Er steelheaden bare en vild udgave af regnbueørreden? En fisk
STEELHEAD FLUER Er steelheaden bare en vild udgave af regnbueørreden? En fisk, man fanger i nordamerikanske og canadiske elve, ligesom vi fanger atlanterhavslaks herhjemme? Er der kun ligheder eller lutter forskelle? En rejse til British Columbia blev en øjenåbner, der både gav svar og direkte kontakt med den tusindplettede laksefisk. ____tekst: Jan De La Porte ____foto: Jan De La Porte, Allan Overgaard, Adam Tavander & Jeroen Wohe 56 FLUEFISKE_FEBER STEELHEAD LAKS PÅ DE R! SIDSTE SIDE FLUEFISKE_FEBER 57 STEELHEAD LAKS DET T HELE SER R PÅ MANGE MÅDER BEKENDT KENDT UD. TRÆERNE, BJERGENE... ...vandet, et, stenene, udstyret udstyrret og elven, eller rettere floden som det et hedder herovre – det hele forekommer som noget, jeg har prøvet før. Og så alligevel ikke. Allan og jeg harr nemlig aldrig været værret her før, i det nordlige British Columbia olumbia (BC), og på en måde er alting også meget anderledes. også ledes. Det skulle ogs så vise sig at gælde fluefiskeriet efter steelhead til teelhead i forhold ti il vores hjemmevante fiskeri efter atlanterhavslaks. Lad d os kigge lidt nærmere på nogle af de forskelle og lig ligheder, gheder, der er på at fluefiske efter den steelhead n legendariske steelh head over there i USA og Canada og den n eftertragtede atlanterhavslaks atlantterhavslaks i Europa. Europa En havvandrende regnbueørred rred Det engelsksprogede navn for denne fisk lyder unægteligt mere sexet end det danske, nske, som dog er mere biologisk beskrivende, for det er netop, hvad det drejer sig om: En regnbueørred, der er strøget til havs for at æde sig tyk og fed, og som trækker ker op i vandløb i gydeperioden. Steelheadens latinske ke navn er noget så eksotisk som Oncorhynchus mykiss, og klassificeres taksonomisk med stillehavslaks. Forbindelsen elsen til vores hjemlige atlanterhavslaks (og havørred) ed) er tydelig, når det gælder livscyklus; nemlig at blive født ødt i ferskvand, trække til havs for at vokse sig stor og gydemoden, for derefter at svømme tilbage til den samme me flod for at videreføre arten. På denne måde kunne man lidt populistisk sige at atlanterhavslaks, havørreder,, stillehavslaks og steelhead alle er i samme ”familie”. Men n der er dog biologiske 58 FLUEFISKE_FEBER forskelle mellem steelhead og atlanterhavslaks, selv om de ud fra omgivelserne kunne opleves som værende ens af os fluefiskere. Steelheadens udbredelsesområde er enormt stort: Fra det centrale Californien, op gennem Alaska og ned langs stillehavssiden af Rusland. Altså noget større i forhold til længdegrader (nord/ syd), hvis man sammenligner med atlanterhavslaksen, som dog har et bredt udbredelsesområde på tværs af Atlanten. En betydelig forskel er den meget store variation i gydetræk hos steelheaden. Nogle floder steelheaden floder har både et træk om vinteren om et om sommeren, andre forår og efterår, sommer og efterår og så videre. Atlanterhavslaks (herefter laks) har en noget mindre variation i gydetræk. Jo, der kan forekomme både et forårs- og efterårstræk etc., men deciderede gydetræk midt om vinteren har jeg ikke kendskab til. Steelheaden er en ørred der lever relativt kystnært, og den bliver derfor ikke så stor som laksen. IGFA’s officielle verdensrekord lyder dog på 19,14 kilo, og fisk på over ti kilo er ikke usædvanlige. Til venstre: En ”Chromer” har overgivet sig, og er klar til posering. Sølvblank med havlus. det ba det bakt bakteriefyldte kter erie i fy ie fyldte t flodvand odv dvan a d gennem an genn ge nnem em vores vor ores es vvandrensandr an dren enss ningsfi og kølende dråber n ni ngsfillter lterr for at få få læ læskende o g køle ende dr d åberr iindenåb n ennd bords. Allan må være