Hver brystkræftpatient har sin egen sygdom

Hver brystkræftpatient har sin
egen sygdom
Af Britt Nørbak, journalist.
Foto: Tomas Bertelsen
Der findes mange forskellige slags brystkræft. Derfor kæmper professor Nils
Brünner for, at man i fremtiden kan tilbyde en skræddersyet, individuel brystkræftbehandling. Her giver
han et indblik i, hvor langt
forskerne er kommet med
arbejdet.
Forskerne i Dansk Center for
Translationel Brystkræftforskning
(DCTB) har to store mål: At udvikle en blodprøve, der kan komplementere mammografi og diagnosticere brystkræft tidligt i forløbet
og at udvikle en metode til individuel skræddersyet brystkræftbehandling. På denne måde vil flere
patienter overleve brystkræft, og
flere kan undgå bivirkninger.
utrætteligt slået på tromme for, at
det er vigtigt med en individuel
skræddersyet brystkræftbehandling.
- Vi har groft sagt kun to måder
at behandle brystkræftpatienter
på. Vi behandler østrogenfølsom
brystkræft på én måde og HER2 positiv brystkræft på en anden
måde. Men vi kan blive langt
bedre. Hver brystkræftpatient har
sin egen sygdom. Nogle vil ligne
hinanden, men ingen sygdomme
er ens. Den viden, vi genererer nu,
skaber grundlag for, at vi kan aflæse generne som en åben bog,
så vi kan vurdere, hvilken brystkræftknude der er følsom over for
hvilke kemoterapeutiske stoffer.
Vi har nu ‘bogen med generne’,
men vi mangler så at sige Rosettestenen (se faktaboks, red.), så vi
kan aflæse bogen korrekt. Vi skal
være sikre på, at vi gør gavn og
ikke skade, forklarer professor Nils
Brünner, der er en af fem brystkræftforskere i og desuden formand for DCTB.
Undersøger gendefekt
DCTB er nået så langt med at afkode generne i brystkræftknuder,
at der netop nu kører en klinisk
undersøgelse på baggrund af forskernes arbejde.
- Undersøgelsens formål er at belyse, om patienter med tilbagefald af brystkræft har en defekt i
TOP1-genet. Hvis de har det, kan
de tilbydes en ekstra behandling
på en af landets kræftafdelinger.
De første resultater ser meget lovende ud; nogle af kvinderne har
glæde af behandlingen. Vi mang-
Det var en stor dag for professor Nils Brünner, da forskerne i
DCTB kort før jul 2011 gjorde en
opdagelse, der kunne ændre den
måde, man behandler brystkræft
på. Opdagelsen dannede grundlaget for, at DCTB er kommet
meget langt i bestræbelserne på
at afkode generne i kræftknuder,
så man kan vurdere, hvilken type
kemobehandling, der har størst
sandsynlighed for at hjælpe hver
enkelt brystkræftpatient. For der
findes mange forskellige former
for brystkræft, og Nils Brünner har
dbobladet
I
nr. 41
I Februar 2014
17
ler kun 25 patienter i foråret 2014
for at gøre undersøgelsen færdig,
og så er hensigten at implementere behandlingen over hele landet,
så alle kvinder med tilbagefald af
brystkræft kan tilbydes denne behandling, hvis de har en defekt i
TOP1-genet, forklarer Nils Brünner. Han har brugt hele sit arbejdsliv på at koble forskningen med,
hvad der sker i klinikken, og på
spørgsmålet om, hvordan det føles at have nået en milepæl, lyder
det prompte:
- Det føles vidunderligt!
Utrættelig ildsjæl
For at blive lidt i terminologien, så
besidder Nils Brünner selv et ganske særligt gen, nemlig ‘ildsjælsgenet’. Hans far indførte mammografi i Danmark og Skandinavien,
så Nils Brünner blev vant til og interesseret i at tale om brystkræft
og brystkræftforskning ved spisebordet.
- Der er ingen i min familie, der
har brystkræft, men jeg har nok
min fars ‘ildsjælsgen’. Allerede
da jeg læste medicin, vidste jeg,
18
dbobladet
I
nr. 41
I Februar 2014
at jeg ville forske i brystkræft.
Desuden har jeg en datter på 30
år, og jeg kæmper stadig for, at
hun ikke skal leve med, at 1 ud
af 9 kvinder i Danmark rammes
af brystkræft, siger Nils Brünner.
Den vigtige forskning i gener, som
udføres sammen med kolleger i
Kina, gør DCTB i stand til at give
lægerne et redskab, så de bedre
kan målrette de eksisterende behandlinger til den enkelte patient.
Men DCTB udvikler faktisk også
nye behandlinger, og her kan Nils
Brünner også fortælle noget interessant.
- Forsøg i vores laboratorier har
vist, at nogle brystkræftceller
undgår kemo ved at aktivere en
pumpe i cellemembranen. Denne
pumpe sørger for at sende kemoterapien ud af cellerne, så cellerne
ikke dør. Det er noget, kræftcellerne har lært af leveren, der er et
afgiftningsorgan. Leverceller kan
beskytte sig selv, så de langsomt
kan omdanne giftige stoffer til
ikke-giftige substanser. Det viser
sig, at nogle kræftceller har mas-
ser af disse pumper, der pumper
kemoen ud igen. Vi er nu ved at
udvikle en ny hæmmer af disse
pumper, så kemoen ikke bliver
pumpet ud igen, men får tid til at
slå kræftcellen ihjel. Omkring halvdelen af alle brystkræftpatienter
har den pumpe i deres kræftceller,
og selv om vi har kendt til denne
pumpemekanisme i mange år, er
det stadig ikke lykkedes at stoppe
pumpen. Men det forventer vi af
vores nye lægemiddel, og det vil
i givet fald være et meget stort
fremskridt.
Ønsker kræftcentre i
Danmark
Selv om Nils Brünner er begejstret
for de fremskridt, der sker inden
for brystkræftforskningen, lægger
han ikke skjul på, at der stadig er
store udfordringer i hans og kollegernes arbejde.
- Kort fortalt mangler vi hænder
og penge! Men vi har også brug
for, at kræftafdelingerne får sendt
patienter videre til os. En af mine
kæpheste er, at vi har brug for et
eller flere centre, hvor kræftfor-
glæde og gavn for nuværende og
fremtidige kræftpatienter.
- Danmark er et af de lande i EU,
der endnu ikke har et nationalt
kræftcenter, hvor man videndeler
de nyeste opdagelser inden for
kræftforskning og kræftbehandling. Der er behov for en fælles
vision for kræftbekæmpelsen. På
grund af den danske opdeling i
forskning og behandling findes der
ingen national kræftforskningsvision og ingen fælles retning, understreger Nils Brünner, der dog
også fremhæver de lyspunkter,
der trods alt er, når det kommer
til samarbejde og videndeling.
Han er nemlig leder af den relativt
nystiftede Afdeling for Anvendt
Kræftforskning, hvor forskere fra
Københavns Universitet er flyttet
fysisk sammen med forskere hos
Kræftens Bekæmpelse. Visionen
er at danne en kritisk masse med
repræsentanter fra såvel den basale som den kliniske forskning til
Om Nils Brünner
Om DCTB
Hvad er Rosettestenen?
• Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet
• Formand for DCTB, Dansk
Center
for
Translationel
Brystkræftforskning
• Centerleder,
Sino-Danish
Breast Cancer Research Centre
• Leder af Afdeling for Anvendt Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet
• Modtog Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Innovationspris i 2005 for sine
innovative evner til at skabe
synergi mellem forskning og
opfindelser
• Har skrevet langt over 300 videnskabelige artikler
• Gift, har tre børn og et barnebarn
DCTB er et selvstændigt, non-profit forskningsprojekt; et banebrydende tværfagligt forskningssamarbejde mellem førende forskere
og læger indenfor brystkræft.
Målet med samarbejdet er dels
at udvikle en blodprøve, der kan
afsløre brystkræft tidligt, fordi en
tidlig diagnose er afgørende når
det handler om at redde liv og
dels at finde en metode, der kan
føre til individuel, skræddersyet
behandling. Det vil betyde, at flere vil kunne overleve, og flere vil
kunne undgå bivirkninger.
Rosettestenen blev opdaget i Nildeltaet i Egypten i 1799. På stenen
stod en tekst på to sprog: egyptisk og oldgræsk. Den var skrevet
med tre skriftsprog: egyptiske
hieroglyffer, egyptisk demotisk og
græsk. Da de to sidste allerede
var kendte, blev stenen nøglen til
dechifreringen af hieroglyfferne.
Dette muliggjorde oversættelse af
tekster med hieroglyffer.
skere og læger arbejder rigtigt
sammen. Som det er nu, lever vi
i hver sin verden. Vi ser ikke hinanden, så vi kan dele vores viden.
Det ville være fantastisk, hvis vi var
under samme tag og kunne videndele forskning og den kliniske del
af kræftbehandlingen. Jeg ville sådan ønske, at vi havde ét eller flere
kræftcentre i Danmark, siger han
og fortsætter:
- Vi har også indgået et strategisk
samarbejde med kinesiske forskere, så vores forskning kan blive
bedre, og kinesernes resultater
kan komme ud til patienterne.
Det samarbejde forventer jeg mig
også meget af, afslutter han.
Hvis man har tilbagefald af brystkræft og ønsker at få undersøgt,
om man har den omtalte TOP1gendefekt, kan man henvende sig
til sin onkolog, der kan kontakte
Herlev Hospital, såfremt der stadig mangler patienter i undersøgelsen.
dbobladet
I
nr. 41
I Februar 2014
19