6 timer på Fyn, d. 26. maj, løbsberetning af Finn Christensen (PDF)

MTB - 6H - Langesø, Morud på Fyn
2013.05.26, Kl. 10-16.00
Hold:
Duo - Niels Levinsen og Finn Christensen
Placering:
6. plads ud af 22 hold der stillede op.
Nummer
Who
Omgang
Netto tid
Km/t.
214-1
Niels Levinsen
1
00:32:29
17.5
214-2
Finn Christensen
2
00:35:15
16.2
214-1
Niels Levinsen
3
00:32:28
17.6
214-2
Finn Christensen
4
00:34:38
16.5
214-1
Niels Levinsen
5
00:32:44
17.4
214-2
Finn Christensen
6
00:35:08
16.2
214-1
Niels Levinsen
7
00:33:13
17.2
214-2
Finn Christensen
8
00:35:00
16.3
214-1
Niels Levinsen
9
00:34:29
16.5
214-2
Finn Christensen
10
00:34:20
16.6
Optakt:
Afgang fra Sorø kl. 7.30. Niels havde sin dreng med der i første omgang skulle sættes af i Skallebølle. Siden hen
mødte han op, sammen med en bred skare af familien. Fedt med support.
Vejen ned til Langsø af kringelkrogede bugtninger, frit udsyn til kuperede marker og flotte istandsatte bygninger
tegnede godt. Slottet ved Langesø med tilknyttede bygninger levede op til forventningerne. Parkeringspladsen lå lige
op af målzonen og under 100 meter fra vores plads. En nyindkøbt pavillon blev sat op, og siden pillet ned igen i al
hast, mens Niels var ude på første runde. Næste gang tager vi stormpløkker med, da spontan drageflyvning aldrig
har hittet med høj befolkningstæthed.
Kort før starten fik vi lidt viden om løbsafviklingen,
men intet om skiftezonen. Den måtte vi gætte os
til. Det var en strækning på knap 75 meter med fri
fortolkning af hvor skiftet skulle være. Det glidende
skift gav en god dynamik for tilskuere/kørere da
man kunne følge hele skiftet fra sidelinjen, dog
kunne man godt fra løbsledelsen have nævnt dette
og hvordan man skulle 'overlevere' den virtuelle
stafet.
Løbet var delt op i to afdelinger, fra klokken 10-13
blev kørt på et helt nyt anlagt spor og de sidste 3
timer et nordligt spor. Fedt at opleve 20 km spor.
1
Løbsberetning:
Niels kørte først. Vi nåede begge 3 runder på sydruten og 2 runder på nord. Begge runder var knap 10 km, tiden fra
de to spor blev sidestillet, og blot lagt sammen. Vi kørte stort set begge ruter på samme tid, men nordruten var fedest. Alle vores flydende skift gik fint, nåede lige at sige "Bare kør" eller "ses".
Syd:
Bøgeskov flere steder, flere lange smalle mudderpassager hvor det ikke var muligt (hurtigere), at finde alternative
spor. To store magretheskåle i halvanden meter-klassen var spændende at forcere. Damn, første gang gav et ekstra
pulsslag og afterbrun i bukserne. En muddersø efter 3 km blev
første gang forceret i vandrestøvler, men solen havde tørret
pøl og tilstødende spor lidt op, så man fra anden gennemkørsel kunne luske sig henover. Den megen regn op til løbsdagen
betød, at et ellers udmærket spor blev lidt tungt at køre i. Der
var ingen flow oplevelse. Blot hårdt arbejde. Flere steder teknisk svært pga. det nyanlagte i sporet. Et par steder, med off
camper, faldende hældning, gyngende mudder og måske rødder på langs af sporet gav følelsen af, at cyklen ikke var 100
pct. i kontrol. Det var svært at holde balancen og flowfølelsen
var stendød.
Nord:
Gammelt spor, super fedt. Noget hårdere fysisk og teknisk sværere. Flere steder hvor man helst skulle ned bag
sadlen for at undgå nosedrop over længere smalle passager, og med sving. Navnlig et sted røg Niels svoger af
cyklen sidelæns/foroverbøjet og gennem plastafgrænsningen. Et vidne på stedet (red. Finn 2 meter bagved) kontrollerede at han var ok, før han blev passeret. Start og slut af nordsporet krævede, at mtb-deltagere i begge retninger
skulle forcere en landevej - sammen med udefrakommende bilister. Flere officials forsøgte efter bedste evne at styre
det. Det gik ok for mig, men Niels var ved at ramme en bil. Blot en enkelt fanden i volds bilist med speederfod, kunne
have ødelagt meget.