lavet af et sejere stof end mig, forr mens jeg lægger mig ved flodbredden og svaler af, går han opstrøms og fisker en giftig pool. Giftig er måske nok så meget meg get sagt. sag agt. Med den tropiske hede og en flod, der går med to meter koldt og uklart vand over normal vandstand på grund af smeltevand fra gletsjerne på de omkringliggende bjergtinder, er forholdene ikke lige just efter bogen. Men Allan går frisk til vaflerne og svinger optimistisk en overdimensioneret candyflosslignende lyserød flue over det hurtige vand. Inden jeg kan nå at døse helt hen, hvilket i øvrigt er svært, når man hele tiden har i baghovedet, at grizzly-bjørnene næppe er særligt langt væk, lyder der et genkendeligt råb gennem floddalens varme og klare luft: ”Satans!” Ingen tvivl om det. Allan har været i turens første fisk, og den gad ikke lege med hele vejen. Det fandt vi senere ud af er relativt kendetegnende for steelhead. Jeg rejser mig døsigt op og slentrer som en anden Lawrence of Arabia op til Allan, for at udfritte ham om omstændighederne. Lidt klogere trasker jeg kort efter tilbage til mit udgangspunkt, hvor jeg hører endnu et h l på hyl å grund d aff mistet i fisk k og tænker: k ”N ”Nu må å jjeg sgu nok hellere tage mig sammen og få fisket lidt, inden jeg alligevel dør af solstik eller bliver ædt af en bjørn”. Som sagt så gjort og kort efter svinger fluen nydeligt henover en fin pool og ned langs en lækker strømkant. Der er ikke meget at se i det farvede vand, men jeg fornemmer en række store sten under overfladen, hvor der sk…. sk på her der burde burd bu r e stå rd sttå fi fisk sk… BANG! BAN ANG! G FFast G! asst fi a fisk på krogen. krog kr og gen en. O Og gh eerr stopper gang. Jeg også hørt alle stop st oppe perr vi llige igee op en ig en ga gang n . Je ng eg havde ha avd de og o gså så åh ørrt al a lee historierne hiist stor orie iern rnee om hvor hvo vorr vilde vild vi ldee steelheads ld sttee e lh hea eads dss er: er:: AdrenalinpumAdr dren dren nal alin inpu in p mpu mpende monsterspring, onbremser peend ndee fights, ghtss, mo mons n teers rsprin prin pr ng, g rygende r yg ygen ende dee tefl tefl flo fl o nbre nb rems msser og backing i vanvittige van nvi vitt t ig tt igee udløb, ud dlø øb, b dyrisk dyr yrisk k urkraft u kr ur kraf afft og alt aft lt det det der. Jeg er normalt ikke den, derr æder den e slags g råt, råt å, men lad mig gøre det k kort: ort: Det passer alt sammen! Det blev faktisk en episk kamp, hvor en stor steelhead forsøgte at sprænge alt der kunne sprænges, og hvor tingene til alt held gik min vej til sidst. Vægt havde vi ikke med, men målebåndet strakte sig til 86 centimeter og med kropsbygning som en fuldfed bulldog, vurderede vi vægten til omkring ni kilo. En vaskeægte ”Chromer” – blank som en sølvmønt og stærk som en løve. Og turens største fisk skulle det vise sig. Laks kontra steelhead Jeg har allerede været inde på, at der er nogle forskelle og ligheder i biologien mellem steelhead og laks. Men er der så også forskelle og ligheder i forhold til, hvordan man fisker efter dem med flue? Svaret er ja. Ligheder er der mange af, men det er mere interessant at se på forskellene. Lad os dele det op i tre sektioner: G j strategii samt tilslag Grej, il l og fight. h Grejet G j fførst. Hvor vi i laksefiskeri generelt forsøger at fiske så let, hurtigt og så tæt på overfladen som forholdene tillader (især ved stigende vandtemperatur), fordi det er mest behageligt og mest effektivt, forholder det sig anderledes med steelheadfiskeri. På trods af dens råstyrke og hurtighed i fighten, er steelheaden på En ilter steelhead er med faretruende hast på vej mod sammendrevet tømmer – nu gælder det! Steelheadfiskeriet kan byde på mange forhindringer. Chrom og