Årsfest program - Ilisimatusarfik
ILISI MATU SAR FIK Ukiumoortumik festerneq 25 septembari 2015 Ilisimatusarfiup ukiumoortumik nalliuttorsiornerani tallimanngorneq septembarip 25-at 2015 pisussat ullaap tungaani nal. 10.00 - 12.00 Program for Ilisimatusarfiks årsfest Fredag den 25. september 2015, kl. 10.00 - 12.00 Rektor Tine Pars tikilluaqquseriarluni oqalugiassaaq Velkomst og tale ved rektor Tine Pars 03 Borgmesteri Asii Chemnitz Narup oqaaseqassaaq Tale ved borgmester Asii Chemnitz Narup Nalliuttorsiornermi oqalugiassaaq Karen Langgård Årsfesttale ved Karen Langgård 08 Oqalugiarnerit ataqqinaammillu doktorinngortitsineq Tildeling af æresdoktorat 22 Oqalugiarnerit ataqqinaammillu doktorinngortitsineq Tildeling af æresdoktorat (video-optagelse) 30 Ilinniartut sinniisaat ILI ILI-mit oqaaseqassaaq Studentertale ved ILI ILI Erinarsoqatigiinneq: Pavunga qaqqamut / Fællessang: Pavunga qaqqamut 06 Arnannguaq Gerstrøm nipilersorluni akunniliissaaq Musikalsk indslag ved Arnannguaq Gerstrøm 16 26 33 Ilinniarfissuarmit erinarsoqatigiit tusarnaartitsissapput / Ilinniarfissuaq korsang Ataqqinaammik doktorinngortut assilitissapput / Fotografering af æresdoktorer Nalliuttorsiornerup ammaanersiorneqarnerata kingorna sassaallertoqassaaq / Efter højtidligheden byder Ilisimatusarfik på en let reception -2 " - 35 Rektor Tine Pars tikilluaqquseriarluni oqalugiassaaq Asasara borgmesteri, asasakka ataqqinaammik doktorinngortinneqartussat, asasakka qaaqqusat, ilinniartut sulisullu Kingullermik naapeqatigiikkattali ukioq ataaseq ingerlapallareerpoq, aammaarlutalu Ilisimatusarfiup ukiumoortumik nalliuttorsiornissaanut tikilluaqquatsigit, taannalu tassaavoq inuuissiornermut atatillugu nalliuttorsiorneq. Namminermut inuiaqatigiillu pillugit, ”kaffillernermik”, oqalugiarnernik aliikkusersuinernillu ulloq malunnartipparput, aamma inuit ilisimatuutut misissuinermut inuiaqatigiinnullu malunnaateqarlutik pingaaruteqarnerat pillugit ataqqinaaserneqarnissaat ingerlatissavarput. Nalliutsitarpullu, Ilisimatusarfik, naatsumik oqaatigalugu pingasunik sukaqarpoq: Illuutit, sulisut ilinniartorpassuillu. Illuutit eqqarsaatigalugit pingasunut agguarluta siammarsimavugut. Maani Ilimmarfimmi inuit 300uupput, Peqqissaanermik Ilinniarfimmi inuit 60-jupput Ilinniarfissuarmilu inuit 300-juupput. Illuni kusanartuni najugaqarpugut, aamma Ilinniarfissuaq eqqarsaatigalugu takisuumik oqaluttuassartaqarpoq. linniarfissuup illorsua ippassaammat ukiunik 108-liilluni nalliussivoq. Illuutit immikkut tamarmik kusanassuseqarput. Kisianni kusanassuseq immini naammanngilaq. Ullumikkut ilinniartuutivut inissaqartittussaavagut – aamma siunisssami. Nuilarmioq sipilerpoq, allisinneqartariaqalerluni. Inissaqarnerulertariaqarpugut. Pisariaqarpoq maanna init ilinniartitsiviit naammanngitsut eqqarsaatigalugit, aammali pisariaqarpoq pissutigalugu, ilinniarneq nunap ineriartoqqinnissaanut tunngaviummat. Inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut siuariartornissarput pisariaqartipparput, Nunarpullu annertuumik nutaaliornissamik aamma isumalluutit uumasuuppata uumassuseqanngippataluunniit naleqarnerulersinneqarnissaanik pisariaqartitsilluta. Inuit tamatumunnga ilinniartinngikkutsigik, tamanna pinavianngilaq. Siulersuisutta ataatsimoorfigisinnaasatsinnik campusimik anguniagaqarput, tamatsinnut inissaqartumik, suleqatigiinnerulerfiusinnaasumik aamma ilisimatusarfittut ilinniarfinnut nutaanut ineriartorteqqinnissamut inissaqartitsisumik. Susassaqarfik nutaaq siulersuisut maanna ukiuni tulliuttuni anguniagarilerpaat Ilisimatusarfiup pinngortitamik lisimatusarnermut ilinniarfiusinnaasunik ineriartortiteqataalernissaa, Kalaallit inuusuttaanut iluaqutaasussamik. Nangippoq -3 " - Nunami annermik isumalluutinik uumassusilinnik isertitaqarfiusumi aamma aatsitassarsiornermit isertitaqarnerulernissamik naatsorsuuteqartumi, Nunatta universitetiata pinngortitap sananeqaataanik ilinniarfeqarnissaa pissusissamisuuginnarpoq. Pissusissamisuuginnarpoq pissutigalugu Kalaallit Nunaat geostrategiskimik inissisimasuummat, aamma pissusissamisoorpoq pinngortitaq kulturitsinnut perorsaanermullu tunngaviulluinnarmat. Taamaattumik universiteti naturvidenskabelig bacheloritut ilinniarfimmik suliniuteqarluni aallartinniarpoq. Tamanna siullermik pissaaq Science Kontor-imik pilersitsinikkut, tassani suliassaassallutik universitetit allat - allallu ilisimatusarnermik atorfeqarfiit ilanngussinissaminnut piumassuseqarlutillu kajumittut suleqatiginissaat, ullumikkornit amerlanerusut pinngortitamik ilisimatusarnermik ilinniagaqalernissaat anguniarlugu. Pinngortitaleriffik ilinniartitaanermut tunngasunik suleqatigilluareerparut, tamannalu nangissuarput. Iilnniartisiviit aajikku aallartereerpaat. Sulisuvut tassaapput universitetimut toqqammaviliisut. Ilissilu immikkut qujaffigerusuppassi. Ilisseqanngittuuppat ilinniarfeqaranilu ilisimatusartoqarnavianngilaq. Ukiut tamaasa tamassi immikkut Kalaallit Nunaata siunissai ilinniartittarpasi. Ataatsimullu katillusi nuna tamaat nalunngilluarparsi. Ataatsimoorlusi nalunngilarsi inuusuttut akornanni susoqarnersoq ilinniartut silarsuaat ilanngullugu. Taakku unammisassaat nalunngilasi, aamma ajugaaffigisartagaat ilanngullugit. Ataatsimut tassaavusi immikkut suliassaqarfissinni annertuumik ilisimasaqartut. Tamanna ilinniartitsinermiippat, isumaginninnermut inuiaqatigiilerinermut tunngasuuppata, peqqissaanermut, oqaatsinut imaluunniit kulturimut tunngasuuppata atuuppoq. Annertuumik nukittoqutaavusi. Ilisimasasi maanna ataatsimoortittussanngorpasi, tamannalu ataatsimoorlusi meeqqanut, inuusuttunut ilaqutariinnullu ilisimatusarfimmik pilersitsinikkut pissaaq, naalisarneqartartumik BUFF. Suliassaqarfiit akimorlugit suleqatigiiffiliornissaq annertunerusumik takussallugu qilanaaraara, ilinniarfigalugu, minnerunngitsumillu takullugu, qanoq inuiaqatigiinnut atorfeqarfinnullu meeqqanik, inuusuttunik ilaqutariinnillu sullissisunut iluaqutaasinnaanersoq. Ilinniartuutivut tulluusimaarutigaavut, ilaanni unamminartorsiorfigisarlugit. Minnerunngitsumillu siunissatsinnut takussutissaraavut. Ilissi kajuminnersi, alapernaannersi inuunermullu sapiissuseqarnersi tassaapput uagut inuunitsinnik isumaqartitsilersartut. Ilissi pillusi maaniippugut, ulluni nuannersuni nuanniitsunilu. Aamma ilissi pillusi aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarsimavugut. Ilinniarneq Kalaallit Nunaanni akeqanngilaq. Tamannalu aamma ilumoornani, tassami inuiaqatigiit akiliutaat ilinniarnersi akilerneqartarmat. Nangippoq -4 " - Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit ukiumoortumik nalunaarusiartik saqqummiuteqqammerpaat. Isumalluutinik atuilluarnissamik, aaqqissuusseqqinnissanut inerisartortitsinissanullu aningaasaliisarnissanut iliuusissatut pilersaarusiornissamik ujartuillutik suaaruteqarput. Ataatsimut isigaluta inuiaqatigiit aningaasaataat qanoq atorluarneruneqarsinnaanerat isumaliutigissallugit pikkorinnerulertariaqarpugut. Isertitat aningaasartuutillu oqimaaqatigiinngillat. Inuiaqatigiittut aamma atorfeqarfinni, ukiuni aggersuni naammassisaqarnerunissamik piumasaqaatinik saqqummiussivigineqartussaassaagut. Tamanna isumaqarpoq isumalluutigisat asuli atuinnarnagit atorluarnerunissaannnullu pikkorinnerusariaqassasugut. Naalakkersuisut nalunaarutigaat, ilinniartuunersiutit pillugit nalunaarut allanngortinneqassasoq, qularutiginngilaralu tamanna isumaqassasoq ilinniartuunersiutit eqqarsaatigalugit sukaterisoqarnissaanik isumaqassasoq. Ilisimatusarfimmi inuiaqatigiit aningaasaataat qanoq pitsaanerpaamik atorneqarnissaat pillugit ataavartumik misissuiuartarpugut. Kingullertigut ukiumut ataasiarlutik aningaasartuutaasartut annertuut appartippavut, tassa uddannelseskaravanemut ukiumoortumillu nalliuttorsiortarnitsinnut anigaasartuutit appartillugit. Aningaasarpassuarnik naleqarput aningaasallu taakku ineriartortitsinissamut atorneqassapput. Ilinniartut sulisullu peqataaqqullugit kajumissarumavakka. Opgaveliornermut tunngatillugu, aamma ilinniartuuffiup nalaani studieklipit silatusaartumik atorneqarneranut tunngatinneqarsinnaavoq. Akunnissinni amerlasuut unnugu kusanartumik viinnitalimmik assigiinngitsunik pingasunik nerisassiorneqarluni saqisoqarlunilu nerersuarnissaq maqaasissavaat. Tamanna paasisinnaavara. Siorna inuit 250-it missaaniilluta maani tattoqilluta nerersuarnermut nuannersumut katersuussimavugut. Taamaattoq aningaasanik atorluaanissaq eqqarsaatigalugu unnuup ingerlanissaa allanngortissallugu toqqarsimavarput. Taarsiullugu qittatissaagut. Taamaattumik unnummut Katuami nipilersortartut nuannarineqarluartut marluk tusarnaartitsissapput, Tele post band aamma Sussat. Neriuppunga nuannerluinnartumik unnussiuaarumaartugut. Ta a m a k o q a a s e q a r l u n g a q u j a r u s u p p u n g a , a a m m a t a m a s s i q a m a n n g a p i s u m i k tikilluaqqorusuppassi, minnerunngitsumik oqalugiartussavut aamma ataqqinaamik doktorinngortinneqartussat. Oqaluttarfik borgmesterimut Asii Chemnitz Narupimut tunniuppara. -5 " - Velkomst og tale ved rektor Tine Pars Kære Borgmester, kære honorære konsuler, kære kommende æresdoktorer, kære gæster, studerende og ansatte Så er endnu et år fløjet afsted siden sidst og vi byder velkommen endnu engang til Ilisimatusarfiks årsfest, som jo er en fødselsdagsfest. Vi markerer dagen for os selv og for samfundet med en ”kaffemik”, med taler og underholdning, og vi hædrer personer der gør en forskel med deres betydning for forskningen og for samfundet. Det vi fejrer, universitetet, består kort sagt af tre ting: Nogle bygninger, nogle ansatte og en masse studerende. Rent bygningsmæssigt er vi spredt ud på tre steder. Vi er fordelt med 300 personer herude på Ilimmarfik, 60 personer på Peqqissaanermik Ilinniarfik og 300 personer på Ilinniarfissuaq. Vi bor i nogle smukke bygninger og for Ilinniarfissuaqs vedkommende med en meget lang historik. Således blev Ilinniarfissuaqs bygning 108 år forleden dag. Hver især er bygningerne nogle smukke huse. Men skønhed er ikke alt. Vi skal have plads til vores studerende i dag - og i fremtiden. Perlekraven er ved at revne, den skal udvides. Vi skal have mere plads. Og det er nødvendigt. Det er nødvendigt at hensyn til vores nuværende uddannelser, som har pladsmangel, men det er også nødvendigt, fordi uddannelse er en forudsætning for landets videre udvikling og for den økonomiske vækst som samfundet har så hårdt brug for. Vores land har i den grad brug for innovation og værdiskabelse af de ressourcer, det være sig de levende og ikkelevende ressourcer, vi har. Det sker ikke, hvis vi ikke uddanner mennesker til det. Vores bestyrelse arbejder for ét samlet campus, hvor vi alle kan være, hvor vi samarbejder mere og hvor der skal være plads til at udvikle yderligere på universitetets fagområder. Et fagområde som bestyrelsen nu indarbejder i strategien for de kommende år er, at Ilisimatusarfik skal spille en rolle i udviklingen af naturvidenskabelige uddannelser for Grønlands ungdom. Med et land hvor landets indtægter overvejende