1. No category

Ret & Rigtigt
3
Tegnsætning 2:
Store og små bogstaver
Punktummer og andre gode tegn
Niels Erik Wille
1
Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag.
Inst. f. Kommunikation, Virksomhed
og Informationsteknologier
Roskilde Universitet
© 2012
Ophavsret
© Niels Erik Wille, lektor (emeritus), cand.mag.
●
●
●
Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne
i kurset Ret&Rigtigt, forår 2012.
Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af
kursusdeltagerne til egen personlige brug.
Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål.
E-post: [email protected] Tlf. 4016 9685
2
Oversigt

Håndbøger – igen, igen

Store og små bogstaver


.
Blandede problemer: overskrifter, hilsener,
datoer og lign., punktopstillinger mv.
Forkortelser
Punktum
... Udeladelsestegn og tøvetegn
:
3
Kolon
; Semikolon
Oversigt 2
?
Spørgsmålstegn
! Udråbstegn
Mellemrum, indrykning og mellemslag
–
Tankestreg
'
Apostrof
´
Accenttegn
() [] {} <>
""
4
- Bindestreg
Parenteser
'' »« ›‹ “”
„”
‚ ’
Citationstegn / anførselstegn
Oversigt 3
/
Skråstreg
\
”Backslash”
&
Og-tegn
§
Paragraftegn
%
Procenttegn
‰ Promilletegn
*
Asterisk (stjerne)
=
Lighedstegn
∙ × Gangetegn og + - ± / ÷ < = > m.fl.
kr. Valutategn, herunder også £, $, ¥ og €
5
@ Snabel-a
Håndbøger



6
Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. Kbh. :
Alinea / Aschehoug. 3. udg. 2001. [Fra 4. oplag,
2005, med reviderede kommaregler!] [Især s. 605 –
738, samt register s. 739ff.] <www.dsn.dk>
Dansk Sprognævn: “Bilag 1. Principielle normændringer.” 8.10.2010. [Planlagte ændringer af regler
om brug af bindestreger, apostroffer, store og små
bogstaver i forkortelser, samt stavning af “gymnasium” / “gymnasie” og lign.] <www.dsn.dk>
Dansk Sprognævn: Rigtigt kort. Anbefalede forkortelser. Redigeret af Jørgen Nørby Jensen og
Marianne Rathje. Kbh.: Gyldendal. 3. udg. 2003.
119 s. [Digital udgave <www.dsn.dk>]
Håndbøger


7
Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen:
“Tegnsætning.” I: Håndbog i nudansk. Kbh. : Politikens Forlag. 5. udg. 2005. S. 616-619. [Se også
artikler om de enkelte tegn: ”Apostrof”, ”Bindestreg” mv.]
Celine Haastrup & Anne Riber Petersen: Politikens
bog om Tegn og tegnsætning. Kbh. : Politikens
Forlag. 2001. 191 s.
Engelsk




8
The Oxford Guide to Style. Ved R.M. Ritter. Oxford
… : Oxford University Press. 2. udg. 2002. 623 s.
John Kirkman: Punctuation Matters: Advice on
Punctucation for Scientific and Technical Writing
(Routledge Study Guides) . London & New York:
Routledge. 4. udg. 2006. 145 s.
Lynne Truss: Eats, Shoots and Leaves: The Zero
Tolerance Approach to Punctuation. London:
Profile. 2006. 224 s.
Vejledninger fra MLA, APA, MHRA, Chicago
Manual of Style (CMS) og Thurabian. Se plancher
fra 1. kursusgang.
Niels Erik Wille
Store og små bogstaver
9
Store og små bogstaver
Det danske skriftsprog anvender 2 parallelle alfabeter
Store bogstaver ( versaler / majuskler):
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXY
ZÆØÅ
Små bogstaver (minuskler):
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
De to alfabeter var oprindelig adskilte skriftformer. Først
i slutningen af middelalderen fandt man på at bruge en
blanding i samme tekst for at markere særlige funktioner og betydninger.
10
Store og små bogstaver 2
Hovedregel: Man skriver med små bogstaver
medmindre der er en særlig grund til at skrive
med stort.
● Med stort begyndelsesbogstav markeres starten på
noget nyt: Efter punktum. Ved nyt afsnit. Første ord i
en tekst.
Der kom en soldat marcherende [...] .
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.
Og jorden var øde og tom, og der var mørke over
verdensdybet. […]
Og Gud sagde: “Der blive lys!” Og der blev lys.
11
Store og små bogstaver 3
●
Med stort begyndelsesbogstav markeres navne.
Statsministeriet
Peter Nielsen

Anne-Sofie Jensen
Navne på offentlige institutioner skrives med stort:
Folketinget
Østre Landsret
Det Kongelige Teater
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

12
“Kælenavne” skrives også med stort:
Uddannelsesministeriet (men bemærk ministeriet)
Store og små bogstaver 4

Man kan nøjes med at skrive første ord med stort:
Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser


Brugen af store bogstaver viser dog tydeligere hvor
langt navnet er.
Denne form er også korrekt:
Det kongelige Bibliotek
Men ikke
*det kongelige Bibliotek
13
Store og små bogstaver 5

I navne med sammensatte ord skrives principielt
kun første bogstav i ordet med stort – store bogstaver inde i et ord er ikke korrekt på dansk:
(*) Roskilde Universitets Center
(*) Roskilde UniversitetsCenter
Roskilde Universitetscenter
14
Store og små bogstaver 6
I visse sammensætninger er det dog tilladt, nemlig
når sammensætningen består af et navn og selv er
et navn (bemærk bindestregen):
Storm P.-Museet
Max Planck-Instituttet
15
Store og små bogstaver 7
Sammensatte ord med navne og afledninger af
navne skrives normalt med småt:
folketingsvalg
danmarkshistorie
waleskringle
tychobrahesdag
amagermad
Men følgende undtagelser accepteres:
Oslorejse / oslorejse
Gentofteborger / gentofteborger
16
Store og små bogstaver 8
Ved hjælp at stort begyndelsesbogstav kan man
markere at et ord eller udtryk skal opfattes som et
navn:
–
Faget Dansk kan f.eks. skelnes fra sproget
dansk
–
Og fænomenet kommunikation fra faget
–
Kommunikation
Københavns Havn (navnet på havnen)
Københavns havn (havnen i København)
–
17
Store og små bogstaver 9
På dansk skrives betegnelser for måneder og ugedage med småt:
–
–
januar, februar, marts, april ...
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag …
På engelsk skrives betegnelser for måneder og ugedage med stort:
–
–
18
January, February, March, April ...
Monday, Tuesday, Wednesday, Thursday
...
Store og små bogstaver 10

På dansk skrives betegnelser for højtider og
helligdage mv. med småt:
–
–
fastelavn, påske, pinse, sankthans,
allehelgen, jul, nytår
palmesøndag, skærtorsdag, langfredag,
påskedag, 2.påskedag, store bededag,
sankthansaften, halloween, juleaften,
juledag, 2.juledag
Men
–
19
Det sker Kristi himmelfartsdag (altid med
stort K = egennavn)
Store og små bogstaver 11

I (bog)titler skrives det første ord med stort:
Pigen med den blå cykel

Mange foretrækker den engelske stil med “mere
betydningsfulde ord” med stort:
Pigen med den Blå Cykel

Man kan altid skrive bogtitler på samme måde som
forfatteren:
e.e. cummings: selected poems 1923 - 1985
20
Store og små bogstaver 12
Stort bogstav er høflighedsmarkør i:
Hendes Majestæt Dronningen
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Deres Majestæt
Deres Kongelige Højhed
Men:
21
Dronning Margrethe / dronning Margrethe
Til Dronningen / Til dronningen
majestæten
kronprinsen
Store og små bogstaver 13
Husk stort bogstav i disse tiltaleord:
De
Dem
Deres I
Husk lille bogstav i:
du dig din jer jeres
eder eders
hr. (= herre)
fru frk. fr. (= frøken / fru)
22
Store og små bogstaver 13


23
Reglerne om små og store bogstaver er samlet i
§ 11-14 (s. 632-649). Om navne, se § 12 (s. 632-649)
og § 61 (s. 736f).
Invester gerne i et nøjere studium af Retskrivningsordbogens regler og anbefalinger i forbindelse med
brugen af store og små bogstaver i navne og navnelignende udtryk, samt sammensætninger med og
afledninger af navne (jf. ovenfor).
Niels Erik Wille
Blandede problemer
24
Overskrifter

Overskrifter med lutter store bogstaver (versaler)
regnes for dårlig typografisk skik:
MAND BIDER HUND I ARRIGSKAB

En overskrift med ”store og små” er mere læselig:
Mand bider hund i arrigskab

Hvis overskrifter skal fremhæves, bruges
– Større
25
skrift
–
Afvigende skrifttype
–
Fed skrift
og/eller
Tegnsætning ved overskrifter
Hovedregel: Der sættes ikke tegn efter
overskrifter – undtagen ? og !
Mand bider hund i arrigskab
Stormflod i Vestjylland?
Hos bedste må man det hele
26
Mange bedsteforældre ser gennem fingre med strikse regler
– hos dem får børnebørnene deres vilje
Adresser

I adresser der deles over flere linjer, sættes der ikke
tegn (hverken komma eller punktum) efter de
enkelte linjer:
Roskilde Universitet
Postboks 260
4000 Roskilde
27
Datoer

Der sættes ikke tegn efter datoangivelser der står
selvstændigt:
Roskilde, 28. februar 2012
eller
Roskilde 28. februar 2012
Bemærk: Valgfrit komma efter stedet.
28
Datoer


Datoangivelser skrives normalt i rækkefølgen:
ugedag – dato – måned – år.
Men ellers er mange varianter mulige:
mandag den 27. februar 2012
ma. d. 27. feb. 2012
27.02.2012
27/2 2012
27/02/2012
Om forkortelser af ugedage og måneder se planche 47f
29
Andre tidsangivelser
Klokkeslet:
22.15
22:15
Årtier:
30'erne
1930'erne
Århundreder:
1800-tallet
30
Det 19. århundrede
Hilsener

