1. No category

September 2014
13. Årgang
Nr. 2
Efterårsmøde på Sorø Akademi
Norges løsrivelse fra Danmark i Aaret 1814, den i Nationallivet indgribende
Spænding der gik forud for denne Begivenhed og det dybe Saar i Nationalfølelsen, som fulgte derpaa havde atter voldsomt udrevet mig af min Phantasieverden og indstyrtet mig i en mørk Periode af det historisk bevægede Liv, skriver
Ingemann i sin Levnedsbog, jf. Lone Kølle Martinsens artikel inde i bladet
- med Generalforsamling
Festsalen, søndag den 21. september 2014, kl. 14.00
Program
Kl. 14.00: Velkomst ved Formanden
Kl. 14.05: Fællessang – Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud
Kl. 14.10: Koncert med mezzosopran Johanne Højlund og pianist Ole Worm :
Romantik og eksotisk kærlighed. Musik af Lange-Müller til Ingemanns ”Sulamith”, samt værker af Brahms og Sibelius, se næste side
Kl. 15.10: Kaffepause
Kl. 15.45: Generalforsamling
Kl. 16.15: Afslutning – Fællessang : Bliv hos os, naar Dagen helder
Entre : Kr. 75,- (alt inkl.)
Romantik og eksotisk kærlighed
Koncert med mezzosopran Johanne Højlund og pianist Ole Worm
Med udgangspunkt i Lange-Müllers senromantiske farveglødende udsættelser af
Ingemanns Sulamith-Sange har mezzosopranen Johanne Højlund sammensat et
sangprogram, der kredser om kærligheden og det eksotiske. Lange-Müller havde
en fin fornemmelse for melodik og en
sans for harmonik, der adskiller ham
klart fra Gade og Hartmann, hans store
forgængere. Sulamith-sangene er hans
Opus 1, og hører til blandt de allerbedste
Ingemann-romancer vi har.
Johanne Thisted Højlund
Lange-Müller kommer i selskab med
hans store tyske kollega, Brahms, der
skrev med en særlig kærlighed for de dybere kvindestemmer. Brahms’ Zigeunerlieder er et bud på det eksotiske, der måske ligger langt fra Ingemanns gammeltestamentlige gendigtninger. Til gengæld er
det Brahms fra hans allermest tiltalende
side. Gennem hele livet lå den ungarske
zigeunermusik ham nær, og når han lader
sig inspirere af den, oplever vi en Brahms,
der griber i strengene som var han en erfaren og fuldstændig spontan spillemand.
Johanne synger desuden flere af Brahms
mest elskede sange som Von ewiger Liebe
og Die Mainacht. Hun akkompagneres af
Ole Worm, klaver.
Johanne Højlund er mezzosopran.
Efter 4 års studier på det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København,
blev hun i 2010 optaget på Operaakademiet ved Det kgl. Teater. Her har hun
studeret med Susanna Eken, Anne Margrethe Dahl og Christen Stubbe-Teglbjerg
som lærere. Hun har deltaget i flere masterclasses med bl.a. Mikael Eliasen, Martin Isepp, Fiona Mcsherry og Malcolm
Martineau. I sommeren 2011 og 2012 supplerede hun sine studier på sang- og teaterkuser i Philadelphia og New York, på
henholdsvis Curtis Institute of Music og
Stella Adler Studio of Acting.
I 2006 vandt hun den landsdækkende konkurrence ”Unge Sangere” og modtog i samme konkurrence Ulrich Stærk
prisen. Hun har siden sunget solistpartierne i bl.a. Händels Messias, Dvoraks
Stabat Mater, Mozarts Requiem, Pergolesis Stabat Mater, Mendelssohns Elias og
Bachs Matthäus Passion.
I november 2012 modtog hun Edith
Allers Mindelegat og havde sin debut på
Det Kgl Teater som Kate Pinkerton i Madame Butterfly af Puccini. I foråret 2013
sang hun Fortunata i Satyricon af Bruno
Maderna, Despina i Cosi fan tutte af Mozart, Polinesso i Händels Ariodante og
Dinah i Bernsteins Trouble in Tahiti.
Johanne havde i sommeren 2013 sit
første udenlandske engagement som
Maddalena i Rigoletto af Verdi i en operaopsætning i Schweitz på Haldenstein
Schlossoper. I foråret 2014 studerede hun
på Madrid Operastudio i et halvt år.
Detaljeret program, se omdelt folder !
