Cykelklubben CK FIX Rødovre Referat af generalforsamling Mandag den 10. februar 2014 kl. 19.00 Punkt 1: Velkomst og valg af dirigent Formand Jane Munch bød velkommen og foreslog Allan Rasmussen som dirigent, hvilket blev vel modtaget. Jane Munch var referent. Allan orienterede om, at indkaldelse til generalforsamling var lovligt varslet og uddelt rettidigt. Punkt 2: Formandens beretning Jane orienterede om de sportslige resultater. CK FIX blev højt rangeret – med 6 ryttere inden for den bedste fjerdedel og på en 10. plads over klubbernes placeringer. Landevejs DM bød på flere medaljer; guld i enkeltstart i U 11, sølv i hold i U 13, sølv og bronze i samlet start samt guld i hold i U 15. På banen blev det til både guld og sølv i 2 km. hold i U 13, guld, sølv og bronze i hold i U 15, bronze samlet i omnium i U 15 og i parløbet blev det til både guld og bronze i U 15. DM i cross 2014, der netop er afholdt, bød på DM guld, DM sølv og 2 x DM bronze. I alt 17 DM titler blev det til i 2013/14 - super flot. Bestyrelsen takker Lars Errebo og Karsten Lund Andresen for deres indsats på crossområdet. Ck Fix kan også være med fremme i store etapeløb, bl.a. Youth Tour hvor vi fik 2 etapesejre, 3 2.pladser og 3 3.pladser. I Tour de Himmelfart fik vi 3 etapesejre, 2 2.pladser og 6 3.pladser , en samlet sejr i U 11 og en samlet 3.plads i U 14. Og i Randers Bike Week fik vi en samlet 2. plads i U 13. I udlandet gik det også forrygende; Oder Rundfahrt gav en samlet 5. plads, Kids Tour Berlin bød på flot kørsel og flere pæne placeringer, Jeugdtour i Assen bød på 4 ud af 6 mulige etapesejre, en samlet sejr og en samlet 3.plads. Dette års Mini 6-dagesløb bød på sejr til et rent CK Fix-par - og deltagelse af 7 miniryttere og 5 3-dagesryttere. Lige p.t. har vi en rytter i U17 landsholdstruppen og én i Talenttruppen. Vi har nogle fantastiske unger og et super socialt sammenhold mellem dem. Stor ros. På det sociale område har der været god opbakning og deltagelse til arrangementer som fastelavn, sæsonafslutninger, klubfest m.m. Også stor ros til trænerne for deres fantastiske indsats. Der er nedsat et trænerudvalg, har været holdt møde med trænerne og med DCU’s udviklingskonsulent, så det tegner rigtig godt vedr. trænersituationen for den kommende sæson. Side 1 af 4 1 Cykelklubben CK FIX Rødovre Økonomisk kommer vi ud med et underskud for 2013 - Jesper beretter om dette senere. Derudover er der ved gennemgang af medlemsbetalinger fundet flere, der mangler at betale/forny kontingent. Vi håber det blot er en forglemmelse og vil opfordre til at I lige checker om I har fået betalt. Men vi kigger nærmere efter og kontakter dem, der mangler eller er tvivl om. Det er svært at finde sponsorer - vi skal i gang med forberedelserne til næste års (2015) sponsorer. Og vi opfordrer jer forældre til at henvende jer hvis I kender nogle, der kunne være interesseret i at tegne et sponsorat. Vi har et par hængepartier vedr. Klubmodul og vores hjemmeside - dette skal bringes i orden og vi har brug for hjælp i udvalget. Der er også brug for masser af hjælpere til vores 2 løb i år - 26/4 hvor vi kører SM i partid og 2/9 hvor vi kører gadeløb i forbindelse med vores 100 års jubilæum. Tak til alle i klubben - lad os løfte i flok. Herefter blev der åbnet for spørgsmål til formandens beretning. Christa spurgte om der var kommet styr på de betalinger på Klubmodul, hvor der var betalt et andet sted end under normale kontingentbetalinger. Jane oplyste, at der var styr på hvem der havde betalt hvor, men at der mangler at blive rettet for enkeltes vedkommende. Dette gøres snarest. Der var ikke flere spørgsmål og beretningen blev taget til efterretning. Punkt 3: Fremlæggelse af regnskab Jesper Michelsen uddelte regnskabsark og orienterede om et underskud på kr. 71.740,75 samt egenkapital på kr. 78.920,32. Klubbens underskud stammer primært fra betaling til Juniorteam’et, aftalen er nu opsagt og denne post bortfalder derfor, derudover er der posteret 2 x Balance Club - sidste år (2012) betalte vi bagud og i år (2013) har vi betalt forud. Startpenge for 2012 blev udbetalt i 2013 - også denne ordning er i mellemtiden bortfaldet og vil ikke fremover give underskud. Klubben revisorer, Søren Ilsøe og Arne Jakobsen har sagt o.k. til regnskabet. Lars Errebo spurgte om CK Fix’ eget løb havde givet underskud - Jesper oplyste at det gav et underskud på ca. 10.000 kr. Regnskabet for 2013 blev herefter godkendt. Punkt 4: Forslag til budget- og aktivitetsplan for 2014 Jane forklarede, at der i lighed med sidste år, ikke er lavet forslag ud fra dén betragtning, at det er dén bestyrelse der vælges på denne generalforsamling, der bør udarbejde en sådan plan. Jesper orienterede om, at det forventes, at klubbens økonomi kan løbe rundt i 2014, men at vi godt kunne bruge nogle sponsorer til vores løb - især vores jubilæumsløb hvor der vil komme nogle udgifter. Derudover orienterede Jesper om, at det vil være en fordel hvis vi budgetlægger forud for hver event. Lars Errebo opfordrede til at bestyrelsen tænker i fælles ture frem for små events. Punktet blev taget til efterretning. Side 2 af 4 2 Cykelklubben CK FIX Rødovre Punkt 5: Nedsættelse af udvalg Jane orienterede om nødvendigheden af at uddelegere opgaver, og at forældredeltagelse er nødvendig for at kunne bibeholde aktivitetsniveauet. Der vil være min. én person fra bestyrelsen i hvert udvalg, men der skal findes flere folk for at det kan fungere. Herefter ser udvalgene foreløbig ud som nedenfor: Økonomi- og sponsorudvalg: Jesper Michelsen og Lasse Petersen Løbsudvalg: Jane Munch, Thomas Vive, Lasse Petersen, Katrine Bjaler, Allan Rasmussen og Karsten Linneberg Trænerudvalg: Nikolaj Rønhede Kommunikation/hjemmesideudvalg: Jane Munch og Annie Rasmussen Rejse/tur/Aktivitetsudvalg: Henriette Mørup Desværre er det ikke alle udvalgene, der er kommet ordentligt i gang siden oprettelsen sidste år. Det er en nødvendighed, at der defineres opgaver til hvert enkelt udvalg. Dette vil bestyrelsen se på snarest. Der vil blive udsendt opfordring om at melde sig til alle medlemmer. Punktet taget til efterretning. Punkt 6: Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår en lille stigning i kontingentet, således at alle undtagen søskende stiger med 50 kr. Nye satser ser herefter således ud; 650 kr. for børn 850 kr. for voksne. 500 kr. for andre aktive 300 kr. for støttemedlemmer 50 kr. for søskende Forslaget blev godkendt. Punkt 7: Indkomne forslag Bestyrelsen foreslog en ændring i vedtægtsteksten, således at bestyrelsen fremadrettet holder generalforsamling inden udgangen af februar samt selv kan lave dagsorden. Bestyrelsen foreslog endvidere, at man ændrer årstallene for valg af formand og kasserer - dette fordi det har været svært at gennemskue efter de seneste års mange udskiftninger i utide og for at få lidt arbejdsro og kontinuitet. Lars Errebo har fremsendt forslag om generalforsamling i november. Side 3 af 4 3 Cykelklubben CK FIX Rødovre Ved fælles overenskomst endte vi med at godkende, at generalforsamlingen fremadrettet skal holdes inden udgangen af november næste gang inden udgangen af november 2014 - og at bestyrelsen selv sætter dagsorden inden for givne rammer samt at der ændres på årstallene for valg af formand og kasserer. Vedtægtsændringerne skrives ind i vedtægten og denne sendes ud til alle medlemmer. Punkt 8: Valg til bestyrelse Der er således i lige år valg af formand for 2 år - denne gang dog kun gældende til november 2014, hvor vedtægtsændringen vedr. generalforsamling træder i kraft, 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 2 suppleanter for 1 år, 2 revisorer for 1 år samt 1 revisorsuppleant for 1 år. Grundet flere udskiftninger i bestyrelsen, var det nødvendigt også at vælge 1 bestyrelsesmedlem for 1 år for at komme ind i den rigtige gænge. Det er ligeledes nødvendigt for formalia, at de nyligt valgte bestyrelsesmedlemmer skal genvælges i november 2014 for de samme perioder som nedenfor. Følgende blev herefter valgt: Formand: Jane Munch Best. medlem for 2 år: Lasse Petersen Best. medlem for 2 år: Katrine Bjaler Best. medlem for 1 år: Nikolaj Rønhede (in absentia) Suppleant: Vakant Suppleant: Vakant Revisor: Søren Ilsøe Revisor: Arne Jakobsen Revisorsuppleant: Allan Rasmussen Rytterrepræsentant: Lars Errebo Alle takkede for valget. Endvidere består bestyrelsen af: Kasserer: Jesper Michelsen Best.medlem: Thomas Vive Bestyrelsen vil herigennem rette en stor og varm tak til de afgåede bestyrelsesmedlemmer for deres store engagement og indsats i den forgangne periode. Da der desværre ikke blev fundet suppleanter, blev bestyrelsen af generalforsamlingen bemyndiget til at finde suppleanter. Punkt 9: Evt. Der var intet til eventuelt. Herefter sluttede mødet kl. 21.00 og bestyrelsen takkede for god ro og orden. Side 4 af 4 4
© Copyright 2024