1. No category

Juullimi ukiortaamilu
pilluaritsi
(Ib) Decembari amerlanerpaartatsinnut isumaqartarpoq juulli tamatumalu malittai. Sila taamaappasinngikkaluartoq,
juulli aajunaararsuanngorpoq. Meeqqat, inuusuttut utoqqaallu annerusumik minnerusumilluunniit juullimut qilanaaruteqartarput. Ilaasa qaangiunnissaa qilanaarisarpaat.
Taamaakkaluartorli tamannguatta pisarnertitut juullisiussaagut. Imaluunniit allatorujussuaq, tamanna kissaatigineqarsimappat. Kialuunniit qanoq juullisiussanerluni nammineq
aalajangersinnaavaa.
Decembarittaaq ilisarnaatigaa ukiup pisoqqap qaangiutilernera. Ukioq nutaaq juullerneraniit sapaatip-akunnera qaangiukkaangat aallartittarpoq. Ukiut tamaasa taamaattuarpoq.
Taamaakkaluartorli allaasoqartarpoq. Ukioq qaangiutilersoq
kingumut qiviaraanni ukiumut siulianut naleqqiullugu allaassuteqartarpoq. Ukiumimi nutaami neriuutit ukiumut qaangiuttumisut ittaraluartut, taamaattoq ilimagisat allaassuteqartarput.
Ukoq 2013 pinngitsoorani ukiumit qimalikkatsinnit allaanerusussaavoq. Naalakkersuinerup tungaa qiviaraanni kommunalbestyrelsimut apriilip aappaani 2013-imi qinersinissaq
malunnaateqarluartussaavoq, ingammik piffissami aalajangersimasumi.
2012 nutaaginnarnik pisoqarfiunngilaq. 2011-mili tamatumalu siornatigut Kalaallit Nunaata siunissai:aatsitassat,
tusartualerpavut. Oqaatsit aninneqartut amerlaqaat.
Neriulluarnartumillu pisoqalerunarpoq. Ukiulli qaangiuttut
qiviassagaanni aalajangiiniarneq paamaarunneqarsimaqaaq.
Innuttaasut soorunami pisussanut pingaartunut ilaatinneqartutut misigitinneqartariaqarput aamma paasititsiniaavigineqarsimasussaallutik. Kisiannili “mutinngorsimagunarpoq”
sunilluunniit nutaanik pisoqalersillugu, suugaluarpataluunniit, naak kinguaattoortoqareersimagaluartoq, kinguarsaaniarnermut patsisilersuutigissallugu inuttaasut naammattumik
ilaatinneqarnatillu paasititsiviginiarneqarsimannginnerassallugit.
Assersuutissaqqippoq Kujataani mittarfiliorniarneq. Naak
eqqortup tungaanut ingerlasoqarunaraluartoq, ukiut oqallinnermut ilaatigut piviusorsiunngitsunut atukkat amerlaqaat.
Ukioq manna kommuunitta paasisitsiniaasarnera pisarnermisut ingerlavoq. Tassani minnerpaamilluunniit siuariarnermik
kujataamlu
Nutaaq
Naqiterisoq / Udgives af:
Q-offset
Box 378 • 3920 Qaqortoq
Tlf. 64 29 69 • Mob. 49 44 60
e-mail: [email protected]
www.kujataamiu.gl
takusassaqanngilaq.
Qanittukkulli
borgmesterimit,
Kujataamiu sap.ak 49-mi tusarparput, pingaartorujussuusoq
kommuunimi sulisutut nunarsuarmioqataasutut kulturikkut
illussanillu titartaanikkut siuarsaaniarnermi Venedigimi
saqqummersitsinermut peqataasimaneq. Taakku aatsitassanik piiaanermut atassuseruminaapput. Paasissutissiissulli
taannaavoq.
Soqutiginarnerussagaluaqaarli paasissallugu, innuttaasuusugut –kommuunimi – suna pissarsiarigipput.
Nutaarsiassaavorli – ukiumut qinersiviusussamut isilernermi
eqqarsaallannartorujussuulluni, borgmesterip pingaarnerarmagu upernaaru “ qinersinermi isumaqatiginngisatta tunuartinnissaannut periarfissaqassasugut”. Paasissutissaq soqutiginarluinnartoq. “Demokrati malillugu ingerlatsinermi”
piviusut taamaappata, taava amerlaqisut demokrati qanoq
paasisarnerlugu nutaamik nalileqqittariaqassavaat.
Juulli ukiortaarsiornerlu qaangiuteriarpata, qaammatit tulliuttut pingasut qineqqusaarfiusussaapput. Qinersisartut
amerlanersaasa tamanna tusareersimavaat. Qularnanngilarmi
qineqqusaarutitoqarsuit tusaqqikkumaarivut.
Misilittakkattami takutereernikuuaat nutaarsiassaqarpallaarnavianngitsoq.
Neriulluaateqarsinnaavugummi.
Taassumalu tungaanut: Juullimi ukiortaamilu pilluaritsi.
Kujataani Asaasoq ApS
Sydgrønlands
Rengøring ApS
Postboks 527, 3920 Qaqortoq
Fax 64 19 41 • Mobil 49 31 32
Juullimi ukiortaassamilu
pilluaritsi
Glædelig jul og godt nytår
Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør:
Ib Benjaminsen
Ilioqqarneqarnera naqiterneqarneralu / Tryk og layout:
Q-offset v/Ib Benjaminsen
Tunniussiffissaq kingulleq:
Sidste frist for indlevering:
10. januar 2013
Normu tulleq saqqummeqqissaaq:
Næste nummer udkommer igen:
17. januar 2013
Glædelig Jul og Godt
Nytår
IB) December. For de fleste af os betyder det jul, og hvad
deraf følger. Selv om det ikke altid kan aflæses på vejret, er
julen lige foran os. Børn, unge og gamle ser med større eller
mindre glæde frem til juledagene. Nogle ser med glæde frem
til, at det hele er overstået. Men lad os alle fejre julen, som
vi nu gør traditionelt. Eller alternativt, hvis man har ønske
om det. Det står enhver frit for at få det bedste ud af julen.
Men december indvarsler også, at et år snart er omme. Et nyt
starter en uges tid efter julen. Det er det samme hvert år. Men
alligevel er det anderledes. Et tilbageblik over det gamle år
indeholder altid nyt i forhold til året før. Og selv om forhåbningerne for det nye år til dels er de samme som sidst, så er
forventningerne ofte anderledes.
Året 2013 vil med garanti være anderledes end det år, vi nu
er på vej til at forlade. På den politiske front er det specielt
kommunalvalget den 2. april 2013, der vil sætte sit præg, i alt
fald en overgang.
