AGF U15 kampreferater. .::. Sudare pro communi causa .::. 1 Referat af U15 turneringskampen mellem AGF og FC Aarhus d. 27. september 2014 Fredensvang, Bane 1 Ærgerlig pointdeling i lokalderbyet Til tider viste vi noget flot spil – det var ikke helt nok i dag. Igennem hele kampen viste dagens modstandere gejst, aggressivitet og direkte spil – det var nok i dag. Denne – noget kontroversielle – påstand antyder, at FC Aarhus vandt kampen - det gjorde de ikke, men at tyde på ansigterne på de to holds spilleres ansigter efter slutfløjtet, så var de mest tilfredse med 2-2. De var endda foran både 0-1 og 1-2, men på trods af, at de smed to føringer, så var der smil på deres læber. Målscorerne for AGF var Rasmus og Just. Følgende spillere havde fundet vej til truppen: Mathias Gislason Quoc Minh Truong ”Vuk” Victor Portz Christoffer ”Chris” Lystbæk Daniel Thøgersen Søren Bugge Jepsen Magnus Kaastrup Rasmus Sørensen Mathias Brun Sørensen Jacob Trenskow Emil Lund William Just Victor Madsen Frederik Primdal Vi startede kampen meget sigende for hele kampens forløb. Vi var meget boldbesiddende men havde store problemer med at skabe nogle åbne målchancer. Dagens modstandere var meget målrettet i deres forsøg på at skabe en hurtig og meget direkte omstillingsmulighed. Af nævneværdige muligheder til os kan nævnes et fint skud fra halvdistancen, hvor vi desværre ikke fik fulgt op på returbolden fra keeperen, samt at vi et par gange kom frem til et par kompetente indlæg, hvor vores afslutninger desværre ikke stod mål med kvaliteten af indlæggene. AGF U15 kampreferater. .::. Sudare pro communi causa .::. 2 Efter 20 minutter strikkede FC Aarhus vel deres første deciderede angreb sammen, og desværre kom de foran 1-0. Et godt indlæg blev flot headet i kassen og efterlod Gisla chanceløs. Det gav selvsagt FC Aarhus vinger og momentum. Den mest effektive måde at gøre noget ved det er at score et mål – det gjorde vi så allerede 5 minutter efter. 1-1 AGF ved Rasmus. Vores højre back, Vuk, begik i fint samarbejde med Magnus et meget kompetent gennembrud op langs siden. Han trak ind i feltet, og da han nåede baglinjen, lagde han bolden fladt og skråt bagud i feltet til en fri Rasmus. Han kunne problemløst sparke læderet i nettet. Med 4 minutter til pausen var Vuk såmænd meget tæt på at give os en føring med et godt hug fra kanten af feltet. Vi havde fået tilkendt et frispark, som Daniel sparkede ind i feltet, hvorfra bolden blev clearet. Den strøg lige ud til Vuk, der flæskede bolden i sidenettet. I pausen snakkede vi om, at det nok skulle komme, og at vi sagtens kunne vinde kampen. Desværre kom FC Aarhus på 1-2, tre minutter efter pause-the’en. Det fornærmer vist ikke nogen, hvis jeg siger, det var en ren og skær foræring, der skaffede dem deres andet mål. En atypisk AGF-fejl efterlod en angriber alene med en chanceløs Gislasson, og han satte sikkert bolden i kassen. Igen ville vi ikke lægge os ned, og igen skulle det lykkes os at udligne. I kampens 55. minut kunne denne skribent notere 2-2 AGF ved Just. En energisk Emil fik fremtvunget et frispark i en fin position til et indlæg. Emil tog sig selv af indlægget og han smed rigtig kvalitet i udførelsen – i hver fald blev indlægget slået i et perfekt leje til en højt springende Just. Han kunne således med panden score sit andet sæsonmål. Resten af halvlegen blev i høj grad brugt på at vente på mange FC Aarhusudskiftninger og vores knap så mange vellykkede offensive aktioner. Med 8 minutter tilbage af den ordinære spilletid kom vi dog frem til en nævneværdig mulighed. Just lavede nogle fine ting ude på højre fløj og spillede en fin bold til Rasmus – ligeledes i vores højre side. Han slog et fint indlæg imod Brun, der headede mod mål. Desværre fik han ikke ligefrem det mest perfekte træf på bolden, og den strøg 2-3 meter over mål. AGF U15 kampreferater. .::. Sudare pro communi causa .::. 3 Kampens spiller Indskiftede William Just får i dag titlen. Han kom ind fra bænken og fik virkelig gjort en forskel. Ikke alene fik han scoret et flot mål, men hans energi og fysiske styrke blev i den grad også vist frem. Dagens citater Dagens citat blev leveret af målmand Gislasson Før kamp: ”Jeg er ikke klar til at give en kommentar” Efter kamp: …… den fik vi sgu ikke lige idag
© Copyright 2024