Weekendavisen
# 36 6. september 2013
Lånefesten. Selvransagelsens time er kommet.
Nye bøger gør status over
finanskrisen. Side 8
70-året. Det er
stadig et brændende
spørgsmål, hvorfor
netop de danske jøder
blev reddet.
Side 12, 14-15
Interview. Hvad
sker der, hvis
man smækker en
andens barn en
lussing? Interview
med Christos
Tsiolkas. Side 10
Bøger
Roman. Det passer ikke, at der aldrig sker noget i
Danmark, som romanforfattere kan få spændende bøger
ud af. Hovedpersonen her har en barndom så fuld af
rædsler, at hun bagefter ikke er bange for noget som helst.
Helt tæt på
Af ANNE KNUDSEN
Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel.
Roman, 334 sider. Vejl. pris 300 kr.
Politikens Forlag.
D
e fire børn på den idylliske bondegård ved fjorden lever i 1980erne
et forfærdeligt liv.
Moderen er helt uforudsigelig, skiftevis jamrende og klæbende, men
altid beregnende; faderen er tavs og voldelig.
Børnene lever i rædsel for raseriudbruddene
og tævene, moderen giver i hemmelig forståelse med børnene sin ægtemand nervepiller
i maden og er i øvrigt bortrejst i længere tid
den ene gang efter den anden. Det er først
sent i barndommen, det bliver afsløret, at
mor er maniodepressiv og jævnlig har forsøgt
selvmord; børnene troede, det var far, der var
sindssyg. Det er jo ham, der får pludselige anfald af sanseløst, voldeligt raseri. Moderen har
engang spurgt romanens jegfortæller, den lille
Lisa, om hun skulle lade sig skille fra faderen;
barnet sagde forskrækket nej, så siden er det
hendes skyld det hele.
Den grufulde barndom er kernen i AnneCathrine Riebnitzskys nye roman, men den er
spundet ind i mere end én rammefortælling.
De handler om samtalerne med psy-
kiateren, døden ved en faldskærmsulykke, betroelserne i et militærfly
over Kazakhstan – og muligvis
en forelskelse. I bogens nutid er
børnene voksne; den yngste søster
er psykiatrisk indlagt efter et
alvorligt forsøg på selvmord, Lisa
og hendes storebror er kaldt hjem
fra krigen i Afghanistan, og den
lamme lillebror ankommer i sin
rullestol lidt senere. De fire har holdt
sammen gennem barndommens mareridt,
men det forhindrer ikke, at der er uafhandlede sager imellem dem.
Nutidsfortællingen snor sig ud og ind
af barndomsfortællingen, mens glimt af
andre hændelser undertiden bryder ind.
Barndommen fortælles i tilnærmelsesvis kronologisk rækkefølge med
mange kortere forløb, hvor barnet
Lisa efterhånden forstår, at hendes
liv ikke er normalt, og at alle
hendes forsøg på at begribe
logikken i de ting, der overgår
børnene, simpelthen er omsonst.
Der er ingen logik. Ingen retfærdighed.
En nøglescene er den, hvor
lillebror helt uden foranledning
bliver tævet igennem med fars livrem;
”Årets hidtil bedste danske roman.”
ekstra bladet
”... hylende morsom og en af årets
mest velskrevne danske romaner.”
– weekendavisen
LAYOUT: LINDA BALLE
”… hans blik for karakterernes pansrede sårbarhed indkredses ﬁnt, ligesom stikkene til virkelige skikkelser
på den københavnske kulturscene er
tilpas giftige.”
berlingske
den lille dreng var bare den, der
sad nærmest, da far gik amok
ved spisebordet. Ingen kan
standse den store, stærke far,
men verden bryder først rigtig
sammen, da mor rejser sig og
hjælper med at holde drengen.
Tilværelsen er absurd, uforståelig og meget, meget farlig; da
børnene er halvstore, begynder de
at fantasere om at tage far af dage.