er baseret på de levende ressourcer og med forventning om flere indtægter fra råstofaktiviteter, giver det mening at landets universitet er medspiller. Dels på grund af Grønlands geostrategiske placering, og dels fordi naturfagene har en afgørende betydning i en nation, hvor naturen spiller en helt afgørende rolle kulturelt og pædagogisk. Derfor vil universitetet igangsætte arbejdet for at udbyde en naturvidenskabelig bacheloruddannelse. Det gør vi i første omgang ved at oprettet et Science Kontor, hvor opgaven bliver at samarbejde med de universiteter og vidensinstitutioner som har viljen og lysten til at bidrage til at flere vælger naturvidenskabelige uddannelser end i dag. Vi har et allerede et godt uddannelsessamarbejde med Naturinstituttet og det vil vi fortsætte med. Undervisningslokalerne er allerede på vej derovre. Fortsættes -6 " - Vores ansatte udgør grundstenene af universitetet. Jeg vil gerne sige jer en særlig tak. Uden jer ingen uddannelser og ingen forskning. Hvert år uddanner I hver især Grønlands fremtid. Og tilsammen kender I hele landet. Tilsammen ved I hvad der rører sig i blandt ungdommen og i de studerendes verden, I kender deres udfordringer og deres sejre. Tilsammen udgør I en stor viden med hver jeres faglige baggrund. Hvad enten det er indenfor læring, sociale og samfundsmæssige forhold, sygepleje, sprog eller kulturelle forhold. Det er en enorm styrke. Jeres viden vil I nu til at bringe i samspil, ved at gå sammen om at etablere et Center for Børn-, unge- og familieforskning, forkortet, BUFF. Det bliver et tværfagligt samarbejde som jeg ser frem til at se mere til, at lære af og ikke mindst at se hvordan det kan gavne samfundet og de institutioner der arbejder med børn, unge og familier. Vores studerende er vores stolthed, ind imellem vores udfordring og ikke mindst repræsenterer de vores fremtid. Med jeres energi, jeres nysgerrighed, og jeres mod på livet, er I sådan set meningen med vores liv. Vi er der for jer, på gode dage og på dårlige dage. Og så står vi på finansloven, for jeres skyld. Uddannelse er gratis i Grønland. Og det passer jo ikke. For det er fællesskabet der betaler. Økonomisk Råd er lige kommet med deres årsrapport. Den skriger på ressourcebevidsthed, reformer og investeringsstrategier. Vi skal samlet set være bedre til at overveje hvad det er vi bruger fællesskabets midler til. Dødens gab vokser, dvs. indtægter og udgifter harmonerer ikke. Vi vil som samfund og i institutionerne i de kommende år blive præsenteret for krav om effektivisering og produktivitetsforbedringer. Det betyder øget ressourcebevidsthed. Naalakkersuisoq har annonceret at der kommer en ændret studiestøttebekendtgørelse, som jeg er overbevist om vil betyde stramninger i forhold til studiestøtten. På Ilisimatusarfik er vi løbende i gang med at se på hvor vi kan bruge fællesskabets midler bedst muligt. De store engangsudgifter til uddannelseskaravanen og til årsfesten nedbringer vi og sparer derved mange penge. Penge som skal bruges til udvikling. Jeg vil gerne opfordre både studerende og ansatte til at spille med. Det kan være fagligt i forhold til opgaveskrivning og det kan være i forhold til at bruge sin studietid og studieklip på en ressourcebevidst måde. Mange af jer vil savne den store og fine tre retters middag med vin og tjenere i aften. Det kan jeg godt forstå. Sidste år sad vi omkring 250 mennesker klemt sammen her til en overdådig fest. Vi har dog af økonomiske hensyn valgt at lave aftenprogrammet om. Vi holder en dansemik i stedet. Så i aften er der koncert i Katuaq med to populære bands, Tele post band og Sussat. Jeg håber vi får en rigtig festlig aften. Jeg vil med dette sige tak for ordet og byde rigtig hjertelig velkommen til jer alle og ikke mindst til vores talere og modtagere at æresdoktor bevis. Så vil jeg give ordet til vores borgmester Asii Chemnitz Narup. -7 " - Nalliuttorsiornermi oqalugiassaaq Karen Langgård Ilisimatusarfik – siornatigut – massakkut – siunissamilu Rektorip piumaffigisimavaanga ullumikkut oqalugiaqqullunga, ima oqaasertalerlugu: Ilisimatusarfiup Kalaallit Nunaanni ilisimatusarfittut sunniuteqarsimanera pillugu kingumut siumullu qiviar nissamut ilisimasat tunaartassallu pisariaqartut pigaatit ukiut arlalippassuit Ilisimatusarfimmiissimaninni. Maannalu taamaliorniarpunga – ilumoorporlumi ukiut ingerlalertorsimaqisut – Ilisimatusarfik 983-imi Inuit Institutimik taaguuteqarluni aallartippoq, ilinniartut siulliit – katillutik aqqaniliusut – februaarimi 1984-imi aallartipput – ukioq kingullerlu nalliuttorsiorpugut. Aallartissutaasoq humaniorap inuiaqatigiilerinermillu ilisimatusarnerup iluani tamatigoortumik ilinniarneruvoq ukiuni marlunni sivisussusilik – tunngavimmigut Københavnimi eskimologimut assingulluni. Ilinniartullu ilinniareerunik Kalaallit Nunaata avataani ilinniarfinni assigiinngitsutigut ilinniaqqissinnaapput. Tamakkiisumik isigalugu ilinniartut siulliit inuiaqatigiinni maanna suliffinni pingaarutilinni inissisimalerput. Ilisimatusarfik namminersornerulernermut nutaajusumut ilisarnaataalluarsimavoq – aammali ukiut siulliit inuiaqatigiinnut sungiussiniarfiusimapput ilisimatusarfimmi pissutsinut akuliutinnginnissaq ilisimatusarnermilu kiffaanngissuseqarneq pillugu. Professor Robert Petersenip isummeriaaseq tamanna atortuulersippaa. Taamaattorli ersarissipallappoq inuiaqatigiinni pisariaqartitat naapertorlugit ukiut marluk atorlugit tamatigoortumik ilinniarfiusup ilinniarfinnik sukumiisumik ilisimasaqarfinnik siunertalinnik sivisunerusunillu taarserneqartariaqartoq. Ukiullu ikittuinnaat kingornatigut ilinniarfiit maannakkutut ittumik sinaakkuserneqarput, tassa BA-tut Kandidatitullu. Sunali takorluugaasimava? Ilisimatusarfik pingaaruteqarpoq inuusuttut Kalaallit Nunaat qimallugu ilinniariarusunngitsut ilinniariarsinnaanngitsulluunniit ilisimatusarfittut ilinniarfimmik periarfissinneqarmata. Pissutaanerpaasimavorli Ilisimatusarfik Kalaallit Nunaanni inissisimaannarani Kalaallit Nunaannili isiginneriaaseq tunngavigalugu ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu ingerlattarmagu. Tassa soorunami siunertaavoq Kalaallit Nunaat pillugu misissukkat ingerlanneqassasut – misissukkat immini imaluunniit sanilliussinikkut. – Tamannalu ilisimatoorpaluttumik periuseqarnikkut teoriilersornikkullu ingerlatissallugu nunat tamalaat akornanni ileqqoreqqusat tunngavigalugit. Tamanna nunap inoqqaavisa ilisimasaannik ataqqinninnissamik ilaatitsinissamilluunniit mattussinngilluinnarpoq. Nangippoq -8 " - Ilisimatusarfeeraarannguaq pineqarpoq inuiaqatigiiarannguani: aningaasatigut sinaakkusiussat annertunngillat, oqaatsittaaq eqqarsaatigineqassatillugit ilinniartitsisinnaasut amerlanngillat, kiisalu minnerunngitsumik ilinniartussaasinnaasut ikittuinnaallutik. Illuatungaani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit inuiaqatigiit nutaaliaasut allat assigalugit ilinniarfinnik s u k u m i i s u m i k i l i s i m a s a q a r fi l i n n i k i l i s i m a s a q a r fi m m i l l u p a a s i s i m a s a q a r fi u l l u a r t u n i k pisariaqartitsingaarput. Ersarilluinnarpoq pissutsit imminnut akerleriilluinnar nerat. Isumalluutissakinneq – piumasaqaatit annertuut. Suliassaq tamanna qanoq aaqqinneqarsinnaava? Eqqarsaatiginnilluaqqissaarnikkuinnaq taamaallaat, peqqissaarullugu missingersuusioqqissaarlugu pitsaanerpaaffissiornikkut – tassa specialisereqqissaarnikkut, isumalluutissat ilinniartullu amerlassusaasa kinguneqarluartunngortissinnaasaat. Ilusiliussimasarput iluatsittoq paasinarsivoq – anguniakkatta naapeqatigiinnikkut anguneratiguinnaanngitsoq aammali ilinniagartuunik i n u i a q a t i g i i n n i s u l i f fi n n i l u p i n g a a r u t i l i m m i k i n i s s i s i m a s u n i k i l i n n i a r t i t s i n i s s a m u t aqqutissaasimallunittaaq. Ilusiliussaq qanoq ittuusimava? Tassa assigiinngitsunik suliallit suliassat pillugit suleqatigiinnikkut ilinniarfinnik pingasunik pilersitsinikkut, - siammasissut, imali siammasitsiginngillat aalajangersimasumik sammisarsineqarsinnaanatik: BA-tut Kandidatitullu ilinniarfittaarpugut oqaluttuarisaanermik (historie) a n t ro p o l o g i i m i l l u ( i n u u p i n u i a q a t i g i i l l u p i s s u s i i n i k i l i s i m a t u s a a t i t ) i m a l i m m i k – itsarnisarsiornertaqalaartoq (arkæologi). BA-tut Kandidatitullu ilinniarfik oqaasilerinermik, atuakkialerinermik tusagassiuutilerinermillu imalik. Kiisalu inuiaqatigiilerinermik ilisimatusarnermik ilinniarfik siammasissoq.Saniatigullu teologimi BA. Tassa imaappoq ilimatusarfimmi ilinniarfiit sisamat, ilinniarnerup ingerlanerani tamarmik immikkut iluminni ilisimasaqarfimmik paasisimasaqarfiulluarlersitsisut, sammisap ataasiinnaap iluaniinnaanngitsoq sammisanili pingasuni amerlanerusuniluunniit. Taamatullu ilinniarfittaarpugut ilinniartut tiimit ingerlaavarnissaannut naammattunik ilinniarnertuullu avatangiisiat pigilerlugu – pingaartumik ilinniartutoqqat kandidatitullu naammassisimasut maligassiuilernerisigut. Ilinniartitsisut BA-tut Kandidatitullu ilinniarfinni pingasuni immikkut sisamaasut teologimilu ilinniartitsisut marluusut Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit ilisimatusarnerillu ingerlalersippavut. Taakku saniatigut avataanit ilinniartitsiartortunut aningaasartuutissaqartarpugut, minnerunngitsumik qujanartumik Danmarkimi ilinniartitaanermut ministereqarfimmi ukiuni tulleriiaani arlalinni 800.000inik immikkoortitsisoqarsimanera pillugu, Danmarkimi ilisimatusarfiit Ilisimatusarfiullu akornanni ilinniartitsisunik paarlaasseqatigiinnissaamut atorsinnaasatsinnik. Ilinniartitsisut avataaneersut tassaapput sammisaqarfimminni specialistiusut, aggerlutik immikkut ilisimatusarfigisimasaminnik ilinniartitsiartortartut – taamaasillutik sammisani pineqartuni ilinniartunut isumassanik nutaanik assigiinngiiaassuseqarnerulersitsinermillu tunniussisarlutik. Nangippoq -9 " - Adjunktilli / lektorilli 14-iusugut ilinniarfiit sisamat aallussimavavut – ilinniarfiit ataasiakkaat sammisaanni ilisimasaqarfiit ukkatarinerisigut paasisimasaqarfigillualersimallugit. Ilinniartullu ilinniarfiit qinigassatut periarfissaasut iluaniittut, BA-projektit specialiliornerillu aqqutigalugit sammisamik allanit pingaarnerutitsillutik ilinniarnermik tamakkiisup iluani sammisaqarsinnaapput. Inuiaqatigiit ilisimatusarfimmit mikisuaqqamit bacheloritut kandidatitullu ilinniarsimasunik, ilinniarfigisimasaminni ilisimasaqarfimmik paasisimasaqarfigillualersimasaminnik pigisaqalersimasunik ilutigalugulu aamma assigiinngitsunik allanik ilisimasaqarfeqartunik peqalersimapput. Tamassuma qaatigut assigiinngitsunik suliallit suliassat pillugit suleqatigiisitseqqinniarsarineq ilisimasaqarfimmik paasisimaqarfiulluartumik peqalernissaraluamut sanngiillisaataassaaq, tamatumunngalumi killissaq ilusiliussatut ineriartortissimasatsinni tikereersimavarput. Illuatungaatigut: Aammaarluni ’avitseqqinnissaq’ isumalluutissanik kiisalu aamma ilinniartunik amerlanerusunik pisariaqartitsisussaavoq. Ineriartorneq maanna uunga killissimavoq ilinniarfinnut siammasinnginnerusunut immaqa ilinniartussat naammatsissimallutik: inatsisilerineq, aningaasaqarneq … ullutsinniilissaagulli. Siornatigut pisimasuniiginnarallalaarusuppunga – ileqqoq ineriartortinneqarsimavoq Ilisimatusarfimmi Kalaallit Nunaanni ilinniagartuut maligassiuisussatut pingaarutilittut inissisimallutik, ilinniartut amerlanerpaat eqqarsaatigalugit kinguaariiaani siullerpaajullutik ilinniargartuunngorsimasut… Ilaannikkut ajornartorsiutaasarpoq ilinniartut piumaneqarnerujussui ilinniarnerminni siusinaarlutik suliffittaartarlutik ilinniarnerminnillu naammassinissartik ajornakusoortilertarlugu. Ilinniartitaanerup imarisai allanngorartarput ineriartoruusaartarlutik – sinaakkutilli allanngujaatsuullutik. Kalaallit Nunaanni ilinniartut Ilisimatusarfinni ilinniarfiit tamarmik ilinniartitsisui naligalugit studienævnini sinniisoqartarput. Atorfilittat tamarmik ilisimatusarnerminni ilinniartitsinerminnilu sammisaat siammasittarput, Kalaallit Nunaata avataani ilisimatusarfinnit assingusunit siammasinnerujussuullutik, taamaattorli suliaqarfitsinni piumasaqaatit atuuttut pissutaallutik iluatsissinnaasimallutik. Piffissap ingerlanerani ilinniartitsinermi ilisimatusarnermilumi nutaanik sammisaqartitsisinnaasarneq iluatsissinnaasimavoq – siammasissumillumi aamma. 