kapitel i Japan gør sin entré 4. Hiroshige Ando. Som et af de første lande i Vesten optog som normalt bliver regnet for inspirations- Den store port ved man i Danmark i 1880’erne en række af givende. Siden er spørgsmålet om, hvorfor de basale træk ved den japanske kunst og æstetik, materialer og fremstillingsmåder ca. 1840. Kunst- transformerede denne inspiration til et nyt fra et fjerntliggende land ﬁk så afgørende industrimuseets nationalt udtryk. Mødet med den japan- betydning for dansk design og kunsthånd- Billedsamling ske kunst forsynede dansk kunsthåndværk værk, ofte vendt tilbage, uden at en tilfreds- med nye incitamenter, der hurtigt omsat- stillende besvarelse har vist sig. For hvor tes til nye virkemidler inden for ﬂere af japanismen, der ude i verden, ikke mindst kunsthåndværkets områder. Japanismen blandt de designførende lande, blev et blev for dansk kunst en katalysator med fænomen, der i det store og hele ebbede ud langtrækkende og langvarig effekt. Strøm- som en bredere bevægelse i det 20. århund- ningen udgjorde en væsentlig forudsæt- redes andet tiår for at dukke op i ganske ning for den modernisme, der i det 20. år- andre udformninger i vor tid, så vedblev hundrede gjorde Danmark til en design- japanismen ikke blot med at udøve sin nation. virkning i Danmark, men den blev en af- Atago-helligdommen, detalje af træsnit, Incitamentet til undersøgelsen af japan- gørende faktor for udformningen af dansk ismens rolle i Danmark blev lagt for en del kunsthåndværk, design og arkitektur. In- år siden. I forbindelse med udarbejdelsen spirationen fra Japan absorberedes i dansk af et oversigtsværk om dansk kunsthånd- kunsthåndværk og design og kom til at ud- værk stødte jeg for første gang på fænome- gøre en væsentlig bestanddel. Og det fort- net og dets udbredelse som et langt mere sætter fremdeles; japanismen i Danmark konstituerende fænomen end i de lande, er et uafsluttet kapitel. kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é 13 24. Dåse af lak til røgelse, Japan, 17. årh. Nationalmuseet. Hidrører fra Kunstkammeret fremmedartede ting.81 Samlingen opløstes ler Siegfried Bing, der 1880-81 havde besøgt indkøbtes også, endvidere et par krukker af og fordeltes på forskellige institutioner i Japan, og som havde en udstrakt handel samme type gråligt glaseret stentøj, for- 83 1820’erne, de ﬂeste indgik i de museer, der med østasiatisk kunst. Af stor betydning uden et kurveformet fad, hvorpå en konky- siden blev sluttet sammen i Nationalmuse- for udbredelsen af kendskabet til Japans lie er modelleret. Et par fade af porcelæn et; Kunstkammerets bestand af japansk kunst blev Bings udgivelse af det rigt illu- med blåmalet bladdekoration erhvervedes kunst ﬁndes nu der. En af samlingens sto- strerede tidsskrift Le Japon artistique, Docu- ligeledes. Af en ganske anden karakter er et re grupper udgøres af en række lakarbejder ments d’Art et d’Industrie, der udkom mellem rektangulært fad af porcelæn, dekoreret i med forgyldte dekorationer ( fig. 24 ), end- 1888 og 1891 ( fig. 63, 120 ). hvide og brunlige farver med bjergland- 82 videre af et par spejle af metal, nogle porce- Fra Bings udstilling erhvervede samlere skab med et lille hus eller hytte omgivet af læner samt våben og musikinstrumenter forskelligt, og også Nationalmuseet købte blomstrende træer; på bagsiden er malet et og enkelte andre ting. Samlingen rummer en række ting. Blandt disse kan nævnes vers ( fig. 28 ). desuden en række genstande, som Christi- ﬂere tedåser ( fig. 26 ) og tepotter, bl.a. en i Meget smuk er en sakeﬂaske af