Flagemus papegøjen

Flagermuspapegøjer
Der har i de senere år ikke været skrevet meget om flagermuspapegøjer, men emnet ser dog
stadig ud til at være aktuelt.
Det skyldes måske, at det er
nogle specielle fugle, og nogle
loriholdere vil godt have lidt andet. Der er ikke stor foskel på at
passe de mindre lorier og så
passe flagermuspapegøjer i dag.
Tidligere kunne flagermuspapegøjer passes med frugter, opmadningsfoder
og
spiret
(svuldent) frø, men i dag får de
ofte den samme blanding standardfoder som lorier.
Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel om flagermuspapegøjer, men først vil en kort redegørelse for selve slægten Loriculus og arterne være på sin
plads.
Blåstrubet flagermuspapegøje
Loriculus vernalis
Loriculus, der skulle betyde "lille lori", får een til at tro, at det er en lorislægt,
men det er det ikke. Den er indregnet under underfamilien Psittacinae, de egentlige papegøjer, og er i den nye systematik anbragt lige efter keaerne og før spættepapegøjerne og kakaduerne. Det er ret underligt at se dem placeret der nu, for
tidligere var de anbragt lige efter dværgpapegøjerne. Hvorfor de har ændret placering, har jeg ikke fundet nogen forklaring på, men det skyldes angiveligt de
nye anvendelse af DNA.
Anatomisk har alle arterne en tunge, der er meget lig loriernes, men overnæbbet har filegrubbe, hvilket lorierne ikke har. Det mest karakteristiske ved slæg-
ten er, at alle arterne sover og/eller hviler hængende i en gren med hovedet nedad, ofte kun i eet ben. Det er endog indtruffet, at en fugl er død i denne stilling
og er blevet hængende. Faktisk har jeg selv haft 2 hunner, der har gjort det. Om
det er kun hunner, der sker for, ved jeg ikke. Lige for nylig mistede jeg en han,
og den lå i bunden af volieren.
Slægten findes udbredt i Indien, Sydøstasien, Indonesien, samt på Sri Lanka
og Philippinerne. Der er faktisk kun en enkelt art, der er i det danske fuglehold i
større antal, og det er den blåissede flagermuspapegøje (Loric
ulus Loriculus vernalis Blåstrubet flagermuspapegøje
galgulus).
Loriculus beryllinus Sri Lanka-flagermuspapegøje
Der
har dog
Loriculus philippensis Filippinsk flagermuspapegøje
gennem
åre- Loriculus galgulus Blåisset flagermuspapegøje
ne været Loriculus stigmatus Sulawesiflagermuspaegøje
nogle
flere, men
Loriculus amabilis Molukflagermuspapegøje
de
er mere
el- Loriculus sclateri Sulaflagermuspapegøje
ler mindre Loriculus catamene Sangihe-flagermuspapegøje
væk i
Eu- Loriculus aurantiifrons Orangepandet flagermuspapegøje
ropa i
dag.
TidligeLoriculus tener Bismarckflagermuspapegøje
re
var en
som Loriculus exilis Grøn Flagermuspapegøje
den blåLoriculus pusillus Gulstrubet flagermuspapegøje
Loriculus flosculus † floresflagermuspapegøje
strubede en ret almindelig art, men om den er i det danske fuglehold i dag er
tvivlsomt.
Der er 13 arter i alt og så en række underarter, hvor især L. philippinus har
mange. En af dem (Loriculus p. bonapartei) har endda sort næb, hvor alle de andre filippinske har rødt næb. Der er endda for nylig beskrevet en ny race af filippinsk flagermuspapegøje, men ellers er det ret mange år siden, der er sket sidst.
De arter, som kendes i naturen er følgende.
Den sidste står der et kors ud for, og det betyder, at den ikke mere findes levende i naturen
eller i fangenskab. Kort sagt: den er uddød. Der
er også to racer af filippinsk flagermuspapegøje, som i dag anses for at være uddød.
Formentlig er der kun været fem arter, som
ikke har været i fugleholdet, og det er Loriculus amabilis, Loriculus sclateri, Loriculus catamene, Loriculus tener, Loriculus exilis. De øvrige har været i større eller mindre antal.