2008 ilisimatusarfiup aaqqissuussaanera nutaaq malillugu ilisimatusarfimmi ilisimatusaatitoqqat kiisalu atorfinissutaasinnaasumik BA-tut ilinniarfiit ataatsimoorfigilerpaat. Taaneqartut kingulliit tassaapput: perorsaasutut, ilinniartitsisutut, isumaginninnermut siunnersortitut, tusagassiortutut kiisalu nutserisutut oqalutsitullu atorfinissutaasinnaasumik bacheloritut ilinniarfiit. Ilisimatusarfimmi ilinniarfiit pineqartut iluanni toqqakkanik Ilisimatusarfimmi ataatsimiittartunik (studienævninik) qinersisarneq qimallugu siulersuisoqarneq rektorimillu atorfinitsitaqarneq atuutilerpoq. Aaqqissuussaanerup nutaap atuutsilersinneqarneranut peqqutigitinneqarpoq isumaqartoqarmat ilusiliussaasimasoq kalaalerpalaanngitsoq pisariullunilu. Nangippoq - 10 " - Aaqqissuussaanerup nutaap inerneraa maanna Danmarkimi ilisimatusarfinni aaqqissuussaaneq atuuttoq maliinnangajallugu aaqqissuussisoqarmat, inuulluaqqussullu apuutassara tassa allaffissornerup tungaatigut pisariunerulersimammat piffissartornarnerulerlunilu. Suli manna tikillugu imminut aperisarpunga sooq Kalaallit Nunaanni ’kalaalinngorsaaniartoqarsimanersoq’ Danmarkimi allaffissornikkut ingerlatseriaaseq atuuttoq kingulleq ilaarlugu, tamannali maani sammisassaanngilaq … maanna ilinniarfinni studienævneqanngilagut, taamaattumik ilinniartut ilinniarnermik imarisaannut toqqaannarnerusumik sunneeqataasinnaanerigaluartik piumasaqaatit malillugit annaasimallugu. Ingerlalluartoqarsimava? Suli ajornerpaaffissaanut pinngilagut, - ilinniartitsisut ilisimatusartullu tamarmik maanna anersaamissutigisarpaat allaffissor nikkut suliassat piffissamik atuigaluttuinnarnerat, tamarmik paasisinnaavaat allaffissornikkut sulialittat amerligaluttuinnarnerat, allaat ilinniartitsisuninngaanniit amerlanerungaatsialersimallutik, taamaattorli ingerlarsorpugut suliallu ingerlapput. Naak: aaqqissussaanerup nutaap siunertaa atorfinissutaasinnaasumik BA-tut ilinniarfiit ilisimatusarnermik tunngaveqartussaanerat aningaasaliissutitigut agguataarinermi malitseqanngilaq allanngortiterinermut pitsanngorsaanermullu atugassanik --- maanna aatsaat tamanna anguniarneqalerpoq – ingerlaarnerlu tamanna tamanut kipiluttunarsimavoq, minnerunngitsumik ilinniarfinnut atorfinissutaasinnaasunut --- oqareernittulli: kiisami immaqa neriuutissaqalerpugut! Danmarkimi ukiorpassuarni najoqqutaasimavoq assigiinngitsunik suliallit suliassat pillugit suleqatigiissuteqartarlutik – ukiualunnguilli matuma siorna mianersoqqusinerit Danmarkimi aallartipput: Ilisimasaqarfimmik paasisimasaqarfiulluartumik peqarneq anguniakkanut oqimaaloqutaannaagunanngitsoq. Assigiinngitsunik suliallit suliassat pillugit suleqatigiittarnerat – aamma sammisani angisuuni suleqatigiittarneq tassa humaniora-naturvidenskabilu – maanna kinguneqarnerusutut isigineqaleriartorpoq, kisianni malugalugu aatsaat ilisimasaqarfik paasisimasaqarfiullualereernerata kingornatigut. Ukiuni kingullerni ukiualunngortuni Ilisimatusarfiup siulersuisui peqqusisarput atuartitsissutit assigiinngitsunik suliallit suliassat pillugit suleqatigiissutigissagaat, humanioramummi tunngasinnaasut tamarmik assigiippaseqimmata – silataanit isigalugit. Semesterimilu matumani ilisimatusarfimmit atuutilersinneqarpoq bacheloritut ilinniarnermi katillugit 180-iusunit 30 ECTS-inik nalillit piumasaqaataasumik ataatsimoorluni atuartitsiffiusunngussasut. Ataatsimoorluni atuartitsinerit kinguneqartorujussuusinnaapput – pisariinnerussaarlumi peqqissaarulluarneqaruni … taamaattorli ilinniarfinnut qulaanit taamatut miloriussineq piffinni tamani iluatsissimasutut oqaatigineqarsinnaagunanngilaq. Taamaattorli suli ajornerpaaffiusinnaasut tikinneqanngillat. Maannalu neriuuteqarpugut Danmarkimi nipit nutaat atuutilerumaartut ilisimasaqarfiullu paasisimasaqarfiulluartup qanoq pingaaruteqartiginera ataqqineqaqqilerumaartoq, aammattaaq Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu siulersuisuni. Nangippoq - 11 " - Maannalu manna nalliuttorsiornermut atatillugu oqalugiaatissanngungajalerpoq. Naamilli oqalugiaat suli naanngilaq – Ilisimatusarfimmummi pissutsit nutaat allat ingerlaarmata. Ilisimatusarfiup ilinniartuini, ILI ILI-mi minnerunngitsumillu institutit siunnersoqatigiivini ilinniartut sinniisuini aamma siulersuisuni Danmarkimi ilisimatusarfinni qanoq pisoqarnera misissorniarpatigu ernumassutissaqartoqangaarpoq – unammillingaatsiassaqangaarpusi. Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussaqarnera pissutigalugu Danmarkimi ineriartoriaatsit alapernaanngilluinnarnissaanik isuma nammineerlunga isumaqatigiinnarsinnaavara. Taamaattorli misilittakkat maanna ersersippaat tamanna pisariaqartoq siunissamut piareersimaniaraanni. Kalaallit Nunaanni politikerinut, ilinniartitaaneq pillugu pilersaarusiortartunut – Ilisimatusarfimmilu siulersuisunut avataaneersunut, ataaseq minillugu tamarmik Danmarkiminngaaneersunut – tamarluinnarmik Danmarkimi pissutsit qiviartarpaat ajoraluartumik qinersineq, narruneq naleqqussarnerlu eqqarsaatiginagit, kisiannili toqqaannartumik Danmarkimi sinaakkutit atuuttut taamaannerattut Kalaallit Nunaanni sinaakkusiunniarlugit: - Aqutsinikkut aaqqissuussaanermi taama iliortoqarpoq. - Assigiinngitsunik suliallit suliassat pillugit suleqatigiinnissaat pillugu najoqqutarisaq eqqarsaatigalugu taama iliortoqarpoq. - Taava? Suna maannakkut tulliuppa? Danmarkimi ilinniartut siunnersorneqanngingajaavittarput ilisimatusarfinni ilinniartitsisut piffissaqanngimmata – piffissat suliffissatut sinaakkusiussimasat pillugit. Danmarkimi ilinniartut suliarisimasatik pillugit feedbackeqarnissamut periarfissinneqarneq ajorput, suliani qaqisinngitsoorfigisimasaminni imaluunniit karakterikiffigisimasaminni. Danmarkimi ilinniartut amerlanertigut ilisimatusartunik atorfeqavissunik ilinniartitsisoqarneq ajorput ilisimatusarfinni ilusiliunneqarsimasoq malillugu ilinniartitsisut avataanit akiliunneqarlutik s u l i s i n n a a n i a s s a m m a t a , t a a m a a s i l l u t i k i l i s i m a t u s a r fi i t i l i n n i a r t i t s i n e r m i i k i o r t i n i k atorfinitsitsisinnaaniassammata, tamannalu aqqutigalugu aningaasaqarnermut iluaqutissartaqarmat ikiortit sulitinnerat akikinnerusarmat. Tamatumunnga suli pinngilagut – siulersuisulli ukiuni kingullerni oqaluuserisimavaat avataanit akiliunneqarsinnaaneq aningaasaqarnikkut isertitsiviusinnaasoq. Sapaatip akunnerinilu makkunani piffissat suliffiusussat nutaat pillugit malittarisassanut missingersuut qimerluussavarput – taakku atorfinissutaasinnaasunut ilinniarfinnut iluaqutaasussatut isikkoqarput – tamannalumi ajunngilluinnarpoq ilinniartitsisullu ilinniartitsinerannut pitsanngorsaataajumaarnissaa neriuutiginarluni. Maannakkulli missingersuutip isikkoqarneratut ilinniarfinni klassiskiusuni atorfilinnut Danmarkimi atugassarititaasut tungaannut alloriarnerusussatut isikkoqarpoq – tamannalu ajorluinnarpoq. Nangippoq - 12 " - Najoqqutarisaq tamanna piareersarnissamut piffissarititaasumik annikillisitsinertalik Danmarkimi ilinniartut eqqarsaatigalugit isumatusaarnerunngilluaasartoq paasinarsivoq. Kalaallit Nunaanni ilinniarfinni ingerlaqqiffiusuni amerlangaatsiartut ilinniarnerminnik unitsitsisarput: feedbackeqarnissamik siunnersorneqarnissamillu anikillisitsineq toqqaannartumilluunniit millisitsineq amiilaarnartutut isigisariaassaaq. Danmarkimi aamma ilisimatusarfinni klassiskinik ilinniarfinni eqqunneqarsimavoq ilinniartitsisut ilaat ilinniartitsinerinnangajammik ingerlatsissasut, ilaallu allat ilinniartitsillutillu ilisimatusassasut, kiisalu superforskereqarpoq ilisimatusarnerinnangajammik ingerlatsisunik ilinniartitsinngingajaavittunillu. Ilisimatusarfimmi? Tamanna isumassarsiatsialaava tamaani atuutsissallugu? Naamerluinnaq! Atorfillit maannakkutut isikkoqartillugit ilinniarfinni sammisarpiaat tamarmik ataatsip missaanik atorfilittaqarput. Annikillisaassagutta, pilersaarusiortut tungaannit taava naatsorsuutigineqarpa ilinniartitsisut ilaat ilisimatusarnermik ingerlatsinerulissasut ilaallu immaqa avataanit akiliunneqarlutik ilisimatusarnermuinnaq atorsinnaassallugu, namminnerlu sammisaqarfiginngisaminni aamma ilisimatusar neq ingerlatipallalaarumaarlugu? Imminnut ataqatigiinngilluinnarput Atorfinissutaasinnaasumik bacheloritut ilinniarnerit ilisimatusarnermik tunngaveqarnissaat perusunneqarput aqutsinikkut aaqqissuussaanerup siunertaa malillugu, saniatigulli ilisimatusarneq tunngavigalugu ilinniarfinni atorfillit ikereeraluaqisut suli ikilisaqqinniarneqarput, ilinniarfinni klassiskiusuniittut. Maanna maaniippunga – rektorip kajumissaarinerminut atatillugu malugisimasaatut – sivisuumik maaniissimagama – Inuit Institutillu aallartinneranit malinnaasimallunga, taamaattumillu suliunnaarnissara ungasikkunnaareerpoq. Maaniinngilanga nalliuttorsiornermut atatillugu oqalugiaat imminut eqqarsaatigiinnarlunga amiilaammernartunngortinniarlugu. Maaniippungali 80-ikkut qeqqata missaanniilli ineriartorteqataaffigisimasama siunissaa qaninnerusoq annilaamisaarnartutut isikkoqartoq isumaqarama. Danmarkimi misilittakkat takutippaat maalaarnerit akerliliinerillu iluaqutaasut tassaasut ilinniartut tungaanniit maalaarnerit akerliliinerillu annertuut. Ilisimatusarfimmi ilinniartut piumasarisariaqarpaat ilinniartitsinerit suli siunnersuinissamik feedbackeqarnissamillu periarfissaqarlutik ingerlanneqassasut aammalu ilinniarfinni klassiskiusuni piumasaqaataat soorlu teoriimik tunngavilersuinerit ilinniartitsinikkut tasiorneqassalluni taamaalillutik ilinniartitsisut piareersarnissamut nutarsaanissamullu periarfissaqaqqullugit! Klassiskiusuni atorfillit ima amerlatiginngilagut ilisimatusarfiit assigiinngitsut naammaginartumik matussusiinnarsinnaallugit atorfilittat tamakkerlutik