BERETNING 2012 TEMAUDDANNELSE
e r fa r i n g s f o r m i d l i n g g o d e ta g e g o d e vå d r u m eftersyn b e r e t n i n g 2012 skadedækning o r g a n i s at i o n økonomi h å n d væ r k e r e b yg g e s k a d e r efteruddannelse praktik tekniske skoler h o v e d f o r lø b temauddannelse d a n s k b yg g e r i b yg g e r i e t s u d d a n n e l s e r læring BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er en selvejende institution, der blev oprettet ved lov i 1990. BvB’s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er ressortministerium. BvB´s formål er • at gennemføre eftersyn, • at yde økonomisk støtte til udbedring af skader, • at opsamle og formidle erfaringer af byggeteknisk art, • at deltage i andre aktiviteter, der kan fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 8232 2400 bvb.dk beretning 2012 © BvB maj 2013 Eftertryk tilladt med angivelse af kilde Foto: Jens V. Nielsen fotos beretning 2012 Repro: Scanpress Beretningen er i år illustreret med fotos Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen fra to uddannelsessteder for kommende håndværkere Print: Vilhelm Jensen & Partnere samt fra Skills 2013 i Århus. Oplag: 300 bvb beretning 2012 tema byggeskader og uddannelse BvB sætter i årets beretning fokus på udførelsen og specielt på uddannelsen af de kommende håndværkere. Vi har talt med en række mennesker om, hvordan vores viden om byggeskader kommer endnu bedre ud til håndværkeruddannelserne. 3 bvb introduktion 4 besøg euc sjælland næstved 5 interview preben larsen faglærer euc sjælland 7 samtale gabriel nielsen tømrerlærling euc sjælland 8 interview torsten poulsen byggeriets uddannelser 10 besøg københavns tekniske skole rødovre 11 samtale stephen nielsen faglærer københavns tekniske skole 12 interview michael h. nielsen dansk byggeri 14 bvb videnformidling til uddannelserne beretning 17 2012 erfaringsformidling 20 2012 eftersyn 22 2012 skadedækning case – en skadesag 28 2012 økonomi 30 2012 regnskab 32 2012 organisation 1 tema : byggeskader og uddannelse 2 Tema : byggeskader og uddannelse Vi vil have BvB’s erfaringer endnu mere ind i uddannelserne og ud på byggepladserne BvB sætter fokus på udførelsen lidt om håndværkeruddannelsen BvB har i en årrække målrettet en stor del af erfaringsformidlingen primært mod bygningsejerne og rådgiverne. Nu sætter vi fokus på udførelsesdelen – på entreprenørerne og på hånd- Der er en lang række erhvervsuddannelsessteder værkerne. Dette fokus hjælpes godt på vej af vores to store i Danmark, som tilbyder bygge- og anlægsfag. formidlingsprojekter Gode tage og Gode vådrum, som En erhvervsuddannelse på en teknisk skole består af: jo i høj grad henvender sig til de udførende. Grundforløb på skole – varer typisk fra 10 til 60 uger Hovedforløb på skole – inddelt i skoleforløb og specielt på de kommende håndværkere Praktik i virksomhed – eller alternativt skolepraktik I forhold til de udførende kan man vælge primært at fokusere på uddannelsen af de kommende håndværkere, på efteruddannelsen eller på de håndværkere, der allerede er i gang på En svendeprøve på en erhvervsuddannelse består af byggepladserne. en teoridel og en praktisk del, som enten kan afvikles som faste opgaver eller som et projektforløb. Dette tema er i særlig grad optaget af uddannelserne. Det er ikke mindst i uddannelsen og på skolerne, at ny viden og nye Erhvervsuddannelsen kan fx udbygges på: vaner skal vinde indpas. BvB ser gerne, at indfaldsvinklen – Konstruktørskole – 3 uddannelsesteder i Danmark hvordan undgår vi byggeskader – kommer ind under huden Ingeniørhøjskole – 2 uddannelsessteder i Danmark på de unge helt fra starten i håndværkeruddannelsen, og vi vil gerne bidrage med de erfaringer, vi opsamler ved eftersyn og skadesager. BvB har allerede et rigtig godt samarbejde med mange skoler om netop det, men vi er sikre på, at det kan gøres endnu bedre. Vi vil gerne – i samarbejde med skolerne – målrette vores formidling yderligere, så den matcher skolernes behov på de forskellige uddannelsestrin og så det giver mening præcis der, hvor man er i uddannelsen. input og synspunkter Vi har derfor været ude og tale med en række mennesker på skolerne, i skolernes bagland og i branchen. Det har givet en række gode input, som vi vil bruge til at styrke vores erfaringsformidling. Det har samtidig givet et lille billede af håndværkeruddannelserne og en række interessante synspunkter på byggeri, renovering, byggeskader, uddannelse og læring, som vi gerne vil dele med andre i dette tema. 3 tema : byggeskader og uddannelse besøg på euc sjælland, næstved 4 interview med preben larsen, faglærer euc sjælland ” Hele vores uddannelse er jo bygget op om, at vi skal lave tingene med kvalitet undervisning og byggeskader Men det er klart, at samarbejde på tværs af fag er en meget Jeg har undervist siden 1996, og jeg synes stadig det er et vigtig forståelse for eleverne at have. godt job, selv om vi da bliver trykket her og der. Det er altid skægt at have med de unge mennesker at gøre. praktikforløbet I sidste ende er det jo skolens opgave at levere nogle gutter Mit gæt er, at ca. 60% af tømrereleverne har virksomheds- med ordentlige karakterer, så vi går ret hårdt efter bekendt- praktik og resten skolepraktik. Praktikforløbet er hængt op på gørelsen, når vi tilrettelægger uddannelsesforløbene. Det er en logbog, hvor mesteren er forpligtet til at give de unge typisk ret store temaer, vi skal igennem, så byggeskader når opgaver, hvor bestemte ting indgår. Logbogen stemples og sjældent at blive et decideret selvstændigt emne, men det underskrives til slut af mester og fagforening som dokumen- indgår jo løbende, at vi skal lave tingene med kvalitet. tation for, at praktikforløbet har haft et relevant indhold. Der Vi har undervisningsmateriale, slides mv, som viser hvordan har været eksempler på drenge, der er dumpet, fordi de i det ser ud, når tingene går galt, og de unge ser det jo også praktiktiden bare blev sat til at sætte gips op i tre et halvt år. ude i den virkelige verden. Derudover tager vi selvfølgelig Det giver selvfølgelig nogle pegefingre til virksomhederne. fotocollage udgangspunkt i kendt litteratur, foreliggende anvisninger, montagevejledninger osv. preben larsen er faglærer og uddannet tømrer og bygningskonstruktør Vi er meget glade for BvB’s materiale og vil også gerne bruge jer endnu mere. Jeres udstillinger kan selvfølgelig kræve lidt planlægning, men det løser vi. Der indgår også andre eksterne kræfter i vores undervisning, mest i form af producenter. Det giver selvfølgelig en noget blandet kvalitet. De gode giver god information om materialerne og deres funktion i byggeriet, de mindre gode har mere nogle produkter, de skal sælge. Vi har ikke på skolen nogle konkrete øvelser i samarbejde mellem fagene. Vi vil aldrig kunne lave det så komplekst som på byggepladsen, det vil kræve nogle ressourcer, vi ikke har. ” Der er rigtig mange gode oplysninger på godetage.dk – fx hvis man vil se, hvordan en dampspærre skal udføres. 