Nr. 17 Februar 2011 Årgang 85 Medlemsorientering for LF26 WWW.LF26.DK Lystfiskerforeningen af 1926´s bestyrelse 2011 Formand: Finn Høj Dahl Godthåbsvej 42 7000 Fredericia Tlf. 75 92 92 19 Mail: [email protected] Næstformand: Svend O. Laursen Nr. Viumvej 18, Troldhede 6920 Videbæk Tlf. 52 65 77 01 Kasserer: Per Fredskild Grønlandsgade 6 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 27 70 Mail: [email protected] Øvrige i Bestyrelsen: Niels Korch Vestergade 34, st.th. 8600 Silkeborg Tlf. 20 31 36 77 Tonni Kjær Jensen Lyøvej 9, Hammerum 7400 Herning Tlf. 97 11 96 22 Suppleanter: Jens Mortensen Omøvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 99 53 Bjarne Kjær Strøget 21 7280 Sdr. Felding Tlf. 29 86 81 95 Redaktør: Mikael Rønsholdt Webersvej 73 7500 Holstebro Tlf. 97 40 43 40 Mail: [email protected] LF26´s nye stofmærke (guld / sølv) som kan tildeles medlemmer, der har ydet en særlig indsats for foreningen under sloganet: ”Giv en hånd” Indholdsfortegnelse: Vigtigt nyt Fra formanden Medlemsforhold PR information Benyttelsesrapporten Fiskevandet Vand- og naturpleje Fiskeoplevelser for alle Indlæg fra medlemmer Arbejdsdag ved Skjern Å Arrangementer Generalforsamling 2012 Fangstrapport 2011 Foreningens vedtægter Siden sidst Side side side side side side side midter side side side side side side side 3 4 5 6 8 10 12 side 17 21 22 24 25 27 30 Webmaster: Henrik V. Pedersen Møllebakken 6 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 37 96 Mail: [email protected] 2 WWW.LF26.dk Vigtigt nyt! NY WEBMASTER SØGES: Da vores nuværende webmaster ønsker at ”gå på pension” efter mange års tro tjeneste, søger LF26 derfor en afløser for Henrik V. Pedersen. Ved dette skifte ønsker bestyrelsen samtidigt at få en ny hjemmeside. Dette behøver den nye webmaster ikke nødvendigvis at tage sig af. Den vi søger, skal brænde for lystfiskeri og samtidig være meget engageret inden for drift og vedligeholdelse af en levende og aktiv hjemmeside! Hvis du er interesseret (eller kender én der er interesseret), så kontakt Niels Korch eller en anden fra bestyrelsen. (Se navne på modsatte side) 1. LF26 har fået ny formand, da Verner Mortensen ikke ønskede genvalg. På den netop afholdte generalforsamling, blev Tonni Kjær Jensen valgt ind i bestyrelsen, som efterfølgende konstituerede sig med Finn Høj Dahl som ny formand. 2. Medlemskort for 2011 (og fremover) bliver IKKE mere udsendt fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Medlemmerne skal nu selv printe dette ud fra sin egen profil på www.sportsfiskeren.dk (Læs mere i ”Sportsfiskeren”). Kan du ikke printe kortet ud, skal du kontakte DSF - Anne Holbæk: 76 22 70 70 / [email protected] 3. Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) har fra sæsonstarten 2011 indført et nyt ”Skjern Å Lystfiskertegn” som skal bæres synligt af alle, som fisker i Skjern Å systemet. Prisen er 100,- kr. årligt. I skrivende stund ved vi ikke, hvor det kan erhverves – men søg informationerne på SÅS´ hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til det nye fisketegn, kan du kontakte LF26 næstformand og statskontrollør Svend O. Laursen, Troldhede – tlf.: 52 65 77 01 eller på mail: [email protected] 4. Alle, som fisker i Skjern Å systemet, skal selv holde sig orienteret om de tildelte laksekvoter – og om, hvornår kvoterne er opbrugt! (Kvoterne for 2011 skulle blive de samme som for 2010.) Følg med på SÅS´ hjemmeside: www.skjernaasam.dk. Husk også at alle fangster af laks og havørred skal indrapporteres til SÅS – både for hjemtagne og genudsatte fisk. 3 Fra Formanden Som nyudnævnt formand for ”Lystfiskerforeningen af 1926” vil jeg på bestyrelsens vegne benytte lejligheden til at takke vores afgående formand Verner Mortensen for det frivillige stykke arbejde, han har lagt i bestyrelsen til gavn for hele foreningen. Verner ønskede ikke genvalg på grund af manglende tid. Om knap to måneder må vi begynde at fiske i Karup Å igen, og det glæder jeg mig meget til. Denne jyske å, som slynger sig gennem det flade landskab, der for halvandet hundrede år siden stort set kun var en endeløs hede, er for mig noget af det smukkeste vandløb, man kan ønske sig at fiske i. Tanken om, at åen huser en hel unik havørredstamme, hvoraf der hvert år fanges nogle vældige krabater, giver mig en forventning og en spænding, hver gang jeg kører hjemmefra Fredericia med kurs mod Høgild eller Åkær og med en spinnestang eller fluestang i bagagerummet. For mig er den bedste årstid ved Karup Å, når viben laver opvisning i luftakrobatik, og når den smukke vandranunkel blomstrer, hvad den jo gør næsten overalt i åens rene, men whiskyfarvede vand. Foreningen har frivillige medlemmer, som hjælper med til at forbedre opvækstforholdene for havørrederne, og den samlede indsats har sin virkning Det kan tydeligt læses i fangststatistikkerne, hvor Karup Å er en suveræn topscorer – læs blot ”Sportsfiskeren” for februar 2011, side 17. Vi håber at se dig til premiere fiskeriet tirsdag den 1. marts, hvor foreningen for et beskedent beløb serverer gule ærter ved ”Høgild Møllegård” – læs mere i dette blad under ”Arrangementer”. Inden længe har vi så den 1. april, og laksen står til den tid måske allerede oppe i Skjern Å. Dette fantastiske vandløb, der i de senere år bare er blevet bedre og bedre. Det er et stort held for vores forening, at vi kan tilbyde så attraktivt et laksevand …… og så vel at mærke i Danmark! 4 Som nogen af jer måske allerede har opdaget, så er det naturskønne stykke af Skjern Å ved Clasonsborg nu udelukkende forbeholdt medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926 og Brabrand Lystfiskerforening, som har medfiskeret. Foreningen kan også tilbyde meget billig overnatning i vores lille røde hytte, som af flere og flere kaldes ”Laksehytten”, og som har en central placering på Sdr. Felding Camping. Kontakt vores næstformand, Svend O. Laursen, hvis du skulle få lyst til at bo i hytten en nat eller to. På hjemmesiden kan du se, hvilke dage hytten er ledig. Jeg opfordrer kraftigt alle, som ønsker at fiske i Skjern Å-systemet, om at holde sig underrettet om fiskeregler og den ekstra afgift på 100 kr, der indføres fra i år. Læs mere herom på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside www.skjernaasam.dk eller eventuelt vores egen hjemmeside www.lf26.dk der opdateres hurtigst muligt om nye fiskeregler. Nu er det efterhånden over 40 år siden, at jeg begyndte at fiske, og det kan jeg takke nogle gode kollegaer for, som jeg havde ved jernbanen dengang. Jeg sætter stor pris på at komme ud at fange en fisk til stegepanden eller til røgeovnen – om det så er fra molen, ved kysten eller i åen. Men åen står nok mit hjerte nærmest, og der håber jeg vi mødes i løbet af året – og måske ved ”Laksehytten” den 1. april? Knæk og bræk! Fredericia, januar 2011 Formand Finn Dahl Medlemsforhold Af: Per Fredskild Orientering fra Bestyrelsen: Endnu et år med medlemsfremgang. Pr. 1. nov. nåede vi op på 360 medlemmer, fordelt på 284 seniorer, 1 junior og i alt 75 personer i familie-medlemskab. DSF og medlemsforeningerne: I forhold til sidste år er det en forbedring på 42 medlemmer (+13 %) alt i alt. Kontingentpriserne for 2011 er uændret for Junior; mens Seniorkontingentet er steget med kr.50,- til kr. 1.100,- - Familiekontingentet er steget med kr. 100,- til kr. 1.500,Vi er stadig konkurrencedygtige i forhold til andre foreninger, som også er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund(DSF). 