1. No category

Konstruktionskatalog
Bygningsdele med Papiruld
Forord
Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering
med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner samtidig med at
det fortæller hvorledes byggelovgivningen overholdes.
I det nye bygningsreglement BR10 er der sat stort fokus på luftkvalitet, miljø og
indeklima. Nogle af de vigtigste ændringer, der er foretaget for nybyggeri er, at
energikravene er blevet skærpet med 25 %. Der er indført en ny lavenergiklasse 2015,
hvor energiklasse 1 og 2 er udgået. Derudover er der indført frivillig lavenergi klasse 2020,
hvor det samlede energiforbrug er reduceret med 75 % i forhold til BR08.
Ikke mindst, er der sat nye krav til varmepumper, kedler og cirkulationspumper.
Det er fortsat uproblematisk at isolere BD-skillevæge og BD- etageadskillelser. Skærpelser
med hensyn til brandkrav er for forsamlingslokaler, der anvendes til diskotek og lignende
formål. Derudover er brandkravene til landbruget blevet tilpasset således at de nu
sammen med alt andet byggeri også reguleres af funktionskrav.
Hele bilag 5 i BR10 er blevet indarbejdet i den nye udgave af Eksempelsamling om
brandsikring af byggeri.
I bilag A er såvel det danske som det nye fælleseuropæiske angivet. Her findes
brandkravene ligeledes. De danske klassificeringssystemer er generelt anvendt i dette
katalog.
Vurdering af miljø, brand- og isoleringstekniske forhold er komplicerede i forbindelse med
større byggeprojekter. Søg derfor faglig bistand.
Hillerød, september 2013
Papiruld Danmark A/S
Claus Skov
Adm. direktør
1
Indeks
Forord ............................................................................................ 1
PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD............................................... 3
PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD- HULMUR .............................. 4
Tage ............................................................................................... 5
Gitterspærkonstruktion .................................................................................................................. 7
Saksespær ....................................................................................................................................... 8
Paralleltag ....................................................................................................................................... 9
Build up tag ................................................................................................................................... 10
Bjælkespær med Hanebånd ......................................................................................................... 11
Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke ................................................................... 12
Efterisolering af skunke, lodret..................................................................................................... 13
Ydervægge ................................................................................... 14
Skeletkonstruktion med regnskærm ............................................................................................ 16
Skeletkonstruktion med regnskærm ............................................................................................ 17
Skeletkonstruktion med tung formur ........................................................................................... 18
Skeletkonstruktion med tung bagmur .......................................................................................... 20
Tung bagvæg med tung formur .................................................................................................... 22
Etageadskillelser .......................................................................... 24
BD-etageadskillelse 30 .................................................................................................................. 26
BD-etageadskillelse 60 .................................................................................................................. 27
BD-etageadskillelse 60, efterisolering .......................................................................................... 28
BS-etageadskillelse 60 .................................................................................................................. 29
Dæk ............................................................................................. 30
Krybekælderdæk........................................................................................................................... 30
Krybekælderdæk, efterisolering eksempel................................................................................... 32
Terrændæk, herunder kældergulve ............................................................................................. 33
Terrændæk, eksempel .................................................................................................................. 33
Indervægge .................................................................................. 34
Ikke bærende indervægge ............................................................................................................ 35
BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg .......................................................... 36
BD-væg 60 bærende indervæg ..................................................................................................... 37
Bilag A Brandforhold .................................................................... 38
Bilag B, U-værdi og densitet ......................................................... 41
Varmeisolering – væsentligste afsnit fra BR10 .............................. 43
2
PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD
Produktbeskrivelse
Papiruld består af 85 vægt % dansk avispapir, 10
vægt % aluminium hydroxid samt < 5 vægt %
borsalte, der tilsammen fungerer som
imprægneringsmiddel mod brand.
Anvendelse
Papiruld anvendes til isolering af både nybyggeri,
efterisolering i eksisterende bygninger samt ved
renoveringer. Papiruld blæses ind hvor det skal bruges.
Opbevaring
Papiruld pakkes i firkantede sække med 17,5 kg.
Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på
toppen. Papiruld kan derfor opbevares udenfor.
Miljø fakta
Papiruld er miljøvenlig for den fremstilles af et
overskudsmateriale.
Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning,
BREEAM 1, opstår der en
deponering/opsparing af CO2 i celluloseuld, i
modsætning traditionel isolering, hvor der
opstår CO2-udledning:
Celluloseuld (24 kg/m3)
Glasuld (17 kg/m3)
Stenuld (30 kg/m3)
-1,1 kg CO2/ FU
4,2 kg CO2/ FU
5,2 kg CO2/ FU 2
Deklaration
Da der endnu ikke er oprettet en EN-standard for papirisolering, deklareres og CE-mærkes
Papiruld i henhold til ETA-13/0623. Papiruld overholder desuden EU kravene i
Construction Product Directive. Dette direktiv sørger for at konstruktioner overholder
kriterier for blandt andet brandsikkerhed, sundhed og miljø og varmeisolering.
Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld = 0,040 W/(mK) 3
Brand
Papiruld (≥ 40 kg/m3) er klassificeret i materiale klasse D-s2,d0, der i ”Eksempelsamling
om brandsikring af byggeri” sidestilles med klasse B materiale. Se bilag A.
1
http://www.bre.co.uk/greenguide
2
Enheden FU betegnes som Kg CO2 pr. FU (funktionel unit). FU = 1 m isolering med termisk modstand
2
(isolans) på 3 m K/W.
3
ETA- 13/0623
3
2
PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD- HULMUR
Produktbeskrivelse
Papiruld består af 95,2 vægt % cellulosefibre og
< 5 vægt % borsalte.
Anvendelse
Papiruld HULMUR må kun anvendes i tunge
ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten
eller beton. Papiruld HULMUR blæses ind i
ydervæggen og kommer hurtigt og nemt ud i alle
hjørner pga. fibrenes struktur. Dette giver en
nemmere indblæsning gennem små huller i fugen og betyder samtidig, at der kommer
mindre skade på facaden. Produktet kan anvendes i både eksisterende byggeri samt
nybyggeri.
Opbevaring
Papiruld HULMUR pakkes i firkantede sække med 15 kg.
Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papiruld HULMUR kan
derfor opbevares udenfor.
Miljø fakta
Papiruld er miljøvenlig for den fremstilles af et
overskudsmateriale.
Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning,
BREEAM, opstår der en deponering/opsparing
af CO2 i celluloseuld, i modsætning traditionel
isolering, hvor der opstår CO2-udledning:
Celluloseuld (24 kg/m3)
Glasuld (17 kg/m3)
Stenuld (30 kg/m3)
-1,1 kg CO2/ FU
4,2 kg CO2/ FU
5,2 kg CO2/ FU
Deklaration
Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld = 0,039 W/(mK) 4
Brand
Papiruld HULMUR klassificeres i brandklasse E/F, hvilket betyder at gældende
forudsætninger skal overholdes i henhold til Eksempelsamling om brandsikring i byggeri
kap. 3 ”Konstruktive forhold”. Se bilag A. Produktet er udelukkende udviklet til brug i
tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton, og må ikke bruges til
andre konstruktioner.
