Ørsted BATOUL E U R O M A N K V I N DER 2 0 1 4 28 år, muslimsk sexolog. C A RSTE N ES K E L U N D 37 år, komiker. Jeg havde lavet stand-up i et par år og var blevet tilbudt at lave et julefrokostjob for nogle håndværkere i et industrikvarter i Ballerup. De var en 40 stykker, og det gik sgu hæderligt. I hvert fald spurgte de, om jeg ikke havde lyst til at blive og se strip. Kort efter kom en af dem fra ’Stripperkongens piger’, letpåklædt med en lyserød cowboyhat. Det var pissekoldt, teltet var slået op på en parkeringsplads, og på forreste række sad en skidefuld Jimmi Bredahl i fleecetrøje. Det var første gang, jeg så strip. Umiddelbart er det en ubehagelig situation med de her bryske mænd og en stakkels kvinde, men hun fik vendt det hele om. Alt det, de der helvedes karle havde bralret om fem minutter tidligere, var væk. Nu sad de handlingslammede med frygt i øjnene foran en kvinde, der med sin blotte kvindekrop havde indtaget rummet. Efter showet spurgte stripperen, om jeg ville have et lift ind til København. Så der sad jeg i en lille bil mellem stripperen og hendes veninde og tænkte i mit stille sind: ”Hvad kan det her ikke ende med …?” Så tog chaufføren en pose coke frem, som de ville dele. Jeg fik det dårligt: ”Ved I hvad, det kan jeg ikke. Hvis I skal det der, vil jeg gerne sættes af.” En kort pause, så sagde stripperen, der lige havde domineret 40 håndværkere: ”Ved du hvad, det kan jeg godt forstå. Det venter vi med.” Og så satte de mig af ved Valby Station. Det spænd, jeg så i den kvinde, overrumplede mig fuldstændig. Fra seksualitetens magt over coke til den nærmest moderlige omsorg over for mig. Det siger noget om kvinder – og trafiksikkerhed. For man skal aldrig være bleg for at vise, at man ikke synes, det er i orden at tage coke i automobiler. D a jeg kom til Danmark som treårig, blev min far indlagt med det samme. Han blev kørt direkte fra flyveren til hospitalet. Han var politisk aktiv under Saddam Hussein og havde været udsat for voldsom tortur. Han var blevet brændt. Havde været nede i en sæk med katte og salt, den slags. Han var indlagt i fem år. Da han blev udskrevet, blev min mor så indlagt. Som flygtningebarn bliver man voksen tidligt. >Jeg skulle vække min far på en særlig måde. Han måtte ikke få et chok. Ikke tro, han var i fængsel igen. Og når mine venner kom på besøg, skulle vi være stille. Støj og larm var ikke en mulighed. Der var en del ting, jeg skulle forklare i børnehaven og skolen: ”Der er to voksne derhjemme, der har ansvaret, men de har det skidt.” Jeg havde en fin barndom, men jeg tænkte mere over tingene end andre børn. >Første gang, jeg hørte Kim Larsen, var i folkeskolen. Vores klasselærer fik os til at danne et band og give koncert på torvet i Esbjerg. Der stod jeg med tørklæde, guitar og mikrofon og sang Kim Larsen-sange. Jeg tror, min lærers tanke var at skubbe mig lidt i gang. Jeg var den eneste i klassen, der gik med tørklæde, og jeg havde en tendens til at holde mig for mig selv. Oplevelsen er sigende for den, jeg er blevet. Jeg er ikke bange for at stikke ud, og jeg er svær at sætte i bås, selv om det kan være fristende, når man ser mig. >Sex i Koranen er på ingen måde skamfuldt eller forkert. Det bliver beskrevet detaljeret og poetisk. Profeten sagde: Vær gode ved hinanden, husk intimiteten, ikke bare i sexakten. Vi er udstyret til at kunne opleve orgasmer. Der er krav om nydelse. >Der er i princippet ingen forskel på mig og andre sexologer. Jeg hører også om impotens, utroskab, overgreb, kvinder, der aldrig har fået en orgasme, og mænd, der ikke tør sige til kvinden, hvad de i virkeligheden har lyst til. Der er bare den forskel, at hvis du søger svar og løsninger på de spørgsmål inden for islam, kan jeg tilbyde det. Det kan være en muslimsk pige, der har fået en dansk kæreste: Hvad skal hun gøre? Hun skal lægge en plan, en god, solid plan. Frygten er familien. ”Ved Gud, familien elsker os, men de er også bange. Hvad hvis han løber med børnene? Hvad med familiens ære og rygte?” En vej frem er at blive forlovet. Vi har ikke rigtig kæreste-begrebet i islam, så vi bruger forlovelsesperioden, der fx kan vare op til fem år. Brug tiden til at lære hinanden at kende. Sæt ham i forbindelse med en god ven af familien. De snakker sammen over en periode. Når alle er klar, går man til familien. På den måde føler familien sig også respekteret. >Der er kun én ting, alle er enige om, at du ikke må i islam: sex under menstruation. Ellers er der som udgangspunkt ingen grænser. Der er delte meninger om analsex. Onani og oralsex er altid tilladt for kvinden. For manden er der et twist: Både onani og oralsex er tilladt, han må bare ikke komme af det. Sæden er nemlig for dyrebar. Nogle mener