Men alt har ikke været nyt i 2012. Allerede i 2011 og tidligere hørte vi om Grønlands fremtid: Råstofferne. Der bliver talt
og talt og talt. Det ser da også ud til, at der sker noget i positiv retning. Men set hen over de forgangne år vil man nok
mene, at der er gået meget, meget langsomt.
Befolkningen skal naturligvis inddrages eller i alt fald informeres om store og vigtige tiltag. Men det er åbenbart blevet
“moderne”, at modstandere af nyt, hvad det så end måtte
være, bruger en påstået manglende inddragelse af og information til offentligheden som alibi for at forhale noget, som
i forvejen er stærkt forsinket.
Et grelt eksempel herpå er også lufthavnsspørgsmålet i
Sydgrønland. Det ser ganske vist ud til at gå den rigtige vej.
Men tæl lige sammen hvor mange år, der rent faktisk er
spildt med snak og herunder ikke mindst usagligt snak.
nens folk som verdensborgere eksempelvist deltager i kulturog arkitekturfremstød i Venedig. Det kan være lidt svært at
se koblingen til minedriften. Den er der dog. Men det ville
være meget mere interessant at få at vide, hvad vi – kommunen – så rent faktisk fik ud af denne rejse.
Nyt er det dog – og her på tærskelen til et valgår også ganske tankevækkende, at den siddende borgmester værdsætter,
at vi “til næste år har mulighed for at fravælge ikke meningsfæller”. Det er en ganske interessant oplysning, men hvis det
reelt er et udtryk for, at der “arbejdes ud fra demokratiske
princippet”, så må mange nok have revideret deres opfattelse af demokrati.
Når julen og nytårsfestlighederne er vel overstået, vil de følgende 3 måneder stå i valgkampens navn. Langt de fleste
vælgere har hørt det før. Nu vil vi imidlertid komme til at
høre det samme valgflæsk som sædvanligt. Med bagagen
fuld af frustrationer forventer vi ikke ret meget nyt. Men vi
kan da trods alt have forhåbninger herom.
Indtil da: Glædelig Jul og Godt Nytår.
SÆLGES
Tidsskriftet Grønland, komplet ubeskadiget
samling fra og med første årgang (1953) til
og med årgang 2006, ubeskadiget, indbundet m. læderryg, ialt 53 årgange
(53 bind).
Hos landsarkivaren i Nuuk vurderet til
200,- kr. pr. bind, ialt 10.600 kr.
Sælges for 10.000,- kr.
Finn Lynge
tlf. 642204
Med hensyn til herværende kommunes information er alt
også ved det gamle. Men her er der end ikke det mindste
fremskridt at se. Vi har dog for nylig fra borgmesterens side,
Kujataamiu i uge 49 / 12 hørt, at det er vigtigt, at kommu-
Isikkorikkusukkuit taava ikiorsinnaavitsigit.
Isarussat, kontaktlinsit, seqinersiutit pinnersaatillu.
Vil du se godt ud, så kan vi hjælpe dig.
Briller, kontaktlinser, solbriller og smykker.
Pisisartuvut juullimi ukiortaassamilu
pilluaqquavut.
Vi ønsker alle vore kunder
glædelig jul og godt nytår.
K U JATAA N I
ISARUSSAT
BRILLER & KONTAKTLINSER
GULD & SØLV - URE
tlf.: 64 15 12 - fax 64 15 39
Kujataani Inuit Ataqatigiit kommunalbestyrelsimi
ilaasortaasa paasissutissiinnerat
Inuit kujataani 7500-t missaaniippugut inuunitsinni avatangiiseralugit pinngitsoorsinnaanagillu inuussutissarsiutit ukiorpassuarni ineriartortissimasat uummasuuteqarneq, puisinik arfernillu
piniarneq, sinerissami avataanilu aalisarneq, narsaateqarneq,
angallannikkut sullissinerit, takornariaqarneq, peqqinnissaqarfinni sullissineq, inunnik kiffartuusiviit - soorlu meeqqanut
inuusuttunut utoqqarnullu paaqqutaqarnerit, inissianik illunillu
sanaartornermi sullissinerit, minnerunngitsumillu meeqqanut
inuusuttunullu ilinniarfiit qitiutillugit.
Kujataani inuusuutissarsiornikkut ukiuni makkunanerpiaq
annertuumik aningaasarsiornikkut ineriartortitseqataaffigalugit
akuuffigalugillu suli ataatsimoorfissaqarpugut.
Aatitassarsiorneq, kiisalu kujataani avatitsinni suli uuliasiornermik misissuinissat ingerlanneqartussaasunut kivitseqataanissarput pingaaruteqarluinnarpoq. Pilersaarusiornernut assigiinngitsunut akuunikkut ilinniagaqassutsikkullu qaffasissunut inuusuttortavut kajumissaarlugit peqataalernissaat aqqutissiuuneri suli
qaffassarnerusariaqarpoq.
Ilaatigummi taakuusussaammata ukiuni makkunani ilinniarluarsimasut inuuniarnitsigut napatinniarnitsinilu tunngavisseeqqataasussaaneri pissutigalugit taperserluinnartariaqakkavut.
Aamma ineriartortitsinermi ataatsimut sammivilimmik anguniaqarnissarput pinngitsoorsinnaanngilarput Kujataani namminersortut aatitassarsiorfinni uuliasiorfinnilu kiffartuusinernut
ilaalluinnarnissaat. Nalunngilarput suliniutinut inuit arlalissuit
piareersarlutik nalimmassarfigigaat, taamaattumik suliffissarpassuit kiffartuusinerniit aningaasatigut kaaviiaartissinnaalernissaat isumalluarnarlutik.
Taamatut saqqummiussaqarnitsinni pissutaavoq Nunatsinni
avammut tunisassiornitta aalisakkanik saniatigut aningaasarsiornitsinni aatitassarsiorfiit arlalissuit aningaasarsiorfissatut
aallartikkaluttuartut aqqusaaleratsigit makkuusut; Naluneqanngitsutuut
Isukasiani
savimminissarsiorferujussuaq,
Avanersuarmi Citronen Fjord-imi zink aqerlussarujussuarlu,
Qassimiut avannannguani Isortumi savimminissarujussuaq titanium vanadium-imilu, Killavaat Alannguani Kangerluarsummi
niobium tantal zirkomium ”Ujaqqat Qaqutigoortut”,
Niaqornaarsummi Uunnartup kangerluani guulti, Nalunami
guulti, kiisalu aluminiummiliorfissarujussuaq Maniitsumi.
Kommune Kujalleq ukiuni kingullerni aningaasatigut killilimmik innuttatsinnut tunniussaqarsinnaasariaqarsimavugut.