4
4
Lambda målinger foretages af Teknologisk Institut
Tage
Introduktion
Der regnes her med fem overordnede tagtyper:
• Gitterspærkonstruktion
• Saksespærkonstruktion
• Et paralleltag (også benævnt et skråtag)
• Et paralleltag (også benævnt et build up tag)
• Hanebåndstag
Brand
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Papiruld skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør,
225 mm fra lodrette røgrør, 225 mm fra røgrør i dimension Ø80-100 mm fra
pillebrændeovn og 200 mm fra renselemme.5
Bygningerne skal normalt udføres med en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning,
under nærmere beskrevne forudsætninger er det muligt at anvende f.eks. stråtag. 6
I forbindelse med fastlæggelse af de præcise brandkrav skal bygningens
anvendelseskategori fastlægges. 7
Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale
brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder, at man ønsker at
fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og
automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at
sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted.
De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke
mulighed for at stille større krav end der er baggrund for i lovgivningen.
Varmeisolering
Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning.
Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere
andre steder, opsætte solpaneler eller lignende.
Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,20 W/m2K. For sommerhuse og
renovering/ombygning er kravet max. 0,15 W/m2K. For tilbygning som opvarmes til min. 15
grader er kravet max. 0,10 W/m2K.8
5
Bygningsreglement 2010, kapitel 8.1
Brandeksempelsamling 2012 kap. 7.6-7.13 og Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler. DBI
2000. s. 72, 74 & 76
7
Bygningsreglement 2010, kapitel 5.1.1
8
Bygningsreglement 2010, kapitel 7
5
6
Anbefaling til isoleringstykkelser for efterisolering:
Standard: min. 300 mm isolering
Lavenergi: min. 400 mm isolering
Fugt
I forbindelse med renovering, samt ved andre konstruktioner uden helt tæt dampspærre
må der ikke anvendes et diffusionstæt undertag (undtagen i kolde, ventileret uudnyttelige
loftrum, læs nærmere under ”Gitterspærkonstruktion”).
Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt
overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang.
Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med
gennembrydninger (f.eks. elinstallationer, hanebånd, vinduer, døre samt samlingen
væg/loft).
Lemme i loft og skunk skal være tætte og velisolerede. I modsat fald slipper en masse
varm luft op på loftet. Dette er både dyrt på varmeregningen og tilfører loftet en masse
fugt med deraf følgende risiko for råd og svamp.
Husk, at der altid skal være en passende udluftning langs tagfoden, vejledende 1/500 af
det bebyggede areal og jævnt fordelt. I forbindelse med isolering/ efterisolering med
Papiruld findes en særlig løsning der sikrer denne ventilation. Kontakt Papiruld Danmark
A/S for nærmere oplysning.
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 45 – 50 dB i et tag isoleret med Papiruld 9.
Udførelse
Papiruld blæses hurtigt og nemt ind på loftet eller gennem huller skåret i det første lag
indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og
brandtekniske krav overholdes.
I forbindelse med isolering/ efterisolering skal der normalt etableres en gangbro på loftet
der sikrer en mulighed for inspektion af taget.
Gipsplader skal monteres i henhold til leverandørens anvisninger.
Fif
To kartongipsplader, brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips
forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget
væsentligt. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer.
De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.
9
6
SBI anvisning 207
Gitterspærkonstruktion
En gitterspærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, normalt med et (stort) uudnytteligt
tagrum og vandret loftflade.
Forslag til isoleringstykkelser:
Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m2K.
Lavenergi: 465 mm + 21 mm = 0,09 W/m2K.
Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste
sted at isolere og efterisolere. Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her.
Udførelse
Papiruld blæses ud på det færdige loft. Det løst udblæste granulat tilpasser sig omkring
spær og tænger. Der skal etableres udluftning ved tagfod samt en gangbro.
Gitterspærloft mod uudnytteligt loftrum, eksempel
350 + 21 mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m2K
Taglægter 38 mm x 73 mm
Imprægnerede skyllelister
Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller
diffusionstæt undertag10
350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40
Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm
Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm
Loftbeklædning, f.eks. gipsplade (se evt. bilag A for gældende
beklædningskrav)
10
I kolde, ventileret uudnyttelige loftrum, kan man også vælge at
opsætte et diffusionstæt undertag.
7
Saksespær
En saksespærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, med et uudnytteligt tagrum og en
loftflade der følger der nederste spær.
Udførelse
Papiruld blæses ud på det færdige loft.
Det løst udblæste granulat tilpasser sig omkring spær og tænger. Der skal etableres
udluftning ved tagfod samt en gangbro.
Forslag til isoleringstykkelser:
Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m2K.
Lavenergi: 485 mm + 21 mm = 0,09 W/m2K.
Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste
sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her.
Saksespær, eksempel
350 mm + 21 mm Papiruld Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m2K
Teglsten
Taglægter 38 mm x 73 mm
Imprægnerede skyllelister
Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm
træfiberplade (Huntonit)
350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40
Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm
Spredt forskalling 21 x 95 mm c-c 300 mm
Loftbeklædning, f.eks. gipsplade (se evt. bilag A for
gældende beklædningskrav)
8
Paralleltag
Et paralleltag (også benævnt et skråtag) er et sadel eller pulttag opbygget med
bjælkespær og med en loftflade parallel med tagdækningen.
Udførelse
Papiruld blæses ind i den færdige tagkonstruktion, gennem det første lag beklædning
eller fra kip. Hullerne repareres efterfølgende således, at de fugt- og brandtekniske krav
overholdes.
Forslag til isoleringstykkelser:
Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m2K.
Lavenergi: 430 mm + 21 mm = 0,09 W/m2K.
Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste
sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her.
Paralleltag, eksempel
350 mm +21 mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m2K
Teglsten
Taglægter38x73 mm
Imprægnerede skyllelister
Diffusionsåbent undertag f.eks.
3,2 mm træfiberplade (Huntonit)
350 mm Papiruld 42 kg/m3 klasse 40
Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm
Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm
Loftbeklædning, f.eks. gipsplade (se evt. bilag A for
gældende beklædningskrav)
9
Build up tag
Et paralleltag (også benævnt et Build up tag) er et ”fladt tag” opbygget med bjælke, eller
gitterspær med en loftflade parallel med tagdækningen. I dag kræves en taghældning på min. 1:40.
Udførelse
Papiruld blæses ind i den færdige tagkonstruktion. Ofte er det muligt at komme ind fra
sternen. Såfremt der blæses ind gennem loftet, skal hullerne repareres efterfølgende,
således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes.
Forslag til isoleringstykkelser:
Standard: 250 mm + 21 mm = 0,15 W/m2K.
Lavenergi: 385 mm + 21 mm = 0,10 W/m2K.
Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste
sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her.
