1. No category

Feriekolonien
Kulhuse 1954-2004
I anledning af - at vores feriekoloni
KULHUSE ved Jægerspris fylder 50 år bringes hermed jubilæumsskriftet.
Forord
Så kom året, hvor feriekolonien Kulhuse bliver 50 år. Man kan
sige at Kulhus bliver voksen. Det er os en glæde, at vi her i
jubilæumsåret kan præsentere Kulhuse nyrenoveret udvendigt, så
huset står flot og lysende gult som rav – yderst på molen. Haven
foran huset er genetableret og tilplantet efter de gamle fotografier,
så det står næsten som i de første år. Den er tænkt til brug for
institutionspersonalets pauseplads og til højtlæsning med en lille
gruppe børn, som trænger til en hyggestund væk fra den store
gruppe.
Bestyrelsen vil takke alle i landsforeningen for godt samarbejde
og hjælp med at søge økonomiske midler til brug for renoveringen og indretningen af Kulhuse.
En tak til Tina Nyrop-Larsen – vores naturvejleder – for at indrette et naturværksted til glæde for børn og
voksne, og for råd og vejledning.
En stor tak til vores vicevært – altmuligmand – gartner Mogens Rose, som tog over efter Erik Vanting
Nielsen i 1994. Tak fordi du holder os i ørerne og sørger for at grunden altid er i flot stand, og for at du holder
øje med detaljerne.
Tak, ikke mindst til institutionerne, uden jeres brug, kunne vi ikke beholde kolonien. Dette på trods af de
store besparelser på jeres budgetter de senere år.
Tak til alle som arbejder sammen med os for at kunne beholde og forbedre Kulhuse. Dejligt at vi stadig i Frie
Børnehaver og Fritidshjem har mennesker der arbejder energisk og engageret for det fælles mål – at gøre et
ophold på feriekolonien Kulhuse så godt som muligt for vore børn.
på bestyrelsen vegne
Bente Drissi, formand
1. april 1954 købte fem institutioner, den gamle kro ved
færgestedet i Kulhuse med Erik Vanting Nielsen som den
drivende kraft.
Navnet Kulhuse kommer af, at der på egnen for flere
hundrede år siden boede kulsviere, som sviede trækul i
jordmiler til brug som brændsel, således som trækul
stadig kendes og bruges bl. a. i havegrillen om
sommeren. Trækulsfremstillingen er nok moderniseret
noget, men man kan endnu opleve, den gamle tradition
med jordmiler repeteret, bl. a. i Skåne ved
”beretteraftener” i det fri. Digteren Dan Andersson
beskriver kulsvierlivet bl. a. i visen ”Bort, längtande
vekhet, ur sotiga bröst”.
Oprindeligt har hele området ved Kulhuse været dækket
af skov som blev fældet og svidet af, af indvandrede
nordmænd, der bosatte sig i området der nu hedder Barakkerne øst for kolonien. På det ryddede areal blev
der bygget gårde hvorfra man dyrkede jorden. På et tidspunkt er der påbegyndt en færgesejlads fra Kulhuse
til Sølager. Færgesejladsen ophørte i 2001.
Den ældste gård på koloniens område blev opført i slutningen af 1600-tallet og tjente som bolig for
skovrideren. I 1848 fik gårdfæster Christian Christensen på Kulhusgården bevilling til at holde værtshus for
rejsende, der benyttede Kulhus Færgested. I 1898 brændte gården. I 1924 blev den bygning der i dag
rummer kolonien opført som vi kender den. Bygningen har tjent som landevejskro og overnatningssted for
rejsende. I en del år blev Kulhuse brugt som sommerværelsesudlejning m/ pension for folk fra København,
som ønskede at komme væk fra byen.
De udlænger der hørte til kroen i 1900-tallet nedbrændte i 1942 og blev aldrig genopført.