grizzly Det er første fiskedag ved floden i BC. Vi har hedebølge med over tredive graders varme. Allan og jeg er gået fire kilometer opstrøms fra vores lejr gennem tæt krat af nåleskov og bjørnebefængte buskadser fyldt med væltede træstammer, og jeg er tæt på at gå i dørken af overophedning og dehydrering. Febrilsk pumper vi Amerikanerne og canadierne kalder nyopstegne og sølvblanke steelhead for ”Chromers”. Bag den sølvfarvede havjagtdragt aner man regnbueørredens rosa skær. FLUEFISKE_FEBER FL LUEEFI FISK SKE_ _FE FEBE BERR 599 STEELHEAD LAKS ”Kilo for kilo tror jeg ikke laksen matcher steelheaden i hverken vildskab eller hidsighed” mange måder en ”langsommere” fisk end laksen, når det gælder måden at tage fluen på. Under laksefiskeri har jeg for vane at sige, at man stort set ikke kan fiske fluen for hurtigt, når vandet først er over 12-13 grader. Det samme er jeg ikke sikker på gør sig gældende for steelhead, der helt klart har en tendens til at tage fluen, når den bevæger sig langsommere. Måske spiller de to fisks forskellige biologi ind her. Laksen kender vi som en fisk, der vandrer meget langt til havs og jager småfisk og byttedyr på større dybder, eksempelvis ud for Grønland. Steelheaden har et fødemønster, der mere ligner den måde vores hjemlige havørred jager på, det vil sige mere kystnært end laksen. Altså en effektiv jæger på relativt lavt vand, der ofte sniger sig ind på byttet i ly af sten og tangbuske. Laksen ude på åbent vand er derimod mere afhængig af sin hurtighed og lynsnare angreb. Derfor er den muligvis mere vant til byttedyr, som bevæger sig hurtigt gennem frie vandmasser. Faktum er, at vi ofte oplevede steelheads tage vores fluer på hel strakt line, nogle gange når fluen havde hængt der i en uendelighed (som sikkert kun var et halvt minut). Altså når fluen havde svinget helt ind mod egen bred fra den hurtigere og kraftigere midterstrøm i floden. Skagit Det giver nogle udstyrsmæssige konsekvenser. Under normale omstændigheder – altså ikke superlav sommervandstand med klart vand, hvor steelhead ligesom laks kan fanges i overfladen på tørflue og riffling hitch – nytter det ikke noget at svinge en flue med fuld knald lige under overfladen fra midterstrømmen og ind mod egen bred, hvor den først taber fart, når den næsten ligger og basker oppe i stenene i vandkanten. Steelheaden registrerer i værste fald slet ikke fluen, da den instinktivt ikke er til den slags formel 1–byttedyr. Eller den får bare ikke nogen appetit på den hurtige fluen. Derfor er det ikke så mystisk, at amerikanerne og canadierne bruger de tunge og meget hurtigsynkende Skagit–linespidser git–linespidser og fyldige store, belastede og fy yld l ige fluer. Spidsen n af fluelinen og fluen tvinges ned i vandsøjlen vand n søjl j en og ”bremses” ”brem mses” af det tunge forveksles setup, grej. Det må ikke fo orv rvek e sless med ed det set ed tup, med fuld synkeline (S5/6/7 osv.), som vi bruger i Europa på kold og stor forårselv. Det ville nemlig straks gå i bunden inde ved egen bred – hver gang fluen faktisk begyndte at fiske på steelheadens præmisser. De flydende Skagit-liner holder lige præcis fluen oppe og gående i langsom fart helt ind til egen bred, hvor den tilmed kan få lov at hænge i længere tid. Og det virker, for dér falder hugget oftest. På kort line! Allan har allerede tre genudsatte fisk i bagagen, mens jeg ikke har bestilt andet end at miste fisk hele dagen. Det har dog ikke været spor kedeligt, da et par stykker har været kæmpestore Chinook–laks (kongelaks) med dertilhørende vanvidsudløb og sprængte forfang. Alligevel føler jeg, at jeg er sakket bagud og må skifte til en flue med opgraderede krogningsegenskaber. Allan hjælper med at binde en canadisk indkøbt flue