Paralleltag, efterisolering som ”koldt tag” eksempel
50 mm mineraluld + 300 mm Papiruld, U-værdi = 0,12 W/m2K
Eksisterende tagpap
Eksisterende 21 brædder med not og fjer
50 mm udluftning
300 mm Papiruld 39,5 kg/m3 klasse 40
Eksisterende 50 mm mineraluld
Eksisterende spær 45 x 245 mm c-c 900 mm
Eksisterende spredt forskalling 21 x 95
Eksisterende listeloft (se evt. bilag A for gældende
beklædningskrav)
10
Bjælkespær med Hanebånd
Et hanebåndstag er her tænkt som et sadeltag med udnyttet tagetage i forbindelse med
en efterisolering.
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Den eksisterende isolering er typisk sammentrykket og det er ofte nødvendigt med en
oprydning. Papiruld blæses hurtigt og nemt ud på loftet, og fordeler sig i sprækker og
revner og mellem ledninger og rør. Det skal sikres en udluftning langs tagfoden.
Der skal etableres en ny hævet gangbro.
Hanebåndsloft, efterisolering eksempel
U-værdi ved:
50 mm + 150 mm = 0,20 W/m2K
50 mm + 200 mm = 0,16 W/m2K
50 mm + 300 mm = 0,11 W/m2K
50 mm mineraluld + 350 mm Papiruld, U-værdi = 0,10 W/m2K
350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40
Eksisterende 50 mm mineraluld
Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm
Eksisterende 2 mm udspændt ståltråd
Eksisterende 15 mm listeloft af træ (se evt. bilag A for
gældende beklædningskrav)
11
Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke
opbygget som BD-etageadskillelse 60
Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en
opfyldning stoppe den voldsomt generende træk der kommer ind gennem
etageadskillelsen.
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Papiruld blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over.
Hulrummene udfyldes helt. Derefter udblæses Papiruld i den ønskede tykkelse på
loftbrædderne.
U- værdi ved:
150 mm = 0,27 W/m2K
200 mm = 0,20 W/m2K
300 mm = 0,13 W/m2K
Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke, eksempel
350 mm + 2x50 mm Papiruld, U-værdi = 0,09 W/m2K
350 mm Papiruld 41 kg/m3 klasse 40
Eksisterende 21 mm gulvbrædder
Papiruld 42 kg/m3 klasse 40
Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm
Eksisterende 50 mm lerindskud
Eksisterende 19 mm indskudsbrædder
Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 300 mm
Eksisterende rør og puds (se evt. bilag A for gældende
beklædningskrav)
12
Efterisolering af skunke, lodret
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Papiruld blæses ind gennem huller i gipspladen. Hullerne repareres efterfølgende,
således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes.
Efterisolering af skunke, lodret, eksempel
50 mm mineraluld + 200 mm Papiruld, U-værdi = 0,15 W/m2K
Eksisterende rør og puds eller
træbeklædning.
Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c
50 mm mineraluld
Eksisterende 50 x 100 stolpe
Papiruld 36 kg/m3 klasse 40
Vandret lægtning 95 x 45c/c 600 mm
f.eks. 12,5 mm gips (se evt. bilag A for
gældende beklædningskrav)
13
Ydervægge11
Introduktion
Ydervægge er som regel altid bærende. Der skelnes mellem fire forskellige
konstruktioner.:
• Skeletkonstruktion med regnskærm
• Skeletkonstruktion med tung formur
• Tung bagvæg med regnskærm
• Tung bagvæg med tung formur
Produkttype
Der skelnes mellem 2 produkter; Papiruld og Papiruld HULMUR.
Brand
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Papiruld HULMUR klassificeres i brandklasse E/F, hvilket betyder at gældende
forudsætninger skal overholdes i henhold til Eksempelsamling om brandsikring i byggeri
kap. 3 ”Konstruktive forhold”. Se bilag A. Produktet er udelukkende udviklet til brug i
tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton, og må ikke bruges til
andre konstruktioner.
Generelle brandkrav til ydervægge:
• Fritliggende enfamiliehus/sommerhus: 1 etage; bærende vægge R 30.
• Fritliggende enfamiliehus/sommerhus: 2 etager; bærende konstruktioner R 60
• Indvendige vægoverflader; mindst beklædning K110 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning]
• Mod stråtag; REI 30
• Udvendige vægoverflader; mindst beklædning K110 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning]
eller materiale klasse D-s2,d2.
Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale
brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder, at man ønsker at
fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. er det muligt at anvende en udvendig
klasse 2 beklædning på etageboligbyggeri såfremt der etableres et sprinkleranlæg.
De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke
mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen.
11
http://www.papiruld.dk/files/assets/GyrstingeBygade47.pdf
14
Varmeisolering
Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller
energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et
sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende.
Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,30 W/m2K. For sommerhuse gælder max. 0,25 og i
forbindelse med renovering max. 0,20 W/m2K. For tilbygning som er opvarmet til min. 15
grader gælder max. 0,15 W/m2K. 12
Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering:
Standard: min. 250 mm isolering
Lavenergi: min. 350 mm isolering
Hulmur: 75 – 190 mm isolering i hulrum
Fugt
Konstruktionen med en tung bagvæg eller to 12,5 mm gipsplader med forskudte
samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og
damp gennemgang.
Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med
gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer, døre samt samlingen væg/loft samt
væg/gulv (herunder radonsikring).
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 55 dB 13.
Udførelse
Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller
gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres
efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større
isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre
sætning i isolering. Se bilag B.
Ved hulmursisolering kan der indblæses gennem studsfugerne, hvorefter hullerne
repareres efterfølgende. Dette medfører at facaden stort har det samme udseende, som
før efterisolering.
Fif
En tung bagmur forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter
varmeforbruget væsentligt. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15
mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varmeakkumuleringsevne.
Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer.
De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.
Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes.
12
Bygningsreglement 2010, kapitel 7.
SBI anvisning 207.
15
13
Skeletkonstruktion med regnskærm
Fugt
Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt
overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang.
Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med
gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer, døre samt samlingen væg/loft samt
væg/gulv (herunder radonsikring).
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 45 dB 14.
Fif
I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem
to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne.
Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer.
De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.
Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes.
Gran er en meget holdbar træsort til udvendig beklædning, især såfremt taget har et
udhæng og beklædningen holdes fri af grunden.
Galvaniserede søm arbejder sig ud af konstruktionen, vælg evt. blanke dykkere, hvilket
også er mere miljøvenlige.
14
SBI anvisning 207.
16
Skeletkonstruktion med regnskærm
BD-væg 30 bærende
306 mm væg med 215 mm Papiruld, eksempel
U-værdi = 0.19
Regnskærm
”En på to” 19 x 170 gran med
mindst 22 mm overlæg.
Ventilationsspalte
19 x 45 mm afstandslister af gran
Vindbremse
9 mm vindgips , alle samlinger skal
understøttes
Isoleringsmateriale
Papiruld 43,5 kg/m3 klasse 40
Vandret stolpe
45 x 45 mm c-c 600 mm
Lodret stolpe
45 x 170 mm c-c 600 mm.
