Konstruktionskatalog for isoleringsmaterialet Papiruld
Konstruktionskatalog Bygningsdele med Papiruld Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner samtidig med at det fortæller hvorledes byggelovgivningen overholdes. I det nye bygningsreglement BR10 er der sat stort fokus på luftkvalitet, miljø og indeklima. Nogle af de vigtigste ændringer, der er foretaget for nybyggeri er, at energikravene er blevet skærpet med 25 %. Der er indført en ny lavenergiklasse 2015, hvor energiklasse 1 og 2 er udgået. Derudover er der indført frivillig lavenergi klasse 2020, hvor det samlede energiforbrug er reduceret med 75 % i forhold til BR08. Ikke mindst, er der sat nye krav til varmepumper, kedler og cirkulationspumper. Det er fortsat uproblematisk at isolere BD-skillevæge og BD- etageadskillelser. Skærpelser med hensyn til brandkrav er for forsamlingslokaler, der anvendes til diskotek og lignende formål. Derudover er brandkravene til landbruget blevet tilpasset således at de nu sammen med alt andet byggeri også reguleres af funktionskrav. Hele bilag 5 i BR10 er blevet indarbejdet i den nye udgave af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. I bilag A er såvel det danske som det nye fælleseuropæiske angivet. Her findes brandkravene ligeledes. De danske klassificeringssystemer er generelt anvendt i dette katalog. Vurdering af miljø, brand- og isoleringstekniske forhold er komplicerede i forbindelse med større byggeprojekter. Søg derfor faglig bistand. Hillerød, december 2014 Papiruld Danmark A/S Claus Skov Adm. direktør 1 Indeks Forord ............................................................................................ 1 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD............................................... 3 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD- HULMUR .............................. 4 Tage ............................................................................................... 5 Gitterspærkonstruktion og saksespærkonstruktion....................................................................... 7 Paralleltag ....................................................................................................................................... 9 Build up tag ................................................................................................................................... 10 Bjælkespær med Hanebånd ......................................................................................................... 11 Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke ................................................................... 12 Efterisolering af skunke, lodret..................................................................................................... 13 Ydervægge ................................................................................... 14 Skeletkonstruktion med regnskærm ............................................................................................ 16 Skeletkonstruktion med regnskærm ............................................................................................ 17 Skeletkonstruktion med tung formur ........................................................................................... 18 Skeletkonstruktion med tung bagmur .......................................................................................... 20 Tung bagvæg med tung formur .................................................................................................... 22 Etageadskillelser .......................................................................... 24 BD-etageadskillelse 30 .................................................................................................................. 26 BD-etageadskillelse 60 .................................................................................................................. 27 BD-etageadskillelse 60, efterisolering .......................................................................................... 28 BS-etageadskillelse 60 .................................................................................................................. 29 Dæk ............................................................................................. 30 Krybekælderdæk........................................................................................................................... 30 Krybekælderdæk, efterisolering eksempel................................................................................... 32 Terrændæk, herunder kældergulve ............................................................................................. 33 Terrændæk, eksempel .................................................................................................................. 33 Indervægge .................................................................................. 34 Ikke bærende indervægge ............................................................................................................ 35 BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg .......................................................... 36 BD-væg 60 bærende indervæg ..................................................................................................... 37 Bilag A Brandforhold .................................................................... 38 Bilag B, U-værdi og densitet ......................................................... 41 Varmeisolering – væsentligste afsnit fra BR10 .............................. 43 2 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD Produktbeskrivelse Papiruld består af > 87 % dansk avispapir og < 13 % mineralske salte, der tilsammen fungerer som imprægneringsmiddel mod brand. Anvendelse Papiruld anvendes til isolering af både nybyggeri, efterisolering i eksisterende bygninger samt ved renoveringer. Papiruld blæses ind hvor det skal bruges. Opbevaring Papiruld pakkes i firkantede sække med 17,5 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papiruld kan derfor opbevares udenfor. Miljø fakta Papiruld er miljøvenlig for den fremstilles af et overskudsmateriale. Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning, BREEAM 1, opstår der en deponering/opsparing af CO2 i celluloseuld, i modsætning traditionel isolering, hvor der opstår CO2-udledning: Celluloseuld (24 kg/m3) Glasuld (17 kg/m3) Stenuld (30 kg/m3) -1,1 kg CO2/ FU 4,2 kg CO2/ FU 5,2 kg CO2/ FU 2 Deklaration Da der endnu ikke er oprettet en EN-standard for papirisolering, deklareres og CE-mærkes Papiruld i henhold til ETA-13/0623. Papiruld overholder desuden EU kravene i Construction Product Directive. Dette direktiv sørger for at konstruktioner overholder kriterier for blandt andet brandsikkerhed, sundhed og miljø og varmeisolering. Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld = 0,040 W/(mK) 3 Brand Papiruld (≥ 40 kg/m3) er klassificeret i materiale klasse D-s2,d0, der i ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” sidestilles med klasse B materiale. Se bilag A. 1 http://www.bre.co.uk/greenguide 2 Enheden FU betegnes som Kg CO2 pr. FU (funktionel unit). FU = 1 m isolering med termisk modstand 2 (isolans) på 3 m K/W. 3 ETA- 13/0623 3 2 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD- HULMUR Produktbeskrivelse Papiruld består af > 96 % dansk avispapir og < 4 % mineralske salte, der tilsammen fungerer som imprægneringsmiddel mod brand. Anvendelse Papiruld HULMUR må kun anvendes i tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton. Papiruld HULMUR blæses ind i ydervæggen og kommer hurtigt og nemt ud i alle hjørner pga. fibrenes struktur. Dette giver en nemmere indblæsning gennem små huller i fugen og betyder samtidig, at der kommer mindre skade på facaden. Produktet kan anvendes i både eksisterende byggeri samt nybyggeri. Opbevaring Papiruld HULMUR pakkes i firkantede sække med 15 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papiruld HULMUR kan derfor opbevares udenfor. Miljø fakta Papiruld er miljøvenlig for den fremstilles af et overskudsmateriale. Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning, BREEAM, opstår der en deponering/opsparing af CO2 i celluloseuld, i modsætning traditionel isolering, hvor der opstår CO2-udledning: Celluloseuld (24 kg/m3) Glasuld (17 kg/m3) Stenuld (30 kg/m3) -1,1 kg CO2/ FU 4,2 kg CO2/ FU 5,2 kg CO2/ FU Deklaration Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld = 0,039 W/(mK) 4 Brand Papiruld HULMUR klassificeres i brandklasse E/F, hvilket betyder at gældende forudsætninger skal overholdes i henhold til Eksempelsamling om brandsikring i byggeri kap. 3 ”Konstruktive forhold”. Se bilag A. Produktet er udelukkende udviklet til brug i tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton, og må ikke bruges til andre konstruktioner. 4 4 Lambda målinger foretages af Teknologisk Institut Tage Introduktion Der regnes her med fem overordnede tagtyper: • Gitterspærkonstruktion • Saksespærkonstruktion • Et paralleltag (også benævnt et skråtag) • Et paralleltag (også benævnt et build up tag) • Hanebåndstag Brand Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Papiruld skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør, 225 mm fra lodrette røgrør, 225 mm fra røgrør i dimension Ø80-100 mm fra pillebrændeovn og 200 mm fra renselemme.5 Bygningerne skal normalt udføres med en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning, under nærmere beskrevne forudsætninger er det muligt at anvende f.eks. stråtag. 6 I forbindelse med fastlæggelse af de præcise brandkrav skal bygningens anvendelseskategori fastlægges. 7 Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der er baggrund for i lovgivningen. Varmeisolering Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,20 W/m2K. For sommerhuse og renovering/ombygning er kravet max. 0,15 W/m2K. For tilbygning som opvarmes til min. 15 grader er kravet max. 0,10 W/m2K.8 5 Bygningsreglement 2010, kapitel 8.1 Brandeksempelsamling 2012 kap. 7.6-7.13 og Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler. DBI 2000. s. 72, 74 & 76 7 Bygningsreglement 2010, kapitel 5.1.1 8 Bygningsreglement 2010, kapitel 7 5 6 Anbefaling til isoleringstykkelser for efterisolering: Standard: min. 300 mm isolering Lavenergi: min. 400 mm isolering Fugt I forbindelse med renovering, samt ved andre konstruktioner uden helt tæt dampspærre må der ikke anvendes et diffusionstæt undertag (undtagen i kolde, ventileret uudnyttelige loftrum, læs nærmere under ”Gitterspærkonstruktion”). Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer, hanebånd, vinduer, døre samt samlingen væg/loft). Lemme i loft og skunk skal være tætte og velisolerede. I modsat fald slipper en masse varm luft op på loftet. Dette er både dyrt på varmeregningen og tilfører loftet en masse fugt med deraf følgende risiko for råd og svamp. Husk, at der altid skal være en passende udluftning langs tagfoden, vejledende 1/500 af det bebyggede areal og jævnt fordelt. I forbindelse med isolering/ efterisolering med Papiruld findes en særlig løsning der sikrer denne ventilation. Kontakt Papiruld Danmark A/S for nærmere oplysning. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 45 – 50 dB i et tag isoleret med Papiruld 9. Udførelse Papiruld blæses hurtigt og nemt ind på loftet eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. I forbindelse med isolering/ efterisolering skal der normalt etableres en gangbro på loftet der sikrer en mulighed for inspektion af taget. Gipsplader skal monteres i henhold til leverandørens anvisninger. Fif To kartongipsplader, brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 9 6 SBI anvisning 207 Gitterspærkonstruktion og saksespærkonstruktion En gitterspærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, normalt med et (stort) uudnytteligt tagrum og vandret loftflade. En saksespærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, med et uudnytteligt tagrum og en loftflade der følger der nederste spær. Udførelse Papiruld blæses ud på det færdige loft. Det løst udblæste granulat tilpasser sig omkring spær og tænger. Der skal etableres udluftning ved tagfod samt en gangbro. Forslag til isoleringstykkelser: Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m2K. Lavenergi: 465 mm + 21 mm = 0,09 W/m2K. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Loftet er generelt det billigste sted at isolere og efterisolere. Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Gitterspærloft/saksespær mod uudnytteligt loftrum, eksempel med gipsloft 350 + 21 mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m2K Taglægter 38 mm x 73 mm Imprægnerede skyllelister Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller diffusionstæt undertag10 350 mm Papiruld 35,5 kg/m3 klasse 40 Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm 2 lag 13 mm gipsplade (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 10 I kolde, ventilerede uudnyttelige loftrum, kan man også vælge at opsætte et diffusionstæt undertag. 