Styring og pædagogisk
interaktion
-Skoleledelse mellem innovations- og
evalueringskulturer
Justine Grønbæk Pors
[email protected]
Institut for ledelse, politik og filosofi
Center for Skoleledelse
Copenhagen Business School
Læs mere:
Oplægget trækker på 3 bøger:
Justine Grønbæk Pors (2011): Noisy Management. A history of Danish
School Governing. 1970-2010. PhD. afhandling fra CBS.
For analysen af evalueringskultur se:
• Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra – Politisk ledelse af
folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra
Samfundsvidenskaberne.
For mere om Potentialitetsledelse
• Juelskjær, Knudsen, Pors og Staunæs (2011): Ledelse af uddannelse –
at lede det potentielle. Frederiksberg. Samfundslitteratur
Dagens pointer
Skoleledere står imellem
krav om evaluering og
innovation
For at lede må vi forstå de
dobbelte krav og
paradoksale betingelser
Styring af selvstyring 1
Decentralisering
Skolen bliver styringsgenstand ved at blive givet
muligheden for at styre sig selv
Samarbejde med omverdenen
Lærere kan ikke repræsentere skolens enhed
Skoleledere bør repræsentere enheden af
forskellige perspektiver
Problematisering af skolens
lukkethed
”Ansvaret for udvikling har traditionelt ligget hos
den enkelte lærer. Nogle lærere har opfattet dette
som ”retten til isolation”. En konstruktiv debat
kan opleves som ukollegial kritik. Denne holdning
er en begrænsning for en mere systematisk debat
om pædagogisk udvikling.”
(Danske kommuners landsforening 1988)
5
Styring af selvstyring 2
”Vi bliver den ene gang efter den anden overrasket
over at vore elever ikke klarer sig bedre end de
gør i internationale undersøgelser. Hvorfor gør
vi egentlig det? Måske kan det være at fordi vi
har gjort os så megen umage med at stimulere
børn og unge socialt og følelsesmæssigt – ja så
har vi lullet os ind i at det var svært at måle
systematisk?”
Styring af selvstyring 2
Hvordan kan man både skabe lokalt
råderum OG opstille tydelige mål?
Hvordan kan man måle resultater uden
at skolerne oplever dette som
meningsløst bureaukrati?
Folkeskolen mangler en
evalueringskultur
”Der er masser af kvalitet i skolen! Det eneste problem er at
ingen kan se den”
Faglighed, kvalitet, målsætning, kontrakter, evalueringskultur
og dokumentation
Synliggøre sammenhænge mellem mål og praksis, mellem
viden og praksis
Skolen skal iagttage sig selv
Skolen skal sætte ord på/ producere skriftlighed
Formalisere relationer
Styringsparadokser
• Etablere hierarki
• Etablere autonomi inden i hierarkiet
• Etablere at hierarki kan genkendes i autonomi
- skizofren styring
• Vær administrativ kategori
• Skab jer selv som selvstændige, men lad
omverdenen forstyrre jer
• Vis, at I i jeres selvskabelse spejler vores
styring
- Skizofren tilblivelse – selvstændighed altid
allerede beordret
9
Organisation / interaktion
Refleksiv / intuitiv
At vide / at mene
Eksplicit / Implicit
Synlig / usynlig
Skrive / tale
Bevidst / ubevidst
Italesat / tavst
Anknyttet/ uanknyttet
Skole og lærere skal genkende sig selv i forskellen
mellem organisation og interaktion og
transformere interaktion til organisation
Den innovative skole
• “Faglige færdigheder har ikke samme blivende
værdi som tidligere. De skal hele tiden
genskabes i nye processer, for der skabes ikke
længere ny værdi ved at benytte eksisterende
fakta”
• “Teknologier, der endnu ikke er opfundet,
bruges til at løse problemer, vi endnu ikke
kender”
• Fremtidens lærere skal ikke blot formidle
kendt stof, men coache elever til at skabe ny
viden.
”Der er behov for en frigørelse af folkeskolen.
Folkeskolens arbejdstilrettelæggelse ligner
industrisamfundets. Men
vi lever i et
videnssamfund med helt andre vilkår. Kan
skolens udgiftsniveau dæmpes samtidig med at
skolen indrettes til og målrettes mod et
moderne videnssamfund? Det kan den blandt
andet ved at afskaffe 1-tallernes tyranni; 1
lærer = 1 klasse = 1 klasselokale osv. er en
forældet
og
dyr
organisering
af
undervisningen.”
” der er brug for brud med vante forestillinger
og handlinger. Børnenes læring skal være
den dominerende drivkraft i skolen. Derfor
skal der anlægges et nysyn på skolens
faglige mål, organisering, struktur, økonomi
og samarbejdsformer. Skolens traditionelle
fag, prøver, skemaer, klasser, sted, tid og
rum er på spil. Alle skolens aktører, fra
ledere til elever, må i skolens hverdag træde
ind i nye læringsrum.”
Potentialitetsledelse
At skabe og lede på fremtidige, endnu
ukendte muligheder i elever, lærere,
ledelse, organisering og
samarbejdspartnere
At skabe undervisning, organisering
og tænkning, der ikke binder
organisationen på fortidens idealer
og betingelser, og hvis potentiale til
fortsat forandring hele tiden er
intakt
Overskride grænser mellem leg og læring,
mellem skole-hjem, skole-sfo
Klassen skal på museum
Skemaet må ikke begrænse læring
Klasseværelset skal blive til multiple læringsmiljøer
Kategorier er for lukkede, for ufleksible og for
determinerende for et uddannelsesfelt, der tænker i
individuelle læringsstile og uforudsigelige
læreprocesser.
Blank arkitektur
Møbler og indretning bedømmes ikke på en funktion, men
på muligheden for at være noget andet
Hjul og skillevægge.
Designet til forandring en
trappe kan være alt fra
“en elev, der har brug for
et øjeblik alene, en lille
gruppe koncentrerede
elever eller publikum til
årets skolekomedie.”
Evalueringskultur som fiksering af
kontingens
• At fortælle på forhånd, hvad der opnås med
læring
• At være forpligtet på målsætning
• At producere skolen som genkendelig (vi gør
hvad vi lover)
• At vide hvor man er på vej hen
• At knytte an til tidligere beslutninger
• Det endnu ikke formulerede, mundtlige, intuitive
og endnu ikke erkendte tematiseres som risiko
Innovationskultur
• At genåbne selvfølgeligheder
• Profleksion vs. Refleksion
• Nærvær, det endnu ikke formulerede, det
intuitive og det endnu ikke erkendte tematiseres
som potentiel værdi
• Kontingens som ressource
• Ledelsesgenstanden bliver skrøbelig, midlertidig,
flygtig
Dilemmaer og bekymringer
• Hvordan fordeler vi risici ved dobbelt-forståelse
af risiko som både fare og værdi?
• Risikerer vi, at legitimere urimelige besparelser
ud fra nogle urealistiske forestillinger om, at
hvis bare man er innovativ nok, så er
ressourcespørgsmålet underordnet?
• Opfordrer innovationsidealet til dekobling af
tale om den nødvendige forandring og uændret
praksis?