Ilaatigut akileraartarnermi siumoortumik annertuvallaamik
Namminersornerusuniit siumoortumik tapiissuteqarsimaneq
naatsorsuinilliorsimanerup kingunerisaanik annertuumik akiligassinneqarsimanerput tunngavigalugu. Tamanna kommunit
pisoqqat ingerlagallarnerini pisuneersut ajoraluartumik akiligassarilersimagatsigit. Kisianni partiit tamatta kommunalbestyrelsimi suleqatigiilluarsimanitsigut - ajornartorsiornerit assigiinngitsut aqqusaarsimagaluarlugit aammalu atuarfiit inissiallu
arlariit oqummik eqqugaasimaneri aningaasartuutigisariaqarsimallugit. Maanakkut qujanartumik aningaasat kaaviiaartinniakkavut 2013-mi 480 mill. koruuniupput ingerlatsinermut sanaartukkanullu 456 mill.-nit atugassarilerlugit. Taamaattumik neriunarpoq ukiuni tulliuttuni 2016 tikillugu kommuuni aningaasatigut aqutsilluaruni kiffartuuniakkat tamarmik inatsisit naapertorlugit aningaassaliiffigisarnissaat ernumanarpallaarani.
Soorunami suna tamarmi pitsaanerusumik inerniliiffigineqar-
sinnaavoq. Inuit Ataqatigiinniit kissaatigisimavarput kommunitta politikkikkut aqunneqarnera suli nalimmassarfissaqartoq
kommunitoqaasimasut ingerlasimaneri suli arlalitsigut ingerlatsinikkut atuupput. Nunaqarfinni aqutsineq oqartussaaqqataanermik pisussaaffeqarnerinillu pissusissamisoornatik iluarsisariaqarlutik. Kiisalu ingerlatsiviit nalilersuiffigeqqittariaqarneri piffissaasoraarput atorfeqartitsinerillu naliliiffiginissaat piumasarisimallutigit. Aaqqiiffiginiarlugit partiit tamarmiulluta februarimi alloriarfiginiarlugu isumaqatigiinnikkut aalajangersaaffiginiarneqarput.
Innuttaasut oqalliffiini soorlu tusagassiorfinni/Kujataamiu
Nutaami, kommunalbestyrelsillu innuttaasunik katersortitsisarnerini peqataalluartarsimasut qutsaviginiarpavut - isumaanik
kommuunitsinni iluatinnartutut isigisariallit ingerlateqqittarsimavagut naliligassanngortittarlugit. Soorlu Qaqortumi mittarfissamut tunngasoq. Utoqqaat illuata Ajarsuasiip allinissaanut
tunngasoq, atuarfiit, inissialiortiternernut tunngasut, sanaartugassanullu allanut sammivillit kommunitsinnut iluaqutinngortussatut isumaqataaffigalugit ingerlateqqinneqartarsimapput.
Neriuppugut kommunalbestyrelseqativut, ingerlatsivinni sulisut, inuillu tamassi 21. decemberimi ullukinnersiorluarumaartusi Juullimi Ukiortaassamilu iserluarnissassinnik kissaallusi,
minnerunngitsumik ukiumi qaangiutilersumi qanigisanik qimagussimasunik annaasaqarsimasut qamannga pisunik misiginneqataaffigigerusuppavut.
Lisbeth Søvndahl Pedersen, Debora Kleist, Ingemann Dorph
Sinnerlugit
Lasse Davidsen
Sullittakkavut suleqatigisarsimasavullu
juullimi ukiortaassamilu
pilluaqqusivugut.
Vi ønsker alle vore kunder og
forretningsforbindelser en rigtig
glædelig jul og godt nytår.
Postboks 420, 3920 Qaqortoq
Tlf.: 64 20 44 - Fax: 64 20 45
Mobil: 49 38 69
E-mail: [email protected]
QAQORTUMI NAPPARSIMAVIK
QAQORTOQ SYGEHUS
Jullimi Qaqortup Napparsimaviata ammaffisai
Maluginiaqqussavarput nakorsiartarfik ullorsiorfinni matoqassammat.
Nakorsiarfik aammalu piffissamik inniminniisarfik (64 80 80) naliginnaasumik
ammassapput sisamanngorneq 27/12 aammalu tallimanngorneq 28/12.
Iisartakkanik aallertarfik nalliuttuni matoqqassaaq, naammattunik iisartagaqarniaruit
aallerfissaq kingulleq 21/12
Pingasunngorneq 2.Januar piffissamik inniminniisarfik, iisartagalerivillu
matoqqassapput.
Innuttaasut tamarmik juullisiorluarnissaanik eqqissinartumillu ukiortaarsiornissaanik
kissaaparput.
Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga
Inge Kolby Pedersen
Peqqinnisaqarfiup immikkoortortaani peqqissaasut pisortaat
Åbningstiderne i julen på Qaqortoq Sygehus
Vi skal gøre opmærksom på, ambulatoriet har lukket for almindelige konsultationer i
alle helligdagene.
Ambulatoriet og tidsbestillingen ( 64 80 80 ) vil have almindeligt åbent i dagene torsdag
d. 27/ 12 og fredag den 28/12 mellem jul og nytår.
Apoteket har ligeledes lukket I alle helligdagene, så skal du have medicin nok til julen
over, er fredag den 21/12 den sidste mulighed før julen.
Onsdag den 2. januar er der ligeledes lukket for tidsbestillingen samt i apoteket.
Vi ønsker alle borgere en rigtigt glædelig jul samt et fredeligt nytår.
Med venlig hilsen
Inge Kolby Pedersen
Ledende regionssygeplejerske
Postboks 512
•
3920 Qaqortoq
•
Telefon + 299 64 22 11
•
Telefax +299 64 23 66
Det er håbløst
af Leif Ellebæk Motzfeldt, Aalborg Øst
Det ligger ellers ikke til mig at være opgivende. Men troen
på, at man kan få en dialog i gang med Kommune Kujalleq
og troen på, at der fra den kant vil fremkomme blot en anelse af de mest basale oplysninger og af den relevante information, der burde komme af sig selv, er borte. Det lader sig
åbenbart ganske enkelt ikke gøre. I alt fald ikke med den
politiske og administrative sammensætning, der findes i dag.
Det må være konklusionen efter de seneste 4 års ihærdige
forsøg på at få en dialog i gang og lige så mange års forgæves venten på oplysninger og information fra kommunen.
Det er dog en trøst, at jeg ikke er alene. Flere andre har forsøgt. Senest har Rie Oldenburg skrevet et indlæg, som hun
også har gjort det før. Særdeles relevante synspunkter og
spørgsmål.
Nu er der så kommet ikke blot 1, men hele 3 svar i forrige
nummer af Kujataamiu. Men hvilke svar. Bortset fra, at der
langt fra svares på alle punkter, er de kortfattede svar, der
kommer bedst tjent med at blive forbigået. Tynde og intetsigende, som de er. Selve essensen af Ries indlæg glider de 3
politikere mere eller mindre elegant udenom. Det er ikke kun
svar, vi efterlyser. Der efterlyses indformationer og oplysning, så spørgsmålene måske endog bliver unødvendige.
