Landsstævne 1.-5. Juli 2015 Folkekirkens Ungdomskor – FUK – er landsorganisationen af børne- og ungdomskor i folkekirken og er med sine ca. 12.000 korsangere og korledere Danmarks største kororganisation. Læs mere om Landsstævnet i Aarhus på fuk.dk/ls-2015 Det bliver stort og sjovt! Landsstævnet en enestående mulighed for korene for at arbejde med nogle af landets dygtigste instruktører og dirigenter. Her kan sangerne synge både små og store koncerter, og lære ny kormusik skrevet særligt til Landsstævnet. Her møder såvel korsangere som korledere andre, der også elsker kor. En lille uges inspiration! Torsdag og fredag øves der i grupperne. Hør musik fra unge stemmer! Publikum får mulighed for at høre kormusik under Landsstævnet, og korsangerne får mulighed for at høre hinanden. Der afholdes mindre koncerter på Musikhusets Foyerscene torsdag, fredag og lørdag. Fredag er der FÆLLESSANG foran Musikhuset. Her får alle mulighed for at synge med i det store fælleskor. Lørdag er der en stor offentlig koncert med LandsSTÆVNEkoret i Lukaskirken i Aarhus og koncert med Landskoret i Aarhus Domkirke. Søndagskirker Søndag morgen tager alle sangere ud og medvirker ved gudstjenester i kirker i og omkring Aarhus, og synger med på salmerne og opfører ny musik. Afslutningskoncert Søndag kl. 16 åbnes dørene til Symfonisk sal i Musikhuset til den store afslutningskoncert. Her præsenterer grupperne eksempler på, hvad de har beskæftiget sig med i ugens løb. Og der er uropførelse af fællesværket Lyset har så mange farver. Teksten er forfattet af Cecilia Engelbrecht Heick og Thomas Lennert og værket er sat i musik af Peter Bruun. Koncerten er åben og gratis for alle – der skal synges for en fyldt sal! Folkekirkens Ungdomskor Vartov Farvergade 27 D 2. sal 1463 København K SE-nr. 29 25 69 18 Telefon: +45 21 79 35 31 Email: [email protected] FUKs Landstævne 2015 kunne ikke være blevet til noget uden Augustinus Fonden, Aarhus kommune, Statens Kunstfond, Nordeafonden, Roskilde Stift, Københavns Stift, Haderslev Stift, Viborg Stift, Aalborg Stift, Lolland-Falster Stift og Pianokompagniet. Tak til Søndagskirkerne, Skt. Lukas kirke, Aarhus Domkirke, Ellevangkirken, Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium og alle vore samarbejdspartnere. KONCERTOVERSIGT Der er fri adgang til alle koncerter! ÅBEN SCENE MUSIKHUSETS FOYERSCENE Torsdag, fredag og lørdag 2.-4. juli juli fra 15-16 FÆLLESSANG FOR ALLE FORAN MUSIKHUSET Syng sammen med korsangerne, fredag den 3. juli kl. 20-21 Kom og syng med! Alle er velkomne! (I tilfælde af regn gennemføres arrangementet ikke) KONCERT med LandsSTÆVNEkoret LUKASKIRKEN, (Sankt Lukas kirke, Skt. Lukas Kirkeplads 1) Lørdag den 4. juli kl. 12 KONCERT med Landskoret AARHUS DOMKIRKE, Lørdag den 4. juli kl. 12 SØNDAGSKIRKER Kor fra Landsstævnet medvirker til gudstjenester i Aarhus og omegn - måske i din kirke! Se opslag og dagspressen AFSLUTNINGSKONCERT SYMFONISK SAL, MUSIKHUSET Søndag den 5. juli kl. 16-18 Se dagspressen og opslag for mere
© Copyright 2024