Rent opdrætsmæssigt har flagermuspapegøjer været opdrættet i rimelig grad siden 1950’erne, hvor det første danske opdræt fandt sted.
Fillippinsk flagemuspapegøje
Det har dog altid været sådan, at der kun var få
personer, der fik opdræt, men de fik så ofte opdræt af dem i længere tid.
Listen over danske opdræt ser sådan ud:
Loriculus vernalis Blåstrubet flagermuspapegøje Opdrættet i 1960 hos Alfred
Husted, Skodsborg. Opdrættet er beskrevet i Stuefuglene 36.årg. s.97 og udstillet Helsingør 1960 nr.111 og 112).
Loriculus philippensis Philippinsk flagermuspapegøje. Opdrættet i 1970 hos
Erik Nørgaard-Olesen, Janderup Opdrættet er beskrevet i Avicultural Magazine
1970 s.250,1971 s.126.
L.p.apicalis Mindanao flagermuspapegøje. Opdrættet i 1989 hos Per Ehlers
Klug, Skive. Opdrættet er beskrevet i Dansk Fuglehold 1989 s.211.
Loriculus galgulus Blåisset flagermuspapegøje. Opdrættet i 1968 hos Erik
Nørgaard-Olesen, Janderup Opdrættet er beskrevet Stuefuglene 43. årg. s. 210,
Die Gefiederte Welt 1968 s.187 og udstillet Esbjerg 1968 nr.56.
Loriculus stigmatus sigmatus Celebes flagermuspapegøje Opdrættet i 1986
L. Rasmussen, Vanløse Opdrættet er beskrevet i Dansk Fuglehold 1986 s.57 og
udstillet Vestegnen 1987 nr. 85.
Loriculus pusillus Gulstrubet flagermuspapegøje. Opdrættet i 2009 hos
Brian Kjær, Skærup. Opdrættet er ikke beskrevet, men fremlyst i Dansk Fuglehold 2009 s. 292, og anerkendt som dansk 1. opdræt (2010 p. 134).
I England har man ydermere opdrættet en hybrid mellem blåisset og Sri Lanka flagermuspapegøje (L. beryllinus). Gulstrubet flagermuspapegøje (L. pusillus) har været opdrættet i Wassenaar i Holland 1968. De andre arter har ikke
været opdrættet, og om dem i fangenskab i nyere tid findes mig bekendt ingen
litteratur.
Dog skal for kuriositetens skyld nævnes, at Lille Flagermuspapegøje var udstillet i Ringsted i 1960erne. Philippinsk Flagermuspapegøje findes i 11 racer,
og der herskede en overgang tvivl om, hvilke racer, der var i landet.
L. p. bournsi MAC-GREGOR og L. p. philippensis (P. L. S. MULLER) har
været i dansk fangenskab.
En pudsighed blandt disse 11 racer er, at de 10 har lyserødt næb, medens den
11’te (L. p. bonapartei SOUANCE) har sort næb.
Flagermuspapegøjer er ret små fugle af
papegøjer at være (10-16 cm.), og den blåstrubede er den største.
De er meget intense i farverne og ofte
med kontrastfarver i fjerdragten (f. eks.
grøn/ rød}, Næbbet minder lidt om
lorinæb, men der er forskel mellem arterne. L. philippensis har et ret langstrakt
næb med lang spids som f. eks. BrotogeriGulstrubet flagermuspapegøje
sarterne - smalnæbsparakitter. Angående
Loriculus flosculus
farvebeskrivelser af de enkelte arter må
henvises til værker som Papegøjebogen af J. L. Albrecht-Møller. Der findes ikke
noget bedre på dansk.
Hold af
Holder man flagermuspapegøjer i fangenskab, er det min erfaring, at enten
har man stramme og sunde fugle eller også forpjuskede og matte fugle, der ret
hurtigt dør, selvom de tages under behandling. Når de æder, sviner de meget og
kan se ret forpjuskede ud, men det varer ikke længe, så er de pæne igen. Selve
flugten må ikke få een til at tro, at det drejer sig om en syg fugl. De flyver nemlig ret dårligt og tungt, selv over korte afstande, og falder ret pludselig ned på
gulvet, hvorfra de straks kravler op i grenene eller trådvævet. De kommer
yderst sjældent på jorden i volierer - efter min mening - og da kun for at søge
føde. Af en eller anden grund ville mine blåstrubede ind imellem gerne på jorden, hvor de gik på en pudsig måde (vraltende) og bider i nedfaldne blade og
smågrene. En enkelt gang har jeg set en af dem tage en kvist med op til reden,
men om det var undtagelsen, aner jeg ikke.
