Faurholt Kirke 100 år 1 Tillykke til Faurholt Kirke Da man for 100 år siden opførte Faurholt Kirke skete det, fordi der på egnen var et stort behov for en kirke, hvor en talrig menighed kunne samles til gudstjenester og kirkelige handlinger. Siden dengang har engagerede menighedsråd og dygtige præster bygget kirke af levende stene ud fra dette kirkehus. Faurholt Kirke er bygget på sandet muldjord, men det åndelige liv på egnen og i sognet er ikke magert, tværtimod. I en tid, hvor vi intenst diskuterer antallet af kirker og deres brug, er det glædeligt at være med til at fejre Faurholt Kirkes 100 års jubilæum. I forbindelse med den istandsættelse af kirken, som fandt sted i 2003, og Adi Holzers kunstneriske udsmykning, som stod færdig i 2004, blev det tydeligt for enhver, at kirkens præster og menighedsråd ønsker at tage kirkebygningen med sig ind i den tid, vi lever i. Som Faurholt Kirke står i dag, bygger den på fornem vis bro over de 2000 år fra dengang, Vor Herre levede iblandt os, og frem til i dag. Faurholt Kirkes historie og nutidige betydning for sognet er et tegn på, at der i disse år sker meget godt og spændende i folkekirken, og at der er meget godt at fortælle om det kirkelige arbejde. Der er ikke en lineær sammenhæng mellem sognestørrelse og menighedsliv. Derfor er der grund til at ønske Faurholt sogn tillykke med jubilæet, fordi vi ikke kun fejrer den historie, der ligger bag os, men også den betydning, Faurholt Kirke har for sognet netop nu, og i fremtiden. Der er også grund til at sige præster og menighedsråd tak for deres dygtige arbejde til gavn for menighedens liv og vækst. Og ikke mindst er der grund til at glæde sig over, at menigheden bruger deres sognekirke i såvel glæde som sorg. Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift. Jubilæumsgave i anledning af Faurholt Kirkes 100 års fødselsdag! Menighedsrådet og jubilæumsudvalget har et særligt ønske til jubilæumsgave til kirken. Det er et tilskud til udsmykningen af prædikestolen, udarbejdet af kunstmaler Adi Holzer, Værløse. Prædikestolens to nye billedfelter vil være plads, når jubilæumsprogrammet begynder, 31. maj kl. 19.30 Jubilæumsgaver kan indsættes på kirkens konto i Handelsbanken: 7641 1023534, mærket jub.gave + navn, eller gives ved jubilæumsfrokosten i SogneHuset, 3. juni. 2 For 100 år siden blev kirken i Faurholt bygget Jubilæumssalme Siden har Faurholt Kirke været samlingspunkt omkring søndagens gudstjeneste, og ved festlige begivenheder som dåb, konfirmation og bryllup. Bag de mørke graner lyser hvide gavle frem, huset som fra slægt til slægt var hele sognets hjem. Klokken kaldte os til bøn, og korset lyste fred, og de kæres grave talte tyst om evighed. Her er livets ord, her er dækket bord for enhver der søger Gud - og blot enfoldigt tror. Kirken har også dannet ramme, når vi i sorgens stund skulle tage afsked med vore kære. På prædikestolen i Faurholt Kirke står: ”Jesus siger: Jeg lever og I skal leve”. Her er troens trygge hjem, hvor man tør være svag, når man kommer med sin bylt af skyld og nederlag. Kristus kaster byrden bort og byder til sit bord, styrker os med brød og vin, sig selv og sine ord. Her er livets ord, her er dækket bord for enhver der søger Gud - og blot enfoldigt tror. Det budskab mødes vi af, når vi træder ind i kirken. Denne hilsen er sendt fra en, som har gået vejen før os, nemlig Jesus Kristus. Han giver os et evigt håb og styrke til at leve vort liv. Troen på ham giver os også plads i et kristent fællesskab. Jeg håber, at det fællesskab også i fremtiden må være bærende for livet i sognet. Her er det, vi samles under lykkens høje tag, her er det, vi søger ly på sorgens tunge dag. Intet hus i sognet har en glædesdag så smuk, Ingen steder hører væggene så dybe suk. Her er livets ord, her er dækket bord for enhver der søger Gud - og blot enfoldigt tror. Vi vil i Tulstrup Faurholt Sogn sige tillykke med 100 års jubilæet, og ønske Guds velsignelse over sognets fremtid. Egon Hansen, formand for menighedsrådet. Påskens budskab bragtes ud til by og bondeland, fra Jerusalem til fjerne øers lave strand, og en sommermorgen lyste kirkegavle her, og en klokke kaldte mildt og myndigt på