1. No category

NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
Kompetente overførsler øger
lønsomheden på havvindmøller
ESVAGTs metode til at overføre personer til havvindmøller er
efterspurgt. Både fordi den er sikker, men også fordi den sparer
penge og effektiviserer tidsforbruget.
stor vækst. Overførsler til havvindmøller fyl55.000 overførsler på søen siden 1994 – heraf
der så meget i ESVAGTs bevidsthed, at man
6.000 alene i første halvår af 2011.
Selv ikke vestjysk beskedenhed kan skjule, har specialdesignet stævnen på de FRB’er, der
arbejder i dette segment. Lige nu arbejder
at ESVAGT gennem tiden har opbygget en
anseelig kompetence i at få folk overført fra et ”Esvagt Supporter” i Belgien og ”Esvagt Beta” i
skib til noget andet – en borerig, et andet skib, tysk sektor med at vise ESVAGTs kompetencer
på vindmølleområdet. Dette er der allerede
en platform eller en vindmølle, eksempelvis.
kommet positive tilbagemeldinger på.
Netop sidstnævnte kompetence er et
aktiv lige nu, for havvindmøller er et marked i
Men det er ikke kun sikkerheden i overførslen, der er ESVAGTs styrke.
Chief Operations Officer Ole Ditlev Nielsen kan fremhæve flere andre elementer i
ESVAGTs arbejde, der gør det attraktivt at vælge et serviceskib stationeret i vindmølleparken frem for eksempelvis overførsel via landbaserede både:
Fortsættes side 2
Leder
Sommertid er normalt ferietid, og her ligger
tingene lidt stille. Om det er vejret og den
sommer, der aldrig kom, eller det skyldes
andet, skal jeg lade være usagt. Et faktum er
det i hvert fald, at vi denne sommer i ESVAGT
har haft travlt.
Vi har sommeren over set en god beskæftigelse af vore skibe og løst flere interessante
opgaver. Og så er det jo en fornøjelse, når det
sker med positive tilbagemeldinger fra vore
kunder.
Vi har også fået skibe bygget om og dermed gjort klar til nye, længerevarende kontrakter. Vi er ligeledes kommet godt i gang på
disse nye kontrakter.
Endelig har vi fået en løsning på plads i
Spanien med den sidste af de to forsinkede
nybygninger. Nybygning HNO-160 er flyttet
over til et andet værft, hvor det nu går godt
med at få skibet færdigbygget. Samtidig skrider det ligeledes planmæssigt fremad med
færdiggørelse af alle vore andre skibe under
bygning.
Så alt i alt en sommer hvor det den manglende varme til trods er svært at være helt utilfreds.
Offshore vind er et segment, som mange
snakker om. Når det drejer som om, hvordan
man overfører folk til de møller, der ligger
langt fra land, er der ligeledes mange meninger om, hvordan dette skal klares. ESVAGT har
løsningen på, hvordan det kan foregå på en
effektiv, hurtig samt ikke mindst sikker måde.
”Esvagt Supporter” ligger allerede på en fem-
årig kontrakt ved en vindmøllepark og overfører dagligt vedligeholdelsespersonel. Overførslen foregår via båd, der er specialbygget
hertil, hvilket er en del af hemmeligheden
bag løsning af opgaven. Desuden er det vigtigt, at de folk, der står herfor, ved, hvad det drejer sig om. Og det ved ESVAGT besætningerne,
for de har gjort det gennem de sidste 25 år.
De seneste måneder har ”Esvagt Beta”
ligeledes arbejdet indenfor vindmøllesegmentet og fået vist den tyske sektor, hvordan
den slags klares på bedste vis. Så mens alle
overførselsmuligheder fortsat diskuteres, så
gør ESVAGT bare, hvad vi gør bedst – leverer
varen.
n
Søren Nørgaard Thomsen
Fortsat fra side 1
- Vores primære kompetence er den sikre
overførsel, og den er naturligvis udgangspunktet for det, vi laver. Men det har vist sig,
at vores løsning også kan være en fordel på
andre områder. Vi kan eksempelvis byde ind
med mere "oppetid" på vindmøllerne, fordi vi
allerede er på feltet og har reservedele om
bord, og man ikke skal vente på den næste
båd eller det næste vejrvindue, siger Ole Ditlev Nielsen.
Mindre søsyge og større effektivitet
Et andet plus i ESVAGTs favør er tiden om
bord på skibene. ESVAGT-skibene er i feltet, så
transporttiden formindskes gevaldigt, hvilket
sparer lønkroner og arbejdstid. Desuden er de
skibe, der bruges som teknikernes base i feltet,
større, så der er mindre tendens til søsyge for
de, der skal fragtes rundt. Begge dele giver
mere effektiv arbejdstid.
- Desuden har vi internetadgang på skibene, hvilket der er stor efterspørgsel på. Det
giver mulighed for at justere på møllerne fra
skibet, og desuden er muligheden for at få en
ordentlig kontorarbejdsplads noget, vi har
fået mange positive tilbagemeldinger på,
siger Ole Ditlev Nielsen.