Anton Melbyes tegning af Ingemann
Daniel
Herman Anton Melbye (1818-1875)
gæstede Sorø fra 17.2. til 28.2.1844, og i denne
periode besøgte han Ingemanns flere gange,
bl.a. 27.2., hvor portrættet blev udført. - Anton
Melbye skriver i sin Skitsebog (solgt på Bruun
Rasmussens auktion 2.12.2002 for 30.000 kr.):
Den 27.2.: Kl. 7½ til Ingemann – Tegnet Ingemanns Portrait.
Endvidere skriver Melbye : Denne fortræffelige
Mand og Kone bliver mig for hver Gang kjærere Ingemann taler fortræffelig om Sjælens Udödelighed. om Byron – I. fortalt Spøgelseshistorier –
Eventÿr osv: Ingemann fortæller paa en ganske
eiendommelig og piquant Maade – han opvækker Gÿsen – Rædsel – ja endogsaa ufrivillige Udraab.
Indførsel af Ingemann i nævnte skitsebog: Det
var en Aften silde / Da Maanen skinned klar – og
af Lucie Ingemann : I det Timelige det Evige
Tegningen er afbildet i Magasin fra Det kongelige Bibliotek. 5. årgang nr. 4. April 1991, s. 7, i artiklen B. S. Ingemann transatlantisk. Af forskningsbibliotekar, cand. mag. Merete Licht.
Om portrættet, se Kr. Nielsen: Håndbog i B. S. Ingemanns Liv og Forfatterskab, 2009, bd. II, s. 65.
Ingemann-udstilling i Bakkehuset
Vi har ved flere lejligheder efterlyst Ingemann-effekter som kunne udstilles på Bakkehusmuseet efteråret 2016 – og gør det igen. Kontakt venligst undertegnede her :
[email protected]
Kr. Nielsen
Selskabets Skriftserie
Ingemann-Selskabets Skriftserie tæller14 bind. De er udgivet i perioden 1995-2013.
Desuden haves Niels Kofoeds Den ukendte Ingemann, 1996. To af dem er udsolgt, men
ellers sælges de ved selskabets arrangementer, ved henvendelse til Sekretariat :
[email protected] og / eller via vores hjemmeside: ingemann-selskabet.dk
B. S. Ingemann og tabet af Norge i 1814
Under sommermødet i Sorø 25. maj holdt Lone Kølle Martinsen foredraget ”Tabet af Norge i 1814 og indvirkningen på det danske
åndsliv med særligt henblik på B. S. Ingemann”, og i dette nummer
af Tankebreve bringer vi så en artikel, som er baseret på foredraget
En
kold januar dag på Hindsgavl Slot
ved Middelfart i 1814, måtte Frederik VI
(1768-1839) underskrive de papirer, der
endeligt kom til at adskille Danmark fra
Norge. En alliance, der ellers havde varet
i næsten 400 år. Ingemann måtte nu som
resten af den danske befolkning forholde
sig til, at Danmark ikke længere havde
sin tvilling. For Ingemann var Norge som
en bror for Danmark i syd, et forhold han
beskrev i sit digt Fra Dannemark til Norge, fra 1811, her de to første strofer:
Lyt til Jubelsang fra Herthas Strand!
Norrig! gamle Broderland!
Qvadet tone blidt mod dine Kyster!
Hør! saa sjunger Dania din Søster.
Evig tro mit Hjerte mod dig slaaer,
Gamle Bjergmand, stærk og stor!
Kjærlig Slettens Møe sig til dig klynger;
Thi een Faders Arme os omslynger.
Dannora eller Dannorig. Danmark og
Norge var to alen af det samme stykke.
Brødre. Pludselig var Norge ikke længere
en del af det danske rige, og det skabte et
tomrum og en ængstelighed blandt datidens folk, der frygtede at staten Danmark
måske helt ville gå til grunde, ikke mindst
på grund af de sår, som landet allerede
var blevet påført.
Hindsgavl Slot ved Middelfart, hvor Frederik
VI i 1814 måtte afstå Norge. Skilsmissen fra
Norge var med til at knæsætte kulturelitens
hang til at digte, komponere og male over fædrelandets historie.
Mange andre poeter skrev hyldestdigte og sange til og om Norge, både før
og efter 1814, og landet var skattet højt.
Man besang dets skønhed, de høje sneklædte fjelde, den rå natur og det velklingende sprog. Man havde endda haft planer om et fælles navn for de to riger,
Et af de mange billeder der findes af Københavns bombardement, september 1807
Dels Københavns bombardement og
ranet af flåde i 1807, samt statsbankerotten i 1813 hvor en række af den florissante periodes danske handelshuse gik konkurs som følge af den stagnerede handel.
Det måske største problem med skilsmissen fra Norge var dog, at adskillelsen ikke
blev italesat, og dermed ikke bearbejdet.