enhver. Her er livets ord, her er dækket bord for enhver der søger Gud - og blot enfoldigt tror. Helligånden kalder, samler her sin menighed om den Kristus, som har sagt, at han vil være med alle dage, mens vi har vort liv i kød og krop, og der gløder morgensol bag mørke graners top. Her er livets ord, her er dækket bord for enhver der søger Gud - og blot enfoldigt tror. Lars Busk Sørensen 3 Faurholt Kirkes historie tergang er belagt med gule og blågrå fliser. Gulv under bænkene er belagt med træbrædder, og der er opstillet 15 bænke i hver side. Opvarmning foregår med kakkelovn, leveret af C.M. Hess, Vejle. Ved Johannes Søndergaard Forberedelsen af Faurholt Kirke. Voldsomt lynnedslag. Omkring 1880 opstod der ønsker om flere kirker i Midtjylland pga. en stigende befolkningstilvækst. Nogle steder var der op til 20-30 km til en kirke. Der var meget dårlige veje, så det var et stort problem med barnedåb og begravelser, især om vinteren. I 1880 blev der nedsat en kommission til at se på forholdene og at komme med forslag til en placering af de såkaldte hedekirker i Midtjylland. Det første skriftlige ønske om en kirke i Faurholt, blev sendt 1883. Kirken skulle ligge på Linnebjerg Bakke og omfatte Faurholt, Søbjerg, Munklinde, Agerskov, Ilskov, Tværmose og Vester Tulstrup. Men da kirkeforholdene ordnede sig, og der blev bygget kirke i Ilskov, blev første plan uaktuel. Herefter skal vi frem til 1906 inden man igen begynder at arbejde for en kirke i Faurholt. Men først den 21. april 1910 blev der bevilget 18.500 kr. til en kirke i Faurholt. Grunden blev skænket af J.C. Nielsen i Faurholt Mølle, kirken tegnes af arkitekt Viktor Gullev Herning. Den bygges som en traditionel landsbykirke af teglsten, pudses, kalkes og med glaserede tagsten. Gulv ved alter og i mid- Under opførelse af kirken blev der et voldsomt tordenvejr. Lynet slog ned i kirken og ødelagde en del, uden at antænde noget. Heldigvis var håndværkerne nogle sekunder før gået ned fra det 14 meter høje stillads ved tårnet. Fire murersvende og tre håndlangere, der stod uden for kirken, blev alle ramt og slået bevidstløse ved nedslaget, men de kom hurtig til sig selv igen. De blev noget forslået af stenstumper og træsplinter, men havde ellers ingen skade taget. Mestersvenden var gået ind i kirken, hvor han blev ramt af lynet og fuldstændig lammet. Han blev båret til sit logi, og lægen blev hentet. Det viste sig dog, at han var sluppet med nogle brandsår, ligesom han var en del forslået. Faurholt Kirkes inventar, alterbøger, altersølv og messeklæder. Altertavlen, med billedet af Kristus med den opløftede kalk, var malet af kunstmaler Chr. Bang fra København. I dag hænger billedet inde i kirkens kapel. Prædikestolen havde inskriptionen: ”O slægt ser hen til Herrens ord.” Ordene stod som en hilsen, fra dem der byggede kirken til de kommende generationer, om hvor vi kan hente kraft og styrke til livet i hverdagen. Døbefonten er fra Ankerske Marmorforretning i København. Orglet blev bygget af Zachariasen i Århus. Pengene til orglet blev skaffet ved at beboerne i Faurholt udlejede deres jagt til bogbinder Edvard Hansen, Horsens for 200 kr. årligt, i alt 1200 kr. om året. Der måtte ikke drives jagt om søndagen. Bogbinderen skænkede også kirken et sæt alterbøger med gotisk skrift, smukt indbundet i pragtbind. Kristian Nielsen, også kaldet gammel Kræ Nielsen, og Herning Sparekasse skænkede hver en messinglysekrone. Inskription på kirkeklokken var: ”TIL FAURHOLT KIRKE Faurholt Kirke 1912 4 50 års jubilæet blev fejret 3. juni 1962 med festgudstjeneste om eftermiddagen. Biskop Baun prædikede over dagens tekst og sluttede med bønnen som bruges ved kirkeindvielser. Herefter talte pastor Johansen. Efter gudstjenesten var der festligt samvær i gymnastiksalen, - den store sal, som var bygget til missionshuset. Her talte blandt andre provst Davidsen. Han fremhævede menighedsrådets omhu for deres kirke. Alt skulle være i orden. Sognerådsformand Ole Vestergaard Poulsen fra Ikast, overbragte en hilsen fra sognerådet. Et medlem af familien Jens Chr. Nielsen fra Faurholt Mølle, som i sin tid skænkede grunden til kirken, overrakte et beløb fra familien til en syvarmet