porcelæn, an Jürgensen Thomsen, det senere Natio- stentøj dekoreret med japansk tekst og plan- dekoreret med et frit formet blomster- nalmuseums første direktør, erhvervede fra temotiver, hvor et frit modelleret blad sid- motiv i emaljefarver og guld på krakeleret konsul Blochs samling ( fig. 25 ). der på overgangen mellem korpus og hank. glasur ( fig. 29 ). Interessant er en græskar- På Den nordiske Industri-, Landbrugs- En anden er af ler, omkranset af en bort af formet sakeﬂaske i brunglaseret lertøj med og Kunstudstilling i København i 1888 forgyldte bregneblade, hvor korpus fort- en hank formet af to buer. Hvor den er sat kunne man se en større samling japansk sætter op i det kegleformede låg. En teke- fast på korpus, er et frit modelleret blad- kunst udstillet af den parisiske kunsthand- del af sort metal indlagt med sølv og guld motiv med en ranke ( fig. 30 ). På udstillin- 42 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 25. Skrin af lakeret træ, Japan, ant. 18. årh. Indgået 1864 fra konsul Blochs samling. Nationalmuseet 26. Tedåse af lak med Shogunatets mon, Japan, 19. årh. Erhvervet fra Siegfried Bing på Den nordiske Industri-, Landbrugsog Kunstudstilling 1888. Nationalmuseet kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é 43 45. Hokusai Katsu- 1911 blev solgt på auktion. Derfor indehol- shika. »Viftesælgeren der auktionskataloget gode beskrivelser vender hjem fra og også ﬂere afbildninger af samlingen Markedet«, tuschmaleri, Japan, 19. årh. Gave fra Siegfried ( fig. 105 ).102 Blandt de mange publikationer om ja- Bing til Karl Madsen. pansk kunst, såvel vestlige som japanske, Nationalmuseet abonnerede man i København på det eksklusive japanske tidsskrift Kokka, hvor det især er japansk malerkunst, der gengives i særdeles ﬁne farveplancher. I Bings tidsskrift Le Japon artistique kan man ﬁnde ﬂere paralleller til motiver i samtidens danske kunsthåndværk. Inden bibliotekets åbning i august 1894 indkøbtes bl.a. The Pictorial Arts of Japan af William Anderson fra 1886 og The Industries of Japan af J.J. Rein, for kun at nævne et par af de mere vægtige. Karl Madsen omtaler bogen i sit katalog til Kunstforeningens udstilling i 1889, så man kan gætte på, at han også selv ejede værket.103 Nævnes skal også Art et Décoration, Revue mensuelle d’art moderne, udgivet fra 1897, der ganske vist ikke viser afbildninger af japansk kunsthåndværk, men derimod meget, hvor den japanske indﬂydelse kan spores. I den første årgang er der en artikel om den keramik, der udstilledes på Salonen i Paris samme år. Og her er det det danske porcelæn, der først omtales med fem afbildninger, alle med japansk-inspirerede fugle, ﬁsk og blomster.104 Karl Madsens førnævnte skrifter skal også ses på baggrund af den udefrakommende japonisme, der ukritisk fortsatte kineseriets plukken i motiver uden hensyn til sammenhæng. Og argumenteres skulle der, for tiden var i den grad søgende. I 1887 havde der i Tidsskrift for Kunstindustri været en 46. Sværdprydelse, signeret Tomoyuki med scener fra Biwasøen, bronze med guldindlægning, 18. årh. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é 59 gødet Europas kunsthåndværk, var nu Blandt de motiver, der nu blev taget op Flere af tingene er- uden interesse, på samme måde som de for- overalt i Vesten, var det især de mere natur- hvervedes af Nationalmuseum – nu over- mer og motiver, der nu blev fremhævede, tro gengivelser af dyr og planter, der tildrog ikke tidligere havde vakt genklang i Vesten. sig opmærksomhed, dvs. japanernes opfat- Førhen, i det 17. og 18. århundrede, havde telse af disse motiver. Ikke mindst et ander- man bl.a. været fascineret af de polykromt ledes sortiment blev sammen med nye møn- dekorerede porcelæner, der i tætte, næsten stre en kilde til fornyelsen af Europas deko- Hvert slægtled udvælger blandt det kunst- kompakte mønstre gengav planter og dyr. rative kunst. I modsætning til tidligere ti- neriske arvegods det, som harmonerer med Et prægtigt bogværk med store gengivelser ders vestlige plante- og dyrefremstillinger, generationens egen tid, og lader andet lig- af dette porcelæn indkøbtes tidligt til hvor det var den kultiverede natur og den ge. Flertallet af de østasiatiske former og Kunstindustrimuseet, men nogen effekt af mere eksotiske fauna der havde prioritet, rangeret en udstilling med omkring 50 forskellige udstillere. 124 125 ført til Östasiatiska Museet. Japanske motiver med appel mønstre, der i tidligere århundreder havde 126 det spores ikke. 68 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 blev det nu de vilde planter og blandt dyre- 54. Hokusai Katsushika. »Kajika zawa« fra »36 prospekter af Fuji«, træsnit, Japan, 1829-33. Kunstindustrimuseets Billedsamling 55. Arnold Krog. Fad af underglasurdekoreret porcelæn, Den kgl. Porcelainsfabrik, 1887. Kunstindustrimuseet. Jf. ﬁg. 53 kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é 69 162. Harald SlottMøller. Tekande med brænder af sølv, A. Michelsens sølvsmedje, 1898. Kunstindustrimuseet 154 kgl. Porcelainsfabrik. I 1888 blev han leder genstande, desuden også insekter. I hans valg af disse monterede vaser, og i et lille af Michelsens værksted. I perioden om- tid førtes den japanske motivverden videre hæfte, der udgaves året efter, får man et kring århundredeskiftet var det især ham, i smedjens mange sølvmonteringer til por- indtryk af et par af variationerne.217 En der på korpusarbejder benyttede japanise- celænsvaser fra de to københavnske fabrik- cylinderformet, blåglaseret vase fra Den rende plantemotiver som tidsler, mælke- ker, som f.eks. i form af bregneblade og kgl. Porcelainsfabrik ﬁk nederst på korpus 216 bøtter og selvsagt tang, hvorimellem ﬁsk. små stiliserede, blomsterlignende cirkelor- en montering med muslingeskaller og tang En konkylie lånte form til en skål. Også hos namenter, der er i slægt med japanske ( fig. 160 ); en vase fra Kähler ﬁk omkring ham er det de nationale grøftekantsblom- slægtsemblemer ( fig. 161 ). På Verdensud- mundingen og på vasens skulder en uregel- ster, der især smykker gruppen af brugs- stillingen i Paris i 1900 viste ﬁrmaet et ud- mæssigt formet, bølge- eller lavaagtig mon- 163. Blomsterstand af bronze, Japan, 18. årh. Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Trondheim kap i t e l ii . både fugl og fisk 155 185. Thorvald Bindesbøll. Vase af glaseret lertøj, udført på G. Eifrigs værksted, Valby, 1895. Trapholt Kunstmuseum, Kolding 174 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 186. Vase med »signes 187. Thorvald Bindes- de zodiaque« af bronze, bøll. Vase af glaseret japansk oldtid, afb. lertøj, udført på i Louis Gonse, L’Art J. Wallmanns værksted, Japonais, Paris, 1883. Utterslev, 1888. Kunstindustrimuseets Privateje Bibliotek kap i t e l iii . på ve j mod mod e r n i s m e n 175 188. Thorvald Bindesbøll. Vase af glaseret lertøj, udført på G. Eifrigs værksted, Valby, 1906. Museet på Koldinghus 176 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 Man kan vel også se en vis parallelitet imellem Bindesbølls ornamentale abstraktioner og visse af tsubaernes mønstre, medens man i hans bogbind kan se