaldt for sidste gang, hvor jeg nu i alt havde glort2 års tjeneste. Jeg tog ligeledes tillægseksamen i tysk sommeren t_i_ eneste utilfredsstillende ved Nykøbing Realskole var lønnen, der kun året. Det var latterlig -I l*_l_ 30 Det var 1500 kroner om lidt med de ret høje priser, som vi allerede havde dengang. _l_ 1917 . Jeg ville derfor søge over i statsskolen snarest muligt for at opnå bedre løn. Jeg var klar over, at dette var vanskeligt uden særlig uddannelse, der kunne opveje den famøse militær- -- .l- pligt, som stadig forhindrede mig i at få embede. Jeg besluttede derfor at blive student hurtigst muligt. Jeg indmeldt mig derfor på Døckers etarige kursus, der begyndte den 15. august 1918. Men nu må jeg gå et år tilbage i tiden. 9. august 1917, dajeg fyldte 28 er, forlovede jeg mig nemlig med Kristine Abildgaard, datter af gdr. Jens Abildgaard ..I- I l_ f i_ J- i Sulsted. Jeg havde ellers besluttet, at jeg aldrig ville forlove eller gifte mig. Men Kristine Abildgaard, der var 18 år gammel, havde for megen charme, og jeg bukkede under for den. Hun november l9l7 plads som husholdningselev på det hotel, hvor jeg spiste, og vi fik 1. sås således daglig. Det var i det hele taget en herlig tid i Nykøbing. Min tilkommende svigerfader var så venlig at låne mig penge til at læse for, og jeg begyndte som sagt på Døckers kursus august 1918. Dermed begyndte 10 travle måneder. Jeg var fritaget for nogle fag tereksamen. Latinen var mit sværeste fag, idet til 15. studen- jeg aldrig fik begyndelsesgrunden, men straks begyndte med Cæsars Gallerkrig. Også fransk voldte vanskeligheder takket være en ret umulig lærer. Hans timer gik med pjat og kaffedrikning. Jeg fandt derfor en privat lærer, men han var til at undervise som min kursuslærer. Af lærerne husker jeg: Kendt J- desværre lige så dårlig J- var tysklærer. Og endelig Schram-Nielsen, der havde fransk og oldtidskundskab. Jensen, bestyrer, der havde latin. Adjunkt Norballe, der havde engelsk. Johs. Petersen, der Af kam- I meraterne mindes jeg særlig: Kr. Værnfeldt, nu svoger og overlærer i Aalborg. Martiny, nu J_- "En fugl i hånden er bedre end 10 påtaget". Derfor tog jeg mod det ansøgte embede ved lærer i Odense. Thomsen, nu læge i Århus og Poul Rohde, nu skuespiller i København. Nakskov kommunale Skolevæsen. Jeg tiltrådte 1. oktober t_ og var dermed fast ansat. Der var gået 7 år siden lærereksamen, så det var ikke for tidligl. Jeg var nu 30 år og min kæreste l__ l9l9 20 år. Nu havde jeg embedet og gik på jagt efter en lejlighed. For min kæreste og jeg ville nu giftes. Det lykkedes endelig at finde en lille 3 værelses lejlighed på Lytoftevej. Min kæreste kom over til Nakskov for at se på møbler, og brylluppet fastsattes -L til 1. januar 1920. Priserne på møbler var fantastisk høje som priserne på alt andet. Møblementerne kostede os 3000 kr. pr. sæt, og alene kjolesættet kostede 500 kroner. Brylluppet stod i Abildgaard i Sulsted den 1. januar 1920. Blandt gæsterne var: lærerne 3l Værnfelt, Pedersen og Jensen, der alle talte ved festen. Mine forældre og søskende. Min kones onkler og tanter m.fl. Lærer Værnfelt havde skrevet en sang, svigerfader talte. og jeg selv takkede naturligvis for datteren, som jeg måtte få og på slaget i5.30 viede pastor Horstmann os. overstået, rejste til kone. Vi kørte til kirke i landauer. Vi fik en del gaver. Da andendagsgildet var vi to nygifte på bryllupsrejse til "Sydhavsøerne". Vi boede nu i Nakskov indtil l. september 1920, og vi befandt os glimrende der. Skolearbejdet var tilfredsstillende. Eleveme og kollegerne flinke. Af kollegerne husker jeg bedst følgende: Skoleinspektør Poulsen, lærerne