ESVAGTs vindmølleoverførsel er udviklet i
tæt dialog med Vestas, der regner konceptet
bag metoden som et plus for vindmølleejeren,
siger Ole Ditlev Nielsen. n
Hurtigere, bedre og mere
rentabelt
Rigtig gode erfaringerne med at overføre folk
til havvindmøllerne med ESVAGT-modellen.
”Esvagt Supporter” servicerer for Vestas en
havvindmøllepark Bligh Bank ud for Belgien.
Metoden med at have et skib placeret midt i
parken har mange fordele, siger skibsfører
Henrik Baunsøe:
- Vores placering gør det muligt at overføre folk i selv meget korte vejrvinduer. Ved at
undgå længere transport fra havn til parken,
som tager tid og stiller krav til vejret, bliver
man mere effektiv, siger Henrik Baunsøe.
Desuden er placeringen midt i parken en
gevinst ved akutte operationer.
- Hver aften får vi information fra Vestas
om, hvad vi skal lave den følgende dag – men
2
det kan hurtigt ændres, hvis der opstår et
problem. En anden fordel ved vores model er
nemlig, at vi har plads til ret betragtelige
mængder reservedele, så man langt
hurtigere kan iværksætte uforudsete
opgaver og løse problemerne, og det er
bestemt ikke uvæsentligt. Man skal huske på,
at "oppetiden" er meget vigtig for investorerne. Den regnes faktisk i promiller, og kan vi
reparere på en mølle og få den op på en, to
eller tre timer, så er det direkte til bundlinjen,
siger Henrik Baunsøe.
Stævnen på ESVAGTs seneste generation af
FRB’er er tilpasset, så der bliver et safe
haven for teknikerne mellem båd og vindmølleplatform.
NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
Nye kontrakter til ”Esvagt Don” og
”Esvagt Dee”
ESVAGT har indgået kontrakt med det canadiske olieselskab
Talisman.
Det canadiske olieselskab Talisman, som har
en del aktiviteter i Nordsøen, har hyret to
ESVAGT-skibe ind til at servicere Talismans
norske afdeling i den sydlige del af den norske offshore-sektor.
Fin audit med Talisman
I forbindelse med omtalte kontrakt har
Talisman Norge auditeret sin nye danske
samarbejdspartner.
Det er dels foregået på skibene og på
kontoret, og HSEQ Manager Steffen Rudbech Nielsen var glad for besøget:
- Auditten forløb i en god ånd med en
åben dialog og et tilfredsstillende
resultat. Der var positive observationer
begge veje, og vi fik nogle fine input, som
vi nu vil arbejde videre med i den
løbende forbedring, siger Steffen
Rudbech Nielsen.
Det er ”Esvagt Dee” og ”Esvagt Don”, der
servicerer Talisman, men da ”Esvagt Don”
aktuelt arbejder på Grønland, er det i første
omgang ”Esvagt Connector”, der løser opgaven, til ”Esvagt Don” kommer retur fra Grønland.
”Esvagt Dee” ligger ved Varg-feltet, hvor
den udfører standby og leverer 1. linje oliespildsberedskab – altså skal ”Esvagt Dee”
være den første på stedet, som kan mobilisere
oliespildsberedskab. ”Esvagt Dee” er desuden
udstyret med fire fighting. Øvrige opgaver bliver at overføre folk og sejle gods mellem de
forskellige felter.
”Esvagt Don” skal ligge på Yme-Feltet, hvor
den skal yde standby tjeneste.
Norge fylder meget
ESVAGT har aldrig tidligere været på en længevarende kontrakt hos Talisman, og Chartering Manager Ib Hansen ser opgaven som
endnu et bevis på, at ESVAGT er et rederi, man
kan regne med i norsk sektor:
- Jeg synes, vi høster gevinsterne af, at vi
siden 2004 har haft standby på norsk sokkelområde og har opbygget et godt ry. Vi er fuldt
accepteret som operatør på det norske marked hos alle de store norske selskaber, og for
os er Norge i dag det største enkeltmarked
med cirka 15 ESVAGT-skibe beskæftiget, siger
Ib Hansen.
Kontrakterne er startet midt i juli og er på
tre år plus to gange et års option. n
Fakta:
ESVAGT har godt fat i norske selskaber.
Med Talisman Norge har ESVAGT fået
endnu en norsk operatør på kundelisten.
ESVAGT har i forvejen udført og udfører
arbejde for Statoil, Det Norske, Total,
Wintershall, Esso Norge, MLS, Dong
Norge og Conoco Phillips Norge.
3
”Esvagt Capella” øver med Søværnet
Brand, evakuering og mand over bord øvet i samarbejde
mellem ESVAGT og ”Vædderen”.
Søværnets inspektionsskib ”Vædderen” forespurgte i sommerens løb, om ”Esvagt Capella”
kunne tænke sig at medvirke i nogle forskellige øvelser.
”Vædderen” havde skiftet besætning og
skulle have de nye folk op i omdrejninger – og
”Esvagt Capella” ville gerne være med.
De tre øvelser var først en evakuering af
en patient med helikopter, hvor ”Esvagt
Capella” mere var observerende end deltagende.
