10 gode råd til design af din fotobog

10 gode råd til design af din fotobog
Et fotografi er ‘bare’ et fotografi, men du kan ofte løfte dine bedste billeder til et helt nyt
niveau, ved at bevare dem i en smuk fotobog.
Men hvad er så specielt ved en tilpasset billedbog fremfor digitale billeder?
Det er billigt, genialt til gaver ved højtider og fødselsdage og ved at
kombinere flere elementer, kan du skabe din egen personlige,
medrivende fortælling.
Her er 10 gode råd til at designe din fotobog:
1. Læg en plan før du begynder at designe din fotobog.
Det kan være enormt frustrerende at designe en fotobog, blot for at konstatere at det færdige resultat kun
tilnærmelsesvist minder om det, man havde forestillet sig. Den bedste måde at undgå det, er ved at have et klart
billede i hovedet af, hvad man gerne vil nå frem til - bestem dig derefter for, hvilken skabelon du vil bruge og tjek
at den passer eller kan tilpasses til dine ønsker.
2. Gennemgå de billeder, du vil bruge til din bog, og saml dem i en mappe
Det kan muligvis virke som en lang og kedelig opgave, men de billeder du vælger at bruge, kan have meget at sige
i forhold til hvordan du vil designe din bog, så sørg for at få overblik fra begyndelsen.
3. Vælg dit design med omhu
Pas på med at pynte dine billeder ‘for meget’ hvis de i bund og grund kan tale for sig selv.
Beslut dig for, om du overhovedet har brug for en farvestrålende skabelon, med flotte baggrunde og rammer, eller om det er nok med et simpelt design uden megen dekoration.
4. Vælg billeder, der fortæller en historie
De bedste fotobøger fortæller en eller flere historier gennem de billeder den indeholder.
Brug for eksempel billeder fra en bestemt tidsperiode i dit liv, som dit barns første år, sommerferien, konfirmationen eller brylluppet.
5. Tænk over farverne i din fotobog
En af de hurtigste måder at få en side eller et billede til at skille sig ud, er ved at tilføje noget farve eller ændre
baggrunden til sort/hvid.
Det kan give stemning til billederne på siden og have en symbolsk betydning for læseren. Vær forsigtig med at
tilføre ‘for meget’ farve eller for mange farvestrålende elementer til din fotobog - gennemgå forhåndsvisningen
grundigt inden du afslutter bestillingen.
6. Vælg billeder med så høj en opløsning som muligt
Det er altid bedst at uploade original-billedet direkte fra computeren, fremfor at overføre fra Facebook eller
Picasa, hvor billederne ofte er komprimeret. Du vil få en advarsel af programmet hvis du forsøger at bruge et
billede i for lav opløsning på vores site.
7. Undgå at overfylde siderne i bogen
Prøv ikke på, at klemme så mange billeder ind på en side som muligt.
Hvis man fylder for meget indhold ind på en side, bliver det svært for de mest unikke billeder at skille sig ud og en
læser vil da ofte ‘scanne’ siden, fremfor at nyde hvert enkelt billede.
8. Varier ikke skrifttypen og størrelsen for meget
Dette bliver hurtigt forvirrende og anstrengende for øjnene, og siderne i din bog kan ende med at fremstå som
forvirrende eller ubalancerede.
9. Vælg et spændende billede til forsiden
Coveret på din fotobog er det første der møder folk når de samler den op. Vælg derfor et fængende forsidebillede, der giver lyst til at bladre videre ind i bogen.
10. Øvelse gør mester
Alle bliver bedre til at lave fotobøger med tiden. Når du begynder at arbejde på dit næste projekt kan du forsøge
at medtænke andre elementer til din fotobog. Du kan f.eks. lave plads i bogen til at lime en billet fra rejsen ind
eller andre kreative tilføjelser. Vi tør næsten garantere, at du kan finde måder at forbedre dit næste projekt.