lysestage. Det var møller Arnold Nielsen fra Ejstrupholm. GJORDE DE SMITHSKE KLOKKESTØBERIER I ÅLBORG MIG 1911” og ”Fred på jorden”. Tonen var e2. Endvidere blev der indkøbt to lysestager af messing, dåbskande af messing, alterkande, oblatæske af porcelæn, alterkalk i sølv, messeskjorte, messehagel i rød fløjl med guldkors på ryggen. Denne røde messehagel var i brug indtil 1967, hvor Karen Hovgaard, gift med sognepræsten Ingvard Hovgaard, syede en ny gylden messehagel af silke. Senere i 1981 fik kirken den grønne messehagel, også syet af Karen Hovgaard, og i 1986 skænkede Knud Lindebjerg en violet messehagel, vævet af kunsthåndværker Lis Bielefeldt fra Viborg. Siden har menighedsrådet købt ny hvid og ny grøn messehagel. Begge er vævet af Lene Abildgaard Knudsen, Lemvig. Indvielse og jubilæer Ved indvielsen 12. juni 1912 deltog biskop Peder Gabriel Kock fra Ribe, sammen med 15 præster. Af samme grund var der denne søndag kun gudstjeneste i 6 af Hammerum Herreds 28 kirker. Præsterne, med biskoppen forrest, gik i procession ind i kirken, bærende alterbøgerne og de hellige kar. Pastor Jacobsen fra Isenvad bad indgangsbøn, hvorefter biskop Kock holdt indvielsestale og P.C. Fledelius, Ikast, prædikede over dagens tekst. Efter gudstjenesten var der fest i Faurholt Missionshus. Biskoppen udtrykte, at Faurholt Kirke var den smukkeste kirke på egnen, fordi den er hvid og lyser op i landskabet. De andre kirker i Hammerum Herred er bygget af røde sten. Indtil 1938 var der fælles menighedsråd for Ikast og Faurholt kirker, med en repræsentant fra Faurholt. Herefter får Faurholt sit eget menighedsråd med 6 medlemmer, plus præsten. I 1937 fejres 25 års jubilæum med højmesse ved biskop Malmstrøm fra Viborg, og med børnegudstjeneste ved F.U. Hauvinkel fra Isenvad. Derefter var der festligt samvær i Missionshuset. Arrangementet blev ledet af lærer Anders Ludvig Olsen, som senere fik navnet Meinild. Alterbillede malet af Christian Bang 5 dikestol males i den ultramarine blå farve, og med grønne bjælker. Skriften på prædikestolen ændres til ”JESUS SIGER: JEG LEVER OG I SKAL LEVE” Arkitekt på renoveringen var Th. Meedom Bæch fra Viborg. Farvesætning var overdraget til kunstneren fra Værløse, Adi Holzer, som samtidig havde fået til opgave at lave et udkast til ny altertavle. Genindvielsen fandt sted 7. december 2003. Biskop Karsten Nissen Viborg og de deltagende præster gik i procession med alterbøgerne og de hellige kar. Biskoppen var dagens prædikant. Derefter var der festlig sammenkomst i Gymnastiksalen, hvor flere havde ordet under festen. Pastor Johansen opfordrede til at give en gave til et nyt orgel, som stod højt på kirkens ønskeliste. Der var i dagens anledning forfattet to sange af pensioneret lærer Meinild fra Randers. Ved Faurholt Kirkes 70 års jubilæum i 1982, skænkede Signe Bolette Pedersen, kendt som Signe Trandum, kirken en ny oblatæske og vinkande i håndsmedet sølv, gjort af sølvsmed Jørgen Dahlerup, Hørsholm. I 1987 kunne Faurholt Kirke for tredje gang fejre et jubilæum, nemlig 75 år dagen for indvielsen. Det skete med festgudstjeneste 31. maj, med deltagelse af biskop Geil fra Viborg og sognets præster. Derefter var der samvær i Gymnastiksalen. Nye navne var kommet til siden sidste jubilæum. Man ønskede at se tilbage med taknemmelighed, og at se fremad med fortrøstning til Gud, og med ærmerne smøget op for at tage fat på de opgaver der måtte ligge i fremtiden. Forandringer i - og ved kirken fra 1912 til 2012. Murværk og inventar. 1930/31 kommer der elektricitet til Faurholt. Kristian Nielsen skænker de 2 nuværende lysekroner. Kirken er malet i 1937,1962,1978 og 2003. I 1953 blev kakkelovnen udskiftet med elvarme. I 1987 bygges præsteværelse mod sydøst. I 1997 bliver kirkens ydermure afrenset for plasticmaling, pudset og kalket. Årsagen til dette projekt er fugt i kirken. Påskedag i Faurholt Kirke I 2003 gennemgår kirken en total renovering indvendig. Vægge afrenses, pudses og kalkes. Trægulve afhøvles, flisegulv udskiftes med gule mursten. Et nyt el-varmeanlæg installeres. Der opbygges nyt alterbord, med bordplade af kirsebærtræ, og alterskranke af jern og kirsebærtræ, med knæfald af