Løgumkloster Refugium

Løgumkloster
Refugium
også et sted for konferencer & kurser
Velkommen til Løgumkloster Refugium
Havesalen
Se, smag og føl vores egn
I 1960 blev Løgumkloster Refugium oprettet som et kirkeligt og kulturelt centrum. Ordet refugium betyder “tilflugtssted”,
og gennem de sidste 50 år har Refugiet fungeret som et sted, hvor mennesker har kunnet finde oplevelser, inspiration og
nye kræfter. Vi tilbyder vore gæster en bred vifte af programmer om natur, historie, litteratur, kunst, musik og religion samt
udflugter med fokus på historiske steder og den spændende natur, vores egn er så kendt for. Mange studerende, forskere,
forfattere, musikere og kunstnere i øvrigt har igennem årenes løb anvendt Refugiet som et sted, der gav mulighed for fordybelse i arbejdsprojekter.
Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S har sat stregerne til
den nye konference- og foredragssal, som blev indviet i november 2011. Dens lette transparente fremtoning er smukt
omkranset af Refugiets karakteristiske teglstensbygninger.
Den nye selvstændige bygning danner et smukt og naturligt
midtpunkt og åbner sig på øst- og sydsiden mod haven,
mens bygningens store vinduer bibringer rummet et blødt,
naturligt lysindfald, der fremhæver de stramme bygningslinjer og skaber et smukt samspil med haven.
Havesalen kan rumme op til 150 siddende gæster og er
ideel til større og mindre konferencer, foredrag m.v. Salen
er forsynet med moderne av-udstyr.
Et kursus- og konferenceophold på Løgumkloster Refugium
byder på ganske særlige oplevelser, med mulighed for både
at se, føle og smage det sønderjyske. Vigtige begivenheder i Danmarks historie har fundet sted i det nuværende
grænselandsområde, som er porten til Europa. Vadehavet
og marsken med tidevandet som en levende puls og med
utallige fugle er et enestående naturområde.
Det lokale Museet Holmen ligger kun fem minutters gang
fra Refugiet. Her har blandt andre H. M. Dronning Margrethe
den 2., Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Arne Haugen Sørensen,
Erik Gjerdevik samt en lang række andre kunstnere udstillet
deres værker.
Løgumkloster Refugium er smukt placeret i rolige og naturskønne omgivelser og forbundet med østfløjen af det middelalderlige kloster og Klosterkirken, og kombinationen af historien og den moderne nutid giver stedet en særlig dimension og
atmosfære. Der er mulighed for at deltage i morgensangen i det gamle klosters Kapitelsal og aftensangen i Klosterkirken.
Konferencer, seminarer og kurser
Refugiet henvender sig også til virksomheder, der ønsker at gennemføre større eller mindre konferencer, seminarer og kurser.
Refugiet er indrettet af møbelarkitekten Børge Mogensen og råder over 47 enkelt- og dobbeltværelser med eget bad og toilet.
Alle værelser er røgfri, har et stort arbejdsbord og en smuk udsigt over engene eller den lukkede gårdhave. Der findes trådløs
internetadgang. To værelser er særligt indrettede til handicappede. Det er også muligt at holde dagkurser uden overnatning.
Under opholdet på Løgumkloster Refugium er der fuld forplejning. Køkkenet serverer velsmagende og varierede retter
lavet fra bunden, inspireret af årstidens råvarer og egnens traditioner. Der serveres også retter med friske lokale råvarer fra
Vadehavsområdet, f.eks. marsklam, pølser og oste fra egnens producenter, hvis man ønsker det. Køkkenet tager gerne højde
for særlige ønsker som f.eks. vegetar- og allergikost, når blot der underrettes herom.
Løgumkloster Refugium
6240 Løgumkloster · Telefon 74 74 33 01
www.loegumkloster-refugium.dk
[email protected]
Telefontid: Mandag - fredag kl. 8.00 - 16.00