Jeg er da bekendt med, at også andre har forsøgt at få konkrete svar på konkrete spørgsmål. Uden resultat. Selv inden
for så relevante emner som lufthavn, kommuneplanlægning
og politisk inhabilitet. Det er simpelthen under al kritik og
langt under lavmålet. Jeg vil helst ikke blive for konkret for
ikke at komme over i noget, der måske af nogen som en slags
“forsvar” for dem selv vil blive betegnet som person fnidderfnadder. Men de ansvarlige, både på det politiske og det
administrative niveau, burde selv være klar over det.
Rie har ret. Der bruges en bunke penge på visse områder og
ting, som er aldeles værdiløse for borgeren. Særligt, når
udgifterne ikke ledsages af rimelige forklaringer, giver det
grobund for kritik og mistillid. Kommunens informationspolitik – den skrevne eller den uskrevne – er totalt til grin, lige
så vel som den aktive information – som altså stort set ikke
findes – er det. Eller rettere: Er det borgerne, der er til grin,
fordi der betales for noget, som man aldeles ikke får?
Jeg er ganske vist ikke selv længere stemmeberettiget i
Kommune Kujalleq, men det er vel tilladt alligevel at interessere sig for kommunens ve og vel og særligt fremtid. Det
er dog særdeles vanskeligt, da man er henvist til at bruge
kamik-posten. Kommunen er lige så lukket som Nordkorea.
Der skal nok i de nye år og et par måneder frem komme et
del “pip” fra håbefulde kandidater. Men hvis det er de
samme skrig fra de samme gamle ravne og måger, som vi har
hørt ved tidligere lejligheder, kan det være lige meget. Det
ville være rart – og til gavn for hele kommunen, måske
endog en forudsætning for at få vendt skuden – hvis der kom
en række nye musikkere, der forstår at spille en anden slags
musik med andre toner, end vi er vant til.
Lidt kommer der dog frem i medierne. Men det, der dog
kommer, kan groft rubriceres i 2 kategorier. Den ene, hvor
særligt politikere kan få deres eget billede i en landsdækkende avis – og endnu bedre i KNR, hvor man personligt kan
brøste sig af, at et eller andet er lykkedes eller at noget er
godt, hvor man så tager æren. Fortjent eller ej.
Den anden del er, når journalisterne fra Sermitsiaq / AG eller
KNR indhenter kommentarer til, hvad andre har gjort eller
sagt. Politikernes og embedsmændenes interesse i (?) og
evne til af eget initiativ at fremkomme med væsentlige og
relevante ting, som borgerne har krav på at blive informeret
om, og for manges vedkommende rent faktisk interesserer
sig for, er ikke til stede.
Et af sommerens “hits” var inhabilitets-sagen med formanden for det såkaldte trafikudvalg. Sagens er faktisk alvorlig,
men det er åbenbart ikke gået op for hverken politikere eller
embedsmænd. Politikerne tier sagen ihjel, og embedsmanden dækker sig ind under, at det er “politikernes bord”. Den
er altså bare ikke holdbar. Habilitetesreglerne findes, og de
skal tages alvorligt – hvor vil vi ellers ende?
Kommunalbestyrelsen må da i den givne situation i de mindste i al offentlighed tage stilling til spørgsmålet.
Kommuneplanen. Er den død? Offentligheden hører INTET
hertil. Hvad sker der? Er
offentlighedsfasen overstået?
Har man taget nogen af indsigelserne til efterretning?
Hvorfor kan man ikke se en
række af delelementerne i
planen på nettet - filerne kan
ikke åbnes? Hvorfor blander
man fremdeles en mulig vej
fra Qaqortoq over Narsaq til
Narsarsuaq med Narsarsuaqs
udbygning samtidig med en
lufthavn ved Qaqortoq samt
flytning
af
Grønlands
Kommando sammen i en stor
pærevælling?
Kujataani Sullissivik ApS
Sydgrønlands El ApS
V/ Per Holm
Alt i EL
Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi
Glædelig jul og godt nytår
Efterlysning: Hvad er de reelle planer og politiske ønsker
og mål?
Nunaqarfinni
periarfissat
Kujataani nunaqarfinni ineriartornissamut
piukkunnaatillit sammillugit ataatsimeersuarnerit.
- Kujataani nunaqarfinni piukkunnartorpassuaqarlunilu periarfissarpassuaqarpoq” taama oqarpoq Kommune Kujallermi
inuussutissarsiornermut suliffeqarnermullu ataatsimiititaliap
siulittaasua Kalistat Lund aamma Teknikkeqarnermut ataatsimiititaliap siulittaasua OIe Mølgaard-Motzfeldt, sapaatip
akunnerani kingullermi Kujataani nunaqarfinni aqutsisut
nunap immikkoortuani ineriartortitsinissaq pillugu marloriartumik ataatsimeersuareernermi. Ataatsimeersuarnerni
kommunip ineriartortitassatut toqqagai pingasut, nerisassiassat, takornariaqarneq aamma aatsitassat, aallaavigalugit
nunaqarfinniit piviusunik siunnersuuteqarlutillu pingaarnersiuipput, Kommune Kujallermi tusagassiuutitigut nalunaarummi allassimavoq.
Kujataani nunaqarfinni takornariartitsisarnerup ineriartortinneqarnissaanut piukkunnaatilerujussuuvoq, tamatumani
sammisassanik neqeroorutit ineriartortinnissaannut, unnuisarfinnut aamma takornarissanut takuniagassanik pitsaanerusunik sullissisarnissamut isumassarsiarpassuaqarpoq.
Kiisalu kissaatigineqarpoq suli annerusumik nunaqarfinni
takornarissanut paasissutissiisarfiit nunaqavissunik inuttalerneqarnissaat, taakkumi nunartik, eqqartik kulturertillu ilisimaaraat.
- Taamaattumik piviusumik suliniutaavoq nunaqavissunik
takornarissanut angallassisoqartarnissaanik imaanilu isumannaatsuunissamik pikkorissartitsisarnissat nunaqarfiit
akornanni, takornariaqarnermut pisortat aamma inuussutissarsiornermut suliffeqarnermullu ingerlatsivik suleqatigalugit. Anguniagaavoq, nunaqarfimmiut siunissami annerusumik takornariartitsinermi inuussutissarsiornermilu periarfissani suliffeqarnissaat, Kalistat Lund nangippoq.
Kujataa nerisassaasivissuuvoq aamma kalaallit tunisassiassaataannik kisiartaasunik tunisassioreerpoq.
