Folkekirkens Ungdomskor Landsstævne Lyset har så mange farver 1.-5. juli 2015 Aarhus Foto: Jeanne Kornum VELKOMMEN TIL LANDSSTÆVNE 2015 Folkekirkens Ungdomskor byder velkommen til Landsstævne i Aarhus fra onsdag d. 1. juli til og med søndag d. 5. juli 2015. Landsstævnet arrangeres af Aarhus Stiftskreds og er et tilbud til alle medlemmer, medlemskor og deres sangere fra 10-25 år. Vi er stolte af denne gang også at kunne invitere drenge- og mandskor med! På Landsstævnet mødes børn og unge fra hele landet og synger sammen i fire dage – i grupper og som ét stort fælleskor med 500 sangere ved den store afslutningskoncert i Musikhuset. Det bliver stort og sjovt! FUK er klar – er du? Er du sanger og imellem 10 og 25 år, er Landsstævnet en enestående mulighed for at arbejde med nogle af landets dygtigste instruktører og dirigenter, synge både små og store koncerter, lære ny kormusik skrevet særligt til Landsstævnet og møde andre, der også elsker at synge i kor. Er du korleder, rummer Landsstævnet – ud over en stor fælles oplevelse – nyt repertoire, kollegialt fællesskab og korlederforum med et særskilt program. Et engageret lederteam og frivillige hjælpere vil gøre alt for, at det bliver fire fantastiske dage. Først og fremmest med masser af sang og musikalske udfordringer, men også med fritid og hygge, hvad enten man er til sol på Musikhusets tagterrasse eller en cafétur i Aarhus. Landsstævnet afholdes lige midt i byen! Korene øver på – eller i nærheden af – Det Jyske Musikkonservatorium. Frokost og aftensmad serveres i Musikhusets kantine. Overnatning foregår på to skoler i Risskov, hvor der spises morgenmad, inden bussen går ned i byen til dagens program. Bustransport er inkluderet i deltagerprisen, ligesom noder og t-shirt. Onsdag er der ankomst med indlogering på skolerne fra 16-18, og når de medbragte madpakker er spist, samles alle til en fælles velkomst. Torsdag og fredag øves i grupperne, og der afholdes mindre koncerter. Lørdag er planlagt to store koncerter i Lukaskirken og Aarhus Domkirke. Søndag morgen tager alle ud og medvirker ved gudstjenester i kirker i og omkring Aarhus, og kl. 16 åbnes dørene til Symfonisk sal i Musikhuset til den store afslutningskoncert med uropførsel af fællesværket Lyset har så mange farver. Koncerten er åben og gratis for alle – der skal synges for en fyldt sal! Se detaljeret program på www.fuk.dk/landsstævne/ Landsstævnet 2015 præsenterer Lyset har så mange farver LYSET HAR SÅ MANGE FARVER er titlen på det værk, der skrives særligt til Landsstævnet 2015 og uropføres ved den store afslutningskoncert. Teksten er af Cecilia Engelbrecht Heick og Thomas Lennert. Musikken er af Peter Bruun. På www.fuk.dk/landsstævne/ kan I læse et interview med dem alle tre, hvor de fortæller om værket. I kan allerede nu glæde jer til et nyskrevet korværk fyldt med poesi, varme og humor. Efter tilmeldingsfristen i marts 2015 sendes noder ud til deltagerne, og det forventes, at alle kor – undtagen Begynderkor uden forberedelse – som minimum kan orientere sig i noderne, gerne genkende musikken og helst kunne deres stemme. Lyset åbner mine øjne, før jeg vågner og forstår, men jeg mærker straks, at denne morgen føles helt speciel for jeg ser den samme verden, som jeg kender fra i går men i dag er alt forandret – eller måske er jeg selv. Lyset har så mange farver – Advent Syv grupper med syv af landets bedste instruktører Begynderkor uden forberedelse Begynder klassisk Fortsætter klassisk Begynder rytmisk Fortsætter rytmisk Turbokor Drenge-mandskor op til 25 år (gruppe 1): (gruppe 2): (gruppe 3): (gruppe 4): (gruppe 5): (gruppe 6): (gruppe 7): Marlene Lollike Susanne Wendt Phillip Faber Astrid Vang-Pedersen Thue Thesbjerg Helle Høyer Vedel Carsten Seyer-Hansen Læs mere om de enkelte instruktører på www.fuk.dk/landsstævne/ Foto: Jeanne Kornum Foto: Jeanne Kornum Tilmelding Korlederen melder koret til og har ansvaret for sit kor under Landsstævnet sammen med en eller flere ledsagende voksne. Hvis korlederen ikke selv kan deltage, tilmeldes en anden voksen som koransvarlig og kontaktperson. Ved tilmeldingen skal korlederen for hver enkelt deltager lave en prioriteret liste med tre ønsker til gruppe / instruktør. Et helt kor behøver altså ikke at vælge den samme gruppe / instruktør. Vi kan ikke garantere, at alle får deres førsteprioritet opfyldt, men på den måde kan vi sikre, at alle – med deres korleders hjælp – får mulighed for at komme på et hold, der svarer til den enkeltes niveau og interesse. Tilmeldingsfrist Tilmeldingen senest 1. marts 2015. Tilmelding er først gyldig ved betaling og bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Tilmelding foregår på Folkekirkens Ungdomskors hjemmeside. Gå ind på www.fuk.dk/landsstævne/ og følg vejledningen. Pris og betaling Prisen for deltagelse i Landsstævnet inkluderer overnatning, fuld forplejning (undtagen aftensmad d. 1. juli), transport under stævnet, t-shirt, stævnearmbånd og noder. Korsangere: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Korledere: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Korets første voksenledsager: . . . . Korets øvrige voksenledsagere: . . . 1300 kr. 750 kr. 750 kr. 1300 kr. Betaling til Folkekirkens Ungdomskors konto i Nordea: reg.nr. 2450 konto nr. 3495 188 042. Husk at korets navn skal skrives som ’tekst til modtager’. Dette er meget vigtigt og skal også oplyses til kirkekontor eller andre, der står for indbetaling. Læs mere på www.fuk.dk/landsstævne eller kontakt Folkekirkens Ungdomskors sekretariat på tlf. 21 79 35 31 eller [email protected].
© Copyright 2024