Frederik VI (1768-1839)
- konge af Danmark 1808-1839
Frederik VI og hans embedsmænd
dyssede tabet ned, og det var ikke comme
il faut at beklage sig derover. Skilsmissen
skulle forties. Dels stillede det Frederik VI
i en uheldig position, som en uduelig
konge, der ikke magtede at føre ordentlig
udenrigspolitik. Dels havde Norge lynhurtigt fået Europas frieste forfatning, og
tænk nu hvis også borgere i Danmark begyndte at befatte sig med slige tanker om
en fri forfatning? I og med at Frederik VI
havde sat sin legitimitet i pant hos den
dannede opinion, med forestillingen om
den lydhøre og milde konge, havde der
nu udviklet sig en potentielt farlig situation for det enevældige styre. Resultatet
var en stærkt begrænset borgerlig offentlighed, hvor ikke mindst censuren blev
skærpet i årene efter 1814. Den totale
lammelse i det politiske liv var til at tage
at føle på. Staten var gået i dvale, i en
form for eksistentiel undtagelsestilstand.
Folk var bange og angste for fremtiden.
Selv om Ingemann var meget optaget af
skandinaviske og nordiske emner, er kun
få ord knyttet til tabet af Norge, her i erindringsskrivningen:
Norges løsrivelse fra Danmark i
Aaret 1814, den i Nationallivet indgribende Spænding der gik forud for denne
Begivenhed og det dybe Saar i Nationalfølelsen, som fulgte derpaa havde atter
voldsomt udrevet mig af min Phantasieverden og indstyrtet mig i en mørk Periode af det historisk bevægede Liv (B. S. Ingemann: Levnetsbog. Tilbageblik. Udgivet af Jens Keld. Det danske sprog- og litteraturselskab. C.A. Reitzels Forlag, København 1997, s. 288).
Det kan undre, at Ingemann ikke
skrev mere indgående om adskillelsen fra
Norge, al den stund han var så optaget af
det skandinaviske og nordiske. Han blev
medlem af Det Skandinaviske Litteraturselskab i 1812, og han havde mange venner og bekendte i Norge. På sin store
udenlandsrejse til Rom i 1818-1819 slog
han følgeskab med en del norske – blandt
andet provsten Frederik Schmidt (17711840), der var en af hovedkræfterne bag
Eidsvoll-forsamlingen i Norge i 1814,
hvor den norske grundlov blev vedtaget.
Provst Frederik Schmidt (1771-1840)
- Ingemanns rejsefælle 1818-19
Schmidts dagbøger fra turen er fine
kilder, også til Ingemanns liv, samt det
nordiske netværk generelt: I Rom fejrede
man den danske konges fødselsdag d. 28.
januar med et stort rabalder af en fødselsdagsfest, norske, svenske og danske i
skøn forening, og begivenheden kaldtes
sædvanligvis Nationalfest i Rom, skønt
det altså var den danske konge, der fejredes. (Frederik Schmidt: Dagbøger 18181819, udgivet ved Jacobsen og BrandtNielsen, 3 bind, København 1966-85).
Med skandinavismens opkomst i
slutningen af 1820’erne blev Ingemann en
af dets mest ivrige fortalere, og han besøgte både Norge og Sverige i 1833. Livet
igennem skrev han forskellige tekster om
og til Norge, blandt andet Kong Haddings Eventyr i Norge (1828), Norges
Universitet (1833), Nordens Aand (1833),
og mange andre tekster, der fokuserede
på det kulturelle fællesgods, der er mellem landene i norden.
Niels Lauritz Høyen (1798-1870)
& Orla Lehmann (1810-1870)
I 1844 opfordrede politikeren Orla
Lehmann (1810-1870) ham i øvrigt til at
skrive en sang i forbindelse med et foredrag som kunsthistorikeren og professoren Niels Lauritz Høyen (1798-1870) skulle holde i Det Skandinaviske Selskab,
hvor Lehmann var medlem af bestyrelsen. Ingemann skrev sangen Skandinavisk Sang, der handler om folkelivet og
sammenholdet i de tre skandinaviske
lande. Samme år opnåede Ingemann i øvrigt den ære at blive slået til Ridder af
Nordstjerneordenen af den svenske kronprins Oscar (der fra 1844 blev konge over
både Norge og Sverige) en ære der, dengang som nu, belønnes særlig fortjenstfulde videnskabs- og embedsmænd.
Ingemanns Dronning Margrete, 1836
Eksempelvis er hans historiske digt
Dronning Margrete (1836) det eneste
skønlitterære værk i nordisk historie, der
har selve Kalmarunionens tilblivelse som
sin centrale handling.
