Helhedsplan 2012 - 2016 - Center for Boligsocial Udvikling
Vollsmose 2020 Helhedsplan 2012 - 2016 Indhold Forord3 Del 1 Introduktion 4 Helhedsplanens indhold 5 Visionen og missionen for Vollsmose 6 Vision Mission Historisk tilbageblik - geografi Tilblivelsen og parterne Vollsmoses udfordringer, ressourcer og perspektiver Særligt udsat boligområde Statistik 7 8 9 Ny kurs 13 Status på hidtidige erfaringer 14 Organisering15 Bestyrelsen Sekretariatschef Vollsmose 2020 - et sekretariat Beboernære spor Boligstrategiske spor Organisering af aktiviteter Politisk forankring Evaluering Overordnet perspektiv, mål og sammenhæng Konkrete fælles mål Overordnede mål for indsatsen i Vollsmose 17 18 Finansiering20 Fordeling af investering 21 Aktører21 Del 2 - Overordnet tidsplan/milepæl for helhedsplanen 21 Introduktion til den samlede indsats 22 Indsatsområde 1 - Børn, unge og familie 24 Problemkompleks Formål Indsatsområde 2 - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 26 Indsatsområde 3 - Beboernetværk, inddragelse,demokrati og tryghed 29 Indsatsområde 4 - Sundhed 31 Indsatsområde 5 - Udsatte grupper 33 Indsatsområde 6 - Kultur og fritid 35 Indsatsområde 7 - Image og kommunikation 38 Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Forord Mange har en holdning til eller et billede af, hvad Vollsmosebydelen i Odense er for en størrelse - og mange har dette billede uden nogensinde at have sat sine ben i bydelen. Det betyder, at der for de fleste mangler alle de mange nuancer – og den historie, – der ligger bag et af Danmarks store boligprojekter. Der har været en række koordinerede tiltag i området gennem en årrække i en klar erkendelse af, at der skal særlige indsatser til i en bydel, der bokser med en række sociale udfordringer. Det har været koordinerede indsatser mellem boligorganisationerne, Odense Kommune, Landsbyggefonden, Socialministeriet m.fl., der alle har haft en interesse i at bringe området fremad, og som alle har været villige til at investere betydelige midler i dette. Den helhedsplan, du sidder med i hånden, skal gælde for indsatserne de næste 4 år gældende fra den 1. juli 2012, det er en helhedsplan, der nytænker indsatsen. Det grundlæggende i denne nytænkning er en mere enstrenget måde at tænke organisering på. Derudover er rammerne for helhedsplanen ændret i forhold til de rammer, tidligere helhedsplaner har haft. Der er i det gode samarbejde med interessenterne om planen bedre muligheder end tidligere for at korrigere indsatserne undervejs, når det giver god mening. Helhedsplanen spiller sammen med og inddrager Initiativaftalen indgået mellem Odense Kommune og staten samt andre pulje- og fondsmidler. 3 Vollsmose 2020 Del 1 Introduktion Vollsmose fik i efteråret 2011 godkendt en prækvalifikationsansøgning, som indebærer muligheden for en boligsocial indsats i området over en fireårig periode. Første skridt i denne indsats er udarbejdelsen af en helhedsplan. De tre parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune, igangsatte december 2011 et udviklingsarbejde og ansatte en tovholder til opgaven. Denne helhedsplan er resultatet af dette arbejde, og den vil danne baggrund for den kommende boligsociale indsats, som løber fra sommeren 2012 frem til sommeren 2016. De tre parter har fra begyndelsen været enige om, at helhedsplanen ikke alene skal favne den boligsociale indsats, men også andre særlige indsatser i Vollsmose. Det betyder, at helhedsplanen derfor også forholder sig til indsatser og aktiviteter, der finansieres af andre midler end fra Landsbyggefonden. Vollsmose 2020 4 Helhedsplanens indhold Helhedsplanen er opbygget i to dele, som dækker henholdsvis de overordnede rammer samt de syv indsatsområder. Første del har primært fokus på de overordnede rammer for en ny udvikling i Vollsmose. Rammerne favner mere end den boligsociale helhedsplan og forsøger at samle de særlige indsatser i Vollsmose. Det betyder, at den boligsociale helhedsplan finansieret af Landsbyggefonden, boligorganisationerne og Odense Kommune samt initiativaftalen, som er et strategisk samarbejde mellem staten og Odense Kommune, ses samlet. Målet med denne tilgang er at understøtte en helhedsorienteret tilgang til Vollsmose. Anden del sætter fokus på de af Landsbyggefonden syv udmeldte indsatsområder, hvortil der kan søges støtte til konkrete aktiviteter. I hvert indsatsområde beskrives de overordnede udfordringer og formålet for indsatsen. Herefter følger en kort oversigt over forslag og ideer til aktiviteter, som ønskes igangsat for det pågældende indsatsområde i helhedsplansperioden. De beskrevne aktiviteter er ikke et udtryk for en komplet liste over idéer og ønsker, men alene et udtryk for, hvad det har været muligt at udvikle i tilblivelsesprocessen. Der er udarbejdet et bilag, som beskriver forslagene og ideerne til aktiviteter nærmere. Bilaget er et udviklingsdokument, og det forventes, at aktiviteterne udvikles og justeres løbende. 5 Vollsmose 2020 Visionen og missionen for Vollsmose Vision Vollsmose 2020 - En mangfoldig bydel alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Mission Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den. Baggrunden for visionen er at fremme en markant positiv udvikling gennem indsatser og aktiviteter, der på kort og langt sigt vil være med til at gøre Vollsmose til et bedre sted at bo på såvel det fysiske, det sociale som det kulturelle område. Visionen fokuserer samtidig på Vollsmose som en bydel i kontakt med det øvrige Odense. Missionen beskriver ønsket om at bevæge Vollsmose fra et boligområde til en bydel, en bevægelse der skal understøtte sammenhængen mellem Vollsmose og det øvrige Odense. Baggrunden er ønsket om at fokusere på, at beboerne går forrest i udviklingen af deres egen bydel. Mange års indsats i Vollsmose viser, at der, hvor indsatser og aktiviteter får en særlig og blivende betydning, er der, hvor beboerne deltager aktivt. Missionen betyder ikke, at alle udfordringer og alt ansvar skal overdrages til beboerne. Det betyder, at der, hvor det giver mening, og hvor beboerne vil være med til at løfte, skal ”systemerne” give plads til dette. Vollsmose 2020 For at understøtte og styre midlerne til indsatserne er der opstillet et antal principper for indsatser og aktiviteter. Principperne er en del af den forståelsesramme, der bliver afgørende for Vollsmoses udvikling. Der stilles krav til, at indsatserne og aktiviteterne opfylder flest mulige principper. Principper for indsatser og aktiviteter 1. Indflydelse – initiativet er et udtrykt behov eller ønske fra beboerne. 2. Sammenhæng – initiativet understøtter flere indsatsom- råder. 3. Mangfoldighed – initiativet har et bredt sigte med fokus på de mange. 4. Deltagelse – initiativet understøtter beboernes aktive deltagelse. 5. Udsyn – initiativet åbner for omverdenen. 6. Synergi – initiativet skaber merværdi. 7. Nytænkning – initiativet udfordrer eksisterende regler og sædvaner. 8. Ansvar - beboerne ønsker at tage sagen i egen hånd. 6 Historisk tilbageblik - geografi Vollsmose luftfoto 2000. ”Wolfs Mose” hedder området på de gamle kort. Ulvemosen skulle det nok i virkeligheden have heddet, men i fordanskningen af det tyske glemte man den oprindelige betydning, og således blev Wolf til Voll. De oprindelige landskabelige værdier er i dag særdeles synlige i de store friarealer, hvor søer og vandløb skaber fine åndehuller mellem den varierede bygningsmasse. Opførelsen af boliger i Vollsmose begyndte i 1960’erne som et prestigeprojekt for den almene boligsektor, ligesom man så det i flere danske storbyer. De sidste etaper blev færdiggjort i begyndelsen af 1980’erne. Det var fra begyndelsen gode, store boliger, der var til at betale for almindelige mennesker, og byggerierne var generelt af en flot kvalitet. En kvalitet der er forsøgt fastholdt frem til i dag. 7 De i alt 3.400 lejeboliger i Vollsmose bebos af lidt over 9.000 mennesker med mere end 70 forskellige nationaliteter. Vollsmose dækker et areal på 2,5 km2, hvoraf den ene km2 er grønne områder. Bebyggelsen ejes af de tre odenseanske boligorganisationer Højstrup Boligforening, OAB og Fyns almennyttige Boligselskab. Centralt i området ligger et stort kommunalt område, som er en kombination af offentlige bygninger som folkeskoler, gymnasium m.v. og ikke mindst et stort rekreativt område. Helt centralt i området er et butikscenter med lokalpolitistation, apotek m.v. og et større kommunalt byggeri med kulturhus, bibliotek, svømmehal m.v. Vollsmose 2020 Tilblivelsen og parterne Parterne bag helhedsplanen er beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune. De tre parter har etableret en fælles styregruppe, der sammen med tovholderen står bag udviklingen og tilrettelæggelsen af helhedsplanen. Sammensætningen af styregruppen har været følgende: • • • • Beboerne har gennem deres fælles organ, Samarbejdsrådet, udpeget tre medlemmer. Boligorganisationerne har været repræsenteret ved direktørerne. Odense Kommune ved to ledere fra Borgmesterforvaltningen. Hver part har haft ansvaret for egen intern organisering. Processen har været tilrettelagt med fokus på beboerne og deres ønsker til en helhedsplans indhold. Tidligt i forløbet blev alle afdelingsbestyrelser orienteret om processen på et fællesmøde. Efterfølgende har tovholderen afholdt bilaterale møder med alle ni afdelingsbestyrelser med henblik på lokale drøftelser af udfordringer og idéer. Ultimo januar 2012 blev der afholdt en stor beboerdag, hvor alle beboere havde mulighed for at deltage. Beboerdagen var en udviklingsdag med fokus på de syv indsatsområder. Sideløbende har tovholderen haft kontor centralt i Vollsmose, hvor alle har haft mulighed for at komme ind og fortælle, om de ønsker og ideer den enkelte beboer måtte have. Derudover har der været et antal møder med interessegrupper, og her har især de unge været repræsenteret. De to andre parter, boligorganisationer og kommune, har været involveret gennem lokale ledere og medarbejdere. Konkret har der for Odense Kommune været afholdt to fællesmøder om helhedsplanen og bilaterale møder med nøglemedarbejdere inden for hvert af de syv indsatsområder. Boligorganisationernes ledere og lokale ansatte har ligeledes haft møder med tovholderen. Udgangspunktet for disse møder har været de idéer og forslag, der er fremkommet gennem kursusaktivitet for medarbejderne i den nuværende helhedsplan. Dernæst har der været et tæt samarbejde med den eksisterende helhedsplans mange projektledere og ansatte, som har videregivet de hidtidige erfaringer i den nuværende helhedsplan på såvel skrift som på møder. Undervejs i procesforløbet er det blevet tydeligt, at den fremtidige implementering af helhedsplanen skal ske i samspil med andre aktører i og udenfor Vollsmose. Det har ikke været muligt indenfor processens ramme at indtænke alle lige konkret. Der har dog været møder med eksterne parter, som f.eks. den ansvarlige for Vollsmose Torv, Kvinfos menotornetværk og andre private aktører. Den digitale platform for Vollsmose 2020 har været en fane under den nuværende helhedsplans hjemmeside, hvor der har været mulighed for at finde informationer, korte TVindslag om helhedsplanen og kontaktoplysninger. Der har været arbejdet med face-book som kontaktled til især unge, og desuden har der været arbejdet med etablering af SMSog mailkæder for løbende information. Vollsmose 2020 8 Vollsmoses udfordringer, ressourcer og perspektiver Vollsmose, søen ved Birkeparken 2008. Vollsmoses areal på 2,5 km2 er kendetegnet ved at være omkranset af fire firesporede veje, hvorfra der er adgang til de enkelte boligafdelinger. Der er ni boligafdelinger, som alle har en indkørsel, og på den måde er isolerede trafikalt fra hinanden. Afdelingerne består hver af mellem 220 – 504 boliger. Samlet er der 3400 almene boliger i Vollsmose. De ni bebyggelser er meget forskellige, men tre-og-tre kan de i store træk sammenlignes. Bebyggelserne på Åsumvej mod syd består af boligkarréer på tre etager, som omkranser et fælles parkerings- og opholdsareal. Bebyggelserne på Vollsmose Allé mod øst er bygningsmæssigt de mest varierede fra toetagers rækkehuse til 13-etagers beboelsesejendomme. Bebyggelserne mod Kertemindevej og Ejbygade består udelukkende af tæt lav boligbebyggelse. 