7 Gitterspærloft/saksespær mod uudnytteligt loftrum, eksempel med profilbrædder11 350 + 21 mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m2K Fig. 1 Fig. 2 11 - Taglægter 38 mm x 73 mm Imprægnerede skyllelister - Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller diffusionstæt undertag - 350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40 - Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm - Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm - 16 mm bræddebeklædning (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav. - Taglægter 38 mm x 73 mm Imprægnerede skyllelister - Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller diffusionstæt undertag - 350 mm Papiruld 35,5 kg/m3 klasse 40 - Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm - 50 mm eksisterende klasse B/A isolering - Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm - 16 mm bræddebeklædning (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav. Ved installering af Papiruld direkte mod profilbrædder, skal den installerede densitet overholde min. 40 3 kg/m . Se fig. 1. Hvis der udblæses ovenpå eksisterende isolering som er min. klasse B materiale i min. 50 3 mm isoleringstykkelse, må densiteten gerne ligge lavere end 40 kg/m . Se figur 2. Disse forudsætninger gælder kun ved klasse 2 loftbeklædninger. Kontakt evt. Papiruld Danmark A/S for nærmere vejledning om indblæsning. 8 Paralleltag Et paralleltag (også benævnt et skråtag) er et sadel eller pulttag opbygget med bjælkespær og med en loftflade parallel med tagdækningen. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige tagkonstruktion, gennem det første lag beklædning eller fra kip. Hullerne repareres efterfølgende således, at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Forslag til isoleringstykkelser: Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m2K. Lavenergi: 430 mm + 21 mm = 0,09 W/m2K. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt et billigt sted at isolere og efterisolere. Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Paralleltag, eksempel 350 mm +21 mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m2K Teglsten Taglægter38x73 mm Imprægnerede skyllelister Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) 350 mm Papiruld 42 kg/m3 klasse 40 Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm Loftbeklædning, f.eks. gipsplade (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 9 Build up tag Et paralleltag (også benævnt et Build up tag) er et ”fladt tag” opbygget med bjælke, eller gitterspær med en loftflade parallel med tagdækningen. I dag kræves en taghældning på min. 1:40. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige tagkonstruktion. Ofte er det muligt at komme ind fra sternen. Såfremt der blæses ind gennem loftet, skal hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Forslag til isoleringstykkelser: Standard: 250 mm + 21 mm = 0,15 W/m2K. Lavenergi: 385 mm + 21 mm = 0,10 W/m2K. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Paralleltag, efterisolering som ”koldt tag” eksempel 50 mm mineraluld + 300 mm Papiruld, U-værdi = 0,12 W/m2K Eksisterende tagpap Eksisterende 21 brædder med not og fjer 50 mm udluftning 300 mm Papiruld 39,5 kg/m3 klasse 40 Eksisterende 50 mm mineraluld Eksisterende spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Eksisterende spredt forskalling 21 x 95 Eksisterende listeloft (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 10 Bjælkespær med Hanebånd Et hanebåndstag er her tænkt som et sadeltag med udnyttet tagetage i forbindelse med en efterisolering. Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Den eksisterende isolering er typisk sammentrykket og det er ofte nødvendigt med en oprydning. Papiruld blæses hurtigt og nemt ud på loftet, og fordeler sig i sprækker og revner og mellem ledninger og rør. Det skal sikres en udluftning langs tagfoden. Der skal etableres en ny hævet gangbro. Hanebåndsloft, efterisolering eksempel U-værdi ved: 50 mm + 150 mm = 0,20 W/m2K 50 mm + 200 mm = 0,16 W/m2K 50 mm + 300 mm = 0,11 W/m2K 50 mm mineraluld + 350 mm Papiruld, U-værdi = 0,10 W/m2K 350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40 Eksisterende 50 mm mineraluld Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm Eksisterende 2 mm udspændt ståltråd Eksisterende 15 mm listeloft af træ (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 11 Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke opbygget som BD-etageadskillelse 60 Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning stoppe den voldsomt generende træk der kommer ind gennem etageadskillelsen. Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over. Hulrummene udfyldes helt. Derefter udblæses Papiruld i den ønskede tykkelse på loftbrædderne. U- værdi ved: 150 mm = 0,27 W/m2K 200 mm = 0,20 W/m2K 300 mm = 0,13 W/m2K Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke, eksempel 350 mm + 2x50 mm Papiruld, U-værdi = 0,09 W/m2K 350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40 Eksisterende 21 mm gulvbrædder Papiruld 42 kg/m3 klasse 40 Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm Eksisterende 50 mm lerindskud Eksisterende 19 mm indskudsbrædder Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 300 mm Eksisterende rør og puds (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 12 Efterisolering af skunke, lodret Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ind gennem huller i gipspladen. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Efterisolering af skunke, lodret, eksempel 50 mm mineraluld + 200 mm Papiruld, U-værdi = 0,15 W/m2K Eksisterende rør og puds eller træbeklædning. Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 50 mm mineraluld Eksisterende 50 x 100 stolpe Papiruld 36 kg/m3 klasse 40 Vandret lægtning 95 x 45c/c 600 mm f.eks. 12,5 mm gips (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 13 Ydervægge12 Introduktion Ydervægge er som regel altid bærende. Der skelnes mellem fire forskellige konstruktioner.: • Skeletkonstruktion med regnskærm • Skeletkonstruktion med tung formur • Tung bagvæg med regnskærm • Tung bagvæg med tung formur Produkttype Der skelnes mellem 2 produkter; Papiruld og Papiruld HULMUR. Brand Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Papiruld HULMUR klassificeres i brandklasse E/F, hvilket betyder at gældende forudsætninger skal overholdes i henhold til Eksempelsamling om brandsikring i byggeri kap. 3 ”Konstruktive forhold”. Se bilag A. Produktet er udelukkende udviklet til brug i tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton, og må ikke bruges til andre konstruktioner. Generelle brandkrav til ydervægge: • Fritliggende enfamiliehus/sommerhus: 1 etage; bærende vægge R 30. • Fritliggende enfamiliehus/sommerhus: 2 etager; bærende konstruktioner R 60 • Indvendige vægoverflader; mindst beklædning K110 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning] • Mod stråtag; REI 30 • Udvendige vægoverflader; mindst beklædning K110 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning] eller materiale klasse D-s2,d2. Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. er det muligt at anvende en udvendig klasse 2 beklædning på etageboligbyggeri såfremt der etableres et sprinkleranlæg. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen. 12 http://www.papiruld.dk/files/assets/GyrstingeBygade47.pdf 14 Varmeisolering Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,30 W/m2K. For sommerhuse gælder max. 0,25 og i forbindelse med renovering max. 0,20 W/m2K. For tilbygning som er opvarmet til min. 15 grader gælder max. 0,15 W/m2K. 13 Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering: Standard: min. 250 mm isolering Lavenergi: min. 350 mm isolering Hulmur: 75 – 190 mm isolering i hulrum Fugt Konstruktionen med en tung bagvæg eller to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer, døre samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 55 dB 14. Udførelse Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering. Se bilag B. Ved hulmursisolering kan der indblæses gennem studsfugerne, hvorefter hullerne repareres efterfølgende. Dette medfører at facaden stort har det samme udseende, som før efterisolering. Fif En tung bagmur forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varmeakkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. 13 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. SBI anvisning 207. 15 14 Skeletkonstruktion med regnskærm Fugt Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer, døre samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 45 dB 15. Fif I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. Gran er en meget holdbar træsort til udvendig beklædning, især såfremt taget har et udhæng og beklædningen holdes fri af grunden. Galvaniserede søm arbejder sig ud af konstruktionen, vælg evt. blanke dykkere, hvilket også er mere miljøvenlige. 15 SBI anvisning 207. 16 Skeletkonstruktion med regnskærm BD-væg 30 bærende 306 mm væg med 215 mm Papiruld, eksempel U-værdi = 0.19 Regnskærm ”En på to” 19 x 170 gran med mindst 22 mm overlæg. Ventilationsspalte 19 x 45 mm afstandslister af gran Vindbremse 9 mm vindgips , alle samlinger skal understøttes Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m3 klasse 40 Vandret stolpe 45 x 45 mm c-c 600 mm Lodret stolpe 45 x 170 mm c-c 600 mm. Indvendig beklædning f.eks. 2 x 12,5 mm gipsplader (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Fundament, husk krav til linjetab! 17 Skeletkonstruktion med tung formur Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 45 dB med bagmur i porebeton 16 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 45 – 50 dB med bagmur i tegl eller letbeton 17 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 50 – 55 dB med bagmur i beton 18 Udførelse Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen. Se bilag B. Fif Formur kan være en 108 mm teglsten. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 16 SBI anvisning 207. SBI anvisning 207. 18 SBI anvisning 207. 18 17 Skeletkonstruktion med tung formur, eksempel BD-væg 30 bærende 390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.19 Regnskærm Isoleringsmateriale Vandret stolpe Lodret stolpe Indvendig beklædning 108 mm Mursten Papiruld 43,5 kg/m3 klasse 40 45 x 45 mm c-c 600 mm 45 x 170 mm c-c 600 mm. f.eks. 2 x 12,5 mm gipsplade, spartelt og overfladebehandlet (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Fundament, husk krav til linjetab! 19 Skeletkonstruktion med tung bagmur Fugt Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 45 dB med bagmur i porebeton 19 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 45 – 50 dB med bagmur i tegl eller letbeton 20 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 50 – 55 dB med bagmur i beton 21 Udførelse Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i den udvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen. Bagmur kan være en 108 mm teglsten, porebeton, letbeton eller beton. 19 SBI anvisning 207. SBI anvisning 207. 21 SBI anvisning 207. 20 20 Skeletkonstruktion med tung bagmur, eksempel BD-væg 60 bærende 390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.19 Regnskærm Ventilationsspalte Vindbremse Isoleringsmateriale Vandret stolpe Lodret stolpe Indvendig beklædning Fundament, husk krav til linietab! 21 ”En på to” 19 x 170 mm gran med mindst 22 mm overlæg. 19 x 45 mm afstandslister af gran 9 mm vindgips, alle samlinger skal understøttes Papiruld 43,5 kg/m3 klasse 40 45 x 45 mm c-c 600 mm 45 x 170 mm c-c 600 mm. 108 mm Mursten Tung bagvæg med tung formur Fugt/lufttætning Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer døre, samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Huset bør være forsynet med udhæng og ikke ligge meget udsat for slagregn. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 50 – 55 dB 22. Udførelse Denne konstruktion er særlig aktuel i forbindelse med efterisolering. Papiruld blæses ind fra facaden. Som noget helt særligt kan Papiruld blæses ind gennem studsfugerne ved etablering af mindre og færre huller end hvis man normalt ville efterisolere med , som repareres efterfølgende. Dette medfører mindre indgreb på facaden og udseendet er stort det samme som inden efterisolering. Ved nybyg blæses Papiruld ind i den færdige hulmur fra vinduesfalse samt oppefra. Det er vigtigt, at der mures med helt fyldte fuger, at der ikke tabes mørtel ned i hulmuren under opmuringen samt at udkragende mørtelpølser undgås i hulrummet mellem for og bagmur. Formur kan være en 118 mm teglsten, bagmuren ligeledes tegl eller beton/letbeton. 22 SBI anvisning 207. 22 Tung bagmur med tung formur, Papiruld HULMUR eksempel BD-væg 60 bærende 406 mm væg med 190 mm, U-værdi = 0.19 Regnskærm Murbindere Isoleringsmateriale Indvendig beklædning 108 mm mursten. Ifølge SBI 157 Papiruld HULMUR 35 kg/m3 klasse 39 108 mm mursten Fundament, husk krav til linjetab! 23 Etageadskillelser Introduktion Den bærende konstruktion opføres typisk i træ, beton/letbeton eller evt. stål. Der skelnes her mellem: BD-etageadskillelse 30 BD-etageadskillelse 60 BS-etageadskillelse 60 Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Papiruld skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør, 225 mm fra lodrette røgrør, 225 mm fra røgrør i dimension Ø80-100 mm fra pillebrændeovn og 200 mm fra renselemme.23 Papiruld kan altid anvendes oven på en BS-etageadskillelse 60 af beton/letbeton. Der kan opnås klassifikation som BD-etageadskillelse 30, samt BD-etageadskillelse 60. Brandkrav er funktionsbaserede og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen. I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse fastlægges. 24 Generelle brandkrav til etageadskillelser: • Fritliggende enfamiliehuse/sommerhuse: 1 etage; R 30. • Fritliggende enfamiliehuse/sommerhuse: 2 etage; etageadskillelse over kælder R 60. • Bygninger med 2 etager og kælder; etageadskillelse over kælder REI 60. 