- Kisiannili atugassarititaasunut piumasaqaatit suli unamminartoqaqaat, tamatumani sinerissami assartuinermut aningaasartuutit pissutigalugit nioqqutissanik eqqussukkat unammillernissaat ajornakusoortartittorujussuuaat. Kommune
Kujallermiit siunnersuutigineqareersimavoq nioqqutissanut
aalajangersimasunut assartuinermut tapiissuteqartitsinissaq,
aamma eqqarsaatigisariaqarpoq nioqqutissat eqqussukkat
akitsuutaanik allanguinissaq akit appasitsinniarlugit taamaalionikkullu kalaallit tunisassiaannik atuineq siuarsarniarlugu,
ataatsimiititaliani marluusuni siulittaasut taama siunnersuuteqarput.
Ineriartortitsinissamik isumasioqatigiinnerit marluusut oqaaseqaateqarput, piviusunik periusissanik siunnersuussiornikkut.
Isumasioqatigiinnernit marluusunit kissaataasorujussuuvoq
nunaqarfinni aqutsisut, kommunalbestyrelsip kommunillu
oqaloqatigiittarnerisa pitsanngoriartinneqarnissaat suleqatigiinnerullu nukittorsarneqarnissaa, taamaattumik ersarissumik peqataasuniit kissaatigineqarpoq, isumasioqatigiinnerit
ingerlateqqinneqassasut 2013-p naalernerani.
Veneria pillugu paasissutissiineq
Veneria ammasarpoq 10:00-miit 15:00-mut.
Aallissaguit piffissaq qulaani allassimasoq
atorlugu aallissaatit, tunniukkiartorniarukulu
aamma piffissaq qulaani allassimasoq malissavat.
Veneriamut quumik tunniussisimagaanni, ullut
14-nit tikillugit akissutimik utaqqisoqarsinnaavoq. Taavalu qooq negativiuppat (nappaateqarsimanngikkuit) sianerfineqarnavianngilatit.
Eqqaamallugu Veneriamut quiffissannik aalleruit adressit mobilillu normua tunniutissagakkit.
Information om Veneria
Veneria har åben fra 10:00 Til 15:00
Du skal bruge overnævnte tid, når du skal
hente eller aflevere veneriasæt.
Når du har afleveret din urin, kan du vente op
til 14 dage på svar. Men hvis din urin er negativ bliver du ikke ringet op.
Husk når du henter urinsæt skal du oplyse din
adresse og mobil nummer.
Ambulatoriet
Qaqortoq Elektronikservice ApS (Qaqortoq Vagtservice ApS)
Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71
E-mail: [email protected]
Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi
Glædelig jul og godt nytår
Alluitsup Paani
tunitsivimmi ulappattut
Travlhed på indhandlingsstedet i Alluitsup Paa
Polar Eqaluk, Kujataani Banankarsimi aalisarnissamut akuerisaasimasoq, aalisarnermi ingerlallualeruttorpoq.
Ullumikkut umiarsuup karsit aalisakkanik imallit 300-t usingiarpai. Aalisakkat tisaneqassapput tarajorterneqarlutillu,
taamaalilluni Narsaq Seafoodip Alluitsup Paani tunitsiviani
ulapittoqalersimavoq.
Polar Eqaluk, der har fået licens til at fiske i Banankassen i
Sydgrønland, har fået rigtig godt gang i fiskeriet.
I dag lossede skibet 300 kasser fisk. Fiskene skal flækkes og
saltes, så det har skabt travlhed på Narsaq Seafoods indhandlingssted i Alluitsup Paa.
Fabrikschef Klaus Nuka Andreasen udtaler: ”Vi er meget tilfredse med at skibet fik licens og håber at ordningen fortsætter. Lige nu giver de mange fisk beskæftigelse til 10 mand
på fabrikken og 7 på trawleren, så det er rigtig godt for både
virksomhed og bygden her.”
Også fra Kommune Kujalleq er man yderst tilfreds med at
der er blevet åbnet op for fiskeriet og glæder sig over de nye
arbejdspladser. Kommune Kujalleq har bistået virksomheden med opkvalificeringskursus, så medarbejderne er også
parate
Formand for Erhvervs – og arbejdsmarkedsudvalget Kalistat
Lund udtaler:” Det er rigtig godt at der nu igen er aktivitet i
Alluitsup Paa og vi er meget tilfredse med de nye arbejdspladser, som fabrikken giver. Vi håber derfor at ordningen
med fiskeri i Banankassen gøres permanent til glæde for hele
bygden.”
Fabrikkip pisortaa Klaus Nuka Andreassen ima oqaaseqarpoq: ”Iluarisimaaqaarput umiarsuaq akuersissuteqalermat
neriuutigaarpullu aaqqiissutaasoq ingerlateqqinneqassasoq.
Maannakkorpiaq aalisakkat angutinut 10-nut fabrikkimi
suliffissaqartitsipput aamma angutit 7-t kilisaamiipput, taamaattumik tamanna suliffeqarfimmut nunaqarfimmullu iluaqutaasorujussuuvoq.
Aammattaaq Kommune Kujallermit iluarisimaarnaqaaq,
aalisarnissamut ammaasisoqarsimanera nuannaarutigaarpullu nutaanik suliffeqalernera. Kommune Kujalleq suliffeqarfimmut ikiuusimavoq piginnaneqarnerulernissamik pikkorissartitsinermi, taamaalillutik sulisut aamma sulilernissamut
piareersimalersimallutik.
Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu ataatsimiititaliap
siulittaasua kalistat Lund: ”pitsaalluinnarpoq Alluitsup Paani
suliffissaqaleqqinnera, suliffiillu nutaat fabrikkimi pilersinneqartut iluarusimaarutigeqaagut. Taamaattumik neriuutigaarput Banankarsimi aalisarnissamik aaqqiinerup ataavartunngortinneqarnissaa nunaqarfimmut tamarmut nuannaarutaasussaq.”
Juullilerpoq / Ukioq
naalerpoq 2012
Juullilernerani, Ukiullu naalernerani pissusissamisoorpoq
Peqatigiiffigisaminngaaniit qutsaseqassalluni.
Ukioq 2012 pisarnertut Peqatigiiffik Q.S.P. innuttaasunut
assigiinngitsunik aaqqissuusinernik ingerlataqartarsimavoq. Qujanavissumillu innuttaasuniit aaqqissukkat assigiinngitsorpassuit ingerlattarsimasavut ukiup ingerlarnga,
ornigarneqarluarlutillu peqataaffigilluarneqartarsimapput.
Taamaasilluta oqarsinnaalerpugut; Ukioq 2012 Q.S.P.-mut
ajunngunngivissimasoq.
Siulersuisullu nutaat tassunga killiinarnianngillat. tassami
Ukiumi nutaasami pilersaarutit assigiinngitsut, siunnerfeqartumik pilersaarusiorneqaleruttormata.
