ARKITEKTUR FREMTIDENS FACADE – HVAD SKAL VI FORVENTE? N ordisk Center for Glas, NCFG, afholdt en temadag om fremtidens facade. Scenen blev sat i et af Københavns mest eksklusive byudviklingsområder, Tuborg Havn – en ny bydel, der huser nogle af landets absolut pristungeste lejligheder og erhvervsejendomme. Det var arrangørens hensigt at bringe Centerrådets mange forskellige medlemmer sammen for at have en frugtbar dialog om, hvad fremtidens facade kan blive, og i hvilke retninger udviklingen går. Men forinden blev rådet som inspiration sat stævne ved nogle af bydelens bygningsværker. Dagen startede med et besøg i bydelens nyeste bygningsværk, Punkthusene, ejet af Carlsberg Ejendomme. NCC har været udførende entreprenør, og i dagens anledning præsenterede projektleder Bent Nygaard fra NCC de tre glasbeklædte bygninger. Arkitekturen afspejler tydeligvis kontorfaciliteter formet som tre kuber med afrundede hjørner og let variation i de ellers ens facaders fremtoning. Selve facaderne er opbygget i lagvise bånd af vinduesglas og facadebeklædningsglas i svungne, organiske linjer der leder tankerne hen på Øresunds bølger og bygningernes nærhed til havnen. Facadernes beklædningsglas er udført valset, og ornamenteringen giver en ”rimet”, translucent overflade, der fanger og ”holder” lyset – det gør de tre Punkthuse elegante og ”lysende”, som var de skåret ud af is. Bent Nygaard beretter blandt andet, at der er lavet tegninger til hvert eneste af de 12 fastboltede, hærdede beklædningsglas, så der relativt let kan laves genbestillinger på nyt glas. facader er i rask fremfærd med høj kompleksitet og økonomisk opnåelighed. SAXO BANK KA’ FÅ LIGE DEN MÆRKNING, I VIL HAVE Glasset er hentet i Kina med de udfordringer, det giver med hensyn til logistik og diverse mærkninger. Men som de siger i Kina: ”Jamen, vi kan da skaffe jer lige den mærkning, I gerne vil have!” Hovedsædet for selskabet Horten er nabo til Punkthusene og udgjorde målet for Centerrådets næste besøg. Hortons hovedfacade med hovedindgang består fortrinsvis af en stor glasflade, der nærmest opdeler bygningen i to. Facaderne på hver side af indgangsfacaden er facetterede og kantet opbygget af præfabrikerede elementer i materialerne glas og travertin. De meget livlige, men dog ensartede facader er fremkommet efter et ønske om at skærme de bagvedliggende kontorer mest muligt mod direkte sollys uden at forringe dagslyskvaliteten. Det er gjort ved, at facadernes vindueselementer er drejet mod nordøst og facaderne dermed nærmest er sammensat af mange små karnapper. Arkitekturen er blevet raffineret og visionær med fine flerdimensionelle og formmæssige variationer. Teknisk giver facaderne et godt fingerpraj om fremtidens arkitektoniske formsprog kombineret med præfabrikation og industrialiseret byggeteknik – et fingerpraj om, at morgendagens Sidste besøg inden dagens seminar var Saxo Banks hovedsæde. Ganske som Horton er facaderne på Saxo Bank facetterede, her dog udført som plane trekantede facadeelementer af henholdsvis lakeret aluminium og glas. Selve facaderne er tiltede og hælder ganske mange grader ud af lod – helt bevidst selvfølgelig. Alle skævhederne har været en stor udfordring for de udførende, både med hensyn til montering, men også at få aflastet de mange trekantede elementer – især de, der står på spidsen. Til forskel fra de øvrige bygninger fik Centerrådet her adgang til bygningens indre. Her bliver man mødt af et stort atrium med et elevatortårn i glas omkranset af en stor flot vindeltrappe. Transparens og lange kig dominerer bygningen, hvor store åbne rum glider over i hinanden vekslende mellem sale fyldt med internationale mægleres computerskærme og de rekreative områder med designmøbler og espressomaskiner. Resten af temadagen forløb i den Kongelige Danske Yachtklubs bygning ved havnebassinet. KOMFORT OG FUNKTION Her indledte Lektor ved Kunstakademiets Arki- ARKITEKTUR Billedet tv: Hortens bygning i Tuborg Havn med en facade udført i præfabrikerede plader. Nederst: Punkthusene – ligeledes i Tuborg Havn. Lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Peter Sørensen, under forelæggelsen af sit debatoplæg om facadens virke og æstetik. AF ROBERT LAU<h[cj_Z¸c[ZkZ]Wd]ifkdaj_Z[ddo[ij[dkj_Z0 DehZ_ia9[dj[h\eh=bWijW][hf[`b_d]W\\h[cj_Z[d$ tektskole og medforfatter til bogen ”Facaden – teori og praksis”, arkitekt Peter Sørensen med et debatoplæg, der opsummerede facadens virke og æstetik – både med hensyn til komfort og facadens funktion som klimaskærm. Men også med hensyn til, hvad der inspirerer os og giver os nye idéer. Et vigtigt udgangspunkt i debatoplægget var et citat af den schweiziske arkitekt Peter Zumptor: ”Styrken til god arkitektur ligger i os selv – i vores evne til at indleve os i verden med både følelse og fornuft. God arkitektur er sensibel. God arkitektur er intelligent”. Vi skal altså både bruge vores sanser og vores viden, være både humanist/kunstner og teknolog, for at få skabt god arkitektur – her spiller blandt andet facaden en vigtig rolle. Et af de spørgsmål, Peter Sørensen i sit debatoplæg stillede sig selv, var, om man kan bo i et glashus. Spørgsmålet blev belyst med et par eksempler, nemlig først arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussens forsøgsprojekt ejYhi^aa^c\Zc^7ZaaV8ZciZgZi^&.