læder. Bænke udvides og males i cremefarve, pulpituret ved orgel renoveres og udbygges fra væg til væg, loftet og præ- 2. maj 2004 blev kirkens nye trefløjede altertavle indviet. Det skete på baggrund af Viborg Stiftsøvrigheds godkendelse af kunstneren, Adi Holzer. På altertavlens midterste felt er Jesus opstandelse gengivet, i form af billede og symboler. Højre fløj viser forår, lys og skabelse. Venstre fløj viser efterår, mørke og undergang. Med endnu en festgudstjenesten blev altertavlen modtaget og taget i brug, og ved den efterfølgende kirkefrokost 6 i Tulstrup Beboerhus fik hele menigheden lejlighed til at møde den østrigs-fødte kunstner og hans hustru. Det gamle alterbillede er ophængt i kirkens kapel. Indskriften på den nye klokke er: ” JEG STØBTES TIL FAURHOLT KIRKE I ÅRET 1987 AF PACCARD I FRANKRIG” og ”klokke ring fred over land over by”. Tonen er c2. 2009 bygges ny trappe og handicaprampe. Orgel. 2011 afrenses ydermure endnu en gang, pudses og kirken kalkes. I 1978 blev orglet fra 1912 udskiftet med et nyt fra orgelbygger Frobenius i Horsens. I dag fremstår Faurholt kirke meget lys, venlig og harmonisk og har fået mange rosende ord. Faurholt Missionshus bliver til Faurholt SogneHus. I 2007 købte Faurholt Menighedsråd missionshuset og gymnastiksalen. I 2008 laves der nye toiletter, med handicaptoilet og pusleplads. Der bygges handicaprampe og ny trappe som indgang til SogneHuset. I 2011 blev det tidligere missionshus renoveret. Gulvet blev hævet i niveau med gulv i gang, vinduer er ført helt ned til gulvet, nyt loft og nye lamper er sat op, og murstensvæggen mod øst er vandskuret. I dag er rummet lunt og indbydende, og det er rammen om Seniortræf, Kirkeaften og kirkekorets øvetid. Udvidelse af kirkegård, og nye bygninger. I 1966 blev der købt jord og anlagt parkeringsplads foran kirken. Der blev også købt jord til nyt kirkegårdsafsnit syd for den gamle kirkegård, og i 1979 anlægges plænen. I begyndelsen af 1980erne reguleres kirkegården i flere etaper, med lige og brede gange. Dette var en stor forbedring i forhold til de tidligere smalle og forskudte gange. I 1972 bygges kapel og i 1979 udvides bygningen med mandskabsfaciliteter. I 2008 indrettes baderum og kaffestue til graver, og handicaptoilet til offentlig brug. Kirkeklokken. I 1918 blev der konstateret revner i kirkeklokken. Det blev svejset. I 1939 og 1953 blev ophænget repareret, men i 1986 bliver der konstateret alvorlige revner i ophænget og klokken blev taget ud af brug. Menighedsrådet besluttede at købe en ny klokke, som blev taget i brug ved 75 års jubilæet. Johannes Søndergaard Menighedsrådsformand 2002 - 2008 7 GUDSTJENESTE- OG MØDEKALENDER Gudstjenester maj - august Dato. Navnet: 6. maj 4. s. e. påske 9. maj 13. maj 5. s. e. påske 17. maj Kristi Himmelfart 20. maj 6. s. e. påske 27. maj Pinsedag 28. maj Anden pinsedag 3. juni Trinitatis 10. juni 1. s. e. trin. 17. juni 2. s. e. trin. 24. juni 3. s. e. trin. 1. juli 4. s. e. trin. 8. juli 5. s. e. trin. 15. juli 6. s. e. trin. 22. juli 7. s. e. trin. 29. juli 8. s. e. trin. 5. aug. 9. s. e. trin. 12. aug. 10. s. e. trin. 19. aug. 11. s. e. Trin. 26. aug. 12. s. e. Trin. Signatur: JPG: Jens Peter Garne Faurholt Kirke Indsamlinger 16.00 KAV Friluftsgudstjeneste i Tulstrup 19.00 KAV Konfirmandoverhøring 9.00 KAV Konfirmation 9.00 TRJ Folkekirkens Mission 10.00 TRJ 10.00 KAV Kirkeudvikling. Folkekirkens Nødhjælp 10.00 KAV Torvegudstjeneste i Ikast Kirkevandring til Gjellerup Kirke 10.00 Jubilæumsgudstjeneste v. biskop Karsten Nissen 10.00 JPG 10.00 TRJ 10.00 KAV Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse 10.00 JPG 10.00 TRJ 10.00 JPG 9.00 TRJ Aarhus Diakonhøjskole Ingen gudstjeneste 19.30 KAV 10.00 KAV 9.00 JPG 10.00 KAV TRJ: Thue Raakjær Jensen KAV: Karin A. Vestergaard Jubilæumsgudstjenesten 3. juni 2012 kl. 10.00 Det er Trinitatis søndag, og evangelieteksten er: Missionsbefalingen. Matthæusevangeliet kapitel 28. v16 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. v17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. v18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« 8 INDRE MISSIONS SAMTALEKREDS Kontaktperson: Egon Hansen, Faurholtvej 26, tlf. 