ilisimatusanngippata. Nangippoq - 13 " - Ilinniarfiillu siammasissut pigaavut taamaattumillu ilinniartitsiviusussat aamma siammasipput, tamanna isumaqarluni ilinniartitsisup ilinniartitsinissamut piffissaq piareersarfiusussaq annertooq pisariaqartittaraa ullutsinni sammisaminut tunngasut ilisimatusarfigineqarsimasut malinnaaffigiuaannassagunigit – ilisimatusaatit tamatigoortut kontekstini allani pisut tamatumalu kingorna ilinniartitsisup pisussaaffigalugu Kalaallit Nunaanni misissukkanut atassusernissaa, taamaalillutik ilinniartut projektinik suliaqarsinnaallutik tunngavimmikkut eqqarsaatigilluagaasunik. Ilinniartitsisut taama ittut ilinniartuutitta ilinniartitsisorissagaat, siunnersuisorissagaat, suliaminnillu feedbackinik pissarsiffigissagaat eqqarsaatigaara. Nalliuttorsiornermut atatillugu oqalugiaat nalliuttorsiorpalaartumik naasariaqarpoq – tatiginnippalaartumik nipeqarluni ima: tassa Kalaallit Nunaanni ilinniartut kingumut qiviarsinnaasaminnik traditionimik/ileqqunik peqareerput, maligassiuisussaqareerput qangali kandidatitut naammassereersimasunik taamaalillutillu misilittakkat paasisimasallu naammattut pigereerpaat piumasaqaateqarnissanut. Siulersuisut, ilisimatusarfimmi aqutsisut Kalaallit Nunaannilu politikerit tusaassanerpat? Immaqa, piffissap takutikkumaarpaa. Siunissami ilisimatusarfik pillugu takorluugara tassa ilisimatusarfik, sammisamik aallaviusimasumik tassa humanistiskiusumik ingerlatitsisoq ineriartortitsisorlu, aammalu ilisimasarfiup paasisimasaqarfiullualernissaanik nukittorsaasoq. Ilisimatusarfik inuiaqatigiilerinermik ilisimatusarnermik nukittorsaasoq aammali taassuma iluani specialiserernissamik allisitsilluni inatsisinik ilisimatusarnermik aamma aningaasaqarnermik il.il.-. Siunissami ilisimatusarfik atorfinissutaasinnaasumik bacheloritut ilinniarfinnik nukittorsaasoq ilisimatusarnikkut kiisalu aamma taakkua iluanni kandidatitut ilinniarfinnik pilersitsisoq. Siunissamilu ilisimatusarfiup aamma pilersikkumaarpai pinngortitamik ilisimatusarnermut tunngasut Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartut tamarluinnaasa – neriuutigissavara nunap aningaasaqarnera siunissami pitsanngornerujumaartoq tamakkununnga akissaqartoqalerluni. Siunissami ilisimatusarfiup inuiaqatigiit pilersorsinnaassavai ilinniartunik piumasaqaataasinnaasunik qaffasinnerpaamik piumasaqarnikkut – kiisalu aserorsaataangaatsiarsinnaasumut imaattumut pinngisaannassalluni: tassa pitsaassuseq ilinniartut qaqisinissaannut tunngaviujunnaarluni akerlianilli amerlanerpaat sukkanerpaamik soraarummeertarnissaat piumasarineqarluni. Piffissap sivikitsup ingerlanerinnaani siuangaatsiarsimavugut. Tanngassimaarutigeqaara Ilisimatusarfimmiut amerlasuut Kalaallit Nunaat mutiusoq ilusinitsikkiartuarusaarmassuk, tanngassimaarutigaaralu aamma ineriartornermi tamatumani peqataasimagama, aammali tamanna ilutigalugu ernumavunga ineriartorfiusinnaasorpassuit assigiinngitsut ineriartoqqinnissaraluaq navianartorsiortimmassuk kingumullu uterterujussuarsinnaalluta. Kalaallit Nunaanni tamanna pisariaqartinngilarput. Akerlianik. Nangippoq - 14 " - Ta k o r l u u g a r a a r a i l i n n i a r t i t a a n e r u p m e e q q a t a t u a r fi a n i i t i l i s i m a t u s a r fi k t i k i l l u g u pitsanngorsarneqarnissaa. Ilisimatusarfik pitsaasoq atuarfimmik pitsaasumik tunngaveqassaaq. Takorluugara imaappoq siunissami ilisimatusarfimmi ilinniartut ima piumassuseqartigalutik piginnaasaqartigalutillu aammalu amerlangaarlutik ilisimatusariartortassasut, tamannalu specialisereqqinnissamut tunngaviussaaq – naggataagullu suli amerlanerit ph.d-tut ilinniarlutik ingerlaqqittalissasut assigiinngitsunillu suliallit suliassat pillugit suleqatigiinnissaat ilisimatusarnikkut qaffasissumik tunngaveqartumik tassuuna ikorfartorneqarsinnaalluni. - 15 " - Årsfesttale ved Karen Langgård Ilisimatusarfik – før – nu – og fremover Rektor har bedt mig om at holde en tale i dag, med følgende formulering: Med dine mange år på Ilisimatusarfik har du både baggrunden og forudsætningerne for at kunne se tilbage og frem i forhold til Ilisimatusarfik´s betydning som Grønlands Universitet. Det vil jeg så gøre nu – og jo, årene er gået – Ilisimatusarfik startede under navnet Inuit Instituttet i 1983, de første studerende – i alt 11 - kom i februar 1984 – vi havde jubilæum sidste år. Starten var en toårig generalist uddannelse inden for humaniora og samfundsvidenskab – i udgangspunktet en slags pendant til eskimologi i København. Og de studerende kunne så efter uddannelsen på forskellig vis studere videre uden for Grønland. Samlet set kom disse første årgange til at udfylde vigtige poster i samfundet. Universitetet var et vigtigt symbol for det unge hjemmestyre – men der var også i de første år en tilvænningsproces for samfundet omkring at leve med armslængdeprincippet og forskningsfrihed. Professor Robert Petersen formåede at få det princip knæsat. Det blev dog meget hurtigt klart, at samfundsbehovene gjorde, at der skulle lægges om fra toårig generalistuddannelse til meget mere fagspecifikke uddannelser og længere uddannelser. Og få år senere blev uddannelserne så lagt i de nuværende rammer nemlig BA og Kandidat. Men hvad var visionen? Ilisimatusarfik var vigtigt ved, at de unge der ikke kunne eller ville tage på uddannelse uden for Grønland, fik en mulighed for en universitetsuddannelse. Men det vigtigste begrundelse var, at Ilisimatusarfik ikke bare lå i Grønland, men faktisk udførte undervisning og forskning ud fra et grønlandsk perspektiv. Dvs at målet var selvfølgelig at forholde sig til grønlandsk empiri – i sig selv eller i et komparativt perspektiv. – Og at gøre dette akademisk ved metodisk og teoretisk at fundere det på internationale normer. Det udelukker bestemt ikke respekt for, endsige inddragelse af indigenous knowledge. Der var tale om et lille, meget lille universitet i en lille befolkning: de økonomiske rammer var ikke store, underviserressourcerne begrænsede når sproget også skulle tilgodeses, og sidst men ikke mindst var antallet af potentielle studerende meget lille. På den anden side havde det grønlandske samfund som alle moderne samfund i den grad behov for fagspecifikke uddannelser med robust kernefaglighed. Fortsættes - 16 " - Der var helt klart to modsatrettede kræfter på spil. Få ressourcer – store krav. Hvordan kunne den opgave løses? Kun gennem en nøje afvejning, en nøje optimering gennem afvejning – dvs så meget specialisering, som ressourcer og studentertal kunne gøre frugtbart. Modellen vi fandt, viste sig at være levedygtig – ikke blot det muliges kunst, men også vejen frem til at få uddannet akademikere som sidder rundt om i samfundet og udfylder vigtige jobs. Hvad var modellen? Den var at lave tre brede tværfaglige uddannelser, - brede, men ikke bredere end at der var en faglig identitet: Vi fik en BA og Kandidat uddannelse der dækkede historie og antropologi – og lidt arkæologi. En BA og Kandidat uddannelse der dækkede sprog, litteratur og medier. Og endelig en bred samfundsvidenskabelig uddannelse. Derudover en BA i teologi. Dvs fire universitetsuddannelser som hver for sig internt i uddannelsesforløbet gav kernefaglighed ikke blot i én disciplin men i tre eller flere discipliner. Og vi fik uddannelser, hvor der var nok studerende til at der var dynamik i timerne og et studentermiljø – især efterhånden som der var ældre studerende og færdige kandidater som rollemodeller. Med 4 ansatte på hver af de tre uddannelser med BA og Kandidat og to på teologi fik vi undervisning og forskning til at fungere. Vi havde derudover et vist budget til gæstelærere, ikke mindst takket være at det danske undervisningsministerium gennem en årrække afsatte 800.000 til lærerudveksling mellem danske universiteter og Ilisimatusarfik. Gæstelærere betyder specialister som kommer og underviser i hvad der er deres specielle forskningsfelt – og dermed ny inspiration og en større diversitet i emner, de studerende fik undervisning i. Men med 14 adjunkter / lektorer har vi haft 4 uddannelser – og klaret den kernefaglige specialisering inden for de enkelte uddannelsers discipliner. Og de studerende har gennem de valgmuligheder som der var indbygget i uddannelserne og gennem BA-projekter og specialeafhandlinger kunne vægte en disciplin mere end de andre inden for deres samlede uddannelse. Samfundet har fra et meget lille universitet modtaget bachelorer og kandidater med den pågældende uddannelses kernefaglighed men samtidig med forskellig faglig profil. En yderligere tværfaglighed er en svækkelse af kernefagligheden, og vi gik til grænsen i den model der er blevet opbygget. Modsat: En yderligere opsplitning kræver ekstra ressourcer og også flere studerende --- og udviklingen er nu nået derhen, hvor der nok er studerende nok til mere snævre uddannelser: jura, økonomi … men så er vi i nutiden. Fortsættes - 17 " - Jeg vil godt blive lidt længere i fortiden – der blev opbygget en tradition, der blev uddannet grønlandske akademikere på Ilisimatusarfik som virker som vigtige rollemodeller i en uddannelsessituation hvor langt de fleste studerende er 1. generationsakademikere … Nogle gange har det været et problem at der er så stor efterspørgsel efter de studerende, at de får jobs tidligt i deres studieforløb, og kan få svært ved at fuldende deres studium. Indholdet i undervisningen ændredes, udvikledes hele tiden gradvist – mens rammerne var stabile. De grønlandske studerende var repræsenteret ligeligt med lærerne i hver uddannelses studienævn. De ansatte dækkede bredt i deres forskning og undervisning, langt langt bredere end tilsvarende på universiteter uden for Grønland, men det lod sig gøre med de arbejdsbetingelser, vi arbejdede under. Det lod sig gøre løbende at tage nye emner op, i undervisning såvel som i forskning – og dække bredt. 