Peqatigiifimmiillu pinngitsoorusunngilagut, 2012 ingerlanerani innuttaasut, suliffeqarfiilllu ingerlatanut assigiinngitsunut tapersiinikkut suleqataanernullu peqataalluarsimasutqamannga pisumik Ukioq naalersoq isigalugu qutsavigingaarpagut nerulluta ukiumi nutaasami suleqatigiinivut kusanartoq ingerlateqqissagipput.
Matumani qutsavigingaarpagut nunami maani innuttaqativut qasusuillutillutik Peqatigiiffilerinermik suugaluanilluuniit, ukiumi nutaasami nukiit ingerlatsinerminni pigisatik
ingerlateqqissagaat.
Maanngaanniit juullimi
ukiortaassamilu pilluaqquassi.
Herfra ønsker vi jer allesammen
glædelig jul og godt nytår.
Meerartatta, inuusuttattalu innuttaasullu allat, sunngiffimminni ajunngitsumik atugassaqarnissat anguniarlugu
suliaqartugut perusoqigatsigu.
Taamannak qujavugut juullisiorluarnissassinnik Ukiumilu
nutaasami ajunnginnerpaamik kissaallusi pilluaqquassi.
Ikinngutinnersumik Inuulluaqqusilluta
Qaqortumi-Sisorartartut-Peqatigiiffiat-ni Siulersuisut.
De fortabte generationer
De seneste episoder med butiks-, hjemmerøverier og røveriske overfald er nok desværre en tendens vi må forvente eskalere på sigt. Vi må forvente en forråelse og en afstumpethed
i fremtidens kriminalitet, hvor flokmentaliteten samler de
desillusionerede unge i bander, og hvor succeskriteriet er
hvem der laver det værste! Der er en hel generation af unge
i Grønland der er tabt på gulvet.
Det er den generation der primært er opvokset hos en enlig
forælder. En forælder, der gennemsnitlig ingen uddannelse
har, og enten lever af lavindkomstjobs eller går den kommunale tiggergang. Det er en opvækst der er præget af mange
søskende og økonomisk afsavn.
Men dog mest præget af forældre hvor den blivende forælder
har manglet de basale opdragelsesmæssige evner og har gjort
det til sin karriere at belaste det sociale system, og hvor den
anden forælder glimrer ved fuldstændig at nægte at tage
ansvar.
Det gælder særligt de mange fædre, der stolt proklamerer at
de har fået endnu et barn, men dog alligevel konsekvent
nægter at tage enten økonomisk eller menneskeligt ansvar.
For der findes desværre unge i en hel generation der er vokset op med en træt moder der ser det som sin opgave at prøve
at være venner med sine børn – det letter mange af de dagligdags problemer – i stedet for det hårde arbejde med at
være en forælder for dem.
Og en fader man enten ikke ved hvem er - eller en fader der
selv langt hen ad vejen er et barn! Det vil sige at særligt drengebørnene vokser op uden at have en mandlig kønsrolle at se
op til – eller nogle til at sætte de grænser der skal udvikle
børnenes evner til at forstå det omgivne samfund.
Dette er ikke sket fra den ene dag til den anden. Det er sket
over mange år, hvor en lille tendens vokser sig større og større i det manglende arbejde for at bryde den sociale arv. Ingen
burde i realiteten være særligt overraskede. Vi lever i et samfund der i den grad har et mandligt opdragelsesmæssigt
underskud. En større procentdel af børn vokser op hos en
enlig moder.
De fleste kommer i Institutioner hvor langt hovedparten er
kvindelige pædagoger. Og situationen bedres ikke i folkeskolen hvor også de kvindelige lærer dominerer. Det giver
grobund for disse forvirrede drenge til at blive endnu mere forvirrede! Og værst af alt… at de jo også
vokser op og bliver endnu mere
forvirrede og ansvarsløse fædre! Derved indgår vi i en ond
og negativ spiral der kommer til at kræve et næsten umenneskeligt arbejde at redde.
Men det kræver at de ansvarlige aktivt sætter initiativer i
gang, der målrettet, opsøgende og løsningsorienteret finder
og identificerer problemerne.
Og gør noget ved det. Helst inden det er for sent. At sidde på
socialkontoret og blot underskrive den ene rekvisition efter
den anden løser intet. Faktisk er det måske en del af problemet?
Jeg ser nogle af disse unavngivne, i dag voksne unge mennesker. Nogle af dem uden mulighed for nogensinde at erhverve sig et ærligt stykke arbejde. De hæmmes af deres manglende basale skolefærdigheder, men måske mest af alt deres
ugidelighed og manglende evne for tilpasning. Når jeg ser
disse eksistenser undrer jeg mig over hvad de lever af? De
må da også have et sted at bo?
Og penge til benzin til deres knallerter skal de også bruge?
Derfor spørger jeg lige ud: er de blevet hjulpet af de kommunale instanser til at kunne få en lejlighed eller anden bolig?
Er det også de kommunale instanser der betaler for denne
husleje? Er det også de kommunale instanser der betaler for
at de reelt har noget at leve af? Med andre ord: er det de
kommunale instanser der reelt finansierer byens ungdomsbander?
I den forbindelse vil jeg også meget gerne vide hvilke krav
vi som samfund stiller til disse unge. For mig at se virker det
hele som en misforstået gavebod. En gavebod doneret af
hårdtarbejdende folks penge.
Det må sku høre op!
Det er på tide at et ansvarligt samfund rejser sig op fra sin
tunge ende og hiver disse problemer op med rode. Vi skal
ikke blot kræve noget af de unge, men vi skal også i langt
højere grad kræve af forældrene. Det nytter ikke noget at de
ansvarlige instanser sidder gemt i deres kontorer og tænder
røgelseslys for at bede til at problemet forsvinder af sig selv.
Det gør det ikke. For lige meget hvor længe, og tit, vi lukker
øjnene, så løser problemet ikke sig selv.
OLIECOMPAGNIET ApS
Telefon 64 21 80 • Fax 64 26 72
Atuisartugut tamaasa juullimi
ukiortaassamilu pilluaqquagut.
Alle vore kunder ønskes en
glædelig jul og godt nytår.
Automaterne er åben alle dage
Vi skal som samfund turde sige det der også er svært at sige.
Nemlig at nogle mennesker ikke er klare til at blive forældre.
Enten fordi de er for unge, eller fordi de reelt ikke er åndligt
modnet til den opgave det er at opfostre et barn. Hertil burde
de ansvarlige instanser have værktøjet til at – undskyld det
lyder hårdt – kunne fjerne barnet eller forstret. Dette er selvfølgelig i yderste konsekvens, for der burde satses langt tidligere, der gør at den ultimative situation med fjernelse ikke
sker.
