14 | HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang Regeringen skyld i at flere ender på gaden Sidste år blev næsten 4.000 familier sat på gaden af fogeden. Regeringen vil gerne have antallet ned, men den har i høj grad selv skabt problemet, lyder kritikken. af Simon Ankjærgaard foto Søren Zeuth Antallet af familier, der bliver sat på gaden af fogeden, er eksploderet til det dobbelte, siden VKregeringen kom til magten. Og det er regeringen med sin beslutning om at lægge loft på kontanthjælpen selv skyld i, lyder kritikken fra Gert Nielsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening. - Flere og flere lejere får reduceret i et eksistensgrundlag, der allerede er begrænset. Deres økonomiske problemer vokser, til de til sidst er så uoverkommelige, at de bliver sat på gaden. Det er en meget bekymrende udvikling, siger han. Lovændringer i 2009 forpligtede bl.a. boligselskaberne til tidligt i forløbet at kontakte kommunerne, hvis en lejer kom bagud med huslejen, men Gert Nielsen mener ikke, at det er tilstrækkeligt kun at fokusere på procedurerne og ikke forholde sig til det stigende antal familier, der har så få penge mellem hænderne, at det er umuligt at få budgettet til at balancere. Helene Toxværd, nyvalgt formand for Lejernes LO, er helt enig. - Lovændringen tager ikke fat om det reelle problem, nemlig at alt for mange lavindkomstfamilier bor i en bolig, de ikke har råd til. Skal der rettes op på dette problem, skal der sættes ind på flere områder. Lavindkomstgrupperne skal sikres bedre økonomi, for eksempel ved at den individuelle boligstøtte forbedres. Men helt overordnet handler det om at få bygget betalelige boliger til almindelige gennemsnitsindkomster, og så må regeringen til at få lukket for de huller, der betyder, at betalelige boliger omdannes til dyre lejligheder, siger hun til bladet Vi Lejere. Fremtidens hjemløse Gunvor Christensen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er heller ikke blevet overbevist om effekten af regeringens politik på området. - Faktum er, at de økonomisk nødstedte familier står med de samme problemer, som de har gjort i årevis. De har ikke fået bedre muligheder. Det eneste, der har ændret sig, er at der bliver flere og flere af disse familier, siger hun. I 2009 blev 3.912 familier sat på gaden mod under det halve, 1.832, i 2002. Ifølge Gunvor Christensen er det særligt kombinationen af lav indkomst, stor gæld og manglende overblik over regningerne, der bringer familierne på randen af økonomisk kollaps. Når de rammes af eksempelvis arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, vælter læsset, og vejen til et liv på gaden bliver forsvindende lille. Og risikoen for at ende i permanent hjemløshed er høj. SFI konkluderer, at en fjerdedel af de lejere, der ender på gaden, ikke har fundet en ny bolig et år efter udsættelsen. I næsten halvdelen af de familier, der sættes på gaden, er der børn. Den konservative socialminister Benedikte Kiær mener imidlertid, at kurven er knækket, og at det nu vil gå den rigtige vej. - Vi har haft en langt mindre stigning end årene før, og i sidste halvdel af 2009 har vi faktisk haft et fald. Det er værd at hæfte sig ved, for det viser, at de beslutninger, vi traf i 2009, nu begynder at have en effekt. Og nu gælder det om at holde fast, sagde hun, da Domstolsstyrelsens tal blev offentliggjort i midten af marts. Problemet er størst i byerne Det er særligt i landet store byer, at antallet af udsættelser bliver ved med at stige. Det viser en rundringning, som Hus Forbi har foretaget til boligselskaber over hele landet. Eksempelvis registrerede boligselskabet KAB, der har boliger i hele Hovedstadsområdet, 347 udsættelsessager i 2009 mod 208 året før. Og i de første to måneder af 2010 er der allerede blevet