2008 betød ud fra den nye styrelseslov for universitetet fusion mellem de hidtidige klassiske universitetsuddannelser og de professionsrettede BA-uddannelser. De sidste omfatter nu: professionsrettet bacheloruddannelse til sygeplejerske, skolelærer, socialrådgiver, journalist, samt til oversætter og tolk. Man gik væk fra internt valgte styrende organer og over til en bestyrelsesmodel med ansat rektor. Begrundelsen for at der skulle en ny styrelseslov til var, at man syntes de gældende strukturer var for ugrønlandske og for komplicerede – resultatet blev at man stort set kopierede den danske styrelseslov der var kommet for danske universiteter, og jeg skal hilse at sige at det administrative tog til i kompleksitet og tidsrøveri …. Jeg spørger stadig mig selv om, hvorfor man også i dette tilfælde ’grønlandiserede’ i Grønland ved at tage sidste smarte trend fra dansk administration, men det er en anden historie … vi har ingen studienævn på uddannelserne, så de studerende har formelt mistet den mere direkte indflydelse på deres uddannelse. Er det gået godt? Det er ikke en katastrofe endnu, - alle i gruppen af undervisere og forskere sukker over de administrative opgaver som æder mere og mere tid, alle kan konstatere at gruppen af ansatte i administrationen vokser uendeligt meget mere end undervisergruppen, men vi pisker derudaf og tingene kører. Og dog: styrelseslovens mål om at de professionsrettede BA-uddannelser skulle være forskningsbaserede blev ikke fulgt op af tildeling af bevillinger til omlægningen, opgraderingen --- det er først så småt kommet i gang nu – og det forløb har været frustrerende for alle, ikke mindst de professionsrettede --- men som sagt: måske er der omsider lys forude! Det har i rigtig mange år i Danmark været et mantra om tværfaglighed – men for nogle få år siden begyndte man at råbe vagt i gevær i Danmark: kernefaglighed var måske alligevel ikke bare fodslæbende reaktionært. Tværfaglighed – og også samarbejde på tværs af de store discipliner dvs fx humaniora-naturvidenskab – erkendes nu mere og mere som frugtbart, men vel at mærke først når kernefagligheden er på plads. Fortsættes - 18 " - Ilisimatusarfiks bestyrelse har de sidste adskillige år dikteret tværfaglighed, også fordi alt humaniora jo alligevel syntes at være det samme – set udefra. Og universitetet har med dette semester indført tvungen samlæsning på 30 ECTS ud af de 180 en bacheloruddannelse består af. Samlæsning kan være uhyre frugtbart – og det er rationelt når det samtidigt er forsvarligt … men tvunget ned over uddannelserne er det måske ikke lige heldigt i alle tilfælde. Men nej, katastrofer er det da ikke endt med. Og nu er der jo så håb om, at de nye toner fra DK vil slå igennem og der igen vil vise sig en respekt for betydningen af kernefaglighed også i en grønlandsk kontekst i bestyrelsen. Så nu er det næsten ved at udvikle sig til en festtale det her. Men nej, talen er ikke slut endnu – for der er andre trends undervejs til Ilisimatusarfik. Hvis Ilisimatusarfiks studerende, ILI ILI og ikke mindst de studerendes repræsentanter i institutråd og i bestyrelsen ser på, hvad der sker på danske universiteter, er der god grund til stor bekymring – I får en kamp at kæmpe. Argumentet med at der absolut ikke skulle være grund til at holde øje med danske udviklingstendenser, når Grønland har Selvstyre kan jeg kun skrive under på. Men erfaringerne til nu kan nu godt tyde på, at det er nødvendigt, hvis man vil være forberedt på fremtiden. For grønlandske politikere, uddannelsesplanlæggere – og Ilisimatusarfiks eksterne medlemmer som alle med undtagelse af en kommer fra Danmark – alle disse ser til danske forhold, og desværre ikke for at vælge og vrage og tilpasse, men derimod i reglen for at lave en overføring i grove træk direkte fra danske rammer til grønlandske rammer: - Man gjorde det ved styrelsesloven. - Man gjorde det ved tværfagligheds-mantraet. - Så? Hvad er så nu i vente? Danske studerende får stort set ikke vejledning, fordi universitetslærerne ikke har tid til det - med de arbejdstidsrammer, de har fået. Danske studerende får ikke mulighed for at få feed back på opgaver, som de dumper i eller som de får en lav karakter i. Danske studerende har i mange tilfælde ikke fastansatte forskere som lærere, fordi strategien for universiteterne er, at lærerne skal lade sig frikøbe, så universiteterne kan ansætte undervisningsassistenter i stedet og derved få økonomisk gevinst fordi de er billigere i drift. Vi er ikke nået dertil endnu – men bestyrelsen har i de senere år talt om at frikøb ville generere indtægter. Fortsættes - 19 " - Og vi skal i disse uger se på et udkast til nye arbejdstidsregler – de vil være en fordel for de professionsrettede, ser det ud til – og det er da bestemt godt og vil forhåbentlig give lærerne chance for en bedre undervisning. Men som udkastet ser ud nu, vil det måske være et skridt hen mod danske vilkår for det ansatte ved de klassiske – og det er bestemt ikke godt. Den trend har vist sig at være en rigtig dårlig ide for danske studerende. I Grønland har vi et kæmpe frafald på videregående uddannelser: mindre eller direkte minimeret feed back og vejledning er vist en ret skræmmende udsigt. I Danmark har man også på de klassiske universitetsuddannelser indført at nogle underviser nærmest kun, andre både underviser og forsker noget og så er der superforskere som forsker og nærmest ikke underviser. Hvad med Ilisimatusarfik? En god idé der? Svaret er nej, som antallet af ansatte er nu, så er der sådan ca én ansat pr hoveddisciplin på uddannelserne. Hvis vi reducerer, regner man så fra planlæggernes side, at så kan de der kan komme til at forske lidt mere eller ligefrem frikøbes helt til forskning, så blot lige også klare forskningen i en anden grundlæggende disciplin ud over deres eget felt? Det hænger bare ikke sammen --- Man vil have forskningsbaseret professionsrettede bacheloruddannelser som det er meningen med Styrelsesloven, men samtidig vil man cutte ned på det som trods få ansatte dog er forskningsbaseret, nemlig de klassiske. Jeg står her fordi jeg som rektor så rigtigt bemærkede i sin opfordring fordi jeg har været her længe – og være vidne til Inuit Instituttets start, så jeg er ikke mange år fra pensionering. Jeg står ikke her og lader festtalen udvikle sig til en gyser for at forsøge sørge for mig selv. Jeg står her, fordi jeg finder, at den nære fremtid ser skræmmende ud for det, jeg har været med til at opbygge siden midten af 80’erne. Erfaringen fra Danmark viser, at hvis nogen indsigelser og protester overhovedet virker, så er det massive protester fra de studerende. Det er Ilisimatusarfiks studerende som må kræve undervisning der er parret med vejledning og feed back, og hvor de klassiske uddannelsers krav som teoretisk fundering modsvares af undervisning som lærerne har en chance for at forberede og forny! Vi har på de klassiske ikke så mange ansatte, at der er nok til bare en rimelig dækning af forskningsfelter, hvis ikke alle ansatte forsker. Fortsættes - 20 " - Og vi har så brede uddannelser, og dermed så brede felter at undervise indenfor, at lærerne har brug for rigtig meget forberedelse til deres undervisning, hvis vi skal være up to date orienteret om ny forskning på feltet – en forskning som generelt er om andre kontekster, og hvor det så er lærerens opgave at koble det til den grønlandske empiri, så de studerende kan blive kastet ud i projekter, som i udgangspunktet er velfunderede. Det er den slags undervisere, jeg mener, at vores studerende har brug for til at blive undervist af, få vejledning fra, få feed back på opgaver fra. Festtalen må slutte festligt – ved at ende med at udtrykke tiltro til at grønlandske studerende allerede har en tradition at se tilbage på, allerede for længst har færdige kandidater som rollemodeller, og derfor også har ballast til at gå ind og stille krav. Om bestyrelsen, universitetes ledelse og grønlandske politikere så vil lytte? Tja, tiden må vise det. Visionen for fremtidens universitet er for mig et universitet som fastholder den humanistiske kerne som man startede ud med og videreudvikler den og styrker dens kernefaglighed. Et universitet, som styrker samfundsvidenskab men også udvider specialiseringen inden for samfundsvidenskab med jura og økonomi etc. Fremtidens universitet får også styrket de professionsrettede uddannelser ved forskning og ved at der vil generelt kommer kandidatuddannelser inden for disse uddannelser. Fremtidens universitet skulle også gerne finde veje til i højere og højere grad at få i det mindste dele af naturvidenskabelige uddannelser i grønlandsk kontekst – jeg vil håbe, at den nationale økonomi bedres i fremtiden, så der bliver råd. Fremtidens universitet skal kunne tjene samfundet ved at stille de størst mulige krav til de studerende – og ikke nogensinde komme til at blive fanget i den fælde der er gift: nemlig at det ikke er kvaliteten som afgør om en studerende består, men derimod kravet om at så mange som muligt så hurtigt som muligt skal bestå deres eksaminer. Visionen for mig er helt basalt, at folkeskolen forbedres – og dermed universitetsstuderende der kommer så stimulerede og kompetente og i så stort antal, at der vil blive basis for yderligere specialisering – og dermed på i den sidste ende for nogle af de færdiguddannede baggrund for i langt højere grad end nu at gå videre med ph.d – og blive rustet også til det tværfaglige og det tværdisciplinære i forskning på højt niveau. - 21 " - Oqalugiarnerit ataqqinaammillu doktorinngortitsineq Sassartitsinermut atatillugu Inge Kleivanimut oqalugiaat Ukiumoortumik nalliuttorsiornermut qaaqqusat, Asasara Inge Kleivan Ukioq manna ukiumoortumik nalliuttorsiornermut atatillugu ilinnut sassartitsisussanngorsimavunga. Ilinniartut inuusunnerit eqqissisarniarlugit uani ”promotor” isumaqanngilaq uanga tilluuttartuutinnut ilanngutitinniarissi, aamma ”promotion” uani isumaqanngilaq ”proumåusjen”, imaappoq allatarisimasavit tunineqar nerisa amerlisar neqar nerat. Oqaatsit eqqarsaatigalugit qangaanerusorujussuakkut atorneqartarsimasoq utersaarfigaarput, tassalu ”promovering” siumukarnermut tunngatinneqarallarmat, tassanngalu isumaqartinneqarluni ”nuimanerulersinneqarneq”. Uani universiteti aqqutigalugu inuk ataqqinaaserniarlugu doctora honoris causanngortinneqarnera – ilinniartitsisoq ilisimasorsuaq, universitetimi illit sulininnut ataqqinninnitsinnik tunngaveqartinneqarpoq. Tassami ullumi Ilisimatusarfimmi ataqqinaamik doktorinngortinneqarnikkut. Taamak suaarutigineqarnerit uannit tunngavilersorneqarnissaat inuttut nuannaarutissaraara annertooq. Kisianni nuannaarneq killissaqarpoq – tassami naakkannersumik oqaaseqarnissara neriorsuutigisimavara. Inge Kleivanip ilisimasai ilinniartitsissutaalu annertuut nassuiaateqarfiginiarlugit qanoq naakkannersumik oqaluttoqarsinnaava? Ilisimatuutut misissuillutit inuuneq takisooq atoreersimavat, allattariarsornikkut assigiinngitsorpassuarnik naammassisaqarsimanerit kingumut qiviarsinnaavat, minnerunngitsumillu sammisarisimavatit – annikinaarlugu eqqartuissagaanni – assigiinngitsorparujussuit. Inuuniutimmi tassaavoq eskimologi. Sammisaq taanna assissaqarani qallunaat universitetianit nassaarineqarsimavoq, kisianni isigineqarnera tassaassariaqarpoq Kalaallit Nunaat pillugu ilisimatuutut misissuisarnerit qanoq ”Naalagaaffimmut” annertuumik pingaaruteqarsimaneranik malunniutaasoq. Ilinnilli ilinniarsimavarput inuiaat kinaassuseqarneranik ilisarnaasersuinissaq mianersuuneqartariaqartoq, aammami imaappoq – illillu tamanna peqqissaartumik takutissimavat – oqaaseq eskimo ajornartorsiutaasimasoq – aap, inuit ilaannit suli narrujuumminarlunilu kanngunarsaanertut tiguneqartartoq. Tamatumani pineqarunarpoq siusinnerusukkut ”ooqanngitsutortartutut” nutserneqartarsimanera, naak isumavia qularnannginnerusumik tassaaniaraluartoq ”apusiutinik-perlaasartoq”. Piviusorsiornerussagaanni suliamullu tunngatitsinerussagaanni, taava oqaatsinik isumasiuinermut qaninnerutillugu, eskimologi paasineqarsinnaavoq tassaasoq, Inuit eskimuut oqaaseqarfiani ittut pillugit sutigut tamatigut ilisimatusarnermut