Unge og umodne kommende forældre burde i langt højere
grad bearbejdes i kurser der forbereder dem på de kolossale
ændringer deres liv vil få når de får børn. Man burde indføre en form for ”kørekort”, eller prøve, på det at blive forældre.
Man burde hive de uansvarlige fædre ind og påberåbe sig et
krav om ansvarstagen. For det er reelt ikke deres barn hvis
ikke de tager ansvar. Det er kommunens barn. Og i sidste
ende – vores alle sammens barn.
Nu er det ikke alle enlige der er dårlige forældre. Tværtimod.
Det virker stadig som om der en dominans af gode og hårdtarbejdende forældre. Og faktisk findes også forældre der i
samme dårlige situation bryder den sociale arv, og opdrager
deres børn til at tage en uddannelse og lære at klare sig selv.
Deres børn skal nok vokse op og blive sunde og veltilpassede medlemmer af vores samfund. Og derved opstår faktisk
endnu et problem, nemlig at der findes A og B børn i dagens
Grønland.
De børn der har muligheder… og de børn der har alle odds
imod sig. Derfor er det så afgørende vigtigt at der bliver taget
et ansvar. Et aktivt ansvar.
Qaqortoq
VVS-Service ApS
Boks 59 • 3920 Qaqortoq
Fali. . . . 49 41 11
Alt i vand, varme og sanitet
samt oliefyrservice
Juullimi ukiortaassamilu
pilluaritsi
Glædelig jul og
godt nytår
Jeg har før agiteret for en form for udgangsforbud for unge
under én hvis alder. For debattens skyld vil jeg foreslå at
unge under 13 (tretten!) år ikke må færdes på gaderne efter
eksempelvis kl. 22.00 på en skole dag, uden enten sine forældre eller værge. Jeg kan simpelthen ikke fatte at 10-12
årige (nogle gange yngre end det!) render rundt i tusmørket
ved midnatstid når der er skolegang dagen efter. Og kan forældrene ikke styre det, må vi som samfund begynde at kræve
det!
At kræve at de passer deres skole er ikke et urimeligt krav.
Tværtimod. Det er jo langt hen ad vejen for deres eget bedste. For det er nemlig i tusmørket, uden forældrenes og andre
ansvarliges opmærksomhed, at de unge – og særligt de letpåvirkelige unge – i flokmentalitetens navn - gør ting de ikke
ville gøre i fuldt dagslys og med en ansvarlig forældres
årvågne blik på sig.
Derfor må vi hive dem ind fra gaden om natten og banke på
hos forældrene. Har de unge være stukket af uden deres forældres vidende, kan de sendes ind til, forhåbentlig, en
ordentlig skideballe og stuearrest. Er forældrene ikke hjemme, eller på anden vis er i en tilstand der gør dem uegnet til
at varetage deres børns tarv, skal de indgives til de sociale
myndigheder med det samme!
Men når det er for sent. Og den unge allerede har overtrådt
både de skrevne og uskrevne regler. Hvad gør man så? Uden
at være ekspert på området vil jeg kraftigt anbefale at så bliver man hård.
For nogle unge er nået så langt ud at kun én ting hjælper:
hård og ubarmhjertig konsekvens! Er deres handlinger en
voksens handling må deres straf selvfølgelig også blive derefter.
Er der stadig lidt håb, vil jeg anbefale at vi indsatte en form
for samfundshjælp. Jeg tror det vil have en afskrækkende
effekt at se eksempelvis sin klassekammerat, der er blevet
taget for gentagne butikstyverier, feje uden for butikken med
en skrigende farvet jakke på, der viser hvorfor han fejer!
Noget af det vigtigste er også at forstå at ikke alle børn og
unge i de opremsede situationer er dårlige eller garanteres et
negativt livsforløb. Det er altid nogle få rådne æbler der forpester resten af kurven.
Derfor skal man også indføre et værktøj der klart og bastant
fjerner disse rådne æbler fra deres miljø. Både for at redde de
tilbageblevne æbler, men også for at redde det rådne æble.
For nogle gange hjælpes selv helt umulige unge når de indsættes i et nyt og sundt miljø.
For det burde nemlig være beskæmmende for et ansvarligt
samfund at se den manglende resocialisering der sker i landets strafforanstaltninger. Nogle unge kommer tilbage fra
anstalter og nærmest får idolstatus i kredsen. Særligt hos
deres mindreårige søskende, der i mangel på en faderrolle ser
den tilbagevendte ”helt” som en ufejlbarlig messias. Derved
lægges der desværre endnu en grobund for en ny generations
kriminelle og problembørn. Og det er dette vi oplever i dag.
Jim Riis
En Qaqortormiutter
isumaqarpoq “Meerartatta orpiuteqarfia”
”Meerartatta orpiuteqarfia” Tamanna
siunissami pisussat eqqarsaatigalugit tarrarsuutitulli
ilillutik Kalaallit Nunaata siunissaata siuarsarnissaa
Igaliku-mi.
kinguaariipassuarni ingerlakkumaaraat. Una siunnersuutigerusuppara,
kikkuugaluarnersut orpissanik ikkussuisarneq ingerlateqqissagaat,
nuna ikkussuiffissaq annertunerusunngorlugu. 2004-miit meeqqat
Kalaallit Nunaanni inunngortut
6.800–nik amerlassuseqarsimapput,
ukiullu taakkua Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 25–ini
siuttuunnerini inunngorsimallutik.
16. december 2005 –imi Sermitsiaq –mi nr.50 –imi juullimut oqaluttualiaq ”Orpiliassat” (Grantræerne) pillugu allagaqarpunga tassunga tunngatippara ”Meerartatta orpiuteqarfia”
Igaliku-miittoq.
Orpiuteqarfik
taanna
Namminersornerullutik Oqartussat ukiunik 25–ngortorsiornerannut atavoq, taannami pilersinneqarpoq 1979–imi.
Isumassarsiaq taanna Qaqortumi naatsiiviutillit peqatigiiffiannut atavoq ataani atsiortumit, Karen (Kaarannguaq)
Egede, Kenneth Høegh, Kim Rosendahl, Bodil Abrahamsen,
Lene Nørskov Isak Kleist –ilu suleqatigalugit.
Taamani orpiit 25.000 ikkussuunneqarput, orpiit affaat ateqarput lærketræer, affaallu orpiliassaallutik (grantræer) , taakku orpiit meeqqat ukiuni 25–ini Kalaallit Nunaanni
inunngorsimasut amerlaqatigaat. Orpiit lærketræer, niviarsiaraatippagut, orpiliassallu nukappiaraatillugit. Orpiit taakku nunami 15 tønder land–itut annertutigisumi ikkussorneqarput.