Der sættes ikke tegn i indlednings- og afslutningshilsener:
Kære Bente Carlsen
Med venlig hilsen
Anders Jensen
31
Punktopstilling

Der sættes ikke tegn efter de enkelte led i en punktopstilling:
●
●
●
●
Man kan dog eventuelt afslutte med et punktum:
●
●
●
32
For det første
For det andet
For det tredje
For det første
For det andet
For det tredje.
Punktopstilling 2

Andre markeringer:
- For det første
- For det andet
- For det tredje
1) For det første
2) For det andet
3) For det tredje.
33
Punktopstilling 3

[Fortsat]
1. For det første ...
2. For det andet ...
3. For det tredje ...
a. For det første ...
b. For det andet ...
c. For det tredje ...
34
Punktopstilling 4

Der bruges stort eller lille begyndelsesbogstav
afhængigt af optakten:
Der er følgende muligheder:
● For det første ...
● For det andet ...
● For det tredje …
De har pligt til at sikre at
● for det første ...
● for det andet ...
● for det tredje ...
35
Punktopstilling 5

[Fortsat]
De har pligt til at sikre
● at for det første ...
● at for det andet ...
● at for det tredje ...
36
Niels Erik Wille
Forkortelser
37
Store og små bogstaver
i forkortelser
Sprognævnet har annonceret visse ændringer i
reglerne for brug af store og små bogstaver i forkortelser. Se <her> og <her>.
38
Forkortelser 1

39
Forkortelser anvendes som erstatning for lange og/
eller hyppigt gentagne ord eller udtryk, herunder
visse navne:
–
Forkortelser der udtales forkortet som de staves:
DSB, EU, pc, dvd, BA, PR
–
Forkortelser der udtales forkortet, men som
almindelige ord: aids, hiv, a.m.b.a. cand.mag.
–
Nogle forkortelser findes i begge former: NATO /
Nato; UNESCO / Unesco; SAS; RUC
–
Forkortelser der udtales uforkortet: m.fl. o.m.a.
dagl. mio. kg g Kbh.
–
Logogrammer: §, %, +, $, £, @
Forkortelser 2

Forkortelser af egentlige navne skrives med store
bogstaver:
PH SAS DSB RUC EU HK
NATO (eller Nato) UNESCO (eller Unesco)
NB! Der anvendes ikke forkortelsespunktum!
Forkortelser af visse indarbejdede betegnelser
skrives også med stort selvom de ikke er
egentlige navne:
ATP BNP FM ISBN
40
Forkortelser 3

Bemærk også brugen af store bogstaver eller en
blanding i en række andre faste forkortelser:
HD MF OL A/S (men også A/s) NB (eller nb.)
BA BSc
A-menneske A-hold B-film C-vitamin
D-dur Des-dur men
a-mol as-mol
F-nøgle E-streng (men g-streng)
I-jern T-shirt U-rør V-udskæring vej-T
H He Na Cl NaCl pH-værdi
41
Forkortelser 4

Forkortelser af almindelige ord skrives derimod
(normalt) med små bogstaver:
edb pc dvd tv it ikt
tap vip aids epo p-pille bh
NB! Der sættes ikke punktum i disse forkortelser!
NB! NB! Disse ord udtales som forkortelser, eller i den
forkortede form: tap vip aids epo
NB! NB! NB! Efter punktum og lign. skrives kun første
bogstav med stort:
Edb Pc Dvd It Tap Vip Aids P-pille Bh
42
Forkortelser 5

I den kommende Retskrivningsordbog (2012) bliver
det tilladt at skrive visse forkortelser af almindelige
ord med store bogstaver:
EDB PC DVD TV IT IKT
Og visse forkortelser som tidligere skulle skrives
med store bogstaver kan på samme måde skrives
med småt:
atp bnp
Begrundelsen er at selv ”gode sprogbrugere” ikke
overholder disse regler
43
Forkortelser 6

Forkortelser af almindelige ord med forkortelsespunktum skrives normalt med småt:
afs. dvs. mfl. osv. tlf. tsk. f.eks. ( men fx)
NB! Disse udtryk udtales (normalt) uforkortet!
mfl. = med flere f.eks = for eksempel
Undtagelse: a.m.b.a.
Bemærk følgende måleenheder uden punktum:
cm m km g kg dl l kHz V A W
44
Forkortelser 7

Forkortelser af akademiske titler og grader skrives
med små bogstaver og forkortelsespunktum:
stud.comm. cand.mag. mag.art.
ph.d. dr.phil. dr.med.vet.
Men:
BA og BSc
45
Dobbeltformer

Retskrivningsordbogen har hidtil accepteret nogle
få dobbeltformer med stort henholdsvis lille:
CV eller cv
CPR-nr. eller cpr-nr.
NB eller nb.
PS eller p.s. [post scriptum]
PR eller pr [public relations]
Som nævnt bliver der flere i den nye udgave, f.eks.:
IT eller it
46
PC eller pc
Andre dobbeltformer