registreret 70 udsættelser mod 40 i de to første måneder af 2009. En lang række andre boligselskaber, heriblandt både store selskaber som AAB og det mindre 3B, oplever de samme eksplosive stigninger. - Og det har desværre stået på i en årrække, siger Solvejg von Barm fra 3B til Hus Forbi. |  - Flere og flere lejere får reduceret i et eksistensgrundlag, der allerede er begrænset. Deres økonomiske problemer vokser, til de til sidst er så uoverkommelige, at de bliver sat på gaden. Gert Nielsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang | 15 Fogeder og låsesmede løber hurtigere Antallet af danskere, der bliver smidt ud af deres boliger, eksploderer. Det betyder mere arbejde til Kongens Foged og låsesmedene. af Simon Ankjærgaard Den enes død, den andens brød. Den arbejdsløshed, der kan betyde det endelige økonomiske kollaps for en socialt udsat familie, betyder arbejdspladser for andre. Det viser en rundringning, som Hus Forbi har foretaget til landets fogedretter og til de låsesmede, der arbejder fast med at åbne døre i udsættelsessager. - Der er ingen tvivl om, at vi har fået meget mere at lave. For to år siden brugte vi en halv dag om ugen på fogedsager. Nu bruger vi to hele dage, fortæller Johnny Tullin, der er afdelingschef i City Låsepartner. Kenneth Binau, indehaver af låsesmedsfirmaet 4 x 60 Binau, bruger nu tre hele dage om ugen på at køre for fogeden mod to dage for få år siden. En lang række andre låsesmede i de større danske byer bekræfter et lignende boom i opgaverne for fogedretterne. - Der er ingen tvivl om, at vi har fået meget mere at lave. For to år siden brugte vi en halv dag om ugen på fogedsager. Nu bruger vi to hele dage. Flere hænder i fogedretten Også i retssystemet kommer der flere på lønningslisten. Nye jurister ansættes for at få bugt med de lange ventelister, der opstår i kølvandet på det stigende antal udsættelsessager. - Vi har fået del i de 110 millioner kroner, som domstolene er blevet bevilget, og har brugt pengene på nyansættelser, fortæller dommer Bodil Toftemann. Hun er leder af Københavns Fogedret, hvor man i 2009 gennemførte 337 udsættelsessager Johnny Tullin, City Låsepartner mod 294 året før. - Vi skruer simpelthen flere hænder på apparatet for at komme ned på en acceptabel behandlingstid for udsættelsessagerne. Ambitionen er at få ventetiden ned fra to-tre måneder til én. I fogedretten i Glostrup gennemførte man sidste år 517 udsættelser mod 470 i 2008. I et svar til Hus Forbi fortæller retten, at man også dér er i gang med at ansætte nye folk, så den nuværende ventetid på tre måneder på en almindelig fogedsag kan blive nedbragt. Ved Retten i Esbjerg har man oplevet en stigning i fogedsager på 54,3 procent fra 2007 til 2009, hvilket blandt andet har været medvirkende til ansættelsen af to nye dommere. | 16 | HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang indbo hittegods Når bliver til Fogeden kommer aldrig alene, når en lejer skal sættes på gaden. Med i følget er både politimand, låsesmed, advokat og flyttemand. af Tina Juul Rasmussen foto Søren Zeuth Klokken er 9.20. Taxaen kører i tomgang, chaufføren holder høfligt bilen varm, mens fogeden og politimanden forcerer den bidende blæst på vej til nr. 82 i et mondænt nybyggeri i Københavns Sydhavnskvarter med havneudsigt og arkitekttegnede kanaler. Her venter låsesmeden, to repræsentanter for ejendommens udlejer og deres to advokater. Lejeren i nr. 82 skal sættes på gaden i dag. Indenfor kanter beboeren, en mand på omkring de 30 år, sig rundt blandt flyttekasser og møbler, der står stablet i midten af stuen, klar til at blive båret ud. Stilen er hvid og moderne. Det er et år siden, han sidst har betalt husleje, og udlejers tålmodighed er for længst brugt op. Men lejeren har et forslag: - Jeg har købt