International Choirfestival Blokhus

International
Choirfestival Blokhus
KONCERTER, OPLEVELSER OG
MENNESKER
www.korfestival-blokhus.dk
Velkommen til Korfestival i Blokhus 2015!
Vi inviterer dig og dit kor til 4 festlige dage, med sang koncerter og
oplevelser i Blokhus og omegn.
I løbet af dagene vil i komme til at fylde byen med sang og godt
humør.
Vi ønsker at give dig og dit kor muligheden for at møde kor fra
andre lande, og skabe relationer i smukke omgivelser hvor
musikken og sangen er i centrum.
Der vil være rig mulighed for at opleve den smukke natur i
Nordjylland, besøge Løkken med de fine strande og hyggelige byliv,
samt Aalborg hvor der vil være mulighed for koncert ved det nye
Musikkens Hus, sightseeing og shopping. Sidst men ikke mindst vil
der være mulighed for koncerter i egnens flotte kirker.
Lisbeth Nymark Sørensen
– Deltager på International Choirfestival Blokhus 2013
”Det var en rigtig god oplevelse at deltage i dette års korfestival i Blokhus. Tak for nogle
festlige dage og aftener i alletiders sangfællesskab. Jeg fik en masse inspiration til mine
egne kor og fik knyttet nogle gode kontakter til de norske kor, som allerede er mundet ud
i en masse dejlige korsatser. Vi var så heldige at få besøg af Furneskoret og Rognan
Damekor fra Bodó, som gik sammen og lavede en fantastisk flot koncert i Saltum Kirke,
hvor jeg har mit daglige virke som organist og korleder for kirkens børnekor og
voksenkoret. Derforuden er jeg også korleder for Hvetbokoret, som hører under
Jammerbugt Kulturskole. Jeg håber Blokhus korfestival er kommet for at blive og at
endnu flere udenlandske og danske kor vil komme og deltage til gensidig inspiration og
fornøjelse. Det kan i hvert fald varmt anbefales!
Med venlig hilsen
Lisbeth Nymark Sørensen”
Festival dage: Torsdag d. 30. april – Søndag d. 3. maj.
Alle typer kor er velkomne om i er rytmiske eller klassiske, om i er
mange eller få.
Programmet for festivalen lyder således:
Torsdag d. 30. april
Ankomst og indkvartering for kor der kommer langvejs fra – Introaften med spisning,
præsentation af korene. Kommunens borgmester byder velkommen. Efter spisningen
præsenterer hvert kor sig med et indslag stående ved bordene.
Fredag d. 1. maj
Dagen er til fri disposition. Tag f.eks. en dag til Aalborg og se den flotte forskel mellem den
nye moderne Havnefront og de gamle bindingsværkshuse.
Fredag aften kl. 20.00 er der mulighed for at deltage i koncerter i egnens smukke kirker.
Lørdag d. 2. maj
Mulighed for koncert på forskellige destinationer, guidede ture i lokalområdet. Lørdag
eftermiddag er der arrangeret offentlig alsang og fællessang samt optræden af kor. Lørdag
aften er festaften med middag og dans til levende musik.
Søndag d. 3. maj
Mulighed for deltagelse i gudstjenester, hvis hjemrejse tidspunktet tillader det. Hjemrejse
fra gode oplevelser og relationer.
År 2013s glade deltagere!
Furneskoret
Stemmebruget
Rognan Damekor
Vario Vocalis
Priser 2015:
Pris DKK 1.595,00 per person ved 6 personer i lejlighed
Pris DKK 1.795,00 per person ved 4 personer i lejlighed
Priserne inkluderer.:
- Ophold i ferielejlighed på hotel Danland Blokhus torsdag d.
30.4. til søndag d. 3.5
- Forbrug af el, vand og varme samt slutrengøring
- Gratis adgang til hotellets badeland
- Morgenmad og frokost i lejlighederne 1., 2. & 3.5. Der leveres friskbagte rundstykker og
brød til lejlighederne hver morgen.
- Middag torsdag og fredag d 30.4 & 1.5.
- Festmiddag lørdag 2.5.
- Deltagelse i koncerter
- Deltagelse i fælles arrangementer som anført i program.
- 1 leder fri per 20 betalende
- Sengelinned og håndklæder medbringes eller kan lejes for kr. 95,- per sæt
Priserne er baseret på egen transport.
Vi fremkommer gerne med tilbud der inkluderer transport fra hjemstedet og udflugter under
opholdet i Blokhus.
Ønsker i at bebo lejlighederne med færre personer, beregnes et tillæg på kr. 400,- pr. tom seng.
Arrangørerne forbeholder sig ret til aflysning af arrangementet i tilfælde af for lidt tilslutning
Kontakt os, for et uforpligtet tilbud eller flere informationer hos:
Euro Tourist – Vesterbro 89, 9000 Aalborg
tlf: 9811 3400 – mail: [email protected]