en parallel til skyornamenter ( fig. 191 ), f.eks. som på møbler af lak. I det hele taget indgår bevægelse i japansk kunst, det være sig i en kimonos foldekast eller gengivelsen af vand på en skærm.237 Når disse få eksempler fra Bindesbølls omfattende produktion fremdrages, er det, fordi japanismen må formodes at have været et væsentligt incitament til hans frigørelse fra den naturalisme, der stadig var udgangspunkt for hans samtidige. Japanisme og klassicisme hånd i hånd På samme tid tog en anden kunstner fat på 189. Stencil til tekstiltil- at tegne møbler – ligesom Bindesbøll efter fremstilling af papirr og først at have arbejdet inden for andre af kunstens genrer. Johan Rohde havde oprindeligt uddannet sig til læge, men kunsten n, menneskehår, Japan, tri19. årh. Kunstindustriing museets Billedsamling trak, og i 1881 påbegyndte han en uddan- d 190. Inro af lak med nelse som maler på Kunstakademiet, hvis perlemor, Japan, undervisningstilbud dog ikke harmone- 19. årh.s beg. rede med hans intentioner. I 1892 tog han på studierejse til Frankrig, Belgien og Hol- Erhvervet 1903 fra Nathansons antikvitetshandel. land, og her mødte han tidens nye euro- Kunstindustri- pæiske kunst og sugede til sig af indtryk. museet I kataloget til udstillingen, der omfattede alle aspekter af Rohdes virke, giver Gertrud Hvidberg-Hansen en ﬁn karakteristik af Rohdes tidligste malerier, dem fra 1890’ernes begyndelse.238 At den franske symbolisme og især det nye hollandske maleri har haft afgørende betydning for Rohdes tidligste landskaber og bybilleder, kan der ikke herske tvivl om, men man for- 206. Carl Petersen. 207. To teskåle af Udvalg af glaseret glaseret stentøj, Japan, lertøj fra eget værk- 18. årh. Den t.v. indgået sted, Hvidovre, fra før 1900, den t.h. har perioden 1900-1905. tilhørt Hugo Halber- Kunstindustrimuseet stadt. Kunstindustrimuseet 188 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 208. Sværdprydelser af jern, Japan, 14.-15. årh. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet nye form for ornamental dekoration,253 men også i København kunne han såvel på genstande som i bøger have set lignende ornamentik. F.eks. gengav Tidsskrift for Kunstindustri i 1891 en række japanske pilespidser dekoreret med det enkle blomstermotiv reproduceret efter en planche i Le Japon artistique fra 1888. Mulighederne var mange. Hele Folket var med i denne Dyrkelse. Opﬁndelsen af en sjælden Glasur eller den mesterligt henkastede Dekoration gjorde en Pottemager i Japan til en af Nationens berømte Mænd. Japanerne tion mod kunstindustriens massefremstil- har trofast bevaret Navnene paa deres lede dekorativisme. Det var tillige og ikke mange fremragende Keramikere, og mindst en aktiv stræben efter at nedbryde hvor stor deres Beundring var for saa- grænserne mellem kunst og kunsthånd- danne Kunstgenstande, ser man af værk/industri. Carl Petersen overlod ikke den Omhu, hvormed disse blev opbe- fremstillingen af sin keramik til et af tidens varet i Silkeposer og Æsker. De japanske pottemagerværksteder, men eksperimente- Stentøjssager var i Reglen ikke af rede selv. nogen betydelig Størrelse, men de 255 En af de ting, han arbejdede med, var krakelering, der i det østasiatiske 254 opfattedes derfor ikke som Nips. stentøj udgør et dekorativt element.256 Citatet er hentet fra Carl Petersens lille bog I 1909 publicerede Carl Petersen i Kunstbla- om stentøj og kan siges at være et manifest det en artikel, hvor han med udgangspunkt udtryk ikke kun for hans personlige hold- i det kinesiske porcelæn giver dansk porce- ning, men for mange kunstneres opposi- lænsfremstilling en opsang, da både deko- kap i t e l iii . på ve j mod mod e r n i s m e n 189 241. Tove og Edvard Kindt-Larsen. Toiletgarniture af sølv, indlagt med forgyldte margueritter, A. Michelsen, 1958. H.M. Dronning Margrethe II 239. Kande til sake 240. Sværdprydelse af tin med låg af lak, af jern, indlagt med indlagt med karakusa- sølv, Japan, 17.