Odense Højskoleforening Program for 2015/2016 www.oh-odense.dk Hvem er vi? Odense Højskoleforening har siden 6. december 1896 sat sit præg på det folkelige og kulturelle liv i Odense. Den blev til, fordi nogle unge havde været på grundtvigsk højskole, og da de kom hjem, ønskede de i deres dagligdag at fastholde de værdier, de havde mødt dér. Der har været opgangs- og nedgangsperioder for foreningen, men i modsætning til mange - måske de fleste - af de foreninger, der opstod dengang, er Odense Højskoleforening her ved indgangen til sin 120. sæson stadig spillevende. Vi mødes for at tage tidens puls, høre foredrag, drøfte aktuelle samfundsspørgsmål og synge fra Højskolesangbogen. Vi tager på højskoleophold rundt om i landet, besøger lokale virksomheder samt institutioner og tager på sommerudflugt. Foreningens hjemmeside: www.oh-odense.dk Her vil man kunne finde årets program, evt. programændringer, nye tiltag i indeværende sæson samt programmer tilbage fra 2008/09. Indmeldelse kan ske ved møderne, til formanden Olav Grue, (tlf. 6618 9808 / 4026 7807 eller mail: [email protected]) eller til kassereren Christian Foldager (tlf. 6612 2636 eller mail: [email protected]). Årskontingentet er kr. 150,- pr. person, og medlemskab giver fri adgang til de fleste foredragsaftener. Ikke-medlemmer betaler kr. 50,Normalt er der fælles kaffebord eller en forfriskning til kr. 30,- pr. person. Vi samler på medlemmernes e-mail adresser, så vi ad den vej kan give en hurtigere information. Foreningens hjemmeside www.oh-odense.dk får flere og flere besøgende, og vi opfordrer alle, hvis e-mail adresse vi endnu ikke kender, til at aflevere denne til vores kasserer Christian Foldager på adressen: [email protected]. Indholdsfortegnelse Dato 7-9/8 17/9 - 19.00 22/9 - 19.00 1/10 - 19.00 8/10 - 19.00 21/10 - 19.00 24/10 - 08.00 3/11 - 19.00 11/11 - 19.00 18/11 - 19.00 26/11 - 19.00 3/12 - 19.00 10/1 - 14.00 13/1 - 19.00 20/1 - 19.00 24/1 - 16.00 30/1 - 09.00 8/2 - 19.00 25/2 - 19.00 2/3 - 19.00 10/3 - 18.30 17/3 - 19.00 31/3 - 19.00 7/4 - 19.00 11/4 - 19.00 20/4 - 17.00 26/4 - 19.00 7/6 - 19.00 11/6 17/6 Arrangementer Højskoleophold - Ry Højskole Sangaften - Jørgen A. Jørgensen - Henriette Hørlücks Skole Kunst som nødvendighed - Edel Thomsen - Valgm. kirken Samarbejdspolitikken - Hans Kirchhoff - Sct. Knuds Gym. Det demente samfund - Michael Böss - Friskolen Hvorfor er vi blevet så ugudelige - Bente Hansen - Fagskolen ● Ekskursion: Kunst og historie mellem Vejle og Skibelund At læse er at leve - Marianne Jelved - Valgmenighedskirken Naturens mangfoldighed - Rasmus Ejrnæs - Sct. Knuds Gym. Fællesmøde Grænseforeningen - Asser Amdisen - Friskolen Folkeoplysning med musik - Christian Jensen - Fagskolen Adventsmøde - Flensted-Jensen - Fagskolen ● Nytårskur - Stæhr/Øyen/Storm - Den Fynske Opera Europa og Danmark i dag - Erik Boel - Sct. Knuds Gym. Syrien-fra opstand til tragedie - Peter Seeberg - Fagskolen Beatsalmer: Rock, håb og kærlighed - Valgmenighedskirken ● Højskoledag på Kold College Film: Mit indre hav - Valgmenighedskirken Når livet kæntrer - Jane Bodholt Svendsen - Valgm. kirken Fortidens slagmarker - Jeanette Varberg - Friskolen Generalforsamling - Odense Motetkor - Munkebjerg Kirke Skikke og traditioner - Inge Adriansen - Sct. Knuds Gym. Et godt liv-ulykken rammer - A.M. Gravgaard - Valgm.kirken Bogens overlevelse - Johannes Riis - Valgmenighedskirken Fremtidens Medier - Per Westergaard - Sct. Knuds Gym. ● Fyraftensmøde - AXA-Power Kvinders valgret - Lene Pind - Friskolen Grundlovsmøde - Lars Erslev Andersen - Sct. Knuds Gym. ● Sommerudflugt 2016 Maratonsang 2016 Læsekredse 9-11/9 ● Højskoleophold på Løgumkloster Refugium 2016 ● indikerer separat tilmelding og betaling Lyseblå baggrund indikerer temaet: Et godt liv - på trods Lysegrøn baggrund indikerer: Læsekredsarrangementer -3- Sidetal Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 33 Side 33 Side 34 Side 36 Ry Højskole Weekendophold 7/8-9/8 – 2015 Odense Højskoleforening og Ry Højskole afholder fredag den 7. søndag den 9. august 2015 højskoledage, hvor vi tager temperaturen på demokratiet. Tilmelding er afsluttet. Ry Højskole Klostervej 36, 8680 Ry Fra Ry Højskoles tårn ser man mod vest Himmelbjergtårnet, der blev rejst til ære for Frederik d. 7 - grundlovens giver. Mod øst kunne man, inden træerne voksede sig høje, se tårnet på Ejer Bavnehøj - rejst i anledning af genforeningen i 1920. De folkelige bevægelser og området omkring Ry og Himmelbjerget spillede en central rolle, da den første grundlov blev til i 1849. I 2015 fejrer vi 100-året for den grundlov, der gav kvinder stemmeret i Danmark. Grundloven er senest ændret i 1953, men især samarbejdet i EU og globaliseringen udfordrer ofte dens bestemmelser. Højskoledagene i Ry byder på en række foredrag om Blicher og de folkelige bevægelser, kvinderne i det danske demokrati, Folkekirken - demokratiet og staten – og Danmark i Europa. Der er dømt klassisk højskole i 2 døgn med morgensamling, sangaften, foredrag, udflugt, fest og søvnmangel. -4- Fællessangens Nødvendighed SANGAFTEN Torsdag d. 17/9 Kl. 19.00 Henriette Hørlücks Skole Slotsvænget 1 5000 Odense C (OH´s gamle sal) Årets sangaften ledes af Jørgen Anker Jørgensen, der er cand.mag. i musik og kristendom, tidligere højskolelærer og senere sognepræst på Venø og i Ølstykke. Han underviste en tid på Struer Gymnasium, inden han begyndte at læse teologi og blev præst som sin far. Jørgen Anker Jørgensen er medlem af Grundtvigsk Forums styrelse, hvor hans særlige arbejdsområde er i samfunds- og kulturpo(Mulighed for parke- litisk udvalg. ring i skolegården – lige frem samt derefter både til højre og venstre) Fællessang er betydningsfuldt - ja nødvendigt, hvis et samfund skal bestå! Det sagde Grundtvig, og det er en erfaring, vi stadig må gøre ved at synge sammen i skole, kirke og samfund. For os er det naturligt at bruge Højskolesangbogen, som udkom i den første udgave som ”Sangbog udgivet af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler” i 1894. Højskolesangbogen har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition. Den har formået at fastholde sin position, fordi dens indhold har ændret sig i takt med samfundsudviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til vor tids senmoderne samfund. -5- Kunst som nødvendighed Tirsdag d. 22/9 kl. 19.00 Kunst er som et essentielt vitamin, der er en nødvendighed for at leve! Det er selvfølgelig en påstand, som kun kan gælde den enkeltes egen opfattelse af, i hvilken betydning kunst giver mening til tilværelsen. Med en personlig erfaring i, at kunst åbner tilværelsen og bliver en nødvendighed, fortæller Edel Thomsen om mødet med Arne Haugen Sørensens (AHS) kunst. Odense Valgmenighedskirke Fællesmøde med Odense Valgmenighed Som en nødvendighed blev AHS billeder en berigelse til at forstå verden og livet. Fra ”Dagligt liv i Norden” fulgte Edel Thomsen, som er studiechef ved sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, de billeder, som AHS malede med motiver af kentaurernes kamp om amazonerne, de grådige dyr og damer fra myternes verden og frem til i dag, hvor en stor del af kunstnerens værker er motiver fra kristendommens store fortællinger. Som følgesvend til et ikonisk motiv ”Vandringsmanden” tager foredraget på en vandring gennem nogle af epokerne i Arne Haugen Sørensens billedunivers, hvor hans kunstværker igennem mange år fulgte med gennem livet før end et personligt møde, samtaler og venskab med kunstneren åbnede nye refleksioner og dybder i kunsten. Hvert penselstrøg som Arne Haugen Sørensen sætter på sit lærred er fuld af lys, farver og betydning. -6- Samarbejdspolitikken at handle med ondskaben Torsdag d. 1/10 kl. 19.00 Har danskernes mening om samarbejdspolitikken ændret sig gennem årene? Var den førte politik medvirkende til, at Danmark slap for større menneskelige og materielle tab? Sct. Knuds Gymnasium Læssøegade 154 5230 Odense M Fhv. lektor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, dr. phil. Hans Kirchhoff, der har skrevet flere bøger om emnet, vil i sit foredrag redegøre for sit syn på disse og mange andre spørgsmål. Det officielle Danmark tilpassede sig et forbryderisk regime og støttede dermed nazisterne i kampen imod vore allierede venner, hvis sejr var en forudsætning for vor egen befrielse. Samarbejdet resulterede i censur og meningsdiktatur, grundlovsbrud og bekæmpelse af modstandsbevægelsen. Vi fik ikke vore byer lagt i ruiner, vi blev ikke nazificeret, de fleste danske jøder undgik tilintetgørelsen i nazisternes Holocaust, vor ungdom blev ikke ødelagt, og tabene i de nazistiske kz-lejre var beskedne i forhold til andre lande. Bør man fordømme samarbejdspolitikken? Dette politiske og moralske spørgsmål har sat sig dybe spor i den danske identitet. Scavenius: Det er godt at vide at hele folket står bag mig! -7- Det Demente Samfund Torsdag d. 8/10 kl. 19.00 Odense Friskole Ifølge dagens trend skal alting være funktionelt, hurtigt og profitabelt. Dagsordenen skifter konstant, og hvis man ikke er først med det nyeste, taber man i det store kapløb. Eller – sådan tror vi, det er! Men ifølge Michael Böss, forfatter til bogen »Det demente samfund«, betyder dette et tab af historisk dannelse. Og uden bevidsthed om vores historie ved vi ikke, hvad vi kommer af, og hvor vi er på vej hen. Det er bekymrende, når vores politikere ikke vurderer, at viden om demokrati og kristendom hører hjemme på landets seminarier. Eller når de ikke kan finde midler til at markere mærkedage for centrale begivenheder i danmarkshistorien. Historieløsheden blandt den såkaldte politiske og kulturelle elite er efterhånden så omfattende, at det er på tide at råbe »vagt i gevær«. Michael Böss er lektor i historie og samfundsforhold ved Aarhus Universitet siden 1998. Forinden var han i fire år lektor ved det, der dengang hed Handelshøjskolen i Århus og i 13 år freelance medarbejder på DR P1. Fra 1980 til 1993 underviste han på Lemvig Gymnasium. Siden 2006 har Michael Böss været fast kronikforfatter, kommentator og debattør i Berlingske. Fra foråret 2014 har han desuden været anmelder af bøger om historie og samfund på Kristeligt Dagblad. Ud over journalistik og videnskabelige artikler har han udgivet 15 bøger, essays og digte. -8- Hvorfor er vi blevet så ugudelige? Onsdag d. 21/10 kl. 19.00 Bente Hansen er nærmest født forfatter og samfundsdebattør. Det føles, som om hun altid har været der. Odense Fagskole Hun har bedrevet politisk engageret litteratursociologi, hun var blandt frontfigurerne i 60´ernes ungdomsoprør og har været redaktør på Politisk Revy og chefredaktør på Information, været ved TVkulturafdelingen og Filmcentralen. Dertil kommer udgivelser af digte, børnebog, fagbøger, samfundskritik og erindringer. Altid på venstresiden med socialistiske og feministiske idealer. Men tag ikke fejl, Bente Hansen er ikke til at sætte i bås. Det opdager man ved at høre på hende og ved at læse hendes bøger, der taler gennem en klar hjerne og banker fra et blødt hjerte. Og så har hun for øvrigt siddet 16 år i menighedsrådet ved Københavns Domkirke. Denne aften vil hun stille spørgsmål og forsøge at give svar og bud på det vanskelige. Er ugudeligheden et moderne fænomen? Et noget finere ord for ugudelighed er sekularisme, at vi lever i en sekulær tid. Det er noget, vi siden den moderne tids start i 1700tallet har beskæftiget os med. Moderniteten er begyndelsen på den bevidste afvikling af tro/overtro og sammenblanding af politisk og religiøs magt. Hvordan og hvorfor udviklede sekularismen, moderniteten og ugudeligheden sig så hurtigt? -9- Ekskursion: Kunst og historie mellem Vejle og Skibelund Krat Lørdag d. 24/10 kl. 8.00 - 17.00 Afgang fra Dannebrogsgade Fælles ekskursion med Odense Valgmenighed. ● Vejle Kunstmuseum. Kunstmuseet rummer primært samlinger af dansk kunst fra starten af 1900 -tallet og fremefter. Samlingen blev grundlagt i 1899, da etatsråd Christian Eckardt testamenterede sin samling af danske guldaldertegninger og ældre europæisk grafik. Blandt de ca. 2000 værker er 51 raderinger af Rembrandt. I 1995 erhvervedes en større samling af bl.a. Ejler Bille, Richard Mortensen, Carl-Henning Pedersen og Asger Jorn. Samtidskunsten er især repræsenteret ved bl.a. Arne Haugen Sørensen. ● Ravningbroen. Ravningbroen var en næsten 760 m lang og 5 m bred træbro over Ravning Enge i Vejle Ådal fra 980erne. Opførelsen har krævet stor