en ny lejlighed rundt om hjørnet og kan flytte ind i overmorgen. Jeg venter bare på, at banken godkender de sidste papirer. Jeg vil gerne have udsættelse i to dage. Så afleverer jeg nøglen og flytter selv mine ting. Han står uroligt i sine strømpesokker med hænderne samlet på ryggen. Hans lille tottede terrier trodser den alvorsfulde stemning i stuen og springer glad op af både foged, politi-  HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang | 17 mand og ejeren selv, som irriteret skubber det lille kræ væk. Fogeden, Tine Hammershøj fra Retten på Frederiksberg, kommer manden i møde. - Så skal du også være ude fredag. Vi berammer et nyt besøg om en uge, og er du her stadig, flytter vi dine ting ud til fortovskanten. Lejeren nikker samarbejdsvilligt og forsikrer, at det blot er et spørgsmål om formalia med banken, så er han ude. Udlejeren protesterer: - Det kan da ikke passe, at han ikke betaler husleje i et år og så bare får udsættelse igen. Men Tine Hammershøj fastholder fornuften i ikke at pålægge manden endnu flere udgifter til både politi, flyttemand og låsesmed, hvis han selv kan klare flytteforretningen om to dage. Da fogeden minutter efter går tilbage til den - For mig er det et job – ligesom at præsten skal begrave folk. Det kan han heller ikke lide. Kurt Ellenshøj, politiassistent lune taxa, flankeret af politiassistent Kurt Ellenshøj og låsesmedene Kenneth og Jan Binau, er sagen klar: Manden i nr. 82 har to dage til at fraflytte lejligheden og aflevere nøglen. Næste stop er lige rundt om hjørnet i en tilsvarende mondæn ejendom. Kvindens navn står stadig på døren. Lyset strømmer over parketgulvet fra de store vinduer i stuen, som er gabende tom - som resten af lejligheden. En repræsentant for udlejeren vifter med en kvittering på nogle hvidevarer fra Elgiganten. Hvad skal han gøre med den? - Jeg vil tro, at hun skylder husleje fra 18 | HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang mindst et halvt år, og sådan en lejlighed ligger vel på cirka 9.000 kr. om måneden, gætter han på. Tine Hammershøj noterer, at lejligheden er fraflyttet, og nøglen afleveret, og går atter ned ad trapperne. Hun har 20 minutter til hver udsættelse. Her tog det blot fem. De fleste har givet op Kortegen af biler – låsesmed, flyttemand og taxa – holder uden for en ældre, rød murstensejendom i den mere socialdemokratiske del af Sydhavnen. Kenneth Binau går i gang med at skifte låsene. Når lejeren først er sat på gaden, er der adgang forbudt. - Jeg gemmer de cylindre, vi tager ud, stiller låsen om hjemme på værkstedet og genbruger dem, siger han. Hans far, Jan Binau, har åbnet døre for fogeden 'siden ruder konge var knægt'. - I gamle dage mødte jeg bare op i fogedretten og fik sagerne der. Dengang havde taxachaufføren et koben i bilen, og så var det bare op med døren. Men udlejerne var kede af at få ødelagt hoveddøren hver gang. Siden har sønnen Kenneth overtaget fars butik og kører fast for fogedretten. Tirsdag og fredag for Københavns Fogedret, onsdag for Frederiksberg. - Jo, det er da et lidt mærkeligt job at have, men jeg tænker ikke over det længere. Jeg holder mig i baggrunden, lidt ydmyg, forklarer Kenneth Binau. - Nogle steder kan man se, at det er gået helt galt for folk. Jeg tror, mange af dem har givet op. Det kan man se på deres hjem, eksempelvis når de bare stabler pizzabakkerne op i et hjørne af stuen eller ikke bærer aviser og skrald ud. Jeg kan huske et sted i Valby, hvor der var et kæmpestort askebæger med et bjerg af skodder, der flød ud over hele bordet. Det er utroligt, at folk kan leve sådan. For nogle tror jeg faktisk, at det kan være et spark bagi til at komme videre, når vi sætter dem ud. Men nogle bliver jo også hjemløse, det har vi set. På gaden med maden For enden af en smal, mørk