1. No category

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Årsberetning 2014
ÅRSBERETNING 2014
1
Indhold
3 Forord
4 Medarbejdere på KMA
5 Produktion
6 Tiltrædelse af klinikchef
7 Fusion med Infektionshygiejnisk Enhed
8 Fra papirrekvisitioner til elektronisk rekvirering af mikrobiologiske prøver
9 Samling af rutine-laboratorierne på 9301
10 Første fund af CGD med ny metode – flowcytometrisk DHR-test som
erstatning for NBT-testen
13 MAVARECA Malaria vaccine research and capacity building in Ghana 14 Professorat i biofilm og kroniske infektioner
15 Konklusion på 2-årigt forskningsprojekt i flåtbårne sygdomme
16 Kortlægning af bakteriers genomer
18 Rigshospitalets Symposium for Bioanalytikere og Laboranter
20 Interventioner mod epidemisk og endemisk forekomst af
hospitalserhvervede infektioner
22 Fokus og forenkling ved håndtering af isolerede patienter på
Rigshospitalet 23 Nye introduktionsstillinger i infektionshygiejne
24 Nye analyser i viruslaboratoriet, Norovirus RNA PCR, Rotavirus RNA
PCR, HHV-6 A/B og HHV7, Adenovirus kvantitativ PCR i fæces
25
Nyt udstyr giver hurtige prøvesvar
27 Ny analyse i parasitlaboratoriet, PCR undersøgelse for
Pneumocystis jirovecii
28 Mikronyt søsættes
29 Intern kommunikation og videndeling
31 Videnskabelige publikationer
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Årsberetning 2014
Ansvarlig for indhold: Klinikchef Niels Frimodt-Møller og
ledende bioanalytiker Annette Dreyer
Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Sashia Liv Jensen
Layout: Eckardt ApS
Udgivet juni 2015
2
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
ÅRSBERETNING 2014
1
Forord
V/ Niels Frimodt-Møller, klinikchef, overlæge &
professor & Annette Dreyer, ledende bioanalytiker
Året 2014 indebar en række store
forandringer på Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling (KMA) på Rigshospitalet (RH).
Tidligere klinikchef og overlæge, Michael Tvede, gik på
pension 1. februar 2014. Stillingen blev i maj 2014 besat
af undertegnede, Niels Frimodt-Møller. Niels har tidligere
været afdelingschef på Bispebjerg Hospital, KMA og på
Statens Serum Institut (SSI), KMA. I 2011 flyttede Niels fra
SSI, KMA til Hvidovre Hospital, KMA, hvor han bl.a. var afdelingens mikrobiologiske konsulent på Glostrup Hospital. Det passer derfor fint i forhold til fusionen Glostrup/
Rigshospitalet, hvor vores afdeling med denne fusion
kommer til at overtage en del mikrobiologiske prøver
fra Hvidovre Hospital, KMA. Andre veje er mødtes på RH
KMA, idet Annette og Niels kender hinanden fra tidligere
ansættelser i Lyngby, på Herlev Hospital samt SSI.
Rigshospitalets KMA er en veldrevet afdeling med
dygtige og dedikerede medarbejdere, et bredt analyserepertoire og en stor forskningsaktivitet med samarbejdspartnere fra mange dele af verden. Som ledelse er
vores fokus fortsat at videreudvikle samarbejdet med
og serviceringen af de kliniske afdelinger. Vi har i 2014
arbejdet målrettet på at udvikle hurtigdiagnostik, der
både er rettet mod hurtigere infektionsdiagnostik samt
screening for isolationskrævende mikroorganismer. På
virussiden har nyindkøbt udstyr forbedret vores muligheder for hurtigere diagnostik.
2
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
For at øge fokus på sygehushygiejnen blev Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) og KMA fusioneret i oktober bl.a. med
det formål at øge muligheden for hurtigere at detektere
og intervenere ved isolationskrævende mikroorganismer.
Fusionen har også været til stor glæde for personalet, som
med en tættere kontakt i det daglige arbejde har fået bedre muligheder for sparring i faglige spørgsmål.
I året, der er gået, er der gennemført udvikling inden for
diagnostik og behandling. Der er implementeret højt
specialiseret apparatur, og der er pågået en udvikling
af elektroniske systemer til at understøtte dokumentationskrav og give mulighed for at søge data til gavn for
optimering af laboratoriedrift, behandlingsmuligheder og
forskning. For at personalet har de kompetencer, der skal
til for at drive de nævnte områder, kræver det deltagelse i kongresser, fokuserede kurser, efteruddannelse og
ikke mindst engagement i det daglige arbejde på mange
fronter. Ud over afdelingens forpligtelser på uddannelsesområdet for både læger og bioanalytikere, udvikles kompetencerne også gennem en ihærdig forskningsindsats fra
flere faggrupper, som det også ses af årsrapporten.
Arbejdet på KMA ville ikke fungere uden det gode samarbejde med Diagnostisk Center, både centerets administrative personale og de øvrige laboratoriespecialer, samt
med de kliniske afdelinger. Vi er afhængige af både disses
velvilje og deres konstruktive kritik. Vi takker for det gode
samarbejde i 2014 og glæder os til at fortsætte det i 2015.
ÅRSBERETNING 2014
3
Medarbejdere på KMA
Klinikledelsen
Bioanalytikere
Niels Frimodt-Møller. Klinikchef, overlæge, professor
Annette Dreyer. Ledende bioanalytiker
Alà Nassereddin
Alisa Bosnjakovic (laborant)
Anders Hein Hansen
Anna Marie Aastrup
Anne Frederiksen
Anne Ishøy
Anne Manley Skov
Annette Gregersen
Birgit Jørgensen
Bjørn Aaberg Westh
Camilla Seerup
Camilla Thranow
Charlotte Hansen
Danilo Fobian Kalezic
David Sekunda
Diana Møenbo
Grethe Gomme
Helle Nordbjerg Andersen
Jane Skou Christensen
Katja Bloksted
Lars Jackie Christophersen
Lena Nørregaard
Lisbeth Kanstrup
Marlene Høg
Maria Louise D. Kristensen
Maryam Kaviani
Mia Kühl Laursen
Pia Poss
Sandra Louise Bager
Sara Nour Mohammadi
Sara Thorhauge Christensen
Sarah Buur Bendixen
Sirin Soyler
Sonja Lekovic
Stine Steen Mahler
Sysser Høj Andersen
Søren Skov Frederiksen
Thomas Nørskov Thomsen
Tina Wassermann
Ulla Christensen
Ulla Johansen
Læger
Bao Thuy Ngoc Cao. Reservelæge
Christian Lerche. Reservelæge
Christina Nielsen. Reservelæge
Christine Andersen, reservelæge
Cigdem Altuntas Gül. Reservelæge
Claus Bohn Christiansen. Afdelingslæge, virologi
Claus Moser. Afdelingslæge
Helle Krogh Johansen. Overlæge
Kim Thomsen. Reservelæge
Jørgen Kurtzhals. Overlæge, professor
Niels Høiby. Overlæge, professor
Pernille Almind. Reservelæge
Maria Pals Bendixen. Reservelæge
Laboratorieledere, forskere og
akademiske medarbejdere
Anne-marie Blok Hellesøe. Akademisk medarbejder,
hygiejnen
Arsalan Kharazmi. Laboratorieleder
Brian Della Valle. Forsker
Casper Hempel. Forsker
Hannah Trøstrup. Forsker
Hengzhuang Wang. Forsker
Hong Wu. Forsker
Kim Thomsen. Forsker
Lin Zhai. Forsker
Maria Schei Haugan. Forsker
Karen Leth Nielsen, forsker.
Nabi Mousavi. Forsker
Nikolai Kirkby. Laboratorieleder, virologi
Peter Østrup Jensen. Laboratorieleder, fagocyt
Rasmus Lykke Marvig. Forsker
Thomas Bjarnsholt. Laboratorieleder, professor
Tove Frandsen. Akademisk medarbejder, hygiejnen
Sygeplejersker
Ann Filippa Madsen. Hygiejnesygeplejerske
Lisbeth Kyndi Bergen. Koordinerende hygiejnesygeplejerske
Sussie Mathiesen. Hygiejnesygeplejerske
Mette Brogaard Vincents. Sygeplejerske
Afdelingsbioanalytikere
Jeanette Jakobsen Underbjerg. Viruslab.
Maria Björnsdottir, Faglig afdelingsbioanalytiker,
bakteriologisk rutine
Vibeke Herner Clausen. Personaleansvarlig
afdelingsbioanalytiker, bakteriologisk rutine
Bioanalytikerundervisere
Christine Dao Pedersen
Mette Jørgensen
4
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Kommunikation, administration og
hospitalsmedhjælp
Anne Borup. PA for Niels Frimodt-Møller
Dennis Kent Jønsson. Laboratoriebetjent
Lisette Bertelsen. Hospitalsmedhjælper
Mads Fjeldbo Klavsen. Studentermedhjælp, IT
Mette Pedersen. Sekretær
Sashia Liv Jensen. Kommunikationsmedarbejder,
sekretariatskoordinator
Tina Rathmann. Sekretær for Niels Høiby
Produktion
Analyser i alt
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2009
2010
2011
Oversigt over afdelingens produktion gennem de sidste seks år som
antal udførte analyser pr. år. Oversigten indeholder følgende områder:
Bakteriologi, virologi, parasitologi og hospitalshygiejne.
2012
2013
2014
ÅRSBERETNING 2014
5
Tiltrædelse af klinikchef
Fusion med
Infektionshygiejnisk
Enhed
V/ Niels Frimodt-Møller, klinikchef og
Annette Dreyer, ledende bioanalytiker
V/ Annette Dreyer, ledende bioanalytiker
Efter en meget turbulent periode fra
sensommeren 2012 til maj 2014 med
skiftende klinikchefer glæder jeg mig over
ansættelsen af vores nuværende klinikchef,
professor dr. med. Niels Frimodt-Møller.
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og
Infektionshygiejnisk Enhed blev den
1. oktober 2014 sammenlagt til én
fælles afdeling med klinikchef Niels
Frimodt-Møller i spidsen.