9 Vollsmose har, siden de første afdelinger blev bygget i 1960’erne, udviklet sig fra visionen om et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990’erne til en bydel, der i dag er i fremgang trods stadige massive sociale problemer. Fremgangen skyldes flere forhold. Et af de mest centrale er det vækstlag af ressourcestærke beboere fra alle befolkningsgrupper, der engagerer sig i større og større omfang i foreningsliv og beboernetværk, såvel som i projekterne under den nuværende helhedsplan. Helhedsplanens parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune er desuden enige om, at det overordnede mål for Vollsmoses udvikling er, at området bevæger sig fra stort set et rent boligområde til en bydel med mange funktioner. Vollsmose 2020 Særligt udsat boligområde De sociale problemer i Vollsmose kan anskueliggøres i gennem regeringens definition af et særligt udsat boligområde. Det er samme definition, som indgår i Initiativaftalen mellem staten og Odense Kommune. I den sammenhæng skal et boligområde opfylde to ud af tre kriterier for at være et særligt udsat boligområde. • Første kriterium: Andelen af invandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %. I Vollsmose var det ifølge Initiativaftalen 67,7 % i 2010. Det svarer til 6.268 personer. • Andet kriterium: Andelen af beboere i alderen 18 – 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 %. • I Vollsmose var det ifølge Initiativaftalen 53,5 % i 2010. Det svarer til 2.755 personer. • Tredje kriterium: Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. I Vollsmose var det ifølge Initiativaftalen 358 personer i 2010. Det svarer til at ca. 200 personer over 18 år er dømt for overtrædelse af ovenstående. Statistik Beboersammensætning Boligområdet Vollsmose har i 2012 ca. 9.000 beboere fordelt på 3.489 husstande. Aldersfordelingen i området er meget forskellig fra alle andre boligområder i Odense. Vollsmoses beboere er unge, da over halvdelen af beboerne er under 30 år. Hvis vi ser på husstandstyper, er der i Vollsmose en relativ lav andel af enlige uden børn og en relativ høj andel af husstande med børn. Generelt er områdets pensionister ofte førtidspensionister. Beboerne i Vollsmose er gennemsnitligt dårligere uddannet, og især har området få beboere med videregående uddannelser, hvilket også afspejles i beboernes lave indkomster . Etnisk sammensætning Områdets 6.533 indvandrere/efterkommere udgør 70,4 % af områdets beboere. Indvandrerne og efterkommerne har primært oprindelse i Mellemøsten og Afrika, og kun en lille del stammer fra Europa. Herkomstgrupper Vollsmose opfylder alle tre kriterier. Skønt en boligsocial helhedsplan kun indirekte og i begrænset omfang kan bidrage til en løsning af de udfordringer, der gør, at et område bliver udpeget til et særligt udsat boligområde, så ændrer det ikke ved, at det er vigtigt for parterne at forholde sig til de udfordringer, der kan påvirke kriterierne. Andre vigtige forhold, der beskriver Vollsmose, er demografien, antallet af reelt ledige og indkomstforhold. Vollsmose 2020 10 Aldersfordeling 2012 Forsørgelse af beboere 18-65 år (2010) Tilknytning til arbejdsmarkedet Udvikling i væsentlige forhold i perioden 2008 – 2010 Tilknytningen til arbejdsmarkedet for områdets beboere er generelt lav. Det kommer især til udtryk i form af væsentlig færre lønmodtagere og væsentlig flere ”uden for erhverv”. Når vi ser på modtagere af indkomsterstattende ydelser, modtager en relativ høj andel på 27,2 % i området kontanthjælp i modsætning til andre almene boligområder i Odense, hvor andelen er 15,8 %. Samtidig er ledighedsgraden blandt modtagere af indkomsterstattende ydelser noget højere. Indkomster Med en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på 147.633 kr. ligger området indkomstmæssigt lavt også set i forhold til andre almene boligområder i Odense, hvor den gennemsnitlige indkomst er 177.890 kr. Indkomstfordelingen i området er også anderledes, idet en relativ høj andel tjener under 100.000 kr. og en tilsvarende lav andel tjener over 200.000 kr. Flyttemønstre • Andelen af pensionister, som er førtidspensionister, er steget fra 62,0 % til 65,4 %. • Andelen af arbejdsløse i Vollsmose er faldet fra 4,5 % til 2,4 %. • Andelen af indvandrere/efterkommere under uddannelse er steget fra 13,9 % til 16,5 %. • Andelen af arbejdsløse indvandrere/efterkommere er faldet fra 5,1 % til 2,9 %. • Andelen af indvandrere/efterkommere, som er lønmodtagere, er steget fra 25,5 % til 29,9 %. • Andelen af beboere med en bruttoindkomst på under 150.000 kr., er faldet fra 70,2 % til 61,1 %. • Den gennemsnitlige bruttoindkomst i Vollsmose er steget fra 135.241 kr. til 147.633 kr. Flyttemønstret blandt fraflyttere og tilflyttere er meget ens både for husstande med dansk oprindelse og med indvandrer-/efterkommerbaggrund. Det betyder, at det i høj grad er de samme husstandstyper, som flytter til og fra området. Blandt husstande med personer af dansk oprindelse er flytningerne stort set ligeligt fordelt på husstandstyper. 11 Vollsmose 2020 Det generelle billede er, at antallet af beboere i Vollsmose er faldende, dog stadig med mange unge beboere. Befolkningens alderssammensætning er dog ved at ændres, idet der bliver færre børn og flere ældre. Der er særlige forhold omkring de voksnes forsørgelse, hvor over halvdelen af de 18 – 65 årige får deres indkomst gennem det offentlige. De unge uddanner sig, og vi kan se i andre undersøgelser, at det lykkedes at fastholde mange i uddannelse. Udviklingen i antal beboere i Vollsmose fra 2004-2012 Befolkningsændringen 2004 – 2012 Årstal 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65+ år i alt 2004 1708 2172 875 1383 1922 1061 585 9706 2005 1629 2215 931 1289 1965 1076 566 9671 2006 1537 2261 923 1206 1958 1100 563 9548 2007 1410 2263 982 1127 1965 1153 575 9475 2008 13492328 982 111019691189 5829509 2009 12502255 955 103019311208 6119240 2010 12162196 943 105118651211 6469128 2011 1135 2154 985 1059 1795 1232 651 9011 Opgørelse af forsørgelse for samtlige beboer mellem. 18 – 65 år i uge 34, 2010 Antal borgere Pct. 1.504 29 % 526 10 % Førtidspension 1.303 26 % Anden offentlig forsørgelse 1.766 35 % I alt 5.099 100 % Selvforsørgelse Ordinær uddannelse Vollsmose 2020 12 Ny kurs Indsatsen i Vollsmose står over for et behov for nytænkning. Nytænkningen går både på den organisatoriske ramme og på indsats- og aktivitetsniveau. Parterne vil derfor etablere en enstrenget organisering, som fastholder et fælles fokus og engagement for udviklingen af Vollsmose. Gennem samling af den boligsociale indsats mener parterne, at det er muligt at udnytte de synergier, der kan blive i samspillet mellem aktiviteterne. Indsatsen skal ses ud fra to perspektiver, nemlig et beboernært og et boligstrategisk perspektiv. I forhold til det beboernære, vil der i den nye helhedsplan blive et stærkt fokus på beboerkonsulentopgaven. Vi ændrer funktionen for konsulenterne og ændrer titlen til rådgivere. Vi vil på denne måde signalere og forstærke beboerrådgiverens rolle, som den der sammen med beboerne skal skabe forandringer og aktiviteter i de enkelte afdelinger. Denne del af indsatsen vil fokusere på det nære, men være forankret i en fælles organisation – Vollsmose 2020. Det boligstrategiske perspektiv skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandringer i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og fokusere på fremtidssikringen af boligerne i Vollsmose. Den strategiske indsats forankres også i Vollsmose 2020 og intensionen er, at de to perspektiver skal understøtte hinanden. På den baggrund vil helhedsplanen først fokusere på opbygningen af en stærk og bæredygtig organisation med de rette kompetencer. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser vil biddrage til denne opbygning og udvikling. 13 Vollsmose 2020 Status på hidtidige erfaringer Vollsmose har siden midten af 1990’erne arbejdet med en boligsocial indsats. I de første syv år var der under statens Byudvalg ansat tre beboerrådgivere. Beboerrådgiverne understøttede det lokale liv gennem de afsatte aktivitetsmidler, som muliggjorde organisering og igangsættelse af en række boligsociale projekter af vidt forskellig karakter. Der blev udviklet tværfaglige netværk og givet støtte til beboerdemokratiet. Organisatorisk var der nedsat en styregruppe med repræsentanter for beboerdemokratiet, boligorganisationerne og kommunen. Beboerrådgiverne var hver især tilknyttet en af boligorganisationerne og havde deres primære virke indenfor denne organisation. I løbet af 1990’erne blev der udviklet nye rammer for indsatsen i de udsatte boligområder herunder statens satsning på den helhedsorienterede indsats Kvarterløft. I samme periode havde boligorganisationerne, Landsbyggefonden og Odense Kommune bedt COWI om at udarbejde en samlet rapport med forslag til udviklingen af Vollsmose. Baggrunden for udarbejdelsen af en rapport var, at der i slutningen af 1990’erne havde været et antal ødelæggende episoder i Vollsmose. COWI rapporten dannede grundlag for en ansøgning og Vollsmose søgte og fik bevilget støtte til en kvarterløftsindsats for perioden 2001 - 2007. Der blev etableret et Kvarterløftssekretariat og de ansatte refererede til Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune. Det overordnede fokus på det boligsociale arbejde område lå nu hos kommunen. Beboerrådgiverordningen fortsatte sideløbende med reference til boligorganisationerne. Ved udgangen af 2007 ophørte den særlige Vollsmoseindsats og Kvarterløftssekretariatet lukkede. Sideløbende havde boligorganisationerne i samarbejde med Odense Kommune bedt KUBEN om at udarbejde en ny boligsocial helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling”. Helhedsplanen blev godkendt af Landsbyggefonden og de to parter. Helhedsplanen blev igangsat i begyndelsen af 2008. Sigtet med helhedsplanen var at fortsætte og udvikle det etablerede samarbejdede med fokus på beboerne. Vollsmose 2020 Der blev etableret en projektopbygning, der var delt i to, men samlet under to centrale medarbejdere, en teamchef (boligorganisationerne) og en kommunal koordinator (kommunen). Målet var, at der gennem en organisation, hvor projekter og indsatser lå tættest muligt ved normaldriften, kunne sikres de bedst mulige synergier mellem projekter og drift. Odense Kommune forankrede de projekter, som de havde ansvaret for i tre forvaltninger, og boligorganisationerne forankrede deres i et fælles driftskontor. Der blev etableret en tovholdergruppe for varetagelse af den overordnede styring og et projektlederforum for den daglige drift. Der var særlig fokus på inddragelse af beboerne, og der blev etableret følgegrupper for hvert projekt. Beboerrådgiverne blev nu beboerkonsulenter, og målet var, at de skulle bevæge sig fra en projektorienteret indsats til en udviklingsorienteret indsats. Beboerkonsulenterne skulle medvirke til at udvikle og styrke driften af boligafdelingerne, således at de investeringer, som var skabt i perioden 2001 – 2007 skulle fastholdes og sikres. Desuden skulle beboerkonsulenterne understøtte beboernes deltagelse i beslutningsprocesser og understøtte ejerskab og medansvar. Som det fremgår, har der gennem snart 20 år været en særlig fokus og indsats på det boligsociale område i Vollsmose. Mange af de enkelte indsatser og aktiviteter er lykkedes. Mange beboere har deltaget gennem årene og de fem centrale parter beboerne, boligorganisationerne, kommunen, Landsbyggefonden og staten har på hver deres måde bidraget til indsatsen. Samtidig må det konstateres, at ikke alt har ladet sig gøre, og ikke alt er nået i mål som planlagt. Parterne har derfor gennemgået de hidtidige erfaringer og vurderet, at der er behov for en kursændring ikke mindst i måden, hvorpå indsatsen er organiseret. 