For Danish Artists in New York

For Danish Artists in New York
-
Hvad kan Det Danske Generalkonsulat i New York hjælpe med?
Udenrigsministeriet og Kulturministeriet har indgået en aftale om international kulturudveksling
mellem Danmark og udlandet. Formålet med samarbejdsaftalen er at fremme kulturudvekslingen
generelt, udvikle og forny dansk kunst og kultur, markedsføre Danmark som land, fremme
kultureksport samt interkulturel dialog. Under disse rammebetingelser arbejder afdeling for Kultur,
Presse & Public Diplomacy på Det Danske Generalkonsulat i New York med rådgivning af danske
kunstnere i New York og indgår som reaktiv support vedrørende kulturscenen i New York. Afdelingen
for Presse, Kultur og Public Diplomacy arbejder tæt sammen med lokale kulturinstitutioner og har et
indgående lokalkendskab til kulturlivet i New York.
Generalkonsulatet får mange henvendelser fra danske kunstnere, som ønsker at komme til New York –
desværre kan vi ikke assisterer alle.
På denne side findes en række praktiske oplysninger i forbindelse med korte såvel som længere ophold i
New York i kunstnerisk øjemed.
DET PRAKTISKE
Økonomisk støtte
-
Der findes en lang række kunstpuljer, som yder støtte til danske kunstnere i udlandet. Kunst.dk
samler alle de støttepuljer, der administreres af Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og
Kunststyrelsen indenfor følgende områder: arkitektur, billedkunst, film, litteratur,
kunsthåndværk & design, musik og scenekunst.
Læs om støttepuljerne her: www.kunst.dk
Find bolig
-
Boligmarkedet i New York er stort, men søger man de rigtige steder, er det muligt at finde
opholdsmuligheder for korte såvel som længere perioder.
Lokale nyhedsaviser har aktuel information om boligmarkedet i New York og søndagsudgaven
har oftest den mest udbyggede boligsektion.
Følgende lokalmedier har relevante boligsektioner:
-
The New York Times: dagsavis med omfattende boligsektion
-
The Village Voice: ugeavis med mange delelejligheder.
-
The Daily News: dagsavis.
-
NJ Media Group: dækker Northern New Jersey.
-
Brooklyn Paper: dækker Brooklyn.
-
The Journal News: Dækker Westchester, Rockland and Putnam Counties.
-
Newsday: Dækker Queens and Long Island.
-
Your Nabe: Dækker Brooklyn, Queens and the Bronx.
Find bolig på følgende online sites:
-
Craigslist
Den største og mest brugte boligside er Craigslist. Her opslås konstant nye boliger – både
lejligheder, værelser og bofællesskaber. Lejemarkedet i New York er mere diffust og
uforudsigeligt end det danske, man kan derfor ikke forvente at finde en lejlighed flere måneder
før ankomst. Generelt anbefales det at vente med at søge aktivt til man er ankommet, således at
man kan se lejlighederne og kvartererne. Lejligheder der opslås på Craiglist kan ofte overtages
med det samme og man skal derfor kunne reagere hurtigt.
-
Trulia: Online ejendomsmæglersite for både, købere, sælgere og lejere.
-
Zillow: Her kan du søge efter lejlighed, få markedsreporter, lejeråd, etc.
-
Listing Square: Her opslåes ledieg lejligheder.
-
NY Bits: Detaljeret liste over lejelejligheder, hostels, etc.
-
Streeteasy: Her kan du søge efter lejelejligheder efter kvarter og områder.
Recidency-ophold
Som dansk kunstner i New York har man mulighed for at søge om recidency-ophold hos følgende to
kunstinstitutioner:
-
Location One:
Hos Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg kan man søge om recidency-ophold på
Location One i SoHo. Ophold på Location One henvender sig til veletablerede kunstnere, som
allerede har en vis berøring med den internationale kunstscene.
Læs mere om ansøgningsproceduren her
-
ISCP:
Kuratorer og yngre kunstnere med begrænset international erfaring kan søge om recidencyophold på ISCP i Williamsburg, Brooklyn. Studerende kan ikke søge.
Læs mere om ansøgningsproceduren her
Man kan søge om ophold på mellem 1-12 måneder.
Arbejdsfællesskaber, studios og atelier
Der findes mange muligheder for at indgå i et kunstnerisk fællesskab i New York. Det kan være en
fordel socialt, i forbindelse med networking og til kunstnerisk sparring.
Nedenfor er listet fire bud på kunstfællesskaber i New York:
-
Morgan Fine Arts:
Morgan Fine Arts bygningen er beliggende i Brooklyn og huser mere end 100 studios i
forskellig størrelse.
