1. No category

døveidræt
ISSN 1399-9966
MEDLEMSBLAD FOR DANSK DØVE-IDRÆTSFORBUND
Nr. 4 · august 2010 · 44. årgang
· www.deafsport.dk
hørehæmmede i Døveidrætten
2
Døveidræt · nr. 4 · 2010
I N D H O L D
·
M E D L E M S B L A D
F O R
D Ø V E I D R Æ T
D A N S K
D Ø V E - I D R Æ T S F O R B U N D
44. ÅRGANG · NR.4, august 2010 · ISSN 1399-9966
5
LEDER:
døveidrætten giver oplevelser for livet!
danske junior mesterskaber
9
gøre en forskel...?
skal vi sammen
hørehæmmede
11
og døveidræt
14
- en skole for hørehæmmedes!
16
en ny identitet!
19
19
kom med til
7
18
16
frijsenborg efterskole
døveidrætten gav mig
høreforeningens
unge og idrætten
7
Dm i langdistance
ny præsident
21
for edso
23
edsos kongres
25
kan endnu!
kampvalg ved
de gamle
25
Grafisk design: FL Reklame · 70 22 18 70
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
UDGIVET AF: Dansk Døve-Idrætsforbund • MEDLEM AF: International Committee of Sports for the Deaf (ICSD), European Deaf Sports
Org (EDSO), Nordisk-baltiske Døveidrætsforbund (NBDSF), Dansk Handicap Idræts­forbund • ADRESSE: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby, Telefon: 43 26 20 89, Fax: 43 26 20 90, [email protected], www.deafsport.dk • REDAKTION: Jesper Ditlevsen (ansvarlig) - [email protected] • BETALING: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Nordea 2217
0563909625 • ABONNEMENT: 1. A-medlem/licenstager: gratis, 2. B-medlem i døveidrætsklubber: kr. 175/år, 3. Øvrige medlem: kr. 275/år
• FORBEHOLD: Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale og forbeholder sig ret til at forkorte og redigere stoffet, der
optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med forbundets eller redaktionens
standpunkt • LAYOUT: FL Reklame ApS, Agerbakken 21, 8362 Hørning • TRYK: Øko-Tryk, 6900 Skjern • ANNONCER: Søballevej 2 D, Veng,
8660 Skanderborg, Tlf. 86 95 05 92, E-mail: [email protected] • FORSIDEFOTO: DDI
Døveidræt · nr. 4 · 2010
3
ØREVOKS
svært ved at høre?
Middelfartvej 3
5000 Odense C
Tlf. 62 67 14 14
www.rg5000.dk
Prøv Remo-wax®
blødgør og løsner ørevoks,
så det nemt skylles ud
Kan købes
på apoteket
Alt til rengøring & vinduespolering
Importør af
stiger
Nilfisk Advance Center
Kaescher forhandler
4
Døveidræt · nr. 4 · 2010
Dansk Døveidræt 2010.indd 1
02-03-2010 14:31:44
Døveidrætten
giver oplevelser for livet!
Leder
➤ t e k s t a f J e sper D i t l e v sen . i d r æ t sko nsu l en t, D D I . E- m a i l : jd @ d e a fsp o r t. d k
Personligt var jeg 19 år gammel, da jeg første gang fik
kendskab til døveidrætten. Siden har jeg holdt fast i
den, og jeg slipper den nok aldrig igen. Oplevelsen
af at møde et fællesskab, et nyt sprog og kultur har
givet mig et indhold i livet, jeg ikke ville finde andre steder. Heldigvis er jeg ikke den eneste. Mange
hørehæmmede og døve, der først møder døveverden
og idrætten senere i livet, kan genkende de mange
oplevelser og situationer.
Dette nummer af Døveidræt handler om hørehæmmede i døveidrætten.
Mange husker rejseoplevelser med landsholdene og
deltagelsen i de forskellige internationale mesterskaber som det primære. Men døveidrætten er meget mere end det.
Det er ikke nødvendigt at lære tegnsprog for at dyrke
døveidræt, men det hjælper bestemt. Oplevelsen af
at kunne kommunikere med trænere, ledere, holdkammerater og modstandere giver sporten et helt
andet, socialt perspektiv i forhold til, hvis man som
døv eller hørehæmmet deltager i hørende sportsarrangementer.
Henrik ”HP” Petersen er inde på, at døveidrætten
har givet ham selvtillid og respekt for sig selv som
person. Han fortæller, hvordan han føler, at idrætten
har givet ham en ny identitet og livskvalitet. Der er
gensidig forståelse, og der bliver lyttet til hinanden,
noget, som HP mener, har været med til styrke hans
selvværd og dermed fremme præstationen såvel på
som udenfor banen.
Venskaberne, der følger med, og det, at man føler sig
velkommen, er noget Tina Marie Bisbjerg mener især
kendetegner døveidrætten. Det har ikke været nemt
at begå sig i den hørende verden, og Tina føler nu,
at hun har fundet sin plads her i døveverden, - det
er her, hun hører til. Døveidrætten har givet hende
så meget socialt, at hun ikke kunne forestille sig et
liv uden den, fortæller Tina. Selvom hun har været i
en hørende sportsklub ved siden af, havde hun det
bedst socialt blandt døve.
At være med i døveidrætten fremover er også noget,
som de to tidligere elever fra Frijsenborg Efterskole,
Benedicte Kristensen og Freja Lilja-Nielsen, godt
kunne tænke sig. Det er vigtigt for dem at mødes
med andre mennesker med et hørehandicap.
Sidst men ikke mindst har DDIs nye hovedbestyrelsesmedlem, Kaare Vagner, gjort sig nogle tanker
omkring hørehæmmede i idrætten. Han opfordrer
alle til at tage fat, og være med til at integrere og
aktivere de mange tusinde, passive hørehæmmede,
der findes i Danmark. Hvis du kender en, som endnu
ikke er medlem af en klub eller forening under DDI,
må du få ham eller hende med til nogle af de mange
tilbud, foreningerne kan tilbyde. Som Kaare så passende siger: ”Vi skal jo ikke alle være verdensmestre,
men gerne aktive og glade”.
God læselyst!