+,! hvor de byggede et stort standarddrivhus og brugte rumopdelingen fra et kendt hus. Det var en ny måde at tænke på for at finde ud af, hvordan man kan få mere volumen/ areal og tæthed til grøn natur – et forsøg, der senere blev til vellykket, zo- ARKITEKTUR ”Styrken til god arkitektur ligger i os selv – i vores evne til at indleve os i verden med både følelse og fornuft. God arkitektur er sensibel. God arkitektur er intelligent.” – Peter Zumptor, arkitekt Facadeentreprenør på såvel Saxo Bank som Horton-bygningen er Skandinaviska Glassystem AB. nedelt byggeri, som det kendes fra for eksempel boligselskabet KAB’s Skriverhusene i Greve. Det andet eksempel til at svare på spørgsmålet, om man kan bo i et glashus, er fra de prisbelønnede V&M-huse i Ørestaden – et byggeri med meget glas fra gulv til loft. Det er positivt, for er der noget smukt at se på, bliver det ”trukket ind” gennem de store glasflader. Peter Sørensen savnede dog ved det byggeri muligheden for at regulerer facaden – en facade, der i sig selv er meget passiv, men som er særdeles aktiv i forhold til klimaet, sol for eksempel. MANGE TEMAER Bag eksemplerne ligger Peter Sørensens fortælling om, at facaden rummer mange temaer; lys, lyd, luft, temperatur, konstruktion, materialer, komfort, individuel regulering og brug af facaden (åbne, lukke, afskærme, osv.) – alt sammen temaer, der må tages med i debatten om fremtidens facade. Traditionelt er facaden et ”redskab” til netop at regulere forholdene mellem ude og inde – et redskab, der både indeholder faste og oplukkelige rammer i forskellige størrelser, flere af hinanden uafhængige glaslag, skodder udvendig og indvendig, baldakiner, etc. Den efterfølgende debat berørte mange af 14 Peter Sørensens indlæg. Især kontorbygningers energiforbrug og det at kunne regulere facaden blev diskuteret. Udvekslingen af forskellige synspunkter efterlod blandt andet vigtigheden af at videretænke både energimæssige spørgsmål som for eksempel ruders isoleringsevne kontra den varme, som bygningens apparater og ansatte producerer – kan eksempelvis for godt isolerende vinduer føre til større energiforbrug, fordi der så er en overskudsvarme, der skal ventileres bort? Men også temperaturforskellen i det enkelte storrumskontor spiller ind – om vinteren har de ansatte langt fra facaden det måske for varmt, mens de ansatte tæt ved facaden måske har det for koldt. Omvendt om sommeren, hvor de ansatte tæt ved facaden måske ønsker solens skarpe lys og varme afskærmet, mens ansatte langt fra facaden vil have lyset og varmen langt ind i bygningen. WAUW-EFFEKT Et andet tema, debattørerne drøftede, var den wauw-effekt, som gulv-til-loft glas giver i de mest moderne byggerier – det blev meget et temperaments- og generationsspørgsmål, hvor de yngre er tilhængere og de ældre er mere tilbageholdende. Også levetider fik en plads i debatten. Er det rimeligt, at den nuværende levetid er omkring 20 år set i betragtning af, at fremtidens facaderelementer vil blive langt mere avancerede og bekostelige? Bør de nærmere have en levetid på 100 år? Tilbagevendende var isoleringsevnen og det faktum, at vi i dag godt nok kan producere facadeelementer med tre lag og med en isoleringsevne, der opfylder kravene til energibesparelser, som de skal være i 2020. Men det giver en masse andre udfordringer – arbejdsmiljømæssigt og konstruktivt er facadeelementerne så tunge, at størrelsen på dem er stærkt begrænset. Det har stor indflydelse på arkitekturend udtryk. Måske er det nogle helt andre veje, vi skal gå. Kan man for eksempel forestille sig at ”udvide” facaden til at være mere end de gængse 20-40 cm, så det mere bliver en zone mellem ude og inde? Kan facaden blive et ”område” der kan åbnes og lukkes, med flere lag af glas, forskellige typer skærme og energiproducerende elementer, hvor man kan færdes og hvor dyrs og planters liv kan udfolde sig? Måske rummer en sådan udvikling mulighed for, at en anderledes arkitektur kan indfinde sig – en arkitektur, der byder på helt andre funktioner, former og teknik end dem, vi kender i dag? GLAS 02 2010