teknisk kunnen og organisatorisk indsats og tilskrives Harald Blåtand. Hensigten med broen er omdiskuteret. ● Tørskind Grusgrav. Egtveds æresborger, billedhuggeren Robert Jacobsen, omdannede den tidligere grusgrav i Tørskind til en smuk skulpturpark. Opgaven blev løst i tæt samarbejde med hans tidligere elev, den franske skulptør Jean Clarebout og i 1991 kunne skulpturparken på kanten af Vejle Ådal indvies. Landskabsskulpturernes tema er solens gang over himlen i løbet af en dag. Lyset går i dramatisk dialog med skulpturerne, hvilket bevirker, at disse opleves forskelligt på forskellige tidspunkter af dagen og på forskellige årstider. ● Skibelund Krat. Da Sønderjylland i 1864 blev afstået til Preussen blev Kongeåen statsgrænse, og fra Skibelund Krat kunne man se udover det tabte land sydpå. Der blev oprettet mindepark med mindesten, som er sat over personer, der har gjort en særlig indsats for det nationale, det folkelige eller det religiøse. - 10 - Ekskursion: Kunst og historie mellem Vejle og Skibelund Krat fortsat... ● Vejen Kunstmuseum. Museet er opført i 1924 som ramme om billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) livsværk. Museet er udvidet flere gange. Vejen kunstmuseum perspektiverer den danske symbolisme, og i særdeleshed Niels Hansen Jacobsens to virkefelter; skulptur og keramik med vinkler ud til hans europæiske samtidige. Inden for keramikken vises dansk og fransk keramik fra 1880 til i dag. PROGRAM: Kl. 08.00 Afgang fra Dannebrogsgade Kl. 09.30 Ankomst Vejle Kunstmuseum. Formiddagskaffe og rundvisning. Kl. 11.15 Afgang mod Ravningbroen. Kl. 12.00 Afgang mod Tørskind Grusgrav Kl. 12.45 Afgang mod Skibelund Krat. Kl. 13.00 Frokost Hotel Skibelund Krat. - Derefter mindelunden og mindestenene. Kl. 14.30 Ankomst Vejen Kunstmuseum. Rundvisning. Kl. 17.00 Forventet ankomst til Odense. Pris kr. 425,- (ikke medlemmer 475,-) som dækker transport, formiddagskaffe, frokost (excl. Drikkevarer) og guider. Deltagerantal max. 54 personer. Tilmelding til Poul Thage Pedersen fra mandag den 28. september kl. 10.00 til fredag den 2. oktober. Helst pr. mail : [email protected] eller evt. pr. telefon til: 6618 9201. Først efter accept af tilmelding betales til: Reg. nr. 6845 konto 1334582 - 11 - OH’s Foredragsholdere 2015-16 At læse er at leve Tirsdag d. 3/11 kl. 19.00 Odense Valgmenighedskirke Arrangeret af OH’s læsekredsledere "Litteraturen giver mening, indlevelse og perspektiv. Og den kan give den myndighed og selverkendelse, der kræves af et moderne, demokratisk menneske" Således har tidligere kulturminister Marianne Jelved kort givet udtryk for værdien i at læse og udtalte i forbindelse med hendes hjertesag Danmark Læser kampagnen: "Jeg vil gerne fremhæve, at litteraturen er en vigtig del af vores kulturelle og demokratiske dannelse. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati - samtale og dialog" En udtalelse mange - især læsekredsdeltagere - vil være enige i. Marianne Jelved arbejder målrettet og hårdt på at fremme især læsning af skønlitteratur, ligesom hun også står bag Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Hvordan åbner litteraturen vort blik for andre menneskers vilkår, kultur og den verden, vi lever i? I litteraturens verden møder man fantasi og virkelighed side om side. Ofte kan det være vanskeligt at adskille og vurdere, hvad er hvad? Men uanset hvad og hvordan man læser, bringer en bog os altid nye impulser og indsigt i andre miljøer, kulturer, etik, politik m.m. I litteraturen åbnes øjnene for den brogede verden, vi alle er en del af. Værdifuldt og udviklende for enhver af os. Aftenens foredrag er lagt i kyndige hænder, så vi kan alle glæde os. - 13 - Naturens mangfoldighed Onsdag d. 11/11 kl. 19.00 Sct. Knuds Gymnasium Læssøegade 154 5230 Odense M Hvis man vil forberede sig til aftenens foredrag, kan det stærkt anbefales at læse ”Natur”, en lille bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet. Her beskriver Rasmus Ejrnæs faktuelt, spændende og provokerende naturens tilstand. Det er let at være enig med ham langt hen ad vejen, men undervejs gives der også alvorlige svirp til enhvers forudfattede meninger. Selv siger Ejrnæs bl. a.: ”Hvis livet var en computersimulation, og vi genstartede, ville det falde helt anderledes ud. Faktisk kan vi takke den seneste reboot (genstart) af livet på jorden for vores eksistens. Det var en asteroide, som var så venlig. Vi går rundt og bilder os ind, at livet handler om at være nyttig og dygtig og sund og rigtig. Det er noget sørgeligt sludder, for livet på jorden er ikke en sindrig teknologisk konstruktion men derimod et nærmest utænkeligt og provokerende råb lige i fjæset på et øde univers. Livet er ikke først og fremmest dygtigt, sundt, rigtigt eller pænt, men derimod vibrerende, levende, kaotisk og forunderligt. Så drop de naturromantiske forestillinger – hvis vi skal leve i en mangfoldig verden, skal vi først og fremmest give plads til det, som ikke er nyttigt”. Rasmus Ejrnæs er seniorforsker på Institut for Bioscience – Vildtbiologi og Biodiversitet ved Aarhus Universitet og forsker her i biodiversitet, naturbeskyttelse og forvaltning, habitat, fuglebeskyttelse og ramsarområder samt vegetationsøkologi. Han beskrives som legebarn og opdagelsesrejsende med analytisk sans. Et legebarn, der har modtaget Danmarks største miljøpris på 250.000 kr. - 14 - Fællesmøde - Grænseforeningen Onsdag d. 18/11 kl. 19.00 Odense Friskole Fællesmøde med Grænseforeningen På årets fællesmøde med Grænseforeningen vil Asser Amdisen fortælle om sit syn på, hvad den gode historie er. Han er født i Sønderborg, cand. mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie med særligt henblik på dannelse af den moderne politiske tænkning, og han har bl.a. været museumsleder i Aabenraa, højskoleforstander i Ryslinge og er i dag direktør for skoleskibet Georg Stage. Sideløbende med sin karriere har han et omfattende videnskabeligt og formidlende historisk forfatterskab bag sig, og han har også lavet fjernsyn for TV2 Fyn samt været aktiv som foredragsholder i både indland og udland. Historie betragtes i dag af mange gymnasieelever som det værste fag at komme til eksamen i. Faget forveksles med opremsninger