Det at opdrætte flagermuspapegøjer i fangenskab er ikke nogen lige sag. De
er blevet opdrættet flere gange, som nævnt
først i artiklen, men dog kun de fem arter:
Blåisset, blåstrubet, gulstubet, Celebes og
så 2 racer af filippinsk, der har været opdrættet. Den blåstrubede er nok opdrættet
flest gange tidligere, men nogen statistik
over antal gange kan jeg desværre ikke
fremvise. En overgang var der en del opdræt af filippinsk, men den er stort set væk
Sri Lanka flagermuspapegøje
i dag. Celebes har kun været opdrættet ganLoriculus beryllinus
ske få gange, og den Gulstrubet er der kun
en, der har opdrættet herhjemme til dato.
Opdræt af flagermuspapegøjer hører dog på en udstilling hjemme blandt de
bedste og er endnu et topnummer. Dette kan dog ændre sig, men det tror jeg ikke vil blive tilfældet. Selve opdrættet er der berettet forbavsende lidt om i litteraturen, udover de i artiklen nævnte artikler.
Efter litteraturen har man observeret, at de som visse arter af A gapornis, bl. a.
roseicollis, transporterer redematerialer ved at stikke det op mellem overhaledækfjerene, men dette er ikke den eneste metode, for efter oplysninger fra en af
mine gode fuglevenner bar de hos ham i næbbet. Det var hos blåstrubet flagermuspapegøje.
Redekassen kan være en udhulet træstamme, en birkeredekasse, eller endog
et lille paprør. Det er endog indtruffet, at fugle har ynglet i en høj græstue. Redematerialet kan være meget forskelligt, som f. eks. birkeknopper, spåner gnavet af det indre af en redekasse, grønne blade og strimler af blade.
Ægantallet synes at ligge på 3 til 4, og rugetiden skal være omkring en snes
dage. Ungerne bliver i redekassen 4 til 5 uger, og især i den sidste tid sviner de
meget med udtømmelserne. I 1959 blev den første unge opdrættet herhjemme så
ilde tilredt antagelig af gedehamse, som holdt til i volieren, at den måtte aflives.
På grund af spildt honning og frugtrester i redekassen må nogle af gedehamsene være trængt ind til ungen.
Pasningen af flagermuspapegøjer er ikke vanskelig og bekostelig, med mindre
man foretrækker færdigproduceret foder, der nemt kan koste over 100 kr. pr. kg.
Det skal dog siges til fuglenes ros, at de sviner ikke så meget med det..
Jeg synes ikke, man kan sige om nogen fugleart, at den er dyr at have på kost,
det være sig enten rene frø-, frugt- eller insektædere, men alt er jo relativt. Næsten enhver, der holder, eller har holdt flagermuspapegøjer, finder ud af en eller
anden kostsammensætning, der passer ham og hans fugle. Men nogle korte retningslinjer kan jeg give. I naturen er de stort set vegetarianere, idet deres føde
består af frugter, blomster, skud m. m... I fugleholdet er det svært at fodre med
blomster og desuden dyrt om vinteren, men det er heller ikke meningen, at vi
skal give fuglene lige nøjagtig den føde, de
tager i naturen, men søge at erstatte den
med andet, som kan skaffes for rimelige beløb, og som dækker fuglenes behov og ikke
mindst, som fuglene vil tage.
Mine første blev, siden jeg fik dem, fodret med æbler, pærer og bananer som
Sulawesi flagermuspapegøje
grundfoder og en universalblanding indeLoriculus sclateri
holdende en del animalsk foder. Desuden
afskallet havre og af og til marmelade, samt hver anden dag en appelsin. Mange
af de foderforslag, der findes i nedennævnte litteratur, er gode og alsidige, men
fuglene skal vænnes til dem lidt efter lidt, og fordi de ikke falder over et nyt foderemne, man præsenterer dem for, som glubske hunde, må ikke få een til at
holde op med at servere det for dem. Pludselig falder de over det og vil næsten
ikke tage andet. Mine fik også andet, end det nævnte, men kun en gang imellem,
ligesom jeg varierer grundfoderet af og til.