Døveidræt · nr. 4 · 2010
5
Arkitektfirma
Gudnitz & Partnere A/S
86 17 12 22
www.gudnitz-tegnestue.dk
6
Døveidræt · nr. 4 · 2010
Kom med til
Danske Junior Mesterskaber
➤ t e k s t o g fo to a f J e sper D i t l e v sen . i d r æ t sko nsu l en t, D D I . E- m a i l : jd @ d e a fsp o r t. d k
Kom med til Danske Junior Mesterskaber, og bliv bedre til idræt!
af dygtige instruktører. Der vil være
afvikling af mesterskaber i badminton, ”beachvolley” og futsal begge
weekender som første og anden
runde.
Kendte idrætsfolk kommer forbi og
fortæller om deres karrierer, og så vil
de to weekender også byde på udflugt, sjov tegnsprogsunderholdning
og mange andre fantastiske oplevelser.
Det koster KUN kr. 200,- at være med,
hvis du er medlem af en forening eller klub under DDI. For de penge får
du kost og logi begge weekender,
udlevering af materialer og mulighed for at deltage i Danske Junior
Mesterskaber.
Kom og vær med – og bliv en vinder
både på og udenfor banen!
Det hele sker d. 4. – 6. februar 2011
og igen 25. – 27. marts 2011.
I samarbejde med døves højskole,
Castberggaard, tilbyder Dansk DøveIdrætsforbund to idrætsweekender
til alle unge mellem 15 og 21 år, der
har lyst til at møde sportslige udfordringer, få succesoplevelser og være
samme med andre, jævnaldre unge i
et spændende tegnsprogsmiljø.
I de to weekender vil du bl.a. få kendskab til træningslæring og idrætspsykologi, men også få afprøvet dine
færdigheder på banen under ledelse
Tilmeldingsfristen er 6. januar 2011
til DDIs børne- og ungdomsidrætskonsulent, Jesper Ditlevsen, via mail
på: [email protected]
Døveidræt · nr. 4 · 2010
7
8
Døveidræt · nr. 4 · 2010
skaL vi sammEn
gøre en ForsKel..?
➤ a f k a ar e vag n er . n Y valg t m eD l e m af h ov eD B e s t Y r el sen . e m a i l : k v@ D e a fsp o r t. D k
Vore idrætsudøvere skal gøre deres
yderste for at få det bedst mulige
ud af deres træningsindsats, hvad
enten de er motionister, der blot nyder samværet i deres forening, eller
tilhører DDIs lille, eksklusive gruppe
af elite sportsfolk, som satser stort
også internationalt.
Hovedbestyrelsen skal sammen med
idrætslederne ude i landet afbalancere det muliges kunst indenfor de
økonomiske midler, vi nu en gang
kan skaffe.
DDI har alt for få medlemmer, – læs:
manglende kontingentindtægter og
tilskud!!
Det skal der gøres noget ved af mange årsager:
Mange flere hørehæmmede medborgere skal aktiveres og ud i DDIs
idrætsforeninger; alle taler om behovet for integration af Nydanskere,
for mig er det lige så vigtigt, at vi får
integreret og aktiveret flere af Danmarks mange tusinde, passive hørehæmmede.
DDI skal også målrettet arbejde på
at få forbedret betingelserne for, at
flere af DDIs eliteidrætsudøvere bliver integrerede i hørende idrætsforeninger.
Men hovedbestyrelsen kan ikke gøre
dette alene, og derfor beder vi alle,
der kender en døv, som endnu ikke
er medlem af en døveidrætsforening
under DDI, om at udvise lidt initiativ
og få pågældende med til nogle af
de mange tilbud, foreningerne kan
tilbyde.
Vi skal jo ikke alle være verdensmestre, men gerne aktive og glade.
linglandsholdet håber jeg gennem
mit netværk at kunne medvirke til at
udbrede kendskabet til DDIs tilbud
for at forbedre hørehæmmedes livskvalitet.
fakta - kaaRe VagNeR
Tidligere Kampbokser, international boksekampleder og
formand for Dansk Bokse
Forbund. Medlem af HB siden
maj 2010.
Jeg selv blev ”aktiveret” i forbindelse
med indsamlingen af midler til Deaflympics 2009, og som hørende far
til hørehæmmede Steen på bow-
Døveidræt · nr. 4 · 2010
9
www.zebra111.dk
10
Døveidræt · nr. 4 · 2010
Hørehæmmede og døveidræt
➤ A f T i na M ar i e B isbj er g
Jeg er blevet den heldige, udvalgt til
at skrive en artikel om at være hørehæmmet i døveidrætten, og med
denne artikel vil jeg fortælle historien om, hvordan jeg egentligt kom
ind i døveidrætten.
Det var først, da jeg kom på Frijsenborg Ungdomsskole, at jeg fik ”glæde”
af mit hørehandicap – det, at kunne
være sammen med andre, som også
var hørehæmmede. I de første otte
år af min skolegang havde jeg været
enkeltintegreret i en hørende klasse
på privatskolen Marie Kruse i Farum.
På Frijsenborg optager de hvert år i
alt 20 hørehæmmede elever, og her
fandt jeg de venskaber, som har fulgt
med i døveidrætten. En veninde,
som var vant til at bruge tegnsprog,
vakte min interesse for at lære om
den verden, jeg slet ikke kendte til,
nemlig døveverden. Jeg blev nysgerrig og ville også gerne lære tegn,
men det kom der ikke så meget ud af.
Vi fik faktisk at vide, at vi ikke måtte
bruge tegnsprog på skolen, bl.a. for
at undgå bagtalelse af andre, og
fordi det ikke var en skole for døve.
Så efter de to år på skolen gik jeg ud
med en viden om, at der fandtes en
døveverden, og at min veninde efter
sit ophold skulle videre på Nyborgskolen. Jeg drog til USA som udvekslingsstudent, igen enkeltintegreret i
den hørende verden.
Mit år i USA gik hurtigt – det var en
super og uforglemmelig oplevelse.
Da jeg kom hjem, søgte jeg ind på
Hillerød Handelsskole, for nu skulle
jeg jo i gang med en uddannelse.
Og først nu begyndte jeg at gå lidt i
byen – jeg tog med min storesøster
ind til hendes hørehæmmede veninde, som var gift med en døv mand
i København. Vi tre tøser talte sammen på normal vis, for hverken min
søster eller jeg kunne jo tegnsprog
(min søster er også hørehæmmet).