af paver, ulykker og alenlange betragtninger over ændringer i skatteforhold. Sådan behøver det ikke at være. HISTORIE VIDENSKAB I sit foredrag belyser Asser Amdisen både, hvordan den videnskabelige syge har inficeret universitetshistorikerne og giver sit eget bud på, hvordan det kan gøres anderledes og bedre - som en perlerække af gode historier fortalt med glød og engagement. Denne aften vil mange beretninger være hentet fra Sønderjylland og Fyn. - 15 - Folkeoplysning for fuld musik Torsdag d. 26/11 kl. 19.00 Odense Fagskole Ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen fra dagbladet Information vil fortælle om, hvordan han ser, der går en lige linje fra højskolens klassiske folkeoplysning og fællessang til den moderne medievirkelighed. Han har indført daglig morgensang på redaktionen. Det sætter efter hans mening kreativiteten i gang. Christian Jensen er oprindelig uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole men har siden taget en intern masteruddannelse i medier og management med ophold på Northwestern University i Chicago, og han har siden 2010 været ansvarshavende chefredaktør på Information. Inden da var han i 11 år ansat på Berlingske Tidende - de sidste fem år som medlem af chefredaktionen. Som tidligere elev på Askov Højskole og nuværende medlem af skolens repræsentantskab ved han om nogen, hvilken betydning højskolerne har i det moderne danske samfund. Et af de mest indflydelsesrige mediemennesker er et prædikat, Christian Jensen har fået hæftet på sig. Han blev måske især kendt i offentligheden, da han sammen med tre andre journalister afdækkede A.P. Møllers samarbejde med værnemagten under de tyske nazisters besættelse af Danmark. - 16 - Jul under fremmede himmelstrøg ADVENTSMØDE Torsdag d. 3/12 kl. 19.00 Odense Fagskole Foreningens adventsmøde 2015 bliver holdt af Kirsten og Jørgen Flensted-Jensen, der som præstepar har oplevet mere end de fleste. De har haft mange markante skift og udfordringer i tilværelsen. I en periode på 8 år rejste de som gymnaster og ledere af Erik Flensted-Jensens gymnastikelitehold til USA, Canada og Mexico. Senere blev de sammen med deres børn i en årrække udstationeret i Afrika for Folkekirkens Nødhjælp. Under den store tørke- og hungerkatastrofe midt i 80´erne skiftede de sikre jobs som henholdsvis lærer og ingeniør i Danmark ud med en opgave som nødhjælpskoordinatorer i Ethiopien, Mozambique og Sudan. Senere skete der igen et skift i familiens liv, idet Jørgen FlenstedJensen efter et selvstudium i teologi i en alder af 55 fik arbejde i den danske folkekirke. Det blev til 12 år som landsbypræst i Brylle, inden parret igen blev udsendt - denne gang af DSUK (Danske Sømands- og Udlandskirker) til Canada som præstefolk for danske immigranter. Et vikariat som præstepar ved den danske kirke i Bruxelles samt et vikariat ved Munkebjerg Kirke hører til blandt de hidtil seneste aktiviteter. - 17 - Nytårskur og Matiné Søndag d. 10/1 kl. 14.00 - 17.00 Den Fynske Opera Dørene åbnes kl. 13.30 Vi skyder det nye år i gang med sang og musik i Den Fynske Opera, hvor Anne Mette Stæhr, Mette-Maria Øyen og Thomas Storm vil spille, synge og underholde. Vi mødes kl. 14 i Foyeren i operaen, hvor vi kan hilse på hinanden, og hvor samtalen vil kunne gå frit på kryds og tværs i en lille times tid. I Operabaren kan der købes kaffe, drikkevarer mm. Kl. 15 vil de tre kunstnere gå på scenen i salen og underholde. Det kan kun blive en dejlig eftermiddag med skøn sang og dejlig musik. Anne Mette Stæhr er pianist, solistuddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1993. Uddannelsen er suppleret med studier i Paris og Freiburg og Anne Mette Stæhr varetager mange solist – og kammermusikopgaver, ligesom hun er en meget efterspurgt akkompagnatør og repetitør. Mette-Maria Øyen er uddannet ved konservatoriet i Odense og studerer nu sin Master i sang ved konservatoriet i Lübeck. Mette-Maria har været solist ved flere kirkekoncerter, sunget lied-koncerter i Danmark og ved Brahms Festival Lübeck i Tyskland. Hun har allerede optrådt på Den Fynske Opera og kan opleves netop dér igen i sæsonen 2015/16. Thomas Storm er uddannet ved konservatoriet i Odense og Operaakademiet ved Det Kgl. Teater i København. Han har på få år etableret sig som én af de mest efterspurgte unge sangere. I 2009 havde han sin debut på Det Kgl. Teater i rollen som Moralès i Carmen og samme sted spillede Thomas Storm, Schaunard, i Det Kgl. Teaters opsætning af La Bohème sammen med verdensstjernen Anna Netrebko. Thomas har sunget adskillige partier på både Den Jyske – og Den Fynske Opera og blev i 2013 udnævnt til Carl Nielsen kunstner hos Odense Symfoniorkester. Tilmelding til Helen Jensen fra onsdag den 18. november 2015 kl. 14:00. Helst pr. mail : [email protected] eller evt. pr. telefon til: 5048 4590 Deltagerantallet er begrænset til 180 personer. For at deltage skal man være medlem af Odense Højskoleforening. Dørene åbnes kl. 13.30. - 18 - Europa og Danmark i dag Onsdag d. 13/1 Kl. 19.00 Sct. Knuds Gymnasium Læssøegade 154 5230 Odense M Europabevægelsens tidligere landsformand Erik Boel er blandt andet blevet kaldt ’jubeleuropæer’ af sine EU-politiske modstandere. De færreste er nok klar over, at landsformanden faktisk har fulgt Jens Otto Krags berømte læresætning om, at man har et standpunkt indtil man tager et nyt. Han er således gået fra at være den argeste modstander i 1972 til at være glødende fortaler for EU. ”Selvom der stadig er rum for forbedring, mener jeg ikke, man kan beskylde EU for at være udemokratisk. Tværtimod er EU det mest demokratiske internationale samarbejde, der nogensinde er set. Det gør mig enormt stolt som europæer, at vi i vores del af verden løser konflikten i Bruxelles frem for på krigsmarken, og jeg synes, det er imponerende, hvad vi har nået på så kort tid. Erik Boel, der er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1981, har i mange år været involveret i forskelligt internationalt arbejde. Som ekspert kommenterer han ofte international politik i såvel den skrevne som den elektroniske presse. Fakta om Europabevægelsen: Europabevægelsen er en tværpolitisk, landsdækkende forening, der arbejder for et tættere samarbejde