tunngatillugu sianisuumik silappaarissumillu ilisimatusarneqarsinnaasunut tunngatitsisoqartoq. Nangippoq - 22 " - Taamalu nassuiaasiineq eqqarsaatigalugu, ilinnut naleqqiullugu eskimologiimut tunngatillugu, eskimologiunerusumik nassaarnissaq ajornakusoorsinnaavoq. Illit, erloqinartunngornagu oqaatigalugu, ukiorpassuarni ”suliaqarfimmiissimavutit”, tamannalu aqqutigalugu eskimologiimik ilinniartitsisut tamaasa ilisimasimavatit; Thalbitzer, Holdved aamma Robert Petersen (ullumi najuuttoq) allarpassuillu. Ineriartortissimasat tassaavoq, taamak oqarsinnaaguma, ilisarisimasarpassuatit, amerlanerit tassaagunartut Inunnut ilisimatusartut allat, aamma – minnerunngitsumik – maani nunami inuttut atassuteqaaterpassuarnik peqarnerit. Suliarisaq pillugu misilittakkatut katersarisimasatit aamma suliarisamut ingerlatsisut allat eqqarsaatigalugit; suliarisamut tunngatillugu ineriartortitsisimaneq sivisooq pigalugu; inuttut ineriartortitsisimanerit nammineq uppernarsarsinnaallugit, allanngorsimanerit pilersimasut aamma ”eskimologiip avataatigut” pisut ilanngullugit, tamarmik tassaapput ilinnut eskimologiip sammisassarpassuinut niviarsiavitoqavinngorsimasutut ilersitsisut. Suut tamaasa ilanngukkaanni aamma utoqqaanerusutut ataqqinaasersinnaavatsigit. Eskimologitummi eqqaamagaluarpatsigit, kisianni uani puigussanngilarput, allaaserisartaganni pinerit tamaasa nipaatsumik ersertarmat, aamma inuk pineqartoq tassaasoq politikkimik soqutigisalik – politikki nunat inoqqaavisa piginnaatitaaffeqarnerinut illersuillunilu ilungersuuteqartoq. Ukiorpassuarni uigisimavattaaq Helge Kleivan, taassumalu – ilissi – pilersitsinermut pingaaruteqartumut – oqaatsit toorlapajaartut atorsinnaagaanni – nunat inoqqaavinut oqalliffiusartumik pilersitsisimanersi, minnerunngitsumik inuiannut issittumi najugaqartunut, angivallaartumik nersorneqarsinnaagunanngilaq. U a n g a n a m m i n e q t a k o r l o o r u m i n a a t s i p p a r a , I W G I A ” q a q i f fi g i n a g u ” q a n o q antropologinngortoqarsinnaanersoq, aamma ”takanani” igaffimmi oqallinnerit ilanngullugit. [Immaqa eqqaasavara IWGIA tassaammat International Work Group for Indigenous Affairs, taakkulu suliaat tassaapput nunat inoqqaavisa assigiinngitsut qanoq atugassaqarneranik uppernarsaatinik allannerit, taamalu taakku, akulikippallaamik, pisinnaatitaaffiisa naqisimaneqartarnerat eqqarsaatigalugit suliaqartuullutik. IWGIA Eskimologiimut Ilisimatusarfimmi najugaqarfeqarsimavoq]. Kisianni ataqqinaamik doktorinngortinneqarninnut pingaarnertut pissutaasoq tassaavoq atuakkiortutut suliaqarsimanivit nersorneqarnissaa. Kalaallit Nunaat pillugu ukiut tressit sinnerlugit allaaserinnittarsimavutit. Ilinnut assuarinnissutaasinnaanngitsutuaq tassaavoq issusoorsuarnik atuakkiortarsimannginnavit. Oqariartuuteqartarninnut piumanerusimasat tassaavoq ilanngutassiortarneq – ilaat naannerit arlallillu takisoorujussuit. Sammineqartartullu tassaapput – annikinaarlugu oqaatigeqqissagaanni – assigiinngisitaartut. Suna allaaserisimanngiliuk? Nangippoq - 23 " - Kalaallit nerisassiaaniit, frimærkeniit, Inuit silarsuaat pillugu Qaqortumi immiaaqqanut ussassaarutinut uissuumminartunut; atuagassiaqarnerup oqaluttuarisaaneranut tunngatillugu annikitsortaanut malugineqarsimanngitsuniiit aamma allanartumik sorsunnermut atugassatut qajat sakkutuutut imarsiortartutut atortulersornerat, taakkulu magistralit leksikonianut nunat assigiinngitsut akornanni encyklopædiannut ilanngussassatut pilersaarutigineqarsimasut. Nammineerlusi misilissiuk Ingep atsiorsimasai Den store danske Encyklopædimi ujarlerfigalugit, Wikipediami ilanngunneqarsimasut ilanngullugit eqqaasanngikkaanni. Taamaattumik eskimologiimut leksikonitut illit piginnaaneqarnerit ilanngullugu suaarutigigaluarutsigit ajornavianngilaq! – imaluunniit eskimologiimut polyhistori qaninnerulerneqarsinnaanngitsoq pillugu. Polyhistorilu tassaanngilaq oqaluttuanik suliaqarluarsinnaasoq – tamanna qularnanngitsumik aamma piginnaaneqarfigaat – kisianni isumaqartinneqavinnera qaninneralugu: inuk sunarpassuarnik ilisimasaqarluartoq. Tassanilu oqalugiarnissannut periarfissinneqarnera takinerutikkusukkaluaqaara. Tassami suliarpassuatit taakkartortariaqaraluarpakka taamalu inissavimminnut pisillugit: arnat, meeqqat, meeqqat atuarfiata sanarfineqarsimanera aamma aamma aamma. Kisianni taarsiullugu illit allattarninnut ilisarnaataasoq immikkut erseqqissarusuppara. Tassani sammisassat paasiniaqqissaassallugit tigusarsimasatit amerlasuut malunnartumik immikkut ilisarnaateqartarput – tamakkulu akulikitsumik tassaassarput killeqarfiit akimorlugit suliaqarneq. Maani qanittumi allattorneqarsimasut aallaavigalugit Københavnimi allaaserisaq annikitsoq pilertarpoq (Poul Egede grammatikimut tunngatillugu assersuutissanik pisariaqartitsivoq); allagaq taanna assilillugu atuarusuttorujussuar nut Kalaallit Nunaannut utertinneqarpoq, kingusinnerujussuakkullu Kalaallit Nunaanni aamma Qallunaat Nunaanni naqiterneqarluni. Allaaserisaq malinnaavigalugu paasiniaalluni suliaqarnerup saniatigut, taamalu siammarneqarnissaa erseqqissumik inissillugu, uani aamma inissisimaffigisarput tassaavoq eqqumiikkajaamik pisoq, tassalu assammik allatamiit naqiterinermut, assammik allaqqinnermiit naqitereqqinnermut, tamannalu arlaleriarluni uteqqinneqartarpoq! Taamalu suliaqarnerup eqqarsarnartumik takutinneqarnera, oqarutta, allaaserisap teknikkikkut ingerlaarnera, qanoq atorneqarnissaminut assigiinngitsutigut ilanngutitinneqartarpoq, qanorlu ilisimasaqannginnerup ilusaa soqutiginartumik uleerneqartarpoq, assersuutigalugu allaaserisaq assammik allanneqarsimanera pissutigiinnarlugu, taava pinngitsoorani aamma naqitanngortinneqartariaqartoq. Imaluunniit una assersuut tigulara, siunnersorneqarluarsimallunga mianersorlungalu toqqarsimasara, tassami ilinniartut arlallit ullumikkut maani peqataasut, ilinniartitsinermit ilisarisimassavaat. Nangippoq - 24 " - Qallunaatut … qanoq taaneqarsinnaava? Nå, aap, illit iliortarnitit assigalugu: kalaaleq. Peqqissaartumik suliassaq taanna nassuiaateqarfigaat – oqaannarutta: inuiaat oqaasiinik ilisimatusarnermut atatillugu oqaluttuarisaaneq. Taaguutit suut qaqugukkut atorneqartarpat, aamma qanoq isumaqartinneqarlutik isumaanulluunniit ilaasumik isumaqartinneqarlutik. Oqaatsit pillugit oqaluttuarisaanermut tassunga misissueqqissaareersimallunga, atuartartut uagut paasitinneqarpugut – puigunngisaannagassatsinnik – qallunaat kalaallinut taaguusersuisarnerminni ajunnginnerusunik, akulikinnerusumillu ajornerusunik atuisarsimasut. Imaaliallaannaq takullugu pineqartoq tassaannaagaluarpoq piffissap ingerlanerani oqaatsinik isumasiuinermut tunngatillugu annikinnerusumik uppernarsaasiorneq. Kikkut tamarmik immannguaannarluunniit oqaatsinik imaluunniit isumaasa qanoq oqaluttuassartaqarneranik sammisaqarlutik misilittaasimasut, tassalu – allaaserisap qulaajanngisaanik – piareersaasiorneq qanoq suliarujussuuneranik ilisimasaqarput. Kisianni pineqartoq taannaanaanngilaq, -qajanngilaq. Tassami ”annikitsumik” assersuusiornikkut nalorninartup annertoorujussuunera takussutissiorpat: taamaallaat kikkunnit tamanit immikkoortiterinermut nalinginnaavallaartutut atorneqartartoq akulikitsumik nipi ilisarisartagarput pinnagu: uagut taakkulu. Naagga, uani iliuuseqarputit – aap – maligassiuisumik qanoq oqaatsinik atuisoqarnera atorlugu iluarinnittumik iluarinninngitsumillu imminnut atassuteqaqatigiittarnerit paasineqarsinnaanerat innersuussuteqarfigaat, uani qallunaat kalaallillu akornanni pissutsit pillugit – atassuteqaatit oqaatsit atorlugit tumisiorneqarsinnaasut, kisianni tamanna allanartumik piviusumut tunngatillugu immussaasimasoq, ilumoortumik, tigussaasumik pissaanermik atuinikkut, assigiinngitsutigut akiuunnikkut allatigullu iluanngitsuliornikkut! Tassami pineqartoq tassatuaanngilaq inuiaat allat sumut atanerat, kalaallit. Sumut ataneranut tunngatillugu killeqarfinnittaaq akimuisoqarsimavoq: ilaat allaffigineqartumit akuersaarneqarsimapput, allat assut kanngunarsarneqarsimasutut misigisimapput, aamma akiuunniarluni killormut sumut ataneq pillugu qinigassanik allanik nassiussisoqarsimavoq: inuit, kalaallit, inuiit. Taamaallaat oqaatsit atorlugit iliuuseqartoqanngilaq, aamma oqaatsit atorlugit imminnut iliuuseqartoqarpoq. Illit oqaatsitit atorlugit, imaluunniit illit oqaatsitit aqqutigalugit, taanna ilanngutassiaq ”ilisimasorsuaq” takutitsivoq, killeqarfiit akimorlugit iliuuseqarnitit aamma sutigut tamatigut sulianik paasissutissiornermut atorusukkitit. Aamma ukiut ingerlanerini qaqutigoortumik iluatsitsilluarlutit paasissutissiornermik suliaqarsimavutit: kalaallisuumiit qallunaatuumut, qallunaatuumiit kalaallisuumut, qallunaat sualui pillugit Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaanniillu, aamma kalaallit sualui pillugit Qallunaat Nunaannut, Qallunaat Nunaanniillu – uteqqiasumillu takutittarsimavat tamakku tamanut tamaanga ingerlaarnerit paasiuminaatsumik suliareqqitassap assartuutaatut illutik ajornannginaagassaanngitsut – tassalu illit paasineqarsinnaanngorlugit uatsinnut kiffartuussillutit suli aallartinnginninni. Kisianni ilutigisaanik oqaatsit pinnguaatigineqartut pillugit ilisimasatit paasissutissiuinermut atorusukkakkit, aamma naqissutit, ilisarnaatit sumullu atanerit akiuisut ilanngullugit, tamanna ilinniutaavoq illuatungeriit akornanni torersumik oqaloqatigiittoqassasoq aamma killeqarfiit akimorlugit, aamma torersumik imminnut oqaluttoqassasoq – ileqqorinneq piviusorsiornerlu tamaasa eqqarsaatigalugit. Aallartiffipput naggataarutiginiarlugu – taaguut taanna atorlugu ima ataqqinaaserniarpatsigit: ilinniarit aamma suli annertunerusumik ilinniartitsigut, doktori! - 25 " - Tildeling af æresdoktorat Promotionstale til Inge Kleivan Gode årsfestsgæster, Kære Inge Kleivan Det er faldet i min lod at være din promotor ved denne årsfest. Til beroligelse for de yngre studerende betyder promotor her ikke at indlemme dig i min stald som bokser, og promotion er ikke her ”proumåusjen”, forøgelsen af afsætningen af dine skrifter. Vi er tilbage ved et meget ældre billedsprog hvor promovering var at bevæge fremad og deraf afledt ”at hæve i rang”. Her at hædre en person ved at et universitet igennem at udnævne hende til doctora honoris causa – til en lærd lærer, begrundet i den agtelse vi på dette universitet nærer for dit virke. Altså i dag at udnævne dig til æresdoktor ved Ilisimatusarfik. Det hverv at skulle begrunde denne udnævnelse er for mig personligt også en stor udelt glæde. Der er dog et skår i glæden – nemlig at jeg har lovet at fatte mig i nogenledes korthed. For hvordan fatte sig i korthed når man skal redegøre for omfanget af Inge Kleivans lærdom og belæringer? Du har jo et langt videnskabeligt liv bag dig, du kan se tilbage på en såre mangfoldig skriftlig produktion, og ikke mindst har du beskæftiget med – for nu at ty til underdrivelsen – mangt et emne. Din profession er jo eskimolog. Denne disciplin er som universitetsfag en unik dansk opfindelse, men bør ses som et manifestation af den store