Værnfelt, Byrjalsen, Bjening, Majgaard, Skotte og Falbe Hansen. Værn- felt er nu llll 1943 overlærer i Aalborg, Bjerring overlærer i Korsør og Skotte overlærer i Nakskov. Byrjalsen og Majgaard er stadig i Nakskov og Falbe er vist pensioneret. En af lærerne, Comelius, var neger, og jeg husker, at jeg den første skoledag undlod at hilse på ham på grund af farven. Jeg tænkte mindst, at han var lærer på skolen. I sommerferien 1920 søgte jeg embede som sproglærer i Store Heddinge. Jeg tiltrådte embedet 1. september 1920. Vi kom til at bo der i 14 år. Lønnen steg nu med et personligt tillæg på 600 kroner som sproglærer. Det var en forbedring, der kunne mærkes. Mine fag blev engelsk, tysk, dansk og fransk. Vi fik en lejlighed i kapellanboligen. Den bestod af 4 værelser og have. Den var sømt. idyllisk, idet den lå i en stor gammel have, men det hele var noget for- Vi fandt os hurtigt til rette i Store Heddinge. Arbejdsforholdene ved skolen var gode. Eleverne var flinke og jeg havde gode kolleger. Blandt disse kan nævnes: Lærerne Borrye, der var borgmester ved min tiltrædelse, Balthaser Christensen, Laurits Hansen, Fris og Axel Hansen. Endvidere HP Olsen, der var en hel kæmpe af skikkelse. Da han blev lokalredaktØr, overtogjeg hans plads som byrådssekretær. Denne stilling, som jeg havde i 2-3 år gav mig 100 kroner i løn om måneden. Stillingen ophævedes desværre, og jeg mistede denne ekstraindtægt, som delvist erstattedes af privat undervisning vel gennemsnitlig 600 måneden i k. om året på sprogelever. i fremmede sprog. Jeg tjente Jeg tjente således i alt 500 kroner om året 1921. Tiden gik og den 16. juli 1921fødtes vor første og eneste barn. Fødslen forløb så godt, at jeg kunne overlade pasningen af de to kære til min svigerinde, Marie Abildgaard, der var i vort trjem i et par år, og tog på kursus med indfødte tyske lærere i Nykøbing F. dagen efter. Jeg følte mig meget stolt over faderværdigheden, og jeg pralede tit af min yndige kone og det lige så yndige barn. Kurset var lærerigt og forløb godt under rektor Mogensens ledelse. Alt dansk var forbudt for deltagerne, men dårligt tysk var tilladt. Vort barn blev den 20. ok- 32 tober døbt Elin. Tiden gik nu godt til juledag 1921.Pe den dag fik vi meddelelse om, at min 18-årige srigerinde, Helga Abildgaard, var blevet dræbt ved en kørselsulykke. Min kone tog sig det meget nær, og skønt vi havde kære gæster, idet min amerikanske broder, Peter Agersø, var på besøg hos os, tog vi alle Elin iberegnet til begravelse i Jylland. Barnet klarede rejsen godt, men min kone fik en forkølelse. Lægen var dog ikke urolig for hende, men i februar måned 7922 skete katastrofen, idet lægen konstaterede lungetuberkulose hos hende. Det var et hårdt slag for et par nygifte, og det tog næsten humøret fra os begge. Barnet var kun godt Yz år gammelt og anede intet derom. Min kone søgte nu optagelse på Søllerød Sanatorium, da hun var for dårlig til at blive indlagt på Nationalforeningens sanatorier. Hun blev indlagt den 5. mafts 1922 og opholdt sig des til i Søllerød115 måneder, idet hun den 5. juni Amtssygehuset i Fakse. I disse 1923 flytte- i5 måneder gennemgik hun 3 operationer, hvor ven- stre lunge blev sat ud af funktion. Opholdet var meget dyrt, idet det kostede 15 kr. pr dag. Det var uoverkommeligt med en lærergage på 500 kroner om måneden, men så trådte svigerfader til med nogle store tilskud. Sygekassen ville intet betale. Da behandlingen lykke- des, var pengene givet godt ud. Min broders besøg hos os endte i marts 1922, da han tog tilbage til USA. Siden har vi desværre ikke set ham. Han er nu for længst gift og fader til 6 børn. Min svigerinde, Marie Abildgaard, fandt sig en mand i vort hjem. Min ven Kristen Værnfelt, der nu var lærer i Nakskov, tilbragte sine ferier i Store Heddinge, og her forelskede de to sig i hinanden. 