Læs mere her
-
Mana Contemporary Art Center
Mana Contemporary er med sine store vinduer og moderne udtryk et inspirerende
udgangspunkt for kunstnerisk arbejde i New York. Bygningen ligger i Jersey City.
Læs mere her
-
The Elizabeth Foundation for the Arts
Smukke studios centralt på Manhattan lige ved Times Square.
Læs mere her
-
Sylvia/ Weldbilt Studio
Gode rummelige studios i Brooklyn.
Læs mere her
PÅ VEJ
Sygesikring
Et dansk sygesikringsbevis er ikke gældende i USA og det er derfor vigtigt at man forsikrer sig
hjemmefra. Der er stor forskel på de danske forsikringsselskaber, så det anbefales at undersøge priser
hos forskellige firmaer, da mange ting kan spille ind i forhold til den endelige forsikringspræmie.
Visumregler
Før du rejser til USA skal du sørge for, at du får det rette visum til arbejds- og opholdstilladelse. På den
Amerikanske Ambassade i Københavns hjemmeside kan du finde mere information om de forskellige
visumtyper, klik her.
Kontakt ambassaden her:
Email: [email protected]
Telefonnummer: [+45] 33 41 71 00
Jobs, arbejdslovgivning og skatteregler
Det kan være svært at finde et permanent job i kunstverdenen i New York med det samme. Derfor kan
det være en god idé at søge forefaldende arbejde, for eksempel med transport eller ophængning af
kunst, for at skabe et netværk.
På følgende links findes oversigter over aktuelle job:
-
New York Foundation for the Arts
-
Craigslist
Skattepligt i Danmark i forbindelse med ophold i USA er, indenfor visse hovedregler, påvirket af en
lang række individuelle forhold. Derfor anbefales det at søge oplysning direkte hos SKAT såfremt du
skal modtage løn for dit arbejde i USA.
På workpermit.com kan du læse mere om arbejdslovgivningen i USA:
I NEW YORK/EFTER ANKOMST
Relevante kunstfaglige medier
-
New York Times
Time Out New York
The New Yorker
Village Voice
NY Arts Magazine
Artforum
Artnet
-
Art in America
The Brooklyn Rail
Danske foreninger/sammenslutninger/netværk
Der bor på nuværende tidspunkt ca. 2000 danskere i New York City og ca. 8000 danskere i Tri-State
området. Der findes derfor en række danske foreninger og netværk:
-
Den Danske Sømandskirke i New York
Den Danske Sømandskirke ligger i Brooklyn Heights og danner rammen om det bredeste
danske sociale netværk. Kirken ligger hus til en række danske arrangementer, blandt andet et
velbesøgt julemarked samt en ugentlig søndagsgudstjeneste på dansk.
Læs mere her
-
Det Danske Netværk i New York
Dette er en Facebook-gruppe, som gør det muligt at komme i kontakt med andre danskere der
bor i New York, spørge til råds, søge bolig, etc.
Meld dig ind i gruppen her
-
Danes in NY
Denne Facebook-gruppe fungerer, i lighed med ovenstående, som kontaktpunkt for danskere i
New York
Meld dig ind i gruppen her
-
DABGO – Danes Abroad Business Group Online
Netværket DABGO henvender sig til erhvervsaktive internationale danskere, som ønsker at
skabe nye professionelle relationer.
Læs mere her
-
Danish American Chamber of Commerce New York
DACCNY er et professionelt netværk i New York med fokus på erhvervsrelationer, vækst og at
styrke dansk-amerikansk samarbejde.
Læs mere her
-
Danish American Society
Danish American Society (DAS) har eksisteret siden 1959 og er en non-profit, ikke-politisk
medlemsorganisation. DAS fremmer venskabsrelationer imellem befolkningen i Danmark og i
USA igennem en række kulturelle og sociale arrangementer.
Læs mere her
-
American-Scandinavian Foundation
American-Scandinavian Foundation fejrede i 2011 sit 100-års jubilæum ved en stor gallafest i
New York med deltagelse fra alle de nordiske kongehuse og statsoverhoveder. ASF er det
ledende kulturelle link imellem USA og de nordiske lande. ASF holder til på Scandinavia House
i New York, som fungerer som offentligt kulturcenter for nordisk kunst. På Scandinavia House
vises film, kunstudstillinger, koncerter, etc.
Læs mere her
Kulturinstitutioner i NYC
På Department of Cultural Affairs - City of New York findes en opdateret liste over New Yorks mest
fremtrædende kulturinstitutioner indenfor alle kunstneriske discipliner . klik her