Anden øvelse var anderledes interessant,
siger Henrik Ostermann, skibsfører på ”Esvagt
Capella”:
- Her var set up’et en brand i bovthrusterrummet. En person var meldt savnet, skibets
røgdykkerhold var udgået for luft i flaskerne
og ”Esvagt Capella”’s brandpumper var i en
tvivlsom forfatning. "Vædderen" sendte to
både over med syv personer, røgdykkerhold,
læge og indsatsledere, og øvelsen gik fint
med godt samarbejde de to besætninger
imellem, siger han.
Tredje set up fandt sted på vejen tilbage
til ”Vædderen” efter endt brandslukning. Her
’falder’ en af besætningsmedlemmerne fra
”Vædderen” i vandet, og ”Esvagt Capella”’s FRB
bedes assistere.
- Vi håndterer opgaven i vanlig ESVAGT-stil,
og Søværnet ville åbenbart se vores måde at
4
Søværnets hold gør klar til indsats på øvelse mellem ”Vædderen” og ”Esvagt Capella”.
gøre det på. Jeg tror da, de fik noget med fra
vores optagningsprocedure, som de kunne
bruge, siger Henrik Ostermann.
Alt i alt var det en god øvelsesdag, hvor
begge besætninger fik meget ud af det. Fra
”Vædderen” lyder et ønske om at gentage
øvelsen. n
Tak til Søværnet for lån af fotos.
NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
Nyt værft leverer X-bov-skib i oktober
2012
ESVAGT har efter 18 måneders forhandling valgt at fastholde
kontrakt på byggeri af ”Esvagt Bergen”s søsterskib ”HNO-160”.
ESVAGT har krævet – og fået - nyt værft på opgaven.
Et ord er et ord, og når ESVAGT lover noget, så
kan man regne med det.
Sådan har det i mange år været god firmapolitik i rederiet, og sådan skal det blive ved
mange år endnu.
Men i tilfældet ”HNO-160”, som ”Esvagt
Stavanger” hedder frem til sin dåb, har det
været sin sag for ESVAGT at levere det, man
har lovet.
Da ESVAGT i 2007 vandt kontrakten på at
levere to skibe til Statoil, placerede man efterfølgende ordren om at bygge søsterskibene
”Esvagt Bergen” og ”HNO-160” hos FNM-værftet i Vigo, Spanien.
Skibene, som er Ulsteins X-bov-design,
blev imidlertid voldsomt forsinket. ”Esvagt
Bergen” er leveret – men ”HNO-160” som skulle have været leveret i sommeren 2009, har
været forsinket så meget, at det reelt var
muligt for ESVAGT i foråret 2010 at opsige
kontrakten med værftet.
Men det har man ikke gjort. I stedet har
man gennem de seneste 18 måneder kæmpet for at få en ny kontrakt udarbejdet, siger
Kristian Ole Jakobsen, Chief Technical Officer i
ESVAGT:
- Vi skal levere to skibe til Statoil, og det er
vores primære fokus. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi holder det, vi lover. Derfor har vi
brugt mange kræfter på at fastholde kontrakten med spanierne, så vi kan få vores skib,
siger han.
Nye betingelser
Langt de fleste andre kontrakter, som FNMværftet i Vigo havde, er ifølge Kristian Ole
Jakobsen blevet opsagt.
Men efter 18 måneders genforhandling har
ESVAGT fået fornyet sin kontrakt:
- For at undgå en konkurs på det gamle
værft, som ville give os store problemer, har vi
været nødt til at betale en del mere for kontrakten. Vi har til gengæld betinget os, at der
kommer et nyt værft på opgaven. Vi vil have
en større sikkerhed for, at vi kan få det skib,
kunden har krav på, siger Kristian Ole Jakobsen.
Ikke kun ESVAGT har måttet til lommerne.
På samme måde har regionalpolitikere, og
banker, staten, fagforeninger og den del af de
cirka 400 underleverandører, som er spanske
virksomheder gjort en stor indsats, og alle har
valgt at acceptere nye vilkår. Og vigtigst af alt
har Statoil accepteret en ny tidsfrist.
- Den fælles indsats skulle gerne betyde, at
vi som aftalt kan levere et skib til Statoil, og at
så mange arbejdspladser som muligt bevares
i lokalområdet, siger Kristian Ole Jakobsen.
En god fornemmelse
Siden 29. juni har det ligeledes Vigo-baserede
værft Astilleros Armón haft opgaven med at
gøre ”HNO-160” færdigt og er i fuld gang:
- Vi har nu en helt anden fornemmelse af,
at der sker noget her. Jeg kan se, at der er op
til 90 mand i gang på byggeriet på en gang,
og dem, vi er i dialog med, er kompetente,
vidende og engagerede. Og foreløbigt holder
de tidsplanen, siger Kristian Ole Jakobsen.
Den siger, at der midt i august næste år er
sea trial, altså test af skibet i søen. Om det sker
lige på det tidspunkt er dog altid usikkert, og
de 18 måneders forsinkelse er ingen hjælp:
- 18 måneder, hvor ting står stille på et
skibsbyggeri, er skidt. Der er rust, der skal
fjernes, ting, der skal repareres og opryddes,
og en del teknik, der skal efterprøves. Men vi
håber, de når det. Vores fornemmelse er rigtig
god her, siger Kristian Ole Jakobsen.
n
5
”Esvagt Bergen” fungerer fint som
arbejdsplads
ESVAGTs første X-bov-skib virker efter hensigten og er et rigtig
godt sted at arbejde, lyder meldingerne fra norsk sektor, hvor
”Esvagt Bergen” er chartret ind.