14 Organisering Tidligere er baggrunden for ønsket om en enstrenget og samlet organiseringen beskrevet. En organisering, der både vil favne den helhedsplan, som beskrives her, men også den initiativaftale som Odense Kommune og staten indgik i foråret 2011. Dernæst er intensionen, at organisationen skal mestre tiltrækningen af andre finansieringsmuligheder for at kunne gennemføre de mange ønsker til aktiviteter. Nytænkningen består i at tænke et mere enstrenget sekretariat, som gøres lineært i sin reference med en bestyrelse i mere traditionel forstand end de mødefora, der er opbygget i den nuværende helhedsplan. Derudover arbejdes der med, at rammerne for helhedsplanen ændres i forhold til de tidligere helhedsplaner. Parterne ønsker, at planen i højere grad end tidligere skal kunne korrigeres undervejs, når det giver god mening. Organiseringen skal samtidig være åben for inddragelse af nye parter for udviklingen af Vollsmose. Her tænkes bl.a. på inddragelse af erhvervslivet og uddannelsesområdet i Odense og ikke mindst hele det frivillige område, hvor der allerede i dag eksisterer et samarbejde, som vurderes at kunne udbygges væsentligt. Den nye organisering vil fastholde det formelle ansvar for de økonomiske midler, dermed vil den enkelte parts integritet på denne måde blive fuldt respekteret. Sammenfattende er det parternes holdning, at særlige indsatser med betydning for Vollsmoses udvikling, uanset hvor det formelle ansvar for de økonomiske midler i den pågældende indsats er placeret, skal varetages og håndteres efter en samlet vision og en samlet udviklingsstrategi. 15 Bestyrelsen Der nedsættes en bestyrelse med en bredere sammensætning end i den nuværende helhedsplan. Beboerdemokratiet, boligorganisationerne og kommunen udpeger hver tre medlemmer til en bestyrelse. Bestyrelsen kan desuden udpege op til tre eksterne medlemmer til bestyrelsen med udgangspunkt i de områder, der er af særlig vigtighed for Vollsmose, - det kunne være en repræsentant fra det private erhvervsliv, fra uddannelsesområdet og det frivillige område. Bestyrelsen konstituerer sig ved formand. Der udarbejdes en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. De formelle juridiske krav til de to økonomisk ansvarlige parter vil indgå i en partnerskabsaftale for den samlede indsats og organisering. Målsætningerne i både helhedsplanen og Initiativaftalen indgår som faste rammer for bestyrelsen og dermed også den øvrige del af organisationens arbejde. Sekretariatschefen Sekretariatschefen er styrelsesmæssigt og administrativt/ ledelsesmæssigt forankret i en administrerende boligorganisation. Ansættelse og afskedigelse sker efter aftale i partnerskabsaftalen. Stillingen er for en 4-årig periode, og sekretariatschefen skal lede organisationens implementering af helhedsplanen, Initiativaftalen og andre særlige indsatser rettet mod Vollsmose, der måtte komme til i løbet af perioden. Vollsmose 2020 Vollsmose 2020 – et sekretariat I samarbejde med bestyrelsen opretter sekretariatschefen et sekretariat, kaldet Vollsmose 2020, til den daglige styring og implementering af kerneprodukter. Vollsmose 2020 skal fagligt kunne håndtere helhedsplanens syv indsatsområder og initiativaftalen. De ansatte vil bestå af medarbejdere indenfor sekretariatsbetjening, økonomi, information, kommunikation, evaluering mv. Sekretariatet refererer i sine opgaver til bestyrelsen. Indsatserne og aktiviteterne kan opdeles i to spor. Et spor, der har fokus på det beboernære i de enkelte afdelinger, og et spor som har mere strategisk karakter, der retter sig mod den overordnede udvikling og indsats i Vollsmose. I forbindelse med opbygningen af den fremtidige organisering vil de to spor blive nærmere beskrevet, og Vollsmose 2020 vil have det daglige ansvar for de to områder. Desuden vil Vollsmose 2020 kunne geares til at varetage opgaver inden for den overordnede fysiske udvikling af Vollsmose, herunder infrastruktur, så den enstrengede organisering hele tiden fastholdes. Beboernære spor Der ansættes et antal beboerrådgivere. Beboerrådgiverne er til og for beboerne og skal understøtte aktiviteter under de syv indsatsområder. Beboerrådgiverne vil fokusere på det nære, men være forankret i Vollsmose 2020 ved eksempelvis både at have kontor/kontakt -mulighed lokalt og centralt. Vollsmose 2020 Boligstrategiske spor Der ansættes et antal medarbejdere med kompetencer indenfor kommunikation, uddannelse, erhverv og fundraising mv. Medarbejderne skal understøtte aktiviteter under de syv indsatsområder. Opgaven bliver at skabe større synlige forandringer i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og fokusere på fremtidssikringen af boligerne i Vollsmose. Organisering af aktiviteter I den nuværende helhedsplan er der etableret en ensartet organisering af alle aktiviteter gennem følgegrupper. Aktiviteterne i Vollsmose 2020 sammenhænge vil blive organiseret med maksimal inddragelse af alle parter, ikke mindst beboerne, men ikke i et fast koncept. Erfaringen viser, at det er vigtigt, at der organiseres individuelt fra aktivitet til aktivitet med de tre parter som omdrejningspunkt. Politisk forankring Der afholdes årligt et ”Årsmøde” for de tre parters politiske niveauer. Årsmødet vil have karakter af en opdatering på fremdriften og tematiserede drøftelser af aktuelle udfordringer, som har politisk bevågenhed. 16 Evaluering Vollsmose 2020 og bestyrelsen vil være omdrejningspunkt for opfølgningen af helhedsplanens fremdrift og fremdriften i sekretariatets øvrige aktiviteter. Bestyrelsen vil gennem sekretariatet halvårligt følge op på regnskab og budgettets sammenhæng med de opsatte mål for aktiviteterne og sammenhængen til den overordnede målsætning. Lokalt vil udviklingen i beboertilfredshed, tryghed, image og andre forhold, der kan være svære at danne et billede af gennem kvantitative målinger, indgå i mindst to særlige tilrettelagte kvalitative målinger. Odense Kommune har desuden gennemført en undersøgelse af trygheden generelt i Odense. Undersøgelsen er gennemført i marts 2012 og resultaterne forventes at foreligge i maj 2012. Undersøgelsen dækker hele Odense, hvor der er udpeget 13 områder. Et af områderne er Vollsmose, hvorfor området under et bliver målt i forhold til beboernes oplevelse af trygheden. Den kvalitative undersøgelse kombineres med en kvantitativ opgørelse af forhold med betydning for følelsen af tryghed. Samlet bliver resultatet et tryghedsbarometer, som vil kunne indgå i udviklingen af aktiviteter i Vollsmose. Undersøgelsen gentages i 2013. Den ene vil være brugen af evalueringsredskabet naboskabet.dk. Det er i den nuværende helhedsplan gennemført i 2009 og gennemføres i foråret 2012. Undersøgelsen vil blive gentaget i 2015. Øvrige helhedsplaner, som er i gang i Odense, benytter også naboskabet.dk som evalueringsredskab. Fordelen herved er, at de forskellige boligområder i Odense, som har en helhedsplanindsats, kan sammenlignes ud fra et ensartet grundlag. Beboerrådgiverne vil være omdrejningspunktet i forhold til naboskabet.dk. Den anden kvalitative undersøgelse er en Image og Kendskabsanalyse, som er gennemført tre gange af Vollsmose Mediehus. Undersøgelsen giver et billede at Vollsmoses image eksternt i Odense og medieforbruget indadtil i Vollsmose. De fremtidige undersøgelser vil også indbefatte image internt og den eksterne del gøres landsdækkende. Der gennemføres to undersøgelser i helhedsplanperioden. Den nuværende helhedsplan har endvidere gennemført to fraflytningsundersøgelser. En i 3. kvartal 2009 og en i 3. kvartal 2011. Undersøgelserne gennemgås for anvendelighed og tilpasses. Undersøgelsen gennemføres igen i 2013 og 2015. 17 Vollsmose 2020 Overordnet perspektiv, mål og sammenhæng Den nye helhedsplan for Vollsmose angiver rammen for indsatsen de kommende år. Helhedsplanen skal videreføre og udvikle de aktiviteter og erfaringer, der er indhøstet i den hidtidige indsats. Der har gennem de sidste mange år været en boligsocial indsats, først under den ramme der blev lagt af regeringens Byudvalg. Dette er senere suppleret med Kvarterløftsindsatsen og de omfattende arbejder under omprioriteringssagen og sidst i perioden 2008-2012 med helhedsplanen ”Vollsmose i Forvandling”. Indsatsen har været præget af mange konkrete projekter og nye samarbejdsrelationer. Med gennemførelsen af den nye helhedsplan vil arbejdet i og omkring Vollsmose nå en ny milepæl. De nye aktiviteter vil i stort omfang være formuleret af de aktører, der direkte har ansvar for området henholdsvis beboerne, Odense Kommune og de tre boligorganisationer. Der skal skabes synlige og målbare resultater. Det er også et mål, at der sker udvikling i organisationerne og samarbejdet omkring Vollsmose samlet set. Sidst og ikke mindst er det et mål at finde nye veje til at inddrage beboerne i Vollsmose bredt i arbejdet for at skabe en tryg og blomstrende bydel. Konkrete fælles mål Her er fokus på effekter, dvs. målbare virkninger, registreret gennem de enkelte aktiviteter. En række andre indikatorer, som skal være med til at belyse udviklingen i området, er beboersammensætning, social situation, trivsel, tryghed og image. Generelt vil der blive arbejdet med følgende tiltag: • • • • At der arbejdes for at opfylde de fælles mål At de nødvendige undersøgelser iværksættes At undersøgelsesresultaterne fremlægges At mål, succeskriterier og milepæle justeres Overordnede mål for indsatsen i Vollsmose Tryghed, naboskab og deltagelse Vollsmose skal opleves som et trygt sted, hvor beboerne og medarbejderne trives. Motiverne til fraflytning skal afdækkes, flyttefrekvenserne skal ned, der skal ikke være tomme lejligheder, og ventelisterne skal vokse. Succeskriterier: • Over 75 % af beboerne oplever stor tryghed, god trivsel og at der udvises gensidig hensynsfuld adfærd. Måleprogram: Naboskabet.dk • Antallet af tomgangsleje reduceres fra de nuværende 60 lejligheder årligt med 15 færre årligt, så der er fuldt udlejet i 2016. Måleprogram: Statistisk materiale fra boligorganisationerne • • At fraflytningerne ved udgangen af 2016 er som følger: - Vollsmose Allé 18 % under ét for alle tre afdelinger - Åsumvej 13 % under ét for alle tre afdelinger - Haverne 8 % under ét for alle tre afdelinger. Måleprogram: Statistisk materiale fra boligorganisationerne Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover reduceres fra 358 i 2011 til 270 i 2016. Måleprogram: Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters årlige måling af særlig udsatte boligområder. • Ved folketingsvalget 2011 var stemmeprocenten i Vollsmose 75,7 %, hvor den ved valget i 2007 var på 74,5 %. Denne udvikling fortsætter til næste valg med en stemmeprocent på 77 %. • Til kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten 53 %, stemmeprocenten stiger til 65 % i 2013. Måleprogram: Statistisk materiale fra Odense Kommune. Vollsmose 2020 18 Job, uddannelse og økonomi Vollsmoses beboere skal i job eller uddannelse Succeskriterier: • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse er i 2011 54,5 % men falder til 50 % i 2016. Måleprogram: Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters årlige måling af særlig udsatte boligområder. • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i 2011 67,7 %, men falder til 65 % i 2016. Måleprogram: Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters årlige måling af særlig udsatte boligområder. • Beboernes gennemsnitlige indtægt er i 2010 gennemsnitlig 147.633 kr. Målet er at indtægtsstigningen i Vollsmose mindst svarer til stigningen i Odense generelt frem til 2016. Måleprogram: Danmarks Statistik. Image Vollsmose skal være kendt for den gode historie Succeskriterier: • Opfattelsen af at Vollsmose er ”et trygt og sikkert sted at færdes” er steget fra 15 % i 2009 til 24 % i 2011. Denne udvikling ønskes forsat, så det i 2016 er 40 %. Måleprogram: Wilke undersøgelse i 2013 og 2015 • Image-udsagnet om, at Vollsmose er ”et område hvor danskere og folk med anden etnisk baggrund fungerer godt sammen” er steget fra 27 % i 2009 til 34 % i 2011. Denne udvikling ønskes forsat, så tallet i 2016 er 45 %. Måleprogram: Wilke undersøgelse i 2013 og 2015 19 Vollsmose 2020 Finansiering Hovedområde Samlet disponering Disponering af