betydning især Grønlandsforskningen har haft for ”Riget”. Nu er det jo netop af dig vi har lært at man skal vare varsom med at sætte identitetsmærkater på folk, og der har jo – det har du selv vist i detaljen – været problemer med dette ord eskimo – ja, for nogle er det stadigt stødende og krænkende. Det grunder sig nok i den tidligere oversættelse til ”råkødsfortærer”, og ikke i den mere sandsynlige betydning ”en sne-skos-strenge-fletter”. I en mere saglig, og faglig, forstand kan vi jo, tæt på etymologien, forstå eskimologi som forstandig og fornuftig tale om snart sagt alt hvad man kan studere blandt de mennesker, inuit, som befinder sig i det eskimoiske sprogområde. Og med denne udlægning i baghovedet vil det vist være vanskeligt at finde en mere eskimologisk eskimolog end dig. Fortsættes - 26 " - Du har, sagt uden fortrædelighed, haft mange år ”i branchen” og derigennem personligt kendt hele den eskimologiske lærerstand, Thalbitzer, Holdved og Robert (som er her i dag) og mange flere. Du har opbygget en, om jeg så må sige, meget stor bekendtskabskreds med mange, vel de fleste, andre inuitforskere, og du har – ikke mindst - også her i landet et stort personligt netværk. Dine opsamlede erfaringer om faget og fagets udøvere; det at du har gjort en lang faglig udvikling med; det at du personligt kan bevidne de store udviklinger, forandringer der har udspillet sig også ”udenomseksimologisk”, gør at man vel nærmest kan sige at du inkarnerer en stor del af eskimologien. Vi ville i enhver forstand altså også kunne hædre dig som en elder. For nok husker vi dig som eskimolog, men man skal her ikke glemme at der, dog altid på en stilfærdig måde i dine artikler, ofte kommer et engageret politisk menneske til udtryk – politisk i forsvaret for og hævdelsen af indfødte folks rettigheder. I mange år var du jo også gift med Helge Kleivan, og hans – jeres – betydning for dannelsen af – med et lidt fumlet ord - fora for indfødte folk, især arktisk folk, kan næppe overvurderes. Selv har jeg svært ved at forestille hvordan man kunne blive antropolog hvis ikke man havde kunnet ”komme op” på Iwgia og deltage i diskussionerne ”nede i” køkkenet. [Måske skal jeg nævne at Iwgia står for International Work Group for Indigenous Affairs som arbejder for at dokumentere forskellige indfødte gruppers vilkår og derigennem arbejde for disses, altfor ofte, undertrådte rettigheder. Fysisk havde Iwgia til huse på Eskimologisk Institut]. Men hovedbegrundelsen for at udnævne dig til æresdoktor er en påskønnelse af dit forfatterskab. Du har skrevet om Grønland i over tres år! Det eneste man ikke kan laste dig, er at du ikke har skrevet tykke bøger. Din foretrukne udtryksform har været artiklen – nogle kortere og en del rigtigt lange. Og emnerne har været – for atter at ty til underdrivelsen – mangfoldige. Hvad har du ikke skrevet om? Fra grønlandsk mad, frimærker, overraskende ølreklamer i Qaqortoq til det inuitske verdensbillede; fra upåagtede litteraturhistoriske detaljer og kuriøse planer om at udruste en kajakmarine til krigsbrug til magistrale leksikonsbidrag i internationale encyklopædier. Prøv selv at lede efter Inges signatur under opslag i Den store danske Encyklopædi for ikke at tale om afskrifterne på Wikipedia. Vi kunne vel derfor også udnævne dig til et omvandrende eskimologisk leksikon! – eller det nærmeste man kommer en eskimologisk polyhistor. Og en polyhistor er altså ikke en der kan mage historier – det kan du givetvis også - men tættere på den oprindelige betydning: en der har indsigt i mange ting. Det er her talepladsen snærer. Jeg burde jo opregne alle de mange ting du har beskæftiget dig med og yde dem retfærdighed: kvinder, børn, skolesystem og og og. Men i stedet vil jeg fremhæve ét forhold som karakteriserer din måde at skrive på. Fortsættes - 27 " - Her er det et ganske påfaldende træk ved din måde at behandle mange af de emner du har taget dig for at udgranske – og som består i at der ofte er tale om grænsekrydsninger. Et lille skrift bliver til i København på basis af optegnelser gjort her i nærheden (Poul Egede skal bruge eksempler i sin grammatik); dette skrift tilbageføres til Grønland i afskrifter for et læsesultent publikum og trykkes langt senere i Grønland og i Danmark. Ud over selve detektivarbejdet med at følge teksten i sporet og lægge dens udbredelsesbane klart frem, står vi jo også her over for en finurlig gentagelse af bevægelsen fra håndskreven til trykt til håndskrevet igen og trykt igen, endda flere gange! Og en tankevækkende demonstration af hvordan denne, skal vi sige, tekniske bevægelse af en tekst, føjer sig ind i forskelle brugssammenhænge og afslører interessante former for uvidenhed, fx at blot fordi en tekst foreligger i håndskreven form må den nødvendigvis komme for en trykt udgave af den. Eller lad mig tage dette eksempel, som jeg vælger med velberådet hu, da flere af de studerende der er til stede her i dag, vil kende det fra undervisningen. Hvad skal man på dansk kalde en…? Nå, ja, som du selv gør: en grønlænder. Detaljeret belyser du denne sag – lad os blot sige: filologisk-historisk. Hvilke benævnelser anvendes hvornår, og med hvilke betydninger og bibetydninger. Efter din minutiøse gennemgang af dette stykke sproghistorie, er vi læsere blevet oplyst om – og så vi aldrig glemmer det – at danskere har kaldt grønlændere for mange både pæne, og ofte mindre pæne, ting. Ved første øjekast er her blot tale om en registrering af og en dokumentation for en mindre semantisk detalje over et vist tidsrum. Alle der har prøvet at bakse, bare lidt, med ord- eller begrebshistorie, ved at forarbejdet – det som teksten netop ikke røber – er enormt. Men det er ikke hele sagen – så langt fra. For med dit ”lille” eksempel har du netop givet et eksempel på en meget, meget mere vidtrækkende problematik: ikke blot endnu et tilfælde af den universelle kategorisering vi ofte genkender på den temmelig banale melodunte: os og dem. Nej, her sætter du ind med en – ja – eksemplarisk anvisning på hvordan vi konkret i den faktisk forekommende sprogbrug kan aflæse udviklingen i anerkendelses- og miskendelsesrelationerne, her mellem danskere og grønlændere - relationer som kan opspores sprogligt, men er viklet ind i og sammen med anderledes virkelighedstunge, reelle, konkrete magtudøvelser, modstandsformer og anden blodighed! For det har jo ikke blot drejet som kategoriseringen af et andet folk, grønlænderne, Disse kategoriseringer har netop også krydset grænser: nogle er blevet accepteret af adressaten, andre oplevet som dybt krænkende, og man har gjort modstand ved at sende alternative kategoriseringer den anden vej: inuit, kalaallit, rigtige mennesker. Fortsættes - 28 " - Man gør ikke blot ting med ord, men gør også noget ved hinanden med ord. Med dine ord, eller måske mere gennem dine ord, viser denne ”lærde” artikel at du også vil bruge dine grænsekrydsninger til, i enhver forstand, at formidle. Og du har jo gennem årende været en sjælden vellykket formidler: fra grønlandsk til dansk, fra dansk til grønlandsk, om danske ting og sager ind i, i, ud af Grønland, og om grønlandske ting i og sager ind i, i, ud af Danmark – og gang på gang har du vist at disse krydsbevægelser snor sig sammen i et meget kompliceret transportbånd – indtil du gjorde os den tjeneste at rede dem ud. Men det du samtidigt vil formidle med din viden om dette sproglige spil og modspil med stempler, mærkater, kategoriseringer er også en belæring om at tale ordentligt sammen på begge sider af og henover grænser, og tale ordentligt – både moralsk og sagligt – om hinanden. For at slutte hvor vi begyndte – med den titel vi gerne vil hædre dig med: lær og belær os endnu mere, doktor! - 29 " - Oqalugiarnerit ataqqinaammillu doktorinngortitsineq Nakorsap immikkut paasisimasallip, Gert Mulvadip, ataqqinaamik doktorinngortinneqarneranut (dr.med. h.c.) atatillugu, klinisk lektorip, ilinniartunut siunnersuisartup, ph.d.-p PGCME-llu, Aalborg Universitetimeersup, Stig Andersenip oqalugiaataa Ataqqinaataavoq nuannaarutaallunilu Gert Mulvadip Ilisimatusarfimmi ataqqinaamik doktorinngortinneqar neranut atatillugu doktorinngortitsisutut oqalugiar nissannut periarfissinneqarama. Siullermik – ataqqinaamik doktori sunaava? Ukioq 1481-mi Qallunaat Nunaanni universitetip siulliup pilerneraniilli ataqqinaamik doktorinngortitsisarneq kunngimit suaarutigineqartarsimavoq, kingullermilu tamanna pivoq 1736-mi. Maanna aaqqissuussisimaneq 1824-mi peqqussut naapertorlugu ingerlanneqartarpoq. Peqqussutip atortinneqarnera eqikkarsimavara (KU, AAU, AU): “Ilisimatuut ataqqinaamik doktorinngortinneqartut tassaapput, ilisimatuutut misissuinermut atatillugu immikkut nersortariaqartutut nalilerneqarsimasut, taamalu ilisimatusarnermut tunngatillugu angusaqarluarneq annerpaaq nersornaatitut tunniutissallugu pissusissamisoortutut isigineqartut. Immikkorluinnaq pisoqartillugu ataqqinaamik doktorinngortitsineq ilisimatuutut misissuinerup avataatigut suliaqarsimanermut tunniunneqarsinnaavoq, tamannalu pissaaq ilisimatuutut misissuinermut atatillugu siuarsaasimanermut pingaarutilimmik tunniussaqarsimappat”. Tamanna isumaqarpoq, inunnut taamaallaat ilisimatusar nermut tapersersuisunut tunniussisoqarsinnaaneranik ammaasisoqalaartoq. Kisianni tamanna Gertimut atuutsinngilaq. Assersuutigalugu Gerti nunat assigiinngitsut akornanni ilisimatusarnermutmisissueqqissaartarnermut-sakkutut atorneqartartumut, ResearchGatemik (RG),ikiorteqarluni nalilersoraanni, taava naatsorsor neqarsimavoq, Gerti saqqummersitanut 88-nut atuakkiortuusimasoq, 1.134-riarluni issuarneqarsimasoq aamma 2015-mi septembarimiit 2.820riarluni suliai internetimit tiguneqartarsimasut. RG –p iluani kisitsisit atorlugit nassuiaasiorneq tunngavigalugu, Gerti tassaavoq ilisimatuut 92,5 procentit akornanni issuarneqarnerpaanut ilaasoq. Tassunga ilanngullugu RG –p uppernarsarpaa, ilisimatusarneq tassaasoq siammasissumik tunniusimasumillu nappaatinut assigiinngitsorpassuarnut tunngasuusoq (soorlu uummatip ineeraa, endokrinologii, nerisat, timimik atuineq il.il.), tamakkulu Ilisimatusarfimmi ataqqinaamik doktorinngortitsinissamut naleqquttutut isigineqarput. Kiisalu Gert Mulvadip saqqummersittagai nunarsuarmit tamanit soqutigineqarput. Kingullertigut internetimit tiguneqarsimasut 75 procentii Amerika Avannarlermit pisuupput, 15 procentii Asiamit sinnerilu Europamit. Nalunaarsorneqarsimasut tamakku tunngavigalugit ilisimatuutut misissuinerup qanoq pingaaruteqarneranik ataatsimut takutitsipput, tamakkulu Ilisimatusarfimmi ataqqinaamik doktorinngortitsinissamut naleqqulluinnartumik pissutissaqartitsilerput. Nangippoq - 30 " - TASSUNGA ILANNGULLUGU - Gerti nalilerneqarsinnaanngitsumik siuarsaasimavoq, tassalu Gertip pingaartilluinnagaannik: ’Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissueqatigiit’. Siusissumik Gertip paasisimavaa, tamatuma pilersinneqarnissaa pisariaqartinneqartoq, aamma, Kalaallit Nunaanni periarfissat eqqarsaatigalugit, pissusissamisoortumik