dog, det er o.k. Fortolkningerne er lige så forskellige, som mennesker er forskellige. >Onani er ekstremt vigtigt. For hvordan skal du nogensinde lære et andet menneske din krop at kende, hvis du ikke kender den selv? Vi taler meget om onani. F o r t al t t il H A K O N M O S B E C H · fo t og r afe r e t af S a r a G alb i at i >Jeg er nok en af de få, der mener, at homoseksualitet ikke er forkert blandt muslimer. Og jeg kan se det i Koranen. Ét sted bliver de beskrevet som eunukker, men det er jo, fordi man ikke på det tidspunkt havde et begreb for det. En retning siger, at hvis du er homoseksuel, skal du igennem en periode med faste og bøn. Hvis du kommer ud på den anden side og stadig er homoseksuel, er alle muslimer pålagt at acceptere det. Ingen steder i Koranen er kærligheden mellem to af det samme køn forbudt. Faktisk findes der imamer rundt om i verden, der har startet organisationer for homoseksuelle muslimer. >Jeg begyndte at gå med tørklæde, da jeg var syv år. Der var ikke nogen større overvejelser i det, jeg ville bare gerne ligne min mor. Jeg gik stolt rundt med det hele dagen og fandt tøj, der passede. Senere er det blevet en del af, hvem jeg er. For mig er tørklædet i den grad et feminint symbol. >Til unge kvinder, der føler sig begrænset af tørklædet, siger jeg, at religion ikke er skabt til at begrænse mennesker. Hvis man føler sig hæmmet og ikke kan genkende sig selv med tørklæde på, skal det af. >Jeg skulle fortælle min far, at jeg havde mødt en mand. Han hedder Anders og kommer fra Virum. Han arbejder i en bank. Han er også muslim. Jeg havde fortalt min far, at jeg gerne ville snakke med ham, men ikke om hvad. Og så sad min far dér, i sofaen, med Koranen slået op på bordet. ”Åh nej, hvad nu?” tænkte jeg. Men han smilede bare stort og sagde, han ikke ville stille sig i vejen for noget. Han ville bare gerne lære Anders at kende først. Og have tid til at forberede baglandet. Mine forældre er ret kendte i miljøet, så hvis deres datter blev gift med en dansker, ville det så åbne op for de andre familiers døtre? Og ganske rigtigt: Dagene efter vi blev gift, blev fem andre piger forlovet med etniske danskere. >Jeg snød døden, da jeg blev født. Det startede egentlig med en biljagt i Kuwait. Min mor var gravid med mig i syvende måned. Hendes veninde var blevet gift med en mand, der var poli- tisk aktiv, og det ville venindens familie forhindre. Så en dag hjalp min mor veninden, manden og deres børn med at flygte fra familien, men brødrene opdagede det, og så gik biljagten gennem byen. Min mor nåede at sætte familien af, men brødrene opdagede hendes bil. De kørte ind i hende, og hun kørte galt. Hun var bevidstløs, da hun blev kørt på hospitalet. Mens min mor lå i koma, blev jeg født med kejsersnit. Men mit hjerte slog ikke. De troede, jeg var død. Lægen nåede endda at tabe mig på gulvet. De lagde mig i en spand sammen med andre rester fra fødslen. Så begyndte jeg at spjætte. >Min far flygtede fra fængslet i Kuwait. Og han og min mor flygtede fra Kuwait over Jordan og Syrien til Danmark for at give mig et ordentligt liv. De har ofret og mistet familie og venner. Min far så ikke sin mor og far igen i live. Mine forældre har også været unge engang og haft drømme. De måtte sige farvel til alt og drage til den anden side af jorden. Det overlevelsesinstinkt har jeg taget med mig. >11. september hvert år sørger jeg så vidt muligt for at holde mig inden døre. Min mor og far ringer altid dagen inden: ”Lad nu være med at køre for meget i bus og tog. Pas på med at gå alene.” Jeg er en voksen kvinde, men de ringer alligevel. Jeg er blevet skubbet, spyttet på og råbt ad på gaden. Nogle mennesker tror desværre, at hvis man er muslim, er man terrorist. Men jeg er den forkerte at tage fat i. Jeg går i høje hæle, har røde negle, giver kram til mine mandlige venner og taler frit om sex og seksualitet. I Al-Qaedas øjne er jeg vantro og bør dræbes. >Meningen med livet er lidenskab. Det gælder både den, du er med, og det, du gør. Lidenskab betyder alt. >Jeg lærer nok aldrig at forstå tarteletter. Den der lille kage med slasket kylling og asparges … Til gengæld er jeg vild med smørrebrød. Uha, det er en fantastisk dansk opfindelse: Brød, hvor du bare bygger mere og mere på. Æg, rejer og mayonnaise, fiskefilet. Dér er jeg med. Jeg skulle vække min far på en særlig måde. Han måtte ikke få et chok. Ikke tro, han var i fængsel igen. Batoul Ørsted har en kandidatgrad i mellemøstlige sprog og samfundsforhold fra Københavns Universitet. Hun er uddannet sexolog og har sin egen praksis. Ved siden af arbejder hun som integrationskonsulent i Rudersdal Kommune. Hun er født i Kuwait af irakiske forældre, men opvokset i Esbjerg. JANUAr 2014 EUROMAN 55