1. april 1923 forlod Marie mig for at gifte sig. Brylluppet stod i "Abildgaard" d. 21. maj 1923. Efterbryllup fejredes dagen efter på min kones værelse Det forløb meget strålende. Sanatoriets køkken leverede en fin middag fik min kone et nervøst chok, der ødelagde Søllerød. til 4 personer. Vinen medbragte vi selv sammen med et godt humør. Der holdtes taler uafbrudt Fakse sygehus i hendes hjerte i et par timer. På i årevis. Hun kom hjem som nogenlunde rask 22. december 1923 efter omtrent 2 års sygehusophold. Den første tid holdt hun dog sengen, og fbrst efter l-2 års forløb kunne hun begynde at deltage i husførelsen, selskabelighed osv. I sommerferien 7927 foretog jeg en studierejse til Tyskland. Jeg fik et stipendium af staten på250 kroner. Jeg boede 3 uger i Køln som gæst hos Niggenaber, Mariestrasse 7. Jeg kom meget sammen med kommunelæreme Krastinat og Tille. Fra Køln tog jeg en rejse med føl- JJ gende rute: Aachen, Holland, Liege, Sedan, Luxembourg, Coblenz,Køln. Hjemrejsen fore- gik over Ruhrdistriktet, Dresden, ljekkoslovakiet og Berlin. Jeg giorde længst ophold i Dresden og Berlin, hvor jeg besøgte seværdigheder. Hele rejsen kostede mig 350 kr., hvor- afjeg fik de 2501<r. i stipendium. I sommerferien 1929 varjeg rejsefører hos Bennett for selskab på 50 personer til et Østrig. Ruten var således: Warnemiinde, Berlin, Dresden, Sach- sisch Schweiz, Prag, Wien. I Wien besøgte vi de sædvanlige seværdigheder: Prateren, Schønnbrunn, Domkirken, Wienerwald m.v. . Rejsen forløb godt bortset fra nogle bryderier med enkelte svenske deltagere. 1. april 1928 begyndte Elin sin skolegang. Hendes klasselærerinde var fru Olsen, som hun elskede højt.Ijuli 1928 deltog jeg i et kursus med indfødte engelske lærerkræfter i Silke- borg. Det var lærerigt og fornøjeligt. Undervisningsinspektør Bjørnboe var den ideelle leder af et kursus. Jeg havde søgt forskellige overlærerembeder og også blevet indstillet, men uden at få eet. Der måtte gØres noget ekstra. 9. august 1929 fyldte jeg 40 år. 1. september 1929 påbegyndte jeg statens etårige kursus på Statens Lærerhøjskole i fagene engelsk, tysk og fransk. Det var 2. åns kursus der havde 18 ugentlige timer. Professor Bøgholm var min lærer i alle 3 fag, i engelsk. Vi fik en masse stof igennem, men grundighed var ikke professorens stærke side. Rektor Møller havde tysk. Han var grundig, og vi lærte en hel del. Lektor N. Chr. Nielsen havde fransk. Hans undervisning var livlig, god og grundig. Undervisningstiden lå efter kl. 3 om eftermiddagen. Jeg lod mig derfor indskrive som student ved universitetet med engelsk som hovedfag og tysk som bifag til skoleembedseksamen. Her fulgte jeg forelæsninger af professorerne Bøgholm, og Bodelsen i engelsk samt professorerne Hammerich og Roos i tysk. Endvidere fulgte jeg forelæsninger af professor Blønddal i fransk. Jeg fik således lejlighed til daglig at færdes på universitetet i 2 semestre. Min kone, der fulgte med til København i kursusåret, havde et slags ferieår, idet vort barn var sat i pleje hos hendes moster og onkel Værnfelt, der var lærer i Aalborg siden 1925. Vi gik lange ture på Langelinie og i parkerne, og vi spillede ret ofte et slag kort om aftenen. Jeg forberedte mig så om natten til dagens gerning. Det var alt beså naturligvis alle museer og samlinger, ligesom i alt et herligt kursus år. Vi vi ret ofte var i teater om aftenen. Af go- de kammerater fra kursus, vil jeg nævne: Nuværende skoleinspektør A 0 Andersen, Hvid- ovre, skoleinspektør Westergaard, Fredericia, Kantor Meyer Johansen, Fakse og vicein- 34 spektØr SØrensen, Vorup. Jeg tog tillægseksamen Kurset var forbi L juli 1930, og vi flytede tilbage tilbage fra Aalbore. 