presse - Schantz

København, den 30. juni 2014
PRESSEMEDDELSE
Det danske IT-firma Schantz har netop vundet prisen som årets udbyder af pensionsløsninger med 'European Pensions Technology Provider
of the Year' i European Pensions Awards 2014.
I 20 år har Schantz holdt fanen højt og leveret innovative IT-løsninger til den finansielle branche. Det er de netop nu blevet anerkendt for ved en international prisuddeling, og eftersom
Danmark samtidig er blevet kåret til at have verdens bedste pensionssystem, har Schantz forventninger om i endnu højere grad at blive en central spiller, når det kommer til at løse fremtidens digitale og strategiske udfordringer i pensionsbranchen.
Schantz, der over årene har opnået en førende position på markedet for IT-løsninger målrettet forsikringsog pensionsselskaber er netop blevet kåret til 'European Pensions Technology Provider of the Year' ved den
årlige uddeling European Pensions Awards torsdag den 26. juni på Grosvenor House Hotel, Park Lane, London. Det er én af de mest prestigefyldte priser, som uddeles i pensionsbranchen og anerkender enestående
præstationer i hele Europa. Jesper Essendrop, adm. direktør i Schantz, glæder sig over anerkendelsen:
”Det er vi da stolte af, men også en smule ydmyge, for vi ved, at kunderne vil blive ved med at stille høje
krav. Men det er dejligt med en anerkendelse af den måde, vi har tænkt på i de seneste 20 år – både i forhold til softwareudviklingen og den måde, vi har udfordret branchen til at tænke på.”
Schantz udvikler og implementerer innovative IT-løsninger, der effektiviserer forretningsprocesserne og løser de strategiske udfordringer, der er.
”Vi prøver at kombinere alle de finansielle svære discipliner uden at gå på kompromis med vores produkt,
så det i sidste ende gavner den almindelige kunde,” forklarer Jesper Essendrop.
Udfordrer sig selv og kunderne
Schantz har siden 1994 leveret IT-løsninger både i Danmark og udlandet, såsom Sydafrika, Holland, England, Sverige og Finland. Filosofien bag er en stærk tro på, at Schantz kan ændre og gavne branchen ved
fortsat at udfordre sig selv og kunderne til at forbedre sig.
”Vi har aldrig tænkt, at vi 'bare' skal udvikle IT-systemer, men har i stedet villet forstå, hvad det er, kunden
vil opnå. Det har gjort, at vi har tænkt innovativt, og turdet læne os lidt længere ud,” forklarer administrerende direktør Jesper Essendrop om Schantz' virke, hvis kerneydelse er standard software – hvortil der så
kommer implementering og rådgivning, undervisning, vedligeholdelse og support.
SCHANTZ A/S