Den døve mand fik sine venner på
besøg, og pludselig sad vi to grupper; den ene damegruppen, som var
hørehæmmet, og den anden mandegruppen, som var døv. Lidt sjovt
at tænke på, at det både var opdelt
i køn og handicap. Efterhånden som
vi kom ud på aftenen og havde fået
lidt at drikke, blev der løst op for
hæmningerne. En af de døve mænd
kom over til mig og brugte mundbevægelse og fagter, jeg forsøgte at forstå, hvad han sagde, men måtte have
veninden til hjælp. ’Hvorfor bruger
du ikke tegnsprog?’ spurgte han, og
jeg svarede, så godt jeg kunne; ’fordi
jeg ikke kan tegnsprog!’
Dette blev vendepunktet for mig.
Jeg sagde til ham, at jeg da meget
gerne ville lære det, og han blev så
den første til at lære mig det.
Det var også ham, der fortalte mig
om Døvehuset i Brohusgade, om
Ungdomsklubben Absalon, Døvania
og landsholdet for døve.
Så efter denne aften tog jeg hjem
med alle de oplysninger og tænkte
meget over, om det var det, jeg havde lyst til – jeg var blevet for nysgerrig efter det til at lade være!
Under mit ophold i USA, havde jeg
spillet Volleyball, og det var jeg forsat med i en hørende klub, da jeg
kom hjem, men det kunne da være
fedt at spille med døve, tænkte jeg.
Så en tilfældig fredag aften tog jeg
mig mod til at tage toget fra Allerød til København, adrenalinet kørte
i kroppen på mig, fordi jeg var så
spændt på, hvad jeg mødte op til!
Tilfældigvis var der den aften en international fest i Brohusgade, så der
var jo rigtig mange mennesker, og
jeg fik mange elevatorblikke – det
eneste, jeg kunne gøre her, tænkte
jeg, var bare at smile og se venlig og
imødekommende ud. Åh Gud, tænkte jeg, hvad gør jeg nu!? Jeg kendte
ikke en sjæl, men havde dog et navn
på papir at henvise til. Det var nav-
net på Volleyballlederen, jeg skulle
have fat i for at snakke om at komme
til at spille volleyball hos Døvania.
Så jeg fremviste min papirlap med
navnet, og til sidst fik jeg fat i hende.
Jeg fik en snak med hende omkring
volleyball, og så tog hun mig med
ind til festen, præsenterede mig for
nogle af de andre volleyballspillere,
og til sidst kom jeg så i snak med andre; jeg fandt jo ud af, at nogen godt
kunne tale og var nemme at mundaflæse. Jeg mødte også vennen, som
havde fået mig til at komme derind,
– ja det blev faktisk en rigtig hyggelig aften, hvor jeg følte mig velkommen.
Det var så min indgang til volleyball
for døve – og på landsholdet. Jeg
fik hurtigt lært mig tegnsprog, og vi
havde et rigtig godt sammenhold
på holdet. Min veninde, som tog på
Nyborg efter Frijsenborg, tog også
til USA et år, og da hun kom hjem,
havde jeg nu været i døveverden i et
år, og hun fik faktisk et chok over at
se, hvor hurtigt jeg havde fået lært
mig tegnsprog. Så det var jo en dejlig positiv oplevelse for mig at se,
hvor overrasket hun blev.
Vi fik mange, gode oplevelser sammen til volleyball både hos Døvania,
som var vores døveidrætsklub, og på
landsholdet.
Den bedste oplevelse havde jeg med
landsholdet, da vi skulle til EM i Bolzano, Norditalien, 1994, hvor vi rejste med toget. Der kom vi rigtigt tæt
på hinanden på landholdet fra alle
dele af det danske land. Der var en
rigtig god stemning hele vejen igennem. En tur til Strassburg for Døvania, hvor også fodbolddrengene var
med, var også en rigtig fed oplevelse. WGD 1997 var jeg også med til,
og det var også en god oplevelse. Så
jeg må sige, jeg har haft rigtigt mange, gode oplevelser, hvor jeg har følt
mig en del af fællesskabet, fordi jeg
Døveidræt · nr. 4 · 2010
11
ADVOKATFIRMAET
JØRGEN SCHOUBY &
BJARNE FRØBERG
MØDERET FOR HØJESTERET
PAKHUSET, SØNDER ALLÉ 14 b
8000 ÅRHUS C.
Telefon 86 12 13 11
Advokaterne:
Jørgen Schouby (H) & Bjarne Frøberg (L)
12
Døveidræt · nr. 4 · 2010
kunne følge med sprogligt, i modsætning til hvis jeg var af sted med
en hørende klub, hvor jeg ikke ville
have haft det på samme, afslappede
måde, fordi jeg også skulle bruge
energi på hele tiden at kunne følge
med.
Men jeg har jo også været indstillet på at få lært tegnsprog så hurtigt
som muligt, og det kan kun lade sig
gøre ved at være aktiv hele tiden; jeg
var en flittig gæst i ungdomsklubben
Absalon og fik mig dér nogle gode
venner, som jeg også tit besøgte.
Senere fik jeg også arbejde inden
for døveverden, for nu kunne jeg jo
tegnsprog og kendte rigtig mange.
Jeg er rigtig glad for, at jeg har haft
den mulighed, som har ført mig til,
hvor jeg står i dag.
Det har ikke været nemt for mig at
begå mig i en hørende verden, og jeg
føler nu, at jeg har fundet mit rette
sted her i døveverden, det er her, jeg
hører til.
Det har givet mig så meget socialt,
at jeg ikke kan forestille mig et liv
uden det. Det har også haft en positiv betydning for min personlige
udvikling.
Selvom jeg har været i en hørende
sportsklub ved siden af, så havde jeg
det bedst socialt blandt døve.
Jeg kan dog ærgre mig i dag over,
at landsholdet gik i opløsning efter
WGD 97, dels pga. økonomi, hvor vi
spillere hele tiden måtte punge ud
for at kunne være på landsholdet,
det drænede meget på motivationen blandt spillerne, at vi hele tiden
skulle kæmpe for at få penge til at
komme af sted og betale af egen
lomme. Det gjorde også, at vores
resultater ikke blev noget at juble
over, selvom vi kæmpede for det.
