KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Bienvenue! Siden

KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER
3. kvartal 2012
Bienvenue!
Velkommen til 25 nye studerende: Alen Aligrudic, Emil Rønn Andersen, Kinga Bartis, Ockie
Basgül, Emilie Bausager, Hans Beck, Viktor-Emil Billund, Emil Alenius Boserup, Gilbert Gordon,
Owen Griffiths, Miriam Haile, Anna Holmberg, Franziska Hoppe, Sebastian Hedevang Jensen,
Morten Knudsen, Jeppe Lange, Stephanie Beck Madsen, Vebjørn Guttormsgaard Møllberg,
Frederik Næblerød, Kristoffer Raasted, Asta Lulu Refn, Sara Sjølin, Anna Barner Stockholm,
Albin Werle.
Siden sidst – samarbejde med CAF
I sommerferien har Billedkunstskolerne og
kunstakademierne i Bergen og Malmö under Copenhagen
Art Festival (CAF) huset et vellykket samarbejde med
Vivian Ziherl (If I Can´t Dance I Don´t Want to be Part of
Your Revolution) og Marie Kølbæk Iversen (Lekture). I
begge tilfælde resulterede seminarer med de studerende i
offentlig fremvisning af resultater. Den 31. oktober er der
screening af film fra Lekture.
Mere
Visualisering af menneskerettighederne?
Som del af Golden Days festivalen, var Billedkunstskolernes festsal ramme for et symposium
om dokumentarfotografiets vej ind på museerne, med udgangspunkt i kunsten som en del af
1950’ernes kulturkamp og i særdeleshed om den verdensberømte udstilling The Family of
Man, som blev vist på Charlottenborg i 1957 og som nu, 55 år efter, vises på Château de
Clervaux i Luxembourg. Udstillingens 503 dokumentarfotografier skulle genoprette
medmenneskeligheden i efterkrigsårene. Udstillingen turnerede til 37 lande og blev set af ni
millioner mennesker. Siden er udstillingen blevet beskrevet som den første visuelle formulering
af menneskerettighederne, men også kritiseret for at være alt for utopisk, fordi den fokuserede
på det, der forener menneskeheden og lukkede øjnene for de sociale forskelle, der adskiller
den.
Mere
Nyt fra BKS Garage
Kommende udstillinger: International Print Making
Exhibition: Ti studerende fra fem europæiske lande viser
grafiske arbejder som forholder sig til en nulevende og en
afdød digter fra deres eget land. Udstillingen starter og
slutter i Lissabon og går via Madrid, Utrecht, København og
London. Fernisering mandag den 1. oktober kl. 17-20.
Udstillingen varer til den 20. oktober. Grafisk Skole
(København og Leipzig). Fernisering fredag den 26. oktober
kl. 17-20. Udstillingen varer til den 17. november.
BKS er udstillingssted for Kunstakademiets
Billedkunstskoler, Ny Carlsberg Vej 68, 1799 København V.
Åbent tirsdag-fredag kl. 12-17, lørdag kl. 12-15.
Mere
Nyt fra Q
Kommende udstillinger: Joanne Pang Rui Yun 1.-7. oktober
(fernisering torsdag den 4. oktober kl. 17). Karl Isakson 8.-21.
oktober. Siri Areyuna Wilhelmsson og Rikard Thambert 22.-28.
oktober. Sofie Nielsen, Alexandra Reimann og Emma Nielsen 29.
oktober-11. november. Björn Oskar Jönsson og David Stjernholm
12. -18. november. Tinne Zenner og Julie Riis Andersen 19.-25.
november.
Q er udstillingssted for Kunstakademiets Billedkunstskoler, Peder
Skrams Gade 2, 1050 København K. Udstillingsstedet drives af
de studerende. Åbent alle dage kl. 13-18.
Mere
Kalender
Offentlige arrangementer annonceres løbende på Billedkunstskolernes hjemmeside.
Mere
BarHvaViHar # 4, 5, 6
Studenterinititativet flytter fra Frederiksholms Kanal til Warehouse 9 med kommende
arrangementer torsdag den 4. oktober, torsdag-søndag den 22.-25. november
(performancefestival) og torsdag den 6. december. BarHvaViHar er en kombination af kunst,
bar og fællesskab. BarHvaViHar serverer portvin. Du er velkommen, både som udstiller og
som gæst, også selv om du ikke har tilknytning til Billedkunstskolerne.
Mere
Opbakning til kunsthallen
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg uddelte september 2011 over ni mio. kr. til ni danske
kunsthaller og udstillingssteder. Rådet fremhæver Kunsthal Charlottenborgs
udstillingsprogram som særligt forbilledlig og støtter derfor udstillinger og formidling i
perioden 2013 og 2014 med 2 mio. kr.
Mere
Velkommen til bogreception den 22. november 2012
Hvad optager studerende og undervisere på
Billedkunstskolerne? Hvad diskuterer de? Hvilke ideer og
materialer indgår i deres arbejde? Mød dem, der tager Afgang
fra Billedkunstskolerne, få indsigt i de studerendes projekter og
udstillinger. Tekster af akademisstuderende, undervisere,
gæsteforedragsholdere – og masser af billeder. Tilsammen
giver de indblik til det, der betyder noget for billedkunsten lige
nu. 200 sider, 17x24 cm, gennemillustreret, tosproget (danskengelsk), udgivet af Billedkunstskolernes Forlag, redaktør
Mikkel Bogh. Udkommer for første gang i år. Vel mødt til
bogreception i Charlottenborgs foyer torsdag den 22. november
kl. 17, hvor bogen i anledning af udgivelsen kan købes til
nedsat pris.
Mere
Rektors Blog
Om sammenlægningen med Charlottenborg: "Håbet fra vores side er selvfølgelig at
dannelsen af en helt ny kunstinstitutionel hybrid, som peger indad (uddannelse, forskning) og
udad (udstilling og debat) kan medvirke til at konsolidere en institution med en ganske
enestående beliggenhed og fysisk ramme og således – for nu at sige det rent ud – kan sikre
stedet en varig placering i hjertet af København. Dels håber vi på at netop blandingen af
nydannelse og sammenføjning af nogle lange historiske træk i byens kunst- og kulturhistorie
kan bidrage til at gøre fonde og sponsorer mere trygge ved situationen og stedet end de hidtil
har været. For det er da indlysende, at vi både som institution og på vegne af hele kunstlivet
ønsker os en kunsthal af internationalt format. (...) Det, der frem for alt skal muliggøre
fusionen, er vel basalt set en særlig energi, som vi i fællesskab skal og kan mobilisere, en
energi som kommer af de kreative og vidensmæssige ressourcer vi tilsammen har. En anden
forudsætning ser jeg i de mange mulige krydsbefrugtninger som eksisterer mellem atelieret,
laboratoriet, auditoriet og udstillingsrummet." Mikkel Bogh interviewet af Pernille Albrethsen
for Kunstkritikk.
Mere og endnu mere
Kunstakademiets Billedkunstskoler er en internationalt orienteret uddannelses- og forskningsinstitution der viderefører
en mere end 250 år gammel tradition for udvikling af billedkunstnerisk talent og virksomhed til højeste niveau med
udgangspunkt i den enkelte studerendes selvstændige arbejde. Som højere uddannelsesinstitution under
Kulturministeriet, har vi til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger-,
medie og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau og på videnskabeligt grundlag at drive
forskning inden for disse fagområder. September 2012 blev Billedkunstskolerne sammenlagt med Kunsthal
Charlottenborg.
Kunstakademiets Billedkunstskoler, Kongens Nytorv 1, 1050 København K,
www.kunstakademiet.dk