Overkørsel til Korsevænget

Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
23. marts 2015
Søren Peter Kongsted
[email protected]
7244 3113
14/14479-17
1/4
Overkørsel til Korsevænget
I e-mail af 15. oktober 2014 har I klaget over Ringsted Kommunes afgørelse i brev af 16.
september 2014 om lovliggørelse af overkørselsforholdene fra ejendommen, Korsevænget
4, til den offentlige vej, Korsevænget.
I skriver til støtte for klagen bl.a., at:
 I ikke kan se, hvordan jeres 7 meter brede overkørsel kan være til fare for trafikken på
vejen
 jeres nabo har en overkørsel med samme bredde.
Vejdirektoratets afgørelse
Vi mener, at kommunens afgørelse om lovliggørelse af jeres overkørsel er lovlig.
Baggrund
Korsevænget er en kommunevej i Ringsted og er udskilt i matriklen med litra 7000 t.
1
Kommunen er vejbestyrelse vejen, jf. vejlovens § 2, stk. 5 og 6.
Ifølge det oplyste er der til ejendommen, Korsevænget 4, godkendt to overkørsler samt en
overgang. Den ene overkørsel ligger ud for carport ved ejendommens sydskel – ind til
matr. nr. 1 abx – og den anden overkørsel er placeret i 3 meters bredde ca. midt på ejendommen ud til offentlig vej. Tæt på ejendommens nordskel – ind til matr. nr. 1 abs – er der
godkendt en overgang på 1 meters bredde.
2
Kommunen er i 2014 gennem ansøgning om flytning af brandhane blevet opmærksom på,
at I i foråret samme år har ændret bredden på den midt på jeres ejendom beliggende over-
1
Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18.
juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af
2. juni 2014.
2
Jf. bl.a. e-mail af 25. april 2014.
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
kørsel, idet denne og overgangen – efter fjernelse af hæk – er blevet slået sammen til én
samlet overkørsel med en bredde på 7 meter.
I efterfølgende brev af 12. juni 2014 har kommunen redegjort for reglerne herom og henstillet til jer, at mur mod vej rykkes ind bag vejskel, at flisebelægning kun etableres ud for
godkendte overkørsler og overgang, samt at der bliver etableret hegning mod vej, hvor der
ikke er godkendte overkørsler og overgang.
I har i brev af 17. juni 2014 rettet henvendelse til kommunen om overkørselsforholdene, og
kommunen har i e-mail af 15. juli 2014 meddelt, at den betragter jeres henvendelse som
en ansøgning om godkendelse af nyetableret støttemur på vejareal samt godkendelse af
ny samlet overkørsel på i alt 7 meter.
Kommunen har efterfølgende meddelt tilladelse til støttemuren i vejareal med en række
vilkår, jf. vejlovens § 102, stk. 1. Denne tilladelse har I ikke påklaget til Vejdirektoratet.
Efter en formel partshøring af jer i brev af 15. juli 2014 omkring overkørslen – og hvori
kommunen har oplyst, at den agter at meddele afslag på ansøgningen – har kommunen i
brev af 16. september 2014 påbudt jer at bringe overkørselsforholdene tilbage til tiden før
foråret 2014, således at der på ny er etableret to overkørsler og en overgang på ejendommen til offentlig vej. Kommunen har i den forbindelse lagt vægt på, at Korsevænget er en
skolevej, og at det giver stor usikkerhed for fodgængere, cyklister m.fl., hvis biler kan bakke ind og ud over så lang en strækning.
Hvad kan vi tage stilling til
Vi kan afgøre, om en afgørelse, som kommunen har truffet efter vejloven er lovlig. Dette
fremgår af lovens § 4, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger)
inden for lovens rammer.
Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sådan en afgørelse har
3
fulgt vejlovens, forvaltningsloven og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler og
principper. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik.
Vi kan således ikke vurdere, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig,
hvorfor vi derfor ikke kan tage stilling til en kommunes vejfaglige skøn over, hvorvidt en
overkørsel kan godkendes, herunder hvor og med hvilke vilkår.
Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning eller til privatretlige spørgsmål.
Vejlovens bestemmelser
En grundejer må ikke etablere en overkørsel eller overgang til en offentlig vej uden kommunens tilladelse. Det følger af vejlovens § 70, stk. 1.
3
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.
2
En overkørsel er en adgang til offentlig vej for kørende færdsel fra en ejendom, som grænser til vejen, eller fra en privat fællesvej. Det fremgår af vejlovens § 68, stk. 1.
