Hjemmeside

Sogne-nyt
Annoncetillæg til Lokalavisen Egedal uge 48
Nyhedsbrev
Annonce
hver måned
hveranden uge
Hjemmeside
altid opdateret
advent-jul
advent-jul
Sogne-Nyt
– 2012
26. november
2012 –– Stenløse-Veksø
3. februar 2013
1Stenløse - Veksø
Sogne-Nyt
Sogne-Nyt udgives af Stenløse Menighedsråd og Veksø Menighedsråd.
I redaktionen sidder Niels Andreasen,
Grete Hedegaard, Sten Krarup, Niels
Koldborg, Kjeld Norup, Ove Thaysen
og Ebbe Torpegaard.
Ansvarshavende redaktør er sognepræst Kenneth Siedentopf Knigge.
Oplag: 6.400 stk.
Grafisk: Graphic Care, Skjern
Tryk: Øko-Tryk, Skjern
Forsidebillede: ”Kirkens fremtidige
kommunikationsformer”)
Kære læser
Du sidder nu med sidste nummer af Sogne-Nyt mellem hænderne. Menighedsrådene har besluttet, at fremtidig kommunikation om kirkernes aktiviteter
ikke skal ske gennem et selvstændigt
udgivet kirkeblad, men som en kombination af flere andre medier. Der er dog
foreløbig tale om en forsøgsordning på
ét år, som vil blive evalueret løbende.
Hver 14. dag vil vi – i samarbejde med
Ølstykke Sogn – indrykke en større annonce i Lokalavisen Egedal, hvor vi i kort
form gør opmærksom på aktuelle arrangementer og gudstjenester.
På samme side i avisen har præsterne
fået mulighed for at skrive artikler. Artiklerne bliver kortere end det har været
tilfældet i Sogne-Nyt; til gengæld vil der
komme flere af dem.
Ud over annoncer og artikler i Lokalavisen, vil vi cirka 10 gange årligt udsende
et nyhedsbrev. For at modtage nyhedsbrevet via e-mail, kan du skrive til mig
(sognepræst Kenneth Knigge, kekj@
km.dk). Foretrækker du at få nyhedsbrevet i papir-form, er du velkommen
til at hente det i kirkerne, Sognegården
(Stenløse) og Sognehuset (Veksø), hvor
det altid vil ligge fremme.
Alle øvrige oplysninger er lagt ud på
kirkernes hjemmesider: www.stenlosekirke.dk og www.veksokirke.dk.
Som sædvanlig byder julemåneden på
et væld af aktiviteter for både store og
små. Alt sammen kan du læse om her i
bladet. På menighedsrådenes og redaktionens vegne vil jeg ønske alle en glædelig jul – vi ses i kirken!
Kenneth Knigge, ansvarshavende
redaktør (for sidste gang)
Julehjælp
Stenløse og Veksø Sognes Menighedspleje har mulighed for at yde en begrænset økonomisk hjælp til familier,
der har vanskeligt ved at have noget
ekstra til overs til at holde jul for.
Det er fortrinsvis familier med børn, der
kan komme i betragtning.
Ansøgere skal bo i Stenløse eller Veksø
Sogn.
Kontaktoplysninger
- se side 11
Hjemmesider
www.stenlosekirke.dk
www.veksokirke.dk
2
Ansøgningsskema kan fås hos præsterne, på kirkekontoret eller hentes på
kirkernes hjemmeside.
Sidste frist for aflevering af ansøgningsskemaet er lørdag den 1. december.
Præsternes yndlings-julesalmer
Julesalmerne, dem kender vi alle
sammen. Kender dem og elsker
dem, fordi vi synger de samme
salmer år ud og år ind, og fordi de
minder os om alle mange andre
dejlige ting der foregår ved juletid.
For de flestes vedkommende omfatter kendskabet dog nok kun et
lille udsnit af de utallige julesalmer, der faktisk er skrevet op gennem historien. Det er en skam, for
der er mange gode tekster og melodier, som man kunne have glæde
af at stifte bekendtskab med.
På de følgende sider vil vi fire præster præsentere 3 af de salmer,
man sandsynligvis aldrig synger
juleaften, hverken i kirken eller
rundt om træet, samt én, hvis toner med usvigelig sikkerhed vil
lyde igen og igen i de fleste hjem
og kirker den næste måneds tid.
•
advent-jul
Dejlig er jorden
Det vankende hjerte
B. S. Ingemann, 1850 * Den Danske
Salmebog nr. 121
”Mit hjerte altid vanker,” H. A.
Brorson, 1732 * Den Danske
Salmebog nr. 125
Det er ikke mange salmer som folk
kender, og dem som de kender er
julesalmer, som kun kan bruges ved
juletid – men der er én undtagelse
og det er ”Dejlig er jorden”. Den bruges både til jul og til begravelser og
bisættelser.
Derfor er jeg glad for at bruge den,
når vi skal sige farvel, til nogle vi
holdt af. For juleminder er for det
meste også gode minder, hvor familien er samlet og det er hyggeligt!
Salmen har en fin balance mellem
det banale og det ophøjede; fra
”Dejlig er jorden” til ”skøn er sjælenes pilgrimsgang”. Ja, den får hele
livet med, når ”tider skal komme”
og ”slægt skal følge slægters gang,”
mens tonen fra Himlen altid skal
lyde.
Så min yndlings julesalme, er mere
end jul – den er hele livet, i skæret