Ny organisering
Niels og jeg har som tidligere nævnt arbejdet sammen
for en del år siden. Dette betød, at vi meget hurtigt fik
etableret et godt samarbejde, som er det vigtigste fundament for en klinikledelse i en travl hverdag med store
faglige og økonomiske udfordringer. Jeg ser frem til de
næste mange år, hvor vi forhåbentlig i vores samarbejde
kan være med til at gøre en fantastisk dygtig og dejlig
afdeling endnu bedre.
Et af hovedformålene ved sammenlægningen af de to
afdelinger er at sikre en ensrettet rådgivning i hygiejne,
og hvordan vi forebygger hospitalsinfektioner på Rigshospitalet, hvilket har været et ønske fra de kliniske afdelinger på Rigshospitalet. Sammenlægningen sikrer entydige
arbejdsgange og giver samtidig afdelingen en styrkelse af
fagligheden og mulighed for udvikling på det infektionshygiejniske område.
Overlæge Leif Percival Andersen, der tidligere var leder
af Infektionshygiejnisk Enhed, fortsætter som overlæge
på KMA og som leder af hygiejnelaboratoriet bl.a. med
typning af multiresistente bakterier.
Infektionshygiejne vil fremover være en stabsfunktion på
KMA og ledes af klinikchef Niels Frimodt-Møller. Stabsfunktionen omfatter tre hygiejnesygeplejersker og en
sygeplejerske i introduktionsstilling.
Sammenlægningen blev fejret med en reception d. 1. oktober,
hvor alle ansatte fra begge enheder fik mulighed for at lære
hinanden bedre at kende og fejre sammenlægningen.
ÅR
GODT NYT
nd
A går nu hå
IHE og KM givning
srettet råd
Ren?
i hånd
› en
arbejdsgange
› entydige
lighed
› styrket fag
Velkomstreception for Niels Frimodt-Møller
og tale ved centerdirektør Bettina Lundgren
robiologisk
Klinisk Mik
Afdeling
I forbindelse med fusionen sendte vi
et nytårskort til alle klinikker på RH for
dels at gøre opmærksom på, at vi nu
går hånd i hånd og dels at minde
klinikkerne om, hvor hygiejnesygeplejerskerne kan findes.
Præsentation af Infektionshygiejnisk
Enhed til personalemøde
6
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
ÅRSBERETNING 2014
7
Samling af rutinelaboratorierne på
9301
Fra papirrekvisitioner til
elektronisk rekvirering af
mikrobiologiske prøver
V/ David Sekunda, bioanalytiker &
Annette Dreyer, ledende bioanalytiker
V/ Sashia Liv Jensen,
kommunikationsmedarbejder
Præsentation af eMikro til forbipasserende
i forhallen ved kantinen.
I 2014 hoppede KMA med på den digitale
bølge og afskaffede papirrekvisitionerne
til fordel for elektronisk rekvirering.
Udvikling og implementering af det
elektroniske rekvireringssystem har
været længe undervejs, da det har været
en stor udfordring at få systemmæssige
forhindringer og faglige problematikker
ved afdelingens store analyserepertoire
til at gå op i en højere enhed. Derudover
skulle de forskellige behov på hospitalets
mange klinikker også tænkes ind i
systemudviklingen - for ikke at tale om
generel brugervenlighed i systemet. Alt
dette har laboratorieleder Nikolai Kirkby
og bioanalytiker Sarah Buur Bendixen lagt
et stort arbejde i at udvikle og gennemføre.
laboratorier, herunder udarbejdelse af manualer til prøvemodtagelsen og nytænkning af arbejdsgange. Denne
opgave har bioanalytiker Anders Hein Hansen nu overtaget efter Sarah er gået på barsel.
Nikolai har været projektleder på udviklingen af eMikro.
Han har stået for udviklingen af systemet fra start til slut,
omhandlende såvel indtænkning af alle de forskellige
afdelingers behov som den tekniske udførsel i samarbejde med systemudbyder.
Denne sætning har stået på plakater, postkort, t-shirts,
flyers, mødeindkaldelser, breve og et utal af mails –
netop med håbet om at den nye rekvireringsmåde lynhurtigt ville printe sig fast i bevidstheden hos alle vores
rekvirenter på hele Riget.
Sarah har haft ansvaret for at udarbejde og registrere
afdelingens store analyserepertoire i systemet og sørge
for en logisk og brugervenlig opbygning. Derudover har
hun været primus motor for implementeringen i KMAs
Midt i alle disse udfordringer har der heldigvis været
stor opbakning fra hele KMA. Alle har vidst, at når først
systemet var implementeret, vil det give et bedre arbejdsflow og ikke mindst øge patientsikkerheden.
8
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Da systemet var udviklet og klar til brug, var opgaven
dernæst at få hele Rigshospitalet til at lære endnu et nyt
system at kende og inkorporere det i en travl hverdag.
Min opgave som kommunikationsansvarlig har derfor
været at udvikle kampagnemateriale for at skabe opmærksomhed om det nye system samt informationsmateriale til vejledning i brugen af det. Derudover har
jeg stået for korrespondancen mellem de forskellige klinikker og KMA mhp. opfølgning på lokale udfordringer.
eMikro - elektronisk rekvirering af
mikrobiologiske prøver
Den mest berørte afdeling har været prøvemodtagelsen, som lynhurtigt har taget nye procedurer til sig mht.
registreringer og ændringer af elektronisk rekvirerede
prøver. Derudover har laboratorierne skulle vænne sig
til stort set at være blevet papirløse. Nu findes prøveinformationerne kun på skærmen, og det har også krævet
nye rutiner.
Implementeringen har involveret besøg på en del klinikker og masser af dialog og vejledning med det sigte, at
klinikkernes forskellige arbejdsgange skulle indtænkes, så
systemet blev så nemt som muligt for alle.
Efter nu fem måneder bliver ca. 87 % af de prøver, der på
nuværende tidspunkt kan bestilles i eMikro, også bestilt i
eMikro. Implementeringen af eMikro er dog ikke nogen
færdig proces, bl.a. fordi eMikro på sigt skal tilpasses
Sundhedsplatformen.
Hurtigere prøvetransport, fleksibilitet
og mere faglig sparring. Det er nogle af
gevinsterne ved den sammenlægning
af rutinelaboratorier, KMA har arbejdet
hårdt på siden november 2013. Det
har været et udfordrende puslespil
at få arbejdsprocesser og flytning
af apparatur og udstyr til at spille
sammen, men det store engagement
fra alle på KMA har gjort en umiddelbar
svær opgave meget overkommelig.
31. januar 2014 blev sammenlægningen gennemført. Vores laboratorier for de bakteriologiske rutineprøver på afsnit 7602 blev flyttet til afsnit 9301.
Da afsnit 9301 ligger mere centralt i forhold til
vores primære rekvirenter, Rigshospitalets klinikker,
betyder denne flytning hurtigere prøvetransport og
derfor hurtigere behandling af prøverne.
En stor del af bioanalytikergruppen er nu blevet
samlet. Denne personalegruppe ser derfor mere til
hinanden i løbet af dagen og har mulighed for at
være mere fleksible og træde til, hvor der er brug
for hjælp. Samtidig giver det en bedre fornemmelse
af, hvad der foregår på afdelingen ift. nye analyser,
procedurer og apparatur. Fagligheden er blevet
samlet på ét sted, hvilket giver en bedre mulighed
for sparring, hvis der opstår tvivl, eller hvis man vil
lære noget nyt.
Den største forhindring ved sammenlægningen har
været at sikre, at alle rutineprøver blev analyseret
uden store forsinkelser under flytteprocessen. Det
krævede koordinering af, hvor personalet skulle
være de forskellige dage, og hvornår det pågældende udstyr skulle med over til afsnit 9301 - men
det lykkedes!
ÅRSBERETNING 2014
9
Første fund af CGD med ny
metode – flowcytometrisk
DHR-test som erstatning for
NBT-testen
Humane fagocytter med grønt
signal for brintoverilte udvikling
ved optagelse af bakterier
V/ Peter Østrup, forskningsleder i Fagocytlaboratoriet
Kronisk granulomatøs sygdom (CGD)
er en primær immundefekt, der første
gang blev beskrevet i 1957 som en fatal
sygdom karakteriseret ved recidiverende
infektioner. Det blev opdaget i 1967,
at den underliggende cellulære årsag
til CGD involverede defekt leukocyt
oxidase aktivitet. Defekten blev i løbet
af 1970’erne identificeret til at stamme
fra dysfunktionel NADPH oxidase, der
katalyserer det ”respiratoriske burst”, hvor
molekylært oxygen reduceres til reaktive
oxygenarter med antimikrobiel aktivitet.
Den genetiske basis for de 4 hovedtyper
af CGD blev opklaret i løbet af 1980’erne,
mens den hidtil mest sjældne subtype først
blev beskrevet for nylig.
DHR-test
Da symptomerne for CGD overlapper med andre sygdomme, er det vanskeligt at stille diagnosen uden en
undersøgelse af leukocytternes NADPH oxidase. Oprindeligt blev screening for CGD foretaget på blodprøver
med NBT-test, hvor NADPH oxidase aktivitet giver sig til
kende ved udfældning af formazan-korn, der vurderes
10
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
visuelt ved mikroskopi. Aktuelt anbefales at screene for
CGD med flowcytometrisk DHR-test, der kan estimere
frekvensen af afficerede leukocytter samt intensiteten
af residualaktiviteten af NADPH oxidasen. Residualaktiviteten har fået særlig opmærksomhed, da prognosen
er dårligere hos CGD patienter med lav residualaktivitet
end hos CGD patienter med høj residualaktivitet. Derfor
har Fagocytlaboratoriet implementeret flowcytometrisk
DHR-test som erstatning for NBT-testen, og i 2014 påviste metoden CGD hos en patient.
Baseret på NBT-testen er incidensen af CGD patienter i
Danmark nyligt anslået til 1/200.000. Imidlertid er incidensen 60 % højere i Storbritannien, hvilket tyder på, at der i
Danmark findes uopdagede CGD patienter. Med tanke på
de store fordele, der kan opnås ved korrekt behandling
baseret på diagnose af CGD, er det derfor stærkt ønskeligt
at screene flere patienter, hvor der kan være mistanke om
CGD. Desuden øges evidensen til stadighed for, at CGD
patienter med meget alvorlige symptomer har gavn af
hæmatopoetisk stamcelle transplantation (HSCT), samt at
udvælgelsen af disse patienter kan styrkes ved at inddrage
residualaktiviteten af NADPH oxidasen bestemt med flowcytometrisk DHR-test. Endvidere anbefales flowcytometrisk DHR-test til monitering af frekvensen af fungerende
leukocytter ved HSCT hos CGD patienter.