-19. årh. ranker i guld. Købt hos Halberstadts Samling. R. Wagner, Berlin Kunstindustrimuseet 220 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950 221 242. Skåle af lak på træ eller bakelit, Japan, 1962. Indkøbt af Gunnar Biilmann Petersen. Kunstindustrimuseet 243. Kristian Vedel. Stabelbare beholdere af melamin, Torben Ørskov & Co., København, tegnet 1955, i produktion fra 1960. Kunstindustrimuseet former. Når man tager i betragtning, hvor Hvordan var f.eks. den enkeltes forhold fortiden, det, der klinger sammen med vor omfattende den japanske påvirkning har til Bauhaus-skolen? Selvsagt havde man vi- tids holdninger. Langt størstedelen af de været på de sidste 50 års danske kunsthånd- den om, hvad der foregik syd for grænsen; mange, der dengang bidrog til at give ni- værk og design, og når man anskuer perio- noget reagerede man negativt på, andet tog veauet af dansk brugskunst et løft, er kun den fra 1920’erne og frem til 1950’erne ikke man op, men kun for snart at ﬁnde tilbage blevet sporadisk behandlet, og i dag kan som en relativt homogen epoke, sådan som til en nationalt betinget strategi. Men vi konstatere, at det skorter på kildemate- man ofte ser funktionalismen fremstillet i kendte man til Bruno Tauts fascination af riale, for vi kommer et par år for sent til at oversigtsværker, så er det påfaldende, at der japansk kunsthåndværk, og i så fald havde få interviewet aktørerne i tide. Det maner endnu mangler brikker i udlægningen af det nogen betydning for danske kunst- til forsigtighed ved forsøget på at dechifre- denne væsentlige periode i dansk design- håndværkere og arkitekter? re et enkelt aspekt i et oeuvre. Men for nu historie med dens mange medspillere. For Enkelte kunstneres oeuvre er i nyere tid blot at nævne eet eksempel, så synes de enk- det var en rig arv, mange af mellemkrigs- blevet analyseret; det er ofte sådanne, hvis le japanske lakarbejder at ligge som en tidsgenerationens kunstnere videregav til produkter er blevet produceret over en læn- blandt ﬂere forudsætninger for Kristian deres elever. gere periode eller genoptaget i vor tid, for Vedels brugsting i plastmaterialet mela- også vor tid udvælger selvsagt i arven fra min, tegnet i midten af 1950’erne, fremstil- 222 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 let hos Torben Ørskov & Co. fra 1958 til 1980 ligesom signaturerne på de japanske træ- til japansk kunst en medvirkende faktor. og bl.a. solgt i Form & Farve ( fig. 242- snit ( fig. 246 og fig. 88 ). Og det er med Den skyldtes, at man på visse områder af Når man ved synet af de forskellige stor sandsynlighed disse, der er forudsæt- den japanske kunst fandt et mentalt fælles- stabelbare æsker og skåle associerer til ningen, for som det fremgår af korrespon- skab, man turde bygge videre på. Danske japanske lakting, er det foruden på grund dance med Preben Hornungs søn, havde fa- kunstnere var blandt de første, der assimi- af tingenes enkle geometriske former og deren en samling af Hiroshiges eller Hoku- lerede japanske motiver og former, og som glatte overﬂade de klare røde og sorte far- sais værker på hjemmets vægge. Foruden allerede før århundredeskiftet kunne de- Form & Farves signaturen kan også ﬂere af kunstnerens monstrere, at inspirationen kunne udmøn- logo blev i øvrigt i 1951 tegnet af Jørn Utzon sort-hvide malerier og graﬁske arbejder tes i en syntese, så det japanske, og hvad jeg med klare associationer til de japanske lede tanken mod Japan; men dette være har kaldt den nationale klassicisme – for familievåben ( fig. 244-245 ). sagt med forbehold for denne forfatters ak- ikke at sige mådeholdenhed eller tilbage- tuelle fokus. holdenhed – gik op i en højere enhed. 