Børnene kan ikke beskytte hinanden,
og mor vil ikke; de må skynde sig at
blive voksne og komme væk. Først
storebror Ivan og siden Lisa finder
tryghed i Forsvaret; her kommer
de omsider i stand til at
kunne forsvare de svage,
og de føler det som en
lettelse, at fjender og
venner er til at skelne
fra hinanden. Imens
må Marie, den yngste, blive hjemme og
prøve at holde det ud.
Det ville være synd
at røbe hele historien,
for bogen er meget
ILLUSTRATION: LARS VEGAS
FORTSÆTTES SIDE 2
”Martin Kongstad debuterer med en
grotesk morsom roman, der klæder
den kreative klasse i København af
til skindet.”
– kristelig dagblad
”… en så ferm skribent som Kongstad kan udsige rigtig mange sandheder om folk ved blot at iagttage
deres ydre verden.”
politiken
KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN
2
Weekendavisen
Bøger
# 36 6. september 2013
KRITIKERLISTE
Asta Olivia Nordenhof: Det
nemme og det ensomme. 54
sider. Vejl. pris 150 kr. Basilisk.
Det bedste politiske digt i 10 år
findes i denne urimeligt gode
bog, og det raser mod pligten
til arbejde, men taler om og
for »det daglige virke« som »et
uundgåeligt resultat af at være
til«; Nordenhof er til som digter
af et stjerneskuds nåde.
Caroline Albertine Minor: Pura
Vida. 224 sider. Vejl. pris 250
kr. Rosinante.
Minors charmerende debutroman afsøger den særlige
sabbatårs-tilstand, hvor alt
kastes op i luften og man endnu
ikke aner, hvor noget ender.
Psykologisk minder tilstanden
om andre og mere ekstreme
perioder senere i livet – som
efter skilsmisser, dødsfald eller
arbejdsløshed.
Maren Uthaug: Og sådan blev
det. 250 sider. Vejl. pris 250 kr.
Lindhardt og Ringhof.
Uthaugs prosa er stilsikker, og
Og sådan blev det gør alle overvejelser om identitet stærkt
håndgribelige, ikke mindst da
hovedpersonens gudfrygtige
onkel, der afviser al folketro,
siger: »Som roden er, sådan
bliver grenen også.«
Martin Kongstad: Fryser jeg.
400 sider. Vejl. pris 300 kr.
People’sPress.
Martin Kongstad har skabt
den ironiske generations svar
på folkekomedien: En hylende
morsom, fandenivoldsk og
komplet overfladisk roman om
den kreative klasse.
Einar Már Gudmundsson:
Islandske konger. Oversat fra
islandsk af Erik Skyum-Nielsen. 256 sider. Vejl. pris 300
kr. Lindhardt og Ringhof.
Einar Már Gudmundsson er
tilbage i samfundsdebatten
med en kostelig skildring af
den mentalitet, der gjorde
de islandske finansvikingers
tryllekunster mulige. Grum og
tindrende morsom.
Mattias Tesfaye: Kloge hænder
– Et forsvar for håndværk og
faglighed. 186 sider. Vejl. pris
150 kr. Gyldendal.
Ifølge Tesfaye kan vi ikke bare
overlade det beskidte arbejde
til lavtlønslandene og selv koncentrere os om hjernearbejdet.
For det viser sig, at stillingerne
inden for innovation og forskning rykker med derhen, hvor
varerne bliver fremstillet.
David C. Robertson i
samarbejde med Bill Breen:
LEGO – Sådan omskrev LEGO
reglerne for innovation og
besejrede legetøjsindustrien.
Oversat af Annette Rosenberg.
351 sider. Vejl. pris 300 kr.
Lindhardt & Ringhof.
Vi kan alle lære af virksomhedsledernes fejltagelser og
succeser. Sådan skal en virksomhedsbiografi skæres.
Edward Rutherfurd: Paris.
Oversat af Birgitte Brix.
847 sider. Vejl. pris 300 kr.
Forlaget Turbulenz.
Edward Rutherfurd skaber
historiske vingeslag, så suset
forplanter sig til læseren –
som i beretningen om, hvad
Paris’ beboere udsættes for og
udsætter sig selv for gennem
800 år: Krig, mord, digt og
kærlighed især.
Sissel-Jo Gazan: Svalens graf.