En række gængse forkortelser har dobbeltformer:
c.
e.l.
f.eks.
m.fl.
mhp.
ca.
el.lign.
fx
mfl.
m.h.p.
Men osv. (*o.s.v)
dvs.
o.l.
iht.
m.v.
mht.
dvs. (*d.v.s.)
Bemærk også:
evt. [eventuelt]
47
ɔ:
og lign.
i henh. til
mv.
m.h.t.
e.v.t. [efter vor tidsregning]
Ugedage

48
Der kan anvendes 2 bogstaver (anbefalet, men ikke
krævet af Sprognævnet) og 3 bogstaver (ret udbredt):
ma.
ti.
on.
to.
fr.
man.
tir.
ons.
tor
fre.
lø.
lør.
sø.
søn.
Måneder

RO indeholder autoriserede forkortelser af en
række månedsnavne (maj, juni og juli forkortes
aldrig):
jan.
feb.
mrs.
apr.
maj
juni
49
juli
aug.
sept.
okt.
nov.
dec.
Bøjning og lign.

Forkortelser kan i visse tilfælde bøjes eller afledes
ved tilføjelse af en endelse. Hvordan det sker,
afhænger af forkortelsen:
en pc; pc'en; flere pc'er; alle pc'erne
HK'erne DJØF'er
en PH'sk satire
2 cm's mellemrum
Cd-rom'en eller cd-rommen
aids'en eller aidsen
50
Bøjning 2

Ved forkortelser uden forkortelsespunktum der skal
sættes i genitiv (ejefald) anvendes apostrof + s når
forkortelsen udtales som en forkortelse, ellers blot
s:
RUC's = /r. u. c. s/
RUCs = /ruks/
DSB's
USA's
men SAS' (begge udtaler; særregel for ord der
ender på s-lyd)
51
Bøjning 3

Man sætter ikke apostrof når der anvendes forkortelsespunktum:
Det Kgl.s program
Kbh.s trængselsproblemer
kbh.ere er i flertal
Cand.mag.ernes beskæftigelsessituation
Et 10-pkt.s-program
52
Afledning

Ved ”tunge” afledningsendelser (suffikser)
anvendes ikke apostrof, men bindestreg:
SF-agtig
tv-mæssig
edb-ficere
DJØF-isering men også djøfisering
53
Personnavne

Bemærk skrivemåden i følgende personnavne som
normalt skrives i forkortet form:
H.C. Andersen
Johannes V. Jensen
Storm P. (Robert Storm Petersen)
PH (Poul Henningsen)
54
Ordenstal

Forkortelsespunktum anvendes for at markere at et
tal skal forstås som ordenstal:
Frederik 9.
den 11. september 2001
den 2. verdenskrig
men
Frederik IX
Margrethe II
55
Niels Erik Wille
Punktum og andre skilletegn
56
Punktum
●
Punktum er det mest markante skilletegn. Det markerer afslutningen af en helhed, f.eks. en helsætning
eller en sammenhængende kæde af helsætninger.
Punktum kan også anvendes ved ufuldstændige
sætninger med selvstændig funktion:
Solen står op kl. 6:30. Så tager vi afsted.
Solen står op kl. 6:30, og så tager vi afsted.
I morgen rejser vi. Klokken halv syv.
57
NB! Punktum sættes uden mellemrum lige efter et
bogstav eller andet tegn.
Punktum 2
Mellem to helsætninger sættes punktum, alternativt
komma eller semikolon (jf. kommareglerne). Efter
sætningspunktum skrives første ord med stort. Det
gælder også når den sidste helsætning indledes med
”og” eller ”men”:
Vi rejser i morgen klokken halv syv. Men du
er nødt til at være her allerede klokken fem.
Vi rejser i morgen klokken halv syv. Og du er
nødt til at være her allerede klokken fem.
58
Punktum 3
Der sættes ikke punktum efter en helsætning hvis
den ender med ? (spørgsmålstegn), ! (udråbstegn),
: (kolon) eller – (tankestreg)
Vi rejser i morgen klokken halv syv! Men du
er nødt til at være her allerede klokken fem.
Kommer du? Nu kan vi ikke vente længere.
Så siger vi det – Men så skal det være slut.
Bemærk brugen af stort bogstav efter ? og !
59
Punktum og forkortelser
Punktum udelades som sluttegn i sætninger der
ender med et forkortelsespunktum:
... indsend rejsebilag og lign.
60
Punktum udelades

Ved indlejrede citater:
”Man ligger som man har redt” er et rammende udtryk i denne situation.
Se mere om tegnsætning ved citater nedenfor under
anførselstegn/citationstegn (planche 105f)
61
Andre anvendelser af punktum

Punktum bruges også i følgende sammenhænge:
Datoer og andre tidsangivelser
(planche 28ff)
Forkortelser (planche 39-55)
Udeladelsestegn og tøvetegn (planche 64)
Ordenstal (planche 55)
Store tal og decimaltal (planche 65)
62
Niels Erik Wille
63
Udeladelsestegn og tøvetegn


Man kan anvende tre prikker ... til at markere udeladt tekst, typisk i citater. Det kan kombineres med
firkantet parentes: [...].
Tre prikker kan også bruges til at markere en vis
tøven hos en talende person:
– Hvis jeg ellers kan hjælpe ... med noget ...

