Mellem målstyring og
potentialejagt
Komplekse forventninger til den åbne skole
Justine Grønbæk Pors, PhD
[email protected]
Institut for ledelse, politik og filosofi
Copenhagen Business School
Fra undervisning til læring
Det værdifulde mellemrum
Samarbejde og kerneopgave
FRA UNDERVISNING TIL LÆRING
Læring som ’dominerende drivkraft’
Fra undervisning til læring
24/7 modellen
Det enkelte barns positive udvikling
Afsøgning af potentiale
Ny refleksion over
kerneydelsers ustyrlighed
Skolereform
Sammenhængende læringslandskaber
Der drømmes om, hvordan legepladsen,
aftensmåltidet og svømmetræningen kan blive
til læring
Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder,
mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige
for læringens udfoldelse
Potentielle rum
”Den fleksible skole bliver
amøbeorganisationen, der kan rette sig ind
efter de registrerede behov.”
”Skolen forsøger således at betragte sig som en
amøbe, der fleksibelt og selvreflekterende møder
de udfordringer, der viser sig inden for skolens
eget miljø og ude fra den omgivende verden. Det
vil derfor være meget vanskeligt at fremkomme
med konkrete forslag til, hvordan et ugeskema
kan se ud, forud for målfastsættelse. Det er derfor
heller ikke muligt at fastlægge en struktur på
forhånd…”
Udfordring
Hvad en en skole, undervisning, en lærer er, underlægges simpelthen
potentialisering, så sagen bliver at undersøge, hvad læring potentielt kan
være.
Organisering og ledelse mellem forventningerne
- Om tydelige mål leder, der reducerer kompleksitet ved at vise
retning og kunne evalueres
- OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og
ubestemthed, så organisationen bevarer fleksibilitet,
omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig læring
anderledes
DET VÆRDIFULDE MELLEMRUM
Lede efter værdi i grænser og udenfor
egen organisering
“Faciliteterne er designet til at passe til både
skole og SFO... Det skaber en naturlig
sammenhæng mellem de pædagogiske
aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er
netop i mellemrummet mellem leg og læring
at nye muligheder opstår”
Pausen som bidrag til det, den var en
pause fra
Jasmin 1. kl.:
I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så
de får bevæget sig
Mathias 4. kl.:
’Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har
derhjemme i køleskabet kommer fra’
Frederik 8. kl.:
’Cykler hen til Handelsgymnasiet’ – det giver point i skolens
cykelkonkurrence
Opløsning af grænser
mellem lektion og fritid som
en ressource
Den åbne skole
”Når eleverne møder virkeligheden uden for skolen i form
af andre læringsrum og andre aktører i undervisningen,
er der altså en god mulighed for, at eleverne får et større
fagligt udbytte, og at elevernes trivsel og alsidige
udvikling forbedres.” (KL, 2015, 7)
“Et åben skole-samarbejde skal give værdi til både den
fagopdelte og den understøttende undervisning.
Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på
elevernes læring, trivsel og motivation.” (UVM, 2015)
Særlige læringsrum
Virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden
”[s]anserne tages i brug og bøgernes teori kobles til
rigtige oplevelser
”[e]lever skal have jord under neglene og grøntsager i
knolden – og det skal hjælpe dem til, at de lærer mere.
”Projektet handler om at gøre sundhed i stedet for bare
at fortælle om det.”
Autenticitet
Autentiske, troværdige læringsrum skabt i møder med ægte eksperter
Projektlederen udtaler: ”Vi kan tydeligt mærke, at der åbner sig nye
ting for eleverne i mødet med de autentiske voksne. De lærer om det
virkelige liv og får mange nye input.” (uvm.dk)
”Udover læreren er der tre voksne til stede: en landmand, en kok og
en naturvejleder. De er med til at give eleverne en anderledes,
autentisk oplevelse. Landmanden hjælper eleverne i haven, mens
naturvejlederen deler ud af sin viden til eleverne på en måde, så de
ikke oplever det som decideret undervisning.” (uvm.dk)
Autenticitet
Person
Rolle
Den åbne skoles autentiske rum
Rolle
Rolle
Person
Person
Man skal både glemme og ikke
glemme at sanselige/æstetiske
oplevelser er undervisning
Værdien af mellemrum
En særlig tæmning af modsætninger
Netop ved at glemme at der er et formål kan
mål indfris mere effektivt.