Kronprins Oscar (1799-1859)
Konge af Sverige og Norge 1844-1859
Tavsheden omkring skilsmissen fra
Norge synes dermed også at være et tegn,
Ingemanns store interesse for Norden taget i betragtning. Vi kan blot gisne om,
hvorvidt adskillelsen voldte Ingemann så
megen sorg, at han slet ikke havde lyst til
nærmere at beskrive begivenheden, selv
mange år efter? Eller om han som indædt
skandinav, og dermed ven af både Norge
og Sverige, ikke ønske at rippe op i gamle
sår ved at erindre om, hvad der egentlig
skete i 1814? Uanset Ingemanns bevæg-
grunde for at være tavs omkring skilsmissen fra Norge, så blev Ingemanns
fædrelandskærlighed til Danmark forstærket efter 1814. Tabet af Norge blev en
afgørende forudsætning for de historiske
romaner og digte, som Ingemann påbegyndte i 1822 da han blev ansat som lektor ved Sorø Akademi. Men det er en anden historie.
Lone Kølle Martinsen
Redaktion Kr. Nielsen
København i brand september 1807. To næsten ens tegninger fra Østervold med Rosenborg tv.
Så sent som i sidste nummer af Tankebreve bragte vi en lille artikel
med
titlen ”Han gik ikke alene”, som er en blandt flere, som forbinder Ingemann
med skytsengle. Det kan ikke udelukkes at der er sammenfald mellem denne, som er trykt i Spiritistisk Tidende i 1936, og en af de forrige beretninger
Stemningsbilleder fra et godt sommermøde i Sorø 25. maj
Tv.: Lone Kølle Martinsen holdt foredraget Tabet af Norge i 1814 og indvirkningen på det danske åndsliv med særligt henblik på B. S. Ingemann – Th.: sofastykke / kaffepause
Et af de prægtige lofter på Sorø Akademi
Ole Worm gav koncert under temaet Danmark-Norge tur/retur
– og Helge Torm fortalte om malerne bag kongerne på de store billeder i Solennitetssalen
Symbiose og Konfrontation
- Kiels Betydning for den danske Helstat
Redaktionen har valgt at optage nedenstående artikel, ikke fordi den specielt
omhandler Ingemann, men fordi Kiel var en ”vigtig transithavn for både materielt og åndeligt gods”. For Ingemann var Kiel porten til det store udland og
den første destination på hans lange dannelsesrejse (påbegyndt april 1818)
”Løgn er en Videnskab! sagde Fanden,
han hørte Forelæsninger i Kiel”. Citatet er
af en stor dansk digter. Det stammer fra
første kapitel i tredje del af Ingemanns
nutidsroman Landsbybørnene, der udkom i 1852 nogle få år efter treårskrigens
afslutning i 1850. Denne sidste krig, som
Danmark er gået ud af som sejrherre, var
jo ret beset en borgerkrig, for helstaten
bestod af danske, holstenske og norske
indvånere og strakte sig geografisk set fra
Nordkap til Altona. Før de nationale katastrofers tid, dvs. før afståelsen af Norge
ved freden i Kiel 1814 var helstaten Danmark endnu geografisk set på størrelse
med Frankrig og universitetsbyen Kiel en
vigtig omladningsplads og transithavn
for både materielt og åndeligt gods.
re (Boyens 2005) er en fremstilling af et
længe fortrængt kapitel i både dansk og
tysk historieskrivning.
I det 18. og 19. århundrede var Kiel
sæde for Danmarks andet universitet
Christiana Albertina. Her levede og virkede nogle af datidens betydeligste skribenter. Kiels universitet var som også Sorø Akademi alternative dannelsessteder
til monopolet i København. Både som
transithavn for danske kunstnere på vej
til og fra sydlige destinationer og som
lærdomssæde for jurister, folkeretskyndige og humanister var Kiel mødestedet
mellem Norden og Vesteuropa.
I statsretlig henseende har Kiel aldrig
været en del af Danmark, men som hovedstad i Holsten og residensby for danske konger har byen spillet en afgørende
rolle. Kiels betydning for Danmarkshistorien er stor og ambivalent. Som ven og
fjende af staten Danmark, symbiotisk og
rebelsk. Kiel er en kile, sagde Steen. St.
