02 / Mandag 24. marts 2014 Mandag 24. marts 2014 / 03 Perspektiv . . Perspektiv Eliteidrætsklasser scorer højt Frederik vil gerne leve af sin sport ver i 9. klasse er bedre i matematik og mindst på højde med andre elever i dansk. I både Aarhus, Randers og Holstebro, der har eliteidrætsklasser i folkeskolen, nikker man genkendende til under søgelsens positive konklusioner. »Tendensen er, at der generelt er et højt niveau af faglighed. De elever, der vil noget med deres sport, har også godt styr på skolearbejdet. De kan begge dele, fordi er vant til struktur og vant til at yde, når det gælder. Samtidig har de viljen til at ville være n ummer et. Den tager de med over i skolearbejdet,« siger John Mikkelsen, der er elitekoordinator i Holstebro Elitesport. Siden 2008 har Holstebro været elitesportskommune under Team Danmark. 74 elever er fordelt på tre klassetrin fra 7.-9. klasse. Næste år udvides tilbuddet med to spor, et ekstra i både 7. og 8. klasse. Mere obs på dem Typisk indledes skoledagen for elitesportseleverne med morgentræning to gange om ugen. Efter skoletid træner eleverne i deres klubber. Derudover bliver eleverne ikke overlæsset med lektier, når de skal til stævne eller i kamp. »Vi servicerer dem nok lidt mere i forhold til dem i de almindelige skoleklasser. Vi spørger mere ind til dem og er mere obs på dem. For ek- Fakta1 Elevernes erfaringer med idrætsklasser {{ Sammen med Aarhus Universitet, Team Danmark, Team Danmarks elitekommuner og Danmarks Idrætsforbund har Undervisningsministeriet iværksat et tre-årigt forskningsprojekt om idrætsklasser og talentudvikling i folkeskolens 7.-9. klasser. {{ »Idrætselevers erfaringer med idrætsklasser« er den første rapport fra forskningsprojektet i landets elitekommuner. {{ Projektet har til formål at undersøge og dokumentere styrkerne og udfordringerne ved det særlige tilbud, som idrætsklasser udgør personligt, sportsligt, fagligt og socialt for idrætsklasseelever i udskolingen. {{ I undersøgelsen deltager 1170 idrætselever, der går i særlige idrætsklasser på folkeskoler i elitekommunerne Ballerup, Esbjerg, Gentofte, Haderslev, Herning, Hillerød, Holstebro, Horsens, Kolding, København, Randers, Roskilde, Aalborg og Aarhus. Regionale eliteidrætsskoler Aarhus {{ Eliteidrætsskoler: Ellevangskolen og Rundhøjskolen. Tre hurtige: Frederik Hummelmose, 16. år, går i 9. S på Birkelundskolen i Holstebro, er håndboldmålmand i Team Tvis Holstebro. Hvorfor valgte du idrætsklassen? »Jeg hørte godt om det fra en ven, der skulle gå der. Jeg kan godt lide at spille håndbold, så jeg synes, det lød spændende.« Hvordan fungerer det for dig? »Jeg er glad for at gå der og kan sagtens få det til at hænge sammen. Hvis vi har lektier for og skal et eller andet, kan vi godt få lov til at aflevere en dag senere.« Hvad er din ambition på længere sigt? »Jeg vil gerne spille professionel håndbold og nå så langt som muligt. Det ville være fedt at komme på landsholdet og til udlandet. Jeg vil gerne leve af min sport. Det skal helst lykkes, men samtidig vil jeg også gerne være fysioterapeut.« Talentudvikling. Faglighed i folkeskolen går fint hånd i hånd med drømmen om en karriere som sportsudøver, viser undersøgelse fra Aarhus Universitet. Uddannelse: Mathias fra Langå drømmer om det, Frederik fra Hjerm drømmer om det og Alberte fra Aarhus drømmer om det: At nå langt med den idræt, de er så vilde med og bruger så meget af deres tid på. Selv om kun få kommer til tops og kan leve af at dyrke sport, afholder det ikke et stort antal danske folkeskoleelever at forfølge deres drøm. En vej til den absolutte elite herhjemme er at kombinere skolegang og sportskarriere, som kan lade sig gøre i en af de såkaldte eliteidrætsklasser, som 38 skoler i 21 danske kommuner har som en del af deres tilbud. På 7., 8. og 9. klassetrin giver skolerne plads til, at eleverne kan dyrke eliteidræt ved siden af den almindelige undervisning. Formålet med idrætsklasserne er at skabe sammenhæng i talenternes hverdag, så mange timers ugentlig idræt og skole ikke kommer i konflikt med hinanden, og det går tilsyneladende over alt