mellem Europas lande. Derfor er ét af foreningens kerneområder også at få afskaffet de fire danske EU-forbehold. Bevægelsen har omkring 1300 medlemmer og udspringer af Europarådet. Et andet kerneområde er derfor menneskerettigheder og mangfoldighed. Europabevægelsens vision er et integreret og demokratisk Europa, der lever i fredelig sameksistens, og hvor der er plads til at være forskellige. EU’s motto er ”forenet i mangfoldighed.” Det motto lever Europabevægelsen også efter. - 19 - Syrien - fra opstand til tragedie Onsdag d. 20/1 kl. 19.00 Lektor, ph.d. Peter Seeberg, som er ansat ved Center for Mellemøststudier ved SDU, vil i sit foredrag belyse denne tragiske udvikling og forsøge at tegne et klart billede af situationen for os. Odense Fagskole Peter Seeberg har desuden undervist på Aarhus Universitet og ved University of Jordan, Amman. Siden 2009 har han været leder af et akademisk samarbejdsprojekt i Amman - nu finansieret af Det Danske Udenrigsministerium. Det er også blevet til en lang række bøger og artikler, der fokuserer på det moderne Mellemøsten med særlig henblik på forholdet til EU, migration og sikkerhed, nationalisme, politiske konflikter. Opstanden mod det syriske regime blussede op i 2011, men den blev slået ned med brutale midler, og siden har en borgerkrig ført til, at flere hundrede tusinder af mennesker har mistet livet. Byer, fabrikker og landbrug over det meste af landet er ødelagt, og siden har Islamisk Stats indtræden på slagmarken yderligere tilspidset situationen i det hårdt plagede land. - 20 - Beatsalmer: Rock, Håb og Kærlighed. Søndag d. 24/1 kl. 16.00 Odense Valgmenighedskirke Fællesarr. med Odense Valgmenighed ”Rock, håb & kærlighed” er en omskrivning af ”Tro, Håb & Kærlighed”. Det er blevet sagt, at Den Danske Salmebog er danskernes 2. bibel - og i udlandet misunder de os vore store salmedigtere. Den poesibog, som salmebogen rettelig er, vil Beatsalmer gerne give ekstra opmærksomhed. Med “Rock, Håb og Kærlighed” yder ensemblet Beatsalmer deres bidrag ved i et kalejdoskop at sammenstille danske kernesalmer med stærke bibeltekster og klassiske rocksange. ● Tina Kruse Andersen - oplæser: Hun er uddannet skuespiller og BEAT-Salmer dramatiker på Skuespilskolen ved Odense teater. ● Simon Mott Madsen - sangsolist: Han har afsluttet sin bacheloruddannelse i sang på konservatoriet i Odense og går på kandidatdelen med Helene Gjerris som underviser. ● Bjørn Krog Thesbjerg - klaver: Han er uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. ● Tore Bjørn Larsen - orgel: Han er til daglig organist og korleder ved Sct. Nicolai kirke i Svendborg, hvor der er et rigt musikliv. Det er far og søn, der spiller henholdsvis kirkeorgel og klaver. Musikken klinger således fra både orgel og klaver – samtidig! Der bliver altså ikke tale om kopiversioner, men et frisk bud på hits fra tiden omkring 1970. En glad, inspirerende og velklingende oplevelse venter os. - 21 - Højskoledag på Kold College Lørdag d. 30/1 Kl. 09.00 - 17.15 Kold College Landbrugsvej 55 5260 Odense S Første P-plads på højre hånd. PROGRAM: Højskoledagen 2016 finder sted på Kold College. Skolen har navn efter højskolemanden Kristen Kold, som den 2. maj 1889 grundlagde sin sidste højskole på den lokalitet, hvor Kold College ligger i dag. Det oprindelige navn var fra den 2. maj 1889 Dalum Landbrugs- og Mejeriskole, men i dag udbyder man erhvervsuddannelser (levnedsmiddel, jordbrug og mejeri), naturvidenskabeligt gymnasium (HTX) samt voksen- og efteruddannelser inden for spektret fra jord til bord. 09:00 Velkomst ved formanden 09:10 Indlæg om Kold College ved skolens direktør Hans Skjerning 10:00 Kaffe/te og brød i skolens kantine 10:30 Causeri om Kristen Kold ved lektor Knud Bjarne Gjesing 11:30 Frokost 13:00 Rundvisning 14:00 Fællessang ved Søren Ole Petersen og Jens Rahbek Nørgaard 14:30 Indlæg ved skolehjemsleder Flemming Moustrup om optagelse og aktiviteter på en kostskole under skolen. 14:50 Eftermiddagskaffe/te i skolens kantine 15:15 Indlæg om formålet med skolens kunst ved tidligere forstander Jens Martin Buch Kristensen 16:15 Højskolebevægelsen og ”Mælkens skole”, indlæg ved stadsarkivar Johnny Wøllekær 17:15 Afslutning Deltagerantallet er begrænset til 130 personer. For at deltage skal man være medlem af Odense Højskoleforening. Pris kr. 200,Tilmelding til Marianne Lundsgaard fra tirsdag den 1. december kl. 16:00. Helst pr. mail til [email protected] eller evt. pr. telefon til: 6167 8085. Først efter accept af tilmelding indbetales på konto: reg.nr. 6810 - konto 1127832 Ved indbetaling: oplys venligst medlemsnummer og ”Kold”. I forbindelse med frokosten kan der købes øl, vin og vand. - 22 - Filmaften: Mit indre hav Mandag d. 8/2 kl. 19.00 Odense Valgmenighedskirke Fællesarr. med Odense Valgmenighed Vi viser filmen: ”Mit indre hav”, der rejser spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Filmen følges op af to aftener om, når ulykken rammer og hvordan der kan blive et liv bagefter. Den spanske film ”Mit indre hav” er igen en sydeuropæisk film, der tør tage fat i et alvorligt emne uden at blive sentimental eller lave happy ending. Med vidunderlige billeder og kunstnerisk blik fører den os lige ind i feltet om aktiv dødshjælp og hvad et godt liv er. Filmen er fra 2004 og handler om en mand, der i 30 år har været lam fra halsen og ned. Han ønsker ikke mere at leve, men kan af gode grunde ikke selv tage livet af sig. Filmen viser de etiske, religiøse og juridiske problemer det rejser, når et menneske ønsker at få hjælp til at tage livet af sig. Men filmen handler om meget mere end det. Nemlig om alle de bånd af forskellig slags, som udgør en familie og en vennekreds. Filmen fik Oscar-prisen for bedste udenlandske film i 2005. En af Spaniens bedste og kendteste skuespiller har hovedrollen. Filmen er instrueret af Alejandro Amenábar, og vil blive introduceret af Inger Bergeon. Under temaet: ”Et godt liv – på trods, hvad er et godt liv?” afholdes der herudover to aftener: Jane Svendsen d. 25/2 og Anne Mette Gravgaard d. 31/3. - 23 - Når livet kæntrer Torsdag d. 25/2 kl. 19.00 Odense Valgmenighedskirke Den 11. februar 2014 var det tre år siden, at en dragebåd kæntrede med 13 