Landsbyggefondens midler Lokal medfinansiering og Initiativaftalen Projektorganisering - 10.000.000 kr. løn 9.000.000 kr. 3.000.000 kr. fra Odense Kommune Vollsmose 2020 2.800.000 kr. drift og boligorganisationerne Løn til leder, sekretariat, 800.000 kr. kommunikation, information, fra Initiativaftalen økonomi m.v. Drift, husleje, adm. m.v. Boligsocial indsats 9.000.000 kr. løn 7.500.000 kr. 2.500.000 kr. fra Odense Kommune Løn til beboerkonsulenter 1.000.000 kr. drift og boligorganisationerne Drift, adm. m.v. Strategiske indsatser 8.200.000 kr. løn 3.000.000 kr. 5.200.000 kr. fra initiativaftalen og Løn til medarbejdere indenfor 1.000.000 kr. drift 1.000.000 kr. fra Odense Kommune kommunikation, uddannelse, og boligorganisationerne erhverv, fundraising m.v. Drift, adm. m.v. Børn, unge og familier 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 500.000 kr. fra Odense Kommune Løn og Aktivitetsmidler og boligorganisationerne Uddannelse, beskæftigelse 4.100.000 kr. 1.200.000 kr. 2.500.000 kr. fra Initiativaftalen og erhverv og 400.000 kr. fra Odense Løn og aktivitetsmidler Kommune og boligorganisationerne Beboernetværk, 4.000.000 kr. 3.000.000 kr. 1.000.000 kr. fra Odense Kommune inddragelse og demokrati og boligorganisationerne Løn og aktivitetsmidler Sundhed 1.200.000 kr. 900.000 kr. 300.000 kr. fra Odense Løn og aktivitetsmidler Kommune og boligorganisationerne Udsatte grupper 1.200.000 kr. 900.000 kr. 300.000 kr. fra Odense Kommune Løn og aktivitetsmidler og boligorganisationerne Kultur og fritid 4.300.000 kr. 1.500.000 kr. 2.300.000 kr. fra Initiativaftalen og Løn og aktivitetsmidler 500.000 kr. fra Odense Kommune og boligorganisationerne Image, kommunikation og information 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 500.000 kr. fra Odense Løn og aktivitetsmidler Kommune og boligorganisationerne Samlet Vollsmose 2020 50.8000.000 kr. 30.000.000 kr. 20.800.000 kr. 20 Fordeling af investeringen OrganisationInvestering Boligorganisationerne Odense Kommune Landsbyggefonden Staten 5.000.000 kr. 5.000.000 kr. 30.000.000 kr. 10.800.000 kr. Aktører • • • • • Beboerrepræsentanter for de ni boligafdelinger i området. De mange meget aktive foreninger i området. Odense Kommune – herunder de ”fremskudte funktioner”, der er etableret i Vollsmose. Det er bl.a. et lokalt jobcenter. Men det gælder også skoler, gadeplan-medarbejdere, ungdomsskole og klubaktiviteter m.m. Boligorganisationerne og deres lokale medarbejdere – herunder ejendomsfunktionærer. Boligorganisationernes fællessekretariat – de håndterer alle andre dele af Odense, herunder samarbejdet med Landsbyggefonden. Her er mere tale om erfaringsudveksling og sparring. Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen 2012: • • • • • • • Vollsmose 2020 etableres og projektlederne ansættes. Bestyrelsen etableres. Præcisering af milepæle og metode udarbejdes efter ansættelse. Endelig helhedsplan godkendes af Landsbyggefonden. Beboerrådgivere ansættes. Strategiske medarbejdere ansættes. Den samlede stab påbegynder arbejdet. 2012-2016: • • Implementering af social og forebyggende helhedsplan med afsæt i de syv skitserede indsatsområder. Gennemførelse af naboskabet.dk i 2015 21 Vollsmose 2020 Del 2 Introduktion til den samlede indsats Helhedsplanen fokuserer på syv indsatsområder med en række tilknyttede aktiviteter. De syv indsatsområder er: • Børn, unge og familie • Uddannelse, beskæftigelse og erhverv • Beboernetværk, inddragelse og demokrati • Sundhed • Udsatte grupper • Kultur og fritid • Image og kommunikation Med denne helhedsplan arbejdes der på en ny og mere sammenhængende måde med Vollsmose. Der skal være sammenhæng, såvel mellem aktiviteterne i helhedsplanen, som med øvrige indsatser i Vollsmose, både i offentlig og privat regi. De syv indsatsområde har på mange måde sammenhæng med hinanden. For eksempel vil en aktivitet under indsatsområdet ”Sundhed” kunne have en naturlig målgruppe blandt beboerne og derved et muligt samspil med indsatsen ”Børn, unge og familier”. Når aktiviteten så samtidig inddrager beboerne i løsningen, vil den måske også hænge sammen med indsatsområdet ”Beboernetværk, inddragelse og demokrati.” På denne måde skal såvel indsatsområder og aktiviteter ses i sammenhæng. Disse sammenhænge kan være svære at beskrive præcist, men skal kunne opleves og ses i praksis. Det er en af grundene til, at de ansatte i helhedsplanen vil blive organiseret samlet. Der skabes en stærk puls i bydelen, hvor beboerne mødes gennem kultur- og fritidsaktiviteter og via forskellige interessefællesskaber. Man kender og hilser på sin nabo, det giver en fornemmelse af tryghed, et styrket naboskab og en ansvarlighed overfor hinanden og ens omgivelser, som danner grobund for en mere positiv identitet og afspejler sig i bydelens image. Der er ikke foretaget nogen egentlig prioritering af de syv indsatsområder, men tre af indsatsområderne har en særlig bevågenhed, idet de kan anskues som tæt forbundne og centrale omdrejningspunkter for udvikling af Vollsmose som en tryg bydel med aktive og selvforsørgende beboere. De tre områder er ”Image og kommunikation, ”Uddannelse, beskæftigelse og erhverv” samt ”beboernetværk, inddragelse og demokrati”. Desuden er det vigtigt, at alle indsatser og aktiviteter ses som ekstraordinære. Indsatserne skal ikke kompensere for områder, som myndigheder normalt har ansvaret for. ”Beboerne går forrest i udviklingen af Vollsmose, og boligorganisationer og kommune understøtter denne udvikling” - det er missionen for Vollsmose. Beboerne er den vigtigste ressource i Vollsmose, og for at Vollsmose 2020 kan lykkedes, spiller beboerne en stor rolle. Vollsmose 2020 Vollsmose skal - som missionen siger - gå fra boligområde til bydel. Det er beboernes engagement og deltagelse, som er Vollsmoses drivkraft og puls, og det er beboerne, som skal skabe ejerskab til helhedsplanen og dens aktiviteter. Den enkelte beboer skal have bedre muligheder for at uddanne sig, komme i beskæftigelse eller blive selvstændig erhvervsdrivende. Helhedsplanen har derfor fokus på at gå nye veje og udfordre eksisterende måder at gøre og tænke ting på. Der videreudvikles på mulighederne, for at unge kan få et fritidsjob eller at de førtidspensionister, der kan og vil, også får mulighed for beskæftigelsestyper, der kan supplere deres indkomst og måske samtidig øge deres livskvalitet. Desværre er der beboergrupper der lever isoleret fra det danske demokrati, det kan være pga. vanskeligheder ved at forstå det samfund, den enkelte lever i, eller det kan være, fordi det liv, den enkelte lever, er langt fra samfundet. De socialt udsatte grupper skal have mulighed for at indgå på lige vilkår med resten af samfundet, også når det gælder den øgede digitalisering af samfundet. Mange af beboerne i Vollsmose har livsvilkår, der gør dem særligt sårbare og påvirket af sygdomme, som følger af livsstil. Mange har en lav indkomst og har derfor svært ved at prioritere deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter samt købe sund og varieret mad. Det er medvirkende til, at mange børn 22 såvel som voksne har sundhedsudfordringer, ligesom der er beboere, der har en uhensigtsmæssig brug af det etablerede sundhedssystem. Det er derfor vigtigt, at sundhedsindsatsen handler om forebyggelse indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Formålet er at skabe en bevidsthed om sundhed i Vollsmose, som kan bidrage til en forebyggende indsats. Sundhed skal altså ikke kun være målet, men midlet til mange andre aspekter af livet. Med helhedsplanen handler det om at aktivere flest mulige ressourcer blandt beboerne. Den enkeltes engagement skal understøttes, det kan være i frivilligt arbejde, for andre kan det være at få et fritidsjob eller en mentor for derigennem at få større tilknytning til arbejdsmarkedet. Også socialøkonomiske virksomheder kan med fordel bruges til at skabe øget beskæftigelse, styrke lokal økonomi, lokal forankring og kontinuitet udover helhedsplanens tidshorisont. Samlet skal alle disse indsatser være med til at tiltrække nye beboere, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Det kræver en stærk, konsekvent og rettidig image- og kommunikationsplatform, der har fokus på at arbejde aktivt med nye effektive kommunikationskanaler, borgerinddragelse og pressekommunikation. Bydelens fortællinger, og de mennesker der skaber dem, skal forandre det tavse og isolerede boligområde til den talende, globale bydel. Jo flere der tager del i den forandring, desto større ejerskab får beboerne og desto stærkere identitet får Vollsmose. Tilsammen skal det styrke Vollsmoses brand som en attraktiv bydel i Odense - baseret på fællesskab, udsyn og muligheder. I det følgende beskrives de syv indsatsområder med en overordnet indledning, efterfulgt af en kort beskrivelse af eksempler på aktiviteter. Aktiviteterne er et udtryk for eksempler, som i den videre proces for den endelige helhedsplan og den fremtidige opfølgning vil blive korrigeret efterhånden, som erfaringer og udfordringer udvikles. 23 Vollsmose 2020 Indsatsområde 1 Børn, unge og familie Samvær på tværs. Problemkompleks I Vollsmose er der mange velfungerende familier, som er gode til at samarbejde med skole og institutioner, og som trækker et stort læs indenfor frivilligt arbejde. Desværre er det ikke alle, der er i stand til at sørge for, at hele familien trives. Det kan skyldes økonomiske, helbredsmæssige eller sociale årsager. Vollsmose 2020 Familien er det sted, hvor den gode base og de gode vaner skal etableres. Men forældrene har ikke altid den fornødne viden og de fornødne ressourcer til at håndtere de problemstillinger, der opstår i familielivet og hverdagen generelt. 24 Der er et stort antal af udsatte børn og unge med enkeltsager, som kræver en særlig indsats for at sikre bedre trivsel og sociale vilkår for disse. Mange børn går rundt i bydelen uden at vide, hvad de skal tage sig til. Det resulterer i, at der ofte opstår konflikter, når de selv igangsætter aktiviteter, som kan genere omgivelserne og er uhensigtsmæssige for andre beboere. Der er et stort behov for mere viden om, hvordan man håndterer ”besværlige børn”, og hvordan man kan inkludere dem i fællesskabet, så det er hensigtsmæssigt for alle parter. skal være med til at understøtte et fællesskab mellem børn, unge og familier. Hensigten er gennem et årligt tema, at skabe aktiviteter, der frigør ressourcer i den enkelte familie og i afdelingen. Det sidste forslag til aktiviteter retter sig mod mænd, ”Aktive mænd i Vollsmose” Mange af de hidtidige indsatser, der har været, rettet mod kvinderne, f.eks. ”Miljøambassadører” er også relevante for mænd. Emner som sprog, samfundsoplysning, viden om skilsmisser og konsekvenser af ændrede familieformer, rettigheder, foreninger, vold, sundhed er også vigtige for mænd. Også mændene har i en årrække været overset. Det har resulteret i en skævvridning af balancen i familien. Derfor er der nu et behov for at identificere de forhold, der gør sig gældende for mænd i Vollsmose. Formål Tryghed i familien giver overskud til at tage ansvar for sine omgivelser, hvad enten det er ens naboer, boligområdet, eller det er en større grøn bevidsthed, man søger at etablere. Børn skal i højere grad end i dag kunne rummes i bydelen og indgå i flere aktiviteter for at understøtte den positive udvikling af deres sociale ressourcer og kompetencer. For at opnå dette er det nødvendigt at vejlede og rådgive forældre og andre beboere i Vollsmose, så de kan understøtte børnenes behov og give dem rum til at udfolde sig både fysisk, kulturelt og socialt. Aktiviteterne under indsatsen skal understøtte ønsket om familien som en god og tryg base for børn og unge. Derfor følgende forslag og ideer til aktiviteter. ”Forældreundervisning” er en aktivitet, der er baseret på beboernes egne ønsker og behov. Aktiviteten skal være med til at vejlede og give forældrene den fornødne viden om, hvordan de skal håndtere børn og unge og de problemstillinger, der opstår i familielivet og hverdagen generelt. ”Børnenes kontor” er en aktivitet, der skal fungere som