5 euc sjælland ” ErhvervsUddannelsesCenter Sjælland har afdelinger Vi håndværkere er visuelle – vi vil gerne have formidling i medier som modeller, film osv ... i Haslev, Køge og Næstved. Centret i Næstved tilbyder blandt andet uddannelser som bygnings maler, murer, smed, træfagenes byggeuddannelse og vvs-energiuddanelsen. visuel formidling kedlen nu er blevet af. Det er jo ude i rummet. På den måde Ikke alle håndværkere er lige læse- eller skrivestærke, så vi vil prøver jeg at visualisere, hvorfor man skal lave tingene tætte gerne have formidling i medier som modeller, film osv. Det og korrekte. vil fx være meget brugbart med læringsmateriale, der er bygget op om billedsekvenser – det er noget vi kan bruge. Der nye redskaber kan man også vise forhold, der senere bliver skjult, fx skot- Jeg tror generationsproblemet med ældre svende og unge render som jo typisk er så detaljerede, at det ikke er muligt at smarte lærlinge med iPads osv er ved at være overstået. Det vise bare ved en gennemskæring. er ikke længere noget stort problem, som vi oplever det. Den Når jeg underviser i dampspærrre, starter jeg gerne med at er fesen ind, at der er nye brugbare redskaber på banen og sætte en kedel vand til at koge og passe sig selv, mens jeg de erfarne svende har fået en sund ydmyghed overfor den fortsætter mit oplæg. Når jeg så har snakket i 20 minutter og nye teknologi. Teknikken giver jo fx mulighed for, at tømreren kedlen er kogt tør, spørger jeg eleverne, hvor alt det vand fra kan gå ind i sin DropBox og altid have adgang til de senest opdaterede tegninger. Så risikerer man ikke som i gamle dage pludselig at gå i gang mandag morgen med at bygge efter tegning 3, når det er i mellemtiden er blevet tegning 4, der er gældende. Her er tingene virkelig blevet lettere. certificering Vi faglærere efteruddanner os primært gennem AMU kurser, men det er ganske lidt og stort set kun certificeringskurser. Faktisk ville det efter min mening være konstruktivt, hvis håndværkeruddannelsen endte i, at man blev certificeret til fx tagværk, dampspærre, undertag, bjælkelagsopbygninger, branddøre osv. Alle de steder, hvor fejl og skader kan blive fatale. Så kan alt det mere simple med opsætning af gipsvægge osv. foregå som nu. Men det bliver nok lidt tungt at flytte på sådan noget. ” Hvorfor ikke certificering i udførelse af undertag, dampspærre osv – de steder, hvor det kan gå rigtig galt. 6 tema : uddannelse interview med preben larsen, faglærer euc sjælland gabriel nielsen er 20 år og tømrerlærling på sidste år ” Vi lærer ikke direkte om byggeskader men vi lærer selvfølgelig at bygge efter forskrifterne samtale med gabriel nielsen, tømrerlærling euc sjælland byggeskader i undervisningen film – det vil gøre det lettere for mange at forstå tingene. I Vi har selvfølgelig snuset til det med skader, men det indgår vådrumsbussen er det især det digitale på skærmene, der ikke som et særligt emne i vores uddannelse. Vi får mere at giver noget – her ser man fra A til Z, hvordan det skal gøres. vide, hvordan vi kan gå ind og søge viden for at sikre, at vi I praktikperioden går de ud fra, at vi kan bygge efter forskrif- laver arbejdet korrekt. Vi bruger meget tid på tagene og på terne og så kommer de selvfølgelig og checker op. Vi bygger, sidste hovedforløb laver vi vådrum indpasset i etager, og det hvad de skriver, og hvis ikke de skriver, hvordan man kan er jo steder, hvor der jo let kan opstå problemer. Så på den bygge tingene, så tager vi selv stilling eller ringer typisk hjem måde arbejder vi med at undgå skader. til mester for at vælge den rigtigste løsning. Jeg har set udstillingerne med både Gode vådrum og Jeg synes ikke, der er problemer med samarbejdet i praktik- Gode tage. Det er rigtig godt, at man på de første hoved- perioden. Det er klart, at man skal tage hensyn til andre på forløb kan bruge modellerne til at lære efter, og det lyder da pladsen, og det er ikke nyt for mig at samarbejde, det har jeg som en god ide at supplere jeres materiale med nogle flere skullet i andre jobs. De gamle svende har selvfølgelig nogle erfaringer og kan nogle ting, men der er også mange ting, de har glemt. De fleste svende lytter da til, hvad vi siger. Der er ” selvfølgelig nogle, der bare rækker fingeren i vejret og siger fuck det, nu bygger vi sådan her, for det har vi gjort i 20 år. I vådrumsbussen er det især det digitale på skærmene, der giver noget – her ser man fra A til Z, hvordan det skal gøres. fremtiden Jo tak, det ser rimelig lyst ud med fremtiden efter skolen. Jeg vil gerne være tømrer i nogle år, og så er det min plan at læse videre på konstruktørskolen. 7 interview med Torsten lindum Poulsen, Byggeriets Uddannelser ” Dagens lærlinge er informations søgende og projektorienterede – og derfor bedre rustet til at finde fejl fra reproduktion til løsninger Jeg synes godt man kan tale om et paradigmeskift i håndværkeruddannelserne i disse år. Faget har jo traditionelt været reproduktivt – en gang udlært, altid udlært, som man sagde. Men erhvervsuddannelser i dag kan ikke bygges på, hvad man skal kunne resten af arbejdslivet – det handler lige så meget om at give forudsætninger for at lære som det handler om at kunne lave fx et tag fra A til Z. I dag har øvelser på skolerne langt hen ad vejen form som opgaver ude hos kunden, hvor eleven selvstændigt skal finde løsninger, der inddrager overvejelser som kvalitet, sikkerhed, pris og tid. Denne nye slags lærlinge giver også nogle andre praktikforløb. Praktikforløbet har jo traditionelt været ret bagudskuende, man lærte af tidligere erfaringer, og lærlingenes skoletid blev af mange svende betragtet som ”et ferieophold på Hjerl Hede”. Nu er der nye toner. Når lærlingene kommer ud i praktik, kan de informationssøge, aflæse digitalt tegningsmatriale, tegne digitalt, og en masse andet. Det giver nogle ret sjove situationer, når svenden siger, at det her skal bare laves sådan og sådan, og lærlingen så hiver sin mobil frem og siger, jamen hvad så med denne her anvisningstegning. kvalificeret informationssøgning Når man går fra reproduktion til selvstændige løsninger, får man også bedre forudsætninger for fejlfinding, eleverne træ- Torsten lindum Poulsen er souschef i Byggeriets Uddannelser nes så at sige i kvalitetssikring på en mere selvstændig måde. Byggeskadeproblematiken bliver på den måde en integreret del i de enkelte opgaveforløb – eller burde blive det. ” Problemet i dag er jo meget at sortere i informationerne. Internettet er fx fyldt med amatørfilm med tvivlsomme gør-det-selv Det er rart at vide, at nogle kilder er kvalitetssikrede, som når man fx henter materiale hos BvB ... håndværkerløsninger. Når der er så mange informationer at vælge mellem, er det rart at vide, at nogle kilder er kvalitets sikrede, som når man fx henter materiale hos BvB. Byggeriets Uddannelser laver undervisningsmateriale, hvor BvB selvfølgelig indgår som link. På den måde vil eleverne 8 tema : uddannelse byggeriets uddannelser Byggeriets Uddannelser er et fælles sekretariat for uddannelserne inden for byggeområdet og ledes af en bestyrelse, der er sammensat af Dansk Byggeri og 3F – Fagligt Fælles Forbund. Byggeriets Uddannelser medvirker til alle former for kompetenceudvikling indenfor byggeriet og har daglig kontakt med bl.a. tekniske skoler, AMU-centre, virksomheder, lærlinge, ministerier og organisationer. også møde BvB’s informationsmateriale, men BvB kunne sagtens udfordre det digitale spor mere end I gør. Hvis I vil ramme målgruppen, er det den vej, det går. implementering af ny viden Nye materialer og nye løsninger introduceres i dag i langt højere tempo end tidligere, og det stiller også krav til håndværkerne. Erhvervsuddannelsessystemet har jo en vis træghed i optagelse af ny viden, det siger sig selv. Der går typisk fem år fra ny viden anerkendes, over dialog med diverse ” parter, ændring af bekendtgørelser og frem til, at det slår igennem i en uddannelse. I AMU systemet kan vi derimod Man mister ikke sin faglighed, fordi man skal lave noget sammen med andre faggrupper – tværtimod. reagere stort set umiddelbart og oprette et nyt kursus, når der fx kommer nyt bygningsreglement. Her er flowet fra behov