ÅRSBERETNING 2014
11
MAVARECA Malaria vaccine
research and capacity
building in Ghana
V/ Jørgen Kurtzhals, overlæge og professor
KMA har siden begyndelsen i 1991 været
en vigtig del af Center for Medicinsk
Parasitologi (CMP), som fra en spæd
begyndelse er vokset til et af Europas
allerstørste malariaforskningscentre,
og som har patenter på flere lovende
malariavacciner. Ud over store
videnskabelige landvindinger har CMP
fra starten også været dybt engageret
i uddannelse og kapacitetsopbygning
af universiteter og forskningsgrupper i
Afrika og Asien.
Udvikling af nye og bedre
laboratorieanalyser
Forskning i hvorfor malaria er så farlig,
som den er
Samlet forventer vi, at projektet vil føre til vigtige forskningsresultater vedrørende malaria vaccineudvikling og
patogenese og til markant kapacitetsopbygning, både
vha. uddannelse og udbygning af laboratoriekapacitet.
Læs mere om CMP på cmp.ku.dk, om PATHOGENESIS
på cmp.ku.dk/research/teampathogenesis og om MAVARECA på mavareca.cmp.ku.dk
Et af CMPs forskningsteams, ’PATHOGENESIS’ har til huse
på KMA afsnit 7602. Vores vigtigste fokus er undersøgelse
af de mekanismer, som gør malaria så farlig, som den er.
Det gør vi både i eksperimentelle modeller og ved undersøgelse af patienter med malaria. Vores patienter finder vi
især i Ghana, hvor vi siden 1994 har haft et tæt samarbejde
med Noguchi Memorial Institute for Medical Research og
Korle-bu Teaching Hospital, begge i hovedstaden Accra.
I de sidste to år har vi sammen med Noguchi arbejdet på
at udvikle et nyt feltområde i den lille by Hohoe i Volta
Region i det østlige Ghana. Her er vi samtidig med til at
styrke et nystartet universitet i regionens hovedby, Ho.
Vores arbejde omfatter undersøgelse af hundredevis af
børn, som kommer til distriktshospitalet i Hohoe, et hospital med kun én læge til alle patienterne. Når vores PhD
studerende, Filip Castberg, kommer for at indrullere patienter i sit malariastudie, betyder det derfor en fordobling
af den lægelige bemanding på hospitalet. Samtidig sikrer
vi, at sygeplejersker og medicinske assistenter på hospitalet får videreuddannelse i optimal behandling af patienterne, og Filip er blevet et kendt og skattet ansigt i Hohoe.
12
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
På laboratorieområdet har vi udvidet og kvalitetsforbedret de analyser, som kan udføres på blodprøver, urin
og afføring fra patienterne, og i 2015 håber vi for første
gang at kunne tilbyde bloddyrkninger – i hvert fald til
projektpatienterne. Patientprøverne bliver – foruden til
rutineundersøgelser – brugt til en række forskningsformål. Ud over Filips eget PhD-studie, som drejer sig om
samspillet mellem jernmangel og malaria, indgår fire
ghanesiske PhD-studier i projektet. Et af disse udføres af
William Vanderpuije, som af og til vil gæste KMA for at
lave avanceret laboratoriearbejde.
Filip Castberg, Ph.D. på projektet
ÅRSBERETNING 2014
13
Professorat i biofilm og
kroniske infektioner
Konklusion på 2-årigt
forskningsprojekt i flåtbårne
sygdomme
V/ Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge
Thomas Bjarnsholt
For 1-10 % af patienterne er implantatet dog for stor en
udfordring for kroppen. Den kunstige overflade tiltrækker
bakterier, som samler sig som tætte klumper i vævet eller
på overfladen af materialet – de såkaldte biofilm.
Thomas’ forskning fokuserer primært på disse biofilm.
Når bakterierne klumper sig sammen i biofilm, bliver de
modstandsdygtige over for antibiotika og immunforsvaret.
Sociale og fysiske mén og omkostningstunge operationer
og kontroller i sundhedsvæsnet resten af livet bliver konsekvensen for mange patienter med implantater. ”Derfor
bliver vi nødt til at opnå mere viden om bakterier og forske intenst i, hvordan de kan slås ihjel og optimalt forebygge kroniske infektioner”, lyder det fra Thomas.
Thomas har arbejdet med kroniske infektioner de sidste
8 år og har skabt ny viden for at forbedre diagnosticering og behandling af kronisk inficerede patienter,
særligt med fokus på betydningen af biofilm
​​
i kronisk
infektion.
V/ Sashia Liv Jensen, kommunikationsmedarbejder
& Thomas Bjarnsholt, dr.med., professor
2014 var året, hvor Thomas Bjarnsholt
blev udnævnt til professor ved Institut for
International Sundhed, Immunologi og
Mikrobiologi på Københavns Universitet,
SUND. Professorudnævnelsen blev givet
på baggrund af hans doktordisputats
”The role of bacterial biofilms in chronic
infections”.
Kroniske infektioner er et voksende problem. Flere
overlever akutte infektioner, flere bliver ældre, og flere
får livsstilsygdomme, som skaber ubalance i kroppen. I
takt med at den lægevidenskabelige teknologi er blevet meget bedre, får et større antal patienter opereret
fremmedlegemer ind i kroppen, såsom implantater og
vævsfyldere.
14
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Som den første har Thomas identificeret og visualiseret
bakterielle biofilm i kroniske sår og kroniske mellemøreinfektioner, i infektioner forårsaget af permanente
vævfyldere samt hos patienter med cystisk fibrose. Han
har også undersøgt den bakterielle adfærd i dyreforsøg
og laboratoriemodeller med henblik på at belyse biofilms rolle i kroniske infektioner. Især har han udviklet
dyremodeller for implantat og vævfylder-relaterede
biofilminfektioner. Implantatmodellen har givet den
første visualisering af den dynamik, der opstår i samspillet mellem bakterielle biofilm og immunsystemet, et
samspil der ellers kun er blevet beskrevet in vitro.
På baggrund af sin forskning har Thomas derudover udviklet det første online kursus omkring biofilm og kroniske infektioner samt er ved at udvikle det første Coursera
gratiskursus om bakterier og infektioner.
R
www.biofilmcourse.ku.dk
https://www.coursera.org/course/bacteria
Ingen kur mod TBE
KMA analyserer patienter for borreliainfektioner, som er
den mest almindelige flåtinfektion i Danmark, og kan
behandles med antibiotika.
Der findes ingen effektiv kur mod TBE-infektion, men der
findes en vaccine, som oftest kun tilbydes danskere, der
forventes at være i risiko for at blive bidt af virus-bærende flåter.
KMA har siden 2012 været del af et
Øresund-Skagerak-Kattegat-projekt (ØKS)
som har forsket i flåtinfektioner mhp. at
udvikle fælles-nordiske retningslinjer for
rapportering, registrering og behandling
af flåtbårne sygdomme som borrelia og
centraleuropæisk hjernebetændelse, også
benævnt Tick-borne encephalit (TBE).
Projektet er delvist finansieret af EU
– et Interreg IV –projekt.
Det anslås, at der hvert år er 40.000 sygdomstilfælde
efter flåtbid i ØKS-landene. Flåtbårne sygdomme er
et voksende problem, og dette projekt blev sat i gang,
fordi de eksisterende programmer for at diagnosticere,
behandle og forebygge infektioner efter flåtbid var ufuldstændige og meget forskellige ØKS-landene imellem.
Hvad er der blevet gjort, og hvad er der
kommet ud af det
Der er blevet arbejdet på at sikre en systematisk og koordineret indsats i Norden for dels at få kendskab til udbredelsen
og dels at optimere metoder til diagnostik og forebyggelse.
Diagnostik
Der har derfor været rundsendt prøver med TBE-virus
RNA for at se, hvor gode de deltagende laboratorier var
til at påvise TBE-virus med deres rutinemetoder. I forhold
til borrelia, har man startet en indsamling af velkarakteriserede prøver. Det er planen, at disse prøver skal sendes
rundt til alle laboratorier i regionen for at finde ud af,
hvordan de anvendte analyser fungerer i praksis.
Udbredelsen
I Danmark oplever vi fortsat kun et par hundrede alvorlige tilfælde af borrelia årligt og meget sjældent TBE-infektioner. Den geografiske spredning af f.eks. TBE er dog
en realitet og en alvorlig udvikling. Trækfugle og klimaforandringer kan være en del af forklaringen, men det er
endnu ikke afklaret.
Tidligere har vi kun set tilfælde af TBE-infektioner på Bornholm, men for få år siden har der også været enkelte tilfælde i Nordsjælland, hvorfor udbredelsen af TBE frygtes.
I Norge og Sverige har indsamlingen af flåter vist, at
TBE-virus spreder sig vestpå, men at der er små variationer i de TBE-virus, der påvises. I Danmark har man ikke
påvist TBE-virus i nye områder, og der har været meget
få nye tilfælde af TBE i projektperioden.
EU har i 2013 besluttet, at TBE skal være en anmeldelsespligtig sygdom. Det betyder, at man fremadrettet
nemmere vil kunne få information om forekomsten af
TBE-infektion - dermed også i ØKS regionen.
ÅRSBERETNING 2014
15
Kortlægning af bakteriers
genomer
Fakta
R
Hvert år fødes 12-15 børn med cystisk fibrose i
Danmark, og i dag lever omkring 450 patienter
med sygdommen. Cystisk fibrose er den hyppigste
arvelige, ikke-dominante sygdom i Vesteuropa, og
ikke færre end 150.000 danskere, eller tre procent af
befolkningen, bærer arveanlægget.
R
Uden behandling vil de fleste patienter med cystisk
fibrose dø inden for de første leveår, og selvom
patienterne i dag kan leve 45 år eller mere med
sygdommen pga. fremskridt inden for både diagnostik og behandling med bl.a. antibiotika, lider de
stadigt under alvorlige følgesygdomme.
R
Cystisk fibrose er kendetegnet ved, at kirtelfunktionerne i flere organer forstyrres, herunder lungerne.
Sygdommen betyder bl.a., at der i luftvejene udskilles et unormalt sejt slim, og dermed får patienterne
typisk kroniske bakterielle infektioner i luftvejene.
R
Antibiotikaresistente bakterier er et udbredt problem
i behandlingen.
V/ Rasmus Lykke Marvig, post.doc & Helle Krogh Johansen, overlæge
Vi har forsket i, hvordan bakterier tilpasser
deres arvemasse til at leve i cystisk
fibrose patienters lunger og udvikler
modstandsdygtighed over for antibiotika.
Opdagelserne tilfører ny viden til kampen
mod antibiotikaresistens, og er netop
publiceret i Nature Genetics.
vigtige for bakterierne at få ændret for at kunne overleve i patienten. En stor del af de særligt vigtige områder
havde med antibiotikaresistens at gøre. Bakterierne ændrer deres arvemasse således, at de bliver modstandsdygtige overfor de antibiotika, som lægerne behandler
patienterne med for at udrydde bakterien.
om ændringer i bakteriernes arvemasse nyttig i bestræbelserne på at udvikle fremtidens behandlingsstrategier.
Herudover kan arbejdet resultere i en mere målrettet
antibiotikabehandling i stedet for den voldsomme og
bredspektrede behandling, som bruges i dag. Sejlivede stammer af bakterier tilpasser deres arvemasse
til livet i lungerne hos patienter med langvarige infektioner. Vi har kortlagt bakteriernes genomer for at finde
ud af, hvordan de ændrer arvemassen. Bakterierne, hvis
genomer vi har kortlagt, stammer fra Rigshospitalet,
hvor de er samlet over ti år. Bakterien hedder Pseudomonas aeruginosa, og prøverne stammer fra i alt 34
børn og unge med den arvelige sygdom cystisk fibrose.
Derudover fandt vi, at bakterierne ændrede deres arvemasse på mange områder, som havde med opbygningen
af deres overflade at gøre. Det kan være et tegn på, at
bakterierne forsøger at undgå at blive genkendt af patientens immunforsvar. Desuden viste det sig ud fra kortlægningen af bakteriernes arvemasse, at nogle af patienterne var inficerede med den samme bakteriestamme,
der således havde formået at smitte fra patient til patient.
Ny teknologi til kortlægning af
arvemateriale
Målrettet antibiotikakur
Resultater
Den tværgående analyse af de mange bakteriegenomer
viste, at der var 52 områder af genomet, som var særligt
16
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Modstandsdygtighed overfor antibiotika kan som bekendt medføre, at vi får problemer med at behandle
bakterieinfektioner i fremtiden. Dermed er denne viden
Holdet bag
R
Rasmus Lykke Marvig, post.doc,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling R
Helle Krogh Johansen, overlæge, dr.med.,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling R
Lea Mette Sommer, ph.d.-studerende, DTU R
Søren Molin, professor, DTU
Dette kan bl.a. gøres ved at udvikle tests for specifikke
genetiske markører i de sygdomsfremkaldende bakterier. Når det overhovedet er muligt at lave en fuld
kortlægning af arvematerialet fra godt 500 bakteriegenomer skyldes det, at teknologien har undergået
en rivende udvikling de sidste år. Særligt har det haft
betydning, at mens hastigheden for kortlægning af arvemasse er øget, så er prisen styrtdykket. For eksempel
kostede det tre milliarder dollars og tog hen mod ti år at
kortlægge det første humane genom i år 2000. I 2014
forventes det, at det samme kan gøres for 1000 dollars
og klares på en uges tid. ÅRSBERETNING 2014
17
Rigshospitalets Symposium
for Bioanalytikere og
Laboranter
Præsentation af en ny animationsfilm
om bioanalytikerfaget på
Rigshospitalet
V/ Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser
& Annette Dreyer, ledende bioanalytiker
For 14. gang i træk har Rigshospitalet
afholdt sit årlige Symposium for
Bioanalytikere og Laboranter. KMA
præsenterede tre posters samt en ny
animationsfilm om bioanalytikerfaget.
Hvad får vi ud af at deltage?
Afdelingen prioriterer aktiv deltagelse på bioanalytikersymposiet højt, da det er med til at udvikle fagligheden –
både for den enkelte bioanalytiker og for hele afdelingen.
Der bliver med dette sat fokus på faglige aktiviteter og
udviklingsprojekter i afdelingen, og bioanalytikeren kan
efterfølgende bruge sin poster eller præsentation til at
søge om deltagelse på ECCMID, den årlige europæiske
mikrobiologiske kongres, eller en anden relevant kongres.
Vi deltager med posters og gerne et fagligt foredrag. Tilblivelsen af disse aktiviteter sker såvel i arbejdstiden som i
fritiden, da der ikke er personaleressourcer til at frigøre tid
til dette arbejde sideløbende med den daglige aktivitet.
18
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
De tre posters
Sonja Lecovic deltog med en poster omhandlende Meliodiose forårsaget af Burkholderia pseudomallei.
Søren Skov Frederiksen deltog som nyuddannet bioanalytiker med en poster udarbejdet på baggrund af hans
bachelorprojekt omhandlende differentiering af typiske
fluconasol-sensitive og ikke-sensitive Candida-arter vha.
qPCR på BD Max.
Alá Nassereddins poster omhandlede viruslaboratoriets erfaringer med nyt PCR-udstyr til påvisning af
luftvejspatogener: Biofire Diagnostics Filmarray™ respiratory virus panel og Clart Pneumovir™ Microarray
Genomica. Denne test er nu indført på afdelingen.
Testtiden med det nye udstyr er helt nede på én time,
men udstyret analyserer kun én prøve ad gangen. Testen er indført som et supplement til den eksisterende
test som en del af det fokus, vi som afdeling har på
hurtigdiagnostik.
Mette Jørgensen præsenterede i samarbejde med
udviklingskonsulent Majbritt Kvist fra Diagnostisk
Center den nye animationsfilm ”Faget i bevægelse”.
Filmen er lavet i samarbejde med de forskellige
specialer, Diagnostisk center og Mark Film. Den
giver indblik i alle seks specialer inden for bioanalytikerfaget. Derved fornemmer man forskellene i de avancerede specialer - men også hvilke
opgaver og diagnostiske redskaber, der faktisk er
fælles, eksempelvis molekylærbiologiske teknikker,
kvalitetskontrol, hygiejne, etik og lignende. Udover
filmen på 15 minutter er der blevet produceret
en 2 min. teaser, som bl.a. bliver brugt på Åbent
Hus-dage for at reklamere for vores afdeling
blandt nye bioanalytikere fra professionshøjskolen
Metropol.
Filmen har været til stor gavn for specielt modul
1 studerende, der endnu ikke har så stor indsigt
i, hvad faget indebærer. Den er også med succes vist for det tværfaglige modul 5 studerende
med mange forskellige faggrupper, der ikke kender
til bioanalytikerfaget. Fællesnævnere som etik, uniformering, kvalitetskontrol m.m. har været vigtige
elementer af få med i filmen. Desuden har vi lagt
stor vægt på, at der også er humor i filmen, så den
er sjov at se. Vi har alle i undervisergruppen fået
positiv respons på filmen fra studerende og fra
kollegaer.
R
http://www.rigshospitalet.dk/menu/
JOB+OG+UDDANNELSE/Klinisk+undervisning/Bioanalytiker/
ÅRSBERETNING 2014
19
Interventioner mod
epidemisk og endemisk
forekomst af hospitalserhvervede infektioner
Figur 1. Antal patienter med multiresistente
K. pneumoniae i nefrologisk klinik.
V/ Leif Percival Andersen, overlæge
Epidemisk forekomst (udbrud)
Epidemiske udbrud forekommer regelmæssigt på Rigshospitalet med mange forskellige mikroorganismer. I
de senere år har vi set udbrud med meticillin-resistente
Staphylococcus aureus (MRSA), hæmolytiske streptokokker gr. B, carbapenem-resistente Acinetobacter baumanii, vancomycin-resistente Enterococcus faecium (VRE),
Clostridium difficile CD 027, norovirus mv.
Ved det typiske udbrud findes den pågældende mikroorganisme som et tilfældigt fund i en klinisk prøve. Patienten isoleres og personalet benytter værnemidler på stuen
og har god håndhygiejne. Ved surveillance screening af
medpatienter findes flere patienter med den pågældende
mikroorganisme. Alle mikroorganismerne bliver spa-typet
eller ribotypet for at sikre, at det er samme stamme, der
er spredt. Ofte findes 3-10 patienter med mikroorganismen, der sandsynligvis er spredt inden det første fund af
mikroorganismen. Efter at de infektionshygiejniske tiltag
iværksættes, ses ikke yderligere spredning af mikroorganismen (Andersen & Nielsen, DMJ 2015 in press).
Endemisk forekomst (persisterende
forekomst efter udbrud)
I nogle situationer vedbliver den epidemiske mikroorganisme med at forekomme hos patienter efter at det
egentlige udbrud er ophørt og er således blevet ende-
20
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
misk. Sådanne situationer har vi set med meticillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), carbapenem-resistente Acinetobacter baumanii, multiresistente Klebsiella
pneumoniae og multiresistente E. coli.
I 2010 og 2012 var der udbrud med carbapenem-resistente A. baumanii på Rigshospitalet. Ved helgenomsekventering af stammerne fandtes de fuldstændig identiske i de to udbrud, og den fandtes også hos få patienter i
2008 og 2011. Denne A. baumanii har således forekommet endemisk og givet anledning til to udbrud.
I 2006 var der et ud brud med multiresistente K. pneumoniae, som dominerede i nefrologisk klinik. Trods
ledelsens involvering, isolation af patienterne, brug af
værnemidler og fokus på håndhygiejne var der kun et
lille fald i hyppigheden. I januar 2013 blev der foretaget
en omfattende rengøring med klor kombineret med
Glosair rumdesinfektion hvilket fik antallet af patienter
med K. pneumoniae til at falde. Efter at der blev iværksat rengøring af toiletterne i alle dialyseafsnit tre gange
dagligt, heraf en gang desinficerende rengøring, faldt
hyppigheden af patienter med multiresistente K. pneumoniae yderligere til mellem 0 og 1 pr. måned (figur 1).
Efter disse interventioner er der ligeledes set et fald i antallet af patienter med multiresistente E. coli. Dette viser,
at rengøring har en væsentlig betydning for at reducere
spredning af endemiske mikroorganismer.
I sommeren 2011 var der et udbrud med MRSA spa type
t304 i neonatalklinikken, der involverede både børn, pårørende og personale. Dette udbrud forblev endemisk i
afdelingen til februar 2014 med fire epidemiske udbrud
i forløbet (Figur 2). Ikke alle udbrud blev erkendt, da
MRSA først blev fundet på et andet hospital hos mange
af børnene. I alt fandtes MRSA spa type t304 hos 15 børn
på Rigshospitalet, 14 børn der var overflyttet til andet
hospital og 6 personaler samt 8 personaler, men en del
blev podet hos egen læge, hvilket ikke er medtaget. I
8
7
6
5
4
3
2
1
0
det meste af forløbet blev det antaget at det endemiske
reservoir var fødegangen eller miljøet i neonatalklinikken.
Ved screening af personale på fødegangen fandtes ingen
MRSA og ved talrige miljøundersøgelser i neonatalklinikken fandtes heller ikke MRSA. Først i slutningen af 2013
blev fokus rettet mod personalet og alle personaler, der
havde eller havde haft MRSA, blev behandlet med klorhexidin sæbevask, næsesalve og antibiotika i starten af
2014. Siden er MRSA spa type t304 ikke set i neonatalklinikken.
Sta s at RH
Relatives
Children after RH
Children at RH
Figure 2. Number of new children, relatives and staffs
with MRSA t304 related to the neonatal department in
2011 to 2014.
ÅRSBERETNING 2014
21
Fokus og forenkling ved
håndtering af isolerede
patienter på Rigshospitalet
Nye introduktionsstillinger
i infektionshygiejne
V/ Ann Filippa Madsen, hygiejnesygeplejerske
V/ Lisbeth Kyndi Bergen, koordinerende hygiejnesygeplejerske
IHE har været tovholder i et projekt om
fokus og forenkling ved håndtering af
isolerede patienter på Rigshospitalet.
Forholdsregler for patienter i isolation
skal standardiseres for at lette arbejdet
for medarbejderne på Rigshospitalet samt
begrænse antallet af dage, hvor patienten
isoleres. Initiativet tager udgangspunkt
i faglig kvalitet, arbejdsgange og
omkostningsbevidsthed.
Projektets arbejdsgrupper har fokuseret på følgende
områder:
R
Indsamlet data på antallet af isolerede patienter
R
Ensrettede procedurer for isolation
R
Muligheder for hurtigere diagnostik og rådgivning
Der er identificeret fem regionale vejledninger, 30 tværgående RH-vejledninger samt 14 lokale vejledninger,
der alle omhandler isolation. Dette antal er reduceret til
17. Desuden skal isolationsrengøring standardiseres. En
implementeringsplan er under udarbejdelse og vejledninger mm. forventes implementeret på Rigshospitalet i
løbet af foråret 2015.
Som led i forebyggelsen af infektioner
hos patienter behandlet på hospitaler i
Region Hovedstaden har Komiteen for
Infektionskontrol og Hygiejne besluttet
at oprette introduktionsstillinger i
Infektionshygiejne for sygeplejersker
på regionens hospitaler som et 2-årigt
projekt. 5 sygeplejersker er blevet ansat i
projektstillinger af 1 års varighed i 20142015, og yderligere 5 sygeplejersker
forventes ansat i 2015-2016.
Optimering af det infektionshygiejniske
arbejde på klinikkerne
Formålet med stillingerne er at øge de generelle og specifikke kompetencer inden for det infektionshygiejniske
arbejde. Formålet er endvidere at kvalificere sygeplejersker til at deltage i arbejdet med at reducere de hospitalserhvervede infektioner hos patienter i Region Hovedstaden. Der sigtes også på at skabe et rekrutteringsgrundlag
for fremtidige stillinger som hygiejnesygeplejerske.
Sygeplejerskerne rekrutteres fra sekundær sundhedssektor og tilknyttes vejleder på de infektionshygiejniske
enheder på alle regionens hospitaler. Praktikken tager
udgangspunkt i hygiejnesygeplejerskernes funktionsområder: Det kliniske og forebyggende område, det
samarbejdende og koordinerende område og det pædagogiske og kvalitetsudviklende område. For at sikre at
sygeplejerskerne får indsigt i områder med høj infektionsrisiko planlægges studiebesøg i særlige specialer.
22
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Håndhygiejnekampagne uge 51
I forbindelse med implementeringen af nye
uniformer og ny vejledning for uniformering i
Region Hovedstaden udførte Infektionshygiejnisk
Enhed audit på i alt 151 afsnit på Rigshospitalet.
Auditeringen er foregået, mens uniformsskiftet
er pågået. Personalet i de afsnit, der har anvendt
den gamle uniform, er auditeret efter den gamle
uniformsvejledning.
Der blev auditeret på korrekt uniformering og
smykker på hænder og underarme. Der blev
endvidere registreret center, afsnit, afsnitstype
(ambulatorium, operationsgang og sengeafdeling) og personalekategori. Der blev auditeret på
over 1400 personer. Opgørelsens data viser, at
personalet er overvejende korrekt uniformeret
og har ingen brug af smykker på hænder og underarme. Den største afvigelse fra uniformsvejledningen var på operationsgangen, hvor 25 % af
de observerede på operationsstuer ikke bar fuld
barriere-uniform.
ÅRSBERETNING 2014
23
Nye analyser i
viruslaboratoriet
Norovirus RNA PCR, Rotavirus
RNA PCR, HHV-6 A/B og
HHV7, Adenovirus kvantitativ
PCR i fæces
Nyt udstyr
giver hurtige
prøvesvar
V/Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge
Alà Nassereddin ved det nye udstyr
V/Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge i virologi
Viruslaboratoriet har anskaffet nyt
udstyr, der muliggør hurtigt svar på
prøver for luftvejsvirus. Udstyret er
udviklet til at undersøge samtidigt
for en række luftvejspatogener i alle
typer luftvejsprøver. Instrumentet er
baseret på multiplex PCR og kan påvise
eventuelt tilstedeværende virus og
bakterier vha. microarray-princip.
Baggrund for hjemtagelse af HHV-6 A/B og
HHV7
Baggrund for hjemtagelse af Adenovirus
kvantitativ PCR i fæces
Flere patienter bliver i dag haplotransplanteret, en speciel
type knoglemarvstransplantation, der er ved at vinde
indpas. Som en del af behandlingen bliver patienterne
langvarigt immunsupprimeret, og det betyder at også
mere sjældne virus kan reaktivere og give anledning til
alvorlig sygdom. Tre af de nye analyser i viruslaboratoriet
er målrettet denne patientgruppe.
Der findes mere end 60 forskellige adenovirus i 7 undergrupper. Nogle typer findes i luftvejene, andre i blodbanen og atter andre i tarmkanalen. Hos haplotransplanterede patienter, specielt børn, kan adenovirus reaktiveres
og give anledning til hepatitis og multiorgansvigt.
Human herpesvirus HHV-6 og HHV-7 tilhører herpesvirusgruppen, som giver anledning til milde
primærinfektioner, der efterfølgende bliver kroniske.
HHV-6/7 kan reaktiveres hos immunsupprimerede patienter, specielt haplotransplanterede.
Patienterne undersøges hver uge de første måneder
efter transplantationen for at se, om HHV-6/7 er reaktiveret i blod. Ved reaktivering gives antiviral behandling,
og tilstedeværelsen af virus skal fortsat monitoreres i
blodprøver.
Det er vist, at det første sted, adenovirus kan detekteres,
er i fæces – og først senere kan det påvises i blodbanen.
Ved positivt resultat for adenovirus DNA startes antiviral
behandling, hvilket giver patienterne en større chance
for at overleve denne infektion. Vi har haft en patient, der
fik en meget alvorlig adenovirusinfektion – vi fik sendt
prøver til Tyskland for at finde ud af, hvilken undergruppe
der var tale om, og det blev til genogruppe C type 2 –
ikke en af de rigtig slemme typer. Patienten fik langvarig
antiviral behandling og er nu i bedring.
Baggrund for hjemtagelse af Norovirus RNA
PCR og Rotavirus RNA PCR
Norovirus og rotavirus giver anledning til gastroenteritis og kan forårsage udbrud på sygehuse. Det er derfor
vigtigt at kunne påvise den udløsende årsag til sådanne
udbrud hurtigt og sikkert.
24
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Med den nye PCR-test vil flere patienter blive fundet
positive, da analysen er mere følsom end de gamle antigentest. Virus vil også kunne påvises, når infektionen
er ved at klinge af, da det er velkendt, at virus hos immunsupprimerede patienter kan udskilles i mange måneder uden symptomer på gastroenteritis.
Nyreafdelingen fandt ud af med den nye Norovirus
PCR-analyse, at det eneste problem, de havde med deres patienter, var norovirus – der var ikke nogen patienter, der havde infektion med rotavirus eller adenovirus i
efteråret 2014. Det forventes, at Adenovirus DNA PCR vil
blive inkluderet i denne analysepakke på et senere tidspunkt.
Foruden de almindelige luftvejsvirus (Influenzavirus,
RSV, PIV, adenovirus, metapneumovirus, coronavirus,
rhinovirus, og enterovirus) kan testen også påvise
Bordetella pertussis, Chlamydia pneumoniae og Mycoplasma pneumoniae.
Til patienter med akut behov
Analysen bliver tilbudt udvalgte patienter efter aftale
med den vagthavende læge. Udstyret har en begrænset kapacitet, og bruges derfor kun ved akutte
patienter med behov for hurtigt svar.
Normalt tager det otte timer at lave de pågældende
analyser med den almindelige analysemetode. Den
analyse bliver kørt én gang ugentligt, og kan analysere mange patienters prøver på én gang. Testtiden
med det nye udstyr er helt nede på én time, men
udstyret analyserer kun én prøve ad gangen. Udstyret
skal opfattes som en ekstra service, da den ikke erstatter de almindelige analyser.
Afprøvning af udstyret
Udstyret er testet på rutineprøver, og der blev fundet
en 99 % overensstemmelse med de analysemetoder,
KMA allerede anvender. Resultaterne blev præsenteret af bioanalytiker Alá Nassereddin på et stort virologisk møde i Lyon efteråret 2013.
ÅRSBERETNING 2014
25
Ny analyse i
parasitlaboratoriet
PCR undersøgelse for
Pneumocystis jirovecii
V/ Jørgen Kurtzhals, overlæge og professor
Pneumocystis jirovecii er en særlig gruppe
gærlignende svampe, som har den egenskab, at de
lever i de yderste forgreninger af lungerne, de såkaldte
alveoler, og at de normalt er helt harmløse. De fleste
mennesker har pneumocyster i lungerne i kortere eller
længere perioder af deres liv, begyndende i det første
leveår. Vi har stort set ingen viden om den kliniske
betydning af disse symptomfri koloniseringer med
pneumocyster. Hos immunsupprimerede patienter kan
det til gengæld gå helt galt, og pneumocyster kan føre
til en meget alvorlig lungebetændelse, som er både svær
at diagnosticere og behandle. Denne lungebetændelse
kaldes Pneumocystis pneumoni eller PCP. PCP var
hyppig hos AIDS-patienter før der kom effektiv HIVbehandling, men er nu til dags især et problem for
transplantationspatienter og patienter i kemoterapi.
Desuden udvikler spædbørn i sjældne tilfælde PCP,
når de første gang koloniseres med pneumocyster.
Pneumocyster kan ikke dyrkes på nogen form
for medier, og vi mangler derfor en del viden
om pneumocysternes biologi og smitteveje.
Fluorescens mikroskopi af
Pneumocystis jirovecii i BAL
26
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Den bedste diagnostik (guld standard), der findes, er mikroskopi af skyllevæske fra lungernes yderste forgreninger, såkaldt bronkoalveolær lavage eller BAL. KMA har siden HIV-epidemiens start i midten af 1980’erne foretaget
denne undersøgelse, hvor vi opkoncentrerer skyllevæsken og farver pneumocysterne med et fluorescerende
farvestof før mikroskopi. Der er dog en del patienter, som
ikke tåler BAL, og for disse patienter er udviklet PCR-metode til DNA-påvisning. PCR-metoden er mere følsom
end mikroskopi og kan derfor udføres på almindeligt
opspyt og endda på mundskyllevæske, hvilket er en stor
lettelse for diagnostikken. Desværre er undersøgelsen lidt
for følsom, da den også påviser pneumocyster hos patienter, der ikke er syge af dem, men blot er koloniseret.
Årsag til at hjemtage denne analyse
PCR-undersøgelsen har tidligere været sendt til SSI, og
KMA har i efteråret 2014 hjemtaget analysen. De vigtigste grunde til at hjemtage analysen er: 1. at vi derved får direkte rådgivning af Rigshospitalets læger om
disse vanskeligt tolkbare resultater, 2. at vi kan sikre en
bedre overvågning af eventuelle PCP udbrud, hvilket
tidligere var vanskeliggjort af, at prøver blev sendt til
forskellige laboratorier. KMA og SSI har tidligere arbejdet sammen om udredning af tre PCP-udbrud blandt
nyre- og levertransplanterede patienter, og vi ser frem
til at få langt hurtigere responstid på den slags smitte
med hjemtagningen. Vi ser også frem til at bruge den
nye test i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling i et projekt, der skal afklare betydningen af den
symptomfri bærertilstand hos velbehandlede HIV-patienter. Mere om det i senere årsrapporter.
ÅRSBERETNING 2014
27
Intern
kommunikation
og videndeling
Mikronyt søsættes
V/ Sashia Liv Jensen, kommunikationsmedarbejder
Info-skærme
Som en del af det øgede fokus på at gøre relevant information lettilgængelig for alle medarbejdere, er der
blevet sat info-skærme op på alle afsnit, én på stuen,
1. og 2. sal på 9301, én på 7602 og én på 6901.
Info-skærmene kom i brug i sensommeren 2014 og
bliver nu bl.a. brugt til orientering om udvalgte møder,
påmindelser om vigtige informationer og nyheder
samt besked om nyt personale eller besøg udefra.
V/ Sashia Liv Jensen,
kommunikationsmedarbejder
Der er stor tilfredshed med denne lette måde at
opnå information, og brugen af info-skærmene skal
løbende udvikles og inkludere mere information og
hyppigere opdatering.
Mikronyt årshjul
Fysioterapeut John Kalö holder oplæg
om ergonomi på arbejdspladsen
I april 2014 så Mikronyt for første gang
dagens lys. Mikronyt er et nyhedsbrev
for bioanalytikere på mikrobiologiske
afdelinger i hele Danmark, hvor alle
afdelinger bidrager til indholdet og
dermed har en platform, hvorfra der kan
deles viden og erfaringer på tværs af
hospital og region.
Annette Dreyer fik ideen til Mikronyt, eftersom hun ofte
oplevede, at andre afdelinger inden for specialet klinisk mikrobiologi kunne få glæde af den viden, der var
i egen afdeling og at andre afdelinger kunne bidrage
med viden til KMA, RH. Mikronyt blev så platformen til
denne videndeling.
Afdelingerne skriver om alt fra organisatoriske ændringer og omrokering i laboratorier til afprøvning af nyt
avanceret udstyr og forskningsresultater.
28
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Der er i skrivende stund ca 180, der har tilmeldt sig og
modtager Mikronyt på mail. Derudover videresendes
nyhedsbrevet af kontaktpersonerne til hele afdelingen
og ligger rundt omkring i frokoststuerne, da det ofte er
her, der er tid og mulighed for den slags læsning.
Evaluering af Mikronyt
Mikronyt er nu blevet udgivet tre gange, og på
LUA-mødet i november 2014 foretog vi derfor en evaluering. Der var bred enighed om, at nyhedsbrevet har
potentiale og fortsat skal produceres og videreudvikles.
Platform
Blandt andet blev det diskuteret, hvilken platform nyhedsbrevet skal ligge på. Fra nogle afdelinger lød ønsket, at nyhedsbrevet skal ligge på internettet som en
blog, så læserne kan kommentere de enkelte artikler.
Det kunne skabe en god dynamik og mere kommunika-
tion på tværs af afdelingerne. En nødvendig overvejelse
er naturligvis brugen af ressourcer på udvikling og vedligeholdelse af en sådan udgave.
I første omgang fortsætter vi derfor med at sende nyhedsbrevet elektronisk med henblik på, at kontaktpersonerne eller afdelingsledelsen videresender nyhedsbrevet til alle interesserede modtagere og ikke mindst
opfordrer til, at alle selv tilmelder sig nyhedsbrevet.
Og hvad så med indholdet
Det springende punkt er naturligvis produktionen af
indholdet. Alle var enige om, at det er både relevant
og lærerigt at deltage, og de ledende bioanalytikere vil
derfor i stigende grad opfordre deres medarbejdere til
selv at skrive små indlæg for på den måde at blive bedre
til at formidle deres viden og faglige refleksioner til gavn
for den faglige udvikling og egne kompetencer.
Arrangementrække: Videndeling
Afdelingens interne kommunikation omfatter også
videndelingsarrangementer, som nu kører på 3. år.
Arrangementerne afholdes om tirsdagen i bioanalytikernes kaffepause og kan omhandle alt fra nyt udstyr
og behandling af sygdomme, patientcases til ergonomisk korrekte arbejdsstillinger eller generelle indblik i
de forskellige faggruppers arbejdsdag.
Arrangementrække: Onsdagsseminar
Siden 2006 har Peter Østrup Jensen arrangeret videnskabelige seminarer hver anden onsdag på KMA.
Disse seminarer henvender sig primært til ph.d. studerende og vejledere med forskningsprojekter relateret til aktiviteter på KMA.
Nyhedsbrevet Temanyt
Infektionshygiejnisk Enhed udgiver nyhedsbrevet TEMA-nyt fem gange om året. Det distribueres til alle
Rigshospitalets afsnit i papirform og ligger på vores
intranetside. I 2014 var hovedemnerne: Håndhygiejne,
MRSA - methicillin resistente staphyloccocus aureus,
desinficerende rengøring, den nye styrkede enhed,
nye hygiejnesygeplejersker samt influenzavaccination.
ÅRSBERETNING 2014
29
KMA har holdt 50 års jubilæum
2014 var et stort år for KMA, blandt andet fordi vi dette
år kunne fejre 50 års jubilæum. I den anledning holdt
overlæge Niels Høiby en tale, hvor han gav en historisk
gennemgang af afdelingens udvikling fra kun at have
bestået af en overlæge, fire laboranter, en sekretær og
en rengøringsassistent til at have 85 medarbejdere, et
stort analyserepertoire samt spændende forskning.
Videnskabelige
publikationer
Videnskabelige publikationer, herunder
bøger/bogkapitler
1
2
3
4
5
6
Ulla Johansen – 40 års tro tjeneste på KMA
I 2014 kunne Ulla Johansen fejre 40 års jubilæum på
KMA. I den forbindelse blev Ulla inviteret til at modtage
en medalje som bevis på og tak for mange års stor
arbejdsindsats. Det flotte arrangement blev afholdt på
regionens kontor i Hillerød i den højtidelige Regionssal.
Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen holdt en
tale til alle modtagerne og overrakte medaljen sammen
med en invitation til dagen for det møde med Dronning
Margrethe, hvor jubilarerne takker for medaljen.
7
8
9
10
11
30
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
Adjei GO, Goka BQ, Enweronu-Laryea CC, Rodrigues
OP, Renner L, Sulley AM, Alifrangis M, Khalil I, Kurtzhals
JA: A randomized trial of artesunate-amodiaquine versus
artemether-lumefantrine in Ghanaian paediatric sickle
cell and non-sickle cell disease patients with acute
uncomplicated malaria.
Malar. J. 13:369; 2014
Alhede M, Bjarnsholt T: Are biofilms responsible for adverse
effects experienced following soft tissue fillers?
Future Microbiology. 9, 8: 931-3; 2014
Alhede M, Bjarnsholt T, Givskov M, Alhede M: Pseudomonas
aeruginosa biofilms: Mechanisms of immune evasion.
Adv. Appl. Microbiol. 86:1-40; 2014
Alhede M, Er Ō, Eickhardt S, Kragh K, Alhede M, Christrensen
L, Poulsen SS, Givskov M, Christensen L, Høiby N, Tvede M,
Bjarnsholt T: Bacterial biofilm formation and treatment in
soft tissue fillers.
Pathogens and Disease 70:339-346; 2014
Andes D, Lepak A, Frimodt-Møller N: Evaluation of
antimicrobials in experimental animal infections.
In: D.Amsterdam: Antibiotics in Laboratory Medicine 6.
edition, Lippinkott Williams & Wilkins, USA, 2014
Bartels MD, Petersen A, Worning P, Nielsen J, LarnerSvensson H, Johansen HK, Andersen LP, Jarløv JO, Boye
K, Larsen AR, Westh HT: Comparing whole-genome
sequencing with Sanger sequencing for spa typing of
methicillin-resistant Staphylococcus aereus.
J. Clin. Microbiol. 52:4305-8; 2014
Belstrøm D, Fiehn N-E, Nielsen CH, Holmstrup P, Kirkby
N, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Twetman S: Altered bacterial
profiles in saliva from adults with caries lesions: a casecohort study.
Caries Research. 48, 5:368-75; 2014
Belstrøm D, Fiehn N-E, Nielsen CH, Kirkby N, Twetman
S, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Holmstrup P: Differences in
bacterial saliva profile between periodontitis patients and a
control cohort.
Journal of Clinical Periodontology. 41, 2:104-12; 2014
Belstrøm D, Holmstrup P, Nielsen CH, Kirkby N, Twetman S,
Heitmann BL, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Fiehn N-E: Bacterial
profiles of saliva in relation to diet, lifestyle factors, and
socioeconomic status.
Journal of Oral Microbiology. 6; 2014
Boetius Hertz F, Løbner-Olesen A, Frimodt-Møller N:
Antibiotic selection of Escherichia coli sequence type 131 in
a mouse intestinal colonization model.
Antimicrob. Ag. Chemother. 58:6139-44; 2014
Braendstrup P, Mortensen BK, Justesen S, Østerby T,
Rasmussen M, Hansen AM, Christiansen CB, Hansen MB,
Nielsen M, Vindeløv L, Buus S, Stryhn A: Identification and
HLA-Tetramer-Validation of human CD4+ and CD8+ T cell
responses against HCMV proteins IE1 and IE2.
PLOS ONE, April 2014,Vol. 9, issue 4, e94892
12 Brochmann RP, Toft A, Ciofu O, Briales A, Kolpen M, Hempel
C, Bjarnsholt T, Høiby N, Jensen PØ: Bactericidal effect
of colistin on planktonic Pseudomonas aeruginosa is
independent of hydroxolyl radical formation.
Intern. J. Antimicrob. Agents 43:140-147; 2014
13 Burmølle M, Ren D, Bjarnsholt T, Sørensen SJ: Interactions
in multispecies biofilms: do they actually matter?
Trends Microbiol. 22:84-91; 2014
14 Calum H, Høiby N, Moser C: Burn Mouse Models. Methods
in Pseudomonas aeruginosa. Eds: Alain Filloux, A, Ramos,
JL, Chapter 60, Springer Verlag, 793-802; 2014
15 Ciofu O: Chronic Infection with Pseudomonas aeruginosa
in an animal model of oxidative stress: lessons for patients
with cystic fibrosis.
Diet and Exercise in Cystic Fibrosis, 2014, 171-176. Editor:
Ronald Ross Watson, Academic Press, Elsevier, ISBN: 9780-12-8000051-9
16 Ciofu O, Lykkesfeldt J: Antioxidant supplementation for
lung disease in cystic fibrosis.
Cochrane Database Syst Rev. 2014 Aug 7;8:CD007020
17 Coenye T, Van Dijck P, Bjarnsholt T, Forsberg A: Microbial
biofilms-the coming of age of a research field.
Pathog. Dis. 70:203-4; 2014
18 Cooper RA, Bjarnsholt T, Alhede M: Biofilms in wounds: a
review of present knowledge.
J. Wound Care. 23:570-82; 2014
19 Dalbøge CS, Nielsen XC, Dalhoff K, Alffenaar JCW, Duno
M, Buchard A, Uges DRA, Jensen AG, Jürgens G, Pressler
T, Johansen HK, Høiby N: Pharmacokinetic variability
of clarithromycin and differences in CYP3A4 activity in
patients with cystic fibrosis.
J. Cystic Fibrosis. 13:179-185; 2014
20 Della Valle B, Hempel C, Johansen FF, Kurtzhals JAL: GLP-1
receptor activation improves neurological outcome after
murine brain trauma.
Annals Clin. Transl. Neurol. 1:721-732; 2014
21 Della Valle B, Kirchhoff J, Maretty L, Castberg FC, Kurtzhals
JAL: Implementation of minimally invasive and objective
humane endpoints in the study of murine Plasmodium
infections.
Parasitol. 141:1621-1627; 2014
22 Fazli M, Bjarnsholt T, Høiby N, Givskov M, Tolker-Nielsen
T: PNA-based fluorescence in situ hybridization for
identification of bacteria in clinical samples.
Methods Mol. Biol. (Book chapter) 1211:261-271; 2014
23 Feliziani S, Marvig RL, Luján AM, Moyano AJ, Di Rienzo
JA, Johansen HK, Molin S, Smania AM: Coexistence
and within-host evolution of diversified lineages of
hypermutable Pseudomonas aeruginosa in long-term
cystic fibrosis infections.
PLoS Genet. 2014 Oct 16;10(10):e1004651. doi: 10.1371/
journal.pgen.1004651. eCollection 2014 Oct. PMID:
25330091
24Frydland M, Bundgaard H, Moser C, Dahlstrøm CG,
Ihlemann N: Fødevarebetinget Listeria monocytogenes
endokardit.
Ugeskr. Læger. 176:2252-3; 2014
ÅRSBERETNING 2014
31
25 Gottrup F, Apelqvist J, Bjarnsholt T, Cooper R, Moore Z,
Peters EJ, Probst S: Antimicrobials and Non-Healing Wounds.
Evidence, controversies and suggestions-key messages.
J. Wound Care. 23:477-8; 2014
26 Hansen F, Johansen HK, Østergaard C, Arpi M, Hansen DS,
Littauer P, Holm A, Heltberg O, Schumacher H, Fuursted
K, Lykke MA, Tønning B, Hammerum AM, Justesen
US: Characterization of carbapenem nonsusceptible
Pseudomonas aeruginosa in Denmark: a nationwide,
prospective study.
Microb Drug Resist. 20:22-9. 2014
27 Hansen N, Rasmussen A, Fiandaca M, Kragh K, Bjarnsholt
T, Høiby N, Stender H, Guardabassi L: Rapid identification
of Stenotrophomonas maltophilia by peptid nucleic acid
fluorescence in situ hybridization. New microbes and new
infections. 2, 3:79-81; 2014
28 Hasman H, Saputra D, Sicheritz-Ponten T, Lund O, Svendsen
CA, Frimodt-Møller N, Aarestrup FM: Rapid wholegenome sequencing for detection and characterization of
microorganisms directly from clinical samples
J. Clin. Microbiol. 52:139-46; erratum 52:3136; 2014
29 Hempel C, Hoyer N, Kildemoes A, Jendresen CB, Kurtzhals
JA: Systemic and cerebral vascular endothelial growth
factor levels increase in murine cerebral malaria along with
increased calpain and caspase activity and can be reduced
by erythropoietin treatment. Front. Immunol. 5: 291; 2014
30 Hempel C, Hoyer N, Staalsø T, Kurtzhals JAL: Effects of the
vascular endothelial growth factor receptor-2 (VEGFR-2)
inhibitor SU5416 on in vitro cultures of Plasmodium
falciparum.
Malaria J. 13: 201; 2014
31 Hempel C, Hyttel P, Kurtzhals JAL: Endothelial glycocalyx
on brain endothelial cells is lost in experimental cerebral
malaria.
J. Cerebral. Blood Flow Metab. 34:1107-10; 2014
32 Hempel C, Kohnke H, Maretty L, Jensen PØ, Staalsø T,
Kurtzhals JAL: Plasmodium falciparum avoids change in
erythrocytic surface expression of phagocytosis markers
during inhibition of nitric oxide synthase activity.
Mol. Biochem. Parasitol. 198:29-36; 2014
33 Hengzhuang W, Høiby N, Ciofu O: Pharmacokinetics and
Pharmacodynamics of antinbiotics in biofilm infections of
Pseudomonas aeruginosa in vitro and in vivo.
In: Donelli, G. (ed.) Microbial Biofilms – Methods and
Protocols. Springer Verlag, Humana Press, Germany, 239254; 2014
34 Holler JG, Röser D, Nielsen HV, Eickhardt S, Chen M,
Lester A, Bang D, Frandsen C, David KP: A case of human
babesiosis in Denmark
Travel Med. Infect. Dis. 11, 5: 324-8; 2014
35 Høiby N: A personal history of research on microbial
biofilms and biofilm infections.
Pathogens & Disease. Special issue: Biofilm III. 70:205-211;
2014
36 Høiby N: Lægers ytringsfrihed er fortsat under pres.
Ugeskr. Læger 176:180-181; 2014
37 Høiby N, Ciofu O, Johansen HK, Andersen LP, Kemp M:
Generel bakteriologi.
Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin (red. Niels Høiby
og Peter Skinhøj). FADL’s Forlag 2014, ISBN 978-87-7749635-6
38 Høiby N, Skinhøj P (redaktører og forfattere): Klinisk
Mikrobiologi og Infektionsmedicin.
(4. reviderede udgave af lærerbogen for medicinske
studerende).
FADLs Forlag, 2014. ISBN 978-87-7749-635-6
32
RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING
39 Ibfelt T, Foged C, Andersen LP: Validation of dipslides as a tool
for environmental sampling in a real-life hospital setting.
Eur. J. Clin. Microbiol. Infect. Dis. 33:809-13; 2014
40 Jahnsen RD, Sandberg-Schaal A, Vissing KJ, Nielsen HM,
Frimodt-Møller N, Franzyk, H: Tailoring cytotoxicity of
antimicrobial peptidomimetics with high activity against
multidrug-resistant Escherichia coli.
J. Medicinal Chem. 57:2864-73; 2014
41 Jansåker F, Frimodt-Møller N, Sjögren I, Knudsen IJD:
Clinical and bacteriological effects of pivmecillinam for
ESBL-producing Escherichia coli or Klebsiella pneumoniae
in urinary tract infections.
Journal of Antimicrobial Chemotherapy. 69:769-772; 2014
42 Jensen PØ, Briales A, Brochmann RP, Wang H, Kragh
KN, Kolpen M, Hempel C, Bjarnsholt T, Høiby N, Ciofu
O: Formation of hydroxyl radicals contributes to the
bactericidal activity of ciprofloxacin on Pseudomonas
aeruginosa biofilm.
Pathogens Dis. 70:440-443; 2014
43. Jiricny N, Molin S, Foster K, Diggle SP, Scanlan PD, Ghoul
M, Johansen HK, Santorelli L, Popat R, West SA, Griffin AS:
Loss of social behaviours in populations of Pseudomonas
aeruginosa infecting lungs of patients with cystic fibrosis.
PLoS One. 2014 Jan 14;9(1):e83124
44 Joensen O, Paff T, Haarman EG, Skovgaard IM, Jensen
PØ, Bjarnsholt T, Nielsen KG: Exhaled breath analysis
using electronic nose in cystic fibrosis and primary ciliary
dyskinesia patients with chronic pulmonary infections.
PLoS One. 9; 2014
45 Juul ML, Johansen HK, Homøe P: Epiglottitis with an
abscess caused by Haemophilus parainfluenzae.
Ugeskr. Laeger. 176 (12A) 2014
46 Jørgensen KJ, Gøtzsche PC, Dalbøge CS, Johansen HK:
Voriconazole versus amphotericin B or fluconazole in
cancer patients with neutropenia.
Cochrane Database of Systematic Reviews. 2: CD004707;
2014
47 Kolpen M, Bjarnsholt T, Moser C, Hansen CR, Rickelt LF, Kühl
M, Hempel C, Pressler T, Høiby N, Jensen PØ: Nitric oxide
production by polymorphonuclear leukocytes in infected
cystic fibrosis sputum.
Clin. Exp. Immunol. 177: 310-319: 2014
48 Kolpen M, Kühl M, Bjarnsholt T, Moser C, Hansen CR,
Liengaard L, Kharazmi A, Pressler T, Høiby N, Jensen PØ:
Nitrous oxide production in sputum from cystic fibrosis
patients with chronic Pseudomonas aeruginosa lung
infection.
PLoS One 9:1-9; 2014
49 Kragh KN, Alhede M, Jensen PØ, Moser C, Jacobsen
CS, Poulsen SS, Eickhardt S, Trøstrup H, Christoffersen
L, Hougen HP, Rickelt L, Kühl M, Høiby N, Bjarnsholt T:
Polymorphonuclear leukocytes restrict the growth of
Pseudomonas aeruginosa in lungs of Cystic Fibrosis
patients.
Infect. Immun. 82: 4477-86; 2014
50 Kristensen K, Andersen J, Hansen KG, Hoffmann T, Kurtzhals
JAL, Nygaard U, Pedersen FK: Individualisering af behandling
af osteoartikulære infektioner hos børn kan afkorte
behandlingsforløbet.
Ugeskr. Læger. 176; 2014
51 Legarth RA, Christensen M, Calum H, Katzenstein TL,
Helweg-Larsen J: Cryptococcal rib osteomyelitis as primary
and only symptom of idiopathic CD4 penia.
Medical mycology case reports. 4:16-8; 2014
52 Lerbech, AM, Opintan JA, Bekoe SO, Ahiabu MA, Tersbøl BP,
Hansen M, Brightson KTC, Ametepeh S, Frimodt-Møller N,
Styrishave B: Antibiotic exposure in a low-income country:
screening urine samples for presence of antibiotics and
antibiotic resistance in coagulase negative staphylococcal
contaminants.
PLoS One. 9, e113055; 2014
53 Line L, Alhede M, Kolpen M, Kühl M, Ciofu C, Bjarnsholt
T, Moser C, Toyofuku M, Nomura N, Høiby N, Jensen PØ:
Physiological levels of nitrate support anoxic growth by
denitrification of Pseudomonas aeruginosa at growth rates
reported in cystic fibrosis lungs and sputum.
Front. Microbiol. 5:1-11; 2014
54 Magnussen MD, Gudnason T, Jensen US, Frimodt-Møller
N, Kristinsson KG: Antibacterial use in the Faroe Islands,
Iceland, and Denmark 1999-2011.
Scand. J. Infect. Dis. 46:502-7; 2014
55 Markussen TM, Marvig R, Gomez-Lozano M, Aanes K,
Burleigh A, Høiby N, Johansen HK, Molin S, Jelsbak L:
Environmental heterogeneity drives within-host
diversification and evolution of Pseudomonas aeruginosa.
MBio. 2014 Sep 16;5(5):e01592-14
56 Martin-Iguacel R, Kurtzhals J, Jouvion G, Nielsen SD, Llibre
JM: Progressive disseminated histoplasmosis in the HIV
population in Europe in the HAART era. Case report and
literature review.
Infection 42:611-620; 2014
57 Michelsen CF, Christensen A-MJ, Bojer MS, Høiby N, Ingmer
H, Jelsbak L: Staphylococcus aureus alters growth activity,
autolysis,and antibiotic tolerance in a human host-adapted
Pseudomonas aeruginosa lineage.
J. Bacteriol. 196:3903-3911; 2014
58 Munk J, Ritz C, Fliedner FP, Frimodt-Møller N, Hansen PR: A
novel method for identification of the optimal antimicrobial
peptide in a combination matrix, using anoplin as an example.
Antimicrob. Ag. Chemother. 58:1063-1070; 2014
59 Nielsen KL, Dynesen P, Larsen P, Frimodt-Møller N: Faecal
Escherichia coli from patients with E. coli urinary tract
infection and healthy controls who have never had a urinary
tract infection.
J. Med. Microbiol. 63:582-9; 2014
60 Nielsen KL, Dynesen P, Larsen P, Jakobsen L, Andersen PS,
Frimodt-Møller N: Role of urinary cathelicidin LL-37 and
human β-defensin 1 in uncomplicated Escherichia coli
urinary tract infections.
Infect. immun. 82: 1572-8; 2014
61 Nielsen KL, Godfrey PA, Stegger M, Andersen PS, Feldgarden
M, Frimodt-Møller, N: Selection of unique Escherichia coli
clones by random amplified polymorphic DNA (RAPD):
Evaluation by whole genome sequencing.
J. Microbiol. Methods. 103:101-3; 2014
62 Nilsson M, Christiansen N, Fiehn N-E, Høiby N, Twetman S,
Givskov M, Tolker-Nielsen T: A mariner transposon vector
adapted for mutagenesis in oral streptococci.
MicrobiologyOpen 3:333-340; 2014
63 Peters L, Mocroft A, Soriano V, Rockstroh J, Kirkby N, Reiss
P, Katlama C, Zakharova N, Flisiak R, Lundgren JD: High
rate of hepatitis C virus (HCV) recurrence in HIV-infected
individuals with spontaneous HCV RNA clearance.
EuroSIDA in EuroCoord, HIV medicine 15, 10:615-20; 2014
64 Petersen KB, Johansen HK, Rosthøj S, Krebs L, Pinborg
A, Hedegaard M: Slightly rising prevalence of Group B
streptococci (GBS) among Danish pregnant women - A
retrospective cohort study.
Dan. Med. J. 61:A4908.; 2014
65 Prahl JB, Johansen IS, Cohen AS, Frimodt-Møller
N, Andersen ÅB: Clinical significance of 2 h plasma
concentrations of first-line anti-tuberculosis drugs: a
prospective observational study.
J. Antimicrob. Chemother. 69:2841-7; 2014
66 Qvist T, Johansen IS, Pressler T, Høiby N, Andersen AB,
Katzenstein TL, Bjerrum S: Urine lipoarabinomannan
point-of-care testing in patients affected by pulmonary
nontuberculous mycobacteria experiences from the Danish
Cystic Fibrosis cohort study.
B M C Infectious Diseases 14, 1:655; 2014
67 Qvist T, Pressler T, Høiby N, Katzenstein TL: Shifting
paradigms of nontuberculous mycobacteria in cystic
fibrosis.
Resp. res. 15: 41; 2014
68 Rudkjøbing VB, Aanaes K, Wolff TY, von Buchwald C, Høiby
N, Johansen HK, Thomsen TR: Microorganisms involved
in sinus infection of cystic fibrosis patients determined by
culture and molecular-based methods.
J. Cyst. Fibros. 13(6):645-52; 2014
69 Skov M, Pressler T, Lykkesfeldt J, Poulsen HE, Jensen PØ,
Johansen HK, Qvist T, Kræmer D, Høiby N, Ciofu O: The
effect of short-term, high-dose oral N-acetylcystein
treatment on oxidative stress markers in cystic fibrosis
patients with chronic P. aeruginosa infection – A pilot study.
J Cyst Fibros. 2014 Oct 23. pii: 1569-1593
70 Theander TG, Kurtzhals JAL: Parasitologi.
Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin (red. Niels Høiby
og Peter Skinhøj). FADL´s Forlag 2014, ISBN 978-87-7749635-6
71 Thomsen K, Trøstrup H, Moser C: Animal models to evaluate
bacterial biofilm development.
In “Microbial Biofilms – Methods and Protocols”. Humana
Press 2014
72 Wessman M, Bjarnsholt T, Eickhardt-Sørensen SR, Johansen
HK, Homøe P: Mucosal biofilm detection in chronic otitis
media: a study of middle ear biopsies from Greenlandic
patients.
Europ. arch. of oto-rhino-laryngol. 2014
73 Wu H, Høiby N, Yang L, Givskov M, Song Z: Effects of Radix
ginseng on microbial infections: a narrative review.
J. Traditional Chinese Medicine 34:227-233; 2014
74 Wu H, Moser C, Wang H, Høiby N, Song Z: Strategies for
combating bacterial biofilm infections.
Internat. J. Oral Sci. 1-7; 2014
75 Aasnæs K, Eickhardt S, Johansen HK, von Buchwald C, Skov
M, Høiby N, Bjarnsholt T: Sinus biofilms in patients with
cystic fibrosis – is adjusted eradication therapy needed?
Europ. arch. of oto-rhino-laryngol. 2014
ÅRSBERETNING 2014
33
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Afsnit 9301
Juliane Maries Vej 22
2100 København Ø
Afsnit 7602
Ole Maaløesvej 26
2200 København N
Afsnit 6901
Juliane Maries Vej 28
2100 København Ø
Telefon: 3545 6400
www.rigshospitalet.dk