Indvendig beklædning f.eks. 2 x 12,5 mm gipsplader
(se evt. bilag A for gældende beklædningskrav)
Fundament, husk krav til linjetab!
17
Skeletkonstruktion med tung formur
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 45 dB med bagmur i porebeton 15
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 45 – 50 dB med bagmur i tegl eller
letbeton 16
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 50 – 55 dB med bagmur i beton 17
Udførelse
Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller
gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres
efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større
isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre
sætning i isoleringen. Se bilag B.
Fif
Formur kan være en 108 mm teglsten.
I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem
to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne.
Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer.
De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.
15
SBI anvisning 207.
SBI anvisning 207.
17
SBI anvisning 207.
18
16
Skeletkonstruktion med tung formur, eksempel
BD-væg 30 bærende
390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.19
Regnskærm
Isoleringsmateriale
Vandret stolpe
Lodret stolpe
Indvendig beklædning
108 mm Mursten
Papiruld 43,5 kg/m3 klasse 40
45 x 45 mm c-c 600 mm
45 x 170 mm c-c 600 mm.
f.eks. 2 x 12,5 mm gipsplade, spartelt og
overfladebehandlet
(se evt. bilag A for gældende beklædningskrav)
Fundament, husk krav til linjetab!
19
Skeletkonstruktion med tung bagmur
Fugt
Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed
på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt
samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring).
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 45 dB med bagmur i porebeton 18
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 45 – 50 dB med bagmur i tegl eller
letbeton 19
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 50 – 55 dB med bagmur i beton 20
Udførelse
Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller
gennem huller skåret i den udvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende,
således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal
densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen.
Bagmur kan være en 108 mm teglsten, porebeton, letbeton eller beton.
18
SBI anvisning 207.
SBI anvisning 207.
20
SBI anvisning 207.
20
19
Skeletkonstruktion med tung bagmur, eksempel
BD-væg 60 bærende
390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.19
Regnskærm
Ventilationsspalte
Vindbremse
Isoleringsmateriale
Vandret stolpe
Lodret stolpe
Indvendig beklædning
Fundament, husk krav til linietab!
21
”En på to” 19 x 170 mm gran med
mindst 22 mm overlæg.
19 x 45 mm afstandslister af gran
9 mm vindgips, alle samlinger skal
understøttes
Papiruld 43,5 kg/m3 klasse 40
45 x 45 mm c-c 600 mm
45 x 170 mm c-c 600 mm.
108 mm Mursten
Tung bagvæg med tung formur
Fugt/lufttætning
Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed
på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer
døre, samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring).
Huset bør være forsynet med udhæng og ikke ligge meget udsat for slagregn.
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 50 – 55 dB 21.
Udførelse
Denne konstruktion er særlig aktuel i forbindelse med efterisolering. Papiruld blæses ind
fra facaden. Som noget helt særligt kan Papiruld blæses ind gennem studsfugerne ved
etablering af mindre og færre huller end hvis man normalt ville efterisolere med , som
repareres efterfølgende. Dette medfører mindre indgreb på facaden og udseendet er
stort det samme som inden efterisolering.
Ved nybyg blæses Papiruld ind i den færdige hulmur fra vinduesfalse samt oppefra.
Det er vigtigt, at der mures med helt fyldte fuger, at der ikke tabes mørtel ned i hulmuren
under opmuringen samt at udkragende mørtelpølser undgås i hulrummet mellem for og
bagmur.
Formur kan være en 118 mm teglsten, bagmuren ligeledes tegl eller beton/letbeton.
21
SBI anvisning 207.
22
Tung bagmur med tung formur, Papiruld HULMUR eksempel
BD-væg 60 bærende
406 mm væg med 190 mm, U-værdi = 0.19
Regnskærm
Murbindere
Isoleringsmateriale
Indvendig beklædning
108 mm mursten.
Ifølge SBI 157
Papiruld HULMUR 35 kg/m3 klasse 39
108 mm mursten
Fundament, husk krav til linjetab!
23
Etageadskillelser
Introduktion
Den bærende konstruktion opføres typisk i træ, beton/letbeton eller evt. stål.
Der skelnes her mellem:
BD-etageadskillelse 30
BD-etageadskillelse 60
BS-etageadskillelse 60
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Papiruld skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør,
225 mm fra lodrette røgrør, 225 mm fra røgrør i dimension Ø80-100 mm fra
pillebrændeovn og 200 mm fra renselemme.22
Papiruld kan altid anvendes oven på en BS-etageadskillelse 60 af beton/letbeton.
Der kan opnås klassifikation som BD-etageadskillelse 30, samt BD-etageadskillelse 60.
Brandkrav er funktionsbaserede og kan derfor handles af med de lokale
brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder at man ønsker at
fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og
automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at
sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted.
De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke
mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen.
I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse
fastlægges. 23
Generelle brandkrav til etageadskillelser:
• Fritliggende enfamiliehuse/sommerhuse: 1 etage; R 30.
• Fritliggende enfamiliehuse/sommerhuse: 2 etage; etageadskillelse over kælder R
60.
• Bygninger med 2 etager og kælder; etageadskillelse over kælder REI 60.
22
23
Bygningsreglement, kapitel 8.
Bygningsreglement, kapitel 5.1.1.
Varmeisolering
Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en
opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen stoppe den voldsomt generende træk,
der kommer ind gennem etageadskillelsen. Problemet optræder ligeledes i forbindelse
med nybyggeri.
Etageadskillelser isoleres med henblik på brand og lydreduktion, kun såfremt
etageadskillelsen vender mod et uopvarmet rum er der krav om varmeisolering.
Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning.
Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere
andre steder, opsætte solpaneler eller lignende.
Krav for U-værdi i nybyggeri for etageadskillelse mod rum der er uopvarmede er 0,40
W/m2K, og ved etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum der er opvarmede
er kravet på max. 0,50 W/m2K. I forbindelse med renovering/ombygning er kravet til
etageadskillelser mod uopvarmede rum en U-værdi på 0,40 W/m2K. For tilbygning er
kravet til etageadskillelse mod uopvarmede rum på max. 0,40 W/m2K og for sommerhuse
er kravet til etageadskillelse mod uopvarmede rum på max. 0,40 W/m2K. 24
Fugt
Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed mellem rum internt i en bolig. (undtaget
bad.) Ved vandrette lejlighedsskel skal der etableres lufttæthed.
Udførelse
Papiruld blæses ud mellem strøer før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten)
færdige gulv. I forbindelse med efterisolering blæses Papiruld ind gennem et hul i
etagedækket.
Fif
Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips.
Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer.
De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.
24
Bygningsreglement 2010, kapitel 7.
25
BD-etageadskillelse 30
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Papiruld kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de
sidste gulvbrædder lægges.