”Esvagt Bergen” banker ikke i søen, som en
udfaldende bov kan gøre. Skibet er absolut
en god arbejdsplatform at være på, og det
betyder meget for, hvordan resten på skibet
så fungerer, siger Jesper.
Det er aldrig til at sige, hvordan en skitse eller
tegning fungerer i virkeligheden.
Men i tilfældet ”Esvagt Bergen”, som er
ESVAGTs første X-bov-design skib, kan man
ånde roligt op: Skibet er et godt sted at arbejde, og designet fungerer efter hensigten.
Jesper Møhring Madsen, skibsfører på
”Esvagt Bergen”, kan i hvert fald ikke komme
på store knaster, som stadig mangler at blive
høvlet af:
- Masten er oppe og bundmalingen nede,
så helt skidt er det ikke, som han siger.
Men også selv om Jesper tager mere krævende briller på, falder dommen ud til fordel
for ”Esvagt Bergen”.
- Der har været et par børnesygdomme, og
nogle af dem er vi ikke færdige med endnu.
Men helt grundlæggende må jeg sige, at skibet fungerer godt. X-bov-designet virker fint,
og sejladsmæssigt er det rigtig godt. Vi har
ikke fået spray ind en eneste gang, og både
sejlads i dårligt vejr og når skibet ligger stille,
er det nemt at arbejde med.
”Esvagt Bergen” havde
afgang fra Esbjerg
midt i marts og ligger
nu ved Slejpner Alfa
og Slejpner Bravo
samt Volve-felterne i
norsk sektor cirka 110
sømil vest for Stavanger.
6
Lære af erfaringerne
Det er stadig tidligt i den læringsproces, det
er at betjene et skib i ”Esvagt Bergen”s størrelse. Der er noget justering af udstyr, tilpasning
af arbejdsgange og nogle mere hensigtsmæssige metoder, som det tager tid at få indarbejdet.
- Skibet fungerer absolut efter hensigten,
og det med at tage daughter craften ind agter
fungerer rigtig godt. Man skal lære at bedømme bølgeretning og vinkling, hvilket er lidt
tricky. Men det er i hvert fald en god ide, at
man ikke skal hænge i en wire i en david på
siden. Det fjerner nogle risici for os, siger Jesper Møhring.
Selve daughter craften har også performet, som den skulle:
- Det er en glimrende båd, og den er længe
stærk nok til det, den skal. Den har eksempelvis fint kunne trække flydespærringen ud,
siger Jesper Møhring Madsen.
n
NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
Fire skibe deles om 45 år uden ulykker
Fire af ESVAGTs skibe runder sikkerhedsmæssige mærkedage og
fejres med middag.
Mange af os har været en tur på skadestuen
de seneste 15 år - et fald og en brækket arm
eller et flækket øjenbryn - den slags sker for
mange.
Men det sker altså ikke på ”Esvagt Protector” eller på ”Esvagt Bravo”. Her kan man markere 15 år uden ulykker, og det skal nu fejres
sammen med to andre jubilarer: ”Esvagt
Alpha” med 10 år og ”Esvagt Capella” med 5 år.
Alle fire skibes hjemmebesætning er derfor inviteret på en god middag i efteråret, ligesom besætningerne ude vil få mærkedagen
at føle gennem donationer til skibsklubben
på 1.000 kroner pr. ulykkesfrit år.
HSEQ Manager Steffen Rudbech Nielsen
er stolt af alle fire skibes præstation:
- Det er kun gennem et konstant fokus, at
man kan opnå den slags resultater. Det kan
man med rette være stolt af, siger han.
- Jeg synes især, det er værd at bide mærke
i, at ”Esvagt Alpha” kan runde 10 år uden ulykker. Skibet arbejder med crew change, og det
er altså et meget dynamisk driftsmønster. Der
sker virkelig noget i hverdagen, hvor der er
rigtig mange forskellige opgaver og ikke
mindst rigtig mange mennesker, der hvert år
kommer gennem det skib. I de ti år, vi har haft
skibet, er det blevet til op mod 50.000 personer, der har været på og af skibet – uden ulykker.
Det er en ganske fornem præstation, siger
Steffen Rudbech Nielsen. n
Skifteskibene giver stor kontaktflade
Et job på skifteskibene i ESVAGT giver et stort kendskab til hele
huset, siger Jakob Moustgaard, skibsfører på ”Esvagt Beta”.
Vil du lære dine kolleger til søs og i land at
kende godt, så skal du med skifteskibet.
Det mener skibsfører på ”Esvagt Beta”,
Jakob Moustgaard, som har lært store dele af
organisationen at kende gennem flere års sejlads med skifteskib:
- På de store skift er der op til 40 nye ansigter med ud og 40 andre med ind. Det giver en
god kontakt til mange mennesker, siger han.