til efteruddannelse sådan set meget smidigt. Efteruddannelse gør en forskel Efteruddannelse er jo helt klart et af de steder, hvor man gør en forskel i forhold til kvaliteten. Selv om efteruddannelse kan være et klemt område i en periode, hvor økonomien kniber, løsninger. I uddannelsen kommer det mest til udtryk i prak- har bygge og anlæg en høj efteruddannelsesgrad i forhold til tiktiden og ikke så meget på skolen, selv om der sikkert er andre erhverv. Der er over 30.000 personer årligt igennem skoler, hvor det faktisk er slået igennem i planlægningen. vores meget brede efteruddannelsestilbud, og det vi ser, er En dansk skole, der har erfaringer med det tværfaglige, er at over 50% af de, der tager efteruddannelse, i dag er fag- Bornholms Erhvervsskole, som på grund af sin beliggenhed lærte, hvor det tidligere primært var de ufaglærte, der opgra- er nødt til at have det hele sammen i de samme lokaler. De derede kompetencer. har opbygget nogle ret spændende muligheder for at lave Certifikatkurserne trækker naturligvis en stor del af efteruddan- noget på tværs uden at hvert fag mister sin faglighed. Man nelsen. Men blødere fag som samarbejde, kvalitetssikring og mister jo ikke sin faglighed, fordi man skal lave noget sammen ledelse er faktisk ret efterspurgte i virksomhederne, så AMU med andre faggrupper – tværtimod. systemet sørger for at tilbyde såvel hårde som bløde kurser. For nogle år siden var jeg på besøg på en teknisk skole i Tyskland og så blandt andet en skoleopgave, hvor elever fra vilje til samarbejde forskellige fag i samarbejde skulle udføre et samlet bygnings- Håndværkerfagene er jo meget traditionsbundne, men alli- hjørne med vægge og tag. Den tværfaglige tilgang kommer gevel synes jeg, der er en stor vilje til at kigge på knudepunk- også til os, hvilket vi jo fx allerede har set i et initiativ som GI’s ter imellem fagområderne i stedet for bare at kigge på egne Danmarksmesterskaber i energirenovering ved DM i Skills. 9 tema : byggeskader og uddannelse besøg på københavns tekniske skole, rødovre 10 samtale med stephen nielsen, faglærer kts rødovre ” Vores elever lærer at håndtere en kompleks byggesituation med kundekommunikation og det hele nye krav til eleverne Noget andet, der er nyttigt for de unge, er gennemgange med En svendeprøve i dag er jo noget helt andet, end da jeg blev skadebilleder. Det er meget engagerende at se, hvor galt det svend. Udover tegneopgave, teoridel og praktisk opgave er kan gå, og på den måde få en kobling mellem det teoretiske det først og fremmest den store projektopgave, som stiller og det praktiske ude i virkeligheden. Vi har vores egne skade- helt nye krav. Her skal eleverne over tre uger tage stilling til billeder, men det udvikler sig jo hele tiden, så vi har nok at se en samlet løsning af fx en kompleks renoveringssituation med til med at holde det opdateret. udskiftning af et tag. Hvordan vil man gøre det? Eleverne skal fotocollage ikke bare finde de byggetekniske løsninger, men inddrage glæden ved kvalitet overvejelser som planlægning af byggeplads, arbejdsmiljø, Jeg er selv københavnertømrer og har i tidernes morgen ikke stilladsforhold, hvad et skur koster i Rødovre Kommune osv, lavet andet end at lægge forkerte banevarer. Det er sgu en osv. De skal regne priser, og ikke mindst skal de gøre rede for fornøjelse nu at arbejde med brædder og faste undertage og hele forløbet med kunden, forventningsafstemning inden give den form for kvalitet videre i undervisningen af de unge. igangsætning, instruks om efterfølgende vedligeholdelse osv. Det hele fremlægges på powerpoint til prøven og bedømmes af to skrappe skuemestre. stephen nielsen er faglærer og uddannet tømrer formidlingen fra bvb Vi har flere gange haft besøg af BvB’s tagmodeller og også af den mobile vådrumsudstilling. Tagmock-upperne er noget, lærerne bruger meget i undervisningen. Når de står sammen med de unge, som skal lave kviste og flunker, så er det ret nyttigt lige at kunne gå hen og se nogle løsninger i 1:1. Eleverne bygger jo i virkeligheden hele tiden selv deres egne mock-upper og i den proces, er det jo genialt, at de kan gå hen og se på BvB’s mock-upper og plancher. ” Det er virkelig nyttigt for en faglærer at kunne trække eleven hen til en model og forklare tingene i 1:1. 11 interview med michael H. Nielsen, dansk byggeri ” Vi er meget optaget af, hvordan vi får læring ud at arbejde i vores virksomheder glade for samarbejdet med Bvb rigtige løsninger i 1:1. Jeg synes BvB er gode til at tage afsæt Jeg oplever BvB som en meget professionel og en meget i indsamlet og dokumenteret viden og formulere anbefalinger, grundig samarbejdspartner og videnformidler. Det har vi vi kan bruge i branchen. blandt andet set i DUKO samarbejdet, som vi i Dansk Byggeri er glade for at være en del af, og som nu forhåbentlig fokus på renovering udvides til at omfatte dampspærreprodukterne. Den fokus, Jeg tror vi skal blive bedre til at erkende de særlige forhold, som DUKO satte på undertagene fra starten af 2000’erne, har der gør sig gældende på renoveringsområdet. Vi skal i retning bidraget til at gøre undertagsmarkedet mere reguleret og til af at have mere funktionsbaserede krav, og vi skal måske at at vi ikke længere ser de mange retssager om fejl og mang- supplere Bygningsreglementet på renoveringsområdet. ler ved undertagskonstruktioner. Vi står overfor en energirenoveringsdagsorden, hvor vi skal BvBs projekt Gode tage har været brugt rigtig mange steder, til at isolere endnu mere. Hvordan påvirker det skadebilledet, fx har det jo inspireret nogle af materialeproducenterne til at og hvordan undgår vi at få nye problemer med råd og svamp? lave et ”tagakademi”, hvor branchens aktører bliver uddannet. Et emne som håndtering af fugt og korrekt anvendelse af Vådrumsbussen giver også gode muligheder for at se de damspærrer bliver helt centralt , og her er det jo ikke bare at vælge en dampspærre – udfordringen ligger i at have en helhedstænkning overfor hele renoveringssituationen. Det er her, man får sorteret fårene fra bukkene i de, der kan finde ud af helheden, og de der ikke kan. Dansk Byggeri har fra Energifonden fået støtte til et projekt vi kalder ”Energi på tværs”. Her prøver vi at ruste lærlinge på de erhvervsfaglige grunduddannelser til at agere på markedet for energirenoveringer og til at forstå helheden i bygningen. Vi laver undervisningsmateriale sammen med tre skoler og prøver på den måde at hjælpe faglærerne med at sætte energirenovering på skemaet. Jeg er sikker på, at hvis man kan tilbyde skolerne et undervisningsprodukt efter modellen ”tilsæt kun vand”, ja så vil vi også nemmere få budskaberne. mange slags videnformidling dansk byggeri Videnformidling i byggeriet er meget vigtigt. Vi er meget Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiver optaget af, hvordan vi får både vores og andres viden og organisation for 6.000 virksomheder inden for læring ud at arbejde i virksomhederne. Skolerne er et naturligt byggeri, anlæg og byggeindustri. og vigtigt sted at sætte ind på den lange bane. Men hvad med de, der er i branchen i dag? Vi bruger mange kanaler for at nå vores mange især mindre virksomhedsmedlemmer. 