97 250971 Torsdag den 10. maj kl. 19.30 Samtalemøde hos Else Kristensen, Villavej 17. TEKST: Efeserbrevet kap. 3. Torsdag den 21. juni kl. 19.30 Samtalemøde hos Inga og Egon Hansen, Faurholtvej 26. TEKST: Efeserbrevet kap. 4. Torsdag den 23. august kl. 19.30 Samtalemøde hos Ruth og Ove Thomsen, Sønderhusevej 3. TEKST: Efeserbrevet kap. 5. KREDS 97 - et fællesskab omkring Bibelen og hverdagens emner. Kontaktperson: Susan Pedersen, 97 153950. Mandag d. 21. maj kl. 19.30 Møde hos Egon og Inga Hansen, Faurholtvej 26. Tekst: ”Gudstjenesten” kap. 7. Mandag d. 18. juni kl. 19.30 Møde hos Karina og Henrik Larsen, Tulstrup Enge 1. Tekst: ”Gudstjenesten” kap. 8. Mandag, 13. august kl. 18.30 Grillaften hos Susan og Eigil Pedersen, Vestre Allé 47. Lørdag den 9. juni kl. 10.00 – 20.00 I år går vores udflugt til Rold skov og Hvidsten Kro Programmet: Kl. 10.00 Afgang fra Pejsecentret. Senere fra Faurholt Sognehus. Kl. 11.30 Frokost ved parkeringspladsen ved Nationalparken Rebild Bakker. Kl. 12.15 Vi mødes med guiden Peder Cordes. Nu følger 3 timers guided tur rundt i området, og naturligvis besøg i Jysk Skovhave. Kl. 15.15 Eftermiddagskaffe ved Store Øksø. Kl. 15.45 Afgang mod Hadsund, Mariager, Hvidsten. Kl. 16.30 Ankomst til Hvidsten Kro. Fortælling ved Hans Nejsum om Hvidsten Kro, Hvidsten Gruppen og Slægten Fiil. Middag på kroen. Kl. 18.30 Afgang mod Tulstrup/Faurholt Frugt til hjemtur. Pris: 385 kr. Tilmelding senest den 29. maj til: Familie&Samfund Mie Hansen 97 15 21 82 Edith Pedersen 97 15 36 61 Lilli Mortensen 97 15 38 64 [email protected] Jubilæumsskriftet Redaktion: Jubilæumsudvalget Oplag: 600 eksemplarer Meningshedrådet Egon Hansen 97 15 09 71 Joh. Søndergaard 97 15 40 66 Karin Vestergaard 97 25 25 38 [email protected] Venlig hilsen Menighedsrådet Venlig hilsen Familie&Samfund Menighedsrådet Familie&Samfund 9 Interview med Maja Isen fravælger konfirmationen, så arrangerer vi ikke nogen festlighed i stedet for. Jeg véd også at vi som forældre har forpligtet os på at hjælpe børnene på vej som døbte. Det forsøger vi at gøre ved at tage Børnebiblen frem, og ved at være ærligee i det vi gør sammen med dem.” På den gamle gård, som i mange år blev beboet af slægten Mortensgaard, bor nu familien Isen Strømgaard: far, mor, 3 døtre og en søn. De fire børn er mellem 1 og 9 år. Faurholt Kirke er samtaleemnet mellem hjemmets mor, Maja Isen og undertegnede. Køkkenbordet er et vigtigt sted, også i dette hjem. Her bliver alle mætte, her deles oplevelser og nyheder, og dagens program koordineres. Og nu sidder vi ved køkkenbordet, og jeg spørger: Hvilken rolle spiller kirken i jeres travle familieliv. Hvad tænker du om bøn? ”Som barn bad jeg, også når jeg havde det svært. Men det hjalp ikke.” Hvilke tanker gør du dig om Faurholt Kirke, om 20 år? ”Voksne har så travlt med deres eget liv. For mange betyder det også, at de ikke bruger tid på at tænke på og bruge på det, der hører de dybere lag til. Det jeg kan godt li’ ved kirken er, at vi dér er ens alle sammen. Det er et sted, hvor vi kan være os selv, og finde en pause. Det er noget mærkeligt noget: ord, som godt kunne siges af en kollega, lyder anderledes i en kirke.” ”Vores første oplevelse i Faurholt Kirke var den kirkelige velsignelse af vores borgerlige ægteskab.” Og Maja fortæller videre: ”Vi var på Rådhuset 20. december. Her fik vi papir på at vi hørte sammen, og det var en slags sikkerhed for børnene. 6 dage senere, nemlig 2. juledag, modtog vi den kirkelige velsignelse. Det blev det rigtige bryllup for os, og samme dag blev vores ældste datter, Fenja, døbt. Ægteskabet har faktisk aldrig sagt os så meget. Vi har jo set, hvordan mange par, der havde sluttet denne pagt, alligevel sprang fra. På en måde er det blevet for nemt. Folk vælger bare til og fra.” Interview v. Karin A. Vestergaard Om kirkegang og kirken siger Maja: ”Jeg vil gerne at ting betyder noget. Det gælder historien, og det gælder også kirken. Jeg går i kirke, fordi jeg forventer noget bestemt. Jeg er meget målrettet. Jeg er ikke god til at bruge kirken. Men den skal være der, og jeg bliver stødt over misbrug af kirken. Det vil også genere mig , hvis vores eller andres kirker skulle