et udgangspunkt for lektiehjælp, skriveværksted, kunstprojekter, borgerinddragelse i børnehøjde. ”Temafællesskab” er en aktivitet, der 25 Vollsmose 2020 Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Vejledning i Mælkebøtten. Problemkompleks Der har i mange år været arbejdet med at hjælpe beboere i Vollsmose i beskæftigelse og uddannelse. Meget er lykkedes og mange har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, mange af dem har valgt at flytte fra Vollsmose. Odense Kommunes to centrale forvaltninger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn og Ungeforvaltningen har hver på deres felt arbejdet med området. Der ses en mulighed for at knytte aktørerne langt tættere - både de kommunale forvaltninger, men også uddannelsessektoren og erhvervslivet. Vollsmose 2020 Uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt er udfordringen dels at hjælpe den enkelte med at synliggøre egne kompetencer og eventuelt fysiske formåen for at give optimal uddannelses- og beskæftigelsesvejledning, også selvom om beboeren modtager varige ydelser. Det drejer sig om at få aktiveret flest mulige ressourcer. En anden udfordring er ønsket om optimale lokale studiemiljøer, som kan være med til at forebygge frafaldet i uddannelsessystemet. Et ønske som kommer fra mange unge. 26 Der ses et behov for yderligere vejledning og fokus på overgangene imellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og mellem ungdomsuddannelse og faglige/videregående uddannelse. Beboerne har udtrykt behov for, at vejledingen skal rettes både mod de unge og deres forældre. Der ses et behov for at få afdækket ungemålgruppen og deres uddannelsesmønster yderligere. Analyser fra 2010 viser at 61 % af de 18-64 årige borgere i Vollsmose modtog offentlig forsørgelse. Arbejdsløshedstallet i Vollsmose var i 2010 24 %, og erhvervsfrekvensen er på ca. 40 % hvilket betyder, at den gruppe af personer, som reelt set er til rådighed for arbejdsmarkedet er meget lille. 42 % af de 61 % der modtager offentlig forsørgelse er førtidspensionister. Før vi iværksætter indsatser indenfor uddannelse, beskæftigelse og erhverv, er det derfor væsentligt at undersøge, hvor mange af de personer, som i dag er udenfor arbejdsmarkedet, der potentielt set har mulighed for at komme på et reelt eller alternativt arbejdsmarked, indgå i frivilligt arbejde eller i uddannelse og derigennem opnå højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Vollsmose kan ikke løfte sig selv – det kræver en offensiv og innovativ tilgang blandt kommune, erhverv, investorer og øvrige samarbejdspartnere. For at understøtte en udvikling af Vollsmose fra et boligområde til en bydel skal der arbejdes med mental såvel som konkret byudvikling som beskrevet i Initiativaftalen mellem Odense Kommune og staten. En befolkningssammensætning som Vollsmose appellerer til at finde nye former for erhvervsudvikling. Socialøkonomiske virksomheder kunne være en af vejene til at øge beskæftigelsen, deltagelsen og økonomien i en lokal erhvervsforankring i Vollsmose. Desuden vil etableringen af socioøkonomiske virksomheder have fokus på forskellige forhold og har samtidig en socialt baseret tilgang til beskæftigelse. 27 En socioøkonomisk virksomhed er en non profit virksomhed der overordnet er kendetegnet ved at den: • • • • Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål. Har et salg af ydelser og / eller produkter. Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. Organisatorisk er uafhængig af den offentlige sektor. Formål Indsatsen har to formål. Det ene er at skabe og give den enkelte beboer bedre muligheder for egen uddannelse, beskæftigelse eller blive selvstændig. Det andet formål er at tiltrække og understøtte etableringen af uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder i Vollsmose for at udvikle området fra boligområde til bydel. I forhold til det første formål er et væsentligt fokus holdningsbearbejdning og fastholdelse af, at selvforsørgelse gennem job og uddannelse er vejen frem – ikke mindst for at børnene i området får gode rollemodeller. Forudsætningen er, at der udvikles nye metoder til at udnytte beboernes eksisterende ressourcer. I forhold til det andet formål ønskes etableret en fremskudt erhvervsfremmeindsats, der offensivt understøtter kommunens og regionens indsatser og fokusområder på beskæftigelses-, iværksætter- og erhvervsudviklingsområdet. Indsatsen skal aktivt bistå med at udvikle forretningsideer og planer for konkrete bæredygtige initiativer, udvikle koncept for en etnisk erhvervsmentorordning og initiere socialøkonomiske virksomheder m.v. Dernæst skal der arbejdes med etableringen af uddannel- Vollsmose 2020 sesfremme med udgangspunkt i, hvordan Vollsmoses særlige demografiske arbejdskraftreserve kan bidrage kulturelt, kompetence- og ressourcemæssigt til at løfte det fremtidige krydspres af ældrebyrde og arbejdskraftmangel På denne baggrund ønskes følgende forslag og ideer til aktiviteter igangsat; ”Uddannelse på tværs”, som er et samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor ønsket er at understøtte undervisnings- og udviklingsaktiviteter i Vollsmose fysisk placeret på Humlehaveskolen under navnet Camp U. ”Uddannelsesinformation” er en anden vigtig aktivitet, der retter sig mod rådgivning og vejledning af unge og deres forældre om alle typer af uddannelser i det danske uddannelsessystem. Endnu en aktivitet der retter sig mod de unge, er ”Praktikpladsudvikling”, som forventes at kunne etableres i forbindelse med studiemiljøet på Camp U, hvor der arbejdes med oprettelsen af et samlet karrierecenter for formidling og rådgivning af studiejobs, praktik- og lærepladser samt frivilligjobs. Udviklingen af erhvervsområdet er helt centralt for Vollsmoses udvikling fra boligområde til Bydel, hvor aktiviteten ”Erhvervsfremmeplatform i Vollsmose” vil være central, som en fremskudt erhvervsfremmeindsats, der offensivt understøtter kommunens og regionens indsatser og fokusområder på beskæftigelses-, iværksætter- og erhvervsudviklingsområdet. Indenfor samme felt vil aktiviteten ”Partnerskaber” forholde sig proaktivt i forhold til Vollsmoses struktur, som i dag er et beboelsesområde, men som ønskes forandret til en blandet bydel med boliger, erhverv og uddannelse. Den næstsidste aktivitet er ”Iværkcenter”, hvor formålet er at etablere en iværksætterplatform, som rummer en samlet rådgivning til nye og eksisterende iværksættere. Den sidste aktivitet er ”Socialøkonomisk virksomhed”, hvor ønsket er at understøtte og etablere socioøkonomiske virksomheder i Vollsmose. Aktiviteten kan ses som en metode til at øge innovations- og beskæftigelsesmulighederne i Vollsmose. Vollsmose 2020 28 Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Beboedage - januar 2012. Problemkompleks Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtige omdrejningspunkter for Vollsmose, da bydelen i høj grad tegnes af sine beboere. Det er vigtigt og nødvendigt, at beboerdemokratiet dyrkes, dels for at udvikle det i sin form, men også for at beboerne inddrages og i højere grad tager ansvar for at præge deres bydel. Hvis vi sammen skaber og understøtter sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, bliver bydelen et godt og rart sted at være. Der skal arbejdes målrettet med beboernes forudsætninger for at deltage i bydelens udvikling, og beboernetværket kan styrkes i forhold til at udvikle et mere aktivt naboskab. Hvis vi skaber og understøtter sociale relationer baseret på 29 netværk, normer og tillid, får beboerne adgang til nogle ressourcer, de ellers ikke ville have haft: En produktiv kraft, der gør bydelen til andet og mere end beboere, der hver især forfølger egne mål. Formål Målet med dette indsatsområde er at styrke og udvikle beboerdemokratiet for at opnå, at flere bruger deres stemme, og dermed er med til at sætte dagsordenen. Mange af Vollsmoses beboere kender ikke til beboerdemokratiet og de muligheder og den indflydelse, det giver. Når man siger: ”Brug din stemme” skal dette gøres forståeligt – hvad kan jeg bruge den til og hvorfor? Der er mange gode grunde til at engagere sig, men det skal gøres forståeligt, hvorfor og hvordan beboerdemokratiet fungerer. Vollsmose 2020 Beboerdemokratiet kan for nogle virke tungt og ikke særligt vedkommende i sin nuværende form, forstået på den måde, at der er en stor gruppe beboere, som ikke er motiveret til at blive aktive i beboerdemokratiet, fordi det kan virke uigennemskueligt og formelt. Beboerdemokratiet skal nytænkes, så det også tiltrækker flere og andre, og så det også appellerer til ungegruppen. Ungegruppen er også vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen, hvor der for nogles vedkommende ikke er kendskab til beboerdemokratiet og dets muligheder. Kendskab til hinanden skaber netværk, kortere afstande og tryghed. Der skal være plads til, at den enkelte kan agere, men man skal også se sig som en del af fællesskabet. Din nabo kan også være din naboafdeling. De ni afdelinger i Vollsmose er forskellige og har også forskellige problemstillinger i deres afdelinger. Men der er ting, der med fordel kan og skal tænkes i fællesskab. Tryghed, såvel den oplevede tryghed som den reelle tryghed, spiller en væsentlig rolle i Vollsmose. Odense Kommune har i foråret 2012 gennemført en tryghedsanalyse, hvor Vollsmose står som et selvstændigt område. Analysen viser, at der er en mindre oplevelse af tryghed i Vollsmose end i Odense midtby, mens antallet af anmeldelser er mindre i Vollsmose end i midtbyen. Oplevelsen af manglende tryghed er et reelt problem i Vollsmose og større end i Odense generelt. Det kan der være flere forskellige grunde til, men faktum er, at manglende tryghed er et stort problem, som der skal arbejdes med, så Vollsmose, både beboere og gæster, kan opleve Vollsmose som lige så trygt som det øvrige Odense. Fra politiets side er der ligeledes stor fokus på utryghed og kriminalitet i særligt udsatte boligområder. I forbindelse med Rigspolitichefens nationale strategiplan for politiets operative indsats i 2012, skal Fyns Politi identificere de boligområder, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastet af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. Fyns Politi anbefaler, at Vollsmose indgår i den landsdækkende opfølgning. Samarbejde, forebyggelse og fællesskaber er kodeord for både helhedsplanen og Odense Kommune. For Odense Kommune hedder det ”Ny virkelighed ny velfærd”. Det handler for alle parter om at få frihed til at kunne igangsætte initiativer - om inddragelse af beboere og frivillighed. Der Vollsmose 2020 skal være fokus på at skabe fællesskaber, der binder bydelen sammen på kryds og tværs. Der skal være vilje til at gå nye veje og gøre andet og mere end det, vi plejer. Herigennem styrkes beboernes forudsætninger og muligheder for at deltage og præge Vollsmoses udvikling - både på langt sigt og i dagligdagen i bydelen. Beboerdemokratiet og dets muligheder skal gøres mere nærværende for beboerne, beboerdemokratiet skal udvikles og fornyes, så det bliver mere vedkommende og giver mening for den enkelte. Kendskabet til hinanden skal øges, så det kan være med til at skabe et tryggere nærområde. Forstår man beboerdemokratiet og kan se sig selv i det, så kan man også bruge det aktivt. Det bliver vedkommende og relevant, og man får indflydelse og kan være med til at rykke på tingene. Beboerdemokratiet skal nytænkes så det også tiltrækker flere og andre, og så det også appellerer til ungegruppen, som også er vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen. For at arbejde med og opnå ovenstående ønskes følgende fem forslag og ideer til aktiviteter igangsat: ”Demokratiet på vej”. Vi ønsker også at arbejde med forskellige typer af samarbejde på tværs af Vollsmose. Men der er ting, som med fordel kan tænkes og gøres i fællesskab. Derfor sætter vi gang i aktiviteten ”Styrkelse af afdelingsbestyrelserne”. Naboskabet skal ligeledes styrkes. Manglende kendskab til hinanden kan være med til at skabe utryghed. I Vollsmose er der færre anmeldelser end i bymidten til trods for en højere oplevelse af utryghed. Det kan der være forskellige grunde til, men en af grundene kan være, at folk er bange for at anmelde kriminalitet. For at skabe tryghed er det nødvendigt at kriminalitet anmeldes, og denne problemstilling skal der fokuseres på via aktiviteterne ”Det gode naboskab” og ”Naboværn”. Den sidste aktivitet, vi ønsker at tage initiativ til er ”Vores Netværk”, en videreudvikling af det nuværende Netværksatlas. Der er et fortsat behov for, at man kan få et overblik over netværk, foreninger og beboerdemokrati. Dels for at man som beboer selv kan være aktiv og dels for at kunne deltage i det, de andre laver. Beboerrådgiverne bliver helt centrale i gennemførelsen af dette indsatsområde. De mange beboerrelevante indsatser, der retter sig mod beboerdemokrati og netværk, er centrale for livet i Vollsmose. 