Det havde nok set lidt anderledes
ud, hvis DDI havde haft flere penge
at gøre godt med, så vi kunne få lov
til at koncentrere os om at dygtiggøre os. Men der er jo krise overalt,
og penge er svære at få, desværre.
Men på trods af det, så synes jeg,
man skal prøve at få det bedste ud
af det, hvis man virkelig brænder for
det, men det er også vigtigt, at man
på holdet er enige om, at alle gør en
indsats for at nå resultatet.
Til sidst vil jeg gerne sige tak for min
tid på volleyball landsholdet, – jeg
savner det og de af jer, jeg ikke ser i
dag. Jeg vil ønske DDI held og lykke
med det fremtidige arbejde.
fakta - tINa MaRIe BIsBJeRg
36 år, gift med Michael og mor til
to piger på 2 og 41/2 år.
Kontorassistent i støttecentret
Solglimt samt fritidskonsulent i
salg af børnetøj www.kools.dk.
Bor i Årslev - Fyn.
Scoringstavler: Ønsker din boldklub en måltavle til lavpris uden at gå på kompromis med kvaliteten?
Det er muligt med en scoringstavle fra Inno-Sign, hvor der benyttes høj dansk kvalitet.
Referencer:
- Tommerup Boldklub
- Glamsbjerg Boldklub
- Aalborg Chang
- Ærøskøbing I.K.
- Faaborg Boldklub
- Herning Fremad
- Juelsminde Idrætsforening
- Fremad Sønderborg
- B67 Odense
- B1909 Odense
25 cm = læseaftsand op til ca. 125m
40 cm = læseafstand op til ca. 200m
Standard farverne er rød, men kan på bestilling godt laves i andre farver såsom orange eller gul.
scoringstavlen består af 7-segment displays beregnet til udendørs brug med supergod læsbarhed, god læsevinkel, automatisk tilpasset lysstyrke og lang holdbarhed.
Kontakt: INNO-SIGN A/S - Gyvelvænget 2-4 – 5690 Tommerup - Tlf.. 70 20 39 35 – www.innosign.dk
Priser fra 15996,00 kr. excl. moms - Fås både som kabel- eller trådløs styring.
Døveidræt · nr. 4 · 2010
13
Frijsenborg Efterskole
- en skole for hørehæmmede
➤ t e k s t o g fo to a f J e sper D i t l e v sen , Id r æ t sko nsu l en t i D D I , e m a i l : jd @ d e a fsp o r t. d k
Før sommerferien var Døveidræt
sammen med bordtennisspilleren
Thomas Olsen oppe for at besøge
Frijsenborg Efterskole ved Hammel.
Skolen har plads til ca. 80 elever,
hvoraf de 22 er afsat til hørehæmmede. Og netop de hørehæmmede
elever var målet for vores besøg.
Sammen med Thomas fik vi fortalt
om DDI, hvilke tilbud døveidrætten
har, og om hvordan og hvorledes
man som hørehæmmede kan deltage
i EM, VM og Deaflympics. Især sidstnævnte fyldte meget, da vi ved hjælp
af billeder fra sidste års Deaflympics
i Taipei fortalte om de sportslige og
sociale oplevelser. Specielt Thomas´
oplevelser som hørehæmmet ved sit
første Deaflympics gjorde indtryk på
eleverne.
Men hvorfor har eleverne valgt Frijsenborg, har de erfaring med tegnsprog og døveidræt, dyrker de selv
idræt, og hvordan får vi flere hørehæmmede med? Det var spørgsmå14
Døveidræt · nr. 4 · 2010
lene, som Døveidræt efterfølgende
stillede til to af eleverne.
Hvorfor har I valgt Frijsenborg
Efterskole?
”Jeg valgte Frijsenborg Efterskole,
fordi jeg havde hørt, at det var et
godt sted at komme. Jeg havde nogle venner, som havde været deroppe,
og de kunne i hvert fald anbefale os,
som kunne snakke og høre, at komme derop. Og jeg har også fundet ud
af, at det er et rigtigt godt sted. Jeg
havde tænkt mig at udvikle mig til
at blive mere selvstændig og mere
social. Og det er jeg virkelig blevet”
siger 17-årige Benedicte Kristensen,
der her i efteråret er startet på Rosborg Gymnasium, og som drømmer
om at blive pædagog.
Også for Freja Lilja-Nielsen, også
17 år gammel, har det været meget
tilfredsstillende at gå på Frijsenborg
Efterskole: ”Jeg valgte FUS, fordi jeg
helt sikkert mener, at det er den bedste skole for mig. Jeg har udviklet
mig rigtig meget socialt, mest fordi
jeg her på skolen ikke er den eneste med et hørehandicap. Fra 4.-9.
klasse gik jeg i en normalthørende
klasse, og det var hårdt at være den
eneste. Man bliver lidt isoleret, men
herovre har jeg åbnet mig meget
mere op, og det kommer til at blive
lettere at gå på gymnasiet til næste
år, end hvis jeg var startet i år. Alternativet til FUS var gymnasiet, 10.
klassecenteret på Sdr. Parkskolen eller Nyborgskolen - som jeg har rigtig meget imod. Jeg ved godt, at det
sociale er rigtig godt, men jeg tror
ikke, at skolen ville have gjort lige så
meget for mig, som FUS har. Jeg er
alt for meget inde i den hørende verden til, at jeg ville kunne skifte over
til den døve i et år, hvorefter jeg ville
ryge ud i den hørende verden igen”,
fortæller Freja, der næste år håber at
begynde på Ringsted Gymnasium og
bagefter få mulighed for at læse til
journalist.
vil også gerne fremover være en del
af døveidrætten. Hun har været med
til BUM en del gange, til DDIs Efterårsidrætslejr en enkelte gang og to
gange til DDIs pigeidrætsweekend.
Det er vigtigt for hende at holde fast
i at mødes med andre mennesker
med et hørehandicap.
Flere hørehæmmede med?
Erfaringer med tegnsprog og
døveidræt?
Dyrker I selv sport og med døveidrætten i fremtiden?