lukkes. Faktisk må jeg sige at min tro er blevet mindre med årene, eller måske skal jeg udtrykke det sådan, at jeg bruger min tro mindre.” Men du har dog ladet dine fire børn døbe. ”Det mener jeg at man skal sørge for. Om de vil konfirmeres, - det må de selv vælge. Men de véd, at hvis de 10 Interview med Niels Ove Grøn. Da Niels Ove Grøn flyttede fra Ikast til ejendommen på Vestermosevej, var det naturligt for ham også at skifte kirke. Nu er det Faurholt Kirke han hører til og bruger, og det samme gælder for hele familien. Samtidig er han aktiv som forældre i KFUM-Spejderne, og har den månedlige vagtaften i Folkekirkens Dagligstue, i Ikast. På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at Faurholt Kirke er en aktiv kirke, svarer Niels Ove: ”Hvis ikke der sker noget i kirken og i SogneHuset, vil der efterhånden heller ikke være nogen menighed.” Og han fortsætter: ”Jeg er dog ikke selv så aktiv lige nu, men håber at der bliver mere tid til at engagere mig.” Hvad mener du, der skal til, for at kirken kan overleve i vores sogn? På det spørgsmål har Niels Ove mange konkrete forslag. Først nævner han kirkens PR: ”Det kan gøres bedre.” Og han foreslår at der i Sognenyt skal gives et tilbud om at få tilsendt nyhedsmails fra kirken. ”Gudstjenesten skal reformeres!” Niels Ove Grøn anbefaler varmt at Menighedsrådet skal indbyde til et møde om gudstjenestens form. Han foreslår selv, at der skal synges flere nye og enkle salmer, og måske kan de vises på væggen v.h.a. af en videoprojektor. ”Rækkefølgen i gudstjenestens forskellige led behøver ikke at ligge fast fra gang til gang. Prædikenen må gerne være lidt kortere, og med jordnært sprog. Kan trosbekendelsen synges på en lettere melodi? Vil det ikke være muligt at mikse en kirkekoncert med en gudstjeneste? Ikke hver gang, naturligvis. Jeg ønsker kort og godt mere musik og sang ind i gudstjenesten. Tidspunktet for gudstjenesten behøver ikke at blive ændret.” Og så som de sidste forslag: ”Mere pynt på juletræet og skiftende kunst, ophængt på kirkens sidevægge. Meget gerne billeder fremstillet af skolebørn og unge.” Hvad er dine fremtidsønsker for Faurholt Kirke? ”At vi som sogn kan samles. Og at vi kan mødes omkring vores kirke. Derfor er det også godt at mødes omkring kirkekaffen efter gudstjenesten. At tage på kirkevandring sammen. Og at mødes omkring andre programmer, menighedsrådet indbyder til. Bl.a. også friluftsgudstjenesten på Tulstrup Festplads, men selvfølgelig også den almindelige søndagsgudstjeneste.” Interview v. Karin A. Vestergaard 11 Interview med Tage og Hjørdis Christensen I gården på Ilskovvej 32 bor en jyde og en københavner. Det er Tage og Hjørdis Christensen. I 2002 fejrede de guldbryllup, og familien omfatter i dag deres fire børn, fire svigerbørn og 9 dejlige børnebørn, hvoraf de fleste er voksne. Men hvordan mon det gik til at en ung pige fra Vesterbro i København mødte den unge landmand fra Faurholt? Hjørdis var gennem en del år feriebarn hos Maren og Peter Nygaard, og den dag der ”blev lyst” for det unge par, var det Peter Nygaard selv, der skrev under på lysningsbrevet, så det forelskede par kunne blive gift. Nu sidder vi i Hjørdis og Tages stue, omgivet af hygge og familiebilleder, der fortæller om slægtsbevidsthed og glæde over familiens store og små. Samtalen gælder Faurholt Kirke. Og på spørgsmålet om kirkens betydning for det aldrende ægtepar og for det lokale sted er svaret: ”Den hører til! Den er et samlingssted ved fødsel, ved dåb, ved bryllup og begravelse. Den er også vores egen families kirke: Tage er døbt i kirken, vores børn er døbt og konfirmeret i kirken, og to af vores børn er blevet gift i kirken, ligesom 4 børnebørn er døbt og konfirmeret samme sted. At Tage blev konfirmeret i Sunds Kirke, var en protesthandling overfor konfirmandkammerater, der ikke var ordentlige overfor præsten.” Hjørdis og Tage sammen med 3 børnebørn Hjørdis og Tage skiftes til at fortælle brudstykker fra deres egen ungdom, hvor kirken og kristendommen for den ene var en naturlig del af opvæksten, og for den anden var en ny og givende virkelighed. ”Vi kom meget mere i kirke den gang, sammen med vore forældre”, fortæller Tage. ”Som