Blicher, det var her man i 1814 lod Norge
kile sig af hænde. Det var også herfra
kuglerne blev støbt både til treårskrigen
og til nederlaget i 1864, hvor Danmark
efter Herman Bangs udsagn blev amputeret til hofterne. Så sent som under anden
Kiel 1855 – formentlig ikke meget anderledes i 1818
verdenskrig kunne man i Sydsjælland høI en bog, der er udkommet i anled- re fjerne detonationer af bomber nedkaning af HCA-året 2005, har professor stet af engelske fly over flådestation
Heinrich Detering, professor i germani- Østersøen.
stik og skandinavisk sprog og litteratur
Efter anden verdenskrig henlå Kiel
ved Kiels universitet, taget de dansk- som en ruinhob – byen var ikke blot et
holstenske kulturforbindelser op til un- gravmonument over helstaten, men også
dersøgelse. Hans bog Andersen und Ande- over Nazityskland. Det blomstrende Sles-
vig-Holsten var aldrig blevet et selvstændigt rige, men blot en lydstat i det forenede Stortyskland og dermed var Kiel reduceret til udkantsområde.
Men før ulykkernes tid, før nationalismens opkomst, var byen lige som hertugdømmet Holsten forbundet i personalunion med det danske kongehus. Man
flagede både i byen og på havnen med
dannebrog og omtalte majestæten som
”vores konge”.
Efter at Christian-Albrechts-universitetet i 1774 havde fået en nyordning, der
forpligtede studenter fra hertugdømmerne til at studere ved byens universitet,
strømmede de dansktalende fra Slesvig til
stedet. I 1836 konstaterede H. C. Andersens tyske ven og oversætter, Adalbert
von Chamisso at ”i Kiel er professorerne
tyske, men studenterne dansksindede”.
Holberg, der var en sand ven af lærdommen både i Sorø og i Kiel, omtaler i
komedien Gert Westfalereller den meget
talende Barbeer Kiel som en fortræffelig
by for håndværksfolk. Kiels storhedstid
faldt således i oplysningens århundrede,
hvor den holstenske adel satte sine afgørende fingeraftryk på dansk kultur og politik.
Johann Andreas Cramer (1723-1788) &
Friedrich Gottlieb Klopstock (1724-1803)
Tyske digtere som F. G. Klopstock og
Johann Andreas Cramer blev af den danske konge inviteret til langvarigt ophold i
Danmark.
På grund af trykkefrihedsforordningen trak Kiel også rebelske digtere som
svenskeren ThomasThorild til sig. Han
var en sand Stürmer und Dränger – et
forvirret, romantisk hoved således som
alle de dansk-tyske digtere fra overgangen mellem klassicisme og romantik.
Baggesen, Steffens, Schack-Staffeldt og Fr.
Høegh-Guldberg tog alle ophold i byen.
Kiel var faktisk i perioder hjemsted for
den dansk-tyske kulturs ypperste hoveder. Efter den berømte tysker J. G. Herders udsagn studerede man omkring 1800
ved et lille universitet – ”den fortræffeligste læreanstalt, jeg er bekendt med, et
sted, hvor lærere og studenter står hinanden nær”.
Knud Lyne Rahbek (1760-1830) &
Frederik Ludvig Aemilius Kunzen (1761-1817)
Både musikalsk og litterært kom Kiel
til at betyde noget for Danmark - ikke
mindst efter 1800. For Knud Lyhne Rahbek spillede de skønne naturomgivelser
en rolle på hans tyske dannelsesrejse, og
for Lybækkeren Fr. L. Kunzen, der komponerede den første danske opera, var
Kiel det sted, hvor temaer og indflydelser
blev blandet. Jens Baggesen skrev i rejsebogen Labyrinten at i Kiel er universitetet
det kundskabens træ, hvor man kan
komme til erkendelse af godt og ondt.
Selv om han ikke har siddet ved siden af
Mefisto på bænken i det store auditorium,
da han efter et besøg i Weimar hos Goethe ankom til Kiel i efteråret 1795, så tog
han dog ophold i byen sammen med sin
første, schweizisk fødte hustru, Sophie
von Haller, der døde året efter og ligger
begravet i Kiel.
Jens Immanuel Baggesen (1764-1826)
& Henrik (Henrich) Steffens (1773-1845)
Både Jens Baggesen og Henrik Steffens havde et nært forhold til byen. I Kiel
lærte Steffens den tyske filosofi at kende
og her fik han doktorgraden for et mineralogisk arbejde. Den tyske Jenaromantik
tog således en omvej ad Kiel før den blev
lagt frem på Elers Kollegium i København gennem Steffens berømte forelæsninger.
Man kan være uenig med Heinrich
Detering i hans påstand om at den nordiske romantik havde haft et helt andet forløb, dersom dens talsmænd ikke først
havde virket i Kiel, men det kan under
alle omstændigheder ikke fravriste byen
dens afgørende topografiske og kulturelle
placering i den danske helstats historie.
Store danske digtere og lærde er i tidens løb blevet placeret i Kiel og har
hermed understreget stedets katalysatoriske virkning på forholdet mellem tysk og
dansk. Men Kiel var aldrig i sig selv målet
for danske videnskabsmænd og digtere.