12 tema : uddannelse ” Det rykker på tingene, når branchen sætter en fælles dagsorden, og flere sætter fokus på de samme udfordringer i byggeriet. Michael H. Nielsen er direktør i dansk byggeri Vores analyser viser, at tømmerhandlerne er en vigtig kilde En anden mulighed i uddannelsessystemet kunne ligge i at til viden for vores medlemmer, men måske også en vigtig anvende de erhvervsfaglige skoler som læringssted over kilde til at sprede fejl. Forkert eller ufuldstændig viden fra en hele døgnet for forskellige målgrupper. Skole for de unge om leverandør kan hurtigt spredes, det har vi set i forskellige dagen og møder og efteruddannelse for udførende om afte- sammenhænge. Så her er et klart behov for en indsats. nen. Det findes der allerede gode eksempler på fx i Svend- Et andet område, vi arbejder med, er at undgå aflæring, altså borg, hvor der arbejdes med et utal af firmaarrangementer det at viden fra skolerne møder ”sådan plejer vi ikke at gøre” på skolerne udenfor den normale skoletid. Det er også en god ude i virksomhederne. Det kan give nogle udfordringer, lige- måde at få skolerne tættere på virksomhederne. som det kan være et langt sejt træk at ændre den fagtænkning, den gode historie som har sin oprindelige basis i akkordsystemet. Vi gør i Dansk Byggeri en stor indsats for at informere vores en fælles dagsorden medlemmer om byggetekniske problemer og gode erfaringer. Noget, vi tror meget på, er når hele branchen sætter ind med Nogle gange bliver vi oplevet som ”rejsende i fejl og elendig- en fælles dagsorden og måske koordinerer indsatsen i en form hed”, når vi med afsæt i fx byggeskadefondenes årsrapporter for kampagner. Vi har set med DUKO og undertagene, hvor viser hvor galt det kan gå. Men samtidig møder vi byggeer- godt det virker, forhåbentlig kan vi se noget af det samme hvervets aktører med anvisninger og erfaringer om, hvordan med dampspærrerne. Det handler om ikke at fokusere på for fejl og mangler imødegås, så arbejdet kan laves fagligt rigtigt mange ting, hvis budskabet skal stå skarpt. Og så er der jo en første gang. Jeg tror det er vigtigt, at vi husker også at for- god symbiose mellem byggeskadefondene som de uvildige tælle den positive historie om byggeriet – at fejlkurven faktisk og vi andre kommercielle aktører i byggeriet. er knækket og at byggeriet gennem de seneste 10 til 15 år På læringsområdet kunne man godt forestille sig de centrale faktisk har leveret bedre kvalitet. Byggeskadefondenes tal viser, parter – Dansk Byggeri, byggeskadefondene og måske andre at det nu er under 3% af byggerierne, der har alvorlige fejl. – gå mere målrettet ud med efteruddannelsestilbud til faglæ- Den udvikling ser jeg netop som resultat af en samlet indsats, rerne og bidrage til en løbende opkvalificering. hvor mange parter er gået ind og har taget ansvar. 13 bvb videnformidling til uddannelserne Brug BvB’s viden om byggeskader til at styrke håndværkeruddannelsen – det koster ikke noget Vi har tilpasset videnformidling til hvilke unge vi står overfor og hvor de er i uddannelsen uvildig erfaringsopsamling vores mobile udstillinger – tage og vådrum BvB har en omfattende byggeteknisk viden samlet sammen BvB’s undervisningstilbud kan naturligt knyttes op på vores gennem mere end 20 år. Vi er gennem vores eftersyn kommet to store formidlingsprojekter Gode tage og Gode vådrum, som uvildige iagttagere på et stort antal byggepladser og fær- men behøver ikke at blive det. Vi kommer så at sige både med dige byggerier og har en systematisk opsamling af bygge og uden de mobile udstillinger, alt efter behov samt planlæg- teknisk viden – skadebilleder, god byggeskik osv – specielt på ningsmæssige og praktiske muligheder. Gode tage er bygget renoveringsområdet. Vi arbejder løbende med at formidle op over et antal mobile tagmodeller, mens Gode vådrum er denne viden ud til parterne i byggeriet – bygningsejere, pro- udstillet i en særlig bus. Se mere om de to projekter på: jekterende og udførende håndværkere. Og ikke mindst til de www.godetage.dk og www.godevaadrum.dk unge mennesker, som nu er under uddannelse til kommende formidling til undervisere håndværkere. BvB har også undervisningstilbud til faglærerne. Vi kan fx tilpasset formidling holde oplæg på faglærerkonferencer eller på fagmesser, eller BvB har en bred vifte af formidlingstilbud til uddannelses- vi kan tilbyde mere skræddersyede arrangementer for fx en sektoren. Vi kommer ud og holder oplæg for elever på blandt gruppe af faglærere. andet tekniske skoler og byggetekniske videregående uddannelser. Vores oplæg er fleksible og kan altid tilpasses den konkrete undervisningssituation – til hvor eleverne præcis er et typisk oplæg fra BvB i deres uddannelsesforløb. Om vi fx er i grundforløbet på en teknisk skole eller nærmer os afslutning på en konstruktør- Introduktion skole. Har uddannelsesstedet et aktuelt tema i undervisningen BvB – hvad og hvem er det? tilpasser vi vores materiale og vores oplæg i forhold til det. Lovgivning, bygningsreglement, førregistrering, Alt gennemføres uden udgifter for skolerne. kvalitetssikring byggeteknik Gennemgang af relevante bygningsdele, fx: hør mere om mulighederne Tage, Vådrum, Rørinstallationer, Grundfugt, Facader Kontakt os gerne og hør, hvordan vores under – skadescenarier god byggeskik, det skal du være op- visningstilbud kan indgå i uddannelsen hos jer: mærksom på bvb gennemgang 1:1 Johan Elsass Nørby | 8232 2422 | [email protected] Mock-up modeller af gode tagløsninger Frank Beyer Reigstad | 8232 2411 | [email protected] Udstillingsbus med gode vådrum 14 tema : uddannelse BvB’s videnformidling er tilpasset hvilke unge vi står overfor og hvor de er i uddannelsen 15 2012 : beretning foto fra skills 2013 i aarhus | vådrumsbussen på pladsen 16 2012 beretning erfaringsformidling Succesfyldt år for GODE TAGE og GODE VÅDRUM. Projekterne er kendte og bliver flittigt brugt på tekniske skoler. Hjemmesiderne er velbesøgte, og de mange digitale værktøjer bliver brugt både i undervisningen og i forbindelse med projekteringsopgaver. GODE TAGE Filmene Dampspærre og Undertag (GODE TAGE) og Fliser og Den mobile udstilling GODE TAGE – og hjemmesiden gode- Støbning (GODE VÅDRUM) er de mest sete film. tage.dk – er blevet en fast ingrediens i forbindelse med undervisning om renovering af tagkonstruktioner på tekniske BYGGECENTRUM skoler, konstruktøruddannelserne og ingeniørhøjskolerne. Den permanente udstilling GODE TAGE flyttede i efteråret til Hjemmesiden er velbesøgt, og de mange tegninger bliver Byggecentrum i Middelfart og besøges her både af fagfolk og desuden ofte brugt i forbindelse med projekteringsopgaver. private boligejere. For de internationale bygningskonstruktørklasser, hvor ho- BvB har desuden deltaget i Byggecentrums arrangementer vedparten er udenlandske studerende, foregår foredrag og ”Boligen fra A til Z”, ”Boligen udvendig”, og ”Boligen ind- diskussioner på engelsk. vendig”. GODE TAGE har i 2012 været opstillet 19 gange på forskellige TUN-MESSEN 2012 tekniske skoler. Derudover har BvB holdt indlæg for både BvB deltog på TUN-Messen 2012 med GODE TAGE og GODE lærlinge og studerende, uden at udstillingen var med. VÅDRUM. De ca. 26.000 håndværkere, ingeniører, entreprenører og andre fagfolk i byggeriet havde mulighed for at GODE VÅDRUM besøge de to stande, og mange benyttede sig af det. Ud over Den mobile udstillingstrailer GODE VÅDRUM er også kommet tag-mock-upperne og vådrumsbussen kunne de via QR koder godt fra start. BvB får positive tilkendegivelser for 1:1 model- se de film, der findes på YouTube. lerne, de digitale værktøjer som film, 3D animationer og hjemmesiden godevådrum.dk, hvor det er muligt at opbygge FAGLÆRERKONFERENCE et virtuelt vådrum. BvB medvirkede i juni 2012 ved faglærerkonferencen i Herning for murerfaglærere fra de tekniske skoler. Formidlingsprojek- Traileren har i 2012 været opstillet 21 gange på forskellige terne GODE TAGE og GODE VÅDRUM blev overordnet præ- tekniske skoler. Derudover har teknikere fra GI og BvB holdt senteret samt grundlaget for deres etablering. Desuden blev indlæg for både lærlinge og studerende, uden at udstillingen erfaringerne fra typiske skadeanmeldelser gennemgået. var med. GI har i 2012 bevilget 1,1 mio. kr. til en udvidelse af Konferencen bød på en god dialog med faglærerne og en stor informationsomfanget i traileren med bl.a. flere modeller af interesse for BvB´s erfaringer og formidlingen heraf, samt vådrumstyper. muligheden for at inddrage disse i undervisningen på de enkelte skoler. YOU TUBE I 2012 oprettede BvB to kanaler på YouTube for at vise de LANDSMØDE FOR BYGGE OG ANLÆG 2012 mange film, der er knyttet til GODE TAGE og GODE VÅDRUM. Ved Landsmødet for Bygge og Anlæg 2012 for uddannelses- Filmene bliver flittigt besøgt både via de nye kanaler, via lederne for de Tekniske skoler, som blev afholdt i København, projekternes egne hjemmesider, via ejendomsviden.dk (for- præsenterede BvB formidlingsprojekterne GODE TAGE og bedring og vedligehold af ældre ejendomme) og BvB.dk. GODE VÅDRUM. 