fra Guds Himmel og til lyden af englenes sang.
Jes Høck
Brorson er salmebogens pietistiske
forfatter par excellence. Der er over
hans salmer en troens inderlighed,
en ydmyg fromhed, en umiddelbar
glæde og forundring, som med en
smuk poesi bygger kirkegængeren
op og skaber billeder for det indre
blik.
Brorson tager ofte udgangspunkt i
sig selv – mange af hans salmer har
et ”jeg,” som henvender sig til Gud
eller reflekterer over de indtryk og
følelser han får. Og for at understrege inderligheden, er der ikke blot
tale om, at ”jeg lader ofte tankerne
vandre til Jesu føderum,” men ”mit
hjerte altid vanker...”
Salmen beskriver det paradoksale
i, at Jesus som himlens kongesøn
må fødes i den undselige beskidte
stald - at han, der er inkarnationen
af Guds vilje, menneskets frelser, må
være så foragtet på ”denne slemme
jord.” Dog, for den kristne, må denne
mørke stald forstås som ”hjertets
frydeslot,” fordi Jesus ikke lod sig
føde i de kongelige gemakker, men
Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012
3
 netop kom til ethvert menneske;
fordi han ikke kom for at lade sig
tjene, men for at være alles tjener;
ikke som en jordisk kongesøn, men
åbenbaret for troens blik som ”det
levende Guds ord.”
Salmens sidste vers er følgelig Brorsons længselsfulde invitation til at
lade Jesus tage bolig i hans eget
hjerte. På jorden måtte han måske
flakke hvileløst og foragtet rundt,
men her i det fromme hjerte vil han
kærligt blive svøbt. For det er hér, i
det hjerte, han selv har vundet for
sig, at hans rette bolig er.
Kenneth Knigge
•
En julesalme, der
betyder meget for mig
”Julebudet til dem der bygge,” J. Chr.
Hostrup, 1881 & 1884 * Den Danske
Salmebog nr. 129
Salmen er skrevet af J. Chr. Hostrup
i 1881 på opfordring af bladet Ude
og Hjemme som et juledigt og
bliver senere (1884) omarbejdet til
en sangbar form.
”Julebudet til dem, der bygge” er
præget af hans personlige sorger.
4
Om salmen siges det, at ”Julebudet
er ikke en børnesalme, men en
salme for voksne der er blevet
prøvet i livets skole”.
I foråret 1881 var Hostrup blevet
ramt af en hjerneblødning og måtte
opgive sit præsteembede 63 år
gammel. Han havde mistet sin første
kone efter få måneders ægteskab og
tre af hans seks børn fra det andet
ægteskab. Da han skriver juledigtet
sidder han i decembermørket. Som
der står i det første vers sidder han
i mørket og dødens skygge. Men
julebudet om Jesu fødsel er det lys,
der jager mørket på flugt og åbner
udsigten fra det lave og trøster os,
der befinder os midt imellem vore
egne helt konkrete grave (vers 1).
Da min mand og jeg mistede en
lille pige i december 1984 kort efter
fødslen, synes vi, at vi havde været
udsat for en ubærlig hændelse. Men
da vi skulle begrave hende, fandt vi
meget trøst i netop ”Julebudet til
dem, der bygge”. Hostrups salme
forkynder vers for vers budskabet
om lys, varme, fred og glæde midt
i en ond og mørk verden.
For os blev det lidt af en kampsang,
der kunne få os til at komme tilbage
til dagligdagen og være ordentlige
forældre for de ældste børn.
Julebudet blev – og er det stadig
- et nøgleord for os. Julebudet
er ”Guds Faders varme ånde, der
vender menneskefaldet til frelse, så
vi kan erkende menneskets adel”.
Med menneskets adel er der tænkt
på mennesket som skabt i Guds
billede.
Trods storm og torden giver julebudet ”fred på jorden og fred til at
stride vor strid med mod” (vers 3).
Julebudet er til dem, der græder;
også selvom det onde stadig har
tag i os. Det skal dog ikke afskrække
os fra at omfavne livet, dvs. ”hvad
Gud har givet”.
Den linje, jeg holder allermest af, er
den sidste i vers 4: ”løft dit hoved,
og tak for livet!” Den linje skal efter
min mening virkelig synges med
kraft og udråbstegn. ”Løft dit hoved
og tak for livet!” er en opfordring og
udfordring, som jeg altid vender
tilbage til i sorg og glæde og ikke
mindst i min helt almindelige
hverdag.
Inge Bastkær
•
O Gud ske lov!
”Lovet være du, Jesus Krist,” M. Luther, 1523 / N. F. S. Grundtvig, 1837
& 1845 * Den Danske Salmebog nr.
108
Teologen og præsten K.L. Aastrup
(1899-1980) nævner et sted i sine
erindringer, at præstearbejdet ikke
levnede megen tid til at samle sig
om ellers vigtige teologiske skriverier. Med tiden begyndte han
derfor at forfatte salmer, for en teolog kan ”bedst drive teologi ved
at skrive en salme.” Og det, der var