BD-etageadskillelse 30, eksempel
195 mm Papiruld, U-værdi = 0.22
22 mm gulvbrædder
Papiruld 38 kg/m3 klasse 40
Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm
Forskalling 22 x 95 mm c/c 300 mm
f.eks. gips 2 x 12,5 mm (se evt. bilag A for gældende
beklædningskrav)
26
BD-etageadskillelse 60
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Papiruld kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de
sidste gulvbrædder lægges.
195 mm Papiruld, U-værdi = 0.22
22 mm gulvbrædder
Papiruld 38 kg/m3 klasse 40
Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm
Forskalling 21 x 95 mm c/c 300 mm
f.eks. 2 x 15 mm brandgipsplader (se evt. bilag A for gældende
beklædningskrav)
27
BD-etageadskillelse 60, efterisolering
Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering.
Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen, en ”randisolering”, stoppe
den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen.
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Papiruld blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over.
Hulrummene udfyldes helt.
BD-etageadskillelse 60, eksempel
100 mm Papiruld + lerindskud, U-værdi = 0.35
21 mm gulvbrædder
Papiruld 35 kg/m3 klasse 40
Bærende bjælker 125 x 150 c/c 900 mm
50 mm lerindskud
19 mm indskudsbrædder
Papiruld 35 kg/m3 klasse 40
Forskalling 19 x 95mm c/c 300 mm
Rør og puds (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav)
28
BS-etageadskillelse 60
Denne konstruktion har været anvendt i forbindelse flere etageboligbyggerier.
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
Udførelse
Papiruld blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges, eller blæses ind under det (næsten)
færdige gulv.
BS-etageadskillelse 60, eksempel
75 mm Papiruld, U-værdi = 0.44
22 mm gulvbrædder
Papiruld 34 kg/m3 klasse 40
Opklodsede gulvstrøer 50 x 50 c/c 600 mm
F.eks. 150 mm betondæk eller 180 mm letbetondæk (se evt.
bilag A for gældende beklædningskrav)
29
Dæk
Introduktion
Terrændæk udføres ofte af beton. Krybekælderdæk udføres almindeligvis af beton/
letbeton eller træ.
HUSK! Der er ingen krav i forbindelse med hverken brand eller lyd hvad angår
krybekælder.
De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke
mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen!
Krybekælderdæk
Varmeisolering
Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Såfremt krybekælderen
har en højde på min. 600 mm, kan Papiruld påføres som wetspray nede fra. Denne
metode sikrer samtidig den vigtige lufttætning.
Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning.
Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere
andre steder, opsætte solpaneler eller lignende.
Krav for U-værdi i nybyggeri for etageadskillelse over det fri/ventileret krybekælder ved
nybyggeri er U-værdi på max. 0,20 W/m2K. For sommerhuse er kravet 0,15 W/m2K. Kravet
for renovering/ombygning er max. 0,12 W/m2K og for tilbygning opvarmet til min. 15
grader gælder kravet på max. 0,10 W/m2K, mens ved opvarmning på mellem 5 og 15
grader gælder kravet max. 0,15 W/m2K. 25
Fugt
Krybekældre er ikke i direkte kontakt med jordfugt, fugt og radon fjernes mestendels med
ventilation. Det anbefales at anbringe en dampspærre under gulvbeklædningen, for at
sikre mod opstrømmene radon samt en generel luft/fugttæthed. Gulvstrøer fugtsikres
ved at isolere under disse med et uorganisk materiale. Se efterfølgende eksempel.
Udførelse
Papiruld blæses ind mellem bjælkerne, før gulvet lægges.
25
Bygningsreglement 2010, kapitel 7.
30
Lav højde på krybekælder
Ved krybekældere hvor højden er 250-590 mm kan der efterisoleres med polystyren
udefra, evt. via udluftningsriste i sokkel.
Før indblæsning af isoleringen placeres drænslanger i krybekælder som tilsluttes
ventilationsriste i sokkel. Drænslagerne vil dermed udlufte evt. fugt samt radon fra
undergrunden.
Krybekælderdæk, eksempel
195 mm Papiruld + 75 mm EPS = U-værdi 0,14
22 mm gulvbrædder
Dampspærre
Papiruld 38 kg/m3 klasse 40
Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm
25 mm (evt. 50 mm) Træbeton
evt. 75 mm EPS (Ekspanderet PolyStyren), dette giver den
ultimative fugtsikring
31
Krybekælderdæk, efterisolering eksempel
100 mm Papiruld, U-værdi 0,40
Udførelse: 100 mm Papiruld påsprøjtes som limspray. Det er en forudsætning, at
krybekælderen er mindst 600 mm dyb.
22 mm gulvbrædder
Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm
Papiruld, wetspray 30 kg/m3 klasse 40
32
Terrændæk, herunder kældergulve
Varmeisolering
Papiruld kan anvendes i forbindelse med efterisolering oven på det eksisterende gulv.
Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning.
Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere
andre steder, opsætte solpaneler eller lignende.
Krav for U-værdi i nybyggeri for kældergulve mod jord ved nybyggeri er en U-værdi på
max. 0,20 W/m2K.
For sommerhuse max. 0,15 W/m2K og i forbindelse med renovering/ombygning max. 0,12
W/m2K. For tilbygning opvarmet til mindst 15 grader er kravet max. 0,10 W/m2K. 26
Fugt
Terrændæk skal være fugt- og lufttætte, bl.a. for at sikre mod opstigende radon.
Det er ligeledes vigtigt at sikre en god tætning mellem gulv/væg, samt omkring alle
gennembrydninger.
Kun kældergulve der forbliver tørre gennem hele året, er egnede til efterisolering!
I modsat fald må tagnedløb efterses og der skal evt. etableres dræn.
Udførelse
Papiruld blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten)
færdige gulv.
Terrændæk, eksempel
50 mm Papiruld + 200 mm ThermiSol G bolig, U-værdi = 0.15
21 mm trægulv
max. 50 mm Papiruld 28-33 kg/m3 klasse 40
50 x 50 mm opklodsede strøer
fugtspærre 0,2mm PE folie
min. 80 mm beton med svindarmering
200 mm ThermiSol G Bolig klasse 41
26
Bygningsreglement 2010, kapitel 7.
33
Indervægge
Introduktion
Der skelnes mellem tunge og lette indervægge. Tunge indervægge kan med fordel
opmures i Miljøsten, lersten eller genbrug. Her er kun medtaget eksempler på lette
indervægge. Der skelnes mellem ikke-bærende og bærende indervægge. De opføres
typisk med et stolpeskelet af træ eller stålbeklædt med en eller flere gipsplader.
Indervægge kan have enkelt eller dobbelt stolpeskelet.
Brandforhold
Papiruld (≥ 40 kg/m3) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan
derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende
for alle andre materialer. Se bilag A.
I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse
fastlægges. 27
Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale
brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder at man ønsker at
fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/ og
automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at
sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted.
De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke
mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen!
Der kan opnås klassifikation som BD-væg 30 bærende eller ikke bærende. Samt BD-væg
60 bærende eller ikke bærende.
