Weekendavisen # 36 6. september 2013 Lånefesten. Selvransagelsens time er kommet. Nye bøger gør status over finanskrisen. Side 8 70-året. Det er stadig et brændende spørgsmål, hvorfor netop de danske jøder blev reddet. Side 12, 14-15 Interview. Hvad sker der, hvis man smækker en andens barn en lussing? Interview med Christos Tsiolkas. Side 10 Bøger Roman. Det passer ikke, at der aldrig sker noget i Danmark, som romanforfattere kan få spændende bøger ud af. Hovedpersonen her har en barndom så fuld af rædsler, at hun bagefter ikke er bange for noget som helst. Helt tæt på Af ANNE KNUDSEN Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel. Roman, 334 sider. Vejl. pris 300 kr. Politikens Forlag. D e fire børn på den idylliske bondegård ved fjorden lever i 1980erne et forfærdeligt liv. Moderen er helt uforudsigelig, skiftevis jamrende og klæbende, men altid beregnende; faderen er tavs og voldelig. Børnene lever i rædsel for raseriudbruddene og tævene, moderen giver i hemmelig forståelse med børnene sin ægtemand nervepiller i maden og er i øvrigt bortrejst i længere tid den ene gang efter den anden. Det er først sent i barndommen, det bliver afsløret, at mor er maniodepressiv og jævnlig har forsøgt selvmord; børnene troede, det var far, der var sindssyg. Det er jo ham, der får pludselige anfald af sanseløst, voldeligt raseri. Moderen har engang spurgt romanens jegfortæller, den lille Lisa, om hun skulle lade sig skille fra faderen; barnet sagde forskrækket nej, så siden er det hendes skyld det hele. Den grufulde barndom er kernen i AnneCathrine Riebnitzskys nye roman, men den er spundet ind i mere end én rammefortælling. De handler om samtalerne med psy- kiateren, døden ved en faldskærmsulykke, betroelserne i et militærfly over Kazakhstan – og muligvis en forelskelse. I bogens nutid er børnene voksne; den yngste søster er psykiatrisk indlagt efter et alvorligt forsøg på selvmord, Lisa og hendes storebror er kaldt hjem fra krigen i Afghanistan, og den lamme lillebror ankommer i sin rullestol lidt senere. De fire har holdt sammen gennem barndommens mareridt, men det forhindrer ikke, at der er uafhandlede sager imellem dem. Nutidsfortællingen snor sig ud og ind af barndomsfortællingen, mens glimt af andre hændelser undertiden bryder ind. Barndommen fortælles i tilnærmelsesvis kronologisk rækkefølge med mange kortere forløb, hvor barnet Lisa efterhånden forstår, at hendes liv ikke er normalt, og at alle hendes forsøg på at begribe logikken i de ting, der overgår børnene, simpelthen er omsonst. Der er ingen logik. Ingen retfærdighed. En nøglescene er den, hvor lillebror helt uden foranledning bliver tævet igennem med fars livrem; ”Årets hidtil bedste danske roman.” ekstra bladet ”... hylende morsom og en af årets mest velskrevne danske romaner.” – weekendavisen LAYOUT: LINDA BALLE ”… hans blik for karakterernes pansrede sårbarhed indkredses fint, ligesom stikkene til virkelige skikkelser på den københavnske kulturscene er tilpas giftige.” berlingske den lille dreng var bare den, der sad nærmest, da far gik amok ved spisebordet. Ingen kan standse den store, stærke far, men verden bryder først rigtig sammen, da mor rejser sig og hjælper med at holde drengen. Tilværelsen er absurd, uforståelig og meget, meget farlig; da børnene er halvstore, begynder de at fantasere om at tage far af dage. Børnene kan ikke beskytte hinanden, og mor vil ikke; de må skynde sig at blive voksne og komme væk. Først storebror Ivan og siden Lisa finder tryghed i Forsvaret; her kommer de omsider i stand til at kunne forsvare de svage, og de føler det som en lettelse, at fjender og venner er til at skelne fra hinanden. Imens må Marie, den yngste, blive hjemme og prøve at holde det ud. Det ville være synd at røbe hele historien, for bogen er meget ILLUSTRATION: LARS VEGAS FORTSÆTTES SIDE 2 ”Martin Kongstad debuterer med en grotesk morsom roman, der klæder den kreative klasse i København af til skindet.” – kristelig dagblad ”… en så ferm skribent som Kongstad kan udsige rigtig mange sandheder om folk ved blot at iagttage deres ydre verden.” politiken KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN 2 Weekendavisen Bøger # 36 6. september 2013 KRITIKERLISTE Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme. 54 sider. Vejl. pris 150 kr. Basilisk. Det bedste politiske digt i 10 år findes i denne urimeligt gode bog, og det raser mod pligten til arbejde, men taler om og for »det daglige virke« som »et uundgåeligt resultat af at være til«; Nordenhof er til som digter af et stjerneskuds nåde. Caroline Albertine Minor: Pura Vida. 224 sider. Vejl. pris 250 kr. Rosinante. Minors charmerende debutroman afsøger den særlige sabbatårs-tilstand, hvor alt kastes op i luften og man endnu ikke aner, hvor noget ender. Psykologisk minder tilstanden om andre og mere ekstreme perioder senere i livet – som efter skilsmisser, dødsfald eller arbejdsløshed. Maren Uthaug: Og sådan blev det. 250 sider. Vejl. pris 250 kr. Lindhardt og Ringhof. Uthaugs prosa er stilsikker, og Og sådan blev det gør alle overvejelser om identitet stærkt håndgribelige, ikke mindst da hovedpersonens gudfrygtige onkel, der afviser al folketro, siger: »Som roden er, sådan bliver grenen også.