bedst for Aastrup blev godt for os,
for med sine salmer indskrev han
sig i den tradition, der begyndte
med Martin Luthers salmedigtning og teologi. Luther gjorde
ikke alene op med pavekirken for
oprørets og opgørets skyld. Han
efterlod ikke et gabende tomrum.
Reformationen fik sit eget evangeliske indhold. Også i salmesangen.
Tre år efter skriftet om det babyloniske fangenskab skrev han i 1523
den salme, som hvert år ved juletid
lyder i både Veksø og Stenløse Kirker – og kirker landet over. Salmen
kendes i dag under overskriften:
”Lovet være du Jesus Krist” (Salmebogens nr. 108 og 89). På Luthers
tid var det stadig praksis ved gudstjenesten at synge på et, for næ-
advent-jul
sten alle, uforståeligt latin. Det varede dog ikke længe inden latinen
forsvandt. Fem år senere blev Luthers tyske salme oversat til dansk.
Dansk evangelisk salmesang var
således med til at forberede og
gennemføre den reformation, der i
dag er Folkekirkens grundlag. Det
er værd at huske, hvad evangelisk
salmesang kunne – og stadig kan.
Luthers salme er enkel og den er
skrevet som en lovsang til Gud. Det
er en lovsang, som ethvert menneske, høj som lav, kan istemme.
Salmen synges på en dansk folkemelodi fra 1814, og i dens andet
vers udtrykkes evangeliet enkelt
og ligetil: ”Du, Gud-Faders enbårne Søn / mand i lys, men dog Gud
i løn / underlig klædt i kød og blod
/ kom på vor brøst at råde bod / O,
Gud ske lov!”. Underligt og uforståeligt for fornuften og forstanden er
det, at Gud har vist sig som et menneske i kød og blod. Om dette paradoks skriver apostlen Paulus i sit
brev til Galaterne: ”Men da tidens
fylde kom, sendte Gud sin søn, født
af en kvinde, født under loven, for
at hans skulle løskøbe dem, der var
under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud
sendt sin søns ånd i vore hjerter,
og den råber: Abba, fader. Så er du
da ikke længere træl, men barn. Og
er du barn, har Gud også gjort dig
til arving” (Gal 4,4-7). Juleevangeliet er ordet om, at mennesker ved
Kristus har fået barnekår. At få barnekår er at få skænket syndernes
forladelse og derfra blive henvist til
og optaget af livet og dets jordiske
forpligtelser, ganske som barnet er
optaget af sin leg. Det betyder dog
ikke, at livet er en leg. Det ved enhver. I denne verden oplever mennesker sorg og glæde. Godhed
og ondskab. I sig selv giver denne
verden ikke noget menneske barnekår. Tværtimod. Denne verdens
underligt skæve gang, dens uforudsigelighed og bekymringer, kan
få mennesker til at glemme, hvad
det vil sige på tværs af alle aldre: At
have barnekår hos Gud. Glemme,
at Gud kom til verden i skikkelse af
et menneskebarn og at Gud i dette
menneskebarn åbenbarede sin vilje, for at vi skulle få barnekår. ”Så er
du da ikke længere træl, men barn.
Og er du barn, har Gud også gjort
dig til arving”. Denne arv adskiller
sig fra denne verdens arv derved,
at den gives af Gud til det enkelte
menneske. Det er ikke, hvad vi almindeligvis forstår ved at arve.
Almindeligvis arver vi hinanden
på godt og ondt, men her indsættes ved forkyndelsen af evangeliet
hvert enkelt menneske som arving
Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012
5
til Guds rige. Det sker i dåben. Her
bliver Kristus Jesus ved sit liv, sin død
og opstandelse vor retfærdighed
for Gud. Denne retfærdighed kan
ikke arves. Det er en fremmed retfærdighed, som ikke findes hos eller
i et eneste menneske. Det er Guds
retfærdighed. Julens budskab er, at
mennesket ved Guds barmhjertighed er indsat som arving til denne
fremmede retfærdighed. Hvordan
kan det lade sig gøre? Det kan det
heller ikke. For mennesker. Men ordet lyder til mennesker: Guds søn
”kom på vor brøst at råde bod” – for
at skænke os syndernes forladelse.
Evangeliet er det samme. Hver dag.
Hele året. Også ved juletid. Det er
ordet om, at Guds søns ånd til sin
egen tid fylder vore hjerter med
taknemmelighed og glæde. Det
sker ikke på klokkeslet en bestemt
aften om året. Nej. Det sker. Det
sker, hvor ordet forkyndes og mennesker siger eller synger taknemmelighedens ord, det ord som intet
menneske kan sige sig selv: ”O, Gud
ske lov”. Her smelter tid og evighed
uforståeligt sammen. Det er på én
gang frelsens øjeblik og tidens fylde. Guds barmhjertighed har vist
sig i Kristus og denne barmhjertighed tager han ikke tilbage. Eller
med Johannesevangelisten: ”Og
lyset skinner i mørket og mørket fik