17 erfaringsformidling Desuden kan man finde oplysninger om, hvilke svigt og ska- bestyrelse og teknikergruppe. DUKO er en uvildig klassifika- der BvB ser ved eftersyn, og når skader anmeldes. På websi- tionsordning for undertagsprodukter. Formålet er at hjælpe den kan man også downloade BvB’s publikationer, se hvor de bygherrer, rådgivere og udførende med at vælge det rette mobile udstillinger befinder sig, og teste sin viden om bl.a. undertag. I 2012 har teknikergruppen og bestyrelsen arbejdet tage eller vådrum. ihærdigt med at etablere grundlaget for en tilsvarende klassifikationsordning for dampspærresystemer. SAMARBEJDE MED GI BvB arbejder sammen med GI om at udvikle bygningsreno- VIDEN OM BYGGERI veringen. I 2012 har samarbejdet bl.a. bestået i en fælles stand BvB er medlem af foreningen ”Viden om Byggeri”, og er re- på Tun-Messen 2012, og i foredrag på tekniske skoler i forbin- præsenteret i bestyrelsen. ”Viden om Byggeri” har etableret delse med den mobile udstilling GODE VÅDRUM. GI kan fi- en hjemmeside, som samler autoriseret byggeteknisk viden nansiere initiativer, projekter og forsøg inden for bl.a. byfor- ét sted. nyelse, byøkologi og istandsættelse af den ældre boligmasse. STAKEHOLDERANALYSE – BvB’s formidlingsindsats SAMARBEJDE MED BYG-ERFA BvB har i efteråret gennemført en STAKEHOLDERANALYSE BvB er repræsenteret både i BYG-ERFA’s bestyrelse og i tek- for at få belyst, om bl.a. BvB’s formidlingsindsats rammer nikergruppen, der står for kvalitetssikringen af BYG-ERFA’s rigtigt, og om der er informationer, der mangler. Tilbagemel- erfaringsblade. BYG-ERFA bladene formidler erfaringer om dingerne var meget positive både fra branchen og fra de byggetekniske problemer, både med henblik på at undgå tekniske skoler som overordet finder, at BvB er en central og uhensigtsmæssige løsninger i byggeriet, men også med viden vigtig institution, som står for troværdig og kompetent viden om hvordan man kan rette op og afhjælpe, når det er gået samt for dygtig og nytænkende formidling. Især udstillin- galt. BYG-ERFA bladene er derfor oplagte at bruge som sup- gerne GODE TAGE og GODE VÅDRUM har gjort sig stærkt og plement, når BvB sender eftersynsrapporter og BvB’s sam- positivt bemærket. Analysens anbefalinger er bl.a., at BvB bør menfatning til ejerne. fokusere på at få udbredt de roste materialer og formidlingsaktiviteter endnu mere, samt opbygge en tættere kontakt til SAMARBEJDE MED BYGGERIETS UDDANNELSER uddannelsesstederne. BvB og GI holder halvårlige orienteringsmøder med Byggeriets Uddannelser, hvor vi gensidigt orienterer hinanden om fremtidige tiltag, og hvor samarbejde i forhold til uddannelserne på de tekniske skoler drøftes. DUKO BvB er sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden for det støttede nybyggeri stifter af DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS). BvB er repræsenteret i både 18 fotos fra skills 2013 i aarhus | fagligheden viser styrke 19 2012 beretning eftersyn BvB har gennem årene blandt andet fremhævet brugen af robuste og gennemprøvede løsninger inden for tage og vådrum. Resultatet ses i de lave svigtprocenter. BvB gennemfører kun 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme. Til gengæld er vejledningsindsatsen overfor ejerne styrket. Formålet med BvB´s eftersyn er at registrere svigt og skader, del med væsentligt byggeteknisk svigt eller skade. Forholdet så der hurtigst muligt kan rejses krav om udbedring overfor er efterfølgende udbedret af de involverede parter. de ansvarlige parter. For ejendomme, hvor ejeren har fået tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 (gammel Af de ejendomme, der skulle have haft gennemført et 5-års ordning), skal BvB kun gennemføre et 5-års eftersyn. For eftersyn, udtager BvB ca. 10 % til stikprøvekontrol. Stikprøve- ejendomme med tilsagn efter 1. januar 1998 (ny ordning) kan kontrollen gennemføres for at vurdere, om beslutningen om BvB gennemføre to eftersyn, nemlig 1- og 5-års eftersyn. Fra ikke at gennemføre 5-års eftersyn af alle ejendomme fortsat 1. januar 2011 gennemfører BvB altid et 1-års eftersyn, mens er rigtig. Ved stikprøvekontrollen efterses alle bygningsdele, der kun gennemføres 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme. der var omfattet af byfornyelsessagen. I 2012 er seks ejendomme udtaget til stikprøve. Af de 73 eftersete bygningsdele, Ca. 4.200 eftersyn er ni bygningsdele registreret med svigt, hvoraf fem kræver BvB har siden 1995 gennemført 5-års eftersyn af 2.395 om- udbedring. Ingen af disse svigt er dog væsentlige. Det drejer bygninger efter gammel ordning, og 1-års eftersyn af 1.030 sig fx om et utæt bruserarmatur i en lejlighed. Ejeren var med ombygninger efter ny ordning. Af sidstnævnte er der endvi- ved eftersynet, og tilkaldte selv en VVS-installatør. dere gennemført 5-års eftersyn af 679 ejendomme og reduI 42 ejendomme gennemførte BvB ikke 5-års eftersyn, men ceret 5-års eftersyn i 45 ejendomme. ejerene fik tilsendt publikationen ”Hold øje med – og hold dit GAMMEL ORDNING 5-års eftersyn hus” (2011), som er en vejledning om, hvordan ejeren selv I 2012 er det sidste 5-års eftersyn efter denne ordning gen- ningen – som er blevet modtaget meget positivt – er supple- nemført. ret med et afkrydsningsskema, man kan hente på bvb.dk. NY ORDNING 1-års eftersyn Udviklingen i svigt og skader I 2012 er der gennemført 57 eftersyn. Der er registreret svigt fordelt på de forskellige eftersynstyper. Da 5-års eftersynene og skader i 81 ud af 490 bygningsdele. Det svarer til et gen- i 2012 kun er gennemført af udvalgte ejendomme og byg- nemsnit på 17 %. Der er ikke registreret væsentlige byggetek- ningsdele, redegøres der kun for svigt og skade i forbindelse niske svigt og skader, som kan være dækningsberettigede. med de gennemførte 1-års eftersyn. 5-års eftersyn (forenklet) Som det fremgår af diagram 1, er niveauet for svigt og skader Fra 2012 har BvB kun gennemført 5-års eftersyn af udvalgte næsten halveret, siden de første 1-års eftersyn blev gennem- ejendomme. BvB vurderer på baggrund af 1-års eftersynet ført i 1999. Hovedparten af de konstaterede svigt og skader hvilke ejendomme og bygningsdele, der bør efterses. Der er er af mindre omfang eller væsentlighed, og en ikke uvæsent- i 2012 gennemført eftersyn af 59 bygningsdele fordelt på 18 lig del hører under ejerens almindelige vedligehold. I 2010 ejendomme. Der er ved disse eftersyn registreret én bygnings- udgjorde andelen således 76 %, i 2011 80 % og i 2012 88 %. bør gennemgå sin ejendom systematisk og jævnligt. Vejled- BvB har siden 1995 gennemgået ca. 54.500 bygningsdele 20 eftersyn Diagram 1. Udvikling i svigt og skader % 35 30 25 20 15 10 5 0 1999/00 2000 2002 2001 2003 2004 Alle svigt og skader i % af eftersete bygningsdele 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Væsentlige svigt og skader i % af eftersete ejendomme % 35 30 25 20 15 10 5 0 2010 Udbedring 2011 2012 Diagram 2. 