Maj/juni 2012 - Lauge Kochs børnehave

Kulturbørnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej 2 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8376 el. 4185 6885 Email: [email protected] Hjemmeside: www.laugekoch.dk Nyhedsbrev for maj/juni 2012
Her kommer det sidste nyhedsbrev inden vi alle skal holde en
velfortjent sommerferie. Som noget nyt har vi nu fået vores egen
hjemmeside på www.laugekoch.dk. Vi har endnu ikke fået lagt al vores
materiale på siden, så dette nyhedsbrev bliver det første dokument.
Fremadrettet vil alle nyhedsbreve og andre vigtig informationer være
at finde på hjemmesiden og det er her I skal holde jer orienteret.
Personale
Mette stopper som pædagogmedhjælper fredag d. 29. juni. Vi har været
meget glade for at have hende i børnehaven og ønsker hende alt mulig
held og lykke.
Vi får heldigvis fornøjelsen af hendes selskab lidt længere, da hun
kommer som vikar de to første uger i august.
Sussi er tilbage i børnehaven tirsdag d. 3. juni efter endt barsel.
D. 20 august starter vores nye studerende Thomas
Renovering
Hele børnehaven er godt i gang med at blive malet. Resultatet bliver
rigtig flot og giver stuerne et løft. Endvidere giver det personalet
mulighed for at få rummene indrettet på ny, så de bliver tilpasset de
funktioner, som de har.
I sommerferien kommer vores nye rengøringsfirma og lakerer gulvene,
hvilket gør gulvene pænere og nemmere at vedligeholde.
Børn
Alberte startede i børnehaven d. 1. 6.
Vi skal sige farvel til Asger og Rasmus d. 31.8., da de flytter til
England.
Overnatning for mellem- og storebørnsgruppen
D. 21. juni var der overnatning i børnehaven. det var en rigtig hyggelig
aften, med masser af sjov og spas og nogle meget trætte børn der lagde
sig til at sove med bamser og diverse.
Det var en sejr for de børn der havde haft bekymringer ved at skulle
overnatte og de var meget stolte dagen efter
Personaledag
Vi afholder fælles personaledag for pædagogerne i de tre
institutioner fredag d. 12. oktober. Vi håber det er muligt for jer at
planlægge anden pasning den dag, men institutionen er åben for
nødpasning, hvor det bliver medhjælpere og vikarer der er i huset
Kursus
Brit og Mette har været på sprogkursus og vi vil efter sommerferien
implementere dette endnu mere i vores pædagogiske hverdag.
D. 20. august starter Lene på praktikvejleder uddannelsen som tager 6
uger. Bagefter skal hun på et ugekursus i specialpædagogik. Hun er
tilbage igen i d. 8 oktober.
Kulturbørnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej 2 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8376 el. 4185 6885 Email: [email protected] Hjemmeside: www.laugekoch.dk GOD SOMMER TIL ALLE