Kiel var mellemstation og parkeringsplads for store og besværlige talenter,
man ikke kunne finde plads til i rigets
hovedstad.
Hverken for Steffens, Staffeldt eller
Baggesen lykkedes det at gøre Kiel til et
videnskabeligt og kulturelt centrum i helstaten. De var alle tre, mere eller mindre,
blevet forvist fra København og henvist
til en anden plads i den gråzone, som Kiel
også udgjorde i den almindelige bevidsthed. Kiel var de håbefulde og de detroniseredes opholdssted.
Efter at Frederik VI i 1806 havde er-
klæret Holsten for uadskillelig fra den
danske krone, tog man fat på at føre en
bevidst sprogpolitik. Frederik HøeghGuldberg var den første lærer, der holdt
forelæsninger på dansk og han udgav i
1809 en Dansk Læsebog for SlesvigHolsten. I forordet til læsebogen skrev
han: ”Vi vil tilsammen, nordmænd,
slevig-holstenere, jyder, sjællændere, i
fællesskab vil vi være varme, glohede
danskere”.
Samtidig oprettede Frederik VI det
første lektorat i dansk sprog og litteratur
og fik derefter stillingen besat med Jens
Baggesen, der oven i købet fik rang af titulær professor, men stort set slet ikke var
opgaven voksen. Den rastløse digter forlod Kiel efter et par år, skønt Holsten
havde et fast tag i ham. Det var her han
en halv snes år senere blev stedt til hvile
ved siden af Sophie von Haller.
Thomasine Gyllembourg (1773-1856) & J. L.
Heiberg (1791-1860) & Christian Flor (1792-1875)
Helstatspatriotismen stod for fald.
Efter at den store fest på Wartburg i 1817
havde vakt den tyske nationale bevidsthed, ophørte symbiosen mellem
dansk og tysk, og det hjalp ikke at Johan
Ludvig Heiberg sammen med sin mor,
Thomasine Gyllembourg flyttede til Kiel,
hvor lektoratet i dansk blev det første trin
på en stejl karrierestige. Også for Heibergs vedkommende var der tale om en
forvisning fra hovedstaden til en halvrussisk provins og det til trods for at han i de
tre år han var i byen udgav en Nordisk
Mytologi, en dansk sproglære og et bind
Dramatiske værker samtidig med at han
blev vakt som discipel af den store filosof
Hegel. I Kiel fik den danske digter sin tyske vækkelse til fornyelse af dansk teater
- så intrikat havde forholdet udviklet sig
mellem gamle naboer og fjender.
Heibergs efterfølger blev Christian
Flor, der som tilhænger af Grundtvig blev
en af danskhedens stærkeste forkæmpere.
Flors rolle i den nordslesvigske uafhængighedsbevægelse kan næppe overvurderes. Han sad som professor i Kiel i 1838
og blev siden medstifter af ugebladet
Dannevirke hvorefter han endte sine dage
som højskoleforstander i Rødding.
Da Flor tog afsked med Kiel, indledtes den sidste fase i den tysk-skandinaviske litteraturhistorie i Kiel. Den 56-årige
Carsten Hauch, digter og zoolog, der
gennem mange år havde været ansat ved
Sorø Akademi som lektor i naturfag,
overtog posten i Kiel og med denne i
Norge opvoksede og i Danmark virksomme digter oplevede Kiel de sidste efterklange af den til undergang dømte helstatskultur. Med udnævnelsen af den
upolitiske Hauch til ordinær professor
strømmede studenter og tilhørere på ny
til universitetets auditorier. Men Hauch
talte ind i et lyddødt rum. Efter krigsudbruddet og proklamationen af en slesvigholstensk regering måtte professoren og
hans familie flygte over hals og hoved til
København, hvor han blev udnævnt til
professor i æstetik.
Johannes Carsten Hauch (1790-1872) &
Christian Knud Frederik Molbech (1821-1888)
Den sidste, der beklædte professoratet i Kiel, var Chr. K. F. Molbech, der var
søn af kritikeren Chr. Molbech. Han oplevede at blive kastet i fængsel og lands-
forvist i 1864. Derefter tvivlede ingen i
Danmark på at løgnen også var en videnskab og at Fanden havde studeret i Kiel.
Også for H. C. Andersen spillede Kiel en væsentlig rolle. Kiel var den port
han rejste igennem på sine mange rejser
ud i Europa. Det var dog først i 1840erne
han for alvor kom til Kiel, som var den
første station på hans store orientrejse i
1840. Da den første jernbane i helstaten,
Chr. VIII Ostsee-Eisenbahn, blev åbnet i
1844, blev kombinationen af dampskibsrejse og jernbane en bekvem måde for H.