I perioden 1942 til 1954 har bygningen fortsat tjent som kro og hotel på stedet. I de bedste af kroens år var
der rigtigt krohold, hoteldrift og et blomstrende foreningsliv, der udnyttede kroens rummelige lokaler.
I landsforeningen Frie Børnehavers 50 årsskrift fra 1999, skriver Esther
K. Pedersen:
”En anden ”bastion” i foreningens arbejde var købet af den
gamle Kulhuskro med Erik Vanting Nielsen som primus motor.
Det var noget af et vovestykke. Vi havde 5.000 kr. til
udbetaling, og kun ved hjælp af en entusiastisk bestyrelse og
personale fra institutionerne med Tove Winther Sørensen i
spidsen, vovede man at gå i gang med opgaven. Også denne
feriekolonis historie burde skrives. Utallige
midnatsforestillinger i Husum Bio og Nora Bio. Festaftener i
etablissementet Lorry, hvor børn fra institutionerne underholdt
og hvor restaurationslokalet var fyldt med forældre,
bedsteforældre og andre familiemedlemmer. Deltagelse i
Københavns Børnehjælpsdag m.v.. Alt var med til at skaffe
penge til kolonien, med det resultat at den blev gældfri og kom
i meget fin stand, ved Erik Vantings jordbundne og dygtige
ledelse.
De årlige Børnehjælpsdage er et helt kapitel for sig selv, hvor
vi omdannede Kongens Nytorv til en stor festplads, og hvor
Kultorvet blev inddraget. De implicerede institutioner havde hver sin bod, og det overskud de fik fra
Børnehjælpsdagen, gav de til Kulhuse.
Vi var fra overtagelsen af Kulhuskroen enige om, at kolonien skulle indrettes med omhu, og at den skulle
være ren og ordentlig og ikke fyldt med gamle støvede halmmadrasser og værkbrudent inventar, som mange
af de bestående kolonier. Kolonien har så længe, jeg har haft min gang dér, været en mønsterkoloni, og den
har altid været flittigt brugt.
Kulhuskolonien var ikke alene til koloniophold for børn fra vore egne institutioner, men den har også taget
imod børn, der ikke havde en chance for en ferie med en børneinstitution – dem vi kaldte ”De glemte børn”,
der kom med på koloniophold på anbefaling fra Børneværnet og Mødrehjælpen.
Midlerne til koloniopholdene blev indsamlet af ”Socialdemokraten”, på de store arbejdspladser, ikke mindst
de to store bryggerier, og bryggeriet Carlsbergs fine koloni Carlsberggården blev ligeledes stillet til rådighed
for koloniophold. Igen blev der af personalet i vore institutioner ydet en stor indsats, idet personalet til
koloniopholdene kom fra vore institutioner.
Det var også på Kulhuskolonien, at vi under et medarbejderkursus midt i Ungarnskrisen tog initiativ til at
oprette Arbejdernes Ungarnshjælp i samarbejde med ”Socialdemokraten”. Kolonien kom også siden til at
huse en stor Ungarsk familiegruppe – familien Novotni - bestående af bedstemor, bedstefar, børn,
svigerbørn, børnebørn o.s.v i 3 måneder. Daværende leder Pylle Jørgensen fra Fritidshjemmet
Storegårdsvej holdt fri fra sit lederjob, for at bistå familien.
Senere gjorde en gruppe ungarske flygtningebørn deres indtog på Kulhuse. Daværende leder Arthur Nielsen
fra Fritidshjemmet Geislersgade holdt ligesom Pylle Jørgensen i en periode fri fra sit lederjob for at bistå
børnene.
Et andet sted i 50 årsskriftet skriver
Vagn Olsen:
”I 1954 tog en 5-6 institutioner og nogle aktive lokalforenings
medlemmer i København springet, og købte den gamle kro i
Kulhuse nord for Jægerspris ved Isefjord. Det blev, efter en
kolossal frivillig indsats og med masser af gratis
arbejdskraft, samt økonomiske tilskud fra personlige
opsparinger, banklån og kautionsforpligtelser, til
feriekolonien ”Kulhuse”.