forventning. Det viser en trivselsundersøgelse af idrætsklasserne, som forskere på Aarhus Universitet har foretaget blandt 1170 elever, der går i de særlige idrætsklasser i folkeskolen. Glipper den store drøm om et liv i de store arenaer, er der et solidt sikkerhedsnet at lande i. Undersøgelsen viser nemlig, at idrætselevernes faglige præstationer ved afgangsprø- Fakta1 sempel har jeg altid min mobiltelefon åben 24 timer i døgnet. Jeg minder dem om, at de skal huske besøget hos fysio terapeuten. Omvendt skriver de til mig, når de har opnået et resultat. Generelt er der større samarbejde end i normalklasser,« siger Jeppe Allerslev Thomsen, afdelingsleder på Eliteidrætsskolen Nørrevang i Randers, der huser idrætsklasser fra 7.-10. klasse. Skolen tilbyder ud over morgentræning tre gange ekstra idræt om ugen, lige som teorien kobles på praksis i form af tematimer med medietræning, psykologi, kost og søvn. {{ Talentudviklingen er organiseret under Elite Sports Akademi Århus, ESAA, som er et partnerskab mellem lokale klubber, byens uddannelsesinstitutioner, Team Danmark og DIF. {{ Prioriterede idrætsgrene: Badminton, bordtennis, fodbold, håndbold, sejlsport og svømning. Randers {{ Eliteidrætsskoler: Vestervangsskolen (folkesundhedsmodel) og Eliteidrætsskolen/ Nørrevangskolen. {{ Derudover har privatskolen Randers Realskole en eliteidrætsdel og en subelitedel. {{ Prioriterede idrætsgrene: Badminton, motocross, speedway, atletik, dame- og herrehåndbold, herrefodbold og tennis. Frederik Hummelmose på skolebænken i Holstebro sammen med fodboldspiller Annika Holm Andersen. Privatfoto Mathias drømmer om landsholdet Hele mennesker På Rundhøjskolen i Aarhus har idrætstalenterne tilmed det privilegium, at de får lov til at spise i timerne på grund af det høje aktivitetsniveau. »Vi taler om en målrettet gruppe af mennesker, der ved, hvad de vil. Vi har hele setupet og stiller hele tiden skarpt. Vi strukturer, evaluerer og vurderer, om der er noget, der skal rettes op på eller skrues ned eller op for. Det er vigtigt, at vi arbejder på, at eleverne skal være hele mennesker. Der skal være tid til skole, idræt og det udenfor. Vi tror på, at når man tænker verdenerne sammen, er der bedst mulighed for at navigere,« siger Allan Frederiksen, afdelingsleder på Rundhøjskolen, som har fem eliteidrætsklasser. To 8. klasser, to 9. klasser og en 10. klasse. De ekstra idrætstimer på Rundhøjskolen indbefatter ikke kun eliteidrætsklasserne. Hele skolen er såkaldt idrætsskole. Uden at skære ned på de andre fags timetal har skolen lagt en times daglig idræt og bevægelse ind i skoleskemaet. »Det er dokumenteret, at mere idræt fremmer indlæringen. Fem gange 60 minutter om ugen er mere, end den nye skolereform kræver, så vi er mere end godt med,« siger Allan Frederiksen. Ordningen har fungeret siden 2010. Efterfølgende er sygefraværet på skolen faldet både blandt elever og lærere. Alberte Spure Nielsen blev for nylig nummer tre ved DM i single for U15. Privatfoto Alberte vil udnytte sit fulde potentiale Tre hurtige: Alberte Spure Nielsen, 15 år, går i 8. ED, er badmintonspiller i Højbjerg Badminton Klub: Hvorfor valgte du idrætsklassen? »Fordi vi har meget træning. Og fordi er det godt organiseret. De er gode til planlægge ting. Inden jeg begynd- te, havde jeg hørt om det fra mine veninder.« Hvordan fungerer det for dig? »Det går rigtigt godt. Hvis jeg har store afleveringer for, kan jeg aftale med min lærer at få det udsat, bare jeg er i god tid.« Hvad er din ambition på længere sigt? »Jeg kunne godt tænke mig at komme til at spille med de gode. At komme over til elitecentret i Brøndby og bo derovre, når jeg bliver 1718 år. Jeg vil gerne se, hvor langt jeg kan komme, og jeg kæmper for at udnytte mit fulde potentiale.« Mathias Juel Kristensen er playmaker på Randers DHs U14-hold. Privatfoto Tre hurtige: Mathias Juel Kristensen, Langå, 14 år, går i 8. I på Nørrevangsskolen, er håndboldspiller i Randers DH. Hvorfor valgte du idrætsklassen? »Jeg havde set nogle papirer, som kom med posten. Jeg vil gerne noget større med min sport og se, hvad det kunne blive til, så idrætsklassen var en åbenlys mulighed.