64
Det kan også bruges til at markere noget uafsluttet
(som ovenfor).
Komma og punktum i tal
●
På dansk sætter vi komma foran decimalfraktioner
og punktum som tusindtalsadskiller:
1.000,25
På andre sprog, f.eks. engelsk, er det omvendt:
1,000.25
65
Niels Erik Wille
66
: Kolon

Kolon : anvendes som indledningstegn, f.eks. foran
en opremsning:
Han så: skibe fra nær og fjern, eksotiske
laster, sømænd i alle farver ...
●
Eller en forklaring:
Det forholder sig på denne måde: Alle skal
registreres når ...

67
Kolon sættes i almindelig tekst uden mellemrum efter
et bogstav eller tegn! Jf. dog brug i referencer og tal.
Kolon 2

Efter kolon kan der anvendes både stort og lille
bogstav, afhængigt af sammenhængen:
Dresscode: kjole og hvidt eller smoking.
Der kan kun være én forklaring: Alt er
afsløret!
68
Kolon 3

I (litteratur)henvisninger:
Ole Munch: Samlede tanker : Et udvalg i
utide. Kbh.: Eget Forlag. 2007.
Praksis varierer fra system til system!
69
Kolon 4

Mellem tal:
1:4 (målestoksforholdet 1 til 4)
22:30 (klokken halv elleve)
14 : 2 = 7 (fjorten divideret med to lig syv)
70
; Semikolon

Semikolon ; anvendes på samme måde som komma
eller punktum mellem helsætninger. Det markerer
en større sammenhæng mellem sætningerne end
punktum.
Det blæser op til storm; nu bliver det farligt!


Semikolon sættes uden mellemrum efter et bogstav
eller tegn.
Semikolon kan sættes efter forkortelsespunktum:
… og lign.; ...
71
Semikolon 2

Semikolon kan også i visse tilfælde anvendes i en
opremsning i stedet for komma.
Deltagerne deles i grupper på tre: Anne,
Celine, Erik; Laurids, Nikolaj, Kirsten; Pia,
Leif og Lotte.
Man målte vandstanden til 14,4 m; 17,2 m;
19,8 m og 21 m.
72
Semikolon 3

Man begynder altid med lille bogstav efter
semikolon.
Han var køn; men han var ikke særlig kvik.
73
Niels Erik Wille
74
Spørgsmålstegn og udråbstegn




75
Spørgsmålstegn ? sættes efter et udtryk eller en
ytring for at markere at det er et spørgsmål.
Udråbstegn ! sættes efter ord og udtryk der har
karakter af udråb. Og efter ytringer der markerer en
holdning.
Der skal ikke mellemrum før ? og !, men altid
bagefter.
Der sættes ikke , ; eller . sammen med ! eller ?
Undtagelse: forkortelsespunktum: og lign.?
Niels Erik Wille
76
Mellemrum


Mellemrum sættes mellem ord, og efter skilletegn.
På dansk skrives der ikke mellemrum i sammensatte ord:
Sovse jævner er noget andet end sovsejævner
[Eventuelt: Sovse-jævner]
Ringe toner er noget andet end ringetoner
77
Mellemrum 2

Typiske fejl:
* empiri indsamling
skal være
empiriindsamling
Eventuelt: empiri-indsamling
* dybde interview
* kommunikations plan
78
Mere om sammenskrivning og særskrivning af ord
i 4. kursusgang
Mellemrum 3

Bemærk brugen af mellemrum i følgende udtryk:
H.C. Andersen
a c. [a conto]
12.00 – 15.00. 5. jan. 2005 – 31. juli 2005.
15 % 15 ‰ 5 g 15 l 25 km 80 km/t
2+4=6
6 – 2 = 4 men –4
2 × 7 = 14 14 : 2 = 7
14 ÷ 2 = 7
x(a + b) = y ab eller a∙b eller a ∙ b
79
Indrykning

●
●
80
Indrykning bruges efter linjeskift (tvunget linjeskift) for at markere begyndelsen af et nyt afsnit.
Indrykningen bør være tydelig, men ikke overtydelig. Brug tabulatoren (tab-tasten) til at fastlægge indrykningen, ikke mellemrumstasten.
Første linje i en tekst, et kapitel og efter en
overskrift har aldrig indrykning.
Hængende indrykning

●
Ved en ”hængende indrykning” er den første linje i
et afsnit uden indrykning, mens anden og følgende
linjer rykkes ind.
Formen bruges ofte i bibliografier:
Munch, Ole: Samlede tanker: Et udvalg i utide.
Kbh.: Eget Forlag. 2007. 250 s.
81
Mellemslag


●
82
Mellemslag er en tom linje mellem to afsnit. Der
anvendes ikke indrykning efter mellemslag.
Hvis der iøvrigt ikke anvendes indrykning ved nyt
afsnit, markerer den tomme linje blot et nyt afsnit.
Hvis der normalt anvendes indrykning ved nyt
afsnit, markerer mellemslag (uden indrykning) et
større skift i teksten – en ny sammenhæng
begynder.
Niels Erik Wille
83
Tankestreg og bindestreg




84
En tankestreg – sættes mellem ordene.
En bindestreg - sættes inde i et ord eller ved orddeling ved linjeskift.
Bindestregen er kort, tankestregen lidt længere.
I praksis kan en bindestreg omgivet af mellemrum
bruges i stedet for en tankestreg. Men alle gængse
tekstbehandlingsprogrammer har en rigtig tankestreg.
– Tankestreg

Tankestreg betegner et ophold i teksten. Den kan
bruges ved indskud og tilføjelser.
NB! Ved indskud skal tankestregerne optræde
parvis:
... – indskud – ...

Tankestreg kan anvendes i punktopstillinger
(”pinde”):
– For det første ...
– For det andet ...
– For det tredje ...
85
Tankestreg 2

Tankestreg kan bruges til at markere indledningen
til en replik:
– Kommer du?

Tankestreg anvendes også i betydningen ”fra .... til”:
12.00 – 15.00. 5. jan. 2005 – 31. juli 2005.
Bindestreg kan anvendes på samme måde, men normalt
uden mellemrum:
20-30 stykker. 12.00-15.00
86
- Bindestreg

Bindestreg, uden mellemrum, kan (som nævnt ovenfor)
bruges til at angive et interval (fra ... til):
1926-42. Kl. 15-17.

Ved komplekse udtryk kan der dog indsættes mellemrum
(jf. tankestreg):
Den 23. jan. - 15. febr.
87
Bindestreg 3

Bindestreg bruges når to ord har fælles endelse:
binde- og tankestreg

Man kan også bruge bindestreg ved fælles
begyndelse:
murersvende og -lærlinge.
Men det regnes ikke for god typografisk skik.

Bindestreg bruges i sammensatte navne der skal
behandles som ét navn:
Hans-Jørgen Bonde-Petersen
88
Bindestreg 4


Dansk Sprognævn er normalt imod brugen af
bindestreg i sammensatte ord, men der er en række
vigtige undtagelser.
Bindestreg kan bruges til tydeliggørelse af sammensætningens led:
integrations-foranstaltninger
empiri-indsamling
trainee-ophold
pensions-lovgivning
89
Bindestreg 5

Her vil en bindestreg bestemt gøre godt:
Danmark er ved at blive en attraktiv
skidestination.
Politiken, febr. 2010
90
Bindestreg 6

Bindestreg skal bruges ved sammensatte ord når
delene har forskellig karakter:
SAS-fly
2-tal

pH-værdi
e-mail
S-tog
1800-tallet
D-vitamin
Bemærk følgende:
H.C. Andersen-selskabet
Salvador Dali-plakat
Max Planck-Instituttet
New York-rejse
91
Bindestreg 7

Tildigere accepteredes følgende:
e-mail-adresse
S-togs-station
D-vitamin-mangel
1600-tals-huse

RO12 ændrer det til:
e-mailadresse
S-togsstation
D-vitaminmangel
92
1600-talshuse
Bindestreg 8

Flere bindestreger var tidligere ikke velset:
her og nu-salg ikke *her-og-nu-salg
Med RO12 bliver det valgfrit:
væg-til-væg-tæppe / Væg til væg-tæppe
face-to-face-interview / …
nej-tak-svar / …
93
Bindestreg 9



94
Når ord er for lange til at stå sidst i en linje, kan de
ofte deles. Reglerne for orddeling ved linjeskift
bliver behandlet i 4. kursus-gang.
Der sættes en bindestreg sidst i linjen for at markere at der er tale om ét ord der er delt.
Der sættes kun én bindestreg uanset om der allerede er en bindestreg hvor ordet deles.
Bindestreg 10




95
De fleste tekstbehandlingssystemer kan skelne mellem ”bløde” bindestreger som kun kommer frem
når ordet skal deles ved linjeskift, og ”hårde” bindestreger som altid skal være der.
I Word hedder funktionen ”conditional hyphen” og man
bruger CTRL + HYPHEN (Ctrl + bindestreg).
I Open Office hedder funktionen ”blød bindestreg” – den
indsættes også med CTRL + HYPHEN (Ctrl + bindestreg).
I WordPerfect hedder den ”soft hyphen” – den indsættes
via menuen for linjeformatering – andre koder. (Man kan
dog kopiere koden og indsætte den med CTRL + V.)
Niels Erik Wille
96
Parenteser
Der findes flere slags parenteser:
●
( ... ) Runde parenteser
●
[ ... ] Firkantede parenteser; ”klammer”
●
{ ... } Krøllede parenteser ; ”Tuborg”
●
< ... > Skarpe parenteser; ”vinger”

97
Runde parenteser anvendes i almindelig tekst til at
markere parentetiske indskud – som alternativ til
kommaer og tankestreger.
Parenteser 2
Skilletegn i forbindelse med parenteser:

Punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn sættes
inden for parentesen hvis de hører sammen med
indholdet i parentesen:
Kommer du igen for sent? (Det sker aldrig for
mig.)

De sættes efter parentesen hvis de tilhører den
helhed parentesen indgår i:
Han så godt ud (men var dum som en dør).
98
Parenteser 3

En enkelt rund højreparentes kan anvendes
sammen med tal i punktopstillinger:
1) For det første ...
2) For det andet ...
3) For det tredje ...
99
Parenteser 4

”Vinger” bruges i nogle referencesystemer til at
afgrænse WWW-adresser:
<http://www.ruc.dk/komm/>
Vingerne er især nyttige når URL'en skal brydes ved
linjeskift:
<http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006
/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/>
100
Parenteser 5

Firkantede parenteser anvendes hyppigt til at markere redaktionelle tilføjelser og udeladelser i citater
og lign.:
”Det fremgik af sagen at klagerens ægtefælle
[...] afgik ved døden den 5. august 1999, og
at den af ham drevne sykkelforretning [sic!]
blev afhændet ca. 14 dage før dødsfaldet.”
[sic!] (latin: ”bemærk”) anvendes til at markere at
en ejendommelig form faktisk står i den originale
tekst.
101
Niels Erik Wille
102
Citationstegn

Citationstegn, anførselstegn eller ”gåseøjne” findes i
flere udgaver:
" ... "


103
' ... '
» ... «
› ... ‹
“ ... ”
„ ... ”
Normalt skelner man mellem dobbelte citationstegn " ... " og enkelte citationstegn ' ... '.
Der er ingen principiel forskel mellem dobbelte og
enkelte citationstegn. Men de kan anvendes til at
differentiere mellem forskellige former for citat.
Citationstegn 2


Citationstegn anvendes til at markere egentlige
citater.
Man kan bruge ” og ' til at markere citater i citater
og lign.:
” ....... ' ... ' ....... ”

104
Der opstår typisk problemer med placering af skilletegn i forbindelse med citater (se næste planche).
Citationstegn og andre tegn
”Lad det blive mellem os to,” sagde hun, ”for
resultaterne vil først blive offentliggjort i næste
uge.”
Eller:
”Lad det blive mellem os to”, sagde hun, ”for
resultaterne vil først blive offentliggjort i næste
uge”.
Sprognævnet accepterer disse to muligheder for placering af
skilletegn i forbindelse med citationstegn. Jf. Retskrivningsordbogen § 48 (5) og § 59 (4)
105
Citationstegn og andre tegn
I alle andre tilfælde følger man den tommelfingerregel at tegn der tilhører teksten inden for citationstegnene, placeres før det afsluttende citationstegn,
mens tegn der tilhører den omgivende tekst, sættes
bagefter.
”Mener du det?”, spurgte hun.
Har han fået solgt et af sine ”kunstværker”?
106
Citationstegn 5


107
Citationstegn bruges også til at markere ord eller
vendinger der anvendes på en usædvanlig måde,
f.eks. ironisk eller afstandtagende.
Kursiv kan anvendes som alternativ til citationstegn ved ord og vendinger der er specielle, f.eks.
fagudtryk eller fremmedord.
Niels Erik Wille
108
Apostrof
●
På dansk danner man aldrig genitiv (ejefald) med
apostrof + s i almindelige ord og navne.
Ikke: * Marianne's håndtaske
Men: Mariannes håndtaske
●
109
Fejlen er måske en afsmitning fra engelsk. Men kan
også forklares som et ønske om at adskille navnet fra
den ”tilføjede” endelse, altså markere at s'et ikke er en
del af navnet, jf. senere om apostrof som
endelsesmarkør.
Apostrof 2

Apostrof kan dog anvendes i forbindelse med genitiv (ejefald), men kun i særlige forbindelser:
Et hus' grundplan
Karl Marx' teorier
Ordene ender på en s-lyd. Bemærk der sættes blot
apostrof, ikke apostrof + s.
110
Apostrof 3

Apostrof anvendes iøvrigt når danske endelser
sættes utraditionelle ord:
café au lait'en
frisbee'en
yankee'er
●
Men RO12 indfører følgende ændringer:
succes'en / succesen → succesen
Bouquet'en / bouqueten → bouqueten
Portier'en / portieren → portieren
111
Apostrof 4

112
Om brug af apostrof ved bøjning og afledning
af forkortelser, se planche 48-50
Apostrof 5

Apostrof kan anvendes for at angive en særlig
udtale i ord som:
Hva' si'r han?
Hva' sku' det være?
Her markerer apostroffen udeladelse af bogstaver
som retskrivningen ellers kræver
113
Niels Erik Wille
114
Accenttegn

Accenttegn ´ (accent aigu) anvendes i navne og i
fremmedord, i overensstemmelse med normal
praksis for det pågældende navn eller sprog:
Honoré de Balzac
Allé. Armé. Entré. Puré.

115
Accenttegnet ´ er det eneste accenttegn som anvendes i danske eller fordanskede ord. Der er ingen
ord på dansk der kræver accenttegn.
Andre accenttegn

Andre accenttegn ` (accent grave) ¨ (trema) ^ (circumflex) anvendes kun i navne og i ord på andre
sprog, i overensstemmelse med normal praksis i det
pågældende sprog:
Tête-à-tête (men dansk: tete-a-tete)
Citroën
Rôtisserie (men dansk: rotisseri)
●
OBS! Det hedder ikke længere
5 stk. à 7 kr. men 5 stk. a 7 kr.
116
Accenttegn 3

Accenttegn anvendes også for at markere en særlig
udtale, f.eks. emfase:
Fór ud ad døren.
De stód op.
Manér.
Én én
117
Niels Erik Wille
118
/ Skråstreg

Skråstreg / anvendes bl.a. til at markere alternativer:
Mælk/fløde m/k
●
Skråstreg kan også bruges i betydningen og:
s/h t/r

Det kan bruges som skilletegn i datoer:
02/02/2002
●
Som divisionstegn:
16/4 = 4
119
½ ⅓ ¼
Skråstreg 2

Skråstreg anvendes i visse forkortelser:
A/S a/s c/o (”care of”) I/S S/M eller SM
A/B eller AB (”andelsboligforening”)

Skråstreg anvendes i betydningen per i visse forkortelser:
km/t m/s eller m/sek
120
\ Omvendt skråstreg


121
Den omvendte skråstreg \ bruges normalt ikke i
danske tekster.
Den kaldes på engelsk for ”backslash” (og den
almindelige skråstreg kaldes for ”slash”).
Niels Erik Wille
Logogrammer
122
& Og-tegn

Og-tegnet & kan anvendes i stedet for ”og” i
bestemte sammenhænge, f.eks. ved angivelse af
forfatterskab:
Jensen, Peter, Anne Knudsen & Peter Larsen
(red.): Uforgribelige tanker. Kbh. 2002

123
Tegnet er en ligatur (sammenskrivning) for det
latinske ord ”et” (og). Betegnelsen ampersand
anvendes på engelsk.
§ Paragraftegn

Paragraftegn § anvendes i dag mest i juridiske
tekster – retsregler:
§ 1, stk, 2. Hjhkhk bnb giui


124
Tidligere blev tegnet også brugt til opdeling af en
faglig tekst i mindre afsnit med hver deres paragrafnummer.
¶ (eng. pilcrow) er et gammelt paragraftegn som
markerer et nyt afsnit. Dukker undertiden op i edbprogrammer.
% Procenttegn og lign.

Procenttegn % bruges typisk i matematiske og
statistiske tekster. Det betyder ”per hundrede”. Et
alternativ er ”pct.”.

Promilletegnet ‰ betyder ”per tusinde”.

Bemærk mellemrummet:
15 %
125
15 pct.
15 ‰ 15 promille
* Asterisk



126
Asterisk eller stjerne * anvendes i sprogvidenskaben til at markere uacceptable eller konstruerede former.
Asterisk anvendes også til fodnoter inden for samme side: *), **), ***). Listen fornys for hver ny side.
Skal der bruges flere noter går man over til †), ††)
og †††) samt ‡), ‡ ‡) og ‡ ‡ ‡)
Asterisk anvendes i computerprogrammer som
gangetegn.
Lighedstegn


Lighedstegn = anvendes mest i matematiske udtryk
og i beregninger.
Husk der skal mellemrum på begge sider:
2+2=4
127
∙ × Gangetegn

Det normale gangetegn på dansk er i dag et midtstillet punktum:
5 ∙ 10

Tidligere brugte man også et tegn der ligner et ”x”:
5 × 10

128
× er også det internationale gangetegn.
Regnetegn og lign

+ plus

– ÷ minus

± plus-minus

∙ × * gange

/ ÷ : dividere

< = > ≠ ≤ ≥
[÷ forældet som minus]
NB! Husk mellemrum:
129
2+4 ≠7
Valuta


kr. DKK
€
danske kroner
norske kroner
NOK
SEK
svenske kroner
EUR
euro

£ GBP
engelske pund

$ USD
amerikanske dollars


130
¥ JPY
¤
japanske yen
generelt valuta-tegn
@ - snabel-a



Snabel-a @ er et helt nyt tegn i dansk. Det er kommet ind i sproget via Internettet og e-post.
Det hedder egentlig på engelsk ”commercial at” og
bruges i forretningssprog til at markere en pris,
svarende til det danske 5 kg kartofler a 1,50 kr.
I edb-sprog er det blevet fortolket som angivelse af
en lokalitet, en adresse:
new ”at” ruc.dk → [email protected]

131
Det kan kun bruges humoristisk uden for e-postens
domæne: @dresse.
Slut
132