ung gik vi til ungdomsmøder. Det var rigtig hyggeligt. Vi sang meget. Vi havde også bibeltimer, og så kom vi i Hammerum Missionshus, og tog på vinterlejre. Sommerlejrene på Venø var noget helt særligt.” Hjørdis fortæller om sin opvækst i hjemmet i Danmarksgade: ”Mine bedsteforældre hørte til i pinsemissionen. Mine forældre gik ikke i kirke, men jeg blev sendt i søndagsskole hos pastor Bartholdy, og så gik jeg i en slags fritidsklub, hvor lederen hver dag bad Fadervor sammen med os. Det var henne på Vesterbros KFUM. Jeg havde en veninde som hed Lis. Hun døde som barn. Hendes mormor gav mig en lille bog efter min venindes død: Min første andagtsbog. Den brugte jeg meget.” Videre fortæller Hjørdis: ”I Faurholt fik jeg næsten min anden familie hos Maren og Peter. De levede et kristenliv, uden fordømmelse. Og mine svigerforældre huskede os på, at vi havde en plads i kirken. Den stod tom, når vi ikke var der.” Hjørdis og Tage er tæt forbundet med Faurholt Kirke, og derfor også villige til at støtte og kommentere, når det gælder kirkens kunst, præstens prædiken, musikken og meget mere. Og om kirkens fremtid og nødvendighed gør de sig mange tanker. ”Samfundet har gennemgået store forandringer. Og vi kan se, at der er meget mindre kirkegang end før. Mange mennesker har fået nogle andre interesser. Men vi tror også, at der er mange der gerne ville gå mere i kirke end de gør.” ”Det er meget vigtigt at vi som voksne og som forældre er bevidste om at give de kristne værdier videre til vores børn og unge. ” ”Uden kristendom forsvinder det hele.” Og på spørgsmålet om Faurholt Kirkes fremtid, så lyder svaret promte: ”Den vil leve videre, hvor den er!” Interview v. Karin A. Vestergaard 12 Faurholt Kirke 2012! Næsten 200 unge rumænere fejrede i år påskenattens opstandelse og glæde udenfor kirken. (Se foto side 15.) Ved fødselsdage og jubilæer standser vi op, ser tilbage og tænker fremad. Det samme sker ved Faurholt Kirkes 100 års fødselsdag. Gad vide hvordan Faurholt Kirke er om 10 år, 20 år, 50 år. Kirkebygningen skal jo nok bestå. Men bygningen er sat der, hvor den er, fordi der er en menighed som har brug for et sted til at holde gudstjeneste, og være sammen under Guds tiltale i glæde og sorg. Kirkens liv er altså meget afhængig af menigheden. Tak for samarbejde og fællesskab omkring Faurholt Kirke. Karin A. Vestergaard, distriktspræst. I Bibelens Nye Testamente beskrives kirken som et fællesskab af mennesker, som er fælles om bekendelsen: Jesus er Herre. Jesus selv bruger forskellige billeder på kirken: Jordens salt, verdens lys, grene på vintræet, levende stene. Og kirken lever af Guds velsignelse, og på Jesu løfte om at Han vil være med os alle dage, indtil verdens ende. Derfor er der håb for Faurholt Kirkes fremtid, illustreret med forsidebilledet af kirken, set gennem de forårsglade grene. Faurholt Kirke består af 963 medlemmer. Menighedsrådet består af 6 medlemmer, medarbejderrepræsentant, forretningsfører og distriktspræsten. Der er ansat en dygtig og engageret kirkebetjening. 3 præster skiftes til at gøre tjeneste ved kirken. Sognemedhjælperen, som er ansat sammen med Ikast Sogn, er ansvarlig for minikonfirmandundervisning og skole-kirke programmer, og er med ved særlige gudstjenester i Faurholt. Flere frivillige hjælper med at være kirke, bl.a. ved uddeling af Sognenyt. Ansatte ved Faurholt Kirke Tillykke med de 100 år! I anledning af Faurholt Kirkes 100 års fødselsdag, ønsker Faurholtegnens Borgerforening hermed tillykke. Kirken er en nær samarbejdspartner, og borgerforeningen håber at det gode samarbejde vil fortsætte til gavn og glæde for lokalsamfundet – også i fremtiden. Faurholt Kirke har stor glæde af samarbejdet med Familie & Samfund, Tulstrup Beboerforening, og Faurholtegnens Borgerforening. Siden maj 2010 har den rumænske ortodokse kirke i Midt og Vestjylland haft deres kirkerum i SogneHuset. I forbindelse med påskefesten låner menigheden Faurholt Kirke langfredag aften og Påskenat. Vi vil samtidig nævne de smukke renoveringer – først af kirken, og dernæst den lille sal. Det er blevet flotte rum, som man føler sig godt tilpas i. Med ønsket om mindst endnu 100 år Venlig hilsen Faurholtegnens Borgerforening. 