1-års eftersyn af bygningsdelen tag Vedligeholdelse Den gennemsnitlige svigtprocent dækker imidlertid over mellem 6 % i år 2000, 0 % i 2011 og er igen 0 % i 2012. Mindre store forskelle for de enkelte bygningsdele. udsving i svigtprocenten kan ikke tillægges betydning. Et enkelt eller to væsentlige byggetekniske svigt påvirker svigt- Taget er forsat den bygningsdel, der har flest svigt procenten relativt meget, da det er et relativt lille datagrund- I 2012 er der gennemført 1-års eftersyn af tag i 45 ejendomme, lag, der indgår i statistikken. heraf er der svigt i ca. 38 %. Lidt over 1/3 af svigtene er af en sådan karakter, at de kræver udbedring. Diagram 2 viser, hvor Der er ingen tvivl om, at bevidstheden om at BvB gennemfø- stor en procentdel af de sidste tre års registrerede svigt, der rer et eftersyn inden otte måneder efter byggeriets aflevering, kræver udbedring, og hvor stor en del der hører under ejerens har en væsentlig betydning for det lave antal skadesager. almindelige vedligehold (fx revner og afskalninger af skor- Siden de første 1-års eftersyn blev gennemført i 1999, har det sten). været klart for rådgivere og entreprenører, at arbejdet bliver efterset kort tid efter byggeriets aflevering, og dette har en Væsentlige svigt positiv indflydelse på det færdige resultat. En medvirkende Procenten for ejendomme med væsentlige byggetekniske årsag til den positive udvikling er også erfaringsopsamlingen svigt og skader, der kan være dækningsberettigede, har været og den tilhørende formidling, som er en af BvB’s vigtige op- meget lav de seneste 10 år. For 1-års eftersyn har den svinget gaver. 21 2012 beretning skadedækning BvB har i 2012 modtaget 21 skadeanmeldelser. Det er lidt under gennemsnittet for de 5 forudgående år. De fleste anmeldelser vedrører byfornyelsessager, der er afleveret i perioden 1991-2001. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af væsentlige byg- Heraf er ca. en tredjedel anerkendt som dækningsberettigede. geskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller Det svarer til ca. 2,7 % af de samlede eftersyn. ombygninger støttet efter byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB´s virke er bl.a. knyttet sammen med Flest anmeldelser i de ældste ombygninger kravet om kvalitetssikring af såvel projekt som arbejdets ud- BvB har tidligere modtaget lidt over halvdelen af anmeldel- førelse, så antallet af byggeskader minimeres. serne i tilknytning til sine eftersyn og resten efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode. De seneste år har der imidlertid Fra det tidspunkt, hvor byggeriet er afleveret, har entrepre- været en stigning i antallet af anmeldelser, hvor den 5-årige nører og rådgivere et 5-årigt ansvar. I den periode har de ansvarsperiode er udløbet. Disse sager udgør i 2012 ca. 86 % både ret og pligt til at udbedre svigt eller skader, som de er af de nye skadeanmeldelser. 33 % af de anmeldte byggeska- ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væ- der i 2012 vedrører byfornyelser, der er 15 – 20 år gamle. sentlige byggeskader i de tilfælde, hvor entreprenøren eller rådgiveren er gået konkurs eller på anden måde ikke er i stand Tage er fortsat det største problem til at opfylde deres forpligtigelser. I praksis volder det imid- Skader på tag udgør fortsat den største andel af de skader, lertid en del bygherrer besvær at få entreprenører og rådgi- der anmeldes til og anerkendes som dækningsberettigede af vere til at udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de BvB. De fleste af disse anmeldelser vedrører byfornyelses- tilfælde, hvor det drejer sig om væsentlige byggeskader, sager, der er afleveret i perioden 1991-2001. I diagram 4 ses hjælper BvB bygherren med at få sagerne løst ved forligsfor- fordelingen af primære skadetyper for anmeldte og aner- handlinger, syn og skøn eller voldgift. kendte skader i perioden 1993-2012. Verserende sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om dækning, vil kunne Fra det 5. til det 20. år dækker BvB indtil 95 % af udgiften til påvirke tallene i diagrammet. Anmeldte skader på tag udgør udbedring af væsentlige byggeskader efter fradrag for opbrugt 43 % af alle anmeldte skader. Anerkendte skader på tag udgør levetid og eventuelle forbedringer i den byggetekniske kvalitet. 54 % af de anerkendte skader. Den resterende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. Udbedringsudgifter fordelt på bygningsdele Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efter afleveringen. Tagskader skyldes ofte et samspil af flere forskellige faktorer, ANMELDTE SKADER men fælles for dem er, at de registrerede problemer knytter BvB har i 2012 modtaget 21 skadeanmeldelser mod 23 anmel- sig til fejl både ved projekteringen og udførelsen. Tagskader delser året før. Antallet ligger lidt under gennemsnittet for de er forholdsmæssigt dyre at udbedre, blandt andet på grund 5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlertid, at antallet af af de ofte store udgifter til stillads. Skader på tag udgør såle- skadeanmeldelser kan variere meget fra år til år (diagram 3). des 60 % af de anslåede udbedringsudgifter (reservationsbeløbene) se diagram 5. Det akkumulerede antal anmeldte skader har siden 2001 udgjort ca. 5-9 % af det akkumulerede antal eftersyn. I alt har Reservationsbeløbet udgør den anslåede udgift til tekniske BvB siden sin oprettelse modtaget 348 skadeanmeldelser. rådgivere og entreprenører i forbindelse med udbedringen af 22 skadedækning % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Diagram 3. antal skadeanmeldelser % 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tag Facader Alle anmeldte skader Vådrum Vandinstallation Kældre Etagedæk Vinduer Andre Diagram 4. skadeanmeldelser fordelt på bygningsdele Anerkendte skader Andre Vådrum 9% 9% Facader 10% 60% Tag 12% Vandinstallation Diagram 5. udbedringsudgifter fordelt på bygningsdele 23 foto fra skills 2013 i aarhus | koncentreret tømrerarbejde anerkendte skader. De næststørste udgifter vedrører vandin- parter for omkostningerne til syn og skøn, voldgift og advo- stallation, facader og vådrum. I kategorien skader på andre kathonorarer. Siden 2002 har BvB i alt haft en besparelse på bygningsdele indgår bl.a. skader i kældre, etagedæk, inder- ca. 10 mio. kr. i forbindelse med forlig. vægge, vinduer, kloak, varmeanlæg. Inden for hver af disse Den økonomiske effekt af BvB’s regresbestræbelser er, at de kategorier er der tale om meget få anmeldelser. ansvarlige betaler erstatning eller, at de foretager udbedring Skadesager med regres af de pågældende skader uden beregning. Behandlingen af byggeskader, der anmeldes til BvB i tilknyt- Er det ikke muligt at opnå en forligsmæssig løsning, vil re- ning til den 5-årige ansvarsperiode, kompliceres af, at BvB – gresbestræbelserne resultere i syn og skøn og anlæggelse af udover den byggetekniske vurdering – skal forholde sig til, voldgiftssag. I disse skadesager vil det ofte være ensbety- om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre ansvar gæl- dende med et langt sagsforløb over flere år. dende (regres) overfor en eller flere af byggeriets parter. Det er bl.a. en forudsætning for BvB’s dækning, at ejeren har re- Skadesager uden