23 24 Bygningsreglement, kapitel 8. Bygningsreglement, kapitel 5.1.1. Varmeisolering Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen stoppe den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen. Problemet optræder ligeledes i forbindelse med nybyggeri. Etageadskillelser isoleres med henblik på brand og lydreduktion, kun såfremt etageadskillelsen vender mod et uopvarmet rum er der krav om varmeisolering. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri for etageadskillelse mod rum der er uopvarmede er 0,40 W/m2K, og ved etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum der er opvarmede er kravet på max. 0,50 W/m2K. I forbindelse med renovering/ombygning er kravet til etageadskillelser mod uopvarmede rum en U-værdi på 0,40 W/m2K. For tilbygning er kravet til etageadskillelse mod uopvarmede rum på max. 0,40 W/m2K og for sommerhuse er kravet til etageadskillelse mod uopvarmede rum på max. 0,40 W/m2K. 25 Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed mellem rum internt i en bolig. (undtaget bad.) Ved vandrette lejlighedsskel skal der etableres lufttæthed. Udførelse Papiruld blæses ud mellem strøer før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. I forbindelse med efterisolering blæses Papiruld ind gennem et hul i etagedækket. Fif Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 25 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 25 BD-etageadskillelse 30 Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. BD-etageadskillelse 30, eksempel 195 mm Papiruld, U-værdi = 0.22 22 mm gulvbrædder Papiruld 38 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Forskalling 22 x 95 mm c/c 300 mm f.eks. gips 2 x 12,5 mm (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 26 BD-etageadskillelse 60 Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. 195 mm Papiruld, U-værdi = 0.22 22 mm gulvbrædder Papiruld 38 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Forskalling 21 x 95 mm c/c 300 mm f.eks. 2 x 15 mm brandgipsplader (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 27 BD-etageadskillelse 60, efterisolering Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen, en ”randisolering”, stoppe den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen. Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over. Hulrummene udfyldes helt. BD-etageadskillelse 60, eksempel 100 mm Papiruld + lerindskud, U-værdi = 0.35 21 mm gulvbrædder Papiruld 35 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 125 x 150 c/c 900 mm 50 mm lerindskud 19 mm indskudsbrædder Papiruld 35 kg/m3 klasse 40 Forskalling 19 x 95mm c/c 300 mm Rør og puds (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 28 BS-etageadskillelse 60 Denne konstruktion har været anvendt i forbindelse flere etageboligbyggerier. Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges, eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. BS-etageadskillelse 60, eksempel 75 mm Papiruld, U-værdi = 0.44 22 mm gulvbrædder Papiruld 34 kg/m3 klasse 40 Opklodsede gulvstrøer 50 x 50 c/c 600 mm F.eks. 150 mm betondæk eller 180 mm letbetondæk (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 29 Dæk Introduktion Terrændæk udføres ofte af beton. Krybekælderdæk udføres almindeligvis af beton/ letbeton eller træ. HUSK! Der er ingen krav i forbindelse med hverken brand eller lyd hvad angår krybekælder. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! Krybekælderdæk Varmeisolering Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Såfremt krybekælderen har en højde på min. 600 mm, kan Papiruld påføres som wetspray nede fra. Denne metode sikrer samtidig den vigtige lufttætning. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri for etageadskillelse over det fri/ventileret krybekælder ved nybyggeri er U-værdi på max. 0,20 W/m2K. For sommerhuse er kravet 0,15 W/m2K. Kravet for renovering/ombygning er max. 0,12 W/m2K og for tilbygning opvarmet til min. 15 grader gælder kravet på max. 0,10 W/m2K, mens ved opvarmning på mellem 5 og 15 grader gælder kravet max. 0,15 W/m2K. 26 Fugt Krybekældre er ikke i direkte kontakt med jordfugt, fugt og radon fjernes mestendels med ventilation. Det anbefales at anbringe en dampspærre under gulvbeklædningen, for at sikre mod opstrømmene radon samt en generel luft/fugttæthed. Gulvstrøer fugtsikres ved at isolere under disse med et uorganisk materiale. Se efterfølgende eksempel. Udførelse Papiruld blæses ind mellem bjælkerne, før gulvet lægges. 26 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 30 Lav højde på krybekælder Ved krybekældere hvor højden er 250-590 mm kan der efterisoleres med polystyren udefra, evt. via udluftningsriste i sokkel. Før indblæsning af isoleringen placeres drænslanger i krybekælder som tilsluttes ventilationsriste i sokkel. Drænslagerne vil dermed udlufte evt. fugt samt radon fra undergrunden. Krybekælderdæk, eksempel 195 mm Papiruld + 75 mm EPS = U-værdi 0,14 22 mm gulvbrædder Dampspærre Papiruld 38 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm 25 mm (evt. 50 mm) Træbeton evt. 75 mm EPS (Ekspanderet PolyStyren), dette giver den ultimative fugtsikring 31 Krybekælderdæk, efterisolering eksempel 100 mm Papiruld, U-værdi 0,40 Udførelse: 100 mm Papiruld påsprøjtes som limspray. Det er en forudsætning, at krybekælderen er mindst 600 mm dyb. 22 mm gulvbrædder Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Papiruld, wetspray 30 kg/m3 klasse 40 32 Terrændæk, herunder kældergulve Varmeisolering Papiruld kan anvendes i forbindelse med efterisolering oven på det eksisterende gulv. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri for kældergulve mod jord ved nybyggeri er en U-værdi på max. 0,20 W/m2K. For sommerhuse max. 0,15 W/m2K og i forbindelse med renovering/ombygning max. 0,12 W/m2K. For tilbygning opvarmet til mindst 15 grader er kravet max. 0,10 W/m2K. 27 Fugt Terrændæk skal være fugt- og lufttætte, bl.a. for at sikre mod opstigende radon. Det er ligeledes vigtigt at sikre en god tætning mellem gulv/væg, samt omkring alle gennembrydninger. Kun kældergulve der forbliver tørre gennem hele året, er egnede til efterisolering! I modsat fald må tagnedløb efterses og der skal evt. etableres dræn. Udførelse Papiruld blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. Terrændæk, eksempel 50 mm Papiruld + 200 mm ThermiSol G bolig, U-værdi = 0.15 21 mm trægulv max. 50 mm Papiruld 28-33 kg/m3 klasse 40 50 x 50 mm opklodsede strøer fugtspærre 0,2mm PE folie min. 80 mm beton med svindarmering 200 mm ThermiSol G Bolig klasse 41 27 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 33 Indervægge Introduktion Der skelnes mellem tunge og lette indervægge. Tunge indervægge kan med fordel opmures i Miljøsten, lersten eller genbrug. Her er kun medtaget eksempler på lette indervægge. Der skelnes mellem ikke-bærende og bærende indervægge. De opføres typisk med et stolpeskelet af træ eller stålbeklædt med en eller flere gipsplader. Indervægge kan have enkelt eller dobbelt stolpeskelet. Brandforhold Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse fastlægges. 