300 243 ). ver, suppleret af en hvid. 301 I nyere tid har maleren Preben Hornung benyttet det runde mon-lignende emblem Når dansk modernisme ﬁk en så markant som signatur på sine malerier og har i lig- plads på det 20. århundredes verdenskort, hed med Toulouse-Lautrec malet det i rødt var den direkte og indirekte modsvarighed kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950 223 252. Erik Chr. Sørensen, Opholdsstue i eget hus, Ordrup, 1954. denne sammenligning skal nok ikke træk- Ansporet af den japanske arkitekturs vis dynamik i rummets opdeling gennem kes for langt. Man kan endvidere pege på brug af materialer som træ, bambus og pa- sine skulpturelle kvaliteter. Poul Kjærholm de overdækkede partier, der forløber i hele pir vandt det lyse træ indpas i det danske tegnede i 1956 sin i segmenter, så de kan husets længde ud mod haven eller naturen interiør – og i nogle huse indførtes skyde- sættes sammen i en bølgende, ﬂeksibel – et karakteristisk træk ved det traditionelle vægge ( fig. 255 ). Flere danske møbelarki- form ligesom de japanske ( fig. 256 ). japanske hus ( fig. 263-264 ). Bygningskrop- tekter har tegnet skærme, ikke som i det 19. Tæpper og måtter af strå blev populære, pen opdeltes nu også gerne i en række pa- århundrede, hvor forskellige skærmtyper ligeledes rispapirlamper. I denne periode villonlignende dele, dog som regel indbyr- blev populære enten som afskærmning forsvandt den traditionelle sofagruppe i des forbundne, og indvendigt vinder den eller som en ekstra væg til tidens nips og mange hjem for at blive erstattet af enkelt- åbne plan frem. fotograﬁer. Den moderne skærm tilfører en stole. Benene på det traditionelle sofabord 230 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 253. Veranda fra det kejserlige palads i Kyoto, afb. i Tetsuro Yoshida, Das Japanische Wohnhaus, Tübingen, 1954. Kunstindustrimuseets Bibliotek 254. Halldor Gunnlögsson. Facade og dæk i andet eget hus, Rungsted, 1958-59. kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950 231 340. Masahiro Mori,. 341. Forskellige 342. Skåle, opslag Fade af glaseret japanske teknikker, i Bodil Manz’ dagbog porcelæn, Mori opslag i Richard Manz’ fra familiens ophold Masahiro Design dagbog fra familiens i Arita 1975 Studio, Arita, 1984 ophold i Arita 1975 304 mikere og værksteder. Igen i 1996 foretog traditionelle manuelle arbejdsprocesser. a med information om deres arbejde på de de en studierejse d di j til il Japan, d denne gang Endvidere d id var det d et karakteristisk k k træk, at værksteder, de kom i kontakt med ( fig. 341- sammen med ægteparret Richard og Bodil det enkelte værksted koncentrerede sig om 342 ). Her afprøvede de forskellige teknik- Manz. enkelte former og ofte enkle dekorationer. ker, også på dekorationsområdet. Og her I ﬁre måneder havde ægteparret Manz og Da Bodil Manz vendte tilbage til byen 20 år bekræftedes de i deres ønske om selv at stå deres to børn i 1975 boet i et traditionelt efter, kunne hun konstatere, at de forskel- for produktionen frem for at være tilknyt- japansk