I modsætning til mange af de andre
hørehæmmede elever på skolen har
Benedicte og Freja både kendskab
til og erfaringer med tegnsprog; for
Benedictes vedkommende da begge
hendes forældre er døve, og hun har
selv gået på Fredericiaskolen. Døveidræt er noget, hun har hørt om, men
ikke selv aktivt været en del af. Også
Freja har lært tegnsprog tidligt; hun
gik bl.a. i en børnehave med døve og
hørehæmmede, og i en centerklasse
frem til slutningen af 4. Klasse, og
både hendes far og storebror er hørehæmmede, så det er vist arveligt i
familie, mener hun.
”Jeg elsker sport”, siger Benedicte.
”især fodbold, så derfor spiller jeg
næsten altid kun fodbold. Men jeg
har gået til gymnastik, ridning og
badminton. Jeg skal muligvis starte
i Vejle Boldklub. Og døveidrætten er
noget, jeg godt kunne tænke mig at
være en del af i fremtiden”.
Freja er også glad for sport: ”Jeg har
selv dyrket mange, forskellige sportsgrene, problemet er bare, at jeg godt
kan blive træt af det. Jeg har gået til
ridning, svømning, volley, håndbold,
rytme- og springgymnastik. Udover
det har jeg tænkt mig enten at starte
til badminton eller svømning næste
år, - eller måske begge dele”. Freja
Det er ved at blive sent, men inden
vi kører fra Frijsenborg, må vi lige
høre de unges egne forslag til, hvordan man kan få flere hørehæmmede
med i døveidrætten.
Benedicte foreslår, man kunne invitere venner med ud for at se,
hvordan det er, eller at man kunne
holde foredrag om døveidrætten
på de forskellige skoler. Freja er på
samme linje og mener, at det, at vi
f.eks. kommer ud og fortæller om
døveidrætten her på Frijsenborg, er
noget af det bedste, man kan gøre,
og Freja tilføjer: ”Hvis I kan få fat i de
enkeltintegrerede, hørehæmmede
elever rundt omkring, ville det være
at foretrække, for jeg tror ikke, der er
særligt mange, der ved, at sådan noget som døveidræt findes. At bruge
Thomas er godt, fordi at høre på en
anden, som heller ikke er døv og heller ikke kan tegnsprog men alligevel
er med, gør stort indtryk på de andre, - mest fordi de så kan se, at man
ikke behøver at kunne tegnsprog”.
Døveidræt · nr. 4 · 2010
15
Døveidrætten gav mig
en ny identitet!
➤ t e k s t o g fo to a f J e sper D i t l e v sen . i d r æ t sko nsu l en t, D D I . E- m a i l : jd @ d e a fsp o r t. d k
I mere end 20 år har Henrik ”HP” Petersen været en del af døveidrætten. Selvom den tidligere fodboldlandsholdmålmand i dag er 41 år, kan vi stadig af og til finde ham på holdkortet hos DAN. Godt nok er det ikke længere de sportslige udfordringer, der er afgørende
for hans deltagelse, men mere det sociale, sammenholdet og fællesskabet. Men det lå
ikke ligefrem i kortene, at HP skulle blive en del af døveidrætten, for som så mange andre
hørehæmmede har han aldrig gået på Nyborgskolen og aldrig lært tegnsprog.
”Jeg havde jo gået på centerskole i
Herning i mine unge dage, og kom
først for alvor ind i døveidrætten, da
jeg flyttede til Odense i 1989. Jeg boede tidligere i Ikast, hvor jeg pludselig fik besøg af Tina og Lene Erland-
sen. Jeg havde gået i klasse med Tina
på centerskolen. De opsøgte mig og
spurgte, om jeg var interesseret i at
spille firmafodbold for Olympia, og
senere også til indendørsfodboldsstævner for døve. Det fangede mig
og fik for alvor min interesse vakt for
døveidrætten. Da jeg så flyttede til
Odense, var jeg kun endnu mere interesseret i at fortsætte.”
Såvel socialt som sportsligt har døveidrætten givet meget, fortæller HP.
Det sociale samvær, der er blandt
de døve, og det sociale liv, han har
oplevet dér, er noget helt specielt
og noget, som han aldrig ville have
fået blandt hørende. Han mindes det
sociale samvær, han havde primært
sammen med fodboldholdene, dvs.
DAN og landsholdet. Ting, der har givet selvtillid og respekt omkring HP
som person, hvad han efter sin egen
opfattelse ikke ville have oplevet i
den hørende verden. Han føler, at døveidrætten har givet ham identitet og
livskvalitet. Der er en gensidig forståelse, og der bliver lyttet. Noget, som
HP mener, har været med til styrke
hans selvværd og dermed fremme
præstationen såvel på som udenfor
banen.
”Mht. det sportslige er mit talent jo
ikke så stort, at det kunne række længere end til Serie 1, Fynsserie eller
Danmarksserie, hvilket vil sige, at man
ikke får de samme oplevelser, som jeg
havde med f.eks. døvelandsholdet til
både EM-, WGD og kvalifikationskampe. Derudover havde jeg også rigtigt
gode oplevelser med DAN på tur til
f.eks. Skotland, og et pænt antal DMtitler.”
EM og WGD
Hvilke gode og mindre gode oplevelser
husker HP specielt fra døveidrætten?
16
Døveidræt · nr. 4 · 2010
”Jeg synes, jeg har oplevet mange
gode ting ved døveidrætten. Men
tre ting, vil jeg specielt huske; Den
første var, at jeg fik prisen som årets
idrætspræstation 1991 i forbindelse
med EM fodbold i Belgien. Jeg ramte en rigtig god periode under EM
og havde stor selvtillid, hvilket også
var med til at sætte mig ekstra op til
kampene. Jeg blev desuden også kåret som bedste, danske spiller under
EM, og blandt de bedste målmænd
under EM. Jeg blev selvfølgelig rigtigt
stolt over prisen. Den anden var under WGD i 1997, hvor vi som bekendt
fik bronze for vores anstrengelser. Vi
havde et rigtigt godt hold, og med lidt
mere held og kynisme kunne det godt
være blevet til flere medaljer udover
det ene. Og når jeg tænker tilbage på
dengang, så er jeg i dag endnu mere
stolt over bronzemedaljen end tidligere, når nu vi flere gange har været
så tæt på og alligevel ikke er nået helt
op, hvor vil ville være. Jeg havde derudover også en fantastisk oplevelse
under selve arrangementet, som DDI
jo stod bag. De klarede det utroligt
flot. Der var stort set styr på alt det
praktiske. Dog var det rigtigt synd og
ærgerligt, at der var så stort et underskud i forbindelse med WGD, der
jo gjorde det svært for døveidrætten
flere år efter.”