regres klameret rettidigt overfor de ansvarlige. I disse sager vurderes Behandlingen af byggeskader, der anmeldes efter udløbet af det nøje, om det vil være muligt at opnå en mindelighedsløs- den 5-årige ansvarsperiode, er mindre kompliceret, da BvB ning, hvor de involverede parter selv afhjælper forholdene. alene skal vurdere, om det anmeldte forhold, ud fra en byg- Ved forligsforhandlingerne forsøger BvB – via en konstruktiv geteknisk vurdering, opfylder betingelserne for skadedækning. dialog – at opnå en hurtig løsning, som samtidig sparer alle Det samme gør sig gældende i de situationer, hvor fx rådgi- 24 skadedækning Diagram 6. årsager til afvisning af dækning % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Manglende væsentlighed Ingen aktuel byggeskade Ikke omfattet af byfornyelse Formelle grunde - ikke reklameret rettidigt Ejers vedligehold Oprindeligt forhold veren eller entreprenøren – inden udløbet af den 5-årige an- at den 5-årige ansvarsperiode er udløbet, og hvor BvB vurde- svarsperiode – er gået konkurs eller lignende. rer, at det er usikkert om og hvornår et svigt vil udvikle sig til en skade. SAGER DER ER BORTFALDET Nogle sager falder bort, fordi de ansvarlige udbedrer skaden, – svigt tidligere påpeget – ikke udbedret mens sagen er under behandling i BvB. I lidt over halvdelen I en del skadesager afviser BvB at dække en opstået bygge- af de bortfaldne anmeldelser har de ansvarlige således fore- skade, fordi bygherren på et tidligere tidspunkt er blevet gjort taget udbedring af forholdene. I en del sager er det tilsynela- opmærksom på, at der er registreret svigt, som skal udbedres. dende tilstrækkeligt, at ejeren anmelder skaden til BvB, Der er imidlertid ikke foretaget en udbedring, og nu har for- hvorefter de ansvarlige udbedrer de påtalte forhold uden BvB’s holdet udviklet sig til en skade. egentlige medvirken. Andre sager bortfalder, fordi ejeren vælger at trække anmeldelsen tilbage, eller fordi skaden al- – ejeren har ikke reklameret eller reklameret for sent lerede er udbedret. Desuden bortfalder enkelte sager, fordi Et mindre antal anmeldte skader afvises, da ejeren enten har BvB ikke modtager tilstrækkeligt materiale til at kunne be- undladt at reklamere eller har reklameret for sent. Det fremgår handle sagen. af skadebekendtgørelsen, at ejeren i mangelafhjælpningsperioden først skal forsøge at få byggeskaden udbedret efter SAGER DER ER AFVIST reglerne i Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer Diagram 6 viser, hvordan forskellige grunde til afvisning for- i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Det betyder bl.a., at deler sig. ejeren skal reklamere overfor de ansvarlige. Har ejeren ikke reklameret eller gjort det for sent, har BvB ikke mulighed for – manglende væsentlighed at yde økonomisk støtte til at udbedre byggeskaden. Af de anmeldte skader afvises en del mindre skader på grund af manglende væsentlighed. Skaderne afvises, fordi udbed- – ejerens manglende vedligehold ringsudgiften er relativ lille, skaden er af mindre betydning Det er forhold, der har udviklet sig til skader på grund af eje- eller hører ind under den almindelige drift af ejendommen. rens manglende handlinger. – ingen aktuel byggeskade – oprindelige forhold, der ikke er udbedret En række sager afvises, da der ikke er en aktuel byggeskade. Et mindre antal anmeldte skader afvises, da det anmeldte Der er registeret et svigt, som måske vil udvikle sig til en byg- forhold ikke stammer fra byfornyelsen, men er oprindelige geskade. Der er typisk tale om sager, hvor det er flere år siden, byggetekniske problemer, der ikke er udbedret. 25 2012 beretning CASE - Skadesag En skadesag med fugtskader efter revnede murvanger blev afvist, fordi ejeren – en andelsboligforening – havde udvist passivitet i forløbet. anmeldelse for, at forholdene blev udbedret inden ansvarsperioden for En andelsboligforening anmelder i december 2011, at der er entreprenøren og rådgiveren udløb. svære revner i murvangerne omkring altanerne på 1., 2. og passivitet og ingen dækning 3. sal, og at der trænger vand ind. Da andelsboligforeningen anmelder skaderne i slutningen af eftersyn og opfordring til ejer 2011, er skadebilledet kraftigt forværret. Der er nu store revner BvB gennemførte i 2002 i et 5-års eftersyn af ejendommen. i altanernes brystninger og i ejendommens facade på grund Eftersynet viste bl.a., at afløb og opkanter ved altanerne er af kraftige tæringer i altanernes bæringsjern. Da skaderne for små, hvilket medfører at overfladevand ikke ledes korrekt skyldes de forhold, BvB allerede havde beskrevet i 2002, væk, og at der forekommer opstuvning af regnvand. Det vurderer BvB, at andelsboligforeningen ikke har gjort tilstræk- forværres desuden om vinteren, når afløbene fryser til. Da keligt for at få afhjulpet svigtene inden for mangelafhjælp- opkanterne kun er 20 mm høje, løber vandet ind ved vindu- ningsperioden efter AB 92, og at muligheden for at udøve erne, ned bag fiberbetonskallen, ind bag den lette facade, ind regres derfor er tabt. i murværket og ned i etageadskillelserne. Resultatet er synPå grund af andelsboligforeningens passivitet afviser BvB delse med eftersynet – at andelsboligforeningen skulle sørge derfor at dække udbedring af de anmeldte byggeskader. Foto: BvB lige vandskader på loftet. BvB skrev derfor i 2002 – i forbin- 26 foto fra skills 2013 i aarhus | danmarksmester for murere Mathias Nielsen fra Herningsholm Erhvervsskole 27 2012 beretning økonomi Årets resultat viser et overskud på 6,7 mio. kr. og en egenkapital på 73,3 mio. kr. BvB har i foråret 2012 udarbejdet er ny prognose for økonomien for perioden 2013-2023. Prognosen viser, at egen kapitalen vil være stigende hen over hele perioden. ÅRETS RESULTAT overskud på i alt ca. 4,5 mio. kr. Det akkumulerede overskud Årsresultatet udviser et driftsoverskud på 6,7 mio. kr. Det på eftersyn siden 1990 udgør p.t. 93,8 mio. kr. positive årsresultat skyldes dels urealiserede kursgevinster på aktier og obligationer, dels overskud i forhold til hensæt- Samlede udgifter til to eftersyn telser. BvB’s egenkapital er som en følge heraf steget med 6,7 Der er i alt gennemført to eftersyn på 724 ejendomme (”ny mio. kr. til 73,3 mio. kr. ordning”). Den samlede udgift udgør i gennemsnit 42.000 kr. pr. ejendom. BvB kan bestemme, at 5-års eftersynet gennem- GI har i 1996-97 ydet BvB rentefrie lån på i alt 30 mio. kr. Lå- føres af BvB’s eget byggesagkyndige personale. I 2012 er nene forfalder i år 2020 med en afvikling over 3 år (2020-22). denne mulighed anvendt i otte sager. Både størrelsen af modtagne bidrag og forholdet mellem udgifter og hensættelser til eftersyn og skadedækning er be- SKADEDÆKNING Udgifter til skadesagsbehandling og udbedring tydelige faktorer i BvB’s økonomi. Der redegøres herfor i afsnit- Ultimo 2012 udgør de akkumulerede afholdte udgifter til be- tene TILSAGN OG BIDRAG, EFTERSYN og SKADEDÆKNING. handling og udbedring af skader i alt 63 mio. kr. Se specifikation under Nøgletal på side 31. Disse bruttoudgifter bliver TILSAGN OG BIDRAG reduceret med indbetalte ejerandele og indbetalte beløb i BvB’s aktiviteter finansieres ved bidrag, der indbetales for forbindelse med regres mod entreprenør og rådgiver på i alt ejendomme, der efter den 30. juni 1990 har modtaget tilsagn 18,8 mio. kr. Ovennævnte udgifter og indtægter vedrører om støtte efter byfornyelsesloven. Bidraget udgør 1,5 % af såvel afsluttede som verserende sager. Ultimo 2012 er der ombygningsudgiften. Der hensættes 1 % til eftersyn m.m. og således netto afholdt 44,3 mio. kr. til udbedring af skader. 