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 33 – 46 28.
Varmeisolering
Skillevægge isoleres med henblik på brand og lydreduktion. Kun såfremt skillevæggen
vender mod et uopvarmet rum, er der krav om varmeisolering.
Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til Uværdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning.
Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere
andre steder, opsætte solpaneler eller lignende.
Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,40 W/m2K. For sommerhuse og i forbindelse med
renovering og tilbygninger er kravet ligeledes max. 0,40 W/m2K 29.
27
Bygningsreglement, kapitel 5.1.1.
SBI anvisning 207.
29
Bygningsreglement 2010, kapitel 7.
34
28
Fugt
Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed. Kun i forbindelse vådrum.
Udførelse
Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag
beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes.
Fif
Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes
kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig
beklædning i et værksted.
Ikke bærende indervægge
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 33 30.
Ikke bærende indervæg, eksempel
Beklædning
F.eks. 12,5 mm gips på begge sider
(se evt. bilag A for gældende beklædningskrav)
Isoleringsmateriale
70 mm Papiruld 39 kg/m3 klasse 40
Stolper
f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm
U-værdi
0,47 W/m2K
30
SBI anvisning 207.
35
BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 46 31.
Udførelse
Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag
beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes.
Fif
Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 12 mm i
pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres
med et lag 15 mm brandgips.
BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg, eksempel
Beklædning
f.eks. 2 x 12,5 mm gips på begge sider.
(se evt. bilag A for gældende beklædningskrav)
Isoleringsmateriale
70 mm Papiruld 39 kg/m3 klasse 40
Stolper
f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm
U-værdi
0,45 W/m2K
31
SBI anvisning 207.
36
BD-væg 60 bærende indervæg
Fugt
Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed.
Lyd
Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 52 32.
Udførelse
Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag
beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes.
Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes
for at hindre sætning i isolering.
Fif
Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 12 mm i
pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres
med et lag 15 mm brandgips.
BD-væg 60 bærende indervæg, eksempel
Beklædning
f.eks. 2 x 15 mm brandgips på begge sider.
(se evt. bilag A for gældende beklædningskrav)
Isoleringsmateriale
70 mm Papiruld 39 kg /m3 klasse 40
Stolper
f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm
U-værdi
0,44 W/m2K
32
SBI anvisning 207.
37
Bilag A Brandforhold
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel
3.2 ’Konstruktive forhold’
•
•
isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A
materiale] anvendes uden begrænsninger
isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B
materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng
gælder for alle andre materialer
Papiruld i en densitet på ≥ 40 kg/m3 opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0
[klasse B materiale], og kan derfor anvendes med de begrænsninger, der i den
konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer.
isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B
materiale] (Papiruld i en densitet lavere end 40 kg/m3):
•
•
•
•
anvendes ovenpå etageadskillelser, som er mindst bygningsdel klasse REI 60 A2s1,d0 [BS-bygningsdel 60]
anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på begge sider af en lodret
bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 30]
anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen
er mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 [BD-bygningsdel 30]
anvendes i terrændæk og i krybekælderdæk
eller anvendes i bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 9,6 m over terræn,
når:
•
•
38
Isoleringsmaterialet er afdækket med mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0
[klasse 1 beklædning] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs
undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum
mellem isoleringsmaterialet og beklædningen, eller;
Isoleringsmaterialet er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 [BDbygningsdel 30] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af
en vandret eller skråtstillet bygningsdel (hvis der er hulrum mellem
isoleringsmaterialet og beklædningen).
Isoleringsmaterialer der ikke mindst er materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] 33, bør
ikke anvendes i bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 5,1 meter over
terræn og som har bærende konstruktioner, der ikke er udført af mindst materiale klasse
A2-s1,d0 [ubrændbart materiale]. Endvidere bør disse isoleringsmaterialer ikke anvendes
uden på bygninger med tagdækning, som ikke er mindst tagdækning klasse BROOF (t2)
[klasse T tagdækning]
Kapitel 7, ’Enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede
enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil
hørende småbygninger’
For enfamiliehuse anses funktionskravet opfyldt, når:
•
de bærende vægge, søjler, bjælker og lignende konstruktioner udføres mindst som
bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30], og etageadskillelserne udføres
mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30].*
*Dette betyder at der kun er krav til bæreevnen (R 30), medmindre at
konstruktionen samtidigt indgår i den brandmæssige opdeling af bygningen. Hvis
ikke konstruktionen indgår i den brandmæssige opdeling, så kan der nøjes med at
blive beklædt med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], når der
anvendes isolering som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B].
I fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse,
sommerhuse, og campinghytter med 2 etager og kælder anses funktionskravet opfyldt,
når:
•
De bærende konstruktioner i kælderen udføres mindst som bygningsdel klasse R
60 [BD-bygningsdel 60], og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst som
bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]*
* Dette betyder at der kun er krav til bæreevnen (R 60), medmindre at
konstruktionen samtidigt indgår i den brandmæssige opdeling af bygningen. Hvis
ikke konstruktionen indgår i den brandmæssige opdeling, så kan der nøjes med at
blive beklædt med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], når der
anvendes isolering som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B]. Det skal
bemærkes at etageadskillelsen over kælderen altid vil være en adskillende
bygningsdel.
33
Papiruld i alle densiteter klassificeres ikke som mindst
materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale].
39
•
Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftkonstruktioner udføres
mindst som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50
mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale].*
*Her kan Papiruld i en densitet på ≥ 40 kg/m3 anvendes direkte mod klasse 2
beklædning, da det overholder materiale klasse D,s2-d0.
Ved udblæsning af Papiruld i en densitet på mindre end 40 kg/m3, som ikke er
mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B], skal der først udlægges mindst 50 mm
isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Det kan f.eks.
være eksisterende mineraluld måtter. Alternativt, opsættes en klasse 1
beklædning mod de indvendige rum.
•
Mod stråtag bør vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum udføres
mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30].*
*Når der skal overholdes REI 30, skal beklædningen opfyldes i sig selv REI 30 /
BD30. F.eks. 2 lag gipsplader eller 1 lag brandgipsplade.