efterskoleelever og to lærere på Præstø Fjord. Syv svømmede i land, syv blev erklæret klinisk døde men genoplivet, mens én lærer druknede. I en ny bog står Jane Bodholt Svendsen, som er mor til en af eleverne, frem og fortæller om den ulykke, der ændrede alt – om de uvisse komadage, genoptræningsforløbet, retssagen, tvivlen på fremtiden og om hvordan hele familien kæntrer, når ulykken rammer. Hvordan kommer vi videre i livet uden at bære nag og lade sig styre af angst og vrede. Fællesarr. med Odense Valgmenighed I foredraget ”Når livet kæntrer,” fortæller Jane Bodholt Svendsen gribende, ærligt og stadig med et glimt i øjet om den rejse, hun og hele familien har været på siden den 11. februar 2011. For selv om det var Kristoffer, der kæntrede, blev hele familien ramt. Under temaet: ”Et godt liv – på trods, hvad er et godt liv?” afholdes der herudover to aftener: Filmaften d. 8/2 og Anne Mette Gravgaard d. 31/3. - 24 - Fortidens slagmarker Onsdag d. 2/3 kl. 19.00 Odense Friskole Mag.art. Jeanette Varberg er museumsinspektør på Moesgaard Museum og har været med i udstillingsteamet bag det nye Moesgaard Museum. Hun er forfatter til den anmelderroste fagbog ”Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid” og modtager af DR’s Rosenkjærpris 2014. Hvorfor udkæmper mennesket krige? Krigen har til alle tider været en gåde, men hvornår begyndte det? Vikingerne kom ikke ud af ingenting. Mange tusinde år med vold og krige gik forud for de berømte krigere. I jorden under vores fødder har arkæologerne fundet spor efter voldsomme krige, som rullede ind over Danmark for flere tusinde år siden. Historien om disse krige er aldrig blevet skrevet ned eller husket, og derfor er de et stort mysterium. Hør om krig og ufred fra stenalderen og frem til vikingetiden og oplev 6.500 års glemt historie blive rekonstrueret gennem arkæologiske spor baseret på den nyudgivne bog Fortidens Slagmarker fra Gyldendal og udstillingerne i det nye Moesgaard Museum. - 25 - Generalforsamling ODENSE MOTETKOR Torsdag d. 10/3 OBS! kl. 18:30 Munkebjerg Kirke Østerbæksvej 87 5230 Odense M Odense Motetkor er et blandet kor med hjemsted i Odense. Koret har eksisteret siden 1932, og den nuværende dirigent er Christian Dyrst. Christian stod for vores sangaften for 5 år siden. Repertoiret er en bred vifte af klassisk kormusik. Både kirkelig musik fra renæssancen, barokken, klassikken og fra vor tid, samt verdslig musik fra mange tider og steder er på repertoirelisten. Uanset hvad koret arbejder med, er det overordnede mål at få musikken til at sprudle, ånde og leve. Odense Motetkor er et udadvendt kor med mange koncerter, rejser og udenlandske kontakter. Således var koret på koncertturné til Berlin i 2007, Barcelona i 2009, Edinburgh i 2011, Poznán i 2013 og Dalarne i Sverige i foråret 2015. Efter koncerten i kirken er der ordinær generalforsamling for foreningens medlemmer i det tilstødende mødelokale, hvor foreningen er vært ved aftenens traktement. - 26 - Skikke og traditioner fra vugge til grav Torsdag d. 17/3 kl. 19.00 Den tidligere museumsinspektør i Sønderborg Inge Adriansen er forfatter til en omfattende og umådelig lang liste af værker. Ikke mange, om nogen, har overgået denne kulturhistoriker, ph.d. og adjungeret professor i flid samt evnen og lysten til at mangfoldiggøre og dele sin store viden med folket. Hun har skrevet, og hun har fortalt, og hun gør det stadig. Sct. Knuds Gymnasium Læssøegade 154 5230 Odense M Kompetenceområderne er vide: Erindringssteder, monumenter og mindesmærker, National symbolik, De slesvigske krige 1848-1851 og 1864, samt Første Verdenskrig. Endvidere Sønderjyllands historie, Fejring af årets og livets højtider, National og regional identitetsdannelse, Danske regionale kostskikke, Museumsformidling samt Teglværksindustri. Denne aften vil Inge Adriansen fortælle om et felt i hastig forandring, vore danske skikke og traditioner. Og der er ingen tvivl om, at vi kommer vidt omkring. - 27 - Et godt liv - når ulykken rammer krise og kunst - eller omvendt? Torsdag d. 31/3 kl. 19.00 Odense Valgmenighedskirke Fællesarr. med Odense Valgmenighed Kunsthistorikeren Anne-Mette Gravgaard, som er sognepræst ved Davids Kirke på Østerbro i København, mistede i 2013 en arm og et ben ved en lastvognsulykke på Sankt Annæ Plads i København. I mange år havde hun arbejdet med kunstens betydning i kirkerummet som konsulent for menighedsråd ved anskaffelse af kirkekunst. Få måneder efter ulykken realiseredes et stort anlagt kunst- og kirkeprojekt, som hun var inspirator til. ”Kan et figentræ bære oliven?” var projektets navn. I løbet af kirkeåret 2004 udsmykkedes fem kirker med i alt 15 forskellige stedsspecifikke og midlertidige installationer. Anne-Mette Gravgaard vil i sit foredrag fortælle dels om dette banebrydende kunstprojekt og dets betydning for en ny holdning til kunsten i kirken og dels om kunstens betydning for hendes egen tilbagevenden til livet. Kunstprojektet og hendes 9 måneders ophold på Rigshospitalet gav hende en indsigt, som hun i dag forsøger at bringe videre ved udsmykning af de nye supersygehuse i Danmark. Anne-Mette Gravgaard er forfatter og redaktør af adskillige artikler og bøger om kirkearkitektur. Aktuelt arbejder hun på en bog om symboler og billedmotiver i københavnske kirker. Under temaet: ”Et godt liv – på trods, hvad er et godt liv?” afholdes der herudover to aftener: Filmaften d. 8/2 og Jane Svendsen d. 25/2. - 28 - Bogens overlevelse den fysiske kontra den digitale Torsdag d. 7/4 kl. 19.00 Odense Valgmenighedskirke Arrangeret af OH’s læsekredsledere Glæden ved at sidde med en bog i hånden, nyde dens udseende og glæde sig til indholdet kender de fleste. Den fysiske bog har en værdi i sig selv. I disse år har den elektroniske bog vundet indpas hos mange læsere. Er den blot et supplement, eller er den trussel mod den bog vi altid har holdt af? Hvilken værdi har e-bogen for læseren? Forlagsdirektør, mag. art. i litteraturhistorie Johannes Riis, Forlaget Gyldendal har gennem 36 år været knyttet til Gyldendal og siden 1994 været litterær direktør for forlaget, hvilket betyder, at aftenens foredragsholder med stor erfaring og indsigt vil fortælle om vilkårene for den fysiske