28 Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/ og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! Der kan opnås klassifikation som BD-væg 30 bærende eller ikke bærende. Samt BD-væg 60 bærende eller ikke bærende. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 33 – 46 29. Varmeisolering Skillevægge isoleres med henblik på brand og lydreduktion. Kun såfremt skillevæggen vender mod et uopvarmet rum, er der krav om varmeisolering. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,40 W/m2K. For sommerhuse og i forbindelse med renovering og tilbygninger er kravet ligeledes max. 0,40 W/m2K 30. 28 Bygningsreglement, kapitel 5.1.1. SBI anvisning 207. 30 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 34 29 Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed. Kun i forbindelse vådrum. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Fif Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Ikke bærende indervægge Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 33 31. Ikke bærende indervæg, eksempel Beklædning F.eks. 12,5 mm gips på begge sider (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Isoleringsmateriale 70 mm Papiruld 39 kg/m3 klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,47 W/m2K 31 SBI anvisning 207. 35 BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 46 32. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Fif Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 12 mm i pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres med et lag 15 mm brandgips. BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg, eksempel Beklædning f.eks. 2 x 12,5 mm gips på begge sider. (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Isoleringsmateriale 70 mm Papiruld 39 kg/m3 klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,45 W/m2K 32 SBI anvisning 207. 36 BD-væg 60 bærende indervæg Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 52 33. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering. Fif Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 12 mm i pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres med et lag 15 mm brandgips. BD-væg 60 bærende indervæg, eksempel Beklædning f.eks. 2 x 15 mm brandgips på begge sider. (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Isoleringsmateriale 70 mm Papiruld 39 kg /m3 klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,44 W/m2K 33 SBI anvisning 207. 37 Bilag A Brandforhold Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel 3.2 ’Konstruktive forhold’ • • isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] anvendes uden begrænsninger isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer Papiruld i en densitet på ≥ 40 kg/m3 opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B materiale], og kan derfor anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer. isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale] (Papiruld i en densitet lavere end 40 kg/m3): • • • • anvendes ovenpå etageadskillelser, som er mindst bygningsdel klasse REI 60 A2s1,d0 [BS-bygningsdel 60] anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på begge sider af en lodret bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 30] anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen er mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 [BD-bygningsdel 30] anvendes i terrændæk og i krybekælderdæk eller anvendes i bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 9,6 m over terræn, når: • • 38 Isoleringsmaterialet er afdækket med mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen, eller; Isoleringsmaterialet er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 [BDbygningsdel 30] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel (hvis der er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen). Isoleringsmaterialer der ikke mindst er materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] 34, bør ikke anvendes i bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 5,1 meter over terræn og som har bærende konstruktioner, der ikke er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale]. Endvidere bør disse isoleringsmaterialer ikke anvendes uden på bygninger med tagdækning, som ikke er mindst tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning] Kapitel 7, ’Enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger’ For enfamiliehuse anses funktionskravet opfyldt, når: • de bærende vægge, søjler, bjælker og lignende konstruktioner udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30], og etageadskillelserne udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30].* *Dette betyder at der kun er krav til bæreevnen (R 30), medmindre at konstruktionen samtidigt indgår i den brandmæssige opdeling af bygningen. Hvis ikke konstruktionen indgår i den brandmæssige opdeling, så kan der nøjes med at blive beklædt med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], når der anvendes isolering som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B]. I fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, og campinghytter med 2 etager og kælder anses funktionskravet opfyldt, når: • De bærende konstruktioner i kælderen udføres mindst som bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60], og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst som bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]* * Dette betyder at der kun er krav til bæreevnen (R 60), medmindre at konstruktionen samtidigt indgår i den brandmæssige opdeling af bygningen. Hvis ikke konstruktionen indgår i den brandmæssige opdeling, så kan der nøjes med at blive beklædt med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], når der anvendes isolering som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B]. Det skal bemærkes at etageadskillelsen over kælderen altid vil være en adskillende bygningsdel. 34 Papiruld i alle densiteter klassificeres ikke som mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. 39 • Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftkonstruktioner udføres mindst som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale].* *Her kan Papiruld i en densitet på ≥ 40 kg/m3 anvendes direkte mod klasse 2 beklædning, da det overholder materiale klasse D,s2-d0. Ved udblæsning af Papiruld i en densitet på mindre end 40 kg/m3, som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B], skal der først udlægges mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Det kan f.eks. være eksisterende mineraluld måtter. Alternativt, opsættes en klasse 1 beklædning mod de indvendige rum. • Mod stråtag bør vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30].* *Når der skal overholdes REI 30, skal beklædningen opfyldes i sig selv REI 30 / BD30. F.eks. 2 lag gipsplader eller 1 lag brandgipsplade. 40 Bilag B, U-værdi og densitet Loft 100 mm 150 mm 200 mm 250 mm 300 mm 350 mm 400 mm U-værdi 0,40 0,27 0,20 0,16 0,13 0,11 0,10 densitet 30 31 32 33 34,5 35,5 37 Kg/m2 3,00 4,65 6,40 8,25 10,35 12,43 14,80 Etageadskillelse/ Skråtag 50 mm 100 mm 150 mm 200 mm 250 mm 300 mm 350 mm 400 mm U-værdi densitet Kg/m2 0,80 0,40 0,27 0,20 0,16 0,13 0,11 0,10 33 35 36,5 38 39,5 41 42 43 1,65 3,50 5,48 7,60 9,88 12,30 14,70 17,20 Skillevægge 50 mm 75 mm 100 mm U-værdi 0,80 0,53 0,40 densitet 38 39 40 Kg/m2 1,90 2,93 4,00 Hulmur – PU standard 70 mm 90 mm 125 mm 150 mm 190 mm 200 mm 250 mm U-værdi 0,57 0,44 0,32 0,27 0,21 0,20 0,16 densitet 39 40 41 42 43 44 45,5 Kg/m2 2,73 3,60 5,13 6,30 8,17 8,80 11,38 41 Hulmur – PU HULMUR 70 mm 90 mm 125 mm 150 mm 200 mm 250 mm U-værdi 0,56 0,43 0,31 0,26 0,19 0,15 densitet 30 31,5 33 34,5 35 35,5 Kg/m2 2,10 2,84 4,13 5,18 7,00 8,88 Lette Ydervægge 100 mm 150 mm 200 mm 250 mm 300 mm U-værdi densitet Kg/m2 0,40 0,27 0,20 0,16 0,13 40 41,5 43 44,5 46 4,00 6,23 8,60 11,13 13,80 Spray – skunkvægge 50 mm 75 mm 100 mm U-værdi 0,80 0,53 0,40 densitet 30 31 32 Kg/m2 1,50 2,33 3,20 Spray – krybekælder 100 mm U-værdi 0,40 densitet 30 Kg/m2 3,00 Build up tag 100 mm 200 mm 300 mm U-værdi 0,40 0,20 0,13 densitet 32 33,5 35 Kg/m2 3,20 6,70 10,50 42 Varmeisolering – væsentligste afsnit fra BR1035 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.2.1 Generelt Stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Stk. 2 Bygninger skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap. 7.2.2 og 7.2.3. Stk. 3 I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, foretages en underopdeling af bygningafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling. Stk. 4 Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. For lavenergibygninger må luftskiftet gennem klimaskærmen ikke overstige 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. 7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes således: (52,5+1650/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. ikke omfattet af 7.2.2 Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes: (71,3+1650/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 35 http://bygningsreglementet.dk/br10_03_id104/0/42. 43 7.2.4 Lavenergibygninger 2015 36 7.2.4.1 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller En bygning klassificeres som lavenergibygning klasse 2015 når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal er højst 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes således: (30+1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 7.2.4.2 Lavenergiramme for kontorer, skoler, institution m.v. ikke omfattet af 7.2.4.1 Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 41 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes: (41 + 1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 7.2.5 Lavenergibygninger 2020 37 7.2.5.2 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m2 opvarmet etageareal ikke over stiger 20 kWh pr. år. 7.2.5.3 Lavenergiramme for skoler, institutioner m.m. der ikke er omfattet af kap. 7.2.5.2 Bygningen klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m2 opvarmet etageareal ikke over stiger 25 kWh/år. 36 Lavenergiklassen forventes at blive krav i 2015. Lavenergiklasse 2020 forventes at blive obligatorisk krav for offentlige bygninger ved udgangen af 2018. og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af 2020. 37 44 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.3.1 Generelt Stk. 1 Bestemmelserne i kapitel 7.3 kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kapitel 7.2 for tilbygninger, ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse. Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan fx være inddragelse af et udhus til beboelse, inddragelse af en uudnyttelig tagetage til beboelse, en ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger. 7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele Stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15° C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T> 15° C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5° C og indtil 15° C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse. Stk. 2 Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U-værdier og linjetab ved tilbygninger, der opvarmes til mindst 15° C, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Ved beregningen medregnes ikke etagearealet og arealet af vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen. 45 2 Skema over U-værdier U-værdi W/m K Rum opvarmet til T> 15° C 5° C< T <15° C Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,10 0,15 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,10 0,15 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 1,40 1,50 1,70 1,80 Ovenlysvinduer og ovenlyskupler Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter. 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 0,03 Samling mellem ovenlysvinduer og ovenlyskupler 0,10 0,10 7.3.3 Varmetabsramme ved tilbygninger Stk. 1 U-værdier og linjetab for tilbygninger opvarmet til mindst 15° C kan ændres, og vinduesareal m.v. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.3.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i kap. 7.6. Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes i varmetabsrammen. Dette gælder ikke for tagboliger. 46 7.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.4.1 Generelt Stk. 1 Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2 stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af de arbejder, der er rentable. Stk. 2 Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap. 7.4.2 stk. 1 og stk. 3-4, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet. Stk. 7 Ombygning der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skal opfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable. 7.4.2 Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen Stk. 1 Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med ombygning og ændringer af bygningsdele. Eksempel på rentabel isolering er, lægning af nyt tagpapdækning i form af nyt tagdug eller overpap på eksisterende tag, nyt tegltag eller tilsvarende og nyt stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader. Krav til isolering af klimaskærm og linjetab Skema over U-værdier Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, fortsatsvinduer og ovenlyskupler. Skema med linjetab Fundamenter. Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 47 U-værdi W/m2 K 0,20 0,40 0,12 0,15 1,65 Linjetab W/m K 0,12 0,03 7.5 Sommerhuse Stk. 1 Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: Skema over U-værdier U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15 Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. 0,15 Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. 1,80 Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter. 0,15 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag. 0,10 Stk. 2 U-værdier og linjetab i kap. 7.5 stk. 1 gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30 pct. af etagearealet. Stk. 3 Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.6, stk. 1-2 var opfyldt. Stk. 4 Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder de i stk. 1 angivne krav under forudsætning af den fornødne rentabilitet. Rentabiliteten vurderes som i kap. 7.4.1, stk. 2. 7.6 Mindste varmeisolering Stk. 1 Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap. 7.3.3 eller sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5 stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. 48 Skema over U-værdier Ydervægge og kældervægge mod jord Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Skema med linjetab Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5°C Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. U-værdi W/m2 K 0,30 0,40 0,20 0,50 0,20 1,80 Linjetab W/m K 0,40 0,20 0,06 0,20 Bilag 6, rentable energibesparelser Der kan være forhold i den konkrete bygning, som kan medføre, at isoleringsarbejdet er vanskeligt at gennemføre, så arbejdet ikke er lønsomt. Det samme gælder, hvis der f.eks. benyttes meget billig energi i form af eget halm eller træ. Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33, er arbejdet ikke rentabelt. Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet. I tabel 2 er angivet levetider for forskellige energibesparende arbejder. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv. f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer Automatik til varme og klimaanlæg Fugetætningsarbejde 49 År 40 30 30 20 15 15 10 Vanddamppermabilitet og luftstrømningsmodstand for Papiruld Tilbyder følgende ydelser: • Be10-beregning • Termografering • Lufttæthedsmålinger med blowerdoor • Rådgivning TætHus ApS Nørregade 32 DK-8660 Skanderborg Tlf.: 70204744/ 26121470 Mail: [email protected] Papiruld Danmark ApS 3400 Hillerød Att.: Claus Skov 7. 5. 2008 Ang. Vanddamppermabilitet og Luftstrømningsmodstand for Papiruld Vanddamppermabilitet Vanddamppermeabiliteten er materialets gennemtrængelighed for vanddamp. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. 38 Vanddamppermeabiliteten kan angives som en Z-værdi, der er et udtryk for den vandmængde der kan transporteres gennem materialet pr. tidsenhed, regnet i forhold til, hvor tykt materialet er, og i forhold til hvor stor forskellen i relativ fugtighed mellem inder og yderside. Det angives gerne som hhv. Dry og Wetcup. For Papiruld vil Z-værdien være afhængig af den udblæste densitet. I 39 angives Z-værdien for 200 mm celluloseuld til 1.0 GPa m2 s/kg. I 40 angives vanddamppermapiliteten til 150 * 10-12 kg/Pa m s. Z = materialetykkelsen/vanddamppermabiliteten. Nedenstående tabel er beregnet på baggrund af målinger på Papiruld. 41 Værdierne er angivet med nogen usikkerhed. Der skelnes ikke her mellem hhv. Dry og WetCup da målingerne ikke viser en signifikant forskel. Tykkelse Z-værdi ved 40 kg/m3 Z-værdi ved 65 kg/m3 400 2,3 4,2 300 1,7 3,1 200 1,1 2,1 100 0,6 1,0 50 0,3 0,5 Z værdien for 100 mm Rockwool A-bats er 0,7 38 Erhvervs -og Byggestyrelsen BR08 4.6 stk. 2 Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler DBI 2000 Bilag 2, s. 4 40 By og Byg Anvisning 207 s. 28 41 Hovedrapport, Varme og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, DTU 1999 s. 10 & 11 39 50 Dampspærre i byggeri Nedbrydning af byggematerialer og dårligt indeklima i forbindelse med indtrængning af vand er et kendt fænomen i byggeriet. Ophobning af fugt i klimaskærmen er ligeledes et stort problem i forbindelse med forkert design eller forkerte udførte konstruktioner. 42 Svigt i byggeriet koster årligt 12 milliarder eller godt 10 % af produktionsværdien. 43 Målinger 44 viser at brugen af dampspærre har stor betydning for fugtophobningen i fx facadeelementernes yderste dele når facadeelementet er isoleret med mineraluld. I vinterperioden kunne der således konstateres en uacceptabel høj fugtophobning på knap 30% (træ-fugt) i elementer isoleret med mineraluld uden dampspærre. Dvs. en halv gang højere end faregrænsen for svampe-angreb, og dermed tæt på træets fiber-mætningspunkt. Derimod er hverken dampspærre eller dampbremse nødvendig når der bruges papirisolering såfremt konstruktionen er lufttæt. Her kunne forskerne registrere et maksimalt fugtindhold på 18% (træ-fugt). Uanset valg af isoleringsmateriale optræder der perioder med høj fugtighed ≥85 RF yderst i isoleringen, og materialerne må kunne tåle dette. I forbindelse med isoleringspuljen er der foretaget en række fugttekniske undersøgelser. Der er ikke rapporteret om fugttekniske problemer relateret til anvendelse af Papiruld. 42 Alternativ isolering – undgå byggeskader. Svigt i byggeriet- økonomiske konsekvenser og muligheder for reduktion, By og Byg 2004. 44 Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation 025 . 51 43 Luftstrømningsmodstand Luftgennemgangstallet angiver hvor mange m³ luft, der pr. sekund kan trænge igennem et 1 m² stort stykke isoleringsmateriale med en tykkelse på 1 m, når trykdifferensen mellem de to sider er 1 Pa. Luftgennemgangstallet måles i m²/s • Pa. (angives her i m2/hPa) Densitet Papiruld som løsfyld Isover klasse 37 Isover Diffus 320 Papiruld som løsfyld iht. ETA13/0623 , 2013 28 kg/m3 35 kg/m3 42 kg/m3 50 kg/m3 65 kg/m3 20 kg/m3 13 kg/m3 Specifik strømningsmodstand45 2,5 kNs/m4 ~ kPa s/m2 5,1 kNs/m4 ~ kPa s/m2 10,9 kNs/m4 ~ kPa s/m2 21,9 kNs/m4 ~ kPa s/m2 50,6 kNs/m4 ~ kPa s/m2 8,8 kNs/m4 ~ kPa s/m2 4,6 kNs/m4 ~ kPa s/m2 40 kg/m3 50 kg/m3 9,7 kPas/m2 17,1 kPas/m2 Hans Dollerup, konsulent TætHus Aps 45 Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele medalternative isoleringsmaterialer, DELTA 2003 s. 6. 52 Luftgennemgangstal 1,44m2/hPa 0,71m2/hPa 0,33m2/hPa 0,16m2/hPa 0,07m2/hPa 0,41m2/hPa 0,78m2/hPa (beregnet) (beregnet) (beregnet) (beregnet) (beregnet) (www.isover.dk) (www.isover.dk)
© Copyright 2024