Personlig træning
”Min tredje, store, gode oplevelse var
mit spil under EM i Norge i 99. Igen
ramte jeg formen på det rigtige tidspunkt og fandt storspillet frem. Dog
skal en stor del af æren tilskrives målmandstræneren, Knud Engedal; En
gang om ugen hele foråret igennem
tog jeg til Vejle med toget for at få
målmandstræning. Det var fantastisk
at få den målmandstræning, og jeg
kunne mærke, hvor meget det påvirkede mit spil i en positiv retning. Jeg
kunne virkelig have ønsket, at træningen var fortsat i årene efter, men det
var desværre ikke muligt”
Men døveidrætten har også givet HP
skuffelser, rent resultatmæssigt. Her
husker han især nederlaget 0-1 til
Spanien i 91, hvor Danmark indkas-
serede målet kun to minutter før tid,
og hvor uafgjort havde været nok for
at komme videre til semifinalen. Andre, skuffende oplevelser var de to
nederlag til hhv. Frankrig i semifinalen under WGD 97 med 0-2 og 0-1 ved
EM i 99 i kvartfinalen.
Selvom HP ikke længere spiller på
fodboldlandsholdet, er han stadig
aktiv i døveidrætsverdenen. Noget,
han sikkert vil fortsætte med mange
år frem. For døveidrætten er en del af
hans liv – en identitet!
fakta - HeNRIk ”HP” PeteRseN
”Min største personlige skuffelse var
mit spil under WGD i Rom 2001, hvor
jeg spillede helt klart under vanlig
standard og følte mig skyldig i nederlaget til Irland. Jeg havde samtidig
også en rigtigt dårlig oplevelse omkring selve arrangementet i Rom. Arrangørerne havde ikke styr på ret meget, og der var det ene kaos efter det
andet. Jeg havde også et par dårlige
oplevelser under EM i Spanien 2003,
hvor jeg kom alvorligt til skade med
knæet, samt under EM i 2007 i Portugal, hvor jeg igen kom til skade, denne
gang allerede under første kamp. Der
måtte jeg indse, at jeg måtte stoppe
på landsholdet, for min krop kunne
ikke klare mere”
41 år, bor i Malling, syd for Århus.
Har spillet 55 kampe for døvefodboldlandsholdet
Døveidræt · nr. 4 · 2010
17
Høreforeningens
unge og idrætten
➤ T e k s t a f J e sper D i t l e v sen . i d r æ t sko nsu l en t, D D I . E- m a i l : jd @ d e a fsp o r t. d k
fo to : v en l i g s t u d l ån t af h ø r efo r en i n g en
Joan Klindt Johansen er Netværkskoordinator og Ungdomskonsulent hos
Høreforeningen, og har derfor en del
kontakt med de unge og erhvervsaktive medlemmer. Hun er klar over,
at der er nogle hørehæmmede, som
benytter døveidrættens tilbud, da
Høreforeningen ikke selv har noget
lignende. Som hun umiddelbart ser
det, gælder det – meget generelt –
for de yngste, at de gerne vil være
med på højt plan og derfor stræber
efter at komme med på landsholdet.
De har typisk ret store hørenedsættelser og også døve venner.
Grænseoverskridende at undlade høreapparater
”På vores årlige ungdomslejr er der
dels noget fagligt indhold, men vi
har også altid en fysisk aktivitet
(vandski, teambuildingbane, havkajak, etc.), og det er de unge meget
glade for. Nogle af aktiviteterne har
krævet, at de ikke havde høreapparater på, og det er for nogen grænseoverskridende”
født). De oplever nogle problemstillinger omkring fugt ift. at anvende
høreapparater, når de dyrker sport,
og det vil de gerne udveksle erfaringer med andre om. De efterlyser
en mulighed for at dyrke sport med
andre hørehæmmede, fordi de her
vil møde forståelse for, at de f.eks.
har svært ved at høre tale, mens
der dyrkes sport, men også som en
måde at få et fællesskab med andre
hørehæmmede. Dem møder I sikkert
ikke hos jer. Enten får de ikke behovet opfyldt, og ellers finder de fællesskabet i Høreforeningen, typisk i
vores netværksgrupper med andre
hørehæmmede, som de kan udveksle sportserfaringer med og måske
dyrke sport sammen med”.
Så ifølge Joan er der altså bestemt et
behov blandt hørehæmmede, som
foreningen på nuværende tidspunkt
ikke kan dække.
Problemstillinger i idrætten
”Derudover har vi en gruppe af typisk
middelsvært hørehæmmede, erhvervsaktive, som dyrker meget sport
og gjorde det, inden de fik høreapparater (hvis ikke høretabet er med-
18
Døveidræt · nr. 4 · 2010
Samarbejde med Frijsenborg
Som omtalt andetsteds i bladet har
Frijsenborg Efterskole hørehæmmede elever. Høreforeningen har et
godt samarbejde med dem omkring
afholdelse af teenageweekend, hvor
en del af deltagerne bliver medlem
hos foreningen, og deltager i foreningens aktiviteter for unge, dvs.
deres ungdomslejr, lokale arrangementer, netværksgrupper,
kurser m.fl.
DM i LANGDISTANCE
DDIs Orienteringsudvalget og Hvalsø OK indbyder til DM i Langdistance i orientering, og vi
glæder os til at se jer i skoven ved Avnstrup, Hvalsø. Der vil komme mere information om arrangementet på www.deafsport.dk i starten af september 2010.
fotos af Svend Johansen
Hvor: Avnstrup skov ved Hvalsø
Hvornår:
Søndag den 10. oktober 2010
Tilmeldning:
Seneste d. 1. oktober 2010 via mail til DDIs
orienteringsleder Lenny Damholt på: [email protected]
Døveidræt · nr. 4 · 2010
19
SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT
FORENINGSBLAD
Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et,
kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad
er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.
Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan
være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt
annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.
Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver,
f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort.
Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores
erfaring...
FL SPORTMARKETING
Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870
www.flsportmarketing · [email protected]
20 Døveidræt · nr. 4 · 2010
Ny præsident for EDSO
➤ A f J e sper D i t le v sen . i d r æ t sko nsu l en t, D D I . E- m ai l : jd @ d e afsp o r t. d k
Fo to : v en li gs t u d l ån t af B j ø r n R ø i n e
Ved EDSOs kongres, som blev afholdt i Essen i Tyskland den 18.-19. juni, fik de europæiske
sportsfolk ny præsident, - en erfaren mand indenfor organisationsarbejde, nemlig den tidligere næstformand for EDSO, Bjørn Røine.
et problem, vi skal stoppe. Den finansielle krise har påvirket mange
lande. Jeg tror, det er vigtigt, at EDSO
bliver synlig for hørende. Desværre
har jeg, og sikkert mange andre
lande, oplevet, at hørende sportsorganisationer ingen viden om EDSO
og europæiske døvesport har, trods
stor aktivitet både på klubplan og
nationalt plan.
Hvorfor stillede du op til præsidentposten for EDSO?
Isabelle Malaurie (EDSOs afgående
præsident, red.) kunne ikke genvælges på grund af den franske døvesports situation i Frankrigs Handicap Forbund. Fransk døveidræt
er suspenderet af såvel ICSD som
EDSO. Jeg har været vicepræsident
de seneste fire år og kender EDSO
godt, og jeg følte en forpligtelse til
at overtage pladsen efter Isabelle.
Hvad kan man forvente af dig og
EDSO de kommende år? Ny struktur, udskiftning af idrætsledere,
nye idrætsgrene, nye visioner eller?
Jeg vil fokusere på stabiliteten i
EDSO, styrke kontakten til det internationale sportsforbund og ansøge om økonomisk støtte til arrangementer som EM. UEFA støtter fx
EDSO med 70.000 Euro for perioden
2010-2013.
Vi vil se på nye discipliner, - der er
altid åbent for nye sportsgrene, men
der skal være mange, deltagende
lande, som tilslutter sig et EM. Det
er vigtigt med arrangører, som er villige til at gennemføre EM. Der bliver
færre og færre lande, som er villige
til at være arrangører af EM. Det er
Hvad vil det betyde for Danmark,
at en Nordmand er præsident for
EDSO?
Jeg tror, det har betydning for de
nordiske lande, at en skandinav
er præsident for EDSO. Men jeg er
præsident for alle de europæiske
lande, ikke specielt for Norge eller
Danmark!
Vi oplever løbende lande, som
trækker sig i sidste øjeblik fra mesterskaber, lande, der bliver suspenderede osv. Er døveidrætten i
Europa i krise?
Jeg vil ikke sige, at døveidrætten i
Europa er i krise. Som sagt, den finansielle krise har påvirket mange
lande. Nogle klarer sig godt, andre
lande kæmper med økonomien. Flere lande er tilbageholdende med at
melde sig som arrangører på grund
af manglende finansiel støtte fra
højere niveauer som fx de nationale
idrætsforbund. Frankrig er jo suspenderet, fordi Frankrigs handicap
idrætsforbund ikke ville lade den
franske døveidræt oprette en egen
komité, der kunne blive anerkendt
hos ICSD og EDSO. Nogle lande er
under det nationale handicapforbund, eller samarbejder med disse
eller med sportsorganisationer, der
styrker døveidrættens økonomi. Det
er specielt vigtigt, at landene beholder deres egne navne som døveidrætsforbund eller døveidrætsudvalg.
Hvad kan EDSO gøre for at styrke
døveidrætten på længere sigt?
Information, sørge for at blive synliggjort hos den hørende idrætsorganisation. Og selvfølgelig bedre
økonomi.
Døveidræt · nr. 4 · 2010
21
Danmarks største projektudvikler
indenfor erhverv, retail og boliger
www.sjaelsoe.dk
D a n m a r k S ve r i ge N o r ge F i n l a n d Po l e n
22
Døveidræt · nr. 4 · 2010
Kampvalg veD EDSOs kongres
➤ A f O le Faus t r u p, fo r m an d fo r D D I , e m ai l : o f@ d e a fsp o r t. d k
Fo to : D D I
Den 18. og 19. juni 2010 deltog jeg
som DDIs repræsentant ved EDSOs
kongres i Essen, i Tyskland. Det er
min tredje EDSO kongres, - første
gang var i 2006, - og i min rapport
til bestyrelsen omtalte jeg 2006-kongressen som noget i stil som en polsk
rigsdag! Udtrykket ”en polsk rigsdag”
er et mindre pænt udtryk om en parlamentarisk forsamling, der er ude af
stand til at træffe beslutninger.
Ja, sådan oplevede jeg kongressen i
2006. Daværende præsident, franske
Isabelle Malaurie, ledede kongressen fra start til slut. Ikke noget med
dirigenter, som vi kender til det her i
de nordiske lande. Der var dog mere
struktur over kongressen både i 2008
og nu i år.
Tre ting fyldte meget på årets kongres; Winter Deaflympics i Slovakiet, det forestående præsidentvalg
(norske Bjørn Røine og tyrkiske Dogan Ozedemir kandiderede begge til
præsidentposten) og VM i fodbold.
EDSOs bestyrelsesmedlemmer skiftedes til at lede kongressen. Der skete det tragikomiske, da Dogan Ozedemir, som vel at mærke er EDSOs
Generalsekretær, ledede punktet:
”Indkomne forslag”, at Tyrkiet havde
indsendt to forslag, og Ozedemir trak
egenhændigt begge forslag tilbage,
selv om han altså ikke repræsenterede Tyrkiet på kongressen. Hov
hov, lad dog barnet, nej de tyrkiske
repræsentanter om at komme på talerstolen og meddele forsamlingen,
om de fastholder forslagene eller ej!
- indvendte flere lande.
Før kongressen startede, spurgte jeg
Bjørn Røine, om jeg kunne få et par
minutter til at vise en Power Point
Præsentation af EM 2011 i Odense.