Netop ved at bryde med undervisningens faste
rytmer, roller og forventninger skal den åbne
skole være bedre undervisning.
Udenfor OG indenfor
Museer inviteres ind i skolen som sig selv, men som
evige reformuleringer af, hvad de kan være
Kom ind som jer selv, men tilpas jer vores behov
Genopfindelse af museet i læringsspejlet og skolens
organisering
Der styres via konstante forhandlinger og
genopfindelser af hvad samarbejde er
Udfordring:
Den åbne skole er drømmen om at man kan få det bedste fra
alle verdener uden at give afkald på noget
Hvordan holde live i spontanitet/autenticitet mens man
målstyrer og evaluerer målopnåelse?
Hvordan forblive tro mod det man er og kan tilbyde,
mens man tilpasser sig den anden?
SAMARBEJDE OG KERNEOPGAVE
Samarbejde som potentiale afsøgning
Finde nye ressourcer ved at genopfinde
relationer
Hybride situationer hvor grænser nedbrydes
I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på
forhånd hvem der er den rette til opgaven
”En tidligere kommunaldirektør anerkender, at
der ind i mellem må trækkes grænser mellem de
opgaver frivillige kan påtage sig, og de opgaver,
hvor fagprofessionelle skal indover, men
understreger samtidigt: ”Vi får svært ved at
trække den grænse på forhånd. Vi må prøve os
frem og gøre det i samarbejde med de faglige
organisationer.”
At sætte kerneopgaven i centrum
Men hvad er kerneopgaven?
- ”den overordnede opgave man har for at skabe langsigtede effekter”
- Et opgør med rigide skel mellem undervisning og oplevelse
- Et forsøg på åbent og nysgerrigt samarbejde, der høster det bedste
fra flere faggrupper
- Et fælles tredje - Samskabte nye læringsrum
Kerneopgaven i
centrum
Det interessante ved kerneopgaven er at den
kun kan fungerer som sådan, når den er
tom; altså uden kerne
Idealet er emergerende og grænseløs
organisering uden fast struktur. Hver enkelt
opgave skal have sin egen organisation, der
relationelt indkalder forskellige blikke
Organisation
Faglighed
Børns
trivsel,
udvikling,
sundhed og
læring
Fysiske
rammer
Læring som kerneopgave
Fokusering af opgaven: Forankringspunkt for
samarbejde
Men også:
En fælles genstand som både må være den samme og
noget forskelligt for de forskellige parter
Konstante udskydelser af konkrete definitioner på
læring
Det mulighedsafsøgende samarbejde
Et samarbejde, der fortsat afsøger, hvilke
potentialer de forskellige personer,
organisationer eller vidensformer har ift. at
stille et spørgsmål, forstå et problem eller
formulere en strategi.
Mulighedsafsøgende beslutninger
Man vil gerne ’afklare roller og fastlægge
opgavefordeling’, men man vil ikke give afkald
på potentielle muligheder.
Beslutninger der både vil og ikke vil beslutte.
Beslutningspræmisserne tilsættes efter
beslutningen er truffet.
Udfordringer:
Samarbejdet skal være situationsbestemt og fleksibelt, men
det skal også være stabilt og varigt, så fælles ansvar for læring
kan opdyrkes
Kerneopgaven skal både være konkret og indlysende men
også abstrakt og åben
Hvordan opbygge en fælles forståelse af kerneopgaven samtidig
med at man høster det bedste af de forskellige forståelser?
Hvordan afklare roller og opgavefordeling, mens man holder
begge dele åbne i søgen efter nye muligheder?
Konklusion
Grundlæggende skizofreni: målstyring og
potentialitetsjagt
Konstant dirren af arbejde for at fastlægge
rammer, aftaler og planlægning, samtidig med at
holde liv i spontanitet og autenticitet
Hele tiden se muligheder og overse
umuligheder
Læs mere:
Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem ledelse,
organisering og læring. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Mellem styring og
potentialisering. Hans Reitzel.
Justine Grønbæk Pors (2015) Understøttende Undervisning. I: Folkeskolen - efter reformen.
Jens Rasmussen; Claus Holm; Andreas Rasch-Christensen (red.). Hans Reitzel 2015, s.
157-170.