C. Andersen at komme hurtigt af sted og
herefter kom han så jævnligt til Kiel. Han
mødte her i 1860 den tyske forfatter Klaus
Groth, med hvem han siden stod i brevveksling og her levede også den dansktyske hjemstavnsdigter Theodor Storm,
hos hvem ambivalente følelser af politisk
fjendskab og kulturel nærhed kom til at
spille en afgørende rolle i forfatterskabet.
Det skulle imidlertid blive en nulevende,
amerikansk forsker, Clifford A. Bernd,
der med en bog om Theodor Storm fra
Husum og den poetiske realisme skulle
påvise, hvorledes Storm i hvis liv danskfjendtlige elementer spillede en væsentlig
rolle – stærkt påvirket som han var af H.
C. Andersen og dansk kultur– også som
tysk digter sad fast mellem to kulturer.
Men selv om der hos Storm er tale om en
fortrængning af den politiske oplæring
han havde fået gennem sine jurastudier i
Kiel, så var han alligevel som digter dybt
påvirket af H. C. Andersens roman- og
eventyrdigtning. Også han havde som
grænsegænger sine rødder dybt plantet i
de to kulturer og drog fordelen deraf.
Det er denne lære man bl.a. kan drage af HCA-2005, og det tjener Heinrich
Detering til ære at have skrevet denne topografiske litteraturhistorie om Kiels betydning som kulturelt subcentrum i helstatens historie.
Niels Kofoed
Generalforsamling
Søndag den 21. sept. 2014, kl.
15.45 på Sorø Akademi
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Godkendelse af generalforsamling
2. Bestyrelsens beretning / v.
formanden
3. Fremlæggelse og godkendelse
af det reviderede regnskab for
2013/14
4. Fremlæggelse og godkendelse
af budget for 2014/15, herunder fastsættelse af kontingent
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
På valg er:
Kirsten Jensen Holm, Peter Balslev-Clausen, Kristian Nielsen og
Ann Furholt Pedersen
6. Valg af suppleant:
Helge Torm er på valg
7. Valg af revisor og revisorsuppleant:
Per Rysgaard Jensen og Helge
Torm er på valg
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
Regnskab 2013 / 2014
INDTÆGTER
Kontingent
Deltagerbetaling*
Gaver
Salg af bøger
Tilskud (koncert)
Tilskud arrangementer
Renter
Indtægter i alt
10000,00
4875,00
1875,00
1979,00
0,00
0,00
0,00
18729,00
UDGIFTER
Porto
Blad, brochurer
Medlemsarrangementer*
Honorarer*
Annoncer
Bestyrelse
Afregning af bøger
Hjemmeside
Gebyrer
Diverse
Skærum Mølle
Udgifter i alt
2460,00
3500,00
4046,00
1500,00
0,00
0,00
0,00
661,50
574,00
925,00
1100,00
14766,50
RESULTAT
3962,50
STATUS
Aktiver
Indestående giro
2014
Kassebeholdning
Til gode
AKTIVER I ALT
Egenkapital+gæld
Gæld
Saldo 31.07.13
Årets resultat
PASSIVER I ALT
8/8
11669,04
0,00
0,00
11669,04
0,00
7706,54
3962,50
11669,04
Notitser :
Ingemann-Citater :
Arrangementer i den nærmeste fremtid:
1) Søndag den 5.10.2014, kl. 14-16 – Kirkehuset, Adelgade 127, Præstø: Ingemann i ord og
toner - Mezzosopran, Ulla Munch, synger en
række af Ingemanns smukke digte. Kirkens
organist, Charlotte Dagnæs-Hansen, akkompagnerer og fortæller også om digteren
og de komponister, der har sat Ingemanns
ord i musik. Kaffe og kage: 20 kr.
2) Tirsdag den 21.10.2014, kl. 10.30 – Nørresundby Kirkecenter, Kapelvej 2, Nørresundby: Guldalderdigteren B. S. Ingemann - I billeder, sang og levende fortælling tegner højskolelærer Lars Thorkild Bjørn et farverigt
portræt af den folkekære, men barnløse digter Ingemann og hans ven gennem hele livet
præsten Grundtvig.