Orpiit taakku 2012–imi atualertussaapput, tassa imaappoq
Island–imi inerititanngui ikkusugassat piiarlugit 2003–mi
ikkussorneqarmata ukiut qulit ingerlareersimapput. Kalaallit
Nunaanilu alliartornissaat tassani nunap sananeqarneranut
naleqqullutik. 2005–imiit iluamik allaaserineqarsimanngillat. Kisianni ukioq manna augustimi suli Danmarkimut
nuunnanga paaserusulerpara qanoq ingerlasimanersut.
Nalunngilarami nunaqarfiup Igalikup paarilluarai.
Alliartorluarsimaqaat. Ilaat ima angitigilersimapput orpilarineqarsinnaanngorlutik. Tamannali uanga kissaatiginngilara.
Allat asiusimapput, nunami naggorluttumi ikkussorneqarsimanerat pissutaalluni.
Aammami meeqqat 25.000 inunngortut ilaat 1979 – imiit
2004 tungaanut inunngorsimasut taama ingerlasimapput.
Arlallit akornatsinniikkunnaarsimapput, toqukkut qimagussimagamik. Allat Kalaallit Nunaanniit aallarsimapput.
Allattaaq inuunerminni ajornartorsiuteqaqaat sulifissaarunnertik pissutigalugu, ilaallu atuinerluisunngorsimapput ajoqusersimallutilluunniit. Amerlanerilli ingerlalluarsimapput
aalajangigassat pingaarutillit Kalaallit Nunaata siunissaanut
tunngasut aalajangeeqataaffigisimallugit politikimi aqutsisunut ilaalersimanertik pissutigalugu. Amerlanersaalli arnat
angutillu nunamik asasamik ingerlalluarnissaa pillugu suleruluttuupput.
Kalaallit Nunaat 2004–p kingorna
allanngoriartorsimaqaaq, maanilumi
nunaqartut
sakkortuumik
ajunngitsunik ajortunillu sunniuteqarfigisimavai. Namminersulivinneq
2009–mi pilersinneqarpoq.
Komuunerujussuanngortiterput.
Angallanneq allanngorpoq. Ullumikkullu Kalaallit Nunaata
aningaasatigut siunissaa silaannaap allanngornera pillugu
aalajangigassat pingaarutillit aalajangerneqassapput, soorlu
makku eqqarsaatigalugit, nunap inuussutissarsiutaasa pingaarnersaat, aalisarneq piniarnerlu, nunaateqarneq, minnerunngitsumillu aatsitasarsiornissaq. Tamannalu siunissami
Kalaallit Nunaata ima taaneqartalernissaanut „Nuna
immummik tungusunnitsuummmillu“ kuuttoq, tamanna
nalunarluinnarallarpoq. Tamannalumi suliffissuaqalernissaq
silaannaap allanngorneranut atatillugu paasinarpoq Kalaallit
Nunaata aatsitassarsiorluni politikkikkut ingerlalernissaa
ukiunut tullernut ima sunniuteqarumaartoq orpiit taakku“
lærke aamma grantræer“ isumaqatigiissutigiumaaraat nunap
siunissaanut suut pitsaanerpaassasut, nunataata nunami allamiorpassuarnit ornigarneqarnissaa pinngitsoorniarlugu, aalajangigaqarumaartut Kalaallit Nunaata siunissaa qanoq ingerlajumaartoq.
Orpinnut tunngasunik oqaatigalugu. Orpiit taakku
„Meerartatta Orpiutaat“ ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata
erniaasa ikkussugassartaat ikkussorneqarnissaminnut naammalerisimassapput Kalaallit Nunaata ilaani allami ikkunneqarsinnaanngussallutik nunami najugallit piumasaat malillugu. Kiisalu orpiit ataasiakkaat kinamiunik siuaasallit ikkussorneqassappta tikilluaqquneqarumaarput.
Allaaserineqareersunut atatillugu Kalaallit Nunaaniittut
tamaasa juullimi ukiortaassamilu pilluaqquakka.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga.
Jens Skærlund
Qaqortup Kommunia-ni aningaasatigut aqutsisoq soraarneq
augustimiit nuussimasoq, 9370 Hals
NB:
Ikinngutigilluagara Niels Egede, oqalutsi nutserisorlu il.il.
Qaqortup Kommuniani ajoraluartumik toqukkut qimagussimavoq. Naammaginavissumik nutserisarsimavoq allaaserineqartoq Sermitsiaq-mi 2005–meersoq takusinnaavarsi.
Qulaani allassimasut qujanartumik kalaallisut nutserneqarput uuminnga Karen Marie Strandskov, 9370 Hals, taanna
siornatigut Qaqortumi ilinniartitsisutut sulisimavoq.
Napparsimaviup angallassinermi ilitsersuutai.
Nakorsiamik ingerlassineq
Nakorsaq, peqqissaasoq, timimik sungiusaasoq imaluunniit assingusumik piginnaatitaasoq
nakorsianut nukinginnartuniunngitsoq angallanneqarnissamut allagartaq ullutalimmik
atuutsitsisinnaapput. Oqalutsit allagartaq immersorsinnaavaat.
• Nakorsiaq immersoriikkamik atorsinnaasumillu angallanneqarnissamik kisimi
allagartallit angallanneqarsinnaapput. Angallanneqarnissamik allagartaq biilertumut
tunniunneqassaaq taassumallu atuakkamut allakkumaarpaat.
• Nakorsiat nukinginnartut angallanneqarsinnaatitaapput, tamaallaat biileqanngikkunik,
pisissinnaangikkunik, bus-sersinnaangikkunik taxarsinnaangikkunilluunniit. ( ataasiakkaanut
angerlaanneqarnissamut aalajangiisoqarsinnaavoq)
• Nakorsaatinik biilerluni tunniussisarnerit qaqutiguinnaq pisassaaq.
Sulisoq ingerlassinnermut allagartaq suna pissutigineraa allattartussaagamikku biilertunullu
tunniullugu. Naliginnaasumik nakorsiaq immineq iisartakkaminnik aallernissaa
isumagisussaavaa.
Sygehusets kørselsinstruks
Patientkørsel
Læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller lignende myndighed udsteder i ikke akutte tilfælde
køreseddel til patienten med angivelse af dato/er for køredage. Tolkene kan udfylde papirerne
efter anvisning.
•
Kun patienter med udfyldt og gyldig køreseddel kan køres. Køresedlen skal afleveres til
portøren, som fører det i en kørsels bog.
•
Akutte patienter har kun ret til kørsel, såfremt de ikke selv har bil, kan gå, tage bus eller taxa.
Efter endt behandling må de selv sørge for hjemtransport (der kan dog i enkelte tilfælde
vurderes behov for hjemkørsel).
•
Udbringning af medicin sker kun undtagelsesvist, og da skal vagthavende personale notere
årsagen på en kørselsseddel og aflevere den til portøren. Ellers er det op til patienten selv at få
medicinen bragt ud.