Anretningsvejledning Cofoco nytårsmenu

Anretningsvejledning
Cofoco nytårsmenu
Velbekomme
Det er vigtigt, at du, så snart du kommer hjem, tjekker, at du har fået alle dine bestilte
ingredienser til det rette antal gæster.
Skulle der, mod forventning, være noget galt med din levering, skal du ikke henvende dig
hvor du afhentede nytårsmenuen eller til chaufføren, men henvende dig til vores callcenter,
så afhjælper vi dit problem.
Du finder en guide til dette samt telefonnumre her: www.cofoco.dk/sos
Vær opmærksom på, at callcentret lukker kl. 16.30, og vi kan derefter ikke løse fejl og mangler.
Tjek, at du har alle ingredienser:
Alle ingredienser
med denne farve hører til:
Alle ingredienser
med denne farve hører til:
Alle ingredienser
med denne farve hører til:
Forret
Hovedret
Dessert
• Risotto
• Krabbekød
• Jomfruhummerbisque
• Syltede græskar
• Græskarkerner
• Bladselleri
• Dild
• Parmesan
• Brød og smør
• Mørbrad
• Pommes Anna
• Selleripure
• Rødvinssauce med
braiseret okse
• Bagt selleri
• Kastanjeflager
• Syltede løg
• Brøndkarse
• Aske
• Mandelkage
• Chokoladecreme
• Dulce de leche
• Vaniljecreme
• Havtornsirup
• Havtorn
• Kakaoristet nøddeknas
• Rød skovsyre
• Maldon-salt
Alle ingredienser skal opbevares i køleskab ved 5 grader
Du skal bruge følgende udstyr
1 tykbundet gryde ca. 2 liter
1 gryde til vandbad ca. 3 liter
1 ildfast fad (eller bageplade med papir)
Piskeris, grydeske, palet, god kniv
Dybe tallerkener, store flade tallerkener, desserttallerkener, gafler, skeer, knive og
dessertskeer til det passende gæsteantal
Krabberisotto med jomfruhummerbisque
Risotto med plukket krabbekød, cremet jomfruhummerbouillon, syltede græskar,
saltede, grønne græskarkerner, sprød bladselleri og dild.
30 min. inden forretten serveres
• Tænd ovnen på varmluft 170 grader, ovnen skal nu forblive tændt, indtil hovedretten er anrettet.
• Sæt 2 liter vand i kog i den store gryde. Når vandet koger, skrues der ned, så vandet kun står og simre. Vandet skal
nu småkoge, indtil du er færdig med at anrette hovedretten. Hvis du ikke bruger låg på gryden, vil en del af
vandet fordampe efterhånden, og så skal du blot komme lidt mere vand i gryden.
Tag følgende ting ud af køleskabet så de kan nå at få stuetemperatur inden servering:
Til forret:
Krabbekød, syltede græskar, græskarkerner
Til hovedret:
Mørbrad, Pommes Anna, syltede løg, aske
15 min. inden forretten serveres
• Kom posen med risottoen ned i det småsimrende vand i ca. 10 min.
• Kom de italienske boller i ovnen i ca. 5 min., til de er gennemvarme.
• Sørg for, at de dybe tallerkener er varme, så forretten ikke bliver kold, når du skal anrette den.
5 min. inden forretten serveres
• Kog jomfruhummerbisquen op under omrøring, og begynd så at anrette forretten.
Forret
Anretning
– Brug gerne varme tallerkener til forret
• Posen med risotto klippes op og anrettes i den dybe tallerken med krabbekød og parmesan på toppen.
• Bland syltede græskartern, blegselleri, græskarkerner og plukket dild, anret på risottoen.
• Hæld den kogende jomfruhummerbisque ved.
• Serveres straks med lune boller og smør.
Tournedos af oksemørbrad
Hertil salmis sauce på 12-timers rødvinsbraiseret okse, Pommes Anna, selleripuré, stegt selleri,
kastanjeflager, syltede løg, brøndkarse og aske på brændt porre.
25 min. inden hovedretten serveres
• Sørg for, at ovnen stadig er varm og står på 170 grader, og sørg for, at vandet i vandbadet småsimrer.
• Skær Pommes Anna i det antal kuverter, du skal bruge, kom dem tilbage i plastikbakken, og varm dem i
ovnen i ca. 20 min. Sæt samtidig mørbraden i ovnen, og varm i 15 min. (de sorte plastikbakker kan godt tåle at
komme i ovnen. Husk at fjerne den klare plastikfilm, inden du kommer dem i ovnen).
• Kom posen med selleripuré og posen med sauce ned i vandbadet, og varm i ca. 15 min. Sørg for, at vandet
småsimrer hele tiden.
10 min. inden hovedretten serveres
• Kom selleriternene i ovnen i det ildfaste fad, og varm dem i ca. 10 min.
• Sørg for, at hovedretstallerkenerne er varme, så hovedretten ikke bliver kold, når du skal anrette den.
5 min. inden hovedretten serveres
• Tag mørbraden ud, og lad den hvile i ca. 5 min., inden du begynder at anrette.
Hovedret
Anretning
– Brug gerne varme tallerkener til hovedret
• Posen med selleripuré klippes op og anrettes på tallerkenen.
• Mørbraden anrettes ved siden af puréen og krydres med salt.
• Pommes Anna anrettes ved siden af mørbraden.
• Saucen anrettes på kødet med en spiseske.
• Anret selleritern og syltet løg ovenpå selleripuréen, og drys med kastanjer og aske.
• Kom brøndkarse over retten umiddelbart inden servering.
Nordisk mandelkage med cremeux
Mandelkage med marcipan, mørk chokoladecreme på 70% Sao Thomé, dulce de leche med Maldon-salt,
syrlig vaniljecreme, havtorn, rød skovsyre og kakaoristet nøddeknas.
20 min. inden desserten skal serveres
• Tag mandelkagen og den kakaoristede nøddeknas ud af køleskabet, så de ikke er iskolde, når du
skal anrette desserten.
Dessert
Anretning
– Brug kolde tallerkener til dessert
• Mandelkagen brækkes i 2 stykker pr. tallerken. Læg stykkerne lidt tilfældigt ud på tallerkenen, kom den mørke
chokolademousse i en sprøjtepose, og sæt dutter rundt på tallerkenen.
• Kom den syrlige vaniljecreme og dulche leche i sprøjteposer, og sæt ca. 2-3 dutter af hver rundt på tallerkenen,
som vist på billedet. Drys en lille smule Maldon-salt på dulche leche cremen.
• Kom 1 spiseske havtornsirup ned i bunden af tallerkenen, og drys havtorn rundt på tallerkenen.
• Drys til sidst nøddeknas og rød skovsyre ud over retten.