Nordsport var meget kompakt, på flere måder. Flere steder kørte man a la Enemark Stenmark stykket på Hvid Pil,
pludselig opstod et lille 'hul' i skoven med efterfølgende smalle passager. Desuden var det et relativt lille område der
blev kørt rundt i, i hvert fald to steder blev der kørt lige ved siden af hinanden i hver sin løbsretning - det ene stykke
på knap 100 meter var det uden afmærkning af de to kørselsretninger. Et par andre steder var skiltningen sat som
udelukkelsesmetoden. Var der tre stier, var de to lukket af med plastbånd, så kunne man selv finde den tredje. Det
gav mentale udfordringer på især første omgang på både syd og nordsporet. Anden omgang var da også bedre og
hurtigere for os begge. Kort før mål var der tre bakke-løkker lige efter hinanden. Man kørte på toppen af en skrænt,
hvorefter 'løkken' gik direkte ned i bunden og efter få meter lige op igen. Med tre af disse lige efter hinanden med
udspring fra samme skrænt var pulsen helt oppe i det røde felt.
Styrt og nedbrud:
Niels havde to mindre styrt, hvor ruteanvisnings plast satte sig fast i styret. Senere jammede hans kæde, kostede
under et minut.
Forplejning og deltagelse:
170 deltagere i alt.
Chip på venstre ankel, holdnummeret på ryggen. De forskellige grupper var farveinddelt, dvs. noget at køre efter.
Alle deltagere fik udleveret enhalv liter kildevand, en drikkedunk og et stykke frugt pr. stk., udleveret sammen med
løbsnummeret. Der var fri energidrik hele dagen, til den rørende lave pris af 300 kr. pr. deltager.
2
Efter løbet:
Præmieoverrækkelsen skete relativt hurtigt efter løbets afslutning, måske lidt for hurtigt. For de havde glemt podiepladsen. Fejringen af vinderne var begrænset til det plane grus og i kategorien duo mænd blev de senere andenpladser først lanceret som tredjepladserne. Under hele præmieoverrækkelsen blev den anvendte tid konsekvent
nævnt for alle placeringer, altså i samme need to know kategori som, 'vinderen kom først' eller 'Langesø ligger også
på Fyn næste år'. Det relevante var som altid antallet af runder og kun sekundært evt. tidsforskelle. Jeg har endnu til
gode, at opleve et løb, hvor det er lykkes at få en bare tilnærmelsesvis korrekt oplæsning af alle podieplaceringernes
runder – hvor svært kan det være. Men lidt frustrerende, da man netop i situationen mangler dette overblik at måle
egen præstation op mod. Det provinsielle i løbet blev også understreget af, at lodtrækningspræmierne nærmest var
ikke eksisterende - og ikke særligt godt kommunikeret. En af præmierne var megaromkugler. Vi snakker om halv
kilos deforme helveder der gennem hele dagen blev givet ud i flæng. Selv Robinson Kruse ville nægte purre, at
nedsvælge noget så hedensk klamhedsklamt, og så i den varme. Vi så heldigvis ingen deltagere ralle rundt i palminchok over denne ’gevinst ’. Hvad de andre præmier var har jeg glemt, min hjerne kunne ikke kapere andet end dette
helvede på jord. Et plus var det dog, at en vilkårlig fra løbet blev udpeget til at trække lod blandt indleverede fodchips. Ingen kammeraterisnyd her.
Evaluering
Det er første gang løbet afholdes, trods enkelte fodfejl er det mere end bestået. Diverse skønhedspletter skal ses i
forhold til det rørende billige deltagergebyr og den jomfruelige dåb. Vi oplevede på ingen måde et nyt Titanic. Men,
parentes bemærket, så var der mere end to toiletterbåse på Titanic, en pisrende og en vaskemaskine i toiletrummet!
Ganske almindeligt rent vand skulle aftappes ved den eneste vandhane på herretoilettet, ikke optimalt. Til et løb,
skal sporene først og fremmest være gode, og det var de, alt andet er sekundært. Men alligevel, der er plads til
småjusteringer. Vi kommer igen til næste år, meget hurtigere og sikkert lidt hurtigere end Niels svoger og slæng.
Mon ikke der er andre fra Sorø MTB der kan lokkes ud af andedammens leverpostej...!
Links:
http://www.fks-odense.dk/?type=kategori&id=684 (billeder)
http://www.fyens.dk/article/2306516:Nordfyn--Mountainbike-ere-paa-vildsporet (Sorø MTB igen i medierne...)
http://www.mintilmelding.dk/ (resultater)
Slut fra Langesø.
Finn Christensen, Sorø MTB
3