« Martin Kongstad: Fryser jeg. 400 sider. Vejl. pris 300 kr. People’sPress. Martin Kongstad har skabt den ironiske generations svar på folkekomedien: En hylende morsom, fandenivoldsk og komplet overfladisk roman om den kreative klasse. Einar Már Gudmundsson: Islandske konger. Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen. 256 sider. Vejl. pris 300 kr. Lindhardt og Ringhof. Einar Már Gudmundsson er tilbage i samfundsdebatten med en kostelig skildring af den mentalitet, der gjorde de islandske finansvikingers tryllekunster mulige. Grum og tindrende morsom. Mattias Tesfaye: Kloge hænder – Et forsvar for håndværk og faglighed. 186 sider. Vejl. pris 150 kr. Gyldendal. Ifølge Tesfaye kan vi ikke bare overlade det beskidte arbejde til lavtlønslandene og selv koncentrere os om hjernearbejdet. For det viser sig, at stillingerne inden for innovation og forskning rykker med derhen, hvor varerne bliver fremstillet. David C. Robertson i samarbejde med Bill Breen: LEGO – Sådan omskrev LEGO reglerne for innovation og besejrede legetøjsindustrien. Oversat af Annette Rosenberg. 351 sider. Vejl. pris 300 kr. Lindhardt & Ringhof. Vi kan alle lære af virksomhedsledernes fejltagelser og succeser. Sådan skal en virksomhedsbiografi skæres. Edward Rutherfurd: Paris. Oversat af Birgitte Brix. 847 sider. Vejl. pris 300 kr. Forlaget Turbulenz. Edward Rutherfurd skaber historiske vingeslag, så suset forplanter sig til læseren – som i beretningen om, hvad Paris’ beboere udsættes for og udsætter sig selv for gennem 800 år: Krig, mord, digt og kærlighed især. Sissel-Jo Gazan: Svalens graf. 480 sider. Vejl. pris 300 kr. Gyldendal. Gazan har endnu en gang skrevet en af den slags romaner, som man sluger i ét hug. Fremragende formidling af det videnskabelige stof, fornem krydsklipningsteknik, et originalt persongalleri og en umisforståelig og svidende kritik af svinebundet forskning. Claus Beck-Nielsen: Mine møder med De Danske Forfattere. 192 sider. Vejl. pris 230 kr. Gyldendal. Nielsens nye roman er velkomponeret, morsom og tegner nogle sære – og meget lidt indsmigrende portrætter af en håndfuld kendte danske forfattere – og derigennem ikke mindst af Nielsen selv. FORTSAT FRA FORSIDEN Helt tæt på spændende. Så spændende, at man ikke rigtig får læst andet, før man er færdig med den, skønt man ikke er helt sikker på, at man egentlig har lyst til at vide det, der står på næste side. DEN første roman fra Riebnitzskys hånd, Den stjålne vej, foregik i Helmand, Afghanistan, og lod os lære et stort og fremmedartet persongalleri at kende. Bogen byggede på virkelige hændelser, som gennem forfatterens tænksomme blik og store, fintmærkende sprog blev til ægte romanstof; vi endte med at forstå personerne, deres liv og deres på overfladen ganske eksotiske bevæggrunde, både de smukke og de beskidte. Det var en storartet præstation. Forbandede yngel bygger tydeligvis på virkelige hændelser i forfatterens eget liv, og det havde antagelig været bedre, hvis distancen havde været lidt større. På trods af det udsøgte sprog og den raffinerede struktur er der noget råt og ubearbejdet ved fortællingen; romanen er ikke fuldkommen vellykket. For eksempel kan man jo sige, at de egentlige hovedpersoner i den grusomme historie er faLAYOUT: LINDA BALLE deren og moderen, hvis modbydelige opførsel lægger det hele til rette som en forbandelse over de fire børn. Men man får ikke den mindste chance for at forstå, hvad der driver disse mennesker; de fremstår som de monstre, de var for børnene, og på den måde bliver forfatteren kun alt for identisk med sine øvrige personer, de skadede, voksne børn. Det kæmpestore stof kunne række til adskillige romaner; forfatteren har både sprog og materiale til at blive en dansk Kerstin Ekman, når hun får gennemlyst og skarpslebet sit erindringsstof. Fremdriften, sproget og intensiteten er der ikke noget at indvende imod; Riebnitzsky kan skrive, så man slet ikke lægger mærke til det, og dét er en stor ros. Barndommens sansninger, de uudtalte anelser, den sitrende angst, den præcist koreograferede situation; forfatteren mestrer det hele. HVIS romanen er en tyndt maskeret selvbiografi – og det føler man sig nogenlunde overbevist om – er der imidlertid flere interessante pointer (ud over det hemmelige mord, som vi ikke vil beskrive her). Både Lisa og hendes bror Ivan bliver professionelle soldater, lillebror Peter bliver bjergbestiger, og Lisas lidenskab er faldskærmsudspring, gerne i lande, hvor man tager let på sikkerheden. Kun lillesøster Marie med pianistkarrieren er ikke i færd med åbenlyst og på daglig basis at risikere livet. Det er så hende, der får en depression og kun ved et tilfælde bliver reddet fra selvmordet. Lisa og hendes søskende har haft en barndom i det helt almindelige, provinsielt idylliske Danmark, hvor de aldrig er blevet tvangsfjernet eller har været til psykolog. Ingen havde tilsyneladende mistanke om, at de levede i Helvede. Ikke desto mindre har denne på overfladen normale barndom været så fuld af rædsel, at de ikke længere er bange for noget som helst. Hvis man mener, at danske nutidsromaner er så kedelige, fordi der aldrig sker noget i Danmark, skulle man prøve at læse Riebnitzsky. KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN
© Copyright 2024