hus i Arcta det gamle centrum for lige værksteder fremdeles holdt fast ved tet en porcelænsfabrik. keramisk fremstilling. Her deltog de i ar- den samme traditionelle produktionsform bejdet på et af de mange værksteder, bl.a. som tidligere. Netop fordi både Bodil og Richard Manz allerede havde foldet sig ud som kerami- hos Masahiro Mori ( fig. 340 ) og iagttog, Under opholdet førte begge ægtefolk kere, da de i 1975 tog til Japan, ﬁk mødet hvorledes han i arbejdet med formen kom- dagbog; bøgerne er fyldt med oplysninger med den japanske keramik betydning for binerede teknik og håndværk med en ma- om områdets produktioner, med oplysnin- dem gennem nye synsvinkler. Man kan vel skinel fremstilling som supplement til de ger om de japanske kolleger og ikke mindst sige, at den bekræftede dem i deres valg kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950 305 364. Tilbehør til sværd af bronzelegering og sølv i repoussé, Japan. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet 365. Claus Bjerring. »Tartan«, armbånd af sølv og kobber, eget værksted, 1983. Privateje 326 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 366. Allan Scharff. 367. Allan Scharff. »Made in Denmark«, »Luna«, stol af japansk sølvskål af 999-ﬁnsølv, cedertræ, udført af eget værksted, 2009. japanske håndværkere Privateje i Nigata-shi-provinsen, 2007. Privateje 368. Lene Wolters. »Uchu-koh-goo, Universet«, æske af shakudo-metal indlagt med kobber, sølv og guld samt amalgam-forgyldning, eget værksted, 2003. Privateje kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950 327 374 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010 423. Sori Yanagi. 424. Hans Sandgren 425. Japansk gade- »Butterﬂy«, taburet Jakobsen. »Midori«, facade, fotograferet af frugttræ og metal, møbelserie af eg, af Hans Sandgren udført af Tendo, udført af Beijing QM Jakobsen Japan, 1956. Kunst- Furniture Co., Kina, industrimuseet 2004 både ud- og indvendigt sorte, hylder og jalousi til det lukkede reolskab er af lyst træ – ahorn, bøg eller kirsebær. Serien suppleredes to år efter med en serie skabe til kontorer. Begge serier er fremstillet af Fredericia Furniture. På tegnestuens hjemmeside står med tydelige bogstaver ordet minimalisme. Og minimalisme på den japanske måde kan siges at karakterisere hans taburet »Gallery«, der er formet af et bøjet stykke ﬁneret træ holdt i spænd af to stålrør ( fig. 422 ). Oprindeligt blev den i 1996 tegnet til Kunstforeningen i København, men snart derefter kom den i produktion.495 Her er det også stukning, der har muliggjort bøjningen af ét stykke ﬁneret træ, ahorn, kirsebær eller bøg, der er enkel og skulpturel. Man kan kalde taburetten et svar på den japanske designer Sori Yanagis taburet af lamineret træ »Butterﬂy« fra 1956 ( fig. 423 ).496 I 2003 tegnede Sandgren Jakobsen taburetten »Apple«, der kun udførtes i ﬁre eksemplarer. To snedkere og en drejer udførte taburetterne, der er sat sammen af en række kileformede, dampbøjede bøgetræsstykker fra Davinde Savværk. Som Sandgren Jakobsen formulerede det, så udførtes de af »tilstrækkeligt dygtige håndværkere, der kan deres kram i så høj grad, at de tør gå Vorherre i bedene og tage hans æble og – for en gangs skyld lade være at bide i det! – men genskabe det som en taburet til at sidde på!« Sandgren Jakobsen peger på to mere direkte japanske udgangspunkter: bambus og lodrette lister. Bambus, der jo bl.a. benyttes til afgrænsning og isolering af enkeltpartier i den japanske have, inspirerede kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950 375