Justine PP - Museet i den åbne skole
Mellem målstyring og potentialejagt Komplekse forventninger til den åbne skole Justine Grønbæk Pors, PhD [email protected] Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Fra undervisning til læring Det værdifulde mellemrum Samarbejde og kerneopgave FRA UNDERVISNING TIL LÆRING Læring som ’dominerende drivkraft’ Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed Skolereform Sammenhængende læringslandskaber Der drømmes om, hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmetræningen kan blive til læring Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for læringens udfoldelse Potentielle rum ”Den fleksible skole bliver amøbeorganisationen, der kan rette sig ind efter de registrerede behov.” ”Skolen forsøger således at betragte sig som en amøbe, der fleksibelt og selvreflekterende møder de udfordringer, der viser sig inden for skolens eget miljø og ude fra den omgivende verden. Det vil derfor være meget vanskeligt at fremkomme med konkrete forslag til, hvordan et ugeskema kan se ud, forud for målfastsættelse. Det er derfor heller ikke muligt at fastlægge en struktur på forhånd…” Udfordring Hvad en en skole, undervisning, en lærer er, underlægges simpelthen potentialisering, så sagen bliver at undersøge, hvad læring potentielt kan være. Organisering og ledelse mellem forventningerne - Om tydelige mål leder, der reducerer kompleksitet ved at vise retning og kunne evalueres - OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og ubestemthed, så organisationen bevarer fleksibilitet, omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig læring anderledes DET VÆRDIFULDE MELLEMRUM Lede efter værdi i grænser og udenfor egen organisering “Faciliteterne er designet til at passe til både skole og SFO... Det skaber en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er netop i mellemrummet mellem leg og læring at nye muligheder opstår” Pausen som bidrag til det, den var en pause fra Jasmin 1. kl.: I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så de får bevæget sig Mathias 4. kl.: ’Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har derhjemme i køleskabet kommer fra’ Frederik 8. kl.: ’Cykler hen til Handelsgymnasiet’ – det giver point i skolens cykelkonkurrence Opløsning af grænser mellem lektion og fritid som en ressource Den åbne skole ”Når eleverne møder virkeligheden uden for skolen i form af andre læringsrum og andre aktører i undervisningen, er der altså en god mulighed for, at eleverne får et større fagligt udbytte, og at elevernes trivsel og alsidige udvikling forbedres.” (KL, 2015, 7) “Et åben skole-samarbejde skal give værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation.” (UVM, 2015) Særlige læringsrum Virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden ”[s]anserne tages i brug og bøgernes teori kobles til rigtige oplevelser ”[e]lever skal have jord under neglene og grøntsager i knolden – og det skal hjælpe dem til, at de lærer mere. ”Projektet handler om at gøre sundhed i stedet for bare at fortælle om det.” Autenticitet Autentiske, troværdige læringsrum skabt i møder med ægte eksperter Projektlederen udtaler: ”Vi kan tydeligt mærke, at der åbner sig nye ting for eleverne i mødet med de autentiske voksne. De lærer om det virkelige liv og får mange nye input.” (uvm.dk) ”Udover læreren er der tre voksne til stede: en landmand, en kok og en naturvejleder. De er med til at give eleverne en anderledes, autentisk oplevelse. Landmanden hjælper eleverne i haven, mens naturvejlederen deler ud af sin viden til eleverne på en måde, så de ikke oplever det som decideret undervisning.” (uvm.dk) Autenticitet Person Rolle Den åbne skoles autentiske rum Rolle Rolle Person Person Man skal både glemme og ikke glemme at sanselige/æstetiske oplevelser er undervisning Værdien af mellemrum En særlig tæmning af modsætninger Netop ved at glemme at der er et formål kan mål indfris mere effektivt. Netop ved at bryde med undervisningens faste rytmer, roller og forventninger skal den åbne skole være bedre undervisning. Udenfor OG indenfor Museer inviteres ind i skolen som sig selv, men som evige reformuleringer af, hvad de kan være Kom ind som jer selv, men tilpas jer vores behov Genopfindelse af museet i læringsspejlet og skolens organisering Der styres via konstante forhandlinger og genopfindelser af hvad samarbejde er Udfordring: Den åbne skole er drømmen om at man kan få det bedste fra alle verdener uden at give afkald på noget Hvordan holde live i spontanitet/autenticitet mens man målstyrer og evaluerer målopnåelse? Hvordan forblive tro mod det man er og kan tilbyde, mens man tilpasser sig den anden? SAMARBEJDE OG KERNEOPGAVE Samarbejde som potentiale afsøgning Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer Hybride situationer hvor grænser nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvem der er den rette til opgaven ”En tidligere kommunaldirektør anerkender, at der ind i mellem må trækkes grænser mellem de opgaver frivillige kan påtage sig, og de opgaver, hvor fagprofessionelle skal indover, men understreger samtidigt: ”Vi får svært ved at trække den grænse på forhånd. Vi må prøve os frem og gøre det i samarbejde med de faglige organisationer.” At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? - ”den overordnede opgave man har for at skabe langsigtede effekter” - Et opgør med rigide skel mellem undervisning og oplevelse - Et forsøg på åbent og nysgerrigt samarbejde, der høster det bedste fra flere faggrupper - Et fælles tredje - Samskabte nye læringsrum Kerneopgaven i centrum Det interessante ved kerneopgaven er at den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er emergerende og grænseløs organisering uden fast struktur. Hver enkelt opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke Organisation Faglighed Børns trivsel, udvikling, sundhed og læring Fysiske rammer Læring som kerneopgave Fokusering af opgaven: Forankringspunkt for samarbejde Men også: En fælles genstand som både må være den samme og noget forskelligt for de forskellige parter Konstante udskydelser af konkrete definitioner på læring Det mulighedsafsøgende samarbejde Et samarbejde, der fortsat afsøger, hvilke potentialer de forskellige personer, organisationer eller vidensformer har ift. at stille et spørgsmål, forstå et problem eller formulere en strategi. Mulighedsafsøgende beslutninger Man vil gerne ’afklare roller og fastlægge opgavefordeling’, men man vil ikke give afkald på potentielle muligheder. Beslutninger der både vil og ikke vil beslutte. Beslutningspræmisserne tilsættes efter beslutningen er truffet. Udfordringer: Samarbejdet skal være situationsbestemt og fleksibelt, men det skal også være stabilt og varigt, så fælles ansvar for læring kan opdyrkes Kerneopgaven skal både være konkret og indlysende men også abstrakt og åben Hvordan opbygge en fælles forståelse af kerneopgaven samtidig med at man høster det bedste af de forskellige forståelser? Hvordan afklare roller og opgavefordeling, mens man holder begge dele åbne i søgen efter nye muligheder? Konklusion Grundlæggende skizofreni: målstyring og potentialitetsjagt Konstant dirren af arbejde for at fastlægge rammer, aftaler og planlægning, samtidig med at holde liv i spontanitet og autenticitet Hele tiden se muligheder og overse umuligheder Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem ledelse, organisering og læring. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. Hans Reitzel. Justine Grønbæk Pors (2015) Understøttende Undervisning. I: Folkeskolen - efter reformen. Jens Rasmussen; Claus Holm; Andreas Rasch-Christensen (red.). Hans Reitzel 2015, s. 157-170.
© Copyright 2024