2011 kontingentet til DSF inkl. bladet ”Sportsfiskeren” som udsendes 10 gange årligt: Junior kr. 223,-, Senior kr. 317,- og Familie kr. 393,-. NYT: Fra og med 2011 bliver der ikke udsendt DSF-medlemskort! Fremover skal man selv printe sit eget medlemskort ud via sin egen oprettede profil på www.sportsfiskeren.dk. (Klik på Ny bruger, derefter Log ind) Hvis man ikke har PC/internet-forbindelse, kontakt da venligst Danmarks Sportsfiskerforbunds Medlemsadministration. Tlf. 7582 0699. DSF´s kasserersystem (”K-sys”), som alle medlemsforeningers kasserere skal bruge for at kunne administrere den enkelte forenings medlemmer, er endelig (efter 2 års EDB-bøvl) ved at være brugbart. Dette har givet uendelig mange unødige problemer for kassererne – ikke mindst hos LF26. Den 6. juli 2010 havde vi derfor et møde med DSF i Vingsted, hvor vi blev lovet ”Bod & Bedring”. Et andet meget væsentligt problem er tilbagebetalingen af de enkelte foreningers medlemskontingenter. Disse tilbagebetalinger er rigtig mange meget afhængige af, da flere foreninger har en ”anstrengt” økonomi. Det er en ”sej kamp” at få disse penge retur – penge som rettelig tilhører de enkelte foreninger! Alt dette bøvl medfører, at et stigende antal foreninger mister tålmodigheden – og melder sig ud af Forbundet! På det møde, vi havde med dem, fik DSF klart at vide, at: ”I er til for os – ikke omvendt!” Forhåbentlig er de ”lydhøre” – men man bliver noget eftertænksom, når man efterfølgende hører denne (ret kyniske) udtalelse fra DSF: ”Vi har kalkuleret med udmeldelser!” Sidste skud på ”stammen” er, at I nu selv skal sørge for at få printet jeres medlemskort ud (fra ”Sportsfiskeren´s” hjemmeside). Det er jo ikke alle, der har mulighed for det! Som I kan se på side 3 (Vigtigt nyt), så beder vi jer indtrængende om at henvende jer direkte til DSF, hvis I har problemer med medlemskortet. Kære medlem af LF26. Vi gør, hvad vi kan for at få tingene til at gå op i en højere enhed, så du kan komme ud og nyde vores herlige fiskevand i fred og ro. Men alting er ikke altid Bestyrelsen arbejder hårdt for at sikre gode forhold for foreningen og LF26´ medlemmer. ”en dans på roser” 5 PR-information Af: Niels Korch På side 3 - ”Vigtigt nyt!” - kan du se, at vi søger en ny webmaster. Hvis du har lyst til at engagere dig i foreningens arbejde - og kender noget til hjemmesider, bedes du kontakte mig eller en anden fra bestyrelsen hurtigst muligt. Læs mere i annoncen på: Hjemmesiden www.lf26.dk: LF26 er en forening uden fast hjemsted. I modsætning til mange ”lokalforeninger” har vi ikke et klubhus eller et andet sted, hvor vi kan mødes og udveksle erfaringer, fortælle en god historie etc. Det faste holdepunkt i foreningen bliver derfor ganske naturligt – hjemmesiden! Det er derfor vigtigt for LF26, at vi har en indbydende og velfungerende hjemmeside – og helst en hjemmeside, der ”løbende” bliver opdateret med friske nyheder og beretninger fra jer. Det tiltrækker nemlig nye medlemmer! Derfor opfordrer vi jer igen til at komme med en lille eller stor historie, gerne med billeder fra eller af fangsten. I skal ikke bekymre jer om udseende og layout – det skal vi nok tage os af – bare send os noget materiale, så skal vi nok få lagt det på! De ”nye” menu-punkter: De 3 punkter er blevet godt modtaget – de er faktisk blevet rost – men … men! Også her er der behov for et indlæg i ny og næ – det kan da ikke passe, at det kun skal være Bestyrelsen, der sætter sit præg på disse (og andre) sider – de er også til for dig!!! Så kom lige til tasterne eller fat blyanten og send et lille indlæg om: • Fisketips: faglige indlæg om fiskeri, grej, m.m. opdelt i flue- og spindefiskeri. Artikler/indlæg: historier om fisk og • fiskere, interview af ”markante” lystfiskere, debatter, etc. Regler & love: oplysninger om bl.a. • fredningstider og mindstemål, særlige regler ved vores fiskevande (lovtekster!), etc. 6 Hytte-booking: Hytten (”Laksehytten”) er nu flyttet til sin nye plads på Sdr. Felding Camping. Dette er blevet rigtig godt modtaget af medlemmerne, da den har været flittigt besøgt gennem hele sæsonen. Faktisk har det også givet et par nye medlemmer, da hytten nu er mere synlig. Har du planer om at benytte hytten på din fisketur, så husk at tjekke på hjemmesiden, om den er optaget af overnattende medlemmer. Skulle den være det (eller bliver I flere) så kan I også leje jer ind i én af de andre hytter på Sdr. Felding Camping – tlf.: 97 19 81 89. Fangst- og benyttelsesrapporten: Stedbetegnelserne på kort og fangstrapport er nu identiske, så det skulle være let at få udfyldt benyttelsesrapporten korrekt. Du finder begge rapporter bagerst i Å-folk og på hjemmesiden. HUSK at indsende den rettidigt (senest d. 20. november 2011) – og det gælder selvfølgelig for alle medlemmer! Det er vigtigt materiale for bestyrelsens bedømmelse af dit fiskevand! Flere foreninger har indført en ”afgift” på 100,- kr. (som pålægges kontingentet), hvis fangst- og benyttelsesrapporten ikke er indsendt – Det skal vi helst ikke have, vel? Å-Folk: Foreningens årlige medlemsblad Å-Folk er nu lagt på hjemmesiden under punktet download. For at Å-Folk ikke kun har indhold, som er udarbejdet af bestyrelsen, opfordres I til at komme med et lille ”skriw”, som vi så kan bringe på siderne: Indlæg fra medlemmer. Vi vil gerne udvide annonceindtægterne mht. Å-Folk og hjemmesiden – derfor er forslag til annoncører meget velkomne! Fiskeoplevelser for alle: Foreningens lille A5-folder, til hvervning af nye medlemmer, bliver løbende opdateret med bl.a. nye billeder (se midtersiderne). Folderen vil igen blive lagt frem i diverse grejbutikker, turistbureauer, på campingpladser etc. Kender du et godt sted – så giv os et tip! Messer og arrangementer: På messer og udstillinger inden for fritids- og lystfisker-området forsøger vi at promovere LF26. Dette har vi bl.a. gjort på messen ”Danish Fly Festival” i Kolding og hos ”Silkeborg Fluebinderlaug”, og dette har i mange tilfælde givet nye medlemmer. Kender du en god messe (eller har du lyst til at deltage på én), så kontakt bare en fra bestyrelsen. I en årrække har vi aktivt deltaget i det landsomfattende arrangement ”Lystfiskeriets Dag”, som Danmarks Sportsfiskerforbund står for. I 2011 har vi valgt ikke at deltage i dette, men i stedet lave vores eget arrangement med titlen: ”Læs dit vand”. Du kan læse mere om denne spændende dag under ”Arrangementer”. Din forening har brug for dig: ”Forhåbentlig har du haft en herlig fiskesæson med gode fangster og spændende oplevelser. Det skyldes sikkert, at du er medlem af en aktiv forening og nyder godt af det store arbejde, bestyrelse og aktive medlemmer gør for at forbedre fiskevandet. Ildsjæle er en mangelvare, og du må selv give en hånd med, hvis det skal blive endnu bedre. – Giv en hjælpende hånd til din forening som tak for det gode fiskeri. Det vil blive værdsat,og det bærer lønnen i sig selv”. (Uddrag fra Sportsfiskeren - Orla Bertram, DSF) Hvad hjælper det, at du gerne vil ud at fiske, hvis du ikke kan komme ned til åen for tilgroede bredder, skidt og møg – eller hvis der ingen fisk er? Meld dig derfor til ”Vand- og Naturpleje”, El-fiskeri m.m. På hjemmesiden vil der blive annonceret med løbende opgaver. Den årlige Generalforsamling er også et vigtigt punkt. Her kan du give din mening til kende og derved sætte dit præg på din forening. Gør en indsats – den gavner nemlig dig selv! ”Den gyldne Fisker”: Som du kan se på side 2, så er der nu lavet et specielt stofmærke i guld og sølv. På den årlige generalforsamling vil dette mærke blive overrakt den/dem, som har givet en hjælpende hånd med frivilligt arbejde, som tak for at man ikke valgte fiskestangen, men i stedet valgte at ”give en hånd”. Det almindelige stofmærke i hvidt og blåt, er nu genoptrykt. Det koster 40,- kr. pr. stk. (3 styk for ”en hund”) og kan rekvireres ved henvendelse til kassereren eller et andet bestyrelsesmedlem. Sy det på dit fisketøj – og gør lidt reklame for din forening! Hvis du i løbet af sæsonen 2011 kan indmelde 3 nye medlemmer, vil vi belønne dig med et gratis medlemskab for sæsonen 2012. (Husk at oplyse dit navn sammen med tilmeldelserne!) Hvis du har forslag og idéer til nye tiltag inden for PR-området, må du gerne sende det pr. mail til: [email protected] DEMENTI: Af og til hører man (ondsindede) rygter – det sidste er ”at LF26 er en forening i opløsning!” For tredje år i træk har vi en markant tilgang af medlemmer, økonomien er rigtig solid (takket være en yderst kompetent kasserer), og den samlede bestyrelse har et fantastisk godt samarbejde. Dette rygte må nok tilskrives et gammelt mundheld: ”De er sure” – sagde ræven om rønnebærrene – den kunne ikke nå dem! Så bare rolig – du kan sove trygt om natten og drømme sødt om din næste store fangst. Bestyrelsen på besigtigelse ved et (måske) nyt stykke attraktivt fiskevand – til glæde for LF26 KNÆK & BRÆK for sæsonen 2011 7 Benyttelsesrapporten Men en ting man kan konkludere, laksefiskeriet ved Skjern Å trækker. Fremgang på stort set alle stræk. Karup Å derimod er lettere stagnerende, dog med Høgild i fremgang. 82 indsendte fangst- & benyttelsesrapporter danner grundlag for benyttelsen af foreningens fiskevand i 2010. Da et par kort fra tidligere år er blevet lagt sammen, skal man tage statistikken ved Skarrild med en vis skepsis. Det bliver bedre til næste år. Ifølge indsendte fangstrapporter blev der i 2010 fanget 24 laks, 33 havørreder, 1 stalling, 13 regnbue-/bækørreder og 4 gedder. Benyttelse af fiskevandet Stedbetegnelse 11. Omme Å v. Stovstrup - Sønderskov 10. Omme Å v. Farre - Sillesthoved 2010 9A+B. Vorgod Å v. Troldhede N + S 2009 08. Karstoft Å v. Clasonsborg 07. Skjern Å v. Borris - Gjaldbæk/Albæk 06. Skjern Å v. Sdr.Felding 05. Skjern Å v. Skarrild - Hesteskoen 04. Karup Å v. Estvad - Skive 03. Karup Å v. Åkjær (Fly) 02. Karup Å v. Høgild 01. Karup Å v. Kirken 0 5 10 15 20 25 30 Procentvis benyttelse 8 35 Lokalt engagement “fokus på skabelsen af økonomisk råderum og muligheder samt solidt lokalt engagement” Nærvær og lokalt engagement i vestjyskBANK! Et samarbejde med vestjyskBANK er baseret på tryghed og gensidig tillid. Det gælder, uanset om du har brug for rådgivning om bolig, pension, forsikring eller investering. Sammen finder vi frem til individuelle og skræddersyede løsninger, der skaber det økonomiske råderum, der kan gøre dine drømme til virkelighed. Vi ønsker at gøre en positiv forskel i de lokalsamfund, vi er en del af, og at være kendt for et solidt lokalt engagement. Velkommen i vestjyskBANK! www.riba.dk / www.vestjyskbank.dk vestjyskBANK · Torvet 2 · 6950 Ringkøbing · Tlf 99 75 32 00 NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK Fiskevandet Karup Å v/Åkjær (Fly): Som de fleste ved, er åfiskeri meget afhængig af vejr og vind, og sæsonen 2010 blev et typisk eksempel på dette. En meget lang og hård vinter afløses af et meget kort og tørt forår. Så kom der i forsommeren nærmest tropiske regnskyl. Fra først i juli bliver der så pludselig en 6 ugers periode med megen varme og ingen regn og derfor en lang periode med meget lav vandstand. Efteråret blev så mere, som vi kender, med normale temperaturer, regn og blæst. Vejrforholdene gjorde, at stykket ved Fly enge fiskede noget ustabilt, i forhold til tidligere. Så det gjaldt om at kende sin besøgelsestid, hvis man skulle have succes. For det var som om, opgangsfiskene enten trak lige gennem stykket eller kun opholdt sig der i kort tid, inden de vandrede højere op i systemet. Fin opgangsfisk på 6,1 kg fra Åkær 2010 Men specielt fra midt august og sæsonen ud kunne man finde gode dage, med mange hugvillige fisk. En god dag ved Åkjær. Fra sæsonen 2010. 10 Karup Å v/Høgild: Dejligt at se at flere og flere tager det flotte stykke af Karup Å til sig. Jens Aage har også gjort en kæmpe indsats for at stykket skal præsenteres sig fra sin bedste side. Stykket fisker bedst fra juni/august. Og husk der går færre ture pr. fisk ved Høgild i forhold til vores øvrige stræk ved Karup Å. Karup Å v/Kirken: Om det er fordi, at folk i foreningen bliver ældre og mere gangbesværet, eller stykket er for kort, ved jeg ikke. Men stykket er ikke blevet benyttet nær så meget som tidligere. Fra august og til sæsonslut rummer stykket altid fisk. Jeg prøvefiskede det en dag i august, mest for at se om man kunne gå hele stykket igennem. Det lykkedes (i waders) og jo, jeg fik også en fin havørred på et par kilo. Så på med de ”langærmede”. Skjern Å: Mange var spændte på, hvordan sæsonen ved Skjern Å ville spænde af, nu med en kvote på hjemtagne laks. Allerede fra starten var der hektisk aktivitet ved åen, øjensynligt for at sikre sig en laks fra kvoten. Men vi kom trods alt helt hen i juni måned, inden kvoten på store laks var opbrugt. Men som følge af den førnævnte tørkeperiode i juli/august gik fiskeriet næsten i stå, skønt der kun var taget ganske få laks af kvoten på de små laks. Men pga. lav vandstand i fjorden blev sluserne ved Hvide Sande lukket, og der blev en ophobning på flere hundrede laks i havneindløbet. Så man kunne stå på broen og få et sjældent syn af de mange laks, der kredsede rundt foran sluseportene. Da så regnen endelig kom i august, og sluseportene blev åbnet, kom der igen gang i fiskeriet. Der var flere, der oplevede at fange både 3 og 4 laks på samme dag. Men kvoten på små laks blev alligevel først opbrugt ca. 14 dage inden sæsonafslutningen. Der blev desværre fanget en del fejlgængere af uønsket herkomst. Det var især undslupne norske burlaks. Fejlgængerne fra de andre vestvendte åer er ganske normalt og uden den store betydning. Andre gæster ved åen i sæsonen 2010 var den forhadte skarv. Om det er den hårde vinter, der har fået denne storspisende fugl op i åerne, er nok ikke helt ved siden af. Fakta var, at store flokke hærgede specielt de mindre sideløb, men hovedløbene gik heller ikke ram forbi. Så det er spændende, hvad det får af betydning for de kommende års opgange. I den kommende sæson bliver kvoten sandsynligvis den samme som i 2010 (hold dig orienteret på www.lf.26 for kvote samt regler for fiskeriet), men da der bliver lavet en ny bestandsanalyse i år, er det spændende at se, om den kan give grundlag for, at kvoten kan blive øget i de kommende år. Til sidst en reminder. Svend med ” kvotelaks” fra sæsonen 2010 Alle laks og havørreder, der fanges SKAL registreres pr. registreringskonvolut eller online på www.skjernaasam.dk senest 7 dage efter fangst. 11 Vand- og naturpleje Lørdag den 4. december. Vækkeuret kimede kl. 5.45, det var mørkt og et hurtigt kik på termometeret viste minus 12 grader ”føj”. Det sidste, man lige drømte om nu, var at man skulle ud og el-fiske. Men ingen vej uden om, af med den varme dyne og så i skabet efter lag på lag tøj. Kort efter sad jeg og min gamle fiskemakker, Carsten, i bilen på vej mod Karup Å. Efter ca. 20 min. kom vi til Kirkestykket, og det skuffede ikke, hvad fangster angår. Her blev der landet mange fine fisk, især på de første 2/3 af strækket. Men det er også her, der er mest gydegrus. Klokken 7.30 ankom vi ved Karup Kirke, hvor vi parkerede. Det var nemlig ca. 500 meter opstrøms vores stykke ved Karup Kirke, at årets el-fiskeri skulle starte. Efter at alle deltagere havde fået desinficeret deres støvler og vaders, blev bådene samlet. Generatoren blev placeret i bådene og nul og elektroden tilkoblet styreboksen. Herefter var alle 45 mand klar til at prøve at opfylde dagens mål, ”fang 100 havørreder”. Her landes en havørred på Kirkestykket Klokken halv tolv kom det kørende feltkøkken med den på det tidspunkt meget eftertragtede biksemad. Og der skulle spises hurtigt, for vinden havde taget til, og termometeret var på minus 6 grader, så maden blev lynhurtig kold. Efter frokost fortsatte el-fiskeriet nedover Herning foreningens vand for til sidst at slutte ved Flyvestations Karups hytte. Dagens fangst blev opgjort til 89 stk. hvoraf de 2 største var 92 og 95 cm. 45 mand klar til dagens oplevelser Heroppe i den øvre del af Karup Å på denne tid af året står der altid fisk, så der gik ikke længe, inden man kunne varme sig ved den første fangst. For at skåne slimlag og øjne på fisken blev den lagt på en frostfri måtte, så den ikke kom i kontakt med den frosne jord. Herefter blev den vejet og nu båret i en speciel bærepose hen til hyttefadene ca. 50 meter bag el-fiskebådene. 12 Lørdag den 11. december El-fiskeriet forgik denne lørdag i Haderis Å. Starten gik fra Staulund bro og til 500 meter før Vormstrupvej. Jeg vil fatte mig i korthed og blot nævne, at efter årets hårdeste gåtur, blev dagens fangst på 115 havørreder. 80% taget på de sidste 500 meter ved dambruget. Dagens største fisk en han på 92 cm. De indfangede havørreder afgav i alt 29 liter æg, hvilken fint opfylder målet for årets elfiskeri. Mikael Rønsholdt GEDDEFISKERI Tag med Lystfiskeren på et spændende eventyr på svenskekysten. Vi skal i 3 dage fiske gedder med flue eller spinnestang på den svenske sydkyst. Fra den 3-6/11-2011 DET FÅR DU! 3 x overnatninger på Villa Valjensa 3 x Morgenmad 3 x Frokost v/ fiskevandet 3 x Aftensmad (3 retter ) Benzin indregnet i prisen Overfart på Øresund & Storebæltsbroen Infoaften før turen hos Lystfiskeren *Drikkevarer og aftensmad på hjemturen er for egen regning. ri e k s fi s 3 dage kr. kun 2099,- Vand- og naturpleje El-fiskeriet i Skjern Å systemet. Da foreningen ikke havde nogen medlemmer med el-fisketilladelse ved Skjern Å systemet, blev det besluttet, at jeg skulle deltage i det kursus, som Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med D.T.U. Aqua afholdt i Sønderjysk Sportsfiskerforenings klubhus i Gram. Den 8. december var vi så i Omme Å med båden, og resultatet var igen 24 store flotte laks med den største, som var en hanfisk, på 120 cm. og nok omkring 16 kg. Vi afsluttede fiskeriet ugen efter i det øverste af Vorgod Å, som desværre kun gav 6 laks og igen få havørreder. Kurset startede lørdag den 30. oktober med al teori om el-fiskeri. Om søndagen fortsatte det med det praktiske fiskeri, hvor vi afprøvede det bærbare udstyr i en lille bæk, hvor vi fangede både havørred yngel og masser af elritser. Om eftermiddagen foregik fiskeriet fra båd i Gels Å, hvor hver kursist prøvede at fange 3-4 store laks og havørreder. Vi fangede i alt ca. 40 rigtig store flotte fisk. Så er der ”strøm” i åen. I alt gik der nu 88 laks på D.C.V., som kunne danne grundlaget for ud-sætningerne i 2011, og fiskene blev strøget i sidste halvdel af december måned. Her en flot hanlaks. Kurset blev afsluttet med stor tak for et virkelig godt tilrettelagt og gennemført kursus til arrangørerne. Jeg følte mig nu godt gearet til det forestående el-fiskeri efter moderfisk i Skjern Å systemet og kunne også bruge beviset i mit daglige arbejde på D.C.V. i Skjern til fiskeriundersøgelser, som der er mange af. Vi startede el-fiskeriet efter moderfisk den 5. december, og jeg var med i båden på Vorgod Å, hvor vi i alt fangede 24 laks og nogle få havørreder. Dagens fiskeri gav i alt 58 laks, så det var tilfredsstillende. 14 Der er fra fisketegnsmidlerne kun økonomisk dækning til udsætning af 42.500 stk. lakseyngel, men med indførelse af et Skjern Å fisketegn vil man kunne øge udsætningerne til 80.000 stk., og med de 88 moderfisk som blev indfanget, kan dette mål også let indfries. Svend Laursen Sæsonstart 1. april 2011 Sinatur Skarrildhus tilbyder enestående rammer for din lystfiskerferie ved Skjern Å Vi arrangerer fiskeophold for den passionerede fisker – til ham der gerne vil fiske, men samtidig bo komfortabelt midt i den skønne natur, der grænser op til den kommende Nationalpark Skjern Å. Vi gør det muligt at blive guidet ud på fisketur til bl.a. Borris og Skarrild, besøge Danmarks Center for Vildlaks, tage mad og kaffe med på fisketur, ligesom vi arrangerer middag i vores hyggelige restaurant. Fiskekort med videre udleveres mod forevisning af obligatorisk fiskekort. Du kan læse meget mere om vores fiskearrangementer, priser m.m. på skarrildhus.dk – siden vil hele tiden blive opdateret. Sdr. Ommevej 4, Skarrild 6933 Kibæk Tlf. 9719 6233 www.sinatur.dk 12157_SIN_Skarrildhus_Fiskeriann_A5.indd 1 07/01/11 14.47 Overnatning ved Karup Å Alle LF26´s lystfiskere og naturelskere tilbydes nu overnatning på den hyggelige ”Høgild Møllegård”, smukt beliggende i naturskønne omgivelser kun 100 m. fra LF26´s attraktive og helt fantastisk slyngede fiskevand. Der er også mulighed for spændende vandreture i de tilstødende skove. Høgild Møllegård Et af de hyggelige værelser Priser pr. nat: 1 person i enkeltværelse: 200,- kr. 2 personer i dobbeltværelse: 300,- kr. Ud over værelserne findes der en hyggelig fællesstue med TV. Der er fælles køkken med komfur, mikroovn, køleskab og adgang til fryser. Man skal selv medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker. Der er gode indkøbsmuligheder i Karup by (5 km) Kontakt: Gårdejer Jens Aage Jensen ”Høgild Møllegård” Åhuse Vej 31 7470 Karup Tlf.: 97 47 23 04 (Skal du fiske, så husk dokumentation for medlemskab af LF26) - åben for nye medlemmer • Mere end 54 km attraktivt fiskevand i: √ √ √ √ √ • • • • Karup Å Skjern Å Vorgod Å Omme Å Karstoft Å Mange medlemsfordele Hytte ved Skjern Å Medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund Bladet ”Sportsfiskeren” Lystfiskerforeningen af 1926 er en af Danmarks ældste lystfiskerforeninger. I 1938 var vi medvirkende til stiftelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund, som vi stadig er medlem af. LF26 startede oprindeligt som en landsdækkende forening, der kunne tilbyde masser af fiskevand over hele landet. I dag er vi ”kun” landsdækkende med medlemmer og koncentrerer primært vores fiskevande omkring 2 af Danmarks nok mest attraktive åer: Fiskeoplevelser for alle! Karup Å ved Karup, Høgild, Åkær (Fly) og Skive – kendt for de mange store og kamplystne havørreder. Skjern Å ved Skarrild og Sdr. Felding – med en god bestand af laks, havørred, bækog regnbueørred samt stalling. Skjern Å ved Kodbøl / Albæk – topklasse fiskeri efter laks, havørred og steelhead. Vorgod Å, Omme Å og Karstoft Å – fint fluefiskeri efter stalling, bæk- og havørred og gode muligheder for en laks. For mange lystfiskere er det mindst lige så vigtigt at have en stor naturoplevelse. Dette er der rig mulighed for langs de naturskønne åstrækninger. Odder og isfugl hører til blandt de oplevelser, som venter den opmærksomme. At kunne fiske uforstyrret er også noget, mange værdsætter – og på LF26´s mange kilometer fiskevand kan man nemt finde en strækning for sig selv, og hvor der er fred og ro. "Man skal have fisket laks gennem mange år, tabt adskillige og fanget flere endnu, før man tør betegne sig selv som en virkelig laksefisker men man behøver kun at have fanget én laks for at have tabt sin sjæl." Citat fra Svend Saaby: "Lystfiskerliv". Her ånder alting fred og ro ved den idylliske Karup Å ved Høgild. Fiskeren ved åbredden (i forgrunden) nyder efterårsstemningen. Hytte ved Skjern Å! Foreningen råder over en hytte med plads til 4. Hytten er ideelt beliggende på Sdr. Felding Camping, dvs. meget centralt for foreningens fiskevand i Skjern Å, Vorgod Å og Karstoft Å. Hytten udlejes billigt til medlemmerne, som gratis kan benytte campingpladsens faciliteter. Den skal altid forudbestilles, hvis man vil overnatte. På hjemmesiden kan man se, hvornår hytten er ledig. Hytten bruges også som samlingssted ved den traditionsrige ”Skjern Å premiere”, som hvert år afholdes d. 1. april. Hytten ved Sdr. Felding, Skjern Å besøges i hele sæsonen af livsnydende og tilfredse medlemmer. Medlemsfordele: Ud over at få adgang til LF26´ attraktive vande, vil du også få tilsendt ”Sportsfiskeren” – bladet der har fingeren på fiske-pulsen og bugner af aktuelle artikler, beretninger og gode fisketips. Medlemsfordele som arrangementer, rabatter på overnatning, salg af dagkort, sæsonpremiere og -afslutning hører også med i foreningslivet. Se mere på www.lf26.dk På foreningens omfattende hjemmeside kan du bl.a. få aktuel information om fiskeriet her og nu og læse om kommende arrangementer. Du kan også læse spændende artikler om fiskeriet og fisketips – og selvfølgelig se og downloade helt nyt og informativt kortmateriale over fiskevandene. Ligeledes er der mange fotos fra vores naturskønne fiskevande – hvor der ind imellem også dukker et billede eller to op med en pæn fisk på. Der er et omfattende fotogalleri med billeder fra fiskevandene, men også fra fisketure til ind- og udland. Sådan bliver du medlem: Du bliver medlem af Lystfiskerforeningen af 1926 ved at udfylde nedenstående blanket og indsende den til foreningen – send hele siden og husk frimærke! Hvis du ønsker at spare tid og frimærke, kan du tilmelde dig direkte på: www.lf26.dk. Her kan du også finde oplysninger om kontingentformer og priser. Formanden Finn Høj Dahl kan kontaktes på tlf. 75 92 92 19. Kassereren Per Fredskild kan kontaktes på tlf. 97 32 27 70. Anmodning om medlemskab af Lystfiskerforeningen af 1926 (HUSK alle navne ved familie-medlemskab – brug venligst blokbogstaver) Navn/navne: …………………………………………………………………………... Adresse: ……………………………………………………………………………….. Postnummer: ……………..... By: ………………………………………………... Dato: ……../………-……….. Underskrift: ………………………………………... H USSK K:: HU PPO OR RT TO O Lystfiskerforeningen af 1926 V. Per Fredskild, kasserer Grønlandsgade 6 6950 Ringkøbing Oversigtskort Karup Å Karup Å: 4,5 km Estvad – Skive Karup Å Karup Å: 2,2 km Åkær (Fly) Karup Å: 2,6 km Høgild Karup Å Karup Å: 0,2 km Karup Kirke Karup Å Vorgod Å: 15,0 km Troldhede Skjern Å: 4,5 km Skarrild Vorgod Å Å Skjern Å Skjern Å Skjern Å Skjern Å: 0,7 km Sdr. Felding Skjern Å: 8,5 km Kodbøl / Albæk Karstoft Å: 3,0 km Clasonsborg Karstoft Å Omme Å Omme Å: 10,0 km Stovstrup / Sønderskov Omme Å Omme Å: 3,0 km Farre N.K. / Jan. 2011 Indlæg fra medlemmer Karup Å – en jysk naturperle BANG! Det gode gamle Mitchell hjul med indvendig spole giver et hvin, og linen ryger af spolen. Det er løgn …….. her på årets sidste fiskedag i Karup Å er det lykkedes at overliste en fisk i et af åens mange flotte sving. ”Så, så, rolig nu!”, siger jeg til den vilde fisk, som tager nogle ture op og ned ad åen. Der er ikke andre lystfiskere i nærheden, så jeg kan uden at blive til grin godt prøve at kommunikere lidt med den stærke fisk, som absolut ikke havde tænkt sig at lade mig bestemme farten. Faktisk gik jeg som så ofte før mest i mine egne tanker og havde nok opmærksomheden mere rettet på de krager, der fløj hen over hovedet på mig end på spinnerens gang i vandet. Det er vandkoldt, træer og buske er så småt ved at gå i vinterhi. Visne blade flyder på åen og generer af og til spinnerens gang i vandet, men jeg har fundet en metode til at undgå bladene ved at kaste skråt opstrøms og lade den rødprikkede spinner synke godt ned i åens dybe huller. Det blev åbenbart for meget for den fisk jeg nu har på krogen. ”Tænk, at jeg skulle være så heldig”, siger jeg til mig selv, men i samme øjeblik tager fisken endnu et kraftigt udløb, og linen føles pludselig slap. Men inden jeg når at blive rigtig skuffet, tager fisken lynhurtigt en tur den modsatte vej ned ad åen, og linen strammes op igen. Langt om længe kan jeg mærke, at den bliver træt, og jeg får et par gange dens blanke sider at se i vandoverfladen. En pæn fisk – ikke en af Karup Å´s berømte kæmper, men jeg er ovenud tilfreds …….. hvis den altså bliver på krogen. Forsigtigt, forsigtigt får jeg listet det store net ind under fisken, der slet ikke har lagt sig på siden af udmattelse, og med et snuptag får jeg den op på land. Den er pæn blank og lidt over 60 centimeter viser en hurtig måling, og jeg afliver fisken med et par hårde slag af priesten. Først oppe på parkeringspladsen møder jeg en lystfisker, som ønsker tillykke med fangsten og får taget et foto af mig med mit lille kamera. Vi får en lang lystfiskersnak om fangster og grej, og vi er begge meget enige om, hvor fantastisk et vandløb Karup Å er. Det er et held, at man har mulighed for at fiske i så skønt et vandløb. Men åen har svært ved at give slip på sine fisk, det skal man bare vide! Snakken går, og vi har svært ved at tage os sammen til at køre hver til sit her på årets sidste fiskedag. Jeg tager et sidste kig ud over engene og åen, som snor sig gennem efterårslandskabet. Der er ikke mere kaffe i termokanden, og vi siger farvel og på gensyn næste år. Et par dage efter er jeg til bestyrelsesmøde i lystfiskerforeningen og viser stolt bestyrelsesmedlemmerne fotoet af min fangst: ”Nu skal I se den havørred, jeg fangede i Karup Å på årets sidste fiskedag!” Kameraet går rundt til de forskellige, og pludselig siger et af medlemmerne med selvsikker stemme: ”Det der, det er en LAKS!” Finn Dahl 17 Indlæg fra medlemmer En tak for et år fyldt med oplevelser og indtryk. Jeg meldte mig ind i LF1926 i juni måned og har fuldstændig tabt mit hjerte til Skjern Å’s enge. Jeg var sammen med min fiskekammerat gennem mange år blevet enige om, at vi ville prøve lykken inde i landet. For på kysten skete der ikke noget som helst. Vi mente, at det nok skyldtes den strenge vinter, at fiskene var trukket andre steder hen. Vi købte derfor et dagkort i Skarrild Købmandsbutik og kørte om til bænkene ovenfor skrænten. Hvilken herlig natur, der her åbnede sig for vores øjne. Her var der så skønt, at man knapt nok kunne samle sig om at komme i gang med at fiske. Nå men det gik jo ikke, det var jo det, som vi var kommet for, så ned ad skrænten og vi vekslede et par ord om, hvem der ville fiske opstrøms, og hvem der skulle gå nederst. Jeg havde bestemt ikke lyst til at stå op mod træerne, så det måtte han for min skyld gerne. Jeg stillede mig henne ved sandet og blev fanget af hans knurrende bemærkninger om de fandens hundetunger. Han flåede hans Jyske Chillimps-flue løs af hundetungerne og fik nu placeret fluen, og denne gang ved siden af grøden. 18 En vældig trykbølge flyttede sig ud efter fluen, men vi så ikke fisken. Kurt lagde fluen tilbage samme sted som før, og så kan det ellers være, at der kom liv i vandet. Laksen tog fluen med en brutalitet, så fisken sprang op, og et kort øjeblik landede den oppe på græsset for i næste krumspring igen at lande ude i åen. Laksen tog nu et udløb ned forbi, hvor jeg stod og ind i næste sving, hvor den for os heldigt nok standsede sit udløb. Laksen gik tilbage op igen forbi mig. Den var ved at miste gassen, så efter 10-15 minutter kunne jeg komme ud i åen bag om laksen og håndlande den smukke fisk. Fisken målte 94 cm, og 49 i omkreds, med en vægt på 10 kilo lige ud. Dette var også kronen på værket for Kurt, der efter mere end 25 ture til Stjørdal i Norge endnu aldrig havde hjemtaget en så stor laks. Jeg var solgt. Dette var det landskab, som jeg slet ikke turde tro, at vi stadig havde her hjemme. Jeg måtte bare være medlem af foreningen, og få dage efter havde jeg været i banken og bringe tingene i orden. Det med at fange en fisk er for mig noget sekundært, dog har jeg alligevel formået på min anden tur til Albæk at lande en pæn lille laks, i en størrelse som er en god middag for to. Jeg har landet endnu en i præcis samme størrelse, 21 dage senere, og jeg har hilst på endnu flere, som endnu ikke har haft lyst til at gøre mit bekendtskab. Jeg kører jo, som flere af jer ved, frem og tilbage fra Horsens til Albæk på min scooter, og smerterne i min bagdel kan slet ikke overskygge min glæde ved at svinge min stang over åens vand. Jeg kører dog ikke tværs over Jylland efter fisk, så ivrig en fiskespiser er jeg ikke. Det er en sidegevinst. Jeg kører efter de oplevelser, som naturen måtte have til mig. Jeg vil derfor glæde mig til den nye fiskesæson og kæle for de nye fluer der skal fødes ved min fluestik i de varme stuer, medens vinteren lægger sig over engene i vest. Vi ses derude igen i 2011. Lars Therkelsen 19 Danmarks smukkeste laksevand Isfuglen Solen varmede, og jeg nærmede mig afslutningen af fiskeriet på 1926´s stykke ved Skarrild. Laksen havde ikke vist sig, men mit øje blev fanget af 2 blå lyn, som viste sig tæt på skoven. over vandet, drejede af og landede i nærmeste gren i piletræet ½ meter fra de 2 andre isfugle. Familien var nu samlet. Sidst ankomne fugl var helt sikkert ungen, dømt ud fra fjerene og størrelsen. 2 isfugle fiskede et strategisk godt sted, hvor åen svingede, på et træ, der i løbet af vinteren, var taget af strømmen og havde lagt sig i vandet langs åbreden. Fuglene havde fundet et rigtigt godt sted, hvor de kunne hygge sig i hinandens selskab, fuldstændig uvidende om hvilket træ de havde sat sig på. Godt nok kiggede de ind imellem lidt mistænksomt hen på træet, der ikke lignede noget, de havde set før, men de fattede ikke mistanke. Måske var reden i nærheden, når der var et par. Jeg nærmede mig stedet, hvor nogle udhængende piletrær kunne give et godt skjul for nærmere studier af fuglene. Godt camoufleret og med laksestangen ud foran mig, tæt på deres fiskeplads, afventede jeg begivenhederne. Efter 5 min. kom fuglene tilbage på træstammen. På 5 – 6 meters afstand kunne jeg nyde de smukke fugle og deres hyggelige samvær, hvor de indimellem spottede en lille fisk, der straks blev fanget. Efter yderligere 5 – 10 min. skete det, som jeg i mit stille sind, kun turde håbe på ville ske. Den ene fugl lettede, og satte sig på anden samling på min laksestang, og kort tid efter lettede magen og satte sig ved siden af den første. Jeg sad som forstenet og studerede fuglene, nu på 2 meters afstand. En beskrivelse af oplevelsen er uden for mine evner, men fantastisk. Efter yderligere 5 min. hvor jeg havde hygget mig i selskab med 2 isfugle på min laksestang, lød der pludselig endnu et skrig, og isfugl nr. 3 kom strygende hen 20 Aldrig, har jeg siddet så stille så længe. Efter 15 minutters studier af de smukke fugle, var min bagdel fuldstændig følelsesløs. Jeg besluttede, hvor nødigt jeg end ville, at det var tid til at afbryde dette usædvanlige og smukke selskab. Stille løftede jeg laksestangen, og fuglene syntes umidelbart ikke at fatte mistanke til noget, og først da jeg havde løftet fuglene knap en meter, syntes de, det var lidt for mærkeligt og fløj. Oplevelsen gentog sig senere på dagen sammen med min kone – Eva. Kjær Arbejdsdag ved Skjern Å Efteråret er over os, de gyldne blade blæser af træer og buske, og rimfrosten har allerede et par enkelte morgener mindet os om, at inden længe banker vinteren på døren. Så er det tid til at trække indendørs og lytte til vindens tuden i de bladløse træer og nyde de mørke aftener med benene smækket op. Sådanne dage nyder jeg at læse i en god bog og tænke tilbage på den gode fiskesæson vi i år har haft i Skjern Å. Det er egentlig fantastisk, som naturen har taget over, hvor Skjern Å blev lagt tilbage i de gamle sving for kun nogle få år siden. Alle sporene efter de store gravemaskiner er væk, og nu skyder især træer som rødel op langs med åbredden. De elsker jo at stå med ”fødderne” i vand, og mange af træerne har nået en ganske pæn højde, der tydeligt viser, at de trives godt. Derfor indkaldte bestyrelsen i Lystfiskerforeningen af 1926 til en arbejdsdag ved Skjern Å søndag den 10. oktober, så vi kunne få fældet de efterhånden mange træer og buske, der var skudt op på stykket mellem Albæk Bro og Kodbøl (svinefarmen). Flere steder var det efterhånden nærmest umuligt at komme til at fiske, så noget måtte gøres på dette eftertragtede stykke fiskevand. Det blev så søndag, solen var lige stået op, og duggen lå endnu våd og fugtig på bordet ved Albæk Bro, da Jens Mortensen og Bjarne Kjær, der begge stod for arbejdsdagen, serverede morgenbrød til et frisk arbejdshold. Det var glædeligt at se, at vi var i alt 9 mand, hvoraf den ene var kasserer Hans Hansen fra Skjernådalens Lystfiskerforening. Vi er godt nok samarbejdspartnere ved Skjern Å, men fra bestyrelsens side synes vi, det var flot, at han ville bruge en søndag på at arbejde for en anden lystfiskerforening. Så vi siger tak til Hans for indsatsen. Der blev i den grad gået til opgaven, og selv om der blæste en lidt strid og kølig vind, sprang sveden fra panden, og den varme arbejdsjakke måtte lægges i græsset. Det var ganske imponerende, hvad der blev fældet, og fra næste år kan vores medlemmer se frem til et flot stykke laksevand, hvor de lange fiskestænger stort set kan svinges uhindret af træer og buske. Den store buskrydder og muskelkraft var fundet frem til dagens opgave. Alt er selvfølgelig ikke barberet væk, for eksempel lod vi nogle gyvelbuske stå tilbage, så vi kan nyde de flotte gule blomster i foråret. Tak til alle for en flot indsats ☺ På bestyrelsens vegne Jens og Bjarne serverer morgenbrød til de morgen friske. Finn Dahl 21 Arrangementer Premiere fiskeri Karup Å den 1. marts: Der er igen i år ikke forberedt noget egentligt arrangement til den 1. marts – men der er ligesom ved at være en god tradition for, at mange medlemmer møder op og markerer premieren ved Karup Å. Specielt ved parkerings-pladsen på Høgild Møllegård stykket mødes normalt en del medlemmer i løbet af dagen. Som sidste år vil det igen være muligt at få en gang gule ærter kl. 13.00 på Høgild Møllegård. Af hensyn til kokken er der forhåndstilmelding hos Jens Mortensen tlf. 86 82 99 53. Prisen for gule ærter, en øl og en snaps er sat til kun 50,- kr. Premiere fiskeri Skjern Å den 1. april: Igen i år vil der blive afholdt en uhøjtidelig fiskekonkurrence. Da der sidste år ikke blev indvejet en fisk, der opfyldte reglerne for konkurrencen, vil der i år udover vandrepokalen, være sidste års flotte førstepræmie, nemlig en Loop Adventure G3 13,2` #9-10 tohånds-fluestang til en værdi af kr. 2.600,-. En rigtig lækker laksestang. Den er meget let kastende og har en medium aktion, som galant klarer alle typer kast. Stangen vejer kun 245 g og er 4-delt. Så har man ikke stangen til de grove fisk, er muligheden her. Der gives point afhængigt af fiskearten efter følgende retningslinier: Fiskeart Laks Hav-/bækørred Helt Regnbueørred/steelhead Point / gram 2,00 1,50 1,50 1,00 Ud fra vurdering af fiskens tilstand/udseende kan der gives fradrag på op til 0,50 point pr. gram (undervægtig, sår, flossede finner m.m.). Det vil sige, at en grim laks vægter ligeså meget som en flot havørred. Alle øvrige fiskearter, som ellers opfylder ovenstående betingelser, vurderes individuelt af dommerpanelet. Fangede fisk bedømmes ikke løbende, men først når konkurrencen slutter kl. 16.00. Der er nu skabt tradition for at mødes ved Skjern Å til premiere fiskeri. Vi håber derfor at se mange af jer ved foreningens hytte på Sdr. Felding Camping. Det er vores forhåbning, at I vil indtage jeres morgenmad og frokost i selskab med fiskekammeraterne her. Det vil være muligt ved forhåndstilmelding hos Jens Mortensen tlf. 86 82 99 53, at købe pølser og kartoffelsalat for 25,- kr. samt øl og vand for 5 kr. Læs mere om arrangementet, når vi nærmer os datoen. Hold øje med www.lf26.dk Denne meget attraktive præmie er sponsoreret af foreningens meget gode samarbejdspartner ”Lystfiskeren”, Hvide Sande. Fiskene skal indvejes i urenset tilstand og både vægt, længde og udseende indgår i den samlede bedømmelse. Fisk, som umiddelbart må betragtes som nedfaldsfisk (udlegede), indgår ikke i konkurrencen. Alle fisk, der indgår i konkurrencen, skal minimum være over 40 cm. Laks selvfølgelig mindst 60 cm. 22 ”Læs dit vand” - lørdag den 30. april: Kl. 09.30 mødes vi ved ”Hesteskoen” – Skjern Å (Kort 5 – P1) for at høre noget om, hvordan man får mest muligt ud af sit fiskevand: hvor står fisken, hvad fortæller krumningerne, brinkene, krusningerne, etc. Du vil også få en grundig instruktion i, hvordan man skånsomt genudsætter en fisk, så den har størst mulig chance for at overleve. Dette arrangement er kun for medlemmer af LF26 – men på denne dag må du gerne invitere en god fiskekammerat med. Arrangementer Karup Å konkurrencen 12.-14. august ”Fra udspring til udløb” Under dette motto afholder Karup Å Sammenslutningen for elvte år i træk den store fiskekonkurrence, som bliver afviklet i stort set hele Karup Å. Sidste år blev endnu en kæmpe succes. Det blev den takket være et fantastisk samarbejde mellem lodsejere, naboer til Trevad Ørredpark, sponsorer, kortsalgssteder, deltagere og medlemmer i Karup Å Sammenslutningen. Kunne du tænke dig at være med i konkurrencen 2011, kan vi kun opfordre dig til at sætte i kalenderen ud for weekenden 12.14. august 2011, hvor Karup Å Sammenslutningen igen arrangerer en ny stor konkurrence, som også denne gang giver adgang til det meste af Karup Å. Her får du altså virkelig chancen for at prøve noget af dette pragtfulde og legendariske fiskevand, du normalt ikke har mulighed for at fiske i. Mød op og vær med til at gøre konkurrencen 2011 til en ligeså stor succes som i 2010. Præmielisten til konkurrencen står også mål med fiskevandet med en hovedgevinst, som er skænket af Grejbiksen, Scierra og Karup Å Sammenslutningen. Sidste års vinder Frank Bach, Sunds, med sin havørred på 6,95 kg og 82,50 cm. Prismæssigt ønsker vi igen at gøre det så attraktivt som muligt, for at alle kan være med. Derfor kommer du kun til at betale stort set det samme som dagkortprisen for at deltage. Køber du fiskekort inden den 1. juli, er prisen for alle deltagere 200 kroner. Køber du fiskekortet efter den 1. juli, er prisen 250 kroner. Det drejer sig, som datoerne antyder, om to døgns fiskeret. Ved deltagelse støtter du KÅS vandplejefonden. Sidste års flotte overskud på 92.000,går ubeskåret til udlægning af gydegrus m.m. i Karup Å systemet. KÅS`s formand får overrakt check på 92.000 Laksedagene ved Skjern Å 2011 Der er i skrivende stund endnu ikke besluttet, om Laksedagene ved Skjern Å bliver taget op i 2011. Så foreningen kan kun opfordre til at interesserede holder sig orienteret på: www.lf26.dk og www.laksensdag.dk Oprydning ved Skjern Å lørdag den 1. oktober Den store oprydningsdag i projektområdet. Det er såmænd en ganske hyggelig dag, hvor man får set meget af fiskevandet og naturen omkring på en anden og til tider mere afslappende måde. Hold dig orienteret på: www.lf26.dk Sæsonafslutning Karup Å søndag den 30. oktober kl. 13.00 på Høgild Møllegård: Her vil det være muligt at mødes til en snak med medlemmerne over en gang varm suppe. Af hensyn til kokken er der forhåndstilmelding hos Jens Mortensen Tlf. 86 82 99 53. Prisen for suppe er sat til kun 25,- kr. Øl og vand kan købes til en rund tier. Generalforsamling: Søndag den 15. januar 2012 kl. 13.00 Trevad Ørredpark Møllevej 1, 7800 Skive. Se dagsordenen på næste side. 23 Generalforsamling 2012 LF26 indkalder hermed sine medlemmer til Ordinær Generalforsamling Søndag d. 15.-01.-2012 kl. 13.00 Trevad Ørredpark Møllevej 1, Vridsted, 7800 Skive Dagsorden: 1. 2. 3. Valg af dirigent. Formanden aflægger beretning for det forløbne år, til godkendelse. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for det forløbne år, til godkendelse. 4. Kassereren forelægger bestyrelsens forslag til budget for det kommende år. 5. Indkomne forslag fra medlemmerne. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 7. Valg af suppleant til bestyrelsen. 8. Valg af regnskabskyndig revisor. 9. Fastsættelse af dato og mødested for næste generalforsamling. 10. Eventuelt. På valg er: Per Fredskild – kasserer Niels Korch – bestyrelsesmedlem, (PR.-udvalg) Bjarne Kjær – suppleant, (Fiskevands-guide) Poul R.B. Jensen – revisor Eventuelle indkomne forslag fra medlemmerne skal skriftligt være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Emner fremlagt under ”Eventuelt”, kan ikke vedtages på den indeværende generalforsamling. Stemmeberettiget er alle medlemmer der ikke er i kontingentrestance. Mød op til en hyggelig og konstruktiv dag – og vær med til at sætte dit præg på foreningen! Vel mødt Bestyrelsen 24 Fangst- og benyttelsesrapport 2011. Rapport vedrørende fangsten: Dato: Fangststed kort nr.: Fiskeart: Længde: Vægt: Agn: Bemærkninger: (garnskader o.a.) Rapport vedrørende benyttelse af fiskevandet: Kort nr.: 1 2 3 4 5 6 7 8 9A+B 10 11 Å: Fangststed: Karup Å Karup Å Karup Å Karup Å Skjern Å Skjern Å Skjern Å Karstoft Å Vorgod Å Omme Å Omme Å Karup Kirke Høgild Åkær (Fly) Estvad - Skive Skarrild - Hesteskoen Sdr. Felding Kodbøl/Albæk Clasonsborg Troldhede N + S Farre Stovstrup - Sønderskov Antal Bemærkninger: Fisketure: Rapporten skal være fremsendt senest d. 20. november 2011, også selv om der ikke er fanget fisk og ingen fisketure er foretaget (a.h.t. benyttelsesvurdering af vores å-vand). Der udtrækkes en sponsoreret gave blandt de indkomne rapporter. Indsendt af: Navn: ____________________________________ Tlf.: ________________ Adresse: ___________________________________________________________ Foreningens vedtægter § 1 – FORENINGEN: Stk. 1. Foreningens navn er: "Lystfiskerforeningen af 1926" (LF26). Stk. 2. Foreningen er stiftet i 1926 under navnet "Dansk Sportsfiskerforening" og hjemstedet er Skjern. Stk. 3. Foreningen er medlem af: Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) og Karup Å Sammenslutningen (KÅS). § 2 – FORMÅL: Stk. 1. At varetage medlemmernes interesser, herunder at ophjælpe fiskebestanden i de vande, hvor foreningen har interesser i fiskeriet, eventuelt ved indskud af foreningens midler. Endvidere at medvirke til interessen for lystfiskeriets almene og gode udøvelse. § 3 – MEDLEMSFORHOLD: Stk. 1. Enhver uberygtet person kan blive medlem. Indmeldelse sker til et af bestyrelsens medlemmer. Medlemskabet er først gyldigt når, kontingentet er betalt. Kommer et medlem i restance i mere end 2 måneder, udmeldes medlemmet automatisk. Stk. 2. Hvis en person nægtes optagelse af bestyrelsen, skal den førstkommende generalforsamling afgøre, om den pågældende kan optages. Stk. 3. Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren inden den 1. december, da vedkommende ellers er pligtig til at betale kontingent for det følgende år. Stk. 4. Udelukkelse fra foreningen kan ske, når en generalforsamling vedtager dette med 3/4-dels majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte. Stk. 5. Medlemmer af LF26 må ikke, uden bestyrelsens samtykke, leje eller eje fiskeret ved foreningens vande, ej heller stykker der tilhører, eller har tilhørt, foreninger under Danmarks Sportsfiskerforbund. § 4 – EKSKLUSION: Stk. 1. Personer, som er ekskluderet eller udelukket fra andre foreninger eller sammenslutninger, kan ikke optages som medlemmer. Stk. 2. Medlemmer, som ekskluderes fra andre foreninger eller sammenslutninger, kan af bestyrelsen ekskluderes fra foreningen. Stk. 3. Ved eksklusion træffer bestyrelsen beslutning om eksklusionens varighed. Stk. 4. Efter eksklusionen er medlemmet forment adgang til foreningens vande. Stk. 5. En eksklusion kan indbringes for den følgende ordinære generalforsamling. Indbringelsen medfører ikke opsættende virkning. § 5 – KONTINGENT: Stk. 1. Forslag til det årlige kontingent fremlægges på den ordinære generalforsamling - men bestyrelsen har mulighed for endeligt at fastsætte kontingentet, hvis væsentlige forhold taler herfor (uvarslede fiskelejestigninger eller indgåelse af nye fiskelejeaftaler). 27 Foreningens vedtægter § 6 - BESTYRELSEN: § 7 – GENERALFORSAMLINGEN: Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand, næstformand, kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Foreningen tegnes af formanden og kassereren eller formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer. Stk. 1. Den ordinære generalforsamling, der er foreningens højeste myndighed, fastsættes på generalforsamlingen med følgende dagsorden: Stk. 2. Generalforsamlingen vælger medlemmer til bestyrelsen for en 2-årig periode. Dette således at det ene år vælges 3 medlemmer og det følgende år vælges 2 medlemmer. Stk. 3. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand og kasserer. Kassereren skal være regnskabskyndig. 01. Valg af dirigent. 02. Formanden aflægger beretning for det forløbne år - til godkendelse. 03. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for det forløbne år - til godkendelse. 04. Kassereren forelægger bestyrelsens forslag til budget for det kommende år. 05. Indkomne forslag fra medlemmer. 06. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 07. Valg af suppleant til bestyrelsen. 08. Valg af regnskabskyndig revisor. Stk. 4. Generalforsamlingen vælger 2 suppleanter til bestyrelsen og 2 regnskabskyndige revisorer, alle for en 2-årig periode. 1 suppleant og 1 revisor er på valg hvert år. Stk. 5. De forskellige hverv er ulønnede. Rejseudgifter, administrationsomkostninger og andre udlæg vedrørende foreningens anliggender og drift, refunderes af foreningen efter retningslinjer fastsat i den af bestyrelsen udarbejdede forretningsorden. 28 09. Fastsættelse af dato og mødested for næste års generalforsamling. 10. Eventuelt. Stk. 2. Eventuelle forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen varsles i foreningens medlemsblad Å-Folk og ved offentliggørelse på foreningens hjemmeside www.lf26.dk senest 1 måned inden generalforsamlingen afholdes. Som følge af regnskabsårets placering, skal denne afholdes inden udgangen af januar måned. Foreningens vedtægter Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når et flertal af bestyrelsen ønsker dette, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom til formanden med motiveret forslag til dagsorden. Stk. 5. Formanden indkalder til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel og snarest muligt på foreningens hjemmeside. Stk. 2. Såfremt dette stemmetal ikke opnås, indkaldes der mindst 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen til en ny generalforsamling, hvor vedtagelse kan ske med almindeligt stemmeflertal. Samtidig tages bestemmelse ved simpel majoritet om, hvorledes foreningens ejendele og midler skal anvendes - dog kan disse kun anvendes til ferskvandsfiskeriets fremme. § 8 – REGNSKAB: Vedtægterne træder i kraft straks. Stk. 1. Regnskabsåret følger kalenderåret dvs. fra 01.01. til 31.-12. Således vedtaget på generalforsamlingen 10. november 1994 på Hagebro Kro. Stk. 2. Forinden regnskabet afleveres til revision, forelægges det formanden og den øvrige bestyrelse pr. e-mail. Stk. 3. Det reviderede regnskab forelægges generalforsamlingen til godkendelse. § 9 – VEDTÆGTSÆNDRINGER: Stk. 1. Ændring af foreningens vedtægter kan kun ske på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Ændringer vedtaget på generalforsamlingen 13. november 1997 på Hotel Eyde, Herning. Ændringer vedtaget på generalforsamlingen 02. december 2000 på Hotel Eyde, Herning. Ændringer vedtaget på generalforsamlingen 19. januar 2003 på Skarrildhus, Kibæk. Ændringer vedtaget på generalforsamlingen 15. januar 2006 på Skarrildhus, Kibæk. Ændringer vedtaget på generalforsamlingen 10. januar 2010 på Høgild Møllegård, Karup Stk. 2. Vedtagelse kræver 3/5-dels flertal af de afgivne stemmer. § 10 – OPLØSNING: Stk. 1. Foreningens opløsning kan kun vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor 3/4-del af stemmerne afgives herfor. Udarbejdet af N.K. - Jan. 2010 29 Siden Sidst Referat fra generalforsamlingen den 16. januar 2011 i Troldhede Hallen. Formanden Verner Mortensen bød velkommen til generalforsamlingen. Det var rart at se så mange medlemmer, der var mødt op, og der måtte i hast stilles et ekstra bord og stole op, så alle kunne få en siddeplads. Udover bestyrelsen var der 22 medlemmer, så snakken gik godt inden, der blev ringet med klokken. Efter forskellige spørgsmål til beretningen om blandt andet ”laksetegnet” og det ekstra gebyr på 100 kroner blev beretningen godkendt. 01. Valg af dirigent Mikael Rønsholdt blev valgt til dirigent, og han kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 02. Formandens beretning Formanden kunne berette, at 2010 havde været et godt år for foreningen, selv om der var nogle startvanskeligheder. Det skyldtes, at medlemskortene fra Danmarks Sportsfiskerforbund var, som alle husker, temmelig forsinkede på grund af forbundets nye itbaserede medlemssystem. Desværre mistede foreningen også et stykke fiskevand i Skjern Å, nemlig mellem Gjaldbæk Bro og Kodbøl – af mange kaldet ”Svinefarmen”. Men det påvirkede ikke medlemstilgangen, som steg pænt, og dermed forbedrede økonomien og giver os et godt grundlag at arbejde videre på i 2011. For Skjern Å´s vedkommende kom formanden desuden ind på kvoteordningen for fiskeri efter laks, samt det gebyr på 100 kroner, som indføres fra i år. Hvad angår Karup Å arbejdes der fortsat med udsætning af havørreder og udlægning af gydegrus. Det giver tilsyneladende gode resultater, da der blev sat rekord ved ”Karup Å konkurrencen” med 42 fangne havørreder. Til slut nævnte formanden, at vi nu har stykket i Skjern Å opstrøms Skarrild Bro for os selv, da en anden forenings medfiskeret er udløbet. Derudover lød der en opfordring til alle om at give en hånd med ved vand- og naturpleje. 30 Svend Laursen i baggrunden forklarer, hvorfor laksetegnet er blevet indført ved Skjern Å 03. Kassereren aflægger regnskab Kassereren udleverede et trykt regnskab, der udviste et mindre overskud. Regnskabet blev godkendt. 04. Kassereren forelægger budget 2011 Hver enkelt fik udleveret et eksemplar af budgettet for 2011, og hvor der ligeledes budgetteres med et mindre overskud. Medlemstallet påregnes at ligge på 345 medlemmer, og kontingentet hæves kun med 50 kr. til 1.100 kr. Indtægterne falder, da medfiskeretten opstrøms Skarrild Bro som nævnt er udløbet. 05. Indkomne forslag fra medlemmer Følgende forslag fra bestyrelsen blev sat til skriftlig afstemning: Vi vil gerne have generalforsamlingens accept på, at bestyrelsen kan træffe afgørelse om forbliven i eller udmeldelse af Danmarks Sportsfiskerforbund”. Herefter udspandt der sig en længere debat, hvorunder bestyrelsen påpegede, at forslaget udelukkende var fremsat for at lodde stemningen for en eventuel udmeldelse af forbundet med baggrund i de mange problemer, der har været. I alt 16 stemte for, 10 stemte imod, og 3 stemte blankt. 06. Valg af bestyrelsesmedlemmer Formanden Verner Mortensen modtog ikke genvalg på grund af manglende tid. Bestyrelsen foreslog Tonni Kjær Jensen fra Hammerum som nyt bestyrelsesmedlem. Han blev valgt uden modkandidat. Efter den ordinære generalforsamling var erklæret slut, Blev der som vanligt udtrukket en vinder blandt de 73 indsendte fangstrapporter. 07. Valg af suppleant til bestyrelsen Jens Mortensen modtog genvalg. 08. Valg af revisor Mikael Rønsholdt modtog genvalg. 09. Næste generalforsamling Datoen for næste generalforsamling blev fastsat til søndag den 15. januar 2012 kl. 13.00 i Skive-foreningens nye klubhus, Trevad Ørredpark i Vridsted. 10. Eventuelt Foreningen har et stort behov for at få fjernet buskads og mindre træer flere steder ved vores fiskevande. Derfor igen en opfordring til alle om at give en hånd med ved de hold der laver vand- og naturpleje. Eva Maria Jensen udtrækker her vinderen af bogen ”Danske Fluer” af Poul Friis. Den heldige vinder blev: Kaj Børge Simonsen Heboltoft 100 6950 Ringkøbing Referent: Finn Dahl Annonce Fra Hee Offset 31 Godt udstyr, er den halve succes... Headwaters tasker Fra kr. 699,- Guide Jacket (ny farve!) Kr. 3099,- HUSK! Studs til dine støvler Fra kr. 159.- Riversheed m/vibramsål Kr. 1699,G3 Convertible waders Kr. 4199,- Åben alle ugens dage!
© Copyright 2024