30 Indsatsområde 4 Sundhed Yoga i store sal. Problemkompleks I Danmark er der omkring fire tusinde praktiserende læger, hvilket betyder, at hver læge i snit har ca. 1400 patienter. I den sammenhæng kunne Vollsmose have mindst 6 praktiserende læger. Derfor er det også tankevækkende, at et særligt udsat område som Vollsmose med mere end 9000 beboere ikke har én eneste. Der findes i øjeblikket heller ingen ordinære serviceerhverv som eksempelvis tandlæger, kiropraktorer, psykologer, andre speciallæger, eller fysioterapeuter i Vollsmose. 31 Sundhedsindsatsen i den boligsociale helhedsplan handler derfor primært om to ting. Etablering af partnerskaber, der skal imødegå ovenstående problemstilling samt en forebyggelsesindsats indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Mange af beboerne i Vollsmose har livsvilkår, som gør, at de er særligt ramt inden for sundhedsområdet. Mange er på overførselsindkomst og har ikke råd til at deltage i fritidsaktiviteter og købe sund og varieret mad. Vollsmose 2020 Både børn og voksne har mange udfordringer indenfor sundhedsområdet. Og dertil kommer, at visse grupper har en adfærd, som udfordrer det etablerede sundhedssystem. Mange børn med anden etnisk baggrund oplever i højere grad end danske børn at føle sig hjælpeløse og udenfor fællesskabet. Det er desuden gældende for børnegruppen, at der er en større fysisk mistrivsel, som kommer til udtryk ved symptomer i form af svimmelhed, mavepine og søvnbesvær etc. Børn med anden etnisk baggrund end dansk drikker langt mere sodavand, spiser mere slik, og har langt flere huller i tænderne end etnisk danske børn. Mange spiser ikke morgenmad, og især drengene bruger usædvanligt meget tid foran computeren. En overvægt af voksne beboere i Vollsmose har en selvvurderet helbredsopfattelse, der adskiller sig negativt fra etnisk danskes helbredsopfattelse. Undersøgelser viser, at markant flere med anden etnisk baggrund end dansk, lider af flere sygdomme på én gang (eksempelvis diabetes 2, KOL samt psykiske lidelser) og har langt flere og længerevarende besøg hos praktiserende læge og skadestue. Mens nogle ikke benytter sig af normaltilbuddene, er mange motiverede for kostændringer, rygestop og motion, men tror ikke på, at deres egen indsats virker. De har brug for et ekstra skub for at realisere deres ønsker. Sundhedsindsatsen drejer sig derfor primært om udvikling af sundhedsetagen i Østerhøj og forebyggelsesindsatsen indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Derfor ønskes følgende forslag til aktiviteter igangsat: ”Motion er godt”. Et motionscenter med mulighed styrketræning, spinning og andre fitnessaktiviteter kan bidrage til at højne helbredstilstanden i Vollsmose og øge beboernes livskvalitet. Derfor undersøges muligheden for at etablere et motionscenter som en socialøkonomisk virksomhed eller ved at inddrage en privat investor. Udviklingen af et ”Sundhedscenter i Østerhøj” ønskes igangsat med fokus på udviklingen af et sundhedskoncept med henblik på at realisere Østerhøj som platform for flere erhvervs, - uddannelses- og sundhedsfremmende aktiviteter, end ejendommen repræsenterer i dag. Den forebyggende aktivitet ”Fokus på forebyggelse” er ideen om, at et samarbejde med sundhedscenteret og sundhedsetagen i Østerhøj kan være med til, at der etableres forskellige typer af rådgivning og information om motion, kost og livsstil med henblik på forebyggelse. Ude lokalt i afdelingerne vil aktiviteten ”Fra jord til bord” være vigtig. Vi vil gerne kunne anvende ubenyttede fællesarealer til køkkenhaver mm, endvidere tage på gårdbesøg, for at se hvordan hønen bor, og hvordan en moderne landmand driver sin virksomhed. Sidst vil ”Digitalt motionsfællesskab” sætte fokus på, at de gode forbindelser til idrætsfaciliteterne også kan skabes via moderne digital kommunikation. Formål Formålet med den helhedsplanens sundhedsindsats er at skabe en bevidsthed omkring det sunde liv. En bevidsthed der også skal munde ud i motiverende fælleskaber, hvor man sammen kan hjælpe hinanden, hvad enten det drejer sig om rygestop, vægttab eller kostændring. Det kan også være en støtteperson under kronisk sygdom eller digitale motionsfællesskaber. Det sunde liv handler altså om mere end kalorier. Det handler også om trivsel, livskvalitet og inklusion. Vollsmose 2020 32 Indsatsområde 5 Udsatte grupper Beboerhus i Tjørnehaven. Problemkompleks Vollsmose er præget af mange mennesker på et lille areal, som for manges vedkommende er uden for arbejdsmarkedet, har psykiske udfordringer og helbredsmæssige problemer. En stor del af beboerne i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. Samlet gør det, at mange har et liv med marginalisering og fattigdom. En del af gruppen er samtidig nydanskere – ofte flygtninge, der kan have traumatiserende oplevelser i deres personlige bagage, oplevelser hvis negative effekter ofte påvirker dem og deres nærmeste i dagligdagen. 33 Der er en øget risiko for at socialt udsatte er udenfor det danske demokrati. De er hverken i stand til at tage hånd om eget liv, eller i stand til at bidrage positivt til lokalområdet. Vi ønsker at gøre en særlig indsats for gruppens muligheder for at være inkluderet i samfundet og deltage efter deres formåen. Vollsmose 2020 Mange i denne særlige gruppe af borgere har svært ved at tage i mod den hjælp, som de ofte har brug for. Det resulterer i gener både for beboerne selv og deres omgivelser. Der er en udfordring i at få den udsatte beboer til at nå systemet og systemet til at nå den udsatte beboer. Målet er at opfange skjulte problemer med henblik på at kunne agere proaktivt. Samlet påvirkes dagliglivet i Vollsmose af mennesker, som lever isoleret og dermed ikke deltager eller bidrager til lokalmiljøerne, mens andre har en adfærd, der påvirker omgivelserne og andre beboeres liv negativt. Aktiviteten ”Vejviser/guide” er målrettet de mange særligt udsatte, der ikke har kendskab til, hvor de kan søge hjælp og har brug for særlig støtte for at kunne mestre økonomi og andre sociale forhold. Vejviseren skal kunne vejlede og henvise til hjælp på relevant sted i normalsystemet. Den sidste aktivitet er en del af Initiativaftalen og titlen er ”Flyttehjælp”. Aktiviteten er målrettet en række sårbare familier og enkeltpersoner, der vil kunne profitere af en flytning til nye rammer og omgivelser. Denne særlige gruppe vil have en stor personlig og social fordel i en ny start. Formål Gennem initiativer målrettet gruppen, som på den ene eller anden måde lever på kanten af samfundet, skal der iværksættes en række støtte- og informationsaktiviteter. Aktiviteterne skal både have fokus på forbedring af den enkeltes livsvilkår og samtidig forbedre naboskabet. Beboerrådgiverne bliver omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der er relevante at igangsætte i de enkelte boligafdelinger overfor særligt udsatte. Samlet spænder aktiviteterne fra at understøtte beboernes fastholdelse af bolig, særlig målrettet rådgivningshjælp til en ny start. Inddragelse af de personer, det hele handler om, er vigtig i udviklingen af aktiviteter under indsatsområdet. Derfor ønskes følgende forslag til aktiviteter igangsat: ”Hjemme er bedst” er en aktivitet, der skal understøtte beboere, der er tæt på at måtte opgive deres lejemål pga. manglende huslejebetaling. ”Rullende rådgivning” er tanken om en rådgivning, der kommer ”lokalt”. I Vollsmose er der mange, som har en manglende systemforståelse og har svært ved at finde den hjælp, de har brug for. Gennem en målrettet og nærværende rådgivning lokalt i afdelingerne vil vi understøtte beboernes muligheder for at forstå og handle i forhold til relevante myndigheder og systemer. Vollsmose 2020 34 Indsatsområde 6 Kultur og fritid Vollsmose blomstrer. Problemkompleks Vollsmose er i lovgivningen klassificeret som ghettoområde – men vi undgår gerne den betegnelse, som Vollsmose Kulturhus, områdets kulturdynamo, skriver i en rapport: ”Vollsmose er ikke koncentreret ghettohåbløshed – tværtimod – ej heller drømmenes endestation eller en prydhave i velstands Danmark. Det er et udfordrende mødested og et skatkammer af kulturel mangfoldighed”. (Vollsmose Kulturhus, 3. sæsoner i et kulturelt smørhul, juni, 2011) 35 På fritids- og foreningsområdet arbejder både kommunale aktører og foreninger på at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt og engageret fritids- og foreningsliv i Vollsmose med henblik på aktivt medborgerskab, folkeoplysning og udvikling af bydelen generelt. Vollsmose 2020 Som billedet ser ud lige nu, er 1,9 mio. danskere over 16 år engageret i frivilligt arbejde (43 %), herunder tiltrækker kultur- og idrætsområdet flest. Erfaringen viser, at over halvdelen af de ikke frivillige vil engagere sig, hvis de bliver spurgt. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for mobilisering af frivilligt arbejde. Men der er udfordringer. De unges tilknytning til foreningsliv og beboerdemokrati er i lighed med resten af Danmark faldende, og det skaber et demokratisk underskud og ikke mindst en distance imellem de unge og de tilbud, der bliver iværksat. Tendensen er, at engagementet er til stede, men evnen til at fastholde opmærksomheden på de langsigtede mål er vanskelig og skal trænes. Hvis bydelen skal løftes, er de unges opbakning og engagement helt afgørende. Således er erfaringen, at god ungeinddragelse er god borgerinddragelse. For de unge er meget ofte budbringere af nyt til familien og det brede netværk. Antallet af ældre i Vollsmose bliver med tiden større og større. Det betyder helt naturligt, at der kommer til at være et større pres på dette område inden for det kommunale system. Presset kan yderligere forstærkes af, at etniske familier kommer til at ligne danske familier mere og mere. Det vil sige to voksne, to-tre børn og bedsteforældre, som bor på plejehjem. Traditionen med at familien i stor udstrækning tager ansvar for sine ældre, bliver mindre og mindre udbredt. Formål Vi vurderer, at der er mange uudnyttede kulturelle ressourcer i Vollsmose, og at der er et stort ønske blandt beboerne i alle aldre om at få mulighed for at udfolde sig indenfor kultur- og fritidslivet. Eksempelvis er 2013 målrettet ældremobilisering i Vollsmose. Der skal sættes fokus på ældre menneskers ressourcer og bidrag til samfundet samt øget trivsel og livskvalitet. Der er behov for værkstedsaktiviteter – som også er tilgængelige udenfor almindelig arbejdstid. Desværre er der også en økonomisk virkelighed i Vollsmose, som gør, at folk ikke reelt har mulighed for at deltage og udnytte de tilbud, der etableres – simpelthen fordi der ikke er råd. Vollsmose 2020 Vollsmose Kulturhus er som nævnt områdets kulturdynamo, men øvrige institutioner som Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Kirke, Kvinfo’s Mentorordning, Den frie Rådgivning, Fritidsbutikken, UUO m. fl., bidrager i høj grad som kulturproducerende aktører. Overordnet set kaldes disse for ”Kulturklyngen” og er geografisk placeret samlet omkring Vollsmose Centrum. Men kultur bliver i høj grad også skabt ude i de enkelte afdelinger, og det er beboernes ønske, at en større udveksling finder sted imellem aktiviteterne i beboerhusene og aktiviteterne i ”Kulturklyngen”. For at dette potentiale udnyttes og udvikles, er der et overordnet behov for kortlægning af lokaler/faciliteter/spillesteder samt for en koordinering af aktiviteterne. For at skabe bedst mulige rammer for kultur- og fritidslivet, rammer for et aktivt og engageret fritids- og foreningsliv i Vollsmose med henblik på aktivt medborgerskab, folkeoplysning og udvikling af bydelen generelt ønskes følgende forslag og ideer til aktiviteter igangsat. ”Kultur og fritidsfælleskab”, der ses et behov for aktiviteter som også er tilgængelige udenfor almindelig arbejdstid. Derfor skal aktiviteten Kultur- og fritidsfællesskab koordineres og tænkes ind i driften af de eksisterende institutioner omkring kultur- uddannelses og erhvervsklyngen omkring Vollsmose Centrum for at skabe samarbejde og synergi. ”Kulturkælderen” er en aktivitet, der bygges videre på andre initiativer (unge2unge, Ungekultur i Kulturhuset m. fl.), som har opbygget et solidt fundament af unge, kreative talenter i Vollsmose. Ved at samle mange forskellige kreative aktiviteter i kælderen på Camp U, er man med til at understøtte den udvikling, som er påbegyndt der. ”Kulturpilot i Vollsmose” er ideen om, at de unges tilknytning til foreningsliv og beboerdemokrati i lighed med resten af Danmark er faldende, og at det skaber et demokratisk underskud og ikke mindst en distance imellem de unge og de tilbud, der bliver iværksat. Målet er at skabe ejerskab til de aktiviteter, der finder sted i helhedsplanen, og desuden at skabe nye lønnede fritidsjob for unge i Vollsmose og koordinere det frivillige sociale arbejde. 