Af Nordiske Harpetoner eller gnomisk Blomstersamling af danske Digtere. Valgt harmonisk ordnet og med Literarnotizer ledsaget af Gottlieb
Ernst Klausen Professor og Rector ved det Kongelige Christianeum i Altona. Altona 1817
Skjøn er du, Ungdoms gyldne Tid,
mens Haabet luer, Kraften stiger:
som Østens Straale lys og blid
du stolt mod Middagshøiden higer
O! vi er Tidens Børn, indskrænkt hernede;
hvert Øieblik forandres vi med den;
ustadig er vor Kummer og vor Glæde:
i Tidens Strøm alt Jordisk ruller hen
Eet jeg veed, som ei bortruller,
eet jeg veed, som ei forandres,
dertil kan jeg Øiet fæste,
det er: Himlen ovenfor
Eet jeg veed, som aldrig brister,
eet jeg veed, som ei opløses,
det er: Himlen, hvor vi mødes,
det er: Sjælen, som bortgaaer
Chili Turèll
3) Tirsdag den 28.10.2014, kl. 19.00 – Furesø
Bibliotek, Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum: Chili Turèll: Lysets Engel - Musikalsk
oplæsning af Dan Turèll tekster. - Ingemanns
salme ”Lysets Engel går med glans” er et bærende tema i årets Spil Dansk uge i Furesø.
Chili Turèlls oplæsning og fortælling understøttes ved flyglet af musiker Esben Just. Entré: kr. 30
Modtag Nyhedsmail
Forud for alle møder sendes en Nyhedsmail
ud til alle de medlemmer, som har tilmeldt
sig denne ordning, og samtidig linkes det nye
nummer af Tankebreve.
Der kan desuden være vigtige meddelelser,
såsom ændringer i programmet, m.v. - Seneste nyt vedrørende Kulturkalenderen og
Hjemmesiden kan også læses i nyhedsmailen.
Send en mail til undertegnede på :
[email protected]
Kr. Nielsen
Kroget kan ei vorde lige,
Manglerne ei tælles kan,
hvorfor stræbe, hvorfor hige
efter Hjem i fremmed Land?
Ængst dig ei haabløs, naar Tiden er trang!
Morgenen kommer, er Natten end lang;
Fuglen naaer Skyen, er Reden end lav;
Kilden naaer Bækken, og Bækken naaer
Hav
Øvet Daad og svundne Glæder
ere smilende og lyse
Billeder, som huldt omflagre
Alderdommen
Viid, Høsten aldrig kommer saa seen,
den følger dog brændende Sommer,
og halter end Lønnen paa begge Been,
den visselig dog engang kommer
Naar der er Gjæring nogensteds, begynder
som oftest det fra neden; ofte vendes
da op og ned paa Alt, og hvad er nederst,
kan komme øverst
Hvo var Barbaren, som med frække
Haand / Nedstyrted Herrens Marmorhal i Norden ?
Var det din Daad, du grumme Tidens
Aand ! / Som puster bort hver Herlighed paa Jorden ?
- Nej, aldrig blev hint store Værk
fuldbragt, / I Fødslen knustes det af
høi’re Magt :
En Kæmpeaand nidsk over Verden
svæver, / Og kuer ned hvad Skjønt og
Høit sig hæver.
Første af seks strofer af Ingemanns
digt Elegie. (Skrevet ved Ruinerne af
Marmortemplet i Kiøbenhavn.)
Maleri (udsnit) af Thorald Læssøe (1816-1878) : Parti af Marmorpladsen med ruinerne af den
ufuldførte Frederikskirke (Marmorkirken), 1838. - Mangen digter og maler lagde vejen forbi
den maleriske ruin som havde ligget hen i over 40 år, da Ingemann udgav sit digt i 1812. - Trykt
første gang i Idunna. En Nytaarsgave for 1812 udgivet af R. Nyerup (1812), i Ingemanns egne
skrifter i Digte af B. S. Ingemann. Anden Udgave. Anden Deel. Kbh. 1817, s. 318ff.
Medlemskab kan tegnes ved henvendelse til vores sekretariat, v/ Jørgen From Andersen:
[email protected] eller Giro : +01<………+0853739< eller via vores hjemmeside:
http://www. ingemann-selskabet.dk/styled-11/contact-form-2/
Bestyrelsen pr. 15/9 2013
Niels Kofoed, formand
Ann Furholt Pedersen
4580 3717 [email protected]
5786 5794 [email protected]
Ole Worm, næstformand
Kristian Nielsen
4183 1847 [email protected]
2392 0133 [email protected]
Peter Balslev-Clausen, sekretær
3962 4510 [email protected]
Kirsten Jensen Holm
2148 8755 [email protected]
Marianne Herman Hansen
3254 9103
Suppleanter:
Kaj Rahtkens Nielsen
5783 4284 [email protected]
Helge Torm
2993 1891 [email protected]
Redaktion af Tankebreve: Kristian Nielsen : [email protected]
Sekretariat : Broby Gamle Skole, Suserupvej 55, 4180 Sorø [email protected]
Hjemmeside : ingemann-selskabet.dk