2014 Årsrapport
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Årsberetning 2014 ÅRSBERETNING 2014 1 Indhold 3 Forord 4 Medarbejdere på KMA 5 Produktion 6 Tiltrædelse af klinikchef 7 Fusion med Infektionshygiejnisk Enhed 8 Fra papirrekvisitioner til elektronisk rekvirering af mikrobiologiske prøver 9 Samling af rutine-laboratorierne på 9301 10 Første fund af CGD med ny metode – flowcytometrisk DHR-test som erstatning for NBT-testen 13 MAVARECA Malaria vaccine research and capacity building in Ghana 14 Professorat i biofilm og kroniske infektioner 15 Konklusion på 2-årigt forskningsprojekt i flåtbårne sygdomme 16 Kortlægning af bakteriers genomer 18 Rigshospitalets Symposium for Bioanalytikere og Laboranter 20 Interventioner mod epidemisk og endemisk forekomst af hospitalserhvervede infektioner 22 Fokus og forenkling ved håndtering af isolerede patienter på Rigshospitalet 23 Nye introduktionsstillinger i infektionshygiejne 24 Nye analyser i viruslaboratoriet, Norovirus RNA PCR, Rotavirus RNA PCR, HHV-6 A/B og HHV7, Adenovirus kvantitativ PCR i fæces 25 Nyt udstyr giver hurtige prøvesvar 27 Ny analyse i parasitlaboratoriet, PCR undersøgelse for Pneumocystis jirovecii 28 Mikronyt søsættes 29 Intern kommunikation og videndeling 31 Videnskabelige publikationer Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Årsberetning 2014 Ansvarlig for indhold: Klinikchef Niels Frimodt-Møller og ledende bioanalytiker Annette Dreyer Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Sashia Liv Jensen Layout: Eckardt ApS Udgivet juni 2015 2 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING ÅRSBERETNING 2014 1 Forord V/ Niels Frimodt-Møller, klinikchef, overlæge & professor & Annette Dreyer, ledende bioanalytiker Året 2014 indebar en række store forandringer på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Rigshospitalet (RH). Tidligere klinikchef og overlæge, Michael Tvede, gik på pension 1. februar 2014. Stillingen blev i maj 2014 besat af undertegnede, Niels Frimodt-Møller. Niels har tidligere været afdelingschef på Bispebjerg Hospital, KMA og på Statens Serum Institut (SSI), KMA. I 2011 flyttede Niels fra SSI, KMA til Hvidovre Hospital, KMA, hvor han bl.a. var afdelingens mikrobiologiske konsulent på Glostrup Hospital. Det passer derfor fint i forhold til fusionen Glostrup/ Rigshospitalet, hvor vores afdeling med denne fusion kommer til at overtage en del mikrobiologiske prøver fra Hvidovre Hospital, KMA. Andre veje er mødtes på RH KMA, idet Annette og Niels kender hinanden fra tidligere ansættelser i Lyngby, på Herlev Hospital samt SSI. Rigshospitalets KMA er en veldrevet afdeling med dygtige og dedikerede medarbejdere, et bredt analyserepertoire og en stor forskningsaktivitet med samarbejdspartnere fra mange dele af verden. Som ledelse er vores fokus fortsat at videreudvikle samarbejdet med og serviceringen af de kliniske afdelinger. Vi har i 2014 arbejdet målrettet på at udvikle hurtigdiagnostik, der både er rettet mod hurtigere infektionsdiagnostik samt screening for isolationskrævende mikroorganismer. På virussiden har nyindkøbt udstyr forbedret vores muligheder for hurtigere diagnostik. 2 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING For at øge fokus på sygehushygiejnen blev Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) og KMA fusioneret i oktober bl.a. med det formål at øge muligheden for hurtigere at detektere og intervenere ved isolationskrævende mikroorganismer. Fusionen har også været til stor glæde for personalet, som med en tættere kontakt i det daglige arbejde har fået bedre muligheder for sparring i faglige spørgsmål. I året, der er gået, er der gennemført udvikling inden for diagnostik og behandling. Der er implementeret højt specialiseret apparatur, og der er pågået en udvikling af elektroniske systemer til at understøtte dokumentationskrav og give mulighed for at søge data til gavn for optimering af laboratoriedrift, behandlingsmuligheder og forskning. For at personalet har de kompetencer, der skal til for at drive de nævnte områder, kræver det deltagelse i kongresser, fokuserede kurser, efteruddannelse og ikke mindst engagement i det daglige arbejde på mange fronter. Ud over afdelingens forpligtelser på uddannelsesområdet for både læger og bioanalytikere, udvikles kompetencerne også gennem en ihærdig forskningsindsats fra flere faggrupper, som det også ses af årsrapporten. Arbejdet på KMA ville ikke fungere uden det gode samarbejde med Diagnostisk Center, både centerets administrative personale og de øvrige laboratoriespecialer, samt med de kliniske afdelinger. Vi er afhængige af både disses velvilje og deres konstruktive kritik. Vi takker for det gode samarbejde i 2014 og glæder os til at fortsætte det i 2015. ÅRSBERETNING 2014 3 Medarbejdere på KMA Klinikledelsen Bioanalytikere Niels Frimodt-Møller. Klinikchef, overlæge, professor Annette Dreyer. Ledende bioanalytiker Alà Nassereddin Alisa Bosnjakovic (laborant) Anders Hein Hansen Anna Marie Aastrup Anne Frederiksen Anne Ishøy Anne Manley Skov Annette Gregersen Birgit Jørgensen Bjørn Aaberg Westh Camilla Seerup Camilla Thranow Charlotte Hansen Danilo Fobian Kalezic David Sekunda Diana Møenbo Grethe Gomme Helle Nordbjerg Andersen Jane Skou Christensen Katja Bloksted Lars Jackie Christophersen Lena Nørregaard Lisbeth Kanstrup Marlene Høg Maria Louise D. Kristensen Maryam Kaviani Mia Kühl Laursen Pia Poss Sandra Louise Bager Sara Nour Mohammadi Sara Thorhauge Christensen Sarah Buur Bendixen Sirin Soyler Sonja Lekovic Stine Steen Mahler Sysser Høj Andersen Søren Skov Frederiksen Thomas Nørskov Thomsen Tina Wassermann Ulla Christensen Ulla Johansen Læger Bao Thuy Ngoc Cao. Reservelæge Christian Lerche. Reservelæge Christina Nielsen. Reservelæge Christine Andersen, reservelæge Cigdem Altuntas Gül. Reservelæge Claus Bohn Christiansen. Afdelingslæge, virologi Claus Moser. Afdelingslæge Helle Krogh Johansen. Overlæge Kim Thomsen. Reservelæge Jørgen Kurtzhals. Overlæge, professor Niels Høiby. Overlæge, professor Pernille Almind. Reservelæge Maria Pals Bendixen. Reservelæge Laboratorieledere, forskere og akademiske medarbejdere Anne-marie Blok Hellesøe. Akademisk medarbejder, hygiejnen Arsalan Kharazmi. Laboratorieleder Brian Della Valle. Forsker Casper Hempel. Forsker Hannah Trøstrup. Forsker Hengzhuang Wang. Forsker Hong Wu. Forsker Kim Thomsen. Forsker Lin Zhai. Forsker Maria Schei Haugan. Forsker Karen Leth Nielsen, forsker. Nabi Mousavi. Forsker Nikolai Kirkby. Laboratorieleder, virologi Peter Østrup Jensen. Laboratorieleder, fagocyt Rasmus Lykke Marvig. Forsker Thomas Bjarnsholt. Laboratorieleder, professor Tove Frandsen. Akademisk medarbejder, hygiejnen Sygeplejersker Ann Filippa Madsen. Hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen. Koordinerende hygiejnesygeplejerske Sussie Mathiesen. Hygiejnesygeplejerske Mette Brogaard Vincents. Sygeplejerske Afdelingsbioanalytikere Jeanette Jakobsen Underbjerg. Viruslab. Maria Björnsdottir, Faglig afdelingsbioanalytiker, bakteriologisk rutine Vibeke Herner Clausen. Personaleansvarlig afdelingsbioanalytiker, bakteriologisk rutine Bioanalytikerundervisere Christine Dao Pedersen Mette Jørgensen 4 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Kommunikation, administration og hospitalsmedhjælp Anne Borup. PA for Niels Frimodt-Møller Dennis Kent Jønsson. Laboratoriebetjent Lisette Bertelsen. Hospitalsmedhjælper Mads Fjeldbo Klavsen. Studentermedhjælp, IT Mette Pedersen. Sekretær Sashia Liv Jensen. Kommunikationsmedarbejder, sekretariatskoordinator Tina Rathmann. Sekretær for Niels Høiby Produktion Analyser i alt 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2009 2010 2011 Oversigt over afdelingens produktion gennem de sidste seks år som antal udførte analyser pr. år. Oversigten indeholder følgende områder: Bakteriologi, virologi, parasitologi og hospitalshygiejne. 2012 2013 2014 ÅRSBERETNING 2014 5 Tiltrædelse af klinikchef Fusion med Infektionshygiejnisk Enhed V/ Niels Frimodt-Møller, klinikchef og Annette Dreyer, ledende bioanalytiker V/ Annette Dreyer, ledende bioanalytiker Efter en meget turbulent periode fra sensommeren 2012 til maj 2014 med skiftende klinikchefer glæder jeg mig over ansættelsen af vores nuværende klinikchef, professor dr. med. Niels Frimodt-Møller. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Infektionshygiejnisk Enhed blev den 1. oktober 2014 sammenlagt til én fælles afdeling med klinikchef Niels Frimodt-Møller i spidsen. Ny organisering Niels og jeg har som tidligere nævnt arbejdet sammen for en del år siden. Dette betød, at vi meget hurtigt fik etableret et godt samarbejde, som er det vigtigste fundament for en klinikledelse i en travl hverdag med store faglige og økonomiske udfordringer. Jeg ser frem til de næste mange år, hvor vi forhåbentlig i vores samarbejde kan være med til at gøre en fantastisk dygtig og dejlig afdeling endnu bedre. Et af hovedformålene ved sammenlægningen af de to afdelinger er at sikre en ensrettet rådgivning i hygiejne, og hvordan vi forebygger hospitalsinfektioner på Rigshospitalet, hvilket har været et ønske fra de kliniske afdelinger på Rigshospitalet. Sammenlægningen sikrer entydige arbejdsgange og giver samtidig afdelingen en styrkelse af fagligheden og mulighed for udvikling på det infektionshygiejniske område. Overlæge Leif Percival Andersen, der tidligere var leder af Infektionshygiejnisk Enhed, fortsætter som overlæge på KMA og som leder af hygiejnelaboratoriet bl.a. med typning af multiresistente bakterier. Infektionshygiejne vil fremover være en stabsfunktion på KMA og ledes af klinikchef Niels Frimodt-Møller. Stabsfunktionen omfatter tre hygiejnesygeplejersker og en sygeplejerske i introduktionsstilling. Sammenlægningen blev fejret med en reception d. 1. oktober, hvor alle ansatte fra begge enheder fik mulighed for at lære hinanden bedre at kende og fejre sammenlægningen. ÅR GODT NYT nd A går nu hå IHE og KM givning srettet råd Ren? i hånd › en arbejdsgange › entydige lighed › styrket fag Velkomstreception for Niels Frimodt-Møller og tale ved centerdirektør Bettina Lundgren robiologisk Klinisk Mik Afdeling I forbindelse med fusionen sendte vi et nytårskort til alle klinikker på RH for dels at gøre opmærksom på, at vi nu går hånd i hånd og dels at minde klinikkerne om, hvor hygiejnesygeplejerskerne kan findes. Præsentation af Infektionshygiejnisk Enhed til personalemøde 6 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING ÅRSBERETNING 2014 7 Samling af rutinelaboratorierne på 9301 Fra papirrekvisitioner til elektronisk rekvirering af mikrobiologiske prøver V/ David Sekunda, bioanalytiker & Annette Dreyer, ledende bioanalytiker V/ Sashia Liv Jensen, kommunikationsmedarbejder Præsentation af eMikro til forbipasserende i forhallen ved kantinen. I 2014 hoppede KMA med på den digitale bølge og afskaffede papirrekvisitionerne til fordel for elektronisk rekvirering. Udvikling og implementering af det elektroniske rekvireringssystem har været længe undervejs, da det har været en stor udfordring at få systemmæssige forhindringer og faglige problematikker ved afdelingens store analyserepertoire til at gå op i en højere enhed. Derudover skulle de forskellige behov på hospitalets mange klinikker også tænkes ind i systemudviklingen - for ikke at tale om generel brugervenlighed i systemet. Alt dette har laboratorieleder Nikolai Kirkby og bioanalytiker Sarah Buur Bendixen lagt et stort arbejde i at udvikle og gennemføre. laboratorier, herunder udarbejdelse af manualer til prøvemodtagelsen og nytænkning af arbejdsgange. Denne opgave har bioanalytiker Anders Hein Hansen nu overtaget efter Sarah er gået på barsel. Nikolai har været projektleder på udviklingen af eMikro. Han har stået for udviklingen af systemet fra start til slut, omhandlende såvel indtænkning af alle de forskellige afdelingers behov som den tekniske udførsel i samarbejde med systemudbyder. Denne sætning har stået på plakater, postkort, t-shirts, flyers, mødeindkaldelser, breve og et utal af mails – netop med håbet om at den nye rekvireringsmåde lynhurtigt ville printe sig fast i bevidstheden hos alle vores rekvirenter på hele Riget. Sarah har haft ansvaret for at udarbejde og registrere afdelingens store analyserepertoire i systemet og sørge for en logisk og brugervenlig opbygning. Derudover har hun været primus motor for implementeringen i KMAs Midt i alle disse udfordringer har der heldigvis været stor opbakning fra hele KMA. Alle har vidst, at når først systemet var implementeret, vil det give et bedre arbejdsflow og ikke mindst øge patientsikkerheden. 8 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Da systemet var udviklet og klar til brug, var opgaven dernæst at få hele Rigshospitalet til at lære endnu et nyt system at kende og inkorporere det i en travl hverdag. Min opgave som kommunikationsansvarlig har derfor været at udvikle kampagnemateriale for at skabe opmærksomhed om det nye system samt informationsmateriale til vejledning i brugen af det. Derudover har jeg stået for korrespondancen mellem de forskellige klinikker og KMA mhp. opfølgning på lokale udfordringer. eMikro - elektronisk rekvirering af mikrobiologiske prøver Den mest berørte afdeling har været prøvemodtagelsen, som lynhurtigt har taget nye procedurer til sig mht. registreringer og ændringer af elektronisk rekvirerede prøver. Derudover har laboratorierne skulle vænne sig til stort set at være blevet papirløse. Nu findes prøveinformationerne kun på skærmen, og det har også krævet nye rutiner. Implementeringen har involveret besøg på en del klinikker og masser af dialog og vejledning med det sigte, at klinikkernes forskellige arbejdsgange skulle indtænkes, så systemet blev så nemt som muligt for alle. Efter nu fem måneder bliver ca. 87 % af de prøver, der på nuværende tidspunkt kan bestilles i eMikro, også bestilt i eMikro. Implementeringen af eMikro er dog ikke nogen færdig proces, bl.a. fordi eMikro på sigt skal tilpasses Sundhedsplatformen. Hurtigere prøvetransport, fleksibilitet og mere faglig sparring. Det er nogle af gevinsterne ved den sammenlægning af rutinelaboratorier, KMA har arbejdet hårdt på siden november 2013. Det har været et udfordrende puslespil at få arbejdsprocesser og flytning af apparatur og udstyr til at spille sammen, men det store engagement fra alle på KMA har gjort en umiddelbar svær opgave meget overkommelig. 31. januar 2014 blev sammenlægningen gennemført. Vores laboratorier for de bakteriologiske rutineprøver på afsnit 7602 blev flyttet til afsnit 9301. Da afsnit 9301 ligger mere centralt i forhold til vores primære rekvirenter, Rigshospitalets klinikker, betyder denne flytning hurtigere prøvetransport og derfor hurtigere behandling af prøverne. En stor del af bioanalytikergruppen er nu blevet samlet. Denne personalegruppe ser derfor mere til hinanden i løbet af dagen og har mulighed for at være mere fleksible og træde til, hvor der er brug for hjælp. Samtidig giver det en bedre fornemmelse af, hvad der foregår på afdelingen ift. nye analyser, procedurer og apparatur. Fagligheden er blevet samlet på ét sted, hvilket giver en bedre mulighed for sparring, hvis der opstår tvivl, eller hvis man vil lære noget nyt. Den største forhindring ved sammenlægningen har været at sikre, at alle rutineprøver blev analyseret uden store forsinkelser under flytteprocessen. Det krævede koordinering af, hvor personalet skulle være de forskellige dage, og hvornår det pågældende udstyr skulle med over til afsnit 9301 - men det lykkedes! ÅRSBERETNING 2014 9 Første fund af CGD med ny metode – flowcytometrisk DHR-test som erstatning for NBT-testen Humane fagocytter med grønt signal for brintoverilte udvikling ved optagelse af bakterier V/ Peter Østrup, forskningsleder i Fagocytlaboratoriet Kronisk granulomatøs sygdom (CGD) er en primær immundefekt, der første gang blev beskrevet i 1957 som en fatal sygdom karakteriseret ved recidiverende infektioner. Det blev opdaget i 1967, at den underliggende cellulære årsag til CGD involverede defekt leukocyt oxidase aktivitet. Defekten blev i løbet af 1970’erne identificeret til at stamme fra dysfunktionel NADPH oxidase, der katalyserer det ”respiratoriske burst”, hvor molekylært oxygen reduceres til reaktive oxygenarter med antimikrobiel aktivitet. Den genetiske basis for de 4 hovedtyper af CGD blev opklaret i løbet af 1980’erne, mens den hidtil mest sjældne subtype først blev beskrevet for nylig. DHR-test Da symptomerne for CGD overlapper med andre sygdomme, er det vanskeligt at stille diagnosen uden en undersøgelse af leukocytternes NADPH oxidase. Oprindeligt blev screening for CGD foretaget på blodprøver med NBT-test, hvor NADPH oxidase aktivitet giver sig til kende ved udfældning af formazan-korn, der vurderes 10 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING visuelt ved mikroskopi. Aktuelt anbefales at screene for CGD med flowcytometrisk DHR-test, der kan estimere frekvensen af afficerede leukocytter samt intensiteten af residualaktiviteten af NADPH oxidasen. Residualaktiviteten har fået særlig opmærksomhed, da prognosen er dårligere hos CGD patienter med lav residualaktivitet end hos CGD patienter med høj residualaktivitet. Derfor har Fagocytlaboratoriet implementeret flowcytometrisk DHR-test som erstatning for NBT-testen, og i 2014 påviste metoden CGD hos en patient. Baseret på NBT-testen er incidensen af CGD patienter i Danmark nyligt anslået til 1/200.000. Imidlertid er incidensen 60 % højere i Storbritannien, hvilket tyder på, at der i Danmark findes uopdagede CGD patienter. Med tanke på de store fordele, der kan opnås ved korrekt behandling baseret på diagnose af CGD, er det derfor stærkt ønskeligt at screene flere patienter, hvor der kan være mistanke om CGD. Desuden øges evidensen til stadighed for, at CGD patienter med meget alvorlige symptomer har gavn af hæmatopoetisk stamcelle transplantation (HSCT), samt at udvælgelsen af disse patienter kan styrkes ved at inddrage residualaktiviteten af NADPH oxidasen bestemt med flowcytometrisk DHR-test. Endvidere anbefales flowcytometrisk DHR-test til monitering af frekvensen af fungerende leukocytter ved HSCT hos CGD patienter. ÅRSBERETNING 2014 11 MAVARECA Malaria vaccine research and capacity building in Ghana V/ Jørgen Kurtzhals, overlæge og professor KMA har siden begyndelsen i 1991 været en vigtig del af Center for Medicinsk Parasitologi (CMP), som fra en spæd begyndelse er vokset til et af Europas allerstørste malariaforskningscentre, og som har patenter på flere lovende malariavacciner. Ud over store videnskabelige landvindinger har CMP fra starten også været dybt engageret i uddannelse og kapacitetsopbygning af universiteter og forskningsgrupper i Afrika og Asien. Udvikling af nye og bedre laboratorieanalyser Forskning i hvorfor malaria er så farlig, som den er Samlet forventer vi, at projektet vil føre til vigtige forskningsresultater vedrørende malaria vaccineudvikling og patogenese og til markant kapacitetsopbygning, både vha. uddannelse og udbygning af laboratoriekapacitet. Læs mere om CMP på cmp.ku.dk, om PATHOGENESIS på cmp.ku.dk/research/teampathogenesis og om MAVARECA på mavareca.cmp.ku.dk Et af CMPs forskningsteams, ’PATHOGENESIS’ har til huse på KMA afsnit 7602. Vores vigtigste fokus er undersøgelse af de mekanismer, som gør malaria så farlig, som den er. Det gør vi både i eksperimentelle modeller og ved undersøgelse af patienter med malaria. Vores patienter finder vi især i Ghana, hvor vi siden 1994 har haft et tæt samarbejde med Noguchi Memorial Institute for Medical Research og Korle-bu Teaching Hospital, begge i hovedstaden Accra. I de sidste to år har vi sammen med Noguchi arbejdet på at udvikle et nyt feltområde i den lille by Hohoe i Volta Region i det østlige Ghana. Her er vi samtidig med til at styrke et nystartet universitet i regionens hovedby, Ho. Vores arbejde omfatter undersøgelse af hundredevis af børn, som kommer til distriktshospitalet i Hohoe, et hospital med kun én læge til alle patienterne. Når vores PhD studerende, Filip Castberg, kommer for at indrullere patienter i sit malariastudie, betyder det derfor en fordobling af den lægelige bemanding på hospitalet. Samtidig sikrer vi, at sygeplejersker og medicinske assistenter på hospitalet får videreuddannelse i optimal behandling af patienterne, og Filip er blevet et kendt og skattet ansigt i Hohoe. 12 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING På laboratorieområdet har vi udvidet og kvalitetsforbedret de analyser, som kan udføres på blodprøver, urin og afføring fra patienterne, og i 2015 håber vi for første gang at kunne tilbyde bloddyrkninger – i hvert fald til projektpatienterne. Patientprøverne bliver – foruden til rutineundersøgelser – brugt til en række forskningsformål. Ud over Filips eget PhD-studie, som drejer sig om samspillet mellem jernmangel og malaria, indgår fire ghanesiske PhD-studier i projektet. Et af disse udføres af William Vanderpuije, som af og til vil gæste KMA for at lave avanceret laboratoriearbejde. Filip Castberg, Ph.D. på projektet ÅRSBERETNING 2014 13 Professorat i biofilm og kroniske infektioner Konklusion på 2-årigt forskningsprojekt i flåtbårne sygdomme V/ Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge Thomas Bjarnsholt For 1-10 % af patienterne er implantatet dog for stor en udfordring for kroppen. Den kunstige overflade tiltrækker bakterier, som samler sig som tætte klumper i vævet eller på overfladen af materialet – de såkaldte biofilm. Thomas’ forskning fokuserer primært på disse biofilm. Når bakterierne klumper sig sammen i biofilm, bliver de modstandsdygtige over for antibiotika og immunforsvaret. Sociale og fysiske mén og omkostningstunge operationer og kontroller i sundhedsvæsnet resten af livet bliver konsekvensen for mange patienter med implantater. ”Derfor bliver vi nødt til at opnå mere viden om bakterier og forske intenst i, hvordan de kan slås ihjel og optimalt forebygge kroniske infektioner”, lyder det fra Thomas. Thomas har arbejdet med kroniske infektioner de sidste 8 år og har skabt ny viden for at forbedre diagnosticering og behandling af kronisk inficerede patienter, særligt med fokus på betydningen af biofilm i kronisk infektion. V/ Sashia Liv Jensen, kommunikationsmedarbejder & Thomas Bjarnsholt, dr.med., professor 2014 var året, hvor Thomas Bjarnsholt blev udnævnt til professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, SUND. Professorudnævnelsen blev givet på baggrund af hans doktordisputats ”The role of bacterial biofilms in chronic infections”. Kroniske infektioner er et voksende problem. Flere overlever akutte infektioner, flere bliver ældre, og flere får livsstilsygdomme, som skaber ubalance i kroppen. I takt med at den lægevidenskabelige teknologi er blevet meget bedre, får et større antal patienter opereret fremmedlegemer ind i kroppen, såsom implantater og vævsfyldere. 14 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Som den første har Thomas identificeret og visualiseret bakterielle biofilm i kroniske sår og kroniske mellemøreinfektioner, i infektioner forårsaget af permanente vævfyldere samt hos patienter med cystisk fibrose. Han har også undersøgt den bakterielle adfærd i dyreforsøg og laboratoriemodeller med henblik på at belyse biofilms rolle i kroniske infektioner. Især har han udviklet dyremodeller for implantat og vævfylder-relaterede biofilminfektioner. Implantatmodellen har givet den første visualisering af den dynamik, der opstår i samspillet mellem bakterielle biofilm og immunsystemet, et samspil der ellers kun er blevet beskrevet in vitro. På baggrund af sin forskning har Thomas derudover udviklet det første online kursus omkring biofilm og kroniske infektioner samt er ved at udvikle det første Coursera gratiskursus om bakterier og infektioner. R www.biofilmcourse.ku.dk https://www.coursera.org/course/bacteria Ingen kur mod TBE KMA analyserer patienter for borreliainfektioner, som er den mest almindelige flåtinfektion i Danmark, og kan behandles med antibiotika. Der findes ingen effektiv kur mod TBE-infektion, men der findes en vaccine, som oftest kun tilbydes danskere, der forventes at være i risiko for at blive bidt af virus-bærende flåter. KMA har siden 2012 været del af et Øresund-Skagerak-Kattegat-projekt (ØKS) som har forsket i flåtinfektioner mhp. at udvikle fælles-nordiske retningslinjer for rapportering, registrering og behandling af flåtbårne sygdomme som borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse, også benævnt Tick-borne encephalit (TBE). Projektet er delvist finansieret af EU – et Interreg IV –projekt. Det anslås, at der hvert år er 40.000 sygdomstilfælde efter flåtbid i ØKS-landene. Flåtbårne sygdomme er et voksende problem, og dette projekt blev sat i gang, fordi de eksisterende programmer for at diagnosticere, behandle og forebygge infektioner efter flåtbid var ufuldstændige og meget forskellige ØKS-landene imellem. Hvad er der blevet gjort, og hvad er der kommet ud af det Der er blevet arbejdet på at sikre en systematisk og koordineret indsats i Norden for dels at få kendskab til udbredelsen og dels at optimere metoder til diagnostik og forebyggelse. Diagnostik Der har derfor været rundsendt prøver med TBE-virus RNA for at se, hvor gode de deltagende laboratorier var til at påvise TBE-virus med deres rutinemetoder. I forhold til borrelia, har man startet en indsamling af velkarakteriserede prøver. Det er planen, at disse prøver skal sendes rundt til alle laboratorier i regionen for at finde ud af, hvordan de anvendte analyser fungerer i praksis. Udbredelsen I Danmark oplever vi fortsat kun et par hundrede alvorlige tilfælde af borrelia årligt og meget sjældent TBE-infektioner. Den geografiske spredning af f.eks. TBE er dog en realitet og en alvorlig udvikling. Trækfugle og klimaforandringer kan være en del af forklaringen, men det er endnu ikke afklaret. Tidligere har vi kun set tilfælde af TBE-infektioner på Bornholm, men for få år siden har der også været enkelte tilfælde i Nordsjælland, hvorfor udbredelsen af TBE frygtes. I Norge og Sverige har indsamlingen af flåter vist, at TBE-virus spreder sig vestpå, men at der er små variationer i de TBE-virus, der påvises. I Danmark har man ikke påvist TBE-virus i nye områder, og der har været meget få nye tilfælde af TBE i projektperioden. EU har i 2013 besluttet, at TBE skal være en anmeldelsespligtig sygdom. Det betyder, at man fremadrettet nemmere vil kunne få information om forekomsten af TBE-infektion - dermed også i ØKS regionen. ÅRSBERETNING 2014 15 Kortlægning af bakteriers genomer Fakta R Hvert år fødes 12-15 børn med cystisk fibrose i Danmark, og i dag lever omkring 450 patienter med sygdommen. Cystisk fibrose er den hyppigste arvelige, ikke-dominante sygdom i Vesteuropa, og ikke færre end 150.000 danskere, eller tre procent af befolkningen, bærer arveanlægget. R Uden behandling vil de fleste patienter med cystisk fibrose dø inden for de første leveår, og selvom patienterne i dag kan leve 45 år eller mere med sygdommen pga. fremskridt inden for både diagnostik og behandling med bl.a. antibiotika, lider de stadigt under alvorlige følgesygdomme. R Cystisk fibrose er kendetegnet ved, at kirtelfunktionerne i flere organer forstyrres, herunder lungerne. Sygdommen betyder bl.a., at der i luftvejene udskilles et unormalt sejt slim, og dermed får patienterne typisk kroniske bakterielle infektioner i luftvejene. R Antibiotikaresistente bakterier er et udbredt problem i behandlingen. V/ Rasmus Lykke Marvig, post.doc & Helle Krogh Johansen, overlæge Vi har forsket i, hvordan bakterier tilpasser deres arvemasse til at leve i cystisk fibrose patienters lunger og udvikler modstandsdygtighed over for antibiotika. Opdagelserne tilfører ny viden til kampen mod antibiotikaresistens, og er netop publiceret i Nature Genetics. vigtige for bakterierne at få ændret for at kunne overleve i patienten. En stor del af de særligt vigtige områder havde med antibiotikaresistens at gøre. Bakterierne ændrer deres arvemasse således, at de bliver modstandsdygtige overfor de antibiotika, som lægerne behandler patienterne med for at udrydde bakterien. om ændringer i bakteriernes arvemasse nyttig i bestræbelserne på at udvikle fremtidens behandlingsstrategier. Herudover kan arbejdet resultere i en mere målrettet antibiotikabehandling i stedet for den voldsomme og bredspektrede behandling, som bruges i dag. Sejlivede stammer af bakterier tilpasser deres arvemasse til livet i lungerne hos patienter med langvarige infektioner. Vi har kortlagt bakteriernes genomer for at finde ud af, hvordan de ændrer arvemassen. Bakterierne, hvis genomer vi har kortlagt, stammer fra Rigshospitalet, hvor de er samlet over ti år. Bakterien hedder Pseudomonas aeruginosa, og prøverne stammer fra i alt 34 børn og unge med den arvelige sygdom cystisk fibrose. Derudover fandt vi, at bakterierne ændrede deres arvemasse på mange områder, som havde med opbygningen af deres overflade at gøre. Det kan være et tegn på, at bakterierne forsøger at undgå at blive genkendt af patientens immunforsvar. Desuden viste det sig ud fra kortlægningen af bakteriernes arvemasse, at nogle af patienterne var inficerede med den samme bakteriestamme, der således havde formået at smitte fra patient til patient. Ny teknologi til kortlægning af arvemateriale Målrettet antibiotikakur Resultater Den tværgående analyse af de mange bakteriegenomer viste, at der var 52 områder af genomet, som var særligt 16 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Modstandsdygtighed overfor antibiotika kan som bekendt medføre, at vi får problemer med at behandle bakterieinfektioner i fremtiden. Dermed er denne viden Holdet bag R Rasmus Lykke Marvig, post.doc, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling R Helle Krogh Johansen, overlæge, dr.med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling R Lea Mette Sommer, ph.d.-studerende, DTU R Søren Molin, professor, DTU Dette kan bl.a. gøres ved at udvikle tests for specifikke genetiske markører i de sygdomsfremkaldende bakterier. Når det overhovedet er muligt at lave en fuld kortlægning af arvematerialet fra godt 500 bakteriegenomer skyldes det, at teknologien har undergået en rivende udvikling de sidste år. Særligt har det haft betydning, at mens hastigheden for kortlægning af arvemasse er øget, så er prisen styrtdykket. For eksempel kostede det tre milliarder dollars og tog hen mod ti år at kortlægge det første humane genom i år 2000. I 2014 forventes det, at det samme kan gøres for 1000 dollars og klares på en uges tid. ÅRSBERETNING 2014 17 Rigshospitalets Symposium for Bioanalytikere og Laboranter Præsentation af en ny animationsfilm om bioanalytikerfaget på Rigshospitalet V/ Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser & Annette Dreyer, ledende bioanalytiker For 14. gang i træk har Rigshospitalet afholdt sit årlige Symposium for Bioanalytikere og Laboranter. KMA præsenterede tre posters samt en ny animationsfilm om bioanalytikerfaget. Hvad får vi ud af at deltage? Afdelingen prioriterer aktiv deltagelse på bioanalytikersymposiet højt, da det er med til at udvikle fagligheden – både for den enkelte bioanalytiker og for hele afdelingen. Der bliver med dette sat fokus på faglige aktiviteter og udviklingsprojekter i afdelingen, og bioanalytikeren kan efterfølgende bruge sin poster eller præsentation til at søge om deltagelse på ECCMID, den årlige europæiske mikrobiologiske kongres, eller en anden relevant kongres. Vi deltager med posters og gerne et fagligt foredrag. Tilblivelsen af disse aktiviteter sker såvel i arbejdstiden som i fritiden, da der ikke er personaleressourcer til at frigøre tid til dette arbejde sideløbende med den daglige aktivitet. 18 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING De tre posters Sonja Lecovic deltog med en poster omhandlende Meliodiose forårsaget af Burkholderia pseudomallei. Søren Skov Frederiksen deltog som nyuddannet bioanalytiker med en poster udarbejdet på baggrund af hans bachelorprojekt omhandlende differentiering af typiske fluconasol-sensitive og ikke-sensitive Candida-arter vha. qPCR på BD Max. Alá Nassereddins poster omhandlede viruslaboratoriets erfaringer med nyt PCR-udstyr til påvisning af luftvejspatogener: Biofire Diagnostics Filmarray™ respiratory virus panel og Clart Pneumovir™ Microarray Genomica. Denne test er nu indført på afdelingen. Testtiden med det nye udstyr er helt nede på én time, men udstyret analyserer kun én prøve ad gangen. Testen er indført som et supplement til den eksisterende test som en del af det fokus, vi som afdeling har på hurtigdiagnostik. Mette Jørgensen præsenterede i samarbejde med udviklingskonsulent Majbritt Kvist fra Diagnostisk Center den nye animationsfilm ”Faget i bevægelse”. Filmen er lavet i samarbejde med de forskellige specialer, Diagnostisk center og Mark Film. Den giver indblik i alle seks specialer inden for bioanalytikerfaget. Derved fornemmer man forskellene i de avancerede specialer - men også hvilke opgaver og diagnostiske redskaber, der faktisk er fælles, eksempelvis molekylærbiologiske teknikker, kvalitetskontrol, hygiejne, etik og lignende. Udover filmen på 15 minutter er der blevet produceret en 2 min. teaser, som bl.a. bliver brugt på Åbent Hus-dage for at reklamere for vores afdeling blandt nye bioanalytikere fra professionshøjskolen Metropol. Filmen har været til stor gavn for specielt modul 1 studerende, der endnu ikke har så stor indsigt i, hvad faget indebærer. Den er også med succes vist for det tværfaglige modul 5 studerende med mange forskellige faggrupper, der ikke kender til bioanalytikerfaget. Fællesnævnere som etik, uniformering, kvalitetskontrol m.m. har været vigtige elementer af få med i filmen. Desuden har vi lagt stor vægt på, at der også er humor i filmen, så den er sjov at se. Vi har alle i undervisergruppen fået positiv respons på filmen fra studerende og fra kollegaer. R http://www.rigshospitalet.dk/menu/ JOB+OG+UDDANNELSE/Klinisk+undervisning/Bioanalytiker/ ÅRSBERETNING 2014 19 Interventioner mod epidemisk og endemisk forekomst af hospitalserhvervede infektioner Figur 1. Antal patienter med multiresistente K. pneumoniae i nefrologisk klinik. V/ Leif Percival Andersen, overlæge Epidemisk forekomst (udbrud) Epidemiske udbrud forekommer regelmæssigt på Rigshospitalet med mange forskellige mikroorganismer. I de senere år har vi set udbrud med meticillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), hæmolytiske streptokokker gr. B, carbapenem-resistente Acinetobacter baumanii, vancomycin-resistente Enterococcus faecium (VRE), Clostridium difficile CD 027, norovirus mv. Ved det typiske udbrud findes den pågældende mikroorganisme som et tilfældigt fund i en klinisk prøve. Patienten isoleres og personalet benytter værnemidler på stuen og har god håndhygiejne. Ved surveillance screening af medpatienter findes flere patienter med den pågældende mikroorganisme. Alle mikroorganismerne bliver spa-typet eller ribotypet for at sikre, at det er samme stamme, der er spredt. Ofte findes 3-10 patienter med mikroorganismen, der sandsynligvis er spredt inden det første fund af mikroorganismen. Efter at de infektionshygiejniske tiltag iværksættes, ses ikke yderligere spredning af mikroorganismen (Andersen & Nielsen, DMJ 2015 in press). Endemisk forekomst (persisterende forekomst efter udbrud) I nogle situationer vedbliver den epidemiske mikroorganisme med at forekomme hos patienter efter at det egentlige udbrud er ophørt og er således blevet ende- 20 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING misk. Sådanne situationer har vi set med meticillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), carbapenem-resistente Acinetobacter baumanii, multiresistente Klebsiella pneumoniae og multiresistente E. coli. I 2010 og 2012 var der udbrud med carbapenem-resistente A. baumanii på Rigshospitalet. Ved helgenomsekventering af stammerne fandtes de fuldstændig identiske i de to udbrud, og den fandtes også hos få patienter i 2008 og 2011. Denne A. baumanii har således forekommet endemisk og givet anledning til to udbrud. I 2006 var der et ud brud med multiresistente K. pneumoniae, som dominerede i nefrologisk klinik. Trods ledelsens involvering, isolation af patienterne, brug af værnemidler og fokus på håndhygiejne var der kun et lille fald i hyppigheden. I januar 2013 blev der foretaget en omfattende rengøring med klor kombineret med Glosair rumdesinfektion hvilket fik antallet af patienter med K. pneumoniae til at falde. Efter at der blev iværksat rengøring af toiletterne i alle dialyseafsnit tre gange dagligt, heraf en gang desinficerende rengøring, faldt hyppigheden af patienter med multiresistente K. pneumoniae yderligere til mellem 0 og 1 pr. måned (figur 1). Efter disse interventioner er der ligeledes set et fald i antallet af patienter med multiresistente E. coli. Dette viser, at rengøring har en væsentlig betydning for at reducere spredning af endemiske mikroorganismer. I sommeren 2011 var der et udbrud med MRSA spa type t304 i neonatalklinikken, der involverede både børn, pårørende og personale. Dette udbrud forblev endemisk i afdelingen til februar 2014 med fire epidemiske udbrud i forløbet (Figur 2). Ikke alle udbrud blev erkendt, da MRSA først blev fundet på et andet hospital hos mange af børnene. I alt fandtes MRSA spa type t304 hos 15 børn på Rigshospitalet, 14 børn der var overflyttet til andet hospital og 6 personaler samt 8 personaler, men en del blev podet hos egen læge, hvilket ikke er medtaget. I 8 7 6 5 4 3 2 1 0 det meste af forløbet blev det antaget at det endemiske reservoir var fødegangen eller miljøet i neonatalklinikken. Ved screening af personale på fødegangen fandtes ingen MRSA og ved talrige miljøundersøgelser i neonatalklinikken fandtes heller ikke MRSA. Først i slutningen af 2013 blev fokus rettet mod personalet og alle personaler, der havde eller havde haft MRSA, blev behandlet med klorhexidin sæbevask, næsesalve og antibiotika i starten af 2014. Siden er MRSA spa type t304 ikke set i neonatalklinikken. Sta s at RH Relatives Children after RH Children at RH Figure 2. Number of new children, relatives and staffs with MRSA t304 related to the neonatal department in 2011 to 2014. ÅRSBERETNING 2014 21 Fokus og forenkling ved håndtering af isolerede patienter på Rigshospitalet Nye introduktionsstillinger i infektionshygiejne V/ Ann Filippa Madsen, hygiejnesygeplejerske V/ Lisbeth Kyndi Bergen, koordinerende hygiejnesygeplejerske IHE har været tovholder i et projekt om fokus og forenkling ved håndtering af isolerede patienter på Rigshospitalet. Forholdsregler for patienter i isolation skal standardiseres for at lette arbejdet for medarbejderne på Rigshospitalet samt begrænse antallet af dage, hvor patienten isoleres. Initiativet tager udgangspunkt i faglig kvalitet, arbejdsgange og omkostningsbevidsthed. Projektets arbejdsgrupper har fokuseret på følgende områder: R Indsamlet data på antallet af isolerede patienter R Ensrettede procedurer for isolation R Muligheder for hurtigere diagnostik og rådgivning Der er identificeret fem regionale vejledninger, 30 tværgående RH-vejledninger samt 14 lokale vejledninger, der alle omhandler isolation. Dette antal er reduceret til 17. Desuden skal isolationsrengøring standardiseres. En implementeringsplan er under udarbejdelse og vejledninger mm. forventes implementeret på Rigshospitalet i løbet af foråret 2015. Som led i forebyggelsen af infektioner hos patienter behandlet på hospitaler i Region Hovedstaden har Komiteen for Infektionskontrol og Hygiejne besluttet at oprette introduktionsstillinger i Infektionshygiejne for sygeplejersker på regionens hospitaler som et 2-årigt projekt. 5 sygeplejersker er blevet ansat i projektstillinger af 1 års varighed i 20142015, og yderligere 5 sygeplejersker forventes ansat i 2015-2016. Optimering af det infektionshygiejniske arbejde på klinikkerne Formålet med stillingerne er at øge de generelle og specifikke kompetencer inden for det infektionshygiejniske arbejde. Formålet er endvidere at kvalificere sygeplejersker til at deltage i arbejdet med at reducere de hospitalserhvervede infektioner hos patienter i Region Hovedstaden. Der sigtes også på at skabe et rekrutteringsgrundlag for fremtidige stillinger som hygiejnesygeplejerske. Sygeplejerskerne rekrutteres fra sekundær sundhedssektor og tilknyttes vejleder på de infektionshygiejniske enheder på alle regionens hospitaler. Praktikken tager udgangspunkt i hygiejnesygeplejerskernes funktionsområder: Det kliniske og forebyggende område, det samarbejdende og koordinerende område og det pædagogiske og kvalitetsudviklende område. For at sikre at sygeplejerskerne får indsigt i områder med høj infektionsrisiko planlægges studiebesøg i særlige specialer. 22 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Håndhygiejnekampagne uge 51 I forbindelse med implementeringen af nye uniformer og ny vejledning for uniformering i Region Hovedstaden udførte Infektionshygiejnisk Enhed audit på i alt 151 afsnit på Rigshospitalet. Auditeringen er foregået, mens uniformsskiftet er pågået. Personalet i de afsnit, der har anvendt den gamle uniform, er auditeret efter den gamle uniformsvejledning. Der blev auditeret på korrekt uniformering og smykker på hænder og underarme. Der blev endvidere registreret center, afsnit, afsnitstype (ambulatorium, operationsgang og sengeafdeling) og personalekategori. Der blev auditeret på over 1400 personer. Opgørelsens data viser, at personalet er overvejende korrekt uniformeret og har ingen brug af smykker på hænder og underarme. Den største afvigelse fra uniformsvejledningen var på operationsgangen, hvor 25 % af de observerede på operationsstuer ikke bar fuld barriere-uniform. ÅRSBERETNING 2014 23 Nye analyser i viruslaboratoriet Norovirus RNA PCR, Rotavirus RNA PCR, HHV-6 A/B og HHV7, Adenovirus kvantitativ PCR i fæces Nyt udstyr giver hurtige prøvesvar V/Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge Alà Nassereddin ved det nye udstyr V/Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge i virologi Viruslaboratoriet har anskaffet nyt udstyr, der muliggør hurtigt svar på prøver for luftvejsvirus. Udstyret er udviklet til at undersøge samtidigt for en række luftvejspatogener i alle typer luftvejsprøver. Instrumentet er baseret på multiplex PCR og kan påvise eventuelt tilstedeværende virus og bakterier vha. microarray-princip. Baggrund for hjemtagelse af HHV-6 A/B og HHV7 Baggrund for hjemtagelse af Adenovirus kvantitativ PCR i fæces Flere patienter bliver i dag haplotransplanteret, en speciel type knoglemarvstransplantation, der er ved at vinde indpas. Som en del af behandlingen bliver patienterne langvarigt immunsupprimeret, og det betyder at også mere sjældne virus kan reaktivere og give anledning til alvorlig sygdom. Tre af de nye analyser i viruslaboratoriet er målrettet denne patientgruppe. Der findes mere end 60 forskellige adenovirus i 7 undergrupper. Nogle typer findes i luftvejene, andre i blodbanen og atter andre i tarmkanalen. Hos haplotransplanterede patienter, specielt børn, kan adenovirus reaktiveres og give anledning til hepatitis og multiorgansvigt. Human herpesvirus HHV-6 og HHV-7 tilhører herpesvirusgruppen, som giver anledning til milde primærinfektioner, der efterfølgende bliver kroniske. HHV-6/7 kan reaktiveres hos immunsupprimerede patienter, specielt haplotransplanterede. Patienterne undersøges hver uge de første måneder efter transplantationen for at se, om HHV-6/7 er reaktiveret i blod. Ved reaktivering gives antiviral behandling, og tilstedeværelsen af virus skal fortsat monitoreres i blodprøver. Det er vist, at det første sted, adenovirus kan detekteres, er i fæces – og først senere kan det påvises i blodbanen. Ved positivt resultat for adenovirus DNA startes antiviral behandling, hvilket giver patienterne en større chance for at overleve denne infektion. Vi har haft en patient, der fik en meget alvorlig adenovirusinfektion – vi fik sendt prøver til Tyskland for at finde ud af, hvilken undergruppe der var tale om, og det blev til genogruppe C type 2 – ikke en af de rigtig slemme typer. Patienten fik langvarig antiviral behandling og er nu i bedring. Baggrund for hjemtagelse af Norovirus RNA PCR og Rotavirus RNA PCR Norovirus og rotavirus giver anledning til gastroenteritis og kan forårsage udbrud på sygehuse. Det er derfor vigtigt at kunne påvise den udløsende årsag til sådanne udbrud hurtigt og sikkert. 24 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Med den nye PCR-test vil flere patienter blive fundet positive, da analysen er mere følsom end de gamle antigentest. Virus vil også kunne påvises, når infektionen er ved at klinge af, da det er velkendt, at virus hos immunsupprimerede patienter kan udskilles i mange måneder uden symptomer på gastroenteritis. Nyreafdelingen fandt ud af med den nye Norovirus PCR-analyse, at det eneste problem, de havde med deres patienter, var norovirus – der var ikke nogen patienter, der havde infektion med rotavirus eller adenovirus i efteråret 2014. Det forventes, at Adenovirus DNA PCR vil blive inkluderet i denne analysepakke på et senere tidspunkt. Foruden de almindelige luftvejsvirus (Influenzavirus, RSV, PIV, adenovirus, metapneumovirus, coronavirus, rhinovirus, og enterovirus) kan testen også påvise Bordetella pertussis, Chlamydia pneumoniae og Mycoplasma pneumoniae. Til patienter med akut behov Analysen bliver tilbudt udvalgte patienter efter aftale med den vagthavende læge. Udstyret har en begrænset kapacitet, og bruges derfor kun ved akutte patienter med behov for hurtigt svar. Normalt tager det otte timer at lave de pågældende analyser med den almindelige analysemetode. Den analyse bliver kørt én gang ugentligt, og kan analysere mange patienters prøver på én gang. Testtiden med det nye udstyr er helt nede på én time, men udstyret analyserer kun én prøve ad gangen. Udstyret skal opfattes som en ekstra service, da den ikke erstatter de almindelige analyser. Afprøvning af udstyret Udstyret er testet på rutineprøver, og der blev fundet en 99 % overensstemmelse med de analysemetoder, KMA allerede anvender. Resultaterne blev præsenteret af bioanalytiker Alá Nassereddin på et stort virologisk møde i Lyon efteråret 2013. ÅRSBERETNING 2014 25 Ny analyse i parasitlaboratoriet PCR undersøgelse for Pneumocystis jirovecii V/ Jørgen Kurtzhals, overlæge og professor Pneumocystis jirovecii er en særlig gruppe gærlignende svampe, som har den egenskab, at de lever i de yderste forgreninger af lungerne, de såkaldte alveoler, og at de normalt er helt harmløse. De fleste mennesker har pneumocyster i lungerne i kortere eller længere perioder af deres liv, begyndende i det første leveår. Vi har stort set ingen viden om den kliniske betydning af disse symptomfri koloniseringer med pneumocyster. Hos immunsupprimerede patienter kan det til gengæld gå helt galt, og pneumocyster kan føre til en meget alvorlig lungebetændelse, som er både svær at diagnosticere og behandle. Denne lungebetændelse kaldes Pneumocystis pneumoni eller PCP. PCP var hyppig hos AIDS-patienter før der kom effektiv HIVbehandling, men er nu til dags især et problem for transplantationspatienter og patienter i kemoterapi. Desuden udvikler spædbørn i sjældne tilfælde PCP, når de første gang koloniseres med pneumocyster. Pneumocyster kan ikke dyrkes på nogen form for medier, og vi mangler derfor en del viden om pneumocysternes biologi og smitteveje. Fluorescens mikroskopi af Pneumocystis jirovecii i BAL 26 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Den bedste diagnostik (guld standard), der findes, er mikroskopi af skyllevæske fra lungernes yderste forgreninger, såkaldt bronkoalveolær lavage eller BAL. KMA har siden HIV-epidemiens start i midten af 1980’erne foretaget denne undersøgelse, hvor vi opkoncentrerer skyllevæsken og farver pneumocysterne med et fluorescerende farvestof før mikroskopi. Der er dog en del patienter, som ikke tåler BAL, og for disse patienter er udviklet PCR-metode til DNA-påvisning. PCR-metoden er mere følsom end mikroskopi og kan derfor udføres på almindeligt opspyt og endda på mundskyllevæske, hvilket er en stor lettelse for diagnostikken. Desværre er undersøgelsen lidt for følsom, da den også påviser pneumocyster hos patienter, der ikke er syge af dem, men blot er koloniseret. Årsag til at hjemtage denne analyse PCR-undersøgelsen har tidligere været sendt til SSI, og KMA har i efteråret 2014 hjemtaget analysen. De vigtigste grunde til at hjemtage analysen er: 1. at vi derved får direkte rådgivning af Rigshospitalets læger om disse vanskeligt tolkbare resultater, 2. at vi kan sikre en bedre overvågning af eventuelle PCP udbrud, hvilket tidligere var vanskeliggjort af, at prøver blev sendt til forskellige laboratorier. KMA og SSI har tidligere arbejdet sammen om udredning af tre PCP-udbrud blandt nyre- og levertransplanterede patienter, og vi ser frem til at få langt hurtigere responstid på den slags smitte med hjemtagningen. Vi ser også frem til at bruge den nye test i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling i et projekt, der skal afklare betydningen af den symptomfri bærertilstand hos velbehandlede HIV-patienter. Mere om det i senere årsrapporter. ÅRSBERETNING 2014 27 Intern kommunikation og videndeling Mikronyt søsættes V/ Sashia Liv Jensen, kommunikationsmedarbejder Info-skærme Som en del af det øgede fokus på at gøre relevant information lettilgængelig for alle medarbejdere, er der blevet sat info-skærme op på alle afsnit, én på stuen, 1. og 2. sal på 9301, én på 7602 og én på 6901. Info-skærmene kom i brug i sensommeren 2014 og bliver nu bl.a. brugt til orientering om udvalgte møder, påmindelser om vigtige informationer og nyheder samt besked om nyt personale eller besøg udefra. V/ Sashia Liv Jensen, kommunikationsmedarbejder Der er stor tilfredshed med denne lette måde at opnå information, og brugen af info-skærmene skal løbende udvikles og inkludere mere information og hyppigere opdatering. Mikronyt årshjul Fysioterapeut John Kalö holder oplæg om ergonomi på arbejdspladsen I april 2014 så Mikronyt for første gang dagens lys. Mikronyt er et nyhedsbrev for bioanalytikere på mikrobiologiske afdelinger i hele Danmark, hvor alle afdelinger bidrager til indholdet og dermed har en platform, hvorfra der kan deles viden og erfaringer på tværs af hospital og region. Annette Dreyer fik ideen til Mikronyt, eftersom hun ofte oplevede, at andre afdelinger inden for specialet klinisk mikrobiologi kunne få glæde af den viden, der var i egen afdeling og at andre afdelinger kunne bidrage med viden til KMA, RH. Mikronyt blev så platformen til denne videndeling. Afdelingerne skriver om alt fra organisatoriske ændringer og omrokering i laboratorier til afprøvning af nyt avanceret udstyr og forskningsresultater. 28 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Der er i skrivende stund ca 180, der har tilmeldt sig og modtager Mikronyt på mail. Derudover videresendes nyhedsbrevet af kontaktpersonerne til hele afdelingen og ligger rundt omkring i frokoststuerne, da det ofte er her, der er tid og mulighed for den slags læsning. Evaluering af Mikronyt Mikronyt er nu blevet udgivet tre gange, og på LUA-mødet i november 2014 foretog vi derfor en evaluering. Der var bred enighed om, at nyhedsbrevet har potentiale og fortsat skal produceres og videreudvikles. Platform Blandt andet blev det diskuteret, hvilken platform nyhedsbrevet skal ligge på. Fra nogle afdelinger lød ønsket, at nyhedsbrevet skal ligge på internettet som en blog, så læserne kan kommentere de enkelte artikler. Det kunne skabe en god dynamik og mere kommunika- tion på tværs af afdelingerne. En nødvendig overvejelse er naturligvis brugen af ressourcer på udvikling og vedligeholdelse af en sådan udgave. I første omgang fortsætter vi derfor med at sende nyhedsbrevet elektronisk med henblik på, at kontaktpersonerne eller afdelingsledelsen videresender nyhedsbrevet til alle interesserede modtagere og ikke mindst opfordrer til, at alle selv tilmelder sig nyhedsbrevet. Og hvad så med indholdet Det springende punkt er naturligvis produktionen af indholdet. Alle var enige om, at det er både relevant og lærerigt at deltage, og de ledende bioanalytikere vil derfor i stigende grad opfordre deres medarbejdere til selv at skrive små indlæg for på den måde at blive bedre til at formidle deres viden og faglige refleksioner til gavn for den faglige udvikling og egne kompetencer. Arrangementrække: Videndeling Afdelingens interne kommunikation omfatter også videndelingsarrangementer, som nu kører på 3. år. Arrangementerne afholdes om tirsdagen i bioanalytikernes kaffepause og kan omhandle alt fra nyt udstyr og behandling af sygdomme, patientcases til ergonomisk korrekte arbejdsstillinger eller generelle indblik i de forskellige faggruppers arbejdsdag. Arrangementrække: Onsdagsseminar Siden 2006 har Peter Østrup Jensen arrangeret videnskabelige seminarer hver anden onsdag på KMA. Disse seminarer henvender sig primært til ph.d. studerende og vejledere med forskningsprojekter relateret til aktiviteter på KMA. Nyhedsbrevet Temanyt Infektionshygiejnisk Enhed udgiver nyhedsbrevet TEMA-nyt fem gange om året. Det distribueres til alle Rigshospitalets afsnit i papirform og ligger på vores intranetside. I 2014 var hovedemnerne: Håndhygiejne, MRSA - methicillin resistente staphyloccocus aureus, desinficerende rengøring, den nye styrkede enhed, nye hygiejnesygeplejersker samt influenzavaccination. ÅRSBERETNING 2014 29 KMA har holdt 50 års jubilæum 2014 var et stort år for KMA, blandt andet fordi vi dette år kunne fejre 50 års jubilæum. I den anledning holdt overlæge Niels Høiby en tale, hvor han gav en historisk gennemgang af afdelingens udvikling fra kun at have bestået af en overlæge, fire laboranter, en sekretær og en rengøringsassistent til at have 85 medarbejdere, et stort analyserepertoire samt spændende forskning. Videnskabelige publikationer Videnskabelige publikationer, herunder bøger/bogkapitler 1 2 3 4 5 6 Ulla Johansen – 40 års tro tjeneste på KMA I 2014 kunne Ulla Johansen fejre 40 års jubilæum på KMA. I den forbindelse blev Ulla inviteret til at modtage en medalje som bevis på og tak for mange års stor arbejdsindsats. Det flotte arrangement blev afholdt på regionens kontor i Hillerød i den højtidelige Regionssal. Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen holdt en tale til alle modtagerne og overrakte medaljen sammen med en invitation til dagen for det møde med Dronning Margrethe, hvor jubilarerne takker for medaljen. 7 8 9 10 11 30 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Adjei GO, Goka BQ, Enweronu-Laryea CC, Rodrigues OP, Renner L, Sulley AM, Alifrangis M, Khalil I, Kurtzhals JA: A randomized trial of artesunate-amodiaquine versus artemether-lumefantrine in Ghanaian paediatric sickle cell and non-sickle cell disease patients with acute uncomplicated malaria. Malar. J. 13:369; 2014 Alhede M, Bjarnsholt T: Are biofilms responsible for adverse effects experienced following soft tissue fillers? Future Microbiology. 9, 8: 931-3; 2014 Alhede M, Bjarnsholt T, Givskov M, Alhede M: Pseudomonas aeruginosa biofilms: Mechanisms of immune evasion. Adv. Appl. Microbiol. 86:1-40; 2014 Alhede M, Er Ō, Eickhardt S, Kragh K, Alhede M, Christrensen L, Poulsen SS, Givskov M, Christensen L, Høiby N, Tvede M, Bjarnsholt T: Bacterial biofilm formation and treatment in soft tissue fillers. Pathogens and Disease 70:339-346; 2014 Andes D, Lepak A, Frimodt-Møller N: Evaluation of antimicrobials in experimental animal infections. In: D.Amsterdam: Antibiotics in Laboratory Medicine 6. edition, Lippinkott Williams & Wilkins, USA, 2014 Bartels MD, Petersen A, Worning P, Nielsen J, LarnerSvensson H, Johansen HK, Andersen LP, Jarløv JO, Boye K, Larsen AR, Westh HT: Comparing whole-genome sequencing with Sanger sequencing for spa typing of methicillin-resistant Staphylococcus aereus. J. Clin. Microbiol. 52:4305-8; 2014 Belstrøm D, Fiehn N-E, Nielsen CH, Holmstrup P, Kirkby N, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Twetman S: Altered bacterial profiles in saliva from adults with caries lesions: a casecohort study. Caries Research. 48, 5:368-75; 2014 Belstrøm D, Fiehn N-E, Nielsen CH, Kirkby N, Twetman S, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Holmstrup P: Differences in bacterial saliva profile between periodontitis patients and a control cohort. Journal of Clinical Periodontology. 41, 2:104-12; 2014 Belstrøm D, Holmstrup P, Nielsen CH, Kirkby N, Twetman S, Heitmann BL, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Fiehn N-E: Bacterial profiles of saliva in relation to diet, lifestyle factors, and socioeconomic status. Journal of Oral Microbiology. 6; 2014 Boetius Hertz F, Løbner-Olesen A, Frimodt-Møller N: Antibiotic selection of Escherichia coli sequence type 131 in a mouse intestinal colonization model. Antimicrob. Ag. Chemother. 58:6139-44; 2014 Braendstrup P, Mortensen BK, Justesen S, Østerby T, Rasmussen M, Hansen AM, Christiansen CB, Hansen MB, Nielsen M, Vindeløv L, Buus S, Stryhn A: Identification and HLA-Tetramer-Validation of human CD4+ and CD8+ T cell responses against HCMV proteins IE1 and IE2. PLOS ONE, April 2014,Vol. 9, issue 4, e94892 12 Brochmann RP, Toft A, Ciofu O, Briales A, Kolpen M, Hempel C, Bjarnsholt T, Høiby N, Jensen PØ: Bactericidal effect of colistin on planktonic Pseudomonas aeruginosa is independent of hydroxolyl radical formation. Intern. J. Antimicrob. Agents 43:140-147; 2014 13 Burmølle M, Ren D, Bjarnsholt T, Sørensen SJ: Interactions in multispecies biofilms: do they actually matter? Trends Microbiol. 22:84-91; 2014 14 Calum H, Høiby N, Moser C: Burn Mouse Models. Methods in Pseudomonas aeruginosa. Eds: Alain Filloux, A, Ramos, JL, Chapter 60, Springer Verlag, 793-802; 2014 15 Ciofu O: Chronic Infection with Pseudomonas aeruginosa in an animal model of oxidative stress: lessons for patients with cystic fibrosis. Diet and Exercise in Cystic Fibrosis, 2014, 171-176. Editor: Ronald Ross Watson, Academic Press, Elsevier, ISBN: 9780-12-8000051-9 16 Ciofu O, Lykkesfeldt J: Antioxidant supplementation for lung disease in cystic fibrosis. Cochrane Database Syst Rev. 2014 Aug 7;8:CD007020 17 Coenye T, Van Dijck P, Bjarnsholt T, Forsberg A: Microbial biofilms-the coming of age of a research field. Pathog. Dis. 70:203-4; 2014 18 Cooper RA, Bjarnsholt T, Alhede M: Biofilms in wounds: a review of present knowledge. J. Wound Care. 23:570-82; 2014 19 Dalbøge CS, Nielsen XC, Dalhoff K, Alffenaar JCW, Duno M, Buchard A, Uges DRA, Jensen AG, Jürgens G, Pressler T, Johansen HK, Høiby N: Pharmacokinetic variability of clarithromycin and differences in CYP3A4 activity in patients with cystic fibrosis. J. Cystic Fibrosis. 13:179-185; 2014 20 Della Valle B, Hempel C, Johansen FF, Kurtzhals JAL: GLP-1 receptor activation improves neurological outcome after murine brain trauma. Annals Clin. Transl. Neurol. 1:721-732; 2014 21 Della Valle B, Kirchhoff J, Maretty L, Castberg FC, Kurtzhals JAL: Implementation of minimally invasive and objective humane endpoints in the study of murine Plasmodium infections. Parasitol. 141:1621-1627; 2014 22 Fazli M, Bjarnsholt T, Høiby N, Givskov M, Tolker-Nielsen T: PNA-based fluorescence in situ hybridization for identification of bacteria in clinical samples. Methods Mol. Biol. (Book chapter) 1211:261-271; 2014 23 Feliziani S, Marvig RL, Luján AM, Moyano AJ, Di Rienzo JA, Johansen HK, Molin S, Smania AM: Coexistence and within-host evolution of diversified lineages of hypermutable Pseudomonas aeruginosa in long-term cystic fibrosis infections. PLoS Genet. 2014 Oct 16;10(10):e1004651. doi: 10.1371/ journal.pgen.1004651. eCollection 2014 Oct. PMID: 25330091 24Frydland M, Bundgaard H, Moser C, Dahlstrøm CG, Ihlemann N: Fødevarebetinget Listeria monocytogenes endokardit. Ugeskr. Læger. 176:2252-3; 2014 ÅRSBERETNING 2014 31 25 Gottrup F, Apelqvist J, Bjarnsholt T, Cooper R, Moore Z, Peters EJ, Probst S: Antimicrobials and Non-Healing Wounds. Evidence, controversies and suggestions-key messages. J. Wound Care. 23:477-8; 2014 26 Hansen F, Johansen HK, Østergaard C, Arpi M, Hansen DS, Littauer P, Holm A, Heltberg O, Schumacher H, Fuursted K, Lykke MA, Tønning B, Hammerum AM, Justesen US: Characterization of carbapenem nonsusceptible Pseudomonas aeruginosa in Denmark: a nationwide, prospective study. Microb Drug Resist. 20:22-9. 2014 27 Hansen N, Rasmussen A, Fiandaca M, Kragh K, Bjarnsholt T, Høiby N, Stender H, Guardabassi L: Rapid identification of Stenotrophomonas maltophilia by peptid nucleic acid fluorescence in situ hybridization. New microbes and new infections. 2, 3:79-81; 2014 28 Hasman H, Saputra D, Sicheritz-Ponten T, Lund O, Svendsen CA, Frimodt-Møller N, Aarestrup FM: Rapid wholegenome sequencing for detection and characterization of microorganisms directly from clinical samples J. Clin. Microbiol. 52:139-46; erratum 52:3136; 2014 29 Hempel C, Hoyer N, Kildemoes A, Jendresen CB, Kurtzhals JA: Systemic and cerebral vascular endothelial growth factor levels increase in murine cerebral malaria along with increased calpain and caspase activity and can be reduced by erythropoietin treatment. Front. Immunol. 5: 291; 2014 30 Hempel C, Hoyer N, Staalsø T, Kurtzhals JAL: Effects of the vascular endothelial growth factor receptor-2 (VEGFR-2) inhibitor SU5416 on in vitro cultures of Plasmodium falciparum. Malaria J. 13: 201; 2014 31 Hempel C, Hyttel P, Kurtzhals JAL: Endothelial glycocalyx on brain endothelial cells is lost in experimental cerebral malaria. J. Cerebral. Blood Flow Metab. 34:1107-10; 2014 32 Hempel C, Kohnke H, Maretty L, Jensen PØ, Staalsø T, Kurtzhals JAL: Plasmodium falciparum avoids change in erythrocytic surface expression of phagocytosis markers during inhibition of nitric oxide synthase activity. Mol. Biochem. Parasitol. 198:29-36; 2014 33 Hengzhuang W, Høiby N, Ciofu O: Pharmacokinetics and Pharmacodynamics of antinbiotics in biofilm infections of Pseudomonas aeruginosa in vitro and in vivo. In: Donelli, G. (ed.) Microbial Biofilms – Methods and Protocols. Springer Verlag, Humana Press, Germany, 239254; 2014 34 Holler JG, Röser D, Nielsen HV, Eickhardt S, Chen M, Lester A, Bang D, Frandsen C, David KP: A case of human babesiosis in Denmark Travel Med. Infect. Dis. 11, 5: 324-8; 2014 35 Høiby N: A personal history of research on microbial biofilms and biofilm infections. Pathogens & Disease. Special issue: Biofilm III. 70:205-211; 2014 36 Høiby N: Lægers ytringsfrihed er fortsat under pres. Ugeskr. Læger 176:180-181; 2014 37 Høiby N, Ciofu O, Johansen HK, Andersen LP, Kemp M: Generel bakteriologi. Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin (red. Niels Høiby og Peter Skinhøj). FADL’s Forlag 2014, ISBN 978-87-7749635-6 38 Høiby N, Skinhøj P (redaktører og forfattere): Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. (4. reviderede udgave af lærerbogen for medicinske studerende). FADLs Forlag, 2014. ISBN 978-87-7749-635-6 32 RIGSHOSPITALET, KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING 39 Ibfelt T, Foged C, Andersen LP: Validation of dipslides as a tool for environmental sampling in a real-life hospital setting. Eur. J. Clin. Microbiol. Infect. Dis. 33:809-13; 2014 40 Jahnsen RD, Sandberg-Schaal A, Vissing KJ, Nielsen HM, Frimodt-Møller N, Franzyk, H: Tailoring cytotoxicity of antimicrobial peptidomimetics with high activity against multidrug-resistant Escherichia coli. J. Medicinal Chem. 57:2864-73; 2014 41 Jansåker F, Frimodt-Møller N, Sjögren I, Knudsen IJD: Clinical and bacteriological effects of pivmecillinam for ESBL-producing Escherichia coli or Klebsiella pneumoniae in urinary tract infections. Journal of Antimicrobial Chemotherapy. 69:769-772; 2014 42 Jensen PØ, Briales A, Brochmann RP, Wang H, Kragh KN, Kolpen M, Hempel C, Bjarnsholt T, Høiby N, Ciofu O: Formation of hydroxyl radicals contributes to the bactericidal activity of ciprofloxacin on Pseudomonas aeruginosa biofilm. Pathogens Dis. 70:440-443; 2014 43. Jiricny N, Molin S, Foster K, Diggle SP, Scanlan PD, Ghoul M, Johansen HK, Santorelli L, Popat R, West SA, Griffin AS: Loss of social behaviours in populations of Pseudomonas aeruginosa infecting lungs of patients with cystic fibrosis. PLoS One. 2014 Jan 14;9(1):e83124 44 Joensen O, Paff T, Haarman EG, Skovgaard IM, Jensen PØ, Bjarnsholt T, Nielsen KG: Exhaled breath analysis using electronic nose in cystic fibrosis and primary ciliary dyskinesia patients with chronic pulmonary infections. PLoS One. 9; 2014 45 Juul ML, Johansen HK, Homøe P: Epiglottitis with an abscess caused by Haemophilus parainfluenzae. Ugeskr. Laeger. 176 (12A) 2014 46 Jørgensen KJ, Gøtzsche PC, Dalbøge CS, Johansen HK: Voriconazole versus amphotericin B or fluconazole in cancer patients with neutropenia. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2: CD004707; 2014 47 Kolpen M, Bjarnsholt T, Moser C, Hansen CR, Rickelt LF, Kühl M, Hempel C, Pressler T, Høiby N, Jensen PØ: Nitric oxide production by polymorphonuclear leukocytes in infected cystic fibrosis sputum. Clin. Exp. Immunol. 177: 310-319: 2014 48 Kolpen M, Kühl M, Bjarnsholt T, Moser C, Hansen CR, Liengaard L, Kharazmi A, Pressler T, Høiby N, Jensen PØ: Nitrous oxide production in sputum from cystic fibrosis patients with chronic Pseudomonas aeruginosa lung infection. PLoS One 9:1-9; 2014 49 Kragh KN, Alhede M, Jensen PØ, Moser C, Jacobsen CS, Poulsen SS, Eickhardt S, Trøstrup H, Christoffersen L, Hougen HP, Rickelt L, Kühl M, Høiby N, Bjarnsholt T: Polymorphonuclear leukocytes restrict the growth of Pseudomonas aeruginosa in lungs of Cystic Fibrosis patients. Infect. Immun. 82: 4477-86; 2014 50 Kristensen K, Andersen J, Hansen KG, Hoffmann T, Kurtzhals JAL, Nygaard U, Pedersen FK: Individualisering af behandling af osteoartikulære infektioner hos børn kan afkorte behandlingsforløbet. Ugeskr. Læger. 176; 2014 51 Legarth RA, Christensen M, Calum H, Katzenstein TL, Helweg-Larsen J: Cryptococcal rib osteomyelitis as primary and only symptom of idiopathic CD4 penia. Medical mycology case reports. 4:16-8; 2014 52 Lerbech, AM, Opintan JA, Bekoe SO, Ahiabu MA, Tersbøl BP, Hansen M, Brightson KTC, Ametepeh S, Frimodt-Møller N, Styrishave B: Antibiotic exposure in a low-income country: screening urine samples for presence of antibiotics and antibiotic resistance in coagulase negative staphylococcal contaminants. PLoS One. 9, e113055; 2014 53 Line L, Alhede M, Kolpen M, Kühl M, Ciofu C, Bjarnsholt T, Moser C, Toyofuku M, Nomura N, Høiby N, Jensen PØ: Physiological levels of nitrate support anoxic growth by denitrification of Pseudomonas aeruginosa at growth rates reported in cystic fibrosis lungs and sputum. Front. Microbiol. 5:1-11; 2014 54 Magnussen MD, Gudnason T, Jensen US, Frimodt-Møller N, Kristinsson KG: Antibacterial use in the Faroe Islands, Iceland, and Denmark 1999-2011. Scand. J. Infect. Dis. 46:502-7; 2014 55 Markussen TM, Marvig R, Gomez-Lozano M, Aanes K, Burleigh A, Høiby N, Johansen HK, Molin S, Jelsbak L: Environmental heterogeneity drives within-host diversification and evolution of Pseudomonas aeruginosa. MBio. 2014 Sep 16;5(5):e01592-14 56 Martin-Iguacel R, Kurtzhals J, Jouvion G, Nielsen SD, Llibre JM: Progressive disseminated histoplasmosis in the HIV population in Europe in the HAART era. Case report and literature review. Infection 42:611-620; 2014 57 Michelsen CF, Christensen A-MJ, Bojer MS, Høiby N, Ingmer H, Jelsbak L: Staphylococcus aureus alters growth activity, autolysis,and antibiotic tolerance in a human host-adapted Pseudomonas aeruginosa lineage. J. Bacteriol. 196:3903-3911; 2014 58 Munk J, Ritz C, Fliedner FP, Frimodt-Møller N, Hansen PR: A novel method for identification of the optimal antimicrobial peptide in a combination matrix, using anoplin as an example. Antimicrob. Ag. Chemother. 58:1063-1070; 2014 59 Nielsen KL, Dynesen P, Larsen P, Frimodt-Møller N: Faecal Escherichia coli from patients with E. coli urinary tract infection and healthy controls who have never had a urinary tract infection. J. Med. Microbiol. 63:582-9; 2014 60 Nielsen KL, Dynesen P, Larsen P, Jakobsen L, Andersen PS, Frimodt-Møller N: Role of urinary cathelicidin LL-37 and human β-defensin 1 in uncomplicated Escherichia coli urinary tract infections. Infect. immun. 82: 1572-8; 2014 61 Nielsen KL, Godfrey PA, Stegger M, Andersen PS, Feldgarden M, Frimodt-Møller, N: Selection of unique Escherichia coli clones by random amplified polymorphic DNA (RAPD): Evaluation by whole genome sequencing. J. Microbiol. Methods. 103:101-3; 2014 62 Nilsson M, Christiansen N, Fiehn N-E, Høiby N, Twetman S, Givskov M, Tolker-Nielsen T: A mariner transposon vector adapted for mutagenesis in oral streptococci. MicrobiologyOpen 3:333-340; 2014 63 Peters L, Mocroft A, Soriano V, Rockstroh J, Kirkby N, Reiss P, Katlama C, Zakharova N, Flisiak R, Lundgren JD: High rate of hepatitis C virus (HCV) recurrence in HIV-infected individuals with spontaneous HCV RNA clearance. EuroSIDA in EuroCoord, HIV medicine 15, 10:615-20; 2014 64 Petersen KB, Johansen HK, Rosthøj S, Krebs L, Pinborg A, Hedegaard M: Slightly rising prevalence of Group B streptococci (GBS) among Danish pregnant women - A retrospective cohort study. Dan. Med. J. 61:A4908.; 2014 65 Prahl JB, Johansen IS, Cohen AS, Frimodt-Møller N, Andersen ÅB: Clinical significance of 2 h plasma concentrations of first-line anti-tuberculosis drugs: a prospective observational study. J. Antimicrob. Chemother. 69:2841-7; 2014 66 Qvist T, Johansen IS, Pressler T, Høiby N, Andersen AB, Katzenstein TL, Bjerrum S: Urine lipoarabinomannan point-of-care testing in patients affected by pulmonary nontuberculous mycobacteria experiences from the Danish Cystic Fibrosis cohort study. B M C Infectious Diseases 14, 1:655; 2014 67 Qvist T, Pressler T, Høiby N, Katzenstein TL: Shifting paradigms of nontuberculous mycobacteria in cystic fibrosis. Resp. res. 15: 41; 2014 68 Rudkjøbing VB, Aanaes K, Wolff TY, von Buchwald C, Høiby N, Johansen HK, Thomsen TR: Microorganisms involved in sinus infection of cystic fibrosis patients determined by culture and molecular-based methods. J. Cyst. Fibros. 13(6):645-52; 2014 69 Skov M, Pressler T, Lykkesfeldt J, Poulsen HE, Jensen PØ, Johansen HK, Qvist T, Kræmer D, Høiby N, Ciofu O: The effect of short-term, high-dose oral N-acetylcystein treatment on oxidative stress markers in cystic fibrosis patients with chronic P. aeruginosa infection – A pilot study. J Cyst Fibros. 2014 Oct 23. pii: 1569-1593 70 Theander TG, Kurtzhals JAL: Parasitologi. Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin (red. Niels Høiby og Peter Skinhøj). FADL´s Forlag 2014, ISBN 978-87-7749635-6 71 Thomsen K, Trøstrup H, Moser C: Animal models to evaluate bacterial biofilm development. In “Microbial Biofilms – Methods and Protocols”. Humana Press 2014 72 Wessman M, Bjarnsholt T, Eickhardt-Sørensen SR, Johansen HK, Homøe P: Mucosal biofilm detection in chronic otitis media: a study of middle ear biopsies from Greenlandic patients. Europ. arch. of oto-rhino-laryngol. 2014 73 Wu H, Høiby N, Yang L, Givskov M, Song Z: Effects of Radix ginseng on microbial infections: a narrative review. J. Traditional Chinese Medicine 34:227-233; 2014 74 Wu H, Moser C, Wang H, Høiby N, Song Z: Strategies for combating bacterial biofilm infections. Internat. J. Oral Sci. 1-7; 2014 75 Aasnæs K, Eickhardt S, Johansen HK, von Buchwald C, Skov M, Høiby N, Bjarnsholt T: Sinus biofilms in patients with cystic fibrosis – is adjusted eradication therapy needed? Europ. arch. of oto-rhino-laryngol. 2014 ÅRSBERETNING 2014 33 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Afsnit 9301 Juliane Maries Vej 22 2100 København Ø Afsnit 7602 Ole Maaløesvej 26 2200 København N Afsnit 6901 Juliane Maries Vej 28 2100 København Ø Telefon: 3545 6400 www.rigshospitalet.dk
© Copyright 2024