Vi søger en forretningsorienteret KMAér, der er praktiker og har ”HR

Nedrivning - Miljøsanering – Jord, Kloak og Beton – Belægning – Maskinudlejning – Forurenet jord – Byggepladsservice - Gårdsanering
Vi søger en forretningsorienteret KMAér, der er praktiker og har ”HR briller”…….
Vi søger dig, der kan sikre at vores sikkerhed, kvalitet- og arbejdsmiljø er i top i forhold til vores
medarbejdere og ikke mindst vores kunder. Samtidig kan du dokumentere værdien af KMA og sikre at vi
opretholder vores certificeringer, men også medvirker til at vi fortsat udvikler vores organisation dels på
forretningen, kommunikation, KMA, HR, CSR og øvrige tværorganisatoriske områder.
KMA og HR er et samlet lille supportteam til vores produktion, som medvirker til at videreudvikle og sikre
vores daglige drift er velfungerende og derfor understøtter vores formænd, entrepriseledere og
projektledere. Det betyder tæt samarbejde med organisationen og derfor skal du kunne lide at være ude i
”marken” og hjælpe vores medarbejdere og ledere med at løse de praktiske udfordringer.
HR og KMA teamet samarbejder og lapper over hinanden og er en del af organisationsudvikling og
kommunikation, hvor vi alle indtænker hinandens områder i vores daglige arbejde. Du vil referere til
udviklings- og kommunikationschefen.
Jobbet - ansvarsområder og opgaver:














Medvirker i opstart af sager – pladsindretning, anmeldelser, APV, kontrol- og projektplan
Være daglig sparringspartner, rådgiver og sagsbehandler for vores byggepladser
Sikre og medvirke til at vores certificeringer opretholdes og driftes effektivt
Gennemføre og følge op på runderinger, auditeringer, APVér og egen kontrol
Forebygge og undgå ulykker, uheld og sygdom mv.
Deltage i produktionsmøder
Gennemføre sikkerhedsudvalgsmøder og koordinerer aktiviteter på baggrund heraf
Deltage i implementering, vedligehold og løbende optimering af vores dokumentstyresystem
Udarbejde PQ materiale, dokumentere og opdatere processer og instruktioner/brugervejledninger
Medvirke og gennemføre øvrige undersøgelser/analyser/statistik i samarbejde med HR
Formidle og kommunikere i et let, kort og præcist sprog – skriftlig som mundtligt
Deltage i træning og undervisning af vores medarbejdere - Tscherning Akademiet
Bidrage til hjemmeside, intranet samt øvrigt kommunikativt materiale
Tværorganisatoriske projekter
Din profil:
Du har en relevant uddannelse (også gerne projektledelse) og dokumenteret erhvervserfaring indenfor
kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø om muligt HR – gerne fra byggebranchen. Du er solid bruger af officepakken og har kendskab til sharepoint og project manager. Du er vant til at arbejde med lovgivning,
overenskomster, certificeringer og offentligt myndigheder i den forbindelse.
Du er imødekommende, synlig, opsøgende, systematisk og udadvendt i din adfærd. Du tænker
forretningsorienteret og tværorganisatorisk og kan omsætte teori og lovgivning til praktisk anvendelse
herunder i et let forståeligt sprog. Du er vant til at kommunikere i øjenhøjde på alle niveauer – skriftligt som
mundtligt internt som eksternt. Du er operationel og resultatorienteret. Du ser muligheder i stedet for
begrænsninger.
Du arbejder selvstændigt, men er udpræget holdspiller og har øje for dine kollegers fagområder og de
snitflader som har indflydelse på dit arbejde. Du kan lide at formidle de gode historier og kan synliggøre
værdiskabelsen i organisationen.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel og selv sætte dit præg
på jobbet, virksomheden og din egen udvikling. Samtidig får du gode og engagerede kollegaer, der alle
løfter i flok.
Finder du ovennævnte som noget for dig, så vil vi rigtig gerne modtage din ansøgning, cv samt relevant
kursusliste hurtigst muligt og senest den 30. oktober 2013. Send til [email protected] , mrk. ”KMA/HR
medarbejder. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker yderligere oplysning er du velkommen kontakte
udviklings- og kommunikationschef Helle Ditlefsen mobil tlf. +45 53 36 61 00 eller på mail:
[email protected]
Du kan læse mere om Tscherning på www.tscherning.dk.
Firmabeskrivelse:
Tscherning A/S løser større og mindre opgaver i Danmark indenfor nedrivning, miljøsanering, jord-,
kloak- og betonarbejde, belægninger, forurenet jord, gårdsaneringer, byggeplads service,
maskinudlejnin, samt byggestyring.
Tscherning A/S møder altid sine kunder i øjenhøjde og har altid kunden i fokus.
Der leveres arbejde af høj kvalitet udført af veluddannede og engagerede
medarbejdere under hensyntagen til kvalitet, sikkerhed, miljø og
arbejdsmiljø. Vi er certificeret i DS/OHSAS 18001: 2008, ISO 14001:2004,
ISO 9001:2008
Virksomheden har i dag 205 ansatte.