Bjørn svarede, at der ikke var afsat tid til sådanne informationer
om forskellige EM i 2011. Okay, jeg
havde dog min USB-stik, hvis og i
fald. Imidlertid så jeg i programmet,
at Tyrkiet den 18. juni kl. 20:00 ville
informere om de forskellige EM og
VM arrangementer, de skulle afholde
i løbet af ’11-’12. Når nu Tyrkiet måtte, så tog jeg USB-stikket med (det
kunne være jeg fik et par minutter)
og mødte op blot for at se, at døren
ind til kongressalen var lukket. Men
i foyeren kunne jeg se de delegerede
stå og drikke vin og spise chips. Aha,
en slags reception, tænkte jeg, og på
væggen kunne jeg se flere EM-plakater, f.eks. EM i Atletik, Volleyball og
Basketball. Der gik en halv times tid,
og så tog Dogan Ozedemir ordet og
fortalte om de forskellige EM arrangementer, at atletikken skulle foregå
på et nybygget stadion, at de havde
reserveret hele hotellet til de deltagende nationer osv. osv. Fint nok,
men Ozedemir sluttede dog seancen
med en valgtale om, hvorfor vi skulle
vælge ham som præsident, – ja det
var lige før, vi diskret fik stukket en
brun konvolut i hånden! Jeg lagde
dog mærke til, at ikke alle delegerede var til stede, blandt andet glimrede Bjørn Røine ved sit fravær.
med, at vi nordiske og vesteuropæiske lande stemte på ham.
Så oprandt præsidentvalget. Det var
første gang, der skulle vælges præsident på en kongres, tidligere har det
været sådan, at bestyrelsens otte
medlemmer vælger en præsident i
sin midte.
Tidligere Generalsekretær Edvard
Webb ledede valget. Bjørn og Ozedemir fik hver 5 minutter – hver for
sig - til at fortælle forsamlingen om
deres visioner etc. Derefter kunne vi
stille spørgsmål, men den slovakiske
præsident, Pastor, misforstod spørgetiden og brugte sin tid til at kritisere Bjørn Røine, og Edvard Webb
greb ikke ind. Vi sad alle og krummede tæer, og til sidst greb flere
delegerede ind og bad Webb stoppe
Slovakken.
Men Bjørn Røine vandt dog valget
med en pæn margen. Og med finske
Juha-Matti Aaltonen som nyvalgt
Generalsekretær - Aaltonen er manden bag Ålandsfestivalen - er EDSO
godt stillet, så mon ikke vi får nordiske tilstande med dirigent etc. til
næste EDSO kongres i 2012..?
Senere på aftenen løb jeg på Bjørn,
som sad og så VM i
fodbold med flere de- Her ses Bjørn Røine (til højre) sammen med Andrew Scolding
legerede, mens Tyrkiet fra EDSO ved EM lodtrækning i Odense, sommeren 2009.
afholdt ”receptionen”.
Bjørn spurgte, om det
var rigtigt, hvad han
har hørt, at Ozedemir
havde benyttet sig af
lejligheden til at holde
valgtale. Ja, måtte jeg
jo svare, og Bjørn fortalte, at han ikke havde
fået lov til at holde en
tilsvarende reception.
Men jeg kunne dog
berolige ham med, at
vi var flere, der fik en
dårlig smag i munden,
og at han kunne regne
Døveidræt · nr. 4 · 2010
23
CERAMIC TITANIUM
• Til ALLE energikilder
– inkl. induktion
• Patenteret keramisk titanium
belægning – også til metalredskaber
• Designet og fremstillet i Danmark
• PFOA-fri non-stick belægning
– GREEN TEK
• Patenteret låsesystem i håndtag
– bliver med garanti aldrig løse
• Pressestøbt aluminium
• Ovnfast op til 260°C/500°F
• Låg i silikone og glas med
integrerede dampventiler
Made in denMark
annonce_Døve-Idrætsforbund_89x601 1
24 Døveidræt · nr. 4 · 2010
05-07-2010 15:02:34
De gamle kan endnu!
➤ t e k s t a f J e sper D i t l e v sen , Id r æ t sko nsu l en t i D D I , e m a i l : jd @ d e a fsp o r t. d k
fo to a f m a ds t r el dal
Det er efterhånden en del år siden, at spillere som Jens Højlund Carlsen, Kenneth Hermansen, Carsten Nielsen, Brian Terkelsen, Jan Holm, Ole Jørnaa og Frank Vogel har løbet rundt i
landsholdsdragten. Men det var, hvad man kunne se denne lørdag i Årslev. Hvad skete der?
Havde landstræneren Tonny Mundt udtaget dem til landsholdet, eller..?
Det var nu bare Michael Borup Bisbjerg, som har ansvaret for EM2011s
turneringsudvalg, der havde inviteret tidligere landsholdsspillere til
en hyggedag. Eneste betingelse for
deltagelsen var, at man skulle være
mindst 32 år, have været med i bruttotruppen, og at fodboldstøvlerne
kunne findes frem.
intet, da spillerne spillede en kamp
på 2 x 35 minutter delt op på hold
med dem, der var født i første halvår
på det ene, mod dem, der var født i
sidste halvår på det andet. Om det
så var angriberne, der var gode, eller
om der blot var tale om dårligt forsvarsspil på begge hold, er ikke godt
at vide, men kampen endte fair nok
med resultatet 6-6.
Selvom det var midt i sommerferien,
var der alligevel mødt 18 spillere
frem, plus ”det løse”, og selvom bentøjet ikke længere er som før, så fejlede overblikket og sammenspillet
Døveidræt · nr. 4 · 2010
25
Hygge med to VM kvartfinaler på
storskærm, god mad og sjove historier fra tidligere samlinger og mesterskaber, viste, at der stadig er god
holdånd og fællesskab at spore hos
”de gamle”.
Ved EM-fremlæggelsen, hvor de fik
indsigt i slutrunden næste år, var der
stor interesse for at hjælpe til ved
det kommende EM i Odense.
Det var som sagt Michael Borup Bisbjerg, der stod bag det fine arrangement i samarbejde med Årslev Boldklub. Mon ikke vi fremover vil opleve
flere lignende arrangementer, - eventuelt med andre idrætsgrene?
26 Døveidræt · nr. 4 · 2010
Retur adr.:
Dansk Døve-Idrætsforbund
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby