Kræft er da en knude, ikke?

Kræft er da en knude, ikke?
Ole Jeppesen, journalist
Svaret er: ’Nej, ikke altid’. Den
sjældne og temmelig aggressive
brystkræfttype Inflammatorisk
brystkræft udgør statistisk set
0,1-0,2 % af brystkræfttilfældene hvert år. Det svarer til et
sted mellem fire og otte kvinder. 46-årige Lotte Carlsson fra
Gørlev var en af dem.
Januar 2009: Lotte Carlsson er en ægte
karrierekvinde. Hun har aldrig tid til at
stoppe op og ligger konstant i overhalingsbanen med et lederjob inden for
misbrugsbehandlingen og bijob i kriminalforsorgen. I fritiden læser hun til socialformidler, hvilket reelt er et fuldtidsstudie.
Hun er glad, men der er en hage ved hele
scenariet, fortæller hun nu – næsten tre
år senere:
”Jeg var konstant småsyg. Min puls lå
mellem 100 og 110, og jeg var permanent
6
dbobladet
I
nr. 35
I Januar 2012
forkølet eller ramt af infektioner. Jeg tænkte, at det jo nok bare
var kroppen, der var lidt træt. Der kunne ikke være noget alvorligt galt,” fortæller Lotte Carlsson ivrigt.
dbobladet har fanget hende til et interview, kort inden hun skal
på arbejde. Det tager hun ganske roligt og giver sig god tid til
at huske tilbage.
”Selvom flere i min omgangskreds og nære familie havde været
sygemeldt på grund af stress, faldt det mig ikke ind, at det samme
kunne være ved at ske for mig. Jeg arbejde nogle gange 14 timer
om dagen, og i løbet af 2009 begyndte det gradvist at få mere
og mere alvorlige konsekvenser. I marts blev jeg opereret for galdesten – og på en ferietur på Tenerife fik jeg pludselig kraftige
hosteanfald og havde svært ved at få vejret. Da vi kom hjem, ville
problemet ikke gå væk trods medicinering,” husker hun.
Et vendepunkt
Selvom Lotte Carlsson undrede sig over sin tilstand, gik hun først
til lægen omkring marts 2010. Hun havde opdaget en ’underlig’
fortykkelse af huden ved det højre bryst.
”Min kæreste havde kort forinden foreslået et lægebesøg under henvisning til, at det jo ikke skulle gå mig som en veninde,
der året før var død af kræft. Jeg tænkte, at det i mit tilfælde
helt sikkert ikke var kræft – for kræft er jo
en knude! Det var sikkert bare en byld eller noget andet,” siger hun med påtaget
overbevisning.
Lotte Carlsson aflægger alligevel lægen
et besøg. Han kunne heller ikke mærke
nogen knude. Da Lotte Carlsson er på
vej ud ad døren, får lægen alligevel den
indskydelse at henvise hende til en mammografiundersøgelse. Der er nemlig også
lidt rødme, som han ikke umiddelbart kan
forklare. En væsentlig beslutning, skulle
det senere vise sig:
”Jeg var overhovedet ikke nervøs, da jeg
14 dage efter mødte op på Ringsted Sygehus. Det var jo bare en lille infektion,
tænkte jeg. Personalet gik imidlertid meget grundigt til værks. Jeg fik en fornemmelse af sagens alvor, da de sagde, at de
havde brug for et ekstra billede,” erindrer
Lotte Carlsson.
Siden følger i al hast en ultralydsscanning,
hvorpå lægen øjeblikkeligt forlanger en
biopsi. Han siger efterfølgende, at han
ikke ’vil male fanden på væggen, men der
er noget, der ikke skal være der’.
”Det var klar tale, og det var vældig godt.
På den anden side så startede katastrofe-tankerne fra det øjeblik, han sagde
de ord. Jeg tog af sted som ’almindeligt
menneske’, og vendte hjem som kræftpatient. Det var en fuldstændig grotesk situation, for der var jo ingen knude,” siger
Lotte Carlsson og ryster på hovedet.
Ordet på bordet
Kræft. Og en sjælden slags tilmed. Sådan
lyder diagnosen ikke desto mindre en uge
efter undersøgelserne. Med ét er Lotte
Carlssons kalender pludselig fuld af aftaler om MR- og CT-scanninger i stedet for
vigtige møder og kurser.
”Ja, jeg havde inflammatorisk brystkræft. Lægen tilføjede dog,
at de havde en klar behandlingsplan. Det var i mine øjne en meget positiv udmelding, for da min veninde fik konstateret kræft,
var beskeden jo, at der ikke var noget at stille op. Senere fik
jeg oven i købet at vide, at kræften ikke havde bredt sig. Jeg
blev henvist til kemobehandling på Roskilde Sygehus,” beretter
Lotte Carlsson.
Nu startede et mere positivt kapitel:
”I Roskilde blev jeg mødt med en rar og god stemning og positive meldinger. ’Det skal nok gå’, ’Kan du mærke, hvordan fortykkelsen svinder’ og den slags. Det var noget andet end under
diagnosticeringen i Ringsted, hvor jeg primært havde følt mig
som et omvandrende cpr-nummer. Personalet havde så til gengæld helt styr på deres håndværk, og det er jeg dem dybt taknemmelig for i dag. Tænk, hvis de havde sendt mig hjem med en
recept på penicillin!”
Efter syv relativt overkommelige kemobehandlinger er fortykkelsen svundet massivt. Operation er nu næste skridt, og denne forløber planmæssigt. Brystet bliver fjernet sammen med ni
lymfeknuder. Først er beskeden, at der ikke er spredning til de
lymfeknuder, der er blevet taget ud. Senere bliver denne besked
ændret til, at der er spredning – og at Lotte Carlsson tilmed er
HER2-positiv.
”Angsten vendte tilbage for fuld styrke – netop, som jeg var
begyndt at se lyset. Personalet opfordrede mig til at fortsætte
med den positive og konstruktive tankegang, jeg havde praktiseret tidligere – og jeg gjorde mit bedste. Et par dage efter var
der godt nyt: Blodprøver og en ny CT-scanning var fine! Nu begyndte mit stråleforløb sideløbende med behandling med Herceptin® hver tredje uge,”
Nyt liv
Kalenderen siger nu februar 2011. Lotte Carlsson har netop været til sin første kontrol efter de 25 strålebehandlinger. Lægens
skudsmål gør drøm til virkelighed for Lotte Carlsson. Ordene ’Du
er rask’ bliver startskuddet til en tilbagevenden til livet.
”Det er dejligt, men det er et helt andet liv,” siger Lotte - og viderestiller et vedholdende telefonopkald, inden hun fortsætter:
”Jeg er glad og positiv, men angsten for tilbagefald vil nok aldrig
forsvinde. På jobbet har jeg lagt en stor del af ledelsesansvaret
dbobladet
I
nr. 35
I
Januar 2012
7
fra mig og har i det hele taget lært at sige fra. Tempoet er skruet
gevaldigt ned. Jeg er begyndt at gå til knipling og har købt akvariefisk. Jeg har opdaget, at det er fantastisk at gå ude i haven og
luge lidt – i stedet for altid at løbe rundt og tage ansvar for alt.
Gid jeg dog havde set det lidt før.”
Lotte Carlsson råder nu alle kvinder til at være opmærksom på
kroppens signaler og eventuelle forandringer. Kræft er jo ikke
nødvendigvis en knude. Konsekvent dårligt immunforsvar bør
eksempelvis få alarmklokkerne til at ringe. Desuden har hun et
budskab til alle, der bliver ramt af kræft:
”Man skal turde benytte sig af sit bagland og alliere sig med stærke
kræfter blandt venner og familie. Der kan være detaljer, som man
som sygdomssvækket kan have svært ved at forstå eller overskue
– men som skal følges til dørs. Der har jeg været velsignet med en
række ressourcepersoner, som har støttet
mig hele vejen,” siger Lotte Carlsson.
Til slut vil Lotte Carlsson gerne komme
med en opfordring til en ændring af praksis. Kræftsyge skal ikke overlades til sig
selv og familien i timerne efter, diagnosen
er stillet, mener hun:
”Jeg mener, at alle kræftdiagnosticerede
skal have tilbudt psykologhjælp automatisk
og øjeblikkeligt. Som det er nu, skal man
selv ud og opsøge det, og det er ikke i orden. Kræftsyge mennesker er truet på livet.
De fortjener lige så akut krisehjælp, som alle
andre, der er eller har været truet på livet.”
Fakta om inflammatorisk brystkræft
Overlæge Lars Stenbygaard, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus
Inflammatorisk brystkræft, eller som det hedder i fagsproget,
LABC (locally advanced breast cancer), er en mere alvorlig brystkræftdiagnose, som vi heldigvis sjældent ser. Dette skyldes både
mammografiscreening, men også bedre oplysning og mindre
tabuisering af brystkræft og gode muligheder for at komme til
undersøgelse, diagnostik og behandling.
Selv om vi ser få tilfælde, har vi alligevel på årsbasis 10 til 15 patienter med inflammatorisk brystkræft i Aalborg.
Behandling af inflammatorisk brystkræft indledes med medicinsk
behandling, også kaldet neo-adjuverende behandling, som består
af kemoterapi og eventuelt anti-hormonbehandling. Der kan også
gives en kombination af Herceptin® og kemoterapi. Denne behandling bør starte ligeså hurtigt, som angivet for operation i pakkeforløbet for brystkræft. Dvs. maksimum 2 uger fra diagnosen er stillet.
I samarbejde mellem billeddiagnostisk afdeling, kirurgisk afdeling og patologiafdelingen planlægges herefter det bedste
operationstidspunkt. Langt de fleste patienter med LABC eller
inflammatorisk brystkræft får mulighed for operation efter den
indledende medicinske behandling. Herefter er det meget vigtigt, at også strålebehandling – i reglen af 5-6 ugers varighed
8
dbobladet
I
nr. 35
I Januar 2012
– indgår i den samlede behandlingsplan.
Hvis undersøgelserne af vævsprøverne
har vist, at der er behov for anti-hormonel
behandling og/eller behandling med Herceptin®, fortsætter disse behandlinger
sideløbende med strålebehandlingen.
Anti-hormonbehandling i typisk 5 år og
Herceptin® i 1 år.
Rækkefølgen for de fire forskellige behandlingsprincipper er således ofte anderledes end ved brystkræft, der er påvist
ved screening eller klinisk mammografi,
hvor operation i reglen er den første del
af behandlingen.
Det er vigtigt efter at diagnosen inflammatorisk brystkræft (LABC) er stillet, at
der bliver gjort en præcis undersøgelse
for tegn på spredning af sygdommen
(metastaser). Dette kan ske ved CT-scanning og gerne PET-CT scanning. Hvis der
er tegn på metastaser, er der jo ikke tale
om inflammatorisk brystkræft, men brystkræft med spredning.