40
Bilag B, U-værdi og densitet
Loft
100 mm
150 mm
200 mm
250 mm
300 mm
350 mm
400 mm
U-værdi
0,40
0,27
0,20
0,16
0,13
0,11
0,10
densitet
32
34,5
36
38
39,5
41
42
Kg/m2
3,20
5,18
7,20
9,50
11,85
14,35
16,80
Etageadskillelse/
Skråtag
50 mm
100 mm
150 mm
200 mm
250 mm
300 mm
350 mm
400 mm
U-værdi
densitet
Kg/m2
0,80
0,40
0,27
0,20
0,16
0,13
0,11
0,10
33
35
36,5
38
39,5
41
42
43
1,65
3,50
5,48
7,60
9,88
12,30
14,70
17,20
Skillevægge
50 mm
75 mm
100 mm
U-værdi
0,80
0,53
0,40
densitet
38
39
40
Kg/m2
1,90
2,93
4,00
Hulmur – PU standard
70 mm
90 mm
125 mm
150 mm
190 mm
200 mm
250 mm
U-værdi
0,57
0,44
0,32
0,27
0,21
0,20
0,16
densitet
39
40
41
42
43
44
45,5
Kg/m2
2,73
3,60
5,13
6,30
8,17
8,80
11,38
41
Hulmur – PU HULMUR
70 mm
90 mm
125 mm
150 mm
200 mm
250 mm
U-værdi
0,56
0,43
0,31
0,26
0,19
0,15
densitet
30
31,5
33
34,5
35
35,5
Kg/m2
2,10
2,84
4,13
5,18
7,00
8,88
Lette
Ydervægge
100 mm
150 mm
200 mm
250 mm
300 mm
U-værdi
densitet
Kg/m2
0,40
0,27
0,20
0,16
0,13
40
41,5
43
44,5
46
4,00
6,23
8,60
11,13
13,80
Spray – skunkvægge
50 mm
75 mm
100 mm
U-værdi
0,80
0,53
0,40
densitet
30
31
32
Kg/m2
1,50
2,33
3,20
Spray – krybekælder
100 mm
U-værdi
0,40
densitet
30
Kg/m2
3,00
42
Varmeisolering – væsentligste afsnit fra BR1034
7.2 Energirammer for nye bygninger
7.2.1 Generelt
Stk. 1
Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning.
Stk. 2
Bygninger skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i
kap. 7.2.2 og 7.2.3.
Stk. 3
I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer,
foretages en underopdeling af bygningafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af
energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling.
Stk. 4
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet
etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. For lavenergibygninger må luftskiftet gennem
klimaskærmen ikke overstige 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved
gennemsnittet af måling ved over- og undertryk.
7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m.
Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt
brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650
kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Energirammen udtrykkes således: (52,5+1650/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede
etageareal.
7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. ikke omfattet af 7.2.2
Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt
brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kWh/m² pr. år
tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Energirammen udtrykkes: (71,3+1650/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede
etageareal.
34
http://bygningsreglementet.dk/br10_03_id104/0/42.
43
7.2.4 Lavenergibygninger 2015 35
7.2.4.1 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller
En bygning klassificeres som lavenergibygning klasse 2015 når det samlede behov for
tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet
etageareal er højst 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede
etageareal.
Energirammen udtrykkes således: (30+1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede
etageareal.
7.2.4.2 Lavenergiramme for kontorer, skoler, institution m.v. ikke omfattet af
7.2.4.1
Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt
brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 41 kWh/m² pr. år
tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Energirammen udtrykkes: (41 + 1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede
etageareal.
7.2.5 Lavenergibygninger 2020 36
7.2.5.2 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller
En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for
tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m2 opvarmet
etageareal ikke over stiger 20 kWh pr. år.
7.2.5.3 Lavenergiramme for skoler, institutioner m.m. der ikke er omfattet af
kap. 7.2.5.2
Bygningen klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi
til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m2 opvarmet
etageareal ikke over stiger 25 kWh/år.
35
Lavenergiklassen forventes at blive krav i 2015.
Lavenergiklasse 2020 forventes at blive obligatorisk krav for offentlige bygninger ved udgangen af 2018.
og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af 2020.
36
44
7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger
7.3.1 Generelt
Stk. 1
Bestemmelserne i kapitel 7.3 kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kapitel 7.2
for tilbygninger, ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse.
Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer
et væsentligt større energiforbrug. Det kan fx være inddragelse af et udhus til beboelse,
inddragelse af en uudnyttelig tagetage til beboelse, en ny tagetage eller nye boliger på
flade tage er tilbygninger.
7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele
Stk. 1
Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15° C, skal udføres med et
varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T> 15° C og for
bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5° C og indtil 15° C, som i
kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler
gælder U-værdierne for den faktiske størrelse.
Stk. 2
Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U-værdier og linjetab ved tilbygninger,
der opvarmes til mindst 15° C, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder
ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af
det opvarmede etageareal i tilbygningen.
Ved beregningen medregnes ikke etagearealet og arealet af vinduer og yderdøre i
butikker og lignende i stueetagen.
45
2
Skema over U-værdier
U-værdi W/m K
Rum opvarmet til
T> 15° C
5° C< T
<15° C
Ydervægge og kældervægge mod jord
0,15
0,25
Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K
lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
0,40
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser
over det fri eller ventileret kryberum.
0,10
0,15
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade
tage og skråvægge direkte mod tag.
0,10
0,15
Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er
uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det
aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²).
1,40
1,50
1,70
1,80
Ovenlysvinduer og ovenlyskupler
Skema med linjetab
Linjetab W/m K
Fundamenter.
0,12
0,20
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme.
0,03
0,03
Samling mellem ovenlysvinduer og ovenlyskupler
0,10
0,10
7.3.3 Varmetabsramme ved tilbygninger
Stk. 1
U-værdier og linjetab for tilbygninger opvarmet til mindst 15° C kan ændres, og
vinduesareal m.v. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis
kravene i kap. 7.3.2 var opfyldt.
De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i kap.
7.6.
Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det
tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes i
varmetabsrammen. Dette gælder ikke for tagboliger.
46
7.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og
udskiftning af kedler m.v.
7.4.1 Generelt
Stk. 1
Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i
kapitel 7.4.2 stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af
ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer.
Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen.
Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af de arbejder, der er rentable.
Stk. 2
Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap. 7.4.2 stk. 1
og stk. 3-4, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.
Stk. 7
Ombygning der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og
skal opfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable.
7.4.2 Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen
Stk. 1
Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med ombygning og ændringer af
bygningsdele. Eksempel på rentabel isolering er, lægning af nyt tagpapdækning i form af
nyt tagdug eller overpap på eksisterende tag, nyt tegltag eller tilsvarende og nyt
stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader.
Krav til isolering af klimaskærm og linjetab
Skema over U-værdier
Ydervægge og kældervægge mod jord
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en
temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum.
Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag.
Yderdøre, porte, lemme, fortsatsvinduer og ovenlyskupler.
Skema med linjetab
Fundamenter.
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme.
47
U-værdi W/m2 K
0,20
0,40
0,12
0,15
1,65
Linjetab W/m K
0,12
0,03
7.5 Sommerhuse
Stk. 1
Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og
linjetab:
Skema over U-værdier
U-værdi W/m2 K
Ydervægge og kældervægge mod jord
0,25
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15
Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage.
0,15
Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede.
1,80
Skema med linjetab
Linjetab W/m K
Fundamenter.
0,15
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme.
0,03
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag.
0,10
Stk. 2
U-værdier og linjetab i kap. 7.5 stk. 1 gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30
pct. af etagearealet.
Stk. 3
Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke
derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.6, stk. 1-2 var opfyldt.
Stk. 4
Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder de i stk. 1 angivne krav under
forudsætning af den fornødne rentabilitet. Rentabiliteten vurderes som i kap. 7.4.1, stk.