på med en speciel løkke gennem et lille rør på zonkerhalen. Da fluen sidder på forfanget, foreslår han, at jeg lige vipper forfanget og lidt af fluelinen ud, så vi kan se, hvordan kræet går i vandet. Så der står der så to fisketurister i vandkanten ved flodbredden og glor ned i noget temmelig grumset vand en meter fra land og konstaterer, at den lyserøde flue da svømmer nok så nydeligt i strømmen og vipper frækt med halen – indtil en steelhead kommer susende nedefra og inhalerer den på et splitsekund lige for øjnene af dem. Hvad i helve...? Total overraskelse og forvirring, vilde hyl og skrig, mens steelheaden tonser af sted. Vi er stadig ikke helt med på, hvad der foregår, men den kommer på land, og vi må lige grine af en ekstra gang. En sjov og unik episode, men også temmelig sigende om steelheadens foretrukne angrebsmønster på fluerne. Store pulserende fluer De amerikanske rødder fornægter sig ikke når det gælder fluerne: De elsker det stort og prangende! Hvor transatlantiske fluefiskere på visit ved europæiske elve ofte små fluer selv store laks tager er forundrede over, hvor sm i vores vande, ligeså paf var vi over at se de gigantiske kastede fluer, steelhead i alle størrelser kas a tede sig over. Nogle af as Pink er blandt favoritfarverne til steelhead. En modificeret Egg Sucking Leech monteret med efterhængt enkeltkrog. Forfatteren med en steelhead i mellemklassen. Fanget på en 13 fods klasse 8/9, F/S5 line og belastet rørflue. 60 FLUEFISKE_FEBER De strudselignende rhea-fjer har en voksende fanskare. STEELHEADFLUER FLUEFISKE_FEBER 61 Varianter Vari Va riran a ter teer af dden enn bberømte erøm er ømte øm te IIntruder n ru nt rude derr flue de ue, e, kr kree kreeret e reet ee af steelheadlegenden ste teel elhe head he adle ad lege ege gend nden nd en EEdd Wa W Ward. rd.. Of rd Oftee aanvendes n en nv e de dess Intruder Intr In trud uder err i uudgaver dgav dg aver er ppåå 10 10-15 0-1 -155 ce cent centimeters ntim i et eter erss læ læng længde! ngde de!! STEELHEADFLUER INTRUDER Modsat atlanterhavslaksen er steelheads kendt for vinteropgang. ”Jeg mindes ikke at have set laks danse af sted på halen som en marlin, men det har jeg allerede set steelhead gøre” fluerne vil jeg ikke have den mindste betænkelighed ved at bruge til gedder herhjemme. Vi havde ganske vist både farvet vand og meget af det på grund af snesmeltning, og derfor var det helt nødvendigt at fiske med store og synlige fluer, alene grundet vandets ringe sigtbarhed. Alligevel var det fluer, som man selv i starten af juni måned i Norge ville risikere at blive hængt ud som landsbytosse for, hvis en af dem sad for enden af forfanget. En anden forskel er materialevalget til fluerne; da steelheaden som oftest tager i det ”bløde vand” er brugen af marabou og rhea vidt udbredt. Materiale der pulserer fremragende i langsomt strømmende vand, men ofte presses for meget sammen i stærk strøm. På det område begynder nogle af de danske laksefluer til langsomflydende åer faktisk at slægte deres amerikanske fætre på. Forudsigelig En ting er tilpasningen af grej til steelhead kontra laks, noget andet er tilgang til og strategi under fiskeriet. Her spiller nogle af de førnævnte parametre ind, og det handler først og fremmest om aflæsning af vandet. På mig virker laksen mere ”humørsyg” end steelheaden, når det gælder, hvor i floden den stiller sig (eller måske rettere vil tage fluen) under forskellige forhold. Laksen er notorisk kendt for pludselig at blive ”vanskelig”. Den rykker måske tilbage i poolen og stiller sig på dybere og lavere vand. Andre gange rykker den helt op og stiller sig under det hvide skum, hvor fossen begynder at flade ud. Meget af dens adfærd er sandsynligvis temperaturafhængig, og