36 ”Arena for foreningsliv” er en aktivitet, der er finan- sieret gennem Initiativaftalen. Aktiviteten tager behovet for møde- og aktivitetslokaler, information og støtte til foreningsudvikling, rådgivning om frivillighed og folkeoplysning samt sparring på tværs af foreninger og offentlige aktører op. Formålet med arenaen er at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen for aktivt medborgerskab for beboere i Vollsmose. De unge ønsker et ”Ungdomshus”. Aktiviteten skal støtte op om ideen, hvor de unge i Vollsmose arbejder på, at få et Ungdomshus, som er relativt pædagogfrit, og som kan benyttes til lektielæsning, mødeaktiviteter, netværksdannelse og ”hænge ud sted”. ”Mere gang i Idræftslegepladsen” skal øge brugen af Idrætslegepladsen i Vollsmose, som er tænkt som et frirum til unge i Vollsmose, men den bliver slet ikke brugt nok. Vi ønsker at gøre Idrætslegepladsen så attraktiv, blandt andet med en pavillon og en stabil pædagogisk voksenkontakt. ”Flere events til Vollsmose” der skal også i den nye helhedsplan være plads til begejstring i Vollsmose. Events, festivaller og sportsbegivenheder er både med til at mobilisere frivillige kræfter, tiltrække et udefrakommende publikum og ikke mindst danne ”hjemmebane” for Vollsmoses egne beboere. Aktivitet ”Kultur- og fritidspulje” bygger på ønsket om at samle beboerne om fælles kultur- og fritidsaktiviteter og vil samtidig fokusere indsatsen med det formål, at aktiviteterne bindes sammen og skaber synergi. Kampagne-tanken skal være med til at forstærke den generelle opmærksomhed/fokus på temaet blandt beboerne og i den eksterne presse. Det sidste forslag til aktivitet er ”Talentudvikling for aktive unge”, ideen bygger videre på flere af den nuværende helhedsplans aktiviteter, hvor der er fokus på talenter i Vollsmose, men hvor der ikke altid er økonomiske ressourcer til at udvikle talentet. Det er helt essentielt, at der er instruktører, som kan spotte talent, udvikle det, og som både udadtil og indadtil kan være med til at fortælle ”den anden historie” om bydelen. 37 Vollsmose 2020 Indsatsområde 7 Image og kommunikation Rullende redaktion. Problemkompleks Vollsmose har, siden de første afdelinger blev bygget i 1960’erne, udviklet sig fra visionen om et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990’erne til en bydel, der i dag er i fremgang trods stadige massive sociale problemer. Vollsmoses image er fortsat præget af mediernes ensidige og stigmatiserende iscenesættelse af ”ghetto-brandet”. Det er en unuanceret fortælling, som størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med. En fortælling der ikke forholder sig til fakta eller til de mange ressourcer, der findes i området. Vollsmose 2020 Bydelens image betyder, at mange vælger Vollsmose fra. Det kan være nuværende beboere, der vælger at flytte, eller det er potentielle nye beboere, der takker nej til et boligtilbud, konsekvensen er ledige boliger. På samme måde betyder Vollsmoses image, at det er vanskeligt at tiltrække investeringer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 38 Mange beboere oplever en afstand til det samfund, de gerne skulle være en del af. Den manglende indsigt og afstand til samfundet betyder isolation, manglende deltagelse og forståelse. Samfundets stigende krav om digital kommunikation øger risikoen for, at flere borgergrupper – herunder særligt ældre og socialt udsatte – bliver holdt ude af demokratiske fællesskaber. Der er et stort informationsbehov i Vollsmose, og de sidste års erfaringer har vist, at det kræver en særlig kommunikationsindsats. Samtidig viser erfaringen, at der er mange engagerede beboere, som er med til at generere information og skabe gode fælles fortællinger analoge såvel som digitale. Borgerjournalisterne er et eksempel på bindeleddet mellem den tavse og den talende bydel – de styrker Vollsmoses identitet. Alle disse gode fortællinger skal være med til at tiltrække nye beboere, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Det kræver en stærk, konsekvent og rettidig image- og kommunikationsplatform, der har fokus på at arbejde aktivt med nye effektive kommunikationskanaler, borgerinddragelse og pressekommunikation. Bydelens fortællinger, og de mennesker der skaber dem, skal forandre det tavse og isolerede boligområde til den talende, globale bydel. Jo flere der tager del i den forandring, desto større ejerskab får beboerne, og desto stærkere identitet får Vollsmose. Tilsammen skal det styrke Vollsmoses brand som en attraktiv bydel i Odense. Formål Målet med image- og kommunikationsindsatsen er; at ændre Vollsmoses brand fra at være defineret som en ”ghetto” til at være en attraktiv bydel i Odense - baseret på fællesskab, udsyn og muligheder. Overordnet set er der syv særlige aktiviteter, der er ønske om at iværksætte for at få de tavse til at tale og lade stemmerne fra Vollsmose bliver hørt. Forslag og ideer til aktiviteter er følgende ”Tiltræknings- og brandingstrategi for 39 Vollsmose” iværksættes for at markedsføre Vollsmose over for potentielle uddannelses- og kulturinstitutioner, ressourcestærke tilflyttere og investorer. ”Kommunikationsog presseindsatsen” skal gøre op med den ”os/dem” diskussion, som mange medier arbejder ud fra. Vi ønsker at basere kommunikations- og presseindsatsen på en faktuelt, målrettet og rettidig information, der bygger videre på de sidste mange års medieindsats med blandt andet borgerjournalisterne. Vollsmose skal styrkes indadtil for at formidle bydelens store potentiale udadtil. Ønsket om en digital kommunikationsplatform skal være med til, at udnytte de digitale mediers potentiale i Vollsmose. Derfor ønskes iværksat ”DigiTAL bydel”. Formålet er at sikre digital adgang for alle. En DigiTAL bydel gør det muligt at synliggøre beboernes muligheder i bydelen og styrke beboerinddragelsen, samtidig med at det effektiviserer og målretter kommunikationen. Inddragelse af beboerne bliver betragtet som et grundlæggende element i den kommunikationsstrategiske tilgang til udvikling af Vollsmose. De har bedre adgang til nuanceret og autentisk viden, end de professionelle. Vi ønsker derfor iværksat aktiviteten ”Borgerjournalister”. De fungerer som bydelens talerør for det tavse flertal og indgår som en del af et ambassadørkorps og pressegruppe, der reagerer både mod og med mediernes øjebliksbillede af Vollsmose. ”Made in Vollsmose” er en anden type aktivitet, der skal markedsføre Vollsmoses kvaliteter (eksempelvis kunst, teater, musik, tøj, honning etc.) ved hjælp af en unik Vollsmosefortælling. Målet er, at beboernes identitet styrkes indadtil, og kendskabet til og interessen for Vollsmose styrkes udadtil. ”Fra følelseskommunikation til faktakommunikation” skal være med til at tilvejebringe tilpas og rettighed information, hvis og når eksterne medier, politikere og øvrige interessenter henvender sig. Sidst ønskes fokus på mangfoldighed, der skaber innovation, og ved at gå fra traditionel søjletænkning til samarbejde og videndeling på tværs bliver det en win-win situation. Derfor igangsættes aktiviteten ”Fra søjletænkning til samarbejde og synergi”. Vollsmose 2020 Helhedsplan Vollsmose 2020 er udarbejdet af: Boligforeningen Højstrup Fyns almennyttige Boligselskab OAB Beboerne i Vollsmose Odense Kommune April 2012 Bilag til Helhedsplanen 2012-2016 Strategi og handlingskatalog Indholdsfortegnelse Vollsmose 2020 - Vision, Mission og Strategi ................................................................................................ 2 Vision ............................................................................................................................................................ 2 Mission .......................................................................................................................................................... 2 Strategi........................................................................................................................................................... 2 Uddybning af Strategien for Vollsmose 2020 ................................................................................................... 3 Indsatsområde 1 - Børn, unge og familie ......................................................................................................... 4 Kriminalitetsforebyggelse .............................................................................................................................. 5 Kriminalitetsexit............................................................................................................................................. 8 Indsatsområde 2 – Uddannelse, beskæftigelse og erhverv .......................................................................... 10 Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelse................................................................................... 11 Fritidsjobvejledning ..................................................................................................................................... 13 Indsatsområde 3 – Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed ..................................................... 15 Ungeindsats ................................................................................................................................................. 16 Tryghed og opgangsambassadører ............................................................................................................. 20 Indsatsområde 4 - Sundhed ............................................................................................................................ 23 Etablering og formidling af sundhedstilbud ................................................................................................ 24 Indsatsområde 5 – Udsatte grupper .............................................................................................................. 27 Etablering af beboerrådgivning og –vejledning........................................................................................... 28 Indsatsområde 6 – Kultur og fritid ................................................................................................................. 31 Inddragelse af civilsamfundet ..................................................................................................................... 32 Indsatsområde 7 – Image og kommunikation ............................................................................................... 