2.
7.6 Mindste varmeisolering
Stk. 1
Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap. 7.3.3 eller
sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5 stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres
svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående
tabel.
48
Skema over U-værdier
Ydervægge og kældervægge mod jord
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en
temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum.
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag.
For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede
og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end 5
K lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
Skema med linjetab
Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5°C
Fundamenter omkring gulve med gulvvarme.
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme.
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler.
U-værdi W/m2 K
0,30
0,40
0,20
0,50
0,20
1,80
Linjetab W/m K
0,40
0,20
0,06
0,20
Bilag 6, rentable energibesparelser
Der kan være forhold i den konkrete bygning, som kan medføre, at isoleringsarbejdet er
vanskeligt at gennemføre, så arbejdet ikke er lønsomt. Det samme gælder, hvis der f.eks.
benyttes meget billig energi i form af eget halm eller træ. Hvis rentabiliteten af arbejdet
beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33, er arbejdet ikke rentabelt. Ejer
er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet. I tabel 2 er angivet levetider for
forskellige energibesparende arbejder.
Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten
Energibesparende tiltag
Efterisolering af bygningsdele
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt
ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering
Varmeproducerende anlæg mv. f.eks. kedler, varmepumper,
solvarmeanlæg, ventilationsaggregater
Belysningsarmaturer
Automatik til varme og klimaanlæg
Fugetætningsarbejde
49
År
40
30
30
20
15
15
10
Vanddamppermabilitet og luftstrømningsmodstand
for Papiruld
Tilbyder følgende ydelser:
•
Be10-beregning
•
Termografering
•
Lufttæthedsmålinger med blowerdoor
•
Rådgivning
TætHus ApS
Nørregade 32
DK-8660 Skanderborg
Tlf.: 70204744/ 26121470
Mail: [email protected]
Papiruld Danmark ApS
3400 Hillerød
Att.: Claus Skov
7. 5. 2008
Ang. Vanddamppermabilitet og Luftstrømningsmodstand for Papiruld
Vanddamppermabilitet
Vanddamppermeabiliteten er materialets gennemtrængelighed for vanddamp. Bygninger skal
sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. 37
Vanddamppermeabiliteten kan angives som en Z-værdi, der er et udtryk for den vandmængde der
kan transporteres gennem materialet pr. tidsenhed, regnet i forhold til, hvor tykt materialet er, og
i forhold til hvor stor forskellen i relativ fugtighed mellem inder og yderside. Det angives gerne
som hhv. Dry og Wetcup.
For Papiruld vil Z-værdien være afhængig af den udblæste densitet.
I 38 angives Z-værdien for 200 mm celluloseuld til 1.0 GPa m2 s/kg.
I 39 angives vanddamppermapiliteten til 150 * 10-12 kg/Pa m s.
Z = materialetykkelsen/vanddamppermabiliteten.
Nedenstående tabel er beregnet på baggrund af målinger på Papiruld. 40 Værdierne er angivet
med nogen usikkerhed. Der skelnes ikke her mellem hhv. Dry og WetCup da målingerne ikke viser
en signifikant forskel.
Tykkelse
Z-værdi ved 40 kg/m3
Z-værdi ved 65 kg/m3
4,2
2,3
400
3,1
1,7
300
2,1
1,1
200
1,0
0,6
100
0,5
0,3
50
Z værdien for 100 mm Rockwool A-bats er 0,7
37
Erhvervs -og Byggestyrelsen BR08 4.6 stk. 2
Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler DBI 2000 Bilag 2, s. 4
39
By og Byg Anvisning 207 s. 28
40
Hovedrapport, Varme og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, DTU 1999 s. 10 &
11
38
50
Dampspærre i byggeri
Nedbrydning af byggematerialer og dårligt indeklima i forbindelse med indtrængning af vand er et
kendt fænomen i byggeriet. Ophobning af fugt i klimaskærmen er ligeledes et stort problem i
forbindelse med forkert design eller forkerte udførte konstruktioner. 41
Svigt i byggeriet koster årligt 12 milliarder
eller godt 10 % af produktionsværdien. 42
Målinger 43 viser at brugen af dampspærre
har stor betydning for fugtophobningen i fx
facadeelementernes yderste dele når
facadeelementet er isoleret med mineraluld.
I vinterperioden kunne der således
konstateres en uacceptabel høj
fugtophobning på knap 30% (træ-fugt) i
elementer isoleret med mineraluld uden
dampspærre. Dvs. en halv gang højere end
faregrænsen for svampe-angreb, og dermed
tæt på træets fiber-mætningspunkt. Derimod
er hverken dampspærre eller dampbremse
nødvendig når der bruges papirisolering såfremt konstruktionen er lufttæt. Her kunne forskerne
registrere et maksimalt fugtindhold på 18% (træ-fugt).
Uanset valg af isoleringsmateriale optræder der perioder med høj fugtighed ≥85 RF yderst i
isoleringen, og materialerne må kunne tåle dette.
I forbindelse med isoleringspuljen er der foretaget en række fugttekniske undersøgelser. Der er
ikke rapporteret om fugttekniske problemer relateret til anvendelse af Papiruld.
41
Alternativ isolering – undgå byggeskader.
Svigt i byggeriet- økonomiske konsekvenser og muligheder for reduktion, By og Byg 2004.
43
Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation 025 .
51
42
Luftstrømningsmodstand
Luftgennemgangstallet angiver hvor mange m³ luft, der pr. sekund kan trænge igennem et 1 m²
stort stykke isoleringsmateriale med en tykkelse på 1 m, når trykdifferensen mellem de to sider er
1 Pa. Luftgennemgangstallet måles i m²/s • Pa. (angives her i m2/hPa)
Densitet
Papiruld som
løsfyld
Isover klasse 37
Isover Diffus 320
Papiruld som
løsfyld iht. ETA13/0623 , 2013
28 kg/m3
35 kg/m3
42 kg/m3
50 kg/m3
65 kg/m3
20 kg/m3
13 kg/m3
Specifik
strømningsmodstand 44
2,5 kNs/m4 ~ kPa s/m2
5,1 kNs/m4 ~ kPa s/m2
10,9 kNs/m4 ~ kPa s/m2
21,9 kNs/m4 ~ kPa s/m2
50,6 kNs/m4 ~ kPa s/m2
8,8 kNs/m4 ~ kPa s/m2
4,6 kNs/m4 ~ kPa s/m2
40 kg/m3
50 kg/m3
9,7 kPas/m2
17,1 kPas/m2
Hans Dollerup, konsulent
TætHus Aps
44
Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele medalternative
isoleringsmaterialer, DELTA 2003 s. 6.
52
Luftgennemgangstal
1,44m2/hPa
0,71m2/hPa
0,33m2/hPa
0,16m2/hPa
0,07m2/hPa
0,41m2/hPa
0,78m2/hPa
(beregnet)
(beregnet)
(beregnet)
(beregnet)
(beregnet)
(www.isover.dk)
(www.isover.dk)