« Hvordan fungerer det for dig? »Det passer mig perfekt. Sporten og min skolegang går hånd og hånd. Jeg får lavet mine lektier. Efter skole er det direkte til træning.« Hvad er din ambition på længere sigt? »Jeg vil gerne nå landsholdet i U-rækkerne og se, hvor langt jeg kan komme. Jeg prøver at nå så langt som muligt. Hvis det glipper, håber jeg, at min skolegang kan hjælpe mig til at få en ordentlig uddannelse.« Holstebro {{ Eliteidrætsskoler: Birkelundskolen med sportsklasser for 7.-9. klasse og Sct. Jørgens Skole med sportsklasser for 10. klasse {{ Satsningsidrætsgrene: Golf, håndbold, motocross, kajak og roning. Viborg {{ Eliteidrætsskole: Nordre Skole med eliteidrætsspor for 7.-9. klasse. Under oprettelse. {{ Prioriterede idrætsgrene: Fodbold, håndbold, BMX, gymnastik og svømning. Herning {{ Eliteidrætsskole: Skolen på Sønderager. Her er der talentidrætsklasser for 7. - 10. klasse. Kilde: Team Danmark Top fem1 Idrætselevernes sportsgrene Piger 1. Håndbold 2. Fodbold 3. Svømning 4. Badminton 5. Basketball 32,9 pct. 20 pct. 11,9 pct. 8,0 pct. 4,8 pct. Drenge Efter de første to år er elevernes sygefravær reduceret med 41 procent. Samtidig er konditallet steget, mens elevernes gennemsnitlige BMI er faldet. Rundhøjskolen har vundet en pris for årets bedste sundhedstiltag i Danmark, kåret af Sundskolenettet og Rockwool Fonden. Ingen jantelov Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser, at 19 ud af 20 elever oplever, at de har fået bedre mulighed for at dyrke deres sport. Otte ud af ti synes, at det er en fordel at gå i klasse med andre idrætstalenter, mens et lille flertal giver udtryk for, at de har fået forøget deres skoleglæde ved at gå i en idrætsklasse. Eleverne har et godt sammenhold og kan støtte hin anden. Der er ingen jantelov, og der er et motiverende konkurrencefællesskab. Samtidig er det vigtigt, at eleverne er omgivet af personer, der har forståelse for, hvad eliteidræt kræver. Det smitter tilsyneladende af på deres generelle trivsel. »Fordelen ved klasser udelukkende med idrætselever er, at noget af presset bliver taget af eleverne. Hvis de har et vigtigt stævne, er der forståelse for, at man ikke går til fest, og i det hele taget ikke bliver betragtet som en nørd. Det er en kæmpe fordel,« siger afdelingsleder Jeppe Aller slev Thomsen fra Eliteidræts skolen Nørrevang i Randers. Flere drenge kan leve af det Rapporten viser også, at eleverne ikke er fuldstændig enøjede, når de kigger frem- ad. Sportsarenaen og skolebænken vægtes lige højt hos de fleste. Dog orienterer flere drenge sig mod elitesporten og drømmen om en pro fessionel karriere som idrætsøver. Pigerne er derimod mere ambi tiøse end drengene, når det kommer til deres uddannelse. »Pigerne tager bestik af, at karrieremulighederne er få. De synes, det er sjovt at yrke idræt på højt niveau d her og nu, men tænker også på, at der skal være plads til veninder, skolegang og gymnasium efter folkeskolen. Flere drenge kan leve af det. Som fodboldspillere kan de tjene gode penge, selv om de ikke optræder i superligaen, og så er der selvfølgelig mulighed for, at de kan blive trænere eller fysisterapeuter. Deres perspektiv rækker lidt l ængere,« siger Jesper Stilling Olesen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Sammen med sin kollega Jens Christian Nielsen er han manden bag undersøgelsen, som er en del af et tre-årigt forskningsprojekt om idrætsklasser og talentudvikling i folkeskolens 7.-9. klasser. Fra det kommende skoleår bliver muligheden for at oprette eliteidrætsklasser med optagelseskrav gjort permanent i forbindelse med folkeskolereformen. Fra januar 2014 er antallet af elitekommuner under Team Danmark udvidet fra 18 til 21. En af de nye er Viborg Kommune, hvor Nordre Skole skal huse elever på tre klassetrin med særlig fokus på fodbold, håndbold, BMX, gymnastik og svømning. 1. Fodbold 2. Håndbold 3. Ishockey 4. Badminton 5. Svømning 39,5 pct. 19,0 pct. 11,2 pct. 6,3 pct. 6,2 pct. i alt 1. Fodbold 2. Håndbold 3. Svømning 4. Ishockey 5. Badminton 32,3 pct. 24,3 pct. 8,3 pct. 7,2 pct. 6,9 pct.