26. juli til Store Heddinge alle 3, idet Elin kom 1931 startede jeg med et rejseselskab på 15 deltagere til Schweiz. Rejsen udgik over Padborg til Køln, hvor vi i fransk i sommeren 1930. til Hamborg, hvor vi beså St. Pauli mm. Derfra videre beså domkirken, Rhinbroerne mm. Derefter en 8 timers sejltur på Rhinen med besøg på Niederwald. Fra Mainz gik rejsen med ophold bjergbestigning og sejlture. Nu fortsattes ne. Fljemturen gik over Bern og Basel til Interlaken i i Strassbourg til 3 dage med udflugter Lucern med til højbjerge- til Frankfurt. Derfra videre til Hamborg, hvor vi hav- de en festlig afslutning. Især 2 rejsedeltagere bidrog trl at gøre turen fornøjelig. Det var gårdejer M. Nødgaard, Biersted og farvehandler Krause, Store Heddinge. Det kostede kun 350 kr. pr deltager for 1 1 dage, alt iberegnet, og der var endda et lille overskud Jeg søgte af og til overlærerembede, og sidst i 1933 var jeg samtidig indstillet til lederen. i Holstebro, Sæby og Fredericia. Nytårsaften 1933 modtog jeg kongelig udnævnelse til overlærer ved Holstebro kommunale Mellem- og Realskole fra l. januar 1934. Der blev naturligvis glæde over forfremmelsen, og Kiss og jeg glædede os over at komme nærrnere til vores familie, der jo hovedsagelig bor i Jylland. Vi fik travlt med at ordne sagerne til vor afrejse fra St. Heddinge. Ved morgensangen den 5. januar tog jeg afsked med kolleger og elever i St. Heddinge, og allerede d. 6. ja- nuar 1934 blev jeg budt velkommen af skolekommissionens formand i Holstebro. Kiss og Elin kom et par dage senere, og nu fejredes en velkomstfest på Højskolehjemmet i Holstebro, hvor vi blev budt hjertelig velkommen. Siden l. januar 1934 har vi således været jyder igen. Vi boede forst på Missionshotellet, men fik så en lejlighed ar. Elin begyndte i 2.a mellemskoleklasse og hun i Østergade36, hvor vi boedel% fik nye gode kammerater. Jeg var nu 44 år gl. I marts 7934 var jeg rundt som beskikket censor i dansk, både skriftlig og mundtlig. I juni 1934 dimitterede jeg det første hold realister og til mellemskoleeksamen. rede selv i fagene geografi og historie, der var sat af til mig, Jeg dimitte- før jeg kom. Jeg bevilgedes nu et stipendium på 800 kroner fra Tuborgfonden til en studierejse til Eng- land. Jeg skulle studere praktiske fag ved engelske skoler. Min svoger, viceinspektør Værn- felt ledsagede mig på denne studierejse. Vi havde stort udbytte af rejsen og besøgte mange 35 skoler i London og omegn. Vi fik en god modtagelse overalt. En af vore værter var overlæ- rer Bratherton, London. Han besøgte os året efter. Vi beså naturligvis alle større seværdigheder i London. Beretningen om denne studierejse findes i bogen "Folkeskolen og det prak- tiske liv", der udkom i 1935. -t Fra London tog Væmfelt og jeg videre til Paris. Han fejrede sin fødselsdag på vandet mel- lem England og Frankrig. Vi boede nu en god uges tid i Paris. Også her besøgte vi en del skoler, der dog ikke kunne stå mål med Londons skoler. Alle store seværdigheder besøgte vi som f.eks. Notre Dame, Triumfbuen, Eiffeltårnet, Operaen og Montmartre. hjem med damper fra Dunkirk venner og bekendte 2. dag. Festen var vellykket. I juni rejste til Esbjerg. I oktober 1935 konfirmeredes Elin. Festen fejredes i2 med udmærkelse. I Vi juni dage, med familien den 1. dag og 1936 tog Elin mellemskoleeksamen 1937 tog hun realeksamen, ligeledes med udmærkelse. Hun var derefter hjemme 1 år for atlære husvæsen hos sin moder. 