Vores vurdering
Som nævnt ovenfor er det kommunen, der vurderer (skønner), om den skal give tilladelse
til at etablere en overkørsel til offentlig vej, jf. vejlovens § 70, stk. 1.
Det gælder også i de tilfælde, hvor en grundejer har udvidet en allerede godkendt overkørsel (og overgang) til en større bredde end den godkendte.
Ved denne vurdering skal kommunen varetage almene, offentligretlige hensyn, først og
fremmest hensynet til trafikken på vejen og vejtekniske hensyn.
Kommunen har i den konkrete sag givet et afslag på én lang 7 meter bred overkørsel til
Korsevænget og det af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Efter kommunens opfattelse vil
det af hensyn til skoletrafikken på Korsevænget til den nærliggende skole være trafiksikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt, at der kan køres ind og ud af ejendommen over en så
lang strækning, særligt hvis brandhanen på et tidspunkt bliver fjernet fra den nuværende
placering. Denne betænkelighed skyldes særligt hensynet til skolebørnene på vejen.
Vi må således forstå, at det er kommunens vurdering, at muligheden for at kunne køre (frit)
ind og ud af ejendommen i 7 meters bredde, særligt når brandhanen er fjernet, vil kunne
skabe potentielle konfliktpunkter i forhold til de gående og andre bløde trafikanter (cyklende) på Korsevænget.
Dette skøn, som kommunen har udøvet i denne forbindelse, ligger inden for saglige, vejfaglige rammer, og allerede derfor ligger det uden for vores kompetence som klagemyndighed til at få efterprøvet (taget stilling til) dette skøn, jf. ovenfor.
Det skal i den forbindelse understreges, at vejloven ikke indeholder bestemmelser om, at
en grundejer har krav på en eller flere overkørsler eller overgange til offentlig vej, herunder
hvor store disse skal være, og hvor disse skal placeres. Dette er derimod omfattet af
kommunens skøn som vejbestyrelse for den offentlige vej.
Usaglig forskelsbehandling mv.
Ifølge det forvaltningsretlige princip, lighedsprincippet, skal en myndighed i almindelighed
behandle væsentligt lige forhold ens i retlige henseende.
I har oplyst, at jeres nabo er i besiddelse af en overkørsel, der har samme dimensioner
som jeres.
Kommunen har oplyst, at den har noteret sig jeres oplysninger, og at den ikke vil have
godkendt en sådan overkørsel, hvis der havde været ansøgt herom. Kommunen følger
løbende op på sådanne overtrædelser, men på grund af begrænsede ressourcer m.m.
tager det tid, før kommunen får fulgt op på alle overtrædelser.
3
Vi må således forstå, at kommunen netop ikke har godkendt jeres nabos overkørsel, og at
den dermed agter at følge op på denne sag.
På det grundlag har vi ikke grundlag for at antage, at I dermed har været udsat for usaglig
forskelsbehandling af kommunen.
Vi mener heller ikke, at der er grundlag for at antage, at kommunen under sagen ikke har
iagttaget forvaltningslovens bestemmelser.
Vi har i den forbindelse noteret os, at kommunen har iagttaget bestemmelsen i denne lovs
§ 19 om partshøring, og at kommunen både har afgivet en skriftlig begrundelse, henvist til
den korrekte hjemmel for afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, samt angivet klagevejledning til rette klagemyndighed, jf. lovens § 25.
God forvaltningsskik
Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har iagttaget god forvaltningsskik, ex. optrådt høfligt
og professionelt, er som nævnt ovenfor ikke et spørgsmål, som vi kan tage stilling til.
Folketingets Ombudsmand kan derimod tage stilling til spørgsmålet.
Vores afgørelse
Kommunens afgørelse om lovliggørelse af jeres overkørsel er lovlig.
Vi har derfor ikke mulighed for at anmode kommunen om at ændre eller omgøre deres
afgørelse.
Placering af brandhane på fortov
Spørgsmålet om, hvorvidt den i sagen omhandlede brandhane er hensigtsmæssigt placeret på vejarealet i forhold til brugen af jeres godkendte overgang på 1 meter, er ikke et
spørgsmål, som vi kan tage stilling til, da der ikke ses at være truffet en forvaltningsretlig
afgørelse herom med kommunens brev af 16. september 2014.
Søgsmålsfrist
Hvis I ønsker, at en domstol skal tage stilling til, om kommunens afgørelse eller vores afgørelse er lovlig, skal en sag anlægges inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse. Det fremgår af vejlovens § 4, stk. 6, 2. pkt.
4