nunanit allanit suleqateqarnikkut tamanna ingerlanneqassasoq. Ilisimatuutut siuarsaanermut tunngatillugu angisuut, akunnattut mikisullu peqataaffiginerisigut, suliniutinik siuarsaanermigut, iliuusissanik siuarsaanermigut, sumiiffimmi nunarsuarmilu tamarmi ingerlanneqartunut peqataanermigut – ilami ataqatigiinnut tamanut peqataanermigut, Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissuineq ilinniartitsinerlu periarfissaqarfiit naapertorlugit ineriartortinneqarnissaanut siuarsarsimavai, tassanilu Gerti qasujuilluni soqutiginninnermik takutitsisimavoq pingaaruteqartumillu tunniussaqarsimalluni. Taamaattumik – asasara Gert – Ulloq una nersornissannut periarfissinneqarsimanera qulanaarisimavara. Uummammit, tarnikkut naakkullu – ilumoorlunga nuannaarutigaara ataqqinaamik nersornaat ilinnorpiaq tunniunneqarmat. Aatsaat taamak naleqqulluartigisumik. Nersugaaneq minnerusoq naammannavianngilaq. Illit siulliullutit kisiartaallutillu Ilisimatusarfimmi ataqqinaamik doktorinngortinneqarnerit tassaavoq inerniliineq iluarluinnartoq, ’ilumoortoq’. Kina alla aamma ataqqinaamik doktorinngortinneqarsimava? Ekstrabladetimi nutaarsiassat kingulliit oqarput, Chicagomi rappereq Kanye West ataqqinaamik doktorinngortinneqarsimasoq (dr.phil. h.c.). Kisianni tamanna USA-mi pivoq. Tamanna oqaatigereerlugu suna uani inissiffigisimanerit pillugu arajutsinaveersaartissavakkit. KU-mit ataqqinaamik doktorinngortinneqarsimasut tassaapput: - Knud Rasmussen (1924-); Kommandørkaptajni Gustav Holm; - Ejnar Mikkelsen (dr.phil. h.c.); aamma Nobelprisimik nersornaatisisimasoq – Jens Christian Schou (dr.med. h.c.). Aamma – Villy Sørensen, kingullertut tunineqarsimasutut kisiartaatillugu taarusuppara (-1979), aamma oqaasii ukua issuarusuppakka: “Qujanarpoq ajunnginnerulersimagatta, kisianni orniginarnerussagaluarpoq, ilumut pitsaannerulersimasuugutta”. Issuakkanni pineqartoq tassaavoq naalagaaffik atugarissaarfiusoq, kisianni illit qasusuillutit suliniuteqarsimanernut eqqarsalersippaannga, imaanngitsoq ajugaareerluni iluarusunneq uniffigineqassasoq, kisianni aaqqiissutissat aqqutissallu pitsaanerusut ujartuarnerinut ingerlaqqittoqassasoq. Sutigut tamatigut Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissuinermik ilinniartitsinermillu siuarsaasimanernut nittarsaasimanernullu iliuuseqarsimanitit assigalugit. Nangippoq - 31 " - Uanga taamaallaat ukiut 20-it kingulliit peqataasimavunga, kisianni inerniliussinnaavara, piffissami tassani qasujuillutit imminussarsiornallu Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissuinerup ilinniartitsinerullu siuarsarneqarnissaanut suliniuteqarsimasutit. Inuusuttut ilisimatuutullu misissuilerlaat takusinnaasimavatit, ilisimatuutut misissuisut eqimattat ilisimatuutullu misissueqatigiit assigiinngitsorujussuit akimorlugit ataqatigiissaarinermik suliaqarsimavutit, inuusuttut aqqutissiuussimavatit, tamannalu pisimavoq inussiar nersumik, ingerlajuartumik, imminussarsiunngitsumik eqiasuitsumillu naammassisaqarniarnikkut. Naammassisaq Kalaallit Nunaanni innuttaasunut immikkut pingaaruteqarluinnartoq. Issittumi ilisimatuutut misissuisartut akornanni ilisarisimaneqarlutillu ataqqineqarputit, pissutaasullu tassaapput piumassutsit, pikkorissutsit sulerusunnerillu, Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissuinerup issittumi inuiaqatigiinnut Qallunaat Nunaannullu atassuteqalernissaanut tapersersuisimanitit, minnerunngitsumillu suliami tassani Kalaallit Nunaata qitiulluni inissisimanera pillugu aalajangiusimannissinnaanermut misigissuseqarnerit. Tamakku malussarissumik ilukkut pissuseqarnermik sakkortuumillu naapertuilluarnermik misigissuseqarnermik ataqatigiissinneqarmata, tassaapput ilisarnaatitut pissutsit, taamaallaat sulininnut nukittorsaatissatut uannit isigineqarsinnaasut. Illit ikiortigalutit Ilisimatusarfik pingaaruteqartumik angusaqarluni siumut ajanneqarpoq. Uanilu sammilaarlara Ilisimatusarfik Kalaallit Nunaanni qanoq inissisimassanersoq. Universiteti tassaanngilaq, tassaassanngilaq, inuiaqatigiinnut avinngarusimalluni inissisimasussaq, kisianni maligassiueqataassaaq, aqqutissiuilluni, inuiaqatigiit sumut ingerlaarnerannik paasinninnermik pilersitsilluni. Universiteti tassaavoq silaqassusermut sakkoq, inuiaqatigiit ineriartornerannut nassuiaassussaq. Taamaattumik illit Ilisimatusarfimmut suliniuteqarsimanitit Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut tamanut pingaarutilimmik inissisimasussaassapput. Tamannarpiaq pissutigalugu erseqqippoq, illit. ilisimatusarnermut tunngatillugu angusaqarluarneq annerpaaq ataqqinaaserneqarnertut tigussagakku. Asasara Gert – dr.med. h.c.-tut angusaqarnerni pilluangaarit. - 32 " - Tildeling af æresdoktorat Tale i anledning af, at speciallæge Gert Mulvad udnævnes til æresdoktor (dr.med. h.c.) af Stig Andersen, klinisk lektor, studieleder, overlæge, ph.d., PGCME, Aalborg Universitet Det er en ære, glæde og fornøjelse at få lov at tale ved promovering og i anledning af, at speciallæge Gert Mulvad proklameres æresdoktor ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Først - hvad er en æresdoktor? Fra etableringen af første universitet i Danmark i 1481 blev en æresdoktor udnævnt af kongen, senest i 1736. Den nuværende form har rod i en forordning fra 1824. Jeg har sammenfattet udmøntningen af denne (KU, AAU, AU): “Æresdoktorgrad tildeles forskere, der skønnes i den grad at have gjort sig videnskabeligt fortjent, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste akademiske udmærkelse. I ganske ekstraordinære tilfælde kan æresdoktorgraden tildeles for en anden end forskningsmæssig indsats, når indsatsen har betydet et meget væsentligt bidrag til forskningens fremme”. Det betyder, at der er en kattelem for tildeling til personer, der alene arbejder for støtte af forskning. Men den holder ikke for Gert. Hvis man vurderer Gert ved hjælp af et internationalt forsknings-analyse-værktøj som f.eks. ResearchGate (RG), er det opgjort, at Gert er forfatter på 88 publikationer, er citeret 1134 gange, og har 2820 downloads derfra pr september 2015. Indenfor RG er Gert statistisk set blandt de 92,5% mest citerede forskere. Dertil dokumenterer RG et videnskabeligt engagement i et meget bredt spektrum af sygdomme (f.eks. hjerte-kar, endokrinologi, ernæring, fysisk aktivitet, mv), hvilket betragtes som passende for en æresdoktor ved Ilisimatusarfik. Endelig er interessen for Gert Mulvads publikationer global. De seneste downloads fordeler sig med 75% fra Nordamerika, 15% fra Asien, resten fra Europa. Samlet set dokumenterer disse registreringsfakta en videnskabelig tyngde, som fuldt berettiger tildelingen af æresdoktoratet ved Ilisimatusarfik. Dertil har Gert ydet en helt uvurderlig indsats for fremme af det, der for Gert er hjertebarnet: ‘forskningsmiljø i Grønland’. Gert har tidligt erkendt et behov for at etablere dette, og, i lyset af mulighederne i Grønland, i et naturligt samarbejde med udenlandske partnere. Gennem deltagelse fra makro- til meso- til mikro-niveau i forskning-fremme, projekt-fremme, strategi-fremme, gennem deltagelse i organisationer lokalt og globalt - ja i enhver sammenhæng, hvor det har været muligt at yde en indsats til fremme for forskning og undervisning i Grønland, dér har Gert vist utrætteligt interesse og ydet et betydeligt bidrag. Fortsættes - 33 " - Så - kære Gert - jeg har glædet mig til at få lov til at hylde dig på denne dag. Fra hjertet, sjælen, maven - jeg er oprigtigt glad for, at denne æresbevisning tildeles netop dig. Den er så berettiget, som nogen kunne være. Ingen mindre anerkendelse ville række. At du tildeles det første og nu eneste æresdoktorat ved Ilisimatusarfik er komplet, er ‘rigtigt’. Hvem findes ellers som æresdoktorer? Breaking News på ekstrabladet er netop, at Rapperen Kanye West er blevet æresdoktor (dr.phil. h.c.) i Chicago. Det er jo USA. Når det er sagt, skal du lige gøres opmærksom på, hvilken kategori du kommer i hér. Så fra KU tæller æresdoktorer: - Knud Rasmussen (1924-); - Kommandørkaptajen Gustav Holm; - Ejnar Mikkelsen (dr.phil. h.c.); og nobelpristager - Jens Christian Schou (dr.med. h.c.). Og - Villy Sørensen, som den seneste jeg vil nævne (-1979), og som jeg vil citere for følgende udtalelse: “Det er godt, at vi har fået det bedre, men det ville være bedre, om vi havde fået det godt”. Dette citat handler om velfærdsstaten, men får mig til at tænke på din utrættelige indsats, for ikke at hvile på laurbærrene, men at blive ved med at søge efter bedre løsninger og veje. Som du har gjort for fremme og formidling af forskning og undervisning i Grønland på alle niveauer. Jeg har selvfølgelig kun været med de sidste 20 år, men jeg kan konstatere, at du i den periode har arbejdet utrætteligt og uegennyttigt for fremme af forskning og uddannelse i Grønland. Du har haft øje for unge, ikke-etablerede forskere, du har arbejdet for koordinering af forsknings-indsatser på tværs af vidt forskellige forskningsgrupper og forskningsmiljøer, du har vist vejen for unge ved en venlig, vedholdende, uegennyttig og flittig indsats. En indsats, som har stor betydning i netop en befolkning som den grønlandske. Du er kendt og respekteret i de Arktiske videnskabelige samfund for din vilje, snilde og virketrang, for din støtte til videnskabelige bånd knyttet fra Grønland til de øvrige Arktiske samfund og til Danmark, og ikke mindst for din sans til at holde fast i Grønlands centrale rolle i dette spil. At det er kombineret med et følsomt gemyt og en stærk retfædighedssans, er karaktertræk, som jeg kun ser styrker dig i arbejdet. Med din hjælp får Ilisimatusarfik et stort skub frem til en milepæl. Og her lige en vinkel på den rolle, Ilisimatursarfik skal have i Grønland. Et universitet er ikke, må ikke være, afkoblet fra samfundet, men er med til at vise vejen, at bane vejen, at skabe forståelse for den vej samfundet bevæger sig. Universitetet er et fornuftens redskab, der skal guide samfundets udvikling. Derfor skal og vil din indsats for Ilisimatusarfik få stor betydning for hele det Grønlandske samfund. Netop derfor er det indlysende, at du skalhædres med den højeste akademiske udmærkelse. Kære Gert - stort tillykke med graden, dr.med. h.c. - 34 " - Erinarsoqatigiinneq: Pavunga qaqqamut / Fællessang: Pavunga qaqqamut 1. Pavunga qaqqamut qaqerusuppunga isikkivik tamaat nuerusuppara: Qeqertat avatinni takullugit kangerluit nuillugit timinniittut. 4. Sila alianaak imarlu qillalaaq Suiataalaaq inuummarinnaqaaq. Qeqertat avatinni takullugit kangerluit nuillugit timinniittut. 2. Iluamiguna eqqissisimanaq silaalu aalalaaq ila alianaak! Qeqertat avatinni takullugit kangerluit nuillugit timinniittut. 5. Misigilerpunga oqileqalunga nunamut maannga ilaalluarlunga. Qeqertat avatinni takullugit kangerluit nuillugit timinniittut. 3. Malugisarpara tarneq nakooqisoq immersimallugu imeruerlugu. Qeqertat avatinni takullugit kangerluit nuillugit timinniittut. (Frederik Nielsen, Kunngi) - 35 " - - 36 " -
© Copyright 2024