Imam: ”Moskéen kan blive en fakkelbærer for religionsfriheden” For imam Naveed Baig har den nye moské på Nørrebro i København stor symbolsk og
følelsesmæssig betydning, selv om han ikke selv bruger den så ofte. Den er en del af Danmarks
religionshistorie, siger han.
Af Lene Skovmark, præst og åndelig vejleder
”Moskéen har en følelsesmæssig og symbolsk betydning for mig. Det er Danmarks første rigtige
moské, med minaret, og den ligger midt i København. En moské er åben for alle, så hvis man er i
området, kan droppe ind og bede her.” Sådan beskriver Naveed Baig den nye moskés betydning
for ham. Han er imam ved Dansk Islamisk Center på Indre Nørrebro og har ikke været direkte
involveret i overvejelserne om byggeriet af den nye moské. Desuden bor han i Brøndby, så han
bruger ikke selv den nye moské så ofte. Men den symbolske betydning er vigtig for ham:
”Moskéen er en del af gadebilledet og en del af lokalhistorien, ja en del af Danmarks
religionshistorie.” Et knudepunkt for fællesskab Naveed Baig synes, at det er svært at forudsige moskéens betydning i fremtiden, men han ser
mange muligheder, ikke mindst på grund af den opbakning, projektet har nydt fra både muslimsk
og ikke-muslimsk side. "Men man har set mange muslimer og ikke-muslimer bakke op om den, uanset om man har været
enig i konstruktionen, i teologien eller hvor pengene er kommet fra. Der har været en generel
støtte i forhold til religionsfriheden, både fra muslimer og ikke-muslimer. Så den er potentielt en
fakkelbærer for religionsfriheden, et levende eksempel på, at man kan samles om et vigtigt
projekt, og det er en god ting. Mens andre moskéer ofte er gemt væk i fabrikker eller i et
kælderlokale, så markerer den tydeligt, at her er Guds hus, et bedested, som er anerkendt og
tilgængeligt for alle. Bare det at den er der, er en anerkendelse af religionsfriheden og af de
danske muslimer i området." Han tilføjer, at moskéen er knudepunkt for fællesskab. "De lokale muslimer bruger den og
betragter den som deres egen, og den samler mennesker og muslimer på tværs af etniciteter og
religiøse grupperinger. Der er konferencelokaler, restaurant, undervisningslokaler og
fitness-center. Man holder kurser og aktiviteter for folk i lokalsamfundet, og der er planer om at
oprette et aktivitetscenter for ældre og for kvinder, hvor de kan finde social støtte, lære dansk og
få viden om dansk kultur." Selv om det for nogle kunne lyde som en meget dansk tilgang med samspillet mellem forskellige
aktører i lokalsamfundet, er det ifølge Naveed Baig snarere inspireret af en tradition fra Qatar og
andre muslimske samfund, hvor moskéen opfattes som et multikulturelt medborgerhus, hvor man
lægger vægt på samspillet mellem mennesker, samfund og kulturer. ”Det signalerer en åbning til omverdenen. Der kommer folkeskoleklasser og gymnasieelever på
rundvisning, og der har været stor interesse fra samfundets forskellige lag,” fortæller han. Stort potentiale for dialogarbejde Baig forudser, at den nye moské kan blive et vigtig udgangspunkt for øget dialog: "Det er Dansk
Islamisk Råd, som har taget initiativet til moské-projektet. Dansk Islamisk Råd har før afholdt
dialogarrangementer. Bl. a. har de arrangeret en konference for kristne og muslimske ledere, der
sidste gang blev afholdt i de tidligere bygninger over for den nuværende moské. Jeg er ikke i tvivl
om, at de fortsat ønsker at facilitere dialogarbejde for både jøder, kristne og muslimer med flere.
Og at arbejde for en ligeværdig dialog og et fælles engagement for samfundets bedste." Hvorvidt potentialet bliver udnyttet, afhænger dog i høj grad af moskéens bestyrelse, vurderer
han: "Det hele kommer an på, om medlemmerne af bestyrelsen er klar over, hvor vigtig en rolle,
de spiller. Om de er i stand til at favne bredt og sætte handling bag deres ord, eller om der opstår
nogle interne problemstillinger, som gør, at det går i stå. Det ville være uheldigt... I en bestyrelse
vil folk jo ofte noget forskelligt. Det kender vi fra menighedsråd og politiske og religiøse
sammenhænge. Der kan være unge, der har nogle idéer og ældre med andre behov. Men jeg er
ikke i tvivl om, at de vil række ud. Det så vi allerede ved åbningen, hvor man havde inviteret
mennesker fra forskellige religioner og politiske partier." Medborgere i stedet for modborgere Baig understreger, at moskéen spiller en vigtig rolle i forhold til at være med til at udvikle en kultur
for medborgerskab blandt muslimer. "Jeg håber virkelig, at danske muslimer kan få støtte fra moskéen og dens aktiviteter til at være
medborgere i stedet for modborgere. At den kan være med til at skabe den holdning, at man kan
bidrage til samfundet, være aktiv og arbejde med de menneskelige relationer. Det er en kultur,
som jeg håber, moskéen vil være med til at fremme.” Især er det er vigtigt, at moskéen formår at tiltrække de unge, mener han: ”Her er det afgørende, hvilket sprog imamen og bestyrelsesmedlemmerne bruger, og om de
formår at tiltrække unge med deres behov og udfordringer. Og ikke mindst giver de unge ballast til
at svare på de mange spørgsmål om, hvordan det er at være muslim, der kommer fra medierne og
almindelige danskere, som de unge møder i deres skoler, på deres arbejdspladser m.m." "Et andet vigtigt aspekt er at skabe rammer for en demokratisk kultur i moskéen, hvor alle kan
komme til orde og få medindflydelse i beslutningsprocessen: afholdelse af generalforsamlinger
invitere til åbne møder, have tilgængelige referater, aflægge årsrapporter, evaluere løbende med
videre er nogle af de faktorer, der blandt andet kan sikre gennemsigtighed og derved skabe tillid
indadtil og udadtil. Og så skal der være plads til uenighed og forskellige holdninger inden for den
ramme som hedder sunni-islam, som moskéen repræsenterer." Ambassadør for islam
"De unge er en slags ambassadører for deres tro, uanset om de ved det eller ej. Derfor tror jeg
moskéens vigtigste opgave er at oplære dem i, hvordan de bliver gode ambassadører for islam i
Danmark. Der er rigtig mange aspekter ved at være muslim i den danske kultur, og jeg håber det
er med i bestyrelsens visioner, og at de er opmærksomme på hvor stort et ansvar, der hviler på
deres skuldre", siger han og understreger også imamens centrale rolle: ”Imamen har et ansvar for, hvilket budskab der kommer ud, og at der bliver fulgt op på
budskaberne. Alle lytter opmærksomt ved fredagsbønnen, og imamen har god mulighed for at
sætte en positiv udvikling i gang.” ”Jeg vil opfordre til, at man ikke kun tænker på sig selv, og på hvordan man oplever det danske
samfund, men at man ser sig selv som en katalysator; som en, der kan sætte en forandring igang.
Jeg må spørge mig selv, hvordan jeg kan bidrage positivt. Selvfølgelig kan det være svært, og det
kræver overskud og indsigt. Jeg tror på, at der vil ske en ændring hen af vejen. Men man kan ikke
ændre sammenhængskraften og den positive kulturforståelse på få år - der vil gå årtier. Det er
lang en proces,” forudser Naveed Baig. Moskéen - en katalysator for visdom
I den proces håber han, at den nye moské kan spille en afgørende rolle, som et sted, hvor den
enkelte muslim både kan finde fællesskab og lære sig selv at kende: ”En moské er meget mere end et sted, hvor mennesker mødes og beder sammen. Det er Guds
hus, et fredeligt sted. Her kan alle komme og bede en bøn til Gud, og du kan finde fællesskab, lære
dig selv at kende og udvikle dig,” siger Naveed Baig. Aristoteles sagde: at kende sig selv er
begyndelsen til al visdom. Visdom kan ikke måles eller vejes - det er ikke det samme som viden!
Visdom er ‘at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted.’ Det er en blanding af
intuition, viden, refleksion, undren, erfaring, føling og sanselighed, visdom skaber rum for
forandring.” Ifølge Naveed Baig er moskéen netop et sted, hvor den enkelte i bønnen kan møde Gud og
derigennem opnå større visdom: ”Det centrale er det personlige møde med Gud, der fører til
selvindsigt og større forståelse af livet. Målet er at nå til enhed med dig selv, dine omgivelser og få
del i Guds egenskaber - kærlighed, nåde, barmhjertighed. At vise næstekærlighed og søge godt
naboskab er den udvidede betydning af tilbedelse.” Og begge dele kan altså ske i og omkring den
nye moské, hvis den udvikler sig, som Naveed håber. Citatforslag: s. 1: Mens andre moskeer ofte er gemt væk i fabrikker eller i et kælderlokale, så markerer den
tydeligt, at her er Guds hus, et bedested, som er anerkendt og tilgængeligt for alle.
s. 2: Jeg håber virkelig, at danske muslimer kan få støtte fra moskéen og dens aktiviteter til at være
medborgere i stedet for modborgere.
s. 3: Moskéens vigtigste opgave er at oplære dem (de unge) i, hvordan de bliver gode
ambassadører for islam i Danmark.