KIGKURREN 10

DK-23 00 KØBE NHAVN S

TLF. +45 33 32 198 4  C VR 21 27 630 8  WWW.SCHANTZ.COM
Schantz er fem år i træk blevet kåret som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen og har især fokus på at
være med i hele processen før, under og efter implementeringen af løsningerne. Netop dette tætte samarbejde med kunderne har givet Schantz en unik indsigt i branchens strategiske udfordringer inden for forretningsudvikling, administrative processer, compliance og kundetilfredshed.
En af European Pensions Awards' begrundelser for, at Schantz modtager prisen, er netop innovation, kundefokus og dedikation til pensionsmarkedet.
”Det er jo fantastisk, for det er lige præcis det, vi går til valg på. Vi udfordrer branchen og giver hinanden
modspil. Vi har fra starten tænkt innovativt. Hvor andre måske bare laver det, som kunden beder om, går vi
i stedet i fælles dialog med kunden og er nyskabende.”
Danmark er verdens bedste pensionsland – det kræver verdens bedste IT-løsninger
Danmark er blevet kåret af Melbourne Mercer Global Pension Index, der rater alle samfundssystemer, til at
have det bedste pensionssystem i verden. Det giver endnu mere grund til optimisme hos Schantz.
”Vi håber, at man nu i endnu højere grad, også uden for Danmarks grænser, får øjnene op for, hvad det er,
vi kan. Vi vil være Europas førende leverandør i den branche, og denne pris giver os en fornyet tro på, at vi
skal fortsætte med det, vi er i gang med. Derfor er det også noget af en anerkendelse, at vi kan være med
på et internationalt plan og at man lægger mærke til vores softwareløsninger,” forklarer Jesper Essendrop,
og oplyser, at Schantz fremover vil holde fast i den nuværende strategi om at dygtiggøre og specialisere sig
inden for liv og pension samt finansielle rådgivningsløsninger – i stedet for at udvide til andre brancher.
Pressekontakt:
Adm. direktør Jesper Essendrop
Mobil: +45 3145 4300
E-mail: [email protected]
Schantz A/S
Kigkurren 10
2300 København S
www.schantz.com
Noter til pressen
Om Schantz:
Schantz er fem år i træk blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen, mens IT-branchens
førende magasin Computerworld flere gange – senest i 2012 – placerede Schantz blandt top 5 inden for
branchespecifikke IT-løsninger.
Schantz udvikler og implementerer innovative IT-løsninger, som effektiviserer forretningsprocesserne og
styrker kundeoplevelsen i forsikringsselskaber, pensionsselskaber og pengeinstitutter.
SCHANTZ A/S

K IGKURREN 1 0

230 0 KØBENHAVN S

TL F. +45 3332 19 84

WWW. SCHANTZ.COM
2
Schantz Life er et moderne modulopbygget væg-til-væg standardsystem med indbyggede forretningsprocesser og integreret selvbetjeningsunivers til effektiv administration af forsikringsporteføljer inden for liv og
pension.
Schantz Advice er et avanceret grafisk rådgivningssystem til holistisk finansiel planlægning og formuerådgivning. Systemet omfatter FormuePlan, PensionsPlan, BudgetPlan samt selvbetjeningsløsning til simulering
af kundens samlede økonomi via en kundeportal.
Schantz Valuation er en fuld fleksibel tilstandsmodel med standardiserede beregningsmetoder til opgørelse
af cashflows, markedsværdihensættelser og stresstests i forbindelse med livselskabers lovmæssige forpligtelser.
Schantz har hovedkontor i København og har siden 2007 været et selvstændigt datterselskab af BEC. ITfirmaet har over 100 ansatte, der inkluderer dygtige softwareudviklere, aktuarer, forsikringseksperter og
forretningsudviklere. Samlet repræsenterer Schantz en unik fagviden, som giver en enestående indsigt i
forsikrings- og pensionsbranchens forretningsmæssige rutiner og udfordringer.
I årenes løb har et tæt samarbejde med kunderne bibragt Schantz ny værdifuld viden og erfaring, derfor
har Schantz i dag opnået en førende position på markedet for IT-løsninger målrettet forsikrings- og pensionsselskaber.
Kendetegnet ved Schantz’ IT-løsninger er:

Innovativ teknologi målrettet den finansielle branche

Modulopbygget med fokus på automatiserede forretningsprocesser

Webbaseret med integreret selvbetjeningsunivers

Stærke og skalerbare med stor fleksibilitet og kort time-to-market

Enestående konverteringsfabrik med dokumenterede resultater
Om European Pensions Awards:
European Pensions er blandt Europas førende autoriteter som informationskilde til pensionsbranchens beslutningstagere. De har over de seneste seks år uddelt priser, der anerkender de enestående præstationer,
der bedst ruster det europæiske pensionsmarked til fremtidens udfordringer.
Læs mere her:
www.europeanpensions.net/awards
Kontakt:
Chefredaktør Francesca Fabrizi
Tlf.: +44 (0) 207 562 2409
E-mail: [email protected]
SCHANTZ A/S

K IGKURREN 1 0

230 0 KØBENHAVN S

TL F. +45 3332 19 84

WWW. SCHANTZ.COM
3