måske er steelheaden mindre følsom overfor temperaturudsving end laksen. Hvis vi holder fast i biologien, skyldes et måske at laksen opholder sig langt til havs over store dybder, hvor vandtemperaturen er nogenlunde konstant (og lav). Steelheaden drøner derimod rundt i kystnære områder med lavt vand, hvor høj– og lavtryk og årstider får vandtemperaturen til at veksle meget. Under opgang af steelheads oplevede vi derfor mindre variation i forhold til hvor fiskene opholdt sig og huggede, end i laksefiskeriet hvor vi hyppigt må omlægge aflæsningen af vandet ganske radikalt. Det gør det på en måde en anelse ”nemmere” at læse steelheadvandet i forhold til laksevandet. Du kan med ret stor sikkerhed opsøge steelheads alle de steder i floden, hvor selve hovedstrømmen tilbyder forskellige former for skjul og hvilemuligheder i form af større sten, nedsunkne stammer og så videre og – meget vigtigt – hvor du kan svinge din flue ind fra denne hovedstrøm og ind mod egen bred til roligere og mere langsomtflydende vand. Dermed slår du to fluer med et smæk: Du får præsenteret fluen for både de steelheads, der har stillet sig i hovedstrømmen på hvilestederne, og de steelheads der svømmer op langs bredden for at undgå den stærke hovedstrøm. Du behøver i princippet ikke at bruge så megen tid 62 FLUEFISKE_FEBER på afsøgning, men kan koncentrere dit fiskeri om disse pladser. Pas på tilslaget! Steelheads tager på mange måder fluen anderledes end laksen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at steelheads ofte tager fluen på strakt line, mens den bevæger sig langsomt. Når det sker, kommer angrebet som oftest bagfra og fremefter. Det siger sig selv, at det langtfra er en optimal krogningssituation. Laksens karakteristiske angreb fra siden og derefter bagud/nedstrøms vending, oplevede vi overhovedet ikke på steelhead. Det betyder, at hvor man i laksefiskeri godt kan give tilslag ved at løfte stangen opad og bagud, endda meget roligt og langsomt – så kan vi næsten se det for os, hvordan vi med en steelhead ville trække fluen ligeså fint fremad og ud af munden på den, hvis fisken da ikke allerede havde kroget sig selv. Der skal en anden medicin til og det tog os lidt tid at vænne os til det, med mistede fisk som følge. Tilslaget skal falde til siden og ind mod egen bred. Ikke noget slapt porcelænstilslag, men derimod et solidt træk til siden og for alt i verden ikke opad. Mange steder i Nordamerika værnes der med rette om steelheads og kun enkeltkroge er tilladt. Også her er forholdene anderledes end i vores laksefiskeri, hvor vi stadig tillader trekroge mange steder. Fighten og udtrætningen af en steelhead har jeg allerede beskrevet, og der er ingen tvivl hos mig: Lige meget hvad du gør og hvor dygtig du er, så mister du flere steelheads under fighten end laks, på grund af steelheadens fantastiske fighteregenskaber. Jeg skal på ingen måde nedvurdere laks i den henseende – jeg elsker laks og jeg respekterer dem. Laksene er alt andet lige stadig fiskenes konge, og en storlaks vil altid være en stærk og uforudsigelig modstander. Men kilo for kilo tror jeg ikke laksen matcher steelheaden i hverken vildskab eller hidsighed. Laksen fighter generelt mere tungt, dybt og vedholdende, mens steelheaden virker mere hidsig og brutal. Jeg mindes ikke at have set laks danse af sted på halen som en marlin, men det har jeg allerede set steelheads gøre. Gode råd er der dermed ikke mange af i den henseende: Massivt sidepres ind mod egen bred tvinger fisken ud af balance, så den også skal bruge kræfter på det. Det samme tip gælder også for laks, så egentlig er det bare at holde på hat og briller og nyde steelheadfiskeriet, hvis nerverne tillader det! < FLUEFISKE_FEBER 63
© Copyright 2024