Besætningen på skifteskibet er hele tiden
'på' under et skift, og manges øjne er retter
mod de folk, der arbejder på skifteskibet:
- Der er stor fokus på operationen både fra
søsiden og fra land. Det holder folk på tæerne
og øger kommunikationen mellem sø og land.
Men at tage del i det giver god inspiration og
øger ens indsigt i de forskellige afdelingers
arbejde i landorganisationen, siger Jakob
Moustgaard.
ge kontakt med den landbaserede operation,
som af og til giver spændende, udadvendte
opgaver med kunder:
- Det kan være en rundvisning for
potentielle eller nuværende kunder eller et
større arrangement om bord. Kunderne
sætter stor pris på at høre lidt om rederiet og
vores arbejde - direkte fra ’søens folk’ – så det
er en fin anledning til at fortælle en sømandshistorie eller to, siger Jakob Moustgaard, som
opfordrer kolleger til at søge hen på skifteskibene, hvis man søger en masse udfordringer
og en effektiv måde at komme til at kende
rederiet på.
n
Udadvendt arbejde
Sikkerheden er som bekendt ESVAGT’s
omdrejningspunkt, og med så mange mennesker om bord er der altid ekstra stor fokus
på den del af arbejdet på skifteskibene. Det
giver et godt indblik i, hvad der rører sig andre
steder i flåden og på land:
- Sikkerhedsmøderne holdes om bord
efter hvert skift. Derved bliver skifteskibet en
naturlig del af møderne, og man har mulighed for at følge rigtig godt med i, hvad der rør
sig i flåden, siger Jakob Moustgaard.
Et andet aspekt, som giver indsigt, er den
korte afstand til hovedkontoret og den hyppih
7
Arbejdet består i at holde sig skarp
Skibsfører Jakob Hemmet Christensen bruger meget energi på
at holde sin besætning trimmet til at redde liv. Og så formidler
han gerne ESVAGT-kulturen videre – blandt andet slår han et
slag for at være glad på arbejde: Mange gange løses et problem
nemmere, hvis man går positivt ind til det. Det gør også
arbejdet sjovere, siger han.
Det kan godt være, der på titlen står skibsfører i ESVAGT.
Men for Jakob Hemmet Christensen,
37-årig skipper på ”Esvagt Caroline”, er arbejdet meget andet end at sætte en kurs og en
fart, når der skal sejles og ellers ligge stille og
afvente, når der ikke skal.
- Hvis jeg skulle forklare nogen, hvad
ESVAGTs opgave går ud på, så ville jeg måske
nok sige, at vi ligger standby. Men det forklarer bare ikke, hvad jobbet er. Vi ligger måske
nok stille, men der er rigeligt at rive i, siger
Jakob Hemmet Christensen.
”Esvagt Caroline” ligger ganske rigtigt
standby ved ’Snore A’ i norsk sektor 100 sm
vest for Florø. Men derfor kan man godt være
i aktivitet.
Mit
– og dit!
ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange
mennesker med forskellig baggrund og
uddannelse har deres dagligdag.
Men ved vi alle sammen, hvad vi hver
især egentligt arbejder med? Og hvordan
vi er nået dertil?
ESVAGT Nyt vil gerne give nogle
muligheder for at hilse lidt grundigere på
hinanden. Med serien ’Mit ESVAGT’ vil vi
portrættere dine kolleger – og måske
også dig!
8
Jakob Hemmet Christensen er skibsfører,
ja – men han er også livredder, reklamesøjle
og motivator:
- Først og fremmest er vi her for at redde liv.
Derfor skal vi hele tiden sørge for at være
skarpe på den opgave. Det sekundære i jobbet er at være en god sælger for firmaet, og
det følger meget tæt op af at holde os skarpe.
Når vi sørger for at træne og øve og forbedre
os, så holder det os selvfølgelig skarpe - men
det hjælper også med til at fastslå ESVAGT
som et firma, der har styr på kvaliteten og kan
sit kram. Vi skal levere god reklame for firmaet,
siger han.
Formidle kulturen
En måned ad gangen foregår hverdagen om
bord på "Esvagt Caroline" sammen med syv
kolleger. Derfor er der også brug for evner
inden for mandskabspleje, og Jakob Hemmet
Christensen har netop været på konference
for at blive endnu bedre til den del.
Blå bog:
Jakob Hemmet Christensen
Som hos mange andre af rederiets søfolk
er der også en skibsfører på hjemmefronten. I Jakobs tilfælde er det Gitte, og hun
passer drengene Mads (2 år) og Andreas
(9) og huset i Haraldsgade, mens far er til
søs.
Jakob Hemmet Christensen er
uddannet styrmand fra 1998, og har
været ved ESVAGT siden – dog havde han
et halvt år, hvor han prøvede elektrikerfaget af som voksenlærling – men han
vendte hurtigt tilbage til søen.
Jakob Hemmet Christensen skal i
øvrigt snart skifte skib, hvor han kommer
fra ”Esvagt Caroline” til søsterskibet
”Esvagt Champion”.
NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
- Jeg deltog på MSSM-konferencen i
Nyborg, hvor der blandt andet var indlæg om
den sociale kapital. Det er vigtigt at sætte
fokus på den del, der er rundt om arbejdet.