480 sider. Vejl. pris 300 kr.
Gyldendal.
Gazan har endnu en gang
skrevet en af den slags romaner, som man sluger i ét hug.
Fremragende formidling af det
videnskabelige stof, fornem
krydsklipningsteknik, et originalt persongalleri og en umisforståelig og svidende kritik af
svinebundet forskning.
Claus Beck-Nielsen: Mine
møder med De Danske
Forfattere. 192 sider. Vejl. pris
230 kr. Gyldendal.
Nielsens nye roman er velkomponeret, morsom og tegner
nogle sære – og meget lidt
indsmigrende portrætter af en
håndfuld kendte danske forfattere – og derigennem ikke
mindst af Nielsen selv.
FORTSAT FRA FORSIDEN
Helt tæt på
spændende. Så spændende, at man ikke
rigtig får læst andet, før man er færdig med
den, skønt man ikke er helt sikker på, at
man egentlig har lyst til at vide det, der står
på næste side.
DEN første roman fra Riebnitzskys
hånd, Den stjålne vej, foregik i Helmand,
Afghanistan, og lod os lære et stort og
fremmedartet persongalleri at kende. Bogen
byggede på virkelige hændelser, som gennem forfatterens tænksomme blik og store,
fintmærkende sprog blev til ægte romanstof;
vi endte med at forstå personerne, deres liv og
deres på overfladen ganske eksotiske bevæggrunde, både de smukke og de beskidte.
Det var en storartet præstation.
Forbandede yngel bygger tydeligvis på virkelige hændelser i forfatterens eget liv, og det
havde antagelig været bedre, hvis distancen
havde været lidt større. På trods af det udsøgte sprog og den raffinerede struktur er der
noget råt og ubearbejdet ved fortællingen;
romanen er ikke fuldkommen vellykket.
For eksempel kan man jo sige, at de egentlige
hovedpersoner i den grusomme historie er faLAYOUT: LINDA BALLE
deren og moderen, hvis modbydelige opførsel
lægger det hele til rette som en forbandelse
over de fire børn.
Men man får ikke den mindste chance for
at forstå, hvad der driver disse mennesker; de
fremstår som de monstre, de var for børnene,
og på den måde bliver forfatteren kun alt
for identisk med sine øvrige personer, de
skadede, voksne børn.
Det kæmpestore stof kunne række til adskillige romaner; forfatteren har både sprog
og materiale til at blive en dansk Kerstin
Ekman, når hun får gennemlyst og skarpslebet sit erindringsstof. Fremdriften,
sproget og intensiteten er der ikke
noget at indvende imod; Riebnitzsky
kan skrive, så man slet ikke lægger
mærke til det, og dét er en stor ros.
Barndommens sansninger, de uudtalte
anelser, den sitrende angst, den præcist
koreograferede situation; forfatteren
mestrer det hele.
HVIS romanen er en tyndt maskeret selvbiografi – og det føler man sig
nogenlunde overbevist om – er der
imidlertid flere interessante pointer (ud over
det hemmelige mord, som vi ikke vil beskrive
her).
Både Lisa og hendes bror Ivan bliver
professionelle soldater, lillebror Peter bliver
bjergbestiger, og Lisas lidenskab er faldskærmsudspring, gerne i lande, hvor man
tager let på sikkerheden. Kun lillesøster Marie
med pianistkarrieren er ikke i færd med åbenlyst og på daglig basis at risikere livet.
Det er så hende, der får en depression og
kun ved et tilfælde bliver reddet fra selvmordet.
Lisa og hendes søskende har haft en
barndom i det helt almindelige, provinsielt
idylliske Danmark, hvor de aldrig er blevet
tvangsfjernet eller har været til psykolog.
Ingen havde tilsyneladende mistanke om, at
de levede i Helvede. Ikke desto mindre har
denne på overfladen normale barndom været
så fuld af rædsel, at de ikke længere er bange
for noget som helst.
Hvis man mener, at danske nutidsromaner er så kedelige, fordi der aldrig sker
noget i Danmark, skulle man prøve at læse
Riebnitzsky.
KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN