Stegevejledning af julens and, kalkun, gås og

Stegevejledning af julens
and, kalkun, gås og flæskesteg
For at få den største oplevelse anbefaler vi
at man steger i almindelig ovn.
Ved stegning af alt i ovn, skal ovnen altid være
på rette temperatur inden stegen sættes ind.
Svinekam med svær
En steg på ca. 1,5-2 kg gnides godt med salt og steges i ca.
2 timer ved 180°/200º i alm. ovn. Kom vand i bradepanden og
placer stegen med sværen nedad de første 20 min. Bradepanden
skal placeres midt i den varme ovn. Lad stegen hvile 20-30 min.
inden udskæring.
NB: Du må ikke dække stegen til under hviletiden, så bliver
sværen blød.
Ribbenssteg

Nakkesteg
En steg på ca. 2,5 kg uden ben gnides godt med salt og steges i ca.
2,5 time ved 180°/200º i alm. ovn. Kom vand i bradepanden og
placer stegen med sværen nedad de første 20 min. Bradepanden
skal placeres midt i den varme ovn.
Lad stegen hvile 20-30 min. inden udskæring.
NB: Du må ikke dække stegen til under hviletiden, så bliver
sværen blød.
Skinkesteg

Slagter Frimann · Støden 3 · 4000 Roskilde · Tlf: 46 35 14 03 · [email protected] · www.slagterfrimann.dk
Stegevejledning af julens
and, kalkun, gås og flæskesteg
For at få den største oplevelse anbefaler vi
at man steger i almindelig ovn.
Ved stegning af alt i ovn, skal ovnen altid være
på rette temperatur inden stegen sættes ind.
Vores egen and
Anden skylles indvendig med vand. Krydres med salt og krydderier
indvendig og udvendig. Fyldes med æbler og svesker.
Forvarm ovnen til 220° med vand i bradepanden. Alm. ovn.
Når ovnen er varm sættes anden ind på risten i bradepanden og
ovnen stilles på 180°. Stegetid: ca. 3 timer ved 180° (50 min. pr.
kg). Efterbrunes ved 220° i ca. 10 min. hvis anden ikke er sprød
nok.
Gås
Skyl gåsen indvendigt og krydr med salt og krydderier. Fyld med
æbler og svesker. Forvarm ovnen til 220° med vand i bradepanden.
Alm. ovn. Når ovnen er varm sættes gåsen på risten i bradepanden,
og ovnen stilles på 160°. Stegetid: ca. 4-5 timer ved 160° (50 min. pr.
kg). Efterbrunes ved 220° i ca. 10 min. hvis gåsen ikke er sprød nok.
NB: man kan med fordel stege gåsen/anden tidligere på dagen, følg
vores stegevejledning uden efterbruning. Lad gåsen/anden hvile i
minimum 1-2 timer, parter og anret gåsen i et ildfast fad eller bradepande til opvarmning og efterbruning ved 180°/200° i 10-20 min.
”Andesteg á la Glæsel”
Grillmetode: Indirekte, med låg og fuldt åbent spjæld i top og bund.
Stegetid: ca. 20 min. pr. 500 g ca. 2 timer for en fugl på 3 kg. Da
fjerkræ er meget forskelligt i størrelse og vægt, er stegetiderne kun
omtrentlige. Det er derfor vigtigt, at du regner din stegetid ud fra
fugl til fugl.
I grillen: Gode briketter, drypbakke samt stegeholder. Du kan klargøre og tilføje 1/4 optændingsrør varme briketter efter ca. 1 time.
Forberedelse: Fuglen vaskes godt med koldt vand og duppes tør.
Gnides både ind– og udvendigt med salt og peber. Ønsker du at
fylde din fugl med æbler og svesker gør du det. Vil du farsere fuglen
må du påregne ekstra stegetid, så fyldet kan nå at gennemstege.
Buk vingerne om på ryggen. Tildæk vingerne med alufolie den første time af stegetiden. Bind lårene sammen med madsnor. Med en
skarp kniv skærer du et fint snit mellem vinger og ryg, så overflødigt fedt kan løbe fra. Prik huller i skindet med en spids gaffel.
Ved grillen: Sæt drypbakken mellem kulholderne og stil fuglen i
stegeholderen midt på stegeristen over indirekte varme.
Tip: Hæld lidt vand over fuglen hver ½ time — gør det hurtigt, så
grillen ikke mister for meget varme.
Slagter Frimann · Støden 3 · 4000 Roskilde · Tlf: 46 35 14 03 · [email protected] · www.slagterfrimann.dk
Stegevejledning af julens
and, kalkun, gås og flæskesteg
For at få den største oplevelse anbefaler vi
at man steger i almindelig ovn.
Ved stegning af alt i ovn, skal ovnen altid være
på rette temperatur inden stegen sættes ind.
Andebryst
Gnides med salt, lægges i en lille bradepande eller ildfast fad.
Ovnen varmes op til 180º. Steger i 45 min. i alm. ovn. Hviler ca.
10 min. inden udskæring.
Kalkun med ben
En kalkun på 4-5 kg skylles indvendig med vand. Krydres med salt
og krydderier både indvendig og udvendig. Fyld evt. kalkunen med
vindruer. Man kan med fordel gnide hele kalkunen ind i smør, før
den kommer i ovnen, eller lægge spæk på brystet. Steges 2½ time
ved 180º/200º i alm. ovn. Steges ved 180° i stegepose i cirka 2
timer.
Begynd i god tid — kalkunen har godt af at trække i 1 time indpakket i stanniol og håndklæder inden den skæres ud og nydes.
Farseret kalkun (10-14 personer)
Forvarm ovnen til 220°. Kalkunen lægges i bunden af bradepanden
med vand ved. Læg evt. spæk over kalkunen. Sæt ovnen på 160° og
sæt kalkunen ind.
Stegetid: ca. 3½ timer ved 160° i alm. ovn.
Bliver kalkunen for brun dækkes den med stanniol i ovnen.
Begynd i god tid — kalkunen har godt af at trække i 1 time indpakket i stanniol og håndklæder inden den skæres ud og nydes.
NB: kan steges i stegepose i 2½-3 timer.
Farseret kalkunbryst (6-8 personer)
Forvarm ovnen til 220° og når ovnen er varm stilles ovnen på 160°.
Læg kalkunbrystet i en bradepande eller ildfast fad med vand ved.
Stegetid: ca. 1½ time 160° i alm. ovn. Lad brystet hvile tildækket
med stanniol og håndklæde i 20 min. inden udskæring.
Slagter Frimann og personale ønsker
alle kunder og deres familie en rigtig
glædelig jul samt et godt nytår.
Slagter Frimann · Støden 3 · 4000 Roskilde · Tlf: 46 35 14 03 · [email protected] · www.slagterfrimann.dk