6
ikke bugt med det” (Joh 1,5). Det børn. Nej. Vi bliver Guds kære børn.
er Guds begyndelse med os. Ved x På ny. Glædelig jul.
denne begyndelseSøbliver
Søren Bruun
ren vi hverken
Bru bedste
Guds værste børn eller hans
u

n
 
Gu

d
væ
G
- r
e
ud
lo

væ
 lovet vet.
  Gudvære
re l

Na
  
ov
t  
t
e
n
4.Gud
 være lovet. er
1.Gud være lovet.  

om

Ordet


Natten er omme.
  vil høres,
- m

vej
det
sig
baner,
e.


Dagen frembryder
trællene skal føres, 
Da
med Guds riges domme.
g



døde skal træde


Ordet skal lyde,

  
8
ind til Herrens glæde:

do mfolkene sig fryde:


Gud være lovet.
- være lovet.
  Gud
me

.
 
Ord
 2. Gud være lovet.
5.Gud være lovet.

- e
t s
  Stemmer
Natten
er
omme,

skal bære k
  lovsang om
 sønnen al ly - synden og døden
deskjult
i Herrens domme.
  
,
 til GudFaders ære.
f
o
  Troenlkalene
 os givet
Han har

-e
 skaber hjerter
- n rene:
sandhedenog livet:

e


s



Gud
være
lovet.