gang, der fører forbi flere tomme værelser, står lejeren, en yngre mand med et nedslået blik. På gulvet i køkkenet står en lille papkasse med resterne fra køleskabet. - Den skal du nok lige sætte ud på bagtrappen, hvis du vil have den med, opfordrer Tine Hammershøj. Lyset i køkkenvinduet brydes af en farvestrålende børnetegning. På køkkendøren hænger ’skolebodens vintermenu’ med farvestrålende billeder af Københavns Kommunes skolemad. - Hvad med bordet og stolene, skal du ikke have det med? spørger fogeden. - Nej, det bliver her, mumler fyren og træder ud på bagtrappen. Køkkendøren lukkes indefra. Holdet går ud af hoveddøren, som smækker, og ejendomsfunktionærerne får nøglerne til den nye lås overdraget. På dørmåtten står der ironisk nok 'Velkommen'. Ude på gaden går manden alene hen ad fortovet med sin papkasse under armen. Lejeren lå død i stuen Klokken nærmer sig 10.30. Der er 13 udsættelser på listen i dag, og næste stop er en lejlighed på 2. sal i P. Knudsens Gade. Lejeren er flyttet til Grønland sidste sommer. Det glemte han bare at fortælle boligselskabet, og huslejen er ikke betalt siden. Sagen har været i byretten, som har ophævet lejemålet ved dom, fortæller advokaten, der repræsenterer boligselskabet og er med på rundtur til en håndfuld lejligheder, hvor girokortene har hobet sig op lidt for længe. Det runger i den halvmørke opgang, da Kurt  - Nogle steder kan man se, at det er gået helt galt for folk. Jeg tror, mange af dem har givet op. Det kan man se på deres hjem, eksempelvis når de bare stabler pizzabakkerne op i et hjørne af stuen eller ikke bærer aviser og skrald ud. Kenneth Binau, låsesmed HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang | 19 - Jeg husker, at han sad der på en klapstol med sin lille kuffert. Vi gav ham adressen på Mændenes Hjem. Ham tænker jeg da på, hvordan det mon er gået. Tine Hammershøj, foged Ellenshøj myndigt og fast banker på døren. Ingen svarer. Kenneths låsepistol klikker hurtigt døren åben, men kun et par centimeter. - Den er blokeret indefra. Det kunne jeg se, da jeg kiggede ind ad brevsprækken i morges, lyder en stemme en halv trappe nede. Det er ejendommens varmemester. Gennem brevsprækken aner man en lang liste, som står i spænd mellem gulv og dør. Med en metalslynge får Kenneth erfarent skubbet den til side. Tine Hammershøj går en runde i den møblerede lejlighed. I køkkenet står krydderier fremme på bordet, der er madrester på komfuret, og opvasken står pænt til tørre på en bakke ved vasken. Her er sengetøj på sengen, en kop på sofabordet, tøj i gangen. - Vi kigger os lidt omkring, fordi ingen er hjemme. Vi skal sikre os, at lejeren er orienteret om, at vi kommer i dag. Vi vil jo helst ikke smide nogle ud, som ikke er klar over det. Derfor leder vi efter brevet, men jeg kan se i mine papirer, at vi har sendt det til Grønland, så vi må antage, at han har fået det. Flyttemand Jon konstaterer, at her er to møblerede værelser, som skal flyttes - cirka 40-50 flyttekasser. - Vi ved aldrig, hvad der venter os, når vi går ind. Jeg kom engang ind i en lejlighed en sommerdag - gik og småsludrede med låsesmeden, indtil det gik op for os, at lejeren lå død derinde og havde ligget død så længe, at han var svulmet op til dobbelt størrelse. Ikke så mærkeligt, at han ikke havde betalt husleje. Det gjorde indtryk. Når det ikke længere gør indtryk, skal man holde op, konstaterer advokaten, som har medvirket ved udsættelsessager i 25 år. - Men jeg er glad for, at jeg ikke gør det hver dag. Det ville være for deprimerende. Tine Hammershøj efterlader et brev på sofabordet – fogeden har været her. Hun kaster et sidste blik rundt i stuen. - Jo, jeg tænker da over de skæbner, vi møder. Og nogle sager husker jeg længe. Vi havde en sag hos en mand i december. Han var lige 20 | HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang kommet hjem fra hospitalet og var det rene skind og ben. Han fik 14 dage til at komme ud, men da vi kom tilbage, var han lige vidt, så ham måtte vi sætte på gaden. Jeg husker, at han sad der på en klapstol med sin lille kuffert. Vi gav ham adressen på Mændenes Hjem. Ham tænker jeg da på. Hvordan det mon er gået? Kun børnene påvirker mig Kurt Ellenshøj sidder ved sofabordet og noterer i sine papirer. - Jeg er blandt andet med for at beskytte fogeden og har da været oppe at slås et par gange. Men først og fremmest skal jeg sørge for at få lejers indbo flyttet. Udlejer har ansvaret for at flytte det til fortovskanten, og når det står der, er det hittegods, og så flytter vi det ud på et lager. Vil man have sine ting igen, skal man henvende sig på vores kontor for ’udsat bohave’ og betale regningen for flytning og opbevaring. Han rejser sig op. - Det er et arbejde, som skal gøres. Det rører mig ikke. Jo, hvis der er børn. Og nogle gange, når man kan se, at folk virkelig er nogle stakler. Men ellers ikke. Som jeg siger: Nogle lever af det. De får en lejlighed, betaler ikke husleje, og efter et halvt år bliver de opsagt. Så går der seks måneder til, inden fogeden kommer. Og så får de en ny lejlighed. Dem har jeg ikke medlidenhed med, kun med børnene, fordi det går ud over dem, at deres forældre er nogle fjolser. For mig er det et job – ligesom præsten, når han skal begrave folk. Det kan han heller ikke lide. Det er jura – ikke socialt arbejde På Frederikssundsvej står to unge kvindelige sagsbehandlere og skutter sig i kulden. De sociale myndigheder skal være til stede, fordi der bor et barn på den adresse, fogeden skal besøge. - Vi er her for at sikre os, at moren og barnet har et sted at overnatte. Hvis de ikke har det, hjælper vi med en plads på krisecenter eller herberg. Tine Hammershøj går rundt i den gabende tomme lejlighed. En børnetegning dingler fra døren ind til det, der før var drengens værelse. - Men hun er her ikke, så vi må gå ud fra, at hun kan klare sig selv. Små træsplinter stritter ud af store huller i to brune finérdøre. En hel glasvæg i køkkenet er erstattet af en spånplade. Noget er gået voldsomt for sig her, men præcist hvad, ved kun kvinden og barnet, som har boet her. Og de er smuttet. - Vi er en domstol, som er pålagt en opgave ud fra nogle regler i lovene, som samfundet har sat op. Vi er ikke en social myndighed, selvom det nogle gange ville være rart, hvis vi vidste, at folk ikke bare endte på gaden – at der var en køjeseng eller et krisehjem til dem et sted. Men vi orienterer jo socialforvaltningen på forhånd om udsættelsen, så de må tage affære, forklarer Tine Hammershøj, der har arbejdet med udsættelsessager i København og på resten af Sjællandsiden 1990. - I nogle sager ved jeg på forhånd, at der kan være optræk til ballade, fordi folk har ringet til os. Dem tænker jeg selvfølgelig over, hvordan jeg vil tackle. Men i de fleste tilfælde ved vi jo ikke, hvad vi kommer ud til, så man må tage tingene, efterhånden som de sker. Jeg er heldigvis aldrig blevet slået på eller overfaldet. Men det her bliver aldrig ’just another day at the office’. Turen fortsætter. Frederiksberg, Nørrebro, Valby. Lejlighed efter lejlighed. Nogle rungende tomme, andre delvist møblerede, enkelte stadig proppet fra loft til gulv. Hver især bærer de spor af levet liv. Her har været hverdag, indkøb i køleskabet, mad på bordet, aftener foran fjernsynet. Børn, legetøj, støj. Kys, kram og skænderier. Billeder på væggene fortæller lidt, de tomme flasker, rodet i stuen og de fastbrændte madrester på komfuret lidt mere. Men langt det meste må man – som med lejligheden på Frederikssundsvej – gætte sig til. | HUS FORBI | nr. 4 april 2010 | 14. årgang | 21