At det mest var københavnerbørn der kom til at nyde godt af
de to feriekolonier (Brinch-hjemmet og Kulhuse), var der
ikke noget mærkeligt i. Det var københavnske institutioner
og lokalforeningen i København, der tog initiativet, sliddet,
slæbet og problemerne, selv om landsforeningen også
deltog. To medlemmer af lokalforeningen i København, Lis
og Erik Vanting Nielsen, fungerede i 40 år som daglige
ledere af Kulhuskolonien, indtil Mogens Rose, overtog roret i
1994.”
Pelle Jarmer, der startede som forpraktikant 1. april 1954 på
Storegårdsvej beretter:
Fra mit DUI arbejde i Brønshøj kendte jeg en del af personkredsen omkring Kulhuskolonien, og dem jeg ikke
kendte i forvejen lærte jeg at kende i påsken i april 1954 og kom til at holde af dem. Institutionsledere,
medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og venner drog af sted til Kulhuse, for at overtage stedet og give det
dét første omfattende skrub.
Bygningen havde vist været i drift som kro indtil kort før overtagelsen. Den seneste krovært Carl Frandsen
boede stadig på stedet, og havde vist solgt, med det vilkår at han resten af sin tilværelse skulle bo i et par
værelser ved siden af køkkenet. Frandsen havde en stor gammel lastbil, som senere blev til udflugtskøretøj
og bagage -transportvogn.
Bygningen bar præg af at have udlevet sin funktion som kro og hotel. Nederst lå køkkenet, der var snavset
og slidt. Ovenpå lå salen og forskellige lokaler. Øverst værelserne. Alt skulle rengøres og gøres klart til
kolonibrug. Der blev skrubbet, skuret og malet hver eneste dag påsken igennem men også hygget når
dagværket var ovre.
Erik Vanting var en stor og stærk mand, der var tømrermester. Han
kunne det meste bygningsmæssige – for ikke at sige alt!. Han førte an i
arbejdsopgaverne støttet af malermester Richard Nielsen. Det var
herligt at blive vejledet i hvordan værktøjet og materialerne skulle
bruges. Efterhånden som institutionslederne, pædagogerne og øvrige
kvindelige deltagere havde skuret og skrubbet i værelserne tog
”håndværksholdet” sig frem, stillede køjesenge op, reparerede og
rettede til hvor det var nødvendigt.
Jeg tror vi havde nogle køkkenfolk med fra institutionerne, der sørgede
for forplejningen og arbejdede med rengøring i det store krokøkken,
hvorfra der gik en håndhejst elevator op til spisesalen, for transport af
mad og service den ene vej og snavset service og madrester den
anden vej.
Køkkenet skulle have en samlet heftig overhaling i løbet af påsken. En
aften hvor alle kvinderne sad og hyggede sig, gik mandeholdet hårdt til den i kælderen hvor køkkenet lå. Alt
gammel kalk sod og snavs skulle skrabes ned fra det store loft og den øverste del af væggene, hvorefter loft
og vægge skulle afsyres, så de var klargjort til hvidtning. Alt skulle gennemføres i løbet af aftenen og natten,
således at køkkenfolkene næste morgen kunne lave morgenmad til hele arbejdsholdet. Havde man ikke
prøvet at arbejde før, var man kommet i menneskehænder hos Erik og Richard. Da vi sent ud på natten var
nået igennem opgaven, trængte vi til noget ”natmad”, men alle andre lå og sov, og vi afstod fra at vække
nogen, så vi måtte nøjes med det eneste tilgængelige i køleskabene: Grønne Tuborg og Chokoladebudding.
Det var et lidt specielt måltid, men vi mindedes det ofte når vi siden mødtes.
Med indsatsen i påsken 1954 var Kulhuse gjort anvendelig og børnehaverne drog af sted på
forsommerkoloniophold, medens vi fra fritidshjemmet måtte vente til skoleferien med at nyde fjorten dage i
Kulhuse og siden en uges efterårsferiekoloni.
De stiftende institutioner var:
Kollektivhusets Børnehave, Frederikssundsvej 123, Brønshøj
leder: Tove Winter Sørensen, formand Esther K. Pedersen
Børnehaven, Håbets Alle 12, Brønshøj
leder: Arengoth Scharff, formand Kaj Johannesen
Børnehaven Hulgårds Plads 11, København NV
leder: Ruth Beer, formand Einer Nielsen
Fritidshjemmet Storegårdsvej 7, 2700 Brønshøj
leder: Pylle Jørgensen, formand Erik Højland Andersen
Lokalforeningen København
bestyrelsesformand: Max Beer
I 1974 besluttede repræsentantskabet omkring kolonien,
med baggrund i, at alle de personer, der i sin tid på et meget
idealistisk grundlag fik stablet kolonien på benene, var ude af
billedet, at ejerforholdet skulle overdrages til landsforeningen
Frie Børnehaver og Fritidshjem. Det skete den 1. maj 1975.
Efterskrift
I perioden fra 1. april 1954 til 30. april 1975 var Kulhuse en selvejende institution, som havde til formål at
drive feriekoloni for forebyggende børneinstitutioner. Kolonien blev de første år ledet af et repræsentantskab
på 34 medlemmer, som var sammensat af de 4 institutioner der ejede kolonien, samt Den Frie
Børnehaveforening i København og landsforeningen Frie Børnehaveforeninger. Senere blev endnu en
institution tilsluttet ejerskabet, og i 1966 blev repræsentantskabet reduceret til 17 medlemmer. Den Frie
Børnehaveforening havde i mellemtiden skiftet navn til Frie Børnehaver og Fritidshjem, København og
landsforeningen Frie Børnehaveforeninger havde endvidere skiftet navn til landsforeningen Frie Børnehaver
og Fritidshjem.
I 1975 overtog landsforeningen Frie Børnehaver og
Fritidshjem ejerskabet af kolonien. Kolonien har
siden fungeret som en selvstændig enhed med en
bestyrelse, med en sammensætning af 2
medlemmer fra landsforeningens hovedbestyrelse, 1
medlem udpeget af 1. landsdelskreds, 1 medlem
udpeget af Frie Børnehaver og Fritidshjem,
København og 1 medlem udpeget af brugerne. Den
nuværende bestyrelse forsøger at skaffe midler til
løbende istandsættelse og vedligeholdelse af
Kulhuse, så kolonien fremstår indbydende for børn
og voksne.
Bestyrelsens mål er, at vi hvert år får et nyt område
forbedret og moderniseret, alt efter midler. Derudover bliver inventaret løbende udskiftet. Her i det 21.
århundrede er der indrettet et naturværksted med bøger, kikkerter, luppe, fiskenet og stænger af alle mulig
slags til stor fornøjelse for børn og voksne. Landsforeningens naturvejleder Tina Nyrop-Larsen er
primusmotor for naturværkstedet og er bestyrelsen behjælpelig med at søge midler til fortsat vedligeholdelse
af naturværkstedet. Tak til Tina.
Tak til afdelingslederen i sekretariatet, AnneMargrethe Jensen, som i alle årene ”vi kan huske” har
været en uvurderlig hjælp og tovholder - både med
udlejning og alle andre opgaver omkring Kulhuse
kolonien.
Bestyrelsen håber, trods kommunernes økonomiske
stramninger, at vores institutioner stadigvæk vil
prioritere den unikke oplevelse det er for børn med
nogle dage i fri natur, samværet med andre børn og
voksne og alle de oplevelser man har på en koloni.
på bestyrelsens vegne
Anne Elsted, Niels Rendlev og Inger Claussen