Det er fremmende for arbejdsklimaet, vurderer Jakob Hemmet Christensen.
Mandskabspleje betyder også meget, når
man har en jobfunktion, hvor der ikke på samme måde som i andre fag kan sættes to streger under facit.
- Vi har ikke et job, man bliver færdig med,
som hvis man skal fragte noget fra A til B. Vi er
et beredskab, som skal være konstant. Jobbet
er at vedligeholde det faglige niveau, så vi
den dag, der er brug for os, kan levere varen,
siger Jakob Hemmet Christensen.
Derfor er formidling af ESVAGT-kulturen
også en vigtig del af Jakob Hemmet Christensens arbejdsopgaver.
- Vi sælger sikkerhed, så vi skal også gå
foran som gode eksempler. Desuden er vi en
virksomhed, hvor der er en flad struktur, og
hvor man selv kan sætte sit præg på arbejdet.
Den kultur er vigtig at formidle til nye folk og
samarbejdspartnere. Og så synes jeg, at
ESVAGT-kulturen også handler om at se
muligheder og være positiv. Mange gange
bliver et problem nemmere at løse, hvis man
går positivt ind til det. Det gør også arbejdet
sjovere, siger Jakob Hemmet Christensen. n
Skibsfører Jakob Hemmet Christensen har
også fat om styret i fritiden, hvor han er en
ivrig cyklist og i snit får cyklet 40 kilometer
dagligt. Da ESVAGT-nyt interviewede ham,
var han på vej en tur fra Esbjerg til Ribe – i
rigtig møgvejr.
Rygestop får støtte
Rygerne i ESVAGT skal gerne blive
10 procent færre.
Det er seks år siden, han selv kvittede tobakken, så HSEQ Assistant Manager Jesper Nielsen kender både trangen til at ryge og til kampen om at stoppe.
Han er derfor den rette til at stå i spidsen
for et tiltag, der gerne skal få ti procent af
ESVAGTs rygere til at droppe smøgerne gennem kurser, behandling eller erstatningspræparater.
At det er sundt at stoppe, gør det desværre ikke nemmere, og derfor vil ESVAGT gerne
hjælpe rygerne et skridt på vejen.
- Om det er rygestopkurser, akupunktur,
nikotinplastre, dampsmøger eller noget helt
femte betyder ikke så meget – bare folk kommer i gang. Vi vil gerne give dem en støtte i
starten og håber derefter, at folk selv er i stand
til at holde stand. I sidste ende er det jo en
beslutning hos den enkelte, om man vil ryge
eller ej, siger Jesper Nielsen.
Foreløbigt har 22 personer tilkendegivet, at
de gerne vil have hjælp til et rygestop, og nu
skal man så finde ud af den bedste metode til
formålet.
- ESVAGTs ansatte bor jo mange steder, så
det handler også om, hvad der lige er af
rygestopkurser i Skagen eller akupunktur i
Thorshavn. Men for os er det vigtigt at sende
et signal om, at vi gerne vil have, folk bliver
sundere – og at vi derfor gerne støtter til at
komme i gang med et rygestop, siger Jesper
Nielsen. n
Kan vi sætte sundere mad på menuen?
15 medarbejdere i ESVAGT vil gerne lære mere om sundere kost.
Der er ingen fare for skørbug og andre mangelsygdomme hos dagens sømænd – men
det betyder ikke, at kosten om bord ikke kan
have andre uhensigtsmæssige konsekvenser
for helbredet. Er man af sted to-tre uger ad
gangen, og kosten om bord er til den fede
side, så sætter det sig.
Derfor har HSEQ nu spurgt blandt de
skibsassistenter, der står for maden om bord i
ESVAGTs skibe, om der kunne være interesse
for at få inspiration til en lidt sundere menu.
- Medisteren har en plads i nogle søfolks
hjerte, og det skal den ha’ lov til, siger HSEQ
Manager Steffen Rudbech Nielsen:
- Men derfor kan man jo godt få inspiration
til at lave noget mad, der er lidt sundere og
mere varieret.
15 skibsassistenter har sagt ja til kurset,
som endnu ikke har noget indhold udover et
ønske om at vise, at man godt kan være sundere.
- Overordnet handler det om sundere mad,
men vi sammensætter kurset efter det,
kursisterne gerne vil lære noget om. Vi har
fået mange forskellige tilbagemeldinger, som
peger i mange retninger, men vi skal nok få
skruet det sammen, så det bliver interessant,
lover Steffen Rudbech Nielsen.
n
9
Maskinmestre og ubefarne Ros til
slår sig oftest
ESVAGTs
Maskinmestre og ubefarne er de to grup- arbejde i
per af medarbejdere, som oftest har
Grønland
behov for førstehjælpskassen. Seminar
skal sætte fokus på sikkerhed.
Efterårets maskinmesterseminar vil have
fokus på at tage ledelse.
Men en forudsætning for det er, at man er
i stand til at møde på arbejde – og derfor skal
seminarets første dag bruges på at afklare,
hvorfor maskinmestrene er blandt de arbejdsgrupper, som oftest har brug for en bandage
eller et plaster.