Gud være lovet.


 ig fry 

     de.
 25,14-30.
3.Gud være lovet.
Matt.
Gu
  Crüger  
d
Mørket skal vige,
Melodi: Johann

v


frelseren byde,
Tekst: Søren Bruun 2012




jord og himmel tie.
 

Grave skal tømmes,
Noderne til
 
menneskene dømmes:
salmen finder
 
Gud være lovet.
du på
hjemmesiden
Nye menighedsråd
De nye menighedsråd for Stenløse Sogn og Veksø Sogn er nu valgt. Rådenes funktionsperiode begynder 1. søndag
i advent, i Stenløse for 2 år, i Veksø for 4 år.
Menighedsrådet for Stenløse Sogn 2012-14
Medlemmer: Hanne Levy, Jonna Hybel, Ulla Bay, Grete Hedegaard, Flemming Enghave, Kirsten Nielsen, Berit Kongsfelt, Hans Erik Jordan-Madsen, Inge Hallum og Steen Johansen.
Suppleanter: Anne Fraxinus, Maren Olsen og Inge Kjærbye-Sørensen.
Menighedsrådet for Veksø Sogn 2012-16
Medlemmer: Karen Svahn, Niels Christian Andreasen, Anders-William Niemann, Hans-Erik Pedersen, Leif Fynbo og
Kirsten Jørgensen.
Suppleanter: Henrik Engstrøm, Sten Krarup og Margit Schandorph Fynbo.
Ved redaktionens afslutning havde rådene endnu ikke konstitueret sig. På hjemmesiden kan du se, hvem der er
valgt som formand og til de øvrige tillidsposter.
Fødslen
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til:
Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen,
viste det sig, at hun var blevet med
barn ved Helligånden. Hendes mand
Josef var retsindig og ønskede ikke at
bringe hende i vanry, men besluttede
at skille sig fra hende i al stilhed.
Mens han tænkte på dette, se, da viste
Herrens engel sig for ham i en drøm
og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke
bange for at tage Maria til dig som
hustru; for det barn, hun venter, er
undfanget ved Helligånden. Hun skal
føde en søn, og du skal give ham nav-
advent-jul
net Jesus; for han skal frelse sit folk
fra deres synder.« Alt dette skete, for
at det skulle opfyldes, som Herren har
talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en
søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os.
Da Josef var vågnet op af søvnen,
gjorde han, som Herrens engel havde
befalet ham, og tog hende til sig som
sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav
ham navnet Jesus.
(Matthæusevangeliet, kap. 1, vers
18-25)
Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012
7
Det sker ...
Søndag den 2. december kl. 11.30, Stenløse Sognegård
1. søndag i advent begynder en måned med mange
traditioner.
Også i år er alle velkomne til at deltage i julestuen i Stenløse Sognegård efter gudstjenesten.
Der kan købes smørrebrød, smukke dekorationer og
julepynt. Desuden vil der blive solgt ringlotteri, så man
kan være heldig at vinde nogle af de flotte gevinster.
Overskuddet fra julestuen går til Stenløse og Veksø
Sognes Menighedspleje og Børnenes Kontor, som fordeler pengene til julehjælp til familier med børn.
dele fortæller korets dirigent lidt om jul gennem tiderne.
Aventura deltager i det efterfølgende traktement i Sognehuset, hvor der vil være mulighed for at købe og få
signeret CD’er med Aventura.
Koret Aventura er etableret i 1984. Det består af 20
sangere, og er siden 1997 blevet ledet og dirigeret af
Dorte Klingenberg Iversen. Se eventuelt www.aventura.
dk. Korets navn, ”Aventura,” betyder eventyrlig; der er dermed lagt op til en eventyrlig julekoncert.
Efter koncerten bydes på julehygge i Sognehuset med
mundgodt og drikke. Alle er velkomne, og deltagelse er
gratis.
Lørdag den 8. december kl. 15.00, Veksø Kirke
Søndag den 9. december kl. 19.30, Stenløse Kirke
Julestue
Aventura
- middelalderkor og kammerkor