35 Image og Kommunikation ........................................................................................................................... 36 Events i Vollsmose ....................................................................................................................................... 41 Supplerende opgaver og udviklingstiltag....................................................................................................... 43 1 Vollsmose 2020 - Vision, Mission og Strategi Vision ”Vollsmose 2020 – en mangfoldig bydel alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i” Mission ”Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den” Strategi Vi vil arbejde fokuseret med indsatser til at understøtte de positive kræfter og ressourcer i Vollsmose. Vi vil arbejde målrettet med børn og unge i forhold til en forebyggende indsats i Vollsmose. Vi vil arbejde sammenhængende med infrastruktur og boligsocial helhedsplan med henblik på at understøtte beboernes tryghed og udfoldelsesmuligheder. Vi vil arbejde effektorienteret med afsæt i resultatmål. 2 Uddybning af Strategien for Vollsmose 2020 I henhold til Helhedsplanen 2020 og Initiativaftalen skal det bolig- og bystrategiske perspektiv ses som komplimentære indsatser og i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandringer i Vollsmose på et bydelsnært niveau. Her tænkes blandt andet på en målrettet indsats for børn og unge i forhold til at etablere forebyggende alternativer til kriminalitet, tiltrækning af erhverv og uddannelse samt image og identitetsudvikling. Derudover at skabe bedre sammenhæng mellem Vollsmose som en bydel og resten af Odense gennem mulighederne ved en sammenhængende infrastruktur. Den overordnede strategiske boligsociale og bystrategiske indsats i Vollsmose tager afsæt i en prioriteret tilgang: 1. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, er i henhold til Helhedsplanen og Initiativaftalen. 2. Den boligsociale og bystrategiske indsats er med afsæt i det gensidige offentligt-private samarbejde i henhold til Partnerskabsaftalen mellem boligorganisationerne og Odense Kommune. 3. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, er under hensyntagen til anbefalinger fra Landsbyggefonden. Det omfatter færre - og mere fokuserede - indsatser. 4. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, vil enkeltvis vurderes i forhold til potentielle kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende effekter. 5. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, er i samarbejde med boligorganisationer, kommunale institutioner, private aktører, frivillige eller øvrige relevante parter. 6. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, tager udgangspunkt i eksisterende strukturer, institutioner, netværk og lignende. 7. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, formidles i og udenfor bydelen Vollsmose. 8. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes og gennemføres, er langsigtede udviklingsforløb med henblik på forankring. 9. De boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes, er med afsæt i resultatmålinger. 10. Den samlede boligsociale og bystrategiske indsats omfatter etableringen af kompetencer og kapacitet til situationsbestemte og uforudsete udfordringer. 3 Indsatsområde 1 - Børn, unge og familie Overordnet problemkompleks I Vollsmose er der mange velfungerende familier, som er gode til at samarbejde med skole og institutioner, og som trækker et stort læs indenfor frivilligt arbejde. Desværre er det ikke alle, der er i stand til at sørge for, at hele familien trives. Det kan skyldes økonomiske, helbredsmæssige eller sociale årsager. Der er et stort antal af udsatte børn og unge med enkeltsager, som kræver en særlig indsats for at sikre bedre trivsel og sociale vilkår for disse. Mange børn går rundt i bydelen uden at vide, hvad de skal tage sig til. Det resulterer i, at der ofte opstår konflikter, når de selv igangsætter aktiviteter, som kan genere omgivelserne og er uhensigtsmæssige for andre beboere. Der er et stort behov for mere viden om, hvordan man håndterer ”besværlige børn”, og hvordan man kan inkludere dem i fællesskabet, så det er hensigtsmæssigt for alle parter. Også mændene har i en årrække været overset. Det har resulteret i en skævvridning af balancen i familien. Derfor er der nu et behov for at identificere de forhold, der gør sig gældende for mænd i Vollsmose. Overordnet formål Tryghed i familien giver overskud til at tage ansvar for sine omgivelser, hvad enten det er ens naboer, boligområdet, eller det er en større grøn bevidsthed, man søger at etablere. Børn skal i højere grad end i dag kunne rummes i bydelen og indgå i flere aktiviteter for at understøtte den positive udvikling af deres sociale ressourcer og kompetencer. For at opnå dette er det nødvendigt at vejlede og rådgive forældre og andre beboere i Vollsmose, så de kan understøtte børnenes behov og give dem rum til at udfolde sig både fysisk, kulturelt og socialt. Overordnet succeskriterium Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover reduceres fra 358 i 2011 til 270 i 2016 1. Sigtelsesprocenten indenfor straffeloven falder i Vollsmose til 40% 2. 1 2 Jf. Initiativaftalen mellem Odense Kommune og By, Bolig og Landdistriktsministeriet I Vollsmose var der 1. halvår 2012 en sigtelsesprocent på 46,6 % jf. Rigspolitiets resultatopfølgning på indsatser i SUB-områder for 1. halvår 2012. Nøgletalsanalyse på baggrund af anmeldelser pr. 1.000 indbyggere indenfor kriminalitetstype "Straffeloven i alt". 4 Kriminalitetsforebyggelse Indsatsområde Børn, unge og familie Indsats og aktiviteter Familieskole og kriminalitetsforebyggelse Periode Marts 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Vollsmose har en høj andel af børn og unge sammenlignet med resten af Odense. Således udgør de 7-17 årige næsten 25 % af indbyggerne i Vollsmose, eller omkring 2.200 børn og unge. Der er en række risikofaktorer som f.eks. ringe tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet samt kriminalitet forbundet med at vokse op i et boligsocialt område. Kommunen laver allerede en række indsatser omkring de kriminelle unge i Vollsmose, men en forebyggende og tryghedsskabende indsats kræver tidligere indgriben og involvering af hele familien 3. Kommunens og politiets indsats omkring de hårde kriminelle grupper i Vollsmose vil suppleres af Helhedsplanen gennem en kriminalitetsforebyggende indsats med fokus på unge med begyndende bekymrende adfærd. I andre boligsociale områder har man gode erfaringer med kurser for hele familien 4. Der er erfaringsudveksling med projektet i Sundholmskvarteret med fokus på indhold, rekruttering og fastholdelse af familierne. Mål Målet med Familieskolen er kriminalitetsforebyggelse og større trivsel blandt unge. Ved en tidlig forebyggende indsats omfattende hele familien bidrager Familieskolen til at standse fødekæden til de kriminelle miljøer i Vollsmose. Et underliggende formål med Familieskolen er dels at styrke forældre i deres funktion som rollemodeller og dels at skabe et forum, hvor man på tværs af generationer og familier kan arbejde sammen om håndteringen af de unges problemer. Succeskriterier • Familieskolen gennemføres én gang årligt med deltagelse af 10-12 5 familier • De udvalgte familier deltager aktivt i familieskolen og mindst 30 familier gennemfører forløbet i løbet af den samlede projektperiode. • Der følges op på de deltagende familier igennem etablering af netværk • Andelen af børn og unge med bekymrende risikoadfærd (alkohol- og hashforbrug, mobning, ulovligt fravær) falder. • De unges begyndende kriminalitet er stoppet, hvilket afspejles i mindre kontakt med 3 BIRMBUOF 2010: Boligsociale indsatser rettet mod børn, unge og familier – en kortlægning. SFI – det nationale forskningscenter for velfærd. København. Danmark. 4 Fx Telemarksgade, Sundholmskvarteret i København (www.sundholmskvarteret.dk), hvor man kombinerer undervisning med sociale og kulturelle arrangementer i et forløb over 12 måneder. 5 Erfaringer fra et lignende projekt med Familiekurser i Sundholmskvarteret i København viser, at dette er et realistisk og passende antal til kurset ift. foredrag, diskussioner osv., men at der må forventes et vist frafald i løbet af forløbet. 5 • • • politiet Andelen af børn og unge der trives i skolen og hjemme er steget De deltagende familier angiver selv at have fået bedre redskaber til at håndtere problemstillinger i familien Beboerne oplever større tryghed i området Risikovurdering Den største risiko for indsatsen er, at beboerne ikke ønsker at deltage i Familieskolen, eller at det ikke lykkes at skabe det nødvendige samarbejde på tværs af aktørerne. Der vil være risiko for, at det ikke lykkes at etablere et samarbejde om udvikling af familieskolen med de relevante aktører i området både pga. begrænsede ressourcer blandt disse, og fordi man muligvis flere steder har afprøvet konceptet. Der vil i den indledende fase blive lagt vægt på at bruge tidligere erfaringer konstruktivt, og finde de rette motivationsfaktorer. Der arbejdes på et samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og familieafdelingen for at afdække, om det vil være muligt at familierne kan deltage i Familieskolen som et alternativ til kommunal aktivering og på den måde øge motivationen og fastholdelsen af de deltagende familier. For at minimere risikoen for at det ikke lykkes at skabe kontakt til egnede familier til Familieskolen, eller at familierne ikke ønsker at deltage, bruges netværk blandt kommunale aktører for at få skabt et tillidsforhold til familierne. De unge og deres familier har ofte været i kontakt med adskillige myndighedspersoner og har en stor skepsis overfor det etablerede system. Det er derfor afgørende, at det er de rigtige medarbejdere, der søger kontakten. De lokale medier vil også fungere som formidling af familieskolen med en positiv fortælling. Endelig vil der i konceptet omkring familieskolen blive lagt vægt på muligheden for undervejs at tilrette forløbet, så det tilpasses behovet hos de deltagende familier. Målgruppe Målgruppen for familieskolen vil være forældre til børn og unge med begyndende bekymrende adfærd (f.eks. småkriminalitet, ulovligt fravær, mobning eller misbrug). Samarbejdspartnere Vigtige samarbejdspartnere for Familieskolen vil bredt være aktører, der arbejder med og har kendskab til de unge og deres familier. Det kan f.eks. være kommunale tiltag/aktører, politiet og frivillige foreninger – med særlig opmærksomhed på Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Børn og Familieafdelingen ved Børn og Ungeforvaltningen. Desuden vil samarbejdspartnere omkring udvikling og gennemførsel af selve Familieskoleforløbet være områdets to folkeskoler, ungdomsskolen og de tilhørende klubber, Camp U, SSP og Familieafdelingen. Aktivitetsbeskrivelse Udvikling af koncept: Der indsamles erfaringer fra lignende tiltag og andre kommuner, f.eks. Sundholmskvarteret, København, og der holdes indledende møder med kommunale samarbejdsparter som skoler, Familieafdelingen, SSP og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Samarbejdet sikres via samarbejdsaftaler og sparring omkring indhold på Familieskole, (pt. er der aftale med HC 6 Andersen Skolen omkring samarbejde og rekruttering). Konceptet for Familieskole færdigudvikles inkl. oplægsholdere, cases, dialog og undervisningsmetoder. Projektmedarbejderen vil stå for den overordnede undervisning, mens der pt. er der indgået aftale med LOKK, Etnisk Ung og Fritidsjobvejleder om oplæg Kontakt til familierne: Skoler og Familierådgivning etablerer kontakt til relevante familier i tæt samarbejde med projektmedarbejder og der holdes indledende møder med familierne omkring formål og indhold på Familieskolen med fokus på forventningsafstemning. Familieskoleforløb: Familieskolen gennemføres med et årligt forløb. Indhold vil være håndtering af problemstillinger knyttet til de unge som f.eks. opdragelse, kriminalitet, misbrug, uddannelsesmuligheder, samfundsforhold og ungdomskultur. Undervejs holdes der fortløbende