- Når vi ser på de 24 besøg i førstehjælpskassen, som der var i 2010, så er maskinmestrene sammen med de ubefarne de hyppigste brugere, siger HSEQ Manager Steffen Rudbech Nielsen:
- Det er ikke hændelser, der er et stort
potentiale i. Men omvendt er det heller ikke
hændelser, vi ved noget om, før de sker. Vi vil
gerne have fokus før skaden, og der savner vi
en mere proaktiv indgang fra maskinmestrene. Enkelt sagt kommer maskinmestrene først,
når det bløder – og det er en postgang for
sent, siger Steffen Rudbech Nielsen.
HSEQ har derfor besluttet, at alle skibe
hver måned fra september skal rapportere
mindst en near miss eller RUH (rapport om
uønsket hændelse) fra maskinen.
- Allerede nu har vi fået meldinger ind, så
det tyder da på, at det virker, siger Steffen
Rudbech Nielsen.
Plaster eller evakuering
En anden gruppe af medarbejdere, som oftere kommer galt af sted end ESVAGT’s øvrige
medarbejdere, er som sagt de ubefarne.
- De ubefarne er også de uerfarne. Sådan
vil det være – skulle vi fortælle dem det hele,
inden de stod til søs, så kom de jo aldrig ud at
sejle. Men vi kan godt øge indsatsen for at få
dem til at forstå sikkerhedskulturen bedre.
Derfor afvikler vi tre safety days for de
ubefarne i løbet af efteråret. Man skal huske,
at en skade opstår, fordi man ikke har kontrol.
Når du skærer dig i fingeren, så er det fordi, du
ikke har kontrol med situationen. Altså
bestemmer du ikke selv, om du skærer dig til
et stykke plaster eller en evakuering, siger
Steffen Rudbech Nielsen. n
Kommunikation skal fylde
mere i arbejdsdagen
Kurset ’Tag ledelsen’ skal gerne give
kommunikationen et løft i ESVAGT.
I perioden fra 15. august til 13. september
gennemførte ESVAGT en medarbejdertrivselsanalyse, og HR Manager Nick Vejlgaard
Ørskov håber, man kan se en effekt af tiltagene siden sidste års analyse. Her endte man på
et fint niveau, men der var også områder, der
kunne tåle yderligere fokus.
- Kommunikationen var et af de områder,
hvor der var plads til forbedringer, hvilket vi
ville gøre noget ekstra ved i år. Derfor har alle
skibsførere og kontorpersonale været på
10
kurset ’Tag ledelsen’, som handler om at være
klar og tydelig i kommunikationen. Kurset
giver den enkelte redskaber, som kan bruges
både arbejdsmæssigt og privat, og bygger i
sin enkelthed på at tage ansvar. Så vi er
spændte på at se, om det har båret frugt, siger
Nick Vejlgaard Ørskov.
Senere på året skal alle maskinansvarlige i
ESVAGT også på kurset, hvilket så i alt 150
personer har deltaget i.
n
”Esvagt Capella”
og ”Esvagt Don”
gør det godt i
arbejdet for Cairn
Energy i Grønland.
Ros for alle løste opgaver.
Sådan er status for ”Esvagt Capella”
og ”Esvagt Don”, som lige nu arbejder
med standby, oliespildsmanagement og
ismanagement for det skotske olieselskab Cairn Energy ud for Grønlands kyst.
Cairn Energy har riggen Leiv Eriksson
og boreskibet Corovaro til at bore forskellige brønde i jagten på kommercielt
brugbare felter, og selv om den opgave
endnu ikke har givet de forventede resultater, så er roserne til ESVAGT for sin del af
opgaven stor:
- Vi har fået ros for alle opgaver, og
når der har været særlige tiltag eller procedurer, som Cairn Energy har bedt sine
underleverandører om at gennemføre, så
har vi været holdt ude af det. Vores metoder accepteres og regnes for at være fuldt
på højde med dem, Cairn Energy kræver,
siger Ulrik Schmidt, Chartering Assistant
Manager.
Gode erfaringer
Selv om det altså kniber med at finde tilstrækkelige mængder af det, man leder
efter i den grønlandske undergrund, så er
opgaven for ESVAGT allerede udbytterig:
- Vi får nogle rigtigt vigtige erfaringer
i at arbejde i et område som det grønlandske, og dem vil vi helt sikkert få gavn
af senere. Vi har de senere år opereret i
mange forskellige egne – Barentshavet
og Egypten eksempelvis – og hver gang
lærer vi noget nyt om de forhold, der er
der. Det er vigtigt for os, hvis vi skal gøre
os gældende som global operatør, siger
Ulrik Schmidt.
NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
Intranet til skibe udviklet af akademielever
ESVAGT har samarbejdet med studerende på Erhvervsakademi
Sydvests it-uddannelse om intranet til skibene. Projektet er
aktuelt i testfasen.
I løbet af efteråret tester ESVAGT et nyudviklet
intranetforum, hvor ESVAGT’s ansatte kan
være i dialog med hinanden.