Koret Aventura dyrker de to nævnte genrer, og vi skal
opleve begge. Dette års julekoncert i Veksø Kirke indledes
med middelalderkorets procession ind i Kirken, iført middelalderlige munke- og nonnedragter. Koncertens første
del består af eksempler fra middelalderens religiøse
korsang. Koncertens anden del består i, at Aventura, nu
som et kammerkor, fremfører nyere sange, herunder
nogle af vore elskede julesange. I pausen mellem de to
8
“All you need is love”
- Beatleskoncert med bibellæsninger
Beatlessange sættes overfor bibellæsninger, for at der kan
blive kastet nyt lys over både sangtekster og bibeltekster.
Temaet er ”fra ensomhed til kærlighed.” Skuespilleren Tina
Kruse Andersen er oplæser. Sangsolist er tenoren Simon
Mott Madsen. Organist, musical- og rock-bluesmusiker
Bjørn Krog Larsen spiller klaver, og organist ved Sct. Nicolai Kirke i Svendborg Tore Bjørn Larsen spiller orgel. Far og
søn (som de to Larsen’er er) spiller orgel og klaver samtidig. Der forsøges ikke at lave kopiversioner af Beatles,
men at give nye bud på de kendte Beatles-sange.
Tirsdag den 11. og onsdag den 12. december
Stenløse og Veksø Kirker
og julens salmer.
Alt står således i adventstidens og julens tegn denne
eftermiddag og alle er
velkomne.
Julegudstjenester for børn
2.-klasserne fra Lærkeskolen
og Veksø skole vil også i år
”opføre” krybbespil i forbindelse med julegudstjenesterne
for børn.
Til julegudstjenesterne inviteres børn fra daginstitutioner
og skoler og alle andre, som
har lyst til at se krybbespillet.
I år vil det blive en særlig fryd for øjet, når skuespillerne i
Stenløse kirke stiller op i fine nye kostymer, som er blevet
syet hen over sommeren. Der skal lyde en stor tak til de
fire damer, som har stillet al deres kreativitet, fantasi og
dygtighed til rådighed. De fire er Inge Kjærbye-Sørensen,
Gitte Broksø, Lis Odgaard og Bente Frederiksen.
For at forældre, søskende og bedsteforældre kan få
mulighed for at se krybbespillene afholdes i alt fire familiegudstjenester – se gudstjenestelisten på bagsiden.
Julekoncert med
Østsjællands Harmonika Orkester
Torsdag den 13. december kl. 14.30, Stenløse Sognegård
Søndag den 23. december kl. 10.00, Stenløse Kirke
Advents-eftermiddagssammenkomst
Adventstiden er forventningens tid. Vi venter på julens
komme og adventstiden giver håb om lysere tider.
Derfor tænder vi lys i adventstiden.
Denne eftermiddag kommer de største børn fra menighedsbørnehaven og går i luciaoptog gennem salen i
Sognegården og synger julesalmer og -sange. I år falder
decembers eftermiddagssammenkomst på selveste
Lucia-dagen.
Præsterne fortæller derefter om nogle af adventstidens
advent-jul
Onsdag den 19. december kl. 19:00, Stenløse Kirke
Orkesteret spiller bl.a. tre små Christmas Carol Tunes:
“Coventry Carol Tunes,” “Good King Wenceslas” og “Away
in a Manger.” Desuden spilles "Cantique De Nöel" af
Adolphe Adam. Traditionen tro bliver der rig lejlighed til
at synge med på mange af julens salmer.
Efter koncerten byder ØHO og ØHO’s Venner på et lille
glas i Sognegården, hvor vi ønsker hinanden glædelig
jul. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
De Ni Læsninger
Denne gudstjenesteform med ni tekstlæsninger, vekslende med musik og salmer, stammer fra England, hvor
den er indgået som juleforberedelse i King’s College
Chapel i Cambridge den 24. december siden 1920. Men
den har vist nok ældre rødder. Gudstjenesten med De
Ni Læsninger kom til Danmark i 1950’erne og bruges i
mange kirker i løbet af adventstiden.
Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012
9
Det sker ...
Torsdag den 10. januar kl. 14.00
Veksø Kirke og Sognehus
Helligtrekongers-sammenkomst
Helligtrekongerstiden markeres med en gudstjeneste i
Veksø Kirke. I år bliver sammenkomsten rykket til ugen
efter Helligtrekonger. Efter gudstjenesten er der sammenkomst i Veksø Sognehus, hvor ”tærtetanterne” vil
sørge for, at der er rigeligt med æbleskiver til alle. Alle er
hjertelig velkomne.
Husk at kirkebilen kan benyttes. Den bestilles ved at
ringe til kirkekontoret – tlf. 47 17 19 04.
Søndag den 20. januar efter gudstjenesten
Stenløse Sognegård
Fernisering på årets første udstilling
(Aftaler med kunstneren er endnu ikke helt på plads)
10
Torsdag den 24. januar kl. 19.30, Stenløse Præstegård
Læsekreds
Denne aften gennemgås Haruki Murakami, ”1Q84” (1. bind).
Nye læsere er velkomne.
Søndag den 27. januar kl. 14.00
Stenløse Kirke og Sognegård
Sognegårdens fødselsdag
Efter gudstjenesten i Stenløse Kirke er der sammenkomst
i Stenløse Sognegård.
Journalist, forfatter og foredragsholder Erik Lindsø holder foredrag:
”Der er noget ved livet, man ikke
finder andre steder.” Med udtræk
fra litteratur og filosofi, muntre
historier og humorens bid sætter
Erik Lindsø tilværelsen under lup.
Erik Lindsø har tidligere været forstander på Rønshoved Højskole,
redaktør af Højskolebladet og programsekretær på DR.
Han har desuden skrevet flere bøger.
Forhåbentlig vil mange have lyst til at deltage i en inspirerende og festlig sognedag.
kontakt
STENLØSE SOGN
VEKSØ SOGN
HJEMMESIDER
Menighedsrådsformand
Flemming Enghave
Damstensvej 12, 3660 Stenløse
Tlf.: 27 53 50 52
Mail: [email protected]
Menighedsrådsformand
Anders Niemann
Hesselholm 109, 3670 Veksø Sj.
Tlf.: 47 17 26 56
Mail: [email protected]
www.stenlosekirke.dk
www.veksokirke.dk
Stenløse Kirke og Kirkegård
Else von Benzon, kirkegårdsleder
Engholmvej 6, 3660 Stenløse
Tlf.: 47 17 27 04 (bedst ml. 12 og 13)
Mail: [email protected]
Veksø Kirkegård
Christian Østergaard, graver
Kirkestræde 8, 3670 Veksø
Tlf.: 26 22 50 91
Ulla Bay, kirkeværge
Tlf.: 47 10 72 51
Organist, korleder
Claus Mann
Tlf.: 44 65 24 87
Niels Andreasen, kirkeværge
Tlf.: 29 92 12 62
Organist
Bodil Hogrefe
Tlf.: 47 17 21 91
KIRKEKONTOR
PRÆSTER
Inge Bastkær
Engholmvej 4, 3660 Stenløse
Tlf.: 47 17 00 67
Mail: [email protected]
Træffes ikke mandag.
Kenneth Siedentopf Knigge
Kirkestræde 10, 3670 Veksø Sj.
Tlf.: 47 10 86 95 / 31 66 16 69
Mail: [email protected]
Træffes ikke fredag.
Jes Henrik Høck
Tlf.: 29 16 05 26
Mail: [email protected] / [email protected]
Træffes ikke lørdag.
Søren Bruun
Tlf. 30 30 31 95
Mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
advent-jul
Kirkekontoret er fælles for Stenløse og Veksø
sogne, og ligger i Stenløse Sognegård, Engholmvej 6, 3660 Stenløse.
Kontoret er lukket mandag og lørdag.
Kordegn
Anne R. Guldbjørn
Tlf.: 47 17 19 04
Mail: [email protected]
Træffes tirsdag – fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18.
Administrations- og personalechef
Ebbe W. Torpegaard
Tlf.: 29 16 05 14
Mail: [email protected]
MENIGHEDSPLEJEN
Formand
Anne Fraxinus
Kildebækvej 34, 3660 Stenløse
Tlf.: 47 17 01 94
Mail: [email protected]
På hjemmesiderne kan du finde relevante
oplysninger om kirkerne og sognene og vores mange arrangementer, samt kontaktoplysninger på alle øvrige medarbejdere.
Vielse / kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Henvendelse til den præst man ønsker
skal medvirke.
Begravelse / bisættelse
Henvendelse til den præst man ønsker
skal medvirke.
