Hej Jens Så er det lykkedes mig at få sammenstykket nogle

Med venlig hilsen
Jens Kristensen
Journalist
[email protected]
Direkte: 96153302
Gemsevej 7-9, 7800 Skive, tlf. 97 51 34 11
Hej Jens
Så er det lykkedes mig at få sammenstykket nogle forklaringer på de spørgsmål du stillede på baggrund af
notatet.
Hvis du vil citere fra svarerne, så er det fortsat Martin Munk Hansen, du skal citere.
Du er velkommen til at ringe eller skrive for mere.
Skitse vedr. skarp krydsning:
Definition – en skarp krydsning er, når tog krydser hinanden så hurtigt som muligt og på samme
bomnedlukning.
Krydsning med 60 sekunders tidsgevinst:
Krydsning med 40 sekunders tidsgevinst:
1. Hvad har en ”skrap krydsning” at gøre med, om der skal være én eller to overkørsler i
Rønbjerg?
Hvis der skal foregå hyppige krydsninger i Rønbjerg samtidig med, at overkørslen ved
Vejlgårdvej bevares, skal der flyttes signaler for at sikre, at togene ikke kommer til at holde
i overkørslen, og det koster ekstra. I alt vil det koste op mod ni mio.kr. at bevare begge
overkørsler. Det er derfor ikke en mulighed.
(Se i øvrigt ovenstående tegning).
2. Hvad har en ”skarp krydsning” at gøre med, om det er 111A eller 112, der bliver lukket.
En skarp krydsning vil kunne afvikles i Rønbjerg uanset, hvilken overkørsel der nedlægges.
Nedlæggelsen af en af overkørslerne i Rønbjerg – i praksis overkørslen i Vejlgårdsvej (111a)
– er ikke et spørgsmål om,hvad der kan lade sig gøre, men skal ses i sammenhæng med
omkostningerne og gevinsterne ved afviklingen af den jyske togtrafik.
Kort sagt består valget for Banedanmark mellem en dyr løsning, hvor vi vinder 40
sekunder – nemlig at bevare og opgradere overkørslen i Vejlgårdvej (111a) – og en billig
løsning, hvor vi vinder et helt minut – nemlig at bevare og opgradere overkørslen i
Præstevejen (112).
En forskel på 20 sekunder betyder faktisk en del for, hvor robust den kommende
tidsplan på Struer-Langå-banen bliver – altså for, hvor gode muligheder et forsinket tog har
for at indhente sin forsinkelse. Og de 20 sekunders mergevinst ved at vælge den billige
løsning vil medvirke afgørende til, at der samlet opnås en stor tidsgevinst på 18 minutter
mellem Struer og Århus og ni minutter retur. Den kommende køreplan hænger i øvrigt
også sammen med afviklingen af de øvrige jyske togbaner i hhv. Struer og Langå samt
fremtidens lokale bustrafik. Her er det værd at bemærke, at Viborg i fremtiden får en
større rolle som trafikknudepunkt, hvor togtrafik skal passe med bussernes køreplaner.
3. Er det alene økonomien, der afgør lukningen af 111a, mens tidsgevinsten blot afgør, at der
skal lukkes en overkørsel?
Økonomien har været stærkt medvirkende for valget af nedlæggelse af overkørslen i
Vejlgårdvej (111a). Men det er også en meget væsentlig faktor i forhold til den
overordnede tidsplan for den jyske togtrafik, at det vil være tage 20 sekunder længere for
togene at krydse ved Rønbjerg, hvis man bevarer overkørslen på Vejlgårdvej.
4. Hvordan skal meromkostningen på 3,5-5 mio forstås - , er det under forudsætningen, at
Præstevejen fastholdes og sikres? Hvad er prisforskellen mellem at lukke 111A og 112 med
sikring/forbedring af den overkørsel, der bevares? Og hvad er det, der i givet fald koster
mere?
Meromkostningen på 3,5-5 mio. kr. for at opretholde overkørslen ved Vejlgårdvej er et
oprindeligt skøn. Dette skøn er ikke uddybet yderligere, fordi det prismæssigt lå væsentligt
over skønnet for at opretholde Præstevejen.
At det er skønnet væsentligt dyrere at opgradere Vejlgårdvej-overkørslen skyldes, at den
ligger midt i et gammelt stationsområde, hvor det rent sikringsteknisk er meget mere
kompliceret og dermed også markant dyrere at om- og nedlægge signaler og etablere nyt
bomanlæg i forhold til omkostningerne ved at nedlægge hele overkørslen. Dertil kommer,
at der ville skulle etableres en vendeplads for biler på begge sider af jernbanen på
Præstevejen, hvis Vejlgårdvejs-overkørslen blev opgraderet og Præstevejen-overkørslen
blev lukket.
Banedanmark har siden regnet specifikt på prisen for at bevare og opgradere overkørslen
på Præstevejen, og kommet frem til en budgetteret pris på 3,7 mio. kr. Dertil kommer
250.000 kr. for en ny cykelsti. Altså i alt knap 4 mio. kr.
På baggrund af beregningen for at opgradere Præstevejen er det nu vores kvalificerede
skøn - i lyset af, at det er en mere kompliceret og dermed dyrere overkørsel at bevare - at
en bevarelse og opgradering af overkørslen ved Vejlgårdvej minimum vil koste 5 mio. kr.
Dertil skal tillægges udgifter til lukning og etablering af vendeplads for biler ved overkørsel
112 samt udgifter til ekspropriation af arealer.
Venlig hilsen / Best regards
Erik Lorentz Larsen
Presserådgiver / Media Relations Consultant
Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?
Fra: Jens Kristensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 8. november 2012 11:33
Til: Erik Lorentz Larsen (ELOL)
Emne: SV: rønbjerg
Hej igen Erik
Og nu har jeg læst notat og svar.
20 sekunder ser ud til at være blevet til et minut.
Jeg forstår udmærket, at en ”skarp krydsning” er vigtig. Men notatet giver ingen forklaring på, hvad en ”skrap
krydsning” har at gøre med én eller to overkørsler i Rønbjerg. Ej heller, hvad en ”skarp krydsning” har at
gøre med, om det er 111A eller 112, der bliver lukket.
Jeg læser jeres svar sådan, at det alene er økonomien, der afgør jeres valg, og, at tidsgevinsten i Rønbjerg
alene afhænger af en ”skarp krydsning”, som kan gennemføres med en eller to overkørsler. Og med én
overkørsel, så vil tidsgevinsten ved en ”skarp krydsning” i Rønbjerg være den samme, om det er 111A eller
112, der lukkes.
Korrekt forstået?
Når I taler om en meromkostning på 3,5 til 5 mio. for at bevare 111A, er det så under forudsætningen, at 112
fastholdes og sikres?
Hvad er prisforskellen mellem at lukke 111A og 112 med sikring/forbedring af den overkørsel, der bevares?
Og hvad er det, der i givet fald koster mere?
Jeg beklager, jeg bliver ved med at spørge. Men jeg vil gerne have svar – så jeg forstår jeres begrundelse til
bunds. Og det gør jeg altså ikke endnu.
Jeg ser frem til at blive oplyst.
Med venlig hilsen
Jens Kristensen
Journalist
[email protected]
Direkte: 96153302
Gemsevej 7-9, 7800 Skive, tlf. 97 51 34 11
Fra: Erik Lorentz Larsen (ELOL) [mailto:[email protected]]
Sendt: 8. november 2012 10:24
Til: Jens Kristensen
Emne: rønbjerg
Kære Jens
Allerførst har jeg jo læst artiklen, du har skrevet til i dag. – Jeg håber, at du til læserne i din næste
artikel oplyser, at politiet har sagt god for den trafikale sikkerhed ved den valgte løsning. Du har
tidligere skrevet det modsatte, og det gentages faktisk i dagens billedteksten, nemlig at politiet har
erklæret vejen for trafikfarlig for børn til og med sjette klasse. I går skrev du til mig, at politiet d. 4.
juli sagde god for den valgte løsning. Hvilket også er helt i overensstemmelse med vores svar på dit
oprindelige spørgsmål 5. Den oplysning håber jeg, at du bringer videre til læserne – i al fairhed.
Som svar på spørgsmål fire har jeg vedlagt baggrundsnotatet.
Her er Martin Munk Hansens svar på dine øvrige spørgsmål:
Spørgsmål 1: Hvorfor spurgte I åbent i foråret, når det kan være lige meget, hvad Skive Kommune
mener nu?
Det er ikke lige meget, hvad kommunen mener. Men i forhold til hvilken overkørsel, der skal
nedlægges i Rønbjerg, har de undersøgelser, der er foretaget, siden vi spurgte i foråret, vist, at det
rent samfundsøkonomisk og ud fra det krav, Banedanmark har fået til at nedbringe rejsetiden, er
overkørslen i Vejlgårdvej, der skal nedlægges. Samme resultat nåede Ekspropriationskommissionen
også frem til.
Spørgsmål 2: Hvorfor er det nu ligegyldigt, hvad Skive Kommune mener?
Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvad Skive mener. Vi er glade for samarbejdet med Skive
Kommune, og for at vi nu seneste er enige om i fællesskab at etablere en 240 m lang sti mellem de
to overkørsler på banens areal. Desuden bliver sikkerheden omkring overkørslen ved Præstevejen
øget med et nyt helbomsanlæg.
Spørgsmål 3: Det er indlysende, at Skive Kommune gav Banedanmark forkert besked i april.
Hvilken rolle kom den forkerte bedsked om at lukke 111A til at spille for Banedanmark? (Ifølge
Martin Munk Hansen er det jo ligegyldigt, hvad Skive Kommune mener..)
Ingen. Beskeden fra Skive Kommune i april kom i realiteten ikke til at spille nogen rolle. Det
afgørende er som nævnt den markante samfundsøkonomiske gevinst kombineret med den større
mulighed for at forbedre rejsetiden mellem Struer og Århus, der er ved at lukke overkørslen på
Vejlgårdvej frem for overkørslen på Præstevejen.
Venlig hilsen / Best regards
Erik Lorentz Larsen
Presserådgiver / Media Relations Consultant
Banedanmark
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
+45 4177 3676
[email protected]
www.banedanmark.dk
Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?
______________________________________________________________________
This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.
For more information please visit http://www.symanteccloud.com
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.
For more information please visit http://www.symanteccloud.com
______________________________________________________________________