1937 havde jeg 25 års jubilæum som lærer. En planlagt jubilæumssammenkomst hos Niels Bukh blev aflyst grundet for ringe tilslutning. I stedet cirkulerede en vandrebog, hvori kammeraterne berettede om deres livsførelse siden eksamen. I 1938 begyndte Elin i 1. gymnasieklasse på det nyoprettede Struer Statsgymnasium. Hun blev gymnasiets 1. student ijuni 1941. l" I februar 1939 solgte vi vores villa på Lægaardvej og købte samtidig en personbil til 6000 kr. Vinteren var meget mild, og vi tog straks bilen i brug. Da krigen brød ud den 1. septem- [-- ber 1939, indskrænkedes benzintildelingen og i sommeren 1940 indstilledes al privat bil- kørsel. Vi nåede atkøre 8000 km i vognen. Bl.a. havde vi et par gode ture Bilen blev solgt i 1943lor 5000 kr. Den havde da været opklodset til Sønderjylland. i ca.3 hr. 9. april 1940 blev også Holstebro besat af den tyske værnemagt, der har været her siden. Gymnastiksalene blev flere gange beslaglagt og frigiven. Den 3. marts 1943 beslaglagde værnemagten alle bygninger på nordsiden af Danmarksgade. Siden da foregår al un- dervisning på den "nye gtundskole". Flere fag må bortfalde, og de samme lokaler må benyttes af et formiddagsr og et eftermiddagshold. 5. december 1942 holdt Elin bryllup med forstkandidat, sekretær Hans Eyermann. Hun havde da plads på Statens Kornkontor 36 i Kø- benhavn. Marts 1943 var jeg for 4. gang beskikket censor i dansk. 9. august 1943 fyldte jeg 54 år ved en selskabelig sammenkomst i hjemmet. 5. december 1943 blev vi bedsteforældre, idet Elin fik en søn på sin et års bryllupsdag. I dag, den l. januar 1944, fejrer Kiss og jeg vores 24 års bryllupsdag. Samme dag har vi l0 års jubilæum i Holstebro. Endvidere døbes vor datter- SøN. (Sluttet foreløbig lll 1944I. Ø. Agercø) åk*rk**t<r.***t<il Ar 1944 begyndte stilfærdigt, skønt krigen stadig rasede i verden. Den 15. januar deltog vi i K. Knudsens 50 års fødselsdag, der fejredes med en stor fest. I påskeferien besøgte vi Elin for første gang i hendes hjem. Hun bor dejligt i en moderne lejlighed på Ane Kathrinesvej 12, Frederiksberg. Vi besøgte samtidig min søster Anna i Tikøb. I bededagsferien deltog jeg i overlærerforeningens årsmøde. Vi boede hos Elin. I sommerferien turede vi rundt hos familien. Den23. september deltog vi i søster Gunnes sølvbryllupsfest, der var fornøjelig i alle måder. Elin og Hans besøgte os i september med sønnen Lars, der da gav os sit første besøg. I juleferien tog ster Kathrine vi til Vendsyssel for at fejre vorl sølvbryllup der. Festen stod hos sø- i Nørhalne den 1 januar 1945. Der var 40 gæster. Jegbød velkommen og der blev talt mange pæne ord af: Værnfelt, Lars Andersen, Svigerfader, broder Kristen og af Kiss og mig. Maden var god. Drikkevarerne var rigelige. Dette gjaldt såvel vin som snaps. Efter middagen, der varede 4 timer, snakkede nogle, mens andre spillede kort. Til sidst serveredes smørrebrød med tilbehør. Klokken 2 var festen forbi. Dagen efter var der et lille andendagsgilde. Værnfelt, svigerfader og Kathrine havde hver skrevet en sang. Vi fik man- i form af penge, og der indløb 50 telegrammer. Den 13. januar holdt vi med dem, der havde givet gaver her i Holstebro. Der var 24 til bords. Der ge gaver, navnlig fest herhjemme blev talt af K. Knudsen, C. Christensen, Papirhandler Christensen, lærer Mogensen og ego. Sangene blev sunget. Festen forløb udmærket. Hele sølvbrylluppet kostede os 1000 kr., men vi fik gaver for lige så mange penge. Mine søskende gav 250 kr. , Elin 100 kr., sviger- fader 100 kr. plus et kaffestel, Værnfelts 50 kr., lærerne en skåI, skolekommissionen 60 kr. i form af et gavekort, samt mange penge- og andre gaver. 3',7