bog nu og i fremtiden. Gyldendal er grundlagt i 1770 og går for at være verdens ældste forlag. De seneste år har stor konkurrence ramt forlagsbranchen, og ikke uden sværdslag kommer man igennem de nye tider, hvor digitaliseringen vinder frem. Johannes Riis kom til forlaget i 1979, blev dengang redaktør i Gyldendals Bogklub (som de fleste af os kender) og har siden da skrevet, talt og været aktiv på mange felter. Har oversat bøger, udvalgt og redigeret antologier af flere danske forfattere og har med stor indflydelse haft en central post i dansk kulturliv. Vi kan glæde os til en interessant aften. - 29 - Fremtidens medier Mandag d. 11/4 Kl. 19.00 Sct. Knuds Gymnasium Læssøegade 154 5230 Odense M Den daglige trykte avis er under pres. De unge gider ikke papiravisen. Og selv blandt midaldrende og ældre borgere vokser interessen for sociale medier og nyheder på mobiltelefonen med forbløffende hast. Kom ind bag kulissen og hør, hvilke tanker om fremtiden man gør sig hos Fynske Medier. Per Westergaard har stået bag de senere års fornyelse af Fyens Stiftstidende. Han har i otte år været ansvarshavende chefredaktør for Stiften og er i dag samtidig direktør i Jysk Fynske Medier. Han har i 35 år haft fokus på udvikling og fornyelse af medier på så forskellige arbejdspladser som Helsingør Dagblad, Danske Kommuner, Børsens Nyhedsmagasin, Politiken, Ingeniøren, Aarhus Stiftstidende, Randers Amts Avis og Midtjyske Medier. - 30 - Fyraftensmøde: Besøg hos AXA-power Onsdag d. 20/4 Kl.17 - 19 (ca.) AXA Power Smedebakken 31 5270 Odense N (Gode parkeringsforhold) Firmaet AXA Power blev i 2013 kåret som Danmarks sundeste virksomhed. Medarbejderne tanker hver dag ny energi med motion, og kvalitetschef Bent Poulsen vil fortælle om, hvordan en moderne drevet virksomhed kombinerer det at skabe sunde og tilfredse medarbejdere med sund virksomhedsøkonomi. Firmaet blev grundlagt af Axel Åkerman i 1924 og var familieejet indtil år 2000, hvor det blev overtaget af den amerikanske koncern ITW (Illinois Tool Works), som i alt beskæftiger næsten 65.000 mennesker fordelt på 58 lande. Oprindelig arbejdede man alsidigt med elektriske systemer, transformatorer og ensrettere, men i dag fremstiller, udvikler og sælger man udelukkende aircondition anlæg og 400 Hz strømforsyninger (ground power units) til fly, der står på landingsbaner. Der er ca. 60-70 ansatte, som hver dag kl. 10:45 klæder om til den daglige motion i arbejdstiden med gang, løb, cykling eller anden form for motion en halv times tid efterfulgt af bad og frokost. Det giver sunde og opvakte medarbejdere med overskud og opfattes af ledelsen som en investering på linje med andre investeringer. Max 60 personer. Tilmelding til Olav Grue fra mandag d. 7. marts kl. 10.00. Helst pr. mail til [email protected] eller evt. pr. telefon til: 4026 7807. - 31 - Kvinders Valgret Tirsdag d. 26/4 kl. 19.00 Odense Friskole Her i det første år efter 100-året for kvindernes valgret vil vi se lidt tilbage. Vi kender alle essensen af forløbet, men hvor meget ved vi, hvis spaden skal stikkes lidt dybere? Det er det vi skal se på og høre om. Om de 30 års arbejde og kamp, der lå forud. Om kampen mod og med halvdelen af befolkningen, mændene. Indtil kvinderne så i 1908 faktisk fik valgret til kommunale valg, og vejen nu var banet for den endelige kønslige ligestilling i 1915. Vi vil høre om, hvordan “kampen” foregik omkring valgbarheden til folke- og landsting, om de indre danske og udenlandske forhold, der gjorde sig gældende i tiden, samt følge tråden op til i dag. Hvor langt er vi kommet, mangler vi noget? Til at foredrage om dette vigtige og vægtige emne har vi inviteret Lene Pind. På Fyn kendt for i mange år at have været rektor for Tornbjerg Gymnasium. Men i forbindelse med denne aften er det mere Lene Pinds livslange engagement i kvindesag og -politik, der er det afgørende. Hun er blandt meget andet tidligere forkvinde for Dansk Kvindesamfund, og hun har siden 2007, da hun holdt på gymnasiet, været Secretary General i den verdensomspændende paraplyorganisation International Alliance of Women. - 32 - Grundlovsmøde - om terrorisme og radikalisering i Europa Tirsdag d. 7/6 Kl. 19.00 Sct. Knuds Gymnasium Læssøegade 154 5230 Odense M Lars Erslev Andersens ansættelses- og beskæftigelsesforhold gennem de seneste 25 år er næsten ubeskrivelige og vil føre for vidt at omtale her. Dog, fra 1996 – 2007 var han lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet og siden da seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Men når alt kommer til alt, så er det fra TV, vi menigmænd kender ham. Som den der med usvigelig sikkerhed kaldes på, når kriserne i Mellemøsten vokser ud af kontrol, og når terrorismen viser sit hæslige ansigt. Senest først på året 2015, da Danmark blev ramt af terror. Straks var der bud efter Erslev Andersen, for at han i nyhedsudsendelser, Deadline m.m. skulle gøre det svære og vanskeligt forståelige lettere tilgængeligt. Og at gøre det vanskelige forståeligt, det mestrer han. Udover det forkromede overblik vil foredragsholderen denne aften også berøre det hjemlige. Hvor er Danmark? / Er vi i fare? / Hvem truer os, hvis nogen? / Skal vi tage forholdsregler? / Hvad med friheden? / Hvad med Grundloven? Lørdag d. 11/6 HUSK: Sommerudflugt lørdag den 11/6 Indbydelse udsendes i begyndelsen af maj Fredag d. 17/6 HUSK: Maratonsang fredag den 17/6 Nærmere omtale i foråret på hjemmeside og i udleverede flyers. - 33 - Læsekredse i OH Her indbydes til læsekredsenes 25. sæson, og det er en stor glæde at konstatere, at flere end 100 personer viser vedvarende interesse for at deltage og aktivt gå ind i det fællesskab, der skabes i samværet om en bog. Læsekredsene er kun åbne for Højskoleforeningens medlemmer, som bydes velkommen. Glæden ved at læse en bog kan være noget helt særligt, værdifuldt. Man oplyses og får indsigt i en større og videre verden, i andre menneskers vilkår og kultur - og sidder muligvis tilbage med et hvorfor eller hvordan? Svaret findes måske ikke, men i samtale med andre om den læste bog kan blikket åbnes for facetter, man selv havde overset. Således også i læsekredsene, hvor deltagerne mødes og sammen vælger de bøger, man gerne