Ideen om et intranet kommer fra medarbejderne selv, og Helle Vind Sørensen, Recruitment & Project Officer – Crewing, ser mange
gode anvendelsesmuligheder for det nye
system:
- Gode råd, opskrifter, køb og salg, nyheder
fra land, erfaringer… Der er rigtig mange ting,
man kan bruge det til, og det er noget, man
har savnet. Vi er jo efterhånden ved at blive en
stor virksomhed, så det med at lære hinanden
lidt bedre at kende og have et socialt forum
på intranettet har været et ønske fra flere
sider, siger Helle Vind Sørensen.
Systemet er lidt som på facebook men i et
lukket miljø, hvor kun ESVAGT ansatte kan
komme på. Man kan altså både spørge, hvordan andre plejer at løse en opgave, eller om
nogen har en god opskrift på æblekage. Og
man kan få mere firmaspecifik information ud,
hvis eksempelvis der skal sendes et nyhedsbrev fra land ud til skibene.
Første skolesamarbejde
Det er elever fra Erhvervsakademi Sydvests ituddannelse, som har udviklet siden.
- Vi henvendte os til skolen i slutningen af
2010 for at høre, om de kunne byde ind med
noget. Det var så heldigt, at et nyt hold startede op i januar, og de var meget interesserede i
at være med til at udvikle det med os. Ole Ditlev Nielsen og jeg præsenterede ESVAGT for
de studerende og forklarede, hvilken retning
vi havde i tankerne med projektet. Siden
arbejdede de videre, inden en vinder af projektet blev kåret. Den gruppe har så arbejdet
mere detaljeret med at finpudse oplægget,
siger Helle Vind Sørensen.
- Det er første gang, vi er i dialog med en
uddannelsesinstitution i byen om sådan et
projekt, og det har været en meget spændende proces for os. Det kan vi godt finde på at
gøre igen en anden gang, siger hun.
Projektet testes i løbet af efteråret af på
først fem skibe, og senere skal det implementeres i hele flåden.
n
11
NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA
Klovn fik glæde af
Model er
grundstødt fitnesskonkurrence
”Esvagt Preventer” er
stødt på grund –
men til alt held er det
kun den lille udgave
af ESVAGT-skibet, det
drejer sig om.
Byggeriet af ”Esvagt Preventer”, som
modelbyggeren Harley Poulsen satte i
gang sidste år og som ESVAGT-Nyt har
fulgt, er gået ganske i stå.
- Som det ser ud lige nu er jeg rigtig
grundig "grundstødt" med projektet,
siger Harley Poulsen:
Hospitalsklovnen Fiola blev begunstiget,
da vinderne af ESVAGTs fitness challenge
skulle bruge præmien på 10.000 kroner
på et godt formål.
36 hold dystede om at være fittest i ESVAGT
Fitness challenge – og det var efter 19.754,75
kilometer løb, 55.908 kilometer cykling og
1.513 kilometer roning i løbet af dystens fem
måneder det blandede hold af HR og direktion, som løb med sejren.
Sejren indbragte 10.000 kroner, og dem
var holdet ikke sene til at donere til et godt
formål – nemlig Klovneforeningen, som lønner hospitalsklovne over hele landet.
På vinderholdet var HSEQ-manager
Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ-assistent
Jesper Nielsen, Commercial Manager Ib
Hansen, Chartering Assistent Thomas Fauerby,
Chartering Assistent Ulrik Fahnøe Schmidt,
administrerende direktør Søren Thomsen
samt HR Manager Nick Vejlgaard Ørskov. n
- Jeg har flere krigsskibe i ordrebogen, og denne vinter er besat af to store
projekter i den grå flådeafdeling med
"HMS Dreadnought" og "HMS Renown" i
skala 1:96, og ”Esvagt Preventer” må vente, til de projekter er ovre, siger han.
Harley Poulsen understreger, at projektet hverken er dødt eller opgivet:
- Hun er ikke skrottet men skrinlagt.
Hun bliver helt sikkert bygget, men jeg
ved ikke hvornår, siger Harley Poulsen.
På http://www.wix.com/warshipmodelsdk/warshipmodelsdk kan man følge
Harleys byggeri af krigsskibe.
ESVAGT-NYT UDGIVES AF:
ESVAGT A/S
Adgangsvejen 1
DK-6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 98 77 00
Fax: +45 33 98 77 05
E-mail: [email protected]
Website: www.esvagt.dk
12
Vinderne af ESVAGT fitness challenge donerede præmien på 10.000 kroner til de danske hospitalsklovne. Hospitalsklovnen Fiola
fra børneafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg tog imod checken sammen
med Amanda på syv år, som brækkede sin
arm et kvarter inde i sommerferien og nok
kunne bruge et trøstende klem fra den rødnæsede Fiola.
Når sømænd skal stemme
Receptionist
Lars Hedager
pakkede 700
brevstemmer til
medarbejderne
på ESVAGTs
skibe.
ESVAGT sendte 700 brevstemmer ud på skibene for at sikre, at alle fik mulighed for at
stemme til Folketingsvalget.
En hverdag ud for Norges kyst, i Grønlandshavet eller Nordsøen skal ikke forhindre
de ansatte i ESVAGT i at være en aktiv del af
demokratiet. Receptionist Lars Hedager har
pakket og sendt ud på skibene. n
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:
Anette Sørensen
LAYOUT:
Webservice
TEKST:
Sune Falther
TRYK:
Tarm Bogtryk A/S