De havde altid adgang til levnede foder for det meste i form af melorme. Melormene fik nogle gange frem og tilbage i næbbet, og så blev skallen smidt væk.
Forandring fryder, siger man jo, og jeg er overbevist om, at det gælder for
fugle også. I naturen skifter foderemnerne efter årstiden, og det kan vi også i det
små gøre i vore volierer.
For flagermuspapegøjer er, selvom de er små, bedst tilpas og kommer mest til
deres ret i en voliere.
Det er lette fugle at holde, hvis man lige vil gøre sig klart, at de ikke kun kan nøjes med frø og
vand. Når man nu læser i noget af den nævnte litteratur, så brug Deres sunde dømmekraft. I en af
bøgerne står ”…. til drikkebrug frugtbabyernæring udrørt til en konsistens som suppe" . Giv
dem noget vand i en flad skål. Det kunne jo være,
de ville bade. Det gør nogle af mine, lige til de er
pjaskvåde, men de elsker det og bliver hurtigt tørre igen. Om de gør det ved at bade i frugtbabyernæringen, ved jeg ikke, men der står så heller ikke, at de skal have babymosen i en flad skål. Det
er nok meningen, at de skal have den i et pumBlåisset flagermuspapegøje
peglas, men det står der altså ikke noget om.
Loriculus galgulus
Derfor skal man altid være påpasselig og nøjagtig, når man skal give en oplysning!! Jeg ved det af egen erfaring..
Af ældre litteratur kan med fordel læses
J. L. Albrecht- Møller: Papegøjebogen s. 625 ff
STUEKULTURER (Naturen og Hjemmet) årg. 43, s. 66-67
Avicultural Magazine Vol. 66, p. 21-23 Vol. 77, pp. 126-127
Wolfgang de Grahl: Papegøjer p. 155
Stuefuglene 1968 s. 210, 1973 s. 97
Der har været en lang række artikler i Dansk Fuglehold, som det kan ses efterfølgende:
Blåstrubet flagermuspapegøje L oriculus vernalis
1975 p.12:opdræt. 1976 p.125:opdræt,England.1980 p.25:opdræt.1984
p.238:opdræt.
m
.foderplan.
1986
p.206:m.
foderplan.
1992
p.185:opdræt,Tyskland. 2008 p. 150: art. m.foto
Sri Lanka-flagermuspapegøje L oriculus beryllinus
1999 p.243:art.
Filippinsk flagermuspapegøje L oriculus philippensis
1978 p.19:opdræt,England.1982 p.122:opdræt m.foto.1992 p.114:opdræt
L.p.apicalis m.foto litt. p.237:opdræt.1999 p.240:art.m.foto. 2004 p. 40: Mindanao m. (forkerte) foto af philippinsk. Rigtige foto side 106
Blåisset flagermuspapegøje L oriculus galgulus
1975
p.170:opdræt.1979
p.70:opdræt.1981
p.142:opdræt.
1991
p.66:opdræt.1997 p.36:opdræt Loro P. m.foto. 2005 p. 223: opdræt m.foto.
2008 p. 73: opdræt m.foto tysk. 2009 p.10:artm.foto.
Sulawesiflagermuspaegøje L oriculus stigm atus
1999 p.242:art.m.foto.
Molukflagermuspapegøje L oriculus am abilis
1999 p.270:art.
Sulaflagermuspapegøje L oriculus sclateri
Sangihe-flagermuspapegøje L oriculus catam ene
Orangepandet flagermuspapegøje L oriculus aurantiifrons
1999 p.271:art.
Bismarckflagermuspapegøje L oriculus tener
Grøn flagermuspapegøje L oriculus exilis
1999 p.268:art.
Gulstrubet flagermuspapegøje L oriculus pusillus
1999 p.269:art.m.foto.
Floresflagermuspapegøje L oriculus flosculus †
1999 p.243:art.
I den udenlandske litteratur har der også været skrevet en del om flagermuspapegøjer, men listen er ikke bragt her af pladshensyn. Skulle du være interesseret, så henvend dig til Papegøjen, så finder vi ud af det.
J. Møller Hansen.