For anvisning af gravsted: kontakt kirkegårdslederen (Stenløse) eller graveren
(Veksø).
Dåb, navngivning, attester og fødselsanmeldelser
Henvendelse på kirkekontoret.
Kirkebil
Ældre og gangbesværede kan benytte kirkebilen til gudstjenester og arrangementer forestået af præster og menighedsråd,
i kirke, sognegård og sognehus.
Bestilles på kirkekontoret, 47 17 19 04.
Ansøgninger til Menighedsplejen sendes til
formanden.
Gaver modtages med taknemmelighed, og
kan indbetales på Menighedsplejens konto
hos Nordea, Stenløse afdeling: reg.nr.: 1345,
kontonr.: 84 75 79 57 50.
Sogne-Nyt – Stenløse-Veksø – 2012
11
GUDSTJENESTER
December
Søndag den 2. december (1. søndag i advent)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge
Veksø Kirke kl. 10.00: Søren Bruun
Søndag den 9. december (2. søndag i advent)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Jes Høck
Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge
Tirsdag den 11. december
Stenløse Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Inge Bastkær)
Stenløse Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Inge Bastkær)
Veksø Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Jes Høck)
Veksø Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Jes Høck)
Onsdag den 12. december
Stenløse Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Inge Bastkær)
Stenløse Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Inge Bastkær)
Stenløse Kirke kl. 18.00: Familiegudstjeneste med
krybbespil (Inge Bastkær)
Veksø Kirke kl. 9.00: Krybbespil (Kenneth Knigge)
Veksø Kirke kl. 10.30: Krybbespil (Kenneth Knigge)
Veksø Kirke kl. 18.30: Familiegudstjeneste med krybbespil
(Jes Høck)
Søndag den 16. december (3. søndag i advent)
Stenløse Kirke kl. 14.00: Familiegudstjeneste med
krybbespil (Inge Bastkær)
Veksø Kirke kl. 14.00: Familiegudstjeneste med krybbespil
(Kenneth Knigge)
Søndag den 23. december (4. søndag i advent)
Stenløse Kirke kl. 10.00: De Ni Læsninger (Inge Bastkær)
Veksø Kirke kl. 10.00: De Ni Læsninger (Kenneth Knigge)
Mandag den 24. december (Juleaften)
Stenløse Kirke kl. 12.00: Jes Høck
Stenløse Kirke kl. 14.00: Kenneth Knigge
Stenløse Kirke kl. 16.00: Inge Bastkær
Veksø Kirke kl. 14.00: Inge Bastkær
Veksø Kirke kl. 16.00: Kenneth Knigge
Overskud fra julestuen
12i Stenløse Sognegård
2011 blev kr. 9.894,-
Tirsdag den 25. december (Juledag)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Inge Bastkær
Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge
Onsdag den 26. december (Anden juledag)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Jes Høck
Veksø Kirke kl. 9.00: Jes Høck
Søndag den 30. december (Julesøndag)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Søren Bruun
Veksø Kirke: (ingen gudstjeneste)
Januar
Tirsdag den 1. januar (Nytårsdag)
Stenløse Kirke kl. 11.00: Inge Bastkær
Veksø Kirke kl. 14.00: Søren Bruun
Søndag den 6. januar (Helligtrekongers søndag)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge
Veksø Kirke kl. 10.00: Jes Høck
Torsdag den 10. januar
Veksø Kirke kl. 14.00: Helligtrekongers-gudstjeneste: Inge
Bastkær
Lørdag den 12. januar
Stenløse Kirke kl. 11.00: Jes Høck
Søndag den 13. januar (1. søndag efter Helligtrekonger)
Stenløse Kirke: (ingen gudstjeneste)
Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge
Søndag den 20. januar (Sidste søndag efter
Helligtrekonger)
Stenløse Kirke kl. 10.00: Inge Bastkær
Veksø Kirke kl. 10.00: Kenneth Knigge
Søndag den 27. januar (Septuagesima)
Stenløse Kirke kl. 14.00: kirkens præster
Veksø Kirke kl. 10.00: Søren Bruun