13 Menighedsrådets ønsker og visioner for fremtiden. Menighedsrådet har fået stillet følgende 3 spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at Faurholt Kirke er en aktiv kirke? Hvad er dine fremtidsønsker for Faurholt Kirke? Hvad mener du, der skal til, for at kirken kan overleve i vores sogn: Tulstrup Faurholt Sogn? Svarene er samlet under de 3 hovedspørgsmål. Det er vigtigt, at Faurholt Kirke er en aktiv Kirke - fordi vores kultur er bygget op om kirken og dens budskab. - for at bevare sammenholdet i Tulstrup - Faurholt og for at have et mødested. - for at styrke sognebevidstheden i en tid hvor mange allerede er flyttet fra land til by. - for at der er noget tilbage for Tulstrup og Faurholt at være fælles om. - hvis ikke der sker noget i kirken, så kommer der jo heller ingen, og menigheden skrumper ind. Mine fremtidsønsker for Faurholt Kirke er - at den må være samlingspunkt for lokalområdet til søndagens gudstjeneste og kirkelige handlinger. - jeg vil gerne finde ud, hvad der skal til for at finde større tilslutning. Evt ændring af gudstjenesten som f .eks. musikken, sangvalg og prædiken. Også mere fokusering på dette i menighedsrådet. - at vi fortsætter i samme spor som nu. At aktiviteterne er tilpasset sognet. - at der kommer nogle flere unge og yngre med til de ting, der sker i kirken, og at der kommer flere yngre mennesker og flere børn med til kirkens arrangementer. - Hvis der bliver holdt højmesse kun hver anden søn dag, kunne man håbe på at der ville være en større tilslutning til de enkelte gudstjenester. Vi kan også overveje, om gudstjenesten skal ligge på andre tidspunkter, end kl. 10.00. - Selvfølgelig må kirkegangen ikke blive for lav. Men det er også vigtigt med den kontakt der er ”udenfor kirken”. F.eks. synes jeg, at det har været meget givende at have konfirmander på besøg. Friluftsgudstjenesten sammen med Tulstrup Beboerforening er også noget jeg synes skal fortsætte. Seniortræf er også godt besøgt. - Det ville være dejligt om der var flere yngre familier, som ville deltage og engagere sig i kirkens aktiviteter. Det betyder jo også noget for kirkens overlevelse. Hvordan vi får dem på banen, har jeg ikke noget svar på. - Måske skal vi gå mere direkte til værks: tage ud og spørge/sende spørgeskemaer ud til sognets unge/yngre beboere og spørge, hvad der skal foregå i kirken, for at de har lyst til at komme. Helt konkret - hvad skal der til? Gennemsnitsalderen på dem der kommer skal sæt- tes ned! Det er det, der skal til, for at kirken kan overleve i vores sogn! Hvad skal der til, for at kirken kan overleve i vores sogn - Den overlever ved, at vi føler behov for kirkens budskab og slutter op om Kirkens kerneydelse. 14 Menighedsrådet 2008 - 2012 Kirkeåret i billeder 15 Faurholt Kirke – 100 år! Jubilæumsprogram: Torsdag, 31. maj, kl. 19.30: Koncert med MidtVest Pigekor, i Faurholt Kirke. - en oplevelse både for øret og øjet. MidtVest Pigekor arbejder bevidst med at kombinere korsang med bevægelse og koreografi, og udfordrer grænserne for hvordan kormusik skabes og opleves! MIDTVEST PIGEKOR Koncert i Faurholt Kirke Torsdag den 31. maj kl. 19.30 onsdag den 13. april kl. 19.30 Billetter sælges ved døren Gratis entré Baunekirken eksil Tjørringparken 3 MidtVest Pigekor blev stiftet i 2000 af korchef Dorte Bille og er tilknyttet Den Jyske Sangskole i Herning. www.midtvestpigekor.dk Fredag, 1. juni kl. 16.00: Børne- og familiearrangement på Kirkeplænen: ”Se hvad jeg har fundet!” Danmarks første hospitalsklovn: Birgit Bang Mogensen, Silkeborg, vil i samarbejde med sognemedhjælper og præst og alle andre på plænen kalde glæden og de store spørgsmål frem hos os. Programmet slutter med fællesspisning. I tilfælde af regnvejr foregår det hele i SogneHuset. Søndag, 3. juni kl. 10.00: Festgudstjeneste i Faurholt Kirke Biskop Karsten Nissen, Viborg, er liturg og prædikant. Efter gudstjenesten er alle velkommen til: Jubilæumsfrokost i SogneHuset. Her er der også mulighed for at bringe hilsener, i anledning af jubilæet. Menighedsråd og jubilæumsudvalg ønsker hele Tulstrup Faurholt Sogn velkommen til at feste for vores 100 årige Faurholt Kirke! 16
© Copyright 2024