0,5 % til skadedækning. Kommunen indbetaler bidraget, når ombygningsregnskabet er godkendt. Eventualbeløb Hvis eftersynsudgifterne er mindre end hensættelserne til Når BvB i forbindelse med eftersynene vurderer, at et forhold eftersyn, kan den ikke-forbrugte hensættelse overføres til ud fra en byggeteknisk vurdering er dækningsberettiget, re- dækning af fondens øvrige driftsudgifter. gistreres et eventualbeløb – i en note i regnskabet – svarende til den skønnede udbedringsudgift. Er der ikke indgivet ska- De samlede bidrag siden 1990 udgør ultimo 2012 322,5 mio. deanmeldelse inden to år efter eftersynets afrapportering til kr. Heraf udgør årets andel ca. 6,5 mio. kr. Bidraget forventes ejeren, slettes den pågældende eventualforpligtigelse, idet i 2013 at udgøre ca. 7,2 mio. kr. det antages, at forholdet er udbedret af byggeriets parter. For byggeskader, der anerkendes på grundlag af en skadeanmel- EFTERSYN Overskud på eftersyn delse, opgøres et eventualbeløb på tilsvarende måde. Når I sager efter ”gammel ordning”, skal der kun gennemføres ét Ultimo 2012 udgør det samlede eventualbeløb 12,5 mio. kr. eftersyn (5-års). I 2012 er der gennemført det sidste eftersyn på godkendte skadesager. Der er ingen eventualforpligtigelser af denne type. 1- og 5-års eftersyn har i 2012 resulteret i et fra eftersynssager i 2012. skaden er udbedret, slettes eventualbeløbet. 28 foto fra skills 2013 i aarhus | der lægges gulvbelægning PROGNOSE FOR FREMTIDIG UDVIKLING På formuesiden er der sket en gradvis omlægning af obliga- BvB har i foråret 2012 udarbejdet er ny prognose for økono- tioner til aktier, idet der er almindelig enighed om, at det mien for perioden 2013-2023. Prognosen viser, at egenkapi- samlede afkast herved kan forøges, uden at risikoen på lang talen vil være stigende hen over hele perioden. Det samme sigt øges væsentligt. På kort sigt er der dog risiko for større gælder for likviditeten frem til 2020, hvor der vil være et fald kursfald. BvB har fået mulighed for at placere op til 25 % af på grund af tilbagebetalingen af lånet på 30 mio. kr. til GI. aktiverne i aktier, og ultimo 2012 lå andelen på 21,7 %. BvB har desuden fået mulighed for at investere op til 20 % af sine Allerede året efter at lånet er tilbagebetalt (2023), viser prog likvide aktiver i virksomhedsobligationer. Ultimo 2012 lå an- nosen atter en mindre stigning i likviditeten. delen på 9,6 %. 29 2012 beretning regnskab Sammendrag – regnskabet i sin helhed kan rekvireres. 2012 2011 mio. kr mio. kr resultatopgørelse Bidrag 6,529 7,390 Eftersyn Hensat andel af årets bidrag -4,353 -4,928 Anvendte hensættelser til årets afholdte eftersyn m.m. 6,113 4,961 Forskydning i hensættelse til eftersyn 1,760 33 Udgifter til årets lovpligtige eftersyn -1,603 -1,914 Eftersyn efter regulering af hensættelser 157 -1,881 Skadedækning Hensat andel af årets bidrag -2,176 -2,462 Anvendte hensættelser til skader, jf. nedenfor 5,019 88 Forskydning i hensættelse til skadedækning 2,843 -2,374 Afholdte udgifter vedrørende anmeldte skader -5,788 -2,789 Ejerandel og regres m.m. 769 2,701 Skadedækning efter regulering af hensættelser -2,176 -2,462 Resultat af bidrag, eftersyn og skader 4,509 3,047 Administrationsudgifter Personaleudgifter -7,147 -7,316 Afskrivninger-267 -261 Øvrige driftsomkostninger -1,437 -1,827 Administrationsudgifter -8,853 -9,404 Finansielle poster 11,065 3,879 Resultat af primær drift 2,214-5,525 Modtaget tilskud Årets driftsresultat balance 6,723 -2,477 31.12.2012 31.12.2011 mio.kr mio. kr Aktiver Likvider og tilgodehavender 186,234 184,398 Passiver Egenkapital73,263 Hensat til eftersyn 8,442 Hensat til skadedækning 72,570 Hensættelser i alt 81,012 Skyldige omkostninger 1,958 Gæld til GI 30,000 Samlet gæld 31,958 Passiver i alt 30 66,539 10,203 75,413 85,616 2,242 30,000 32,242 186,234184,398 2012 beretning regnskab Sammendrag – regnskabet i sin helhed kan rekvireres. ultimo ultimo 20122011 nøgletal Bidrag i alt Antal sager med bogført bidrag akk.3.432 3.375 mio. kr mio. kr Indbetalte og tilgodehavende bidrag akk.322,5 Bidrag pr. sag Gennemsnitligt og afrundet bidrag Heraf hensat til eftersyn Heraf hensat til skadedækning 315,8 krkr 93,900 62,600 31,300 93,300 62,200 31,100 mio. kr mio. kr Hensat og anvendt til eftersyn Hensat til fremtidige eftersyn akk.205,737 201,384 Afholdte udgifter til eftersyn akk.-103,519 -101,915 Overskydende hensættelser, overført til driftsregnskabet akk.-93,776-89,266 Indbetalt og hensat til eftersyn, jf. balancen akk. 8,442 10,203 Hensat og anvendt til skadedækning Indbetalt og hensat til skadedækning Indbetalte ejerandele og regres Afholdte udgifter i forbindelse med skadesagsbehandling Afholdte udgifter til skadedækning Hensat til fremtidig skadedækning, jf. balancen Eventualbeløb pr. 31.12.2012 1) mio. kr akk.116,850 akk.18,790 akk.-9,668 akk. -53,402 akk.72,570 mio. kr mio. kr 114,673 18,021 -9,209 -48,072 75,413 mio. kr Principielt dækningsberettigede ved eftersyn vedrørende to sidste år 0 90 Godkendte dækningsberettigede skader, verserende sager 12,474 14,732 Eventualbeløb i alt 12,474 14,822 20122011 Pengestrøm mio. kr mio. kr Driftens likviditet Anvendt til nettoinvestering i obligationer Ændring af likviditet Beløbene er ikke regnskabsført, men fremgår af note til regnskabet. Beløbene søges i størst muligt omfang dækket af byggeriets parter. 1) 31 -3,464 4,762 1,298 3,425 -6,260 -2,835 2012 beretning organisation BESTYRELSE Direktion Advokat Jens Anker Hansen, Formand Lars Axelsen, adm. direktør, cand. polit. Ejendomsforeningen Danmark Inge-Marie Kryger, vicedirektør cand. jur. Sekretariatschef Claus S. Højte Lejernes Landsorganisation Direktør Jan Hansen Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Vicekontorchef Pia Færch – indtil 31.10.12 Afdelingsleder Åse Nielsen – fra 01.11.12 Kommunernes Landsforening MEDARBEJDERE PR. 31.12.2012 Områdechef Jane Drejer Nielsen Anette Zachhau, adm. rådgiver Københavns og Frederiksberg kommuner Frank B. Reigstad, bygningskonstruktør Helge Birkerod Aaquist, cand. jur. Johan Elsass Nørby, bygningskonstruktør Orla Christoffersen, arkitekt m.a.a. Pia Ildved Jensen, koordinator BvB har fælles direktion med GI. Der er indgået en administrationsaftale mellem selskaberne. REVISION KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Allan Pedersen statsaut. Revisor Jacob Lehman statsaut. revisor 32 BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er en selvejende institution, der blev oprettet ved lov i 1990. BvB’s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er ressortministerium. BvB´s formål er • at gennemføre eftersyn, • at yde økonomisk støtte til udbedring af skader, • at opsamle og formidle erfaringer af byggeteknisk art, • at deltage i andre aktiviteter, der kan fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 8232 2400 bvb.dk beretning 2012 © BvB maj 2013 Eftertryk tilladt med angivelse af kilde Foto: Jens V. Nielsen fotos beretning 2012 Repro: Scanpress Beretningen er i år illustreret med fotos Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen fra to uddannelsessteder for kommende håndværkere Print: Vilhelm Jensen & Partnere samt fra Skills 2013 i Århus. Oplag: 300 e r fa r i n g s f o r m i d l i n g g o d e ta g e g o d e vå d r u m eftersyn b e r e t n i n g 2012 skadedækning o r g a n i s at i o n økonomi h å n d væ r k e r e b yg g e s k a d e r efteruddannelse praktik tekniske skoler h o v e d f o r lø b temauddannelse d a n s k b yg g e r i b yg g e r i e t s u d d a n n e l s e r læring BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE
© Copyright 2024