vil læse og i samtale gennemgå. Det kræver ikke særlige forkundskaber at være med, kun lysten til at læse og dele oplevelsen af en bog med andre. Det giver ofte anledning til gode samtaler og ivrige diskussioner i et hyggeligt samvær. Efter aftale læses en bog til hvert møde vinteren igennem, og for at alle kan få udbytte af at være med, begrænses antallet af deltagere til 10-12 i hver kreds. Alle skal tilmelde sig, også deltagere, der tidligere har været med i en kreds. ● Mødested (1-4): Valgmenighedens konfirmandstue, Dronningensgade 1 ●Formiddage Læsekreds 1 Læsekreds 2 Læsekreds 3 Læsekreds 4 Ugedag Mandage 10 - 12 Onsdage 9.30 - 11.30 Onsdage 9.30 - 11.30 Onsdage 9.30 - 11.30 2015: 28. sept. 23. sept. 30. sept. 7. okt. 26. okt. 21. okt. 28. okt. 4. nov. 30. nov. 18. nov. 25. nov. 2. dec. 25. jan. 20. jan. 27. jan. 6. jan. 29. feb. 17. feb. 24. feb. 3. feb. 4. apr. 16. mar. 30. mar. 2. mar. Inge Kiertzner Aase Bruuskær Doris Panduro Hanne LindThomsen 2016: Ledere - 34 - Læsekredse i OH - fortsat ● Mødested (5-7): Valgmenighedens konfirmandstue, Dronningensgade 1 ●Eftermiddage Ugedag Læsekreds 5 Læsekreds 6 Læsekreds 7 Mandage 14-16 Onsdage 14-16 Onsdage 14-16 2015: 28/9 26/10 30/11 30/9 28/10 25/11 7/10 4/11 2/12 2016: 25/1 29/2 4/4 27/1 24/2 30/3 6/1 3/2 2/3 Ledere Liss-Lotte Talbro Randi Weeks Karin Larsen Tilmelding til Læsekreds 1-7 fra og med mandag d. 24. august skal ske til Inge Kiertzner på tlf. 6618 0677 (evt. SMS til 5151 3325) eller pr. brev: Skrænten 20, 5270 Odense N ● Mødested (8): Dalum Bibliotek, Dalumvej 95. 2015: Tilmelding til Læsekreds 8 skal ske til Marianne Vestergaard, på tlf. 6617 7808 eller mobil nr. 4157 8708 tirsdag d. 11. august kl. 18Tirsdage 15.00-17.00 20 eller torsdag d. 13. august kl. 16-18, evt. pr. brev til Marianne Vestergaard, Læssøega29/9 27/10 24/11 de 193, 5230 Odense M. 2016: 26/1 Leder Marianne Vestergaard ●Sen eftermiddag Ugedag Læsekreds 8 23/2 29/3 ● Mødested (9-10): Valgmenighedens konfirmandstue, Dronningensgade 1. ●Aften Læsekreds 9 Læsekreds 10 Ugedag Mandage 18.30-20:30 Onsdage 18.30-20.30 2015: 28/9 26/10 23/11 7/10 11/11 2/12 2016: 25/1 22/2 14/3 6/1 10/2 2/3 Leder Marianne Schroll Marianne Schroll Tilmelding til Læsekreds 9 og Læsekreds 10 skal ske til Marianne Schroll på mobil nr. 4084 5002 onsdag d. 19. august kl. 17-19 eller søndag d. 23. august kl. 19-21, evt. pr. brev til Marianne Schroll, Pilebakken 20, 5260 Odense S. - 35 - Løgumkloster Refugium Weekendophold 9/9-11/9 – 2016 Løgumkloster Refugium, Refugievej 1 6240 Løgumkloster Vi har før prøvet at være lidt utraditionelle med højskolekurser, og i 2016 arrangeres opholdet på Løgumkloster Refugium. Temaet for opholdet er ”Livet på godt og ondt”, og forstander Helle Skaarup vil indledningsvis præsentere stedet og fortælle Refugiets historie og om de daglige aktiviteter. Programmet kommer formodentlig til at indeholde fortælling om mennesker og natur på Nordstrand, fortælling om og koncert på Kong Frederik IX´s klokkespil, historien om krigsfangegravene fra 1. verdenskrig, fællessang og fortælling om musik og følelser v. Peter Bastian samt fortælling om Vincent van Gogh. Derudover bliver der morgensang i Kapitelsalen, rundvisning på Refugiet og i klosterkirken med beretninger om cisterciensermunkene samt mulighed for at deltage i gudstjenesten søndag formiddag. Ved et deltagerantal på 80 personer bliver fordelingen på 20 enkeltværelser og 30 dobbeltværelser, og prisen forventes at blive 2.000 kr. på dobbeltværelse og 2.300 kr. på enkeltværelse. - 36 - Løgumkloster Refugium Løgumkloster Refugium blev etableret i 1960 med det formål at skabe rammer for ro, fordybelse og nye erkendelser tilrettelagt på folkelig, national, kulturel og kirkelig baggrund. Refugiet blev tegnet af Rolf Graa og Richard Aas i slutningen af 1950´erne. De 47 værelser, pejsestue, spisesal og øvrige fællesrum er udstyret med designklassiske møbler, og rummene er placeret omkring en atriumhave. fortsat… Stedets arkitektur og indretning udstråler ro, og de menneskelige relationer emmer af venlighed og nærvær med plads til at tænke og sanse. Fra Refugiet er der direkte adgang til den smukke klosterkirke og Kapitelsalen, hvor man på alle hverdage kan deltage i den stemningsfyldte morgensang. Hver aften er der desuden aftensang i kirken. Et særligt kendetegn på Løgumkloster Refugium er den faste rytme, som man kan læne sig ind i. Refugiet ligger i et skønt naturområde med Bredeå, der slynger sig gennem landskabet, og med Draved Skov og Kongens Mose ikke langt derfra. Endelig må man ikke glemme Løgumkloster by og den maleriske markedsplads. Invitation udsendes til alle medlemmer omkring begyndelsen af december 2015. - 37 - OH - Mødesteder/Bestyrelse MØDESTEDER: B E S T Y R E L S E: Henriette Hørlücks Skole Slotsvænget 1, 5000 Odense C Olav Grue (formand) 6618 9808 / 4026 7807 [email protected] Odense Fagskole Ørstedsgade 28, 5000 Odense C Søren Ole Petersen (næstformand) 4042 8011 [email protected] Odense Friskole Hjallesevej 2, 5000 Odense C Christian Foldager (kasserer) 6612 2636 [email protected] Odense Valgmenighedskirke Dronningensgade 1, 5000 Odense C Helen Jensen 5048 4590 Munkebjerg Kirke Østerbæksvej 87, 5230 Odense M Anne-Grethe Elkjær (sekretær) 6617 9293 Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, 5230 Odense M Poul Thage Pedersen 6618 9201 Claus Chr. Koch 3085 7790 Marianne Lundsgaard 6167 8085 Jens Rahbek Nørgaard (redaktør) 2482 1453 - 38 - OH - Mødesteder Henriette Hørlücks Skole, Odense Fagskole, Odense Friskole, Odense Valgmenighedskirke, Munkebjerg Kirke, Sct. Knuds Gymnasium, Slotsvænget 1, 5000 Odense C Ørstedsgade 28, 5000 Odense C Hjallesevej 2, 5000 Odense C Dronningensgade 1, 5000 Odense C Østerbæksvej 87, 5230 Odense M Læssøegade 154, 5230 Odense M OH-Bestyrelsen - Telefon - Mail Olav Grue (formand) 4026 7807 / Søren Ole Petersen (næstformand) Christian Foldager (kasserer) Helen Jensen Claus Chr. Koch Anne-Grethe Elkjær (sekretær) Marianne Lundsgaard Poul Thage Pedersen Jens Rahbek Nørgaard (redaktør) 6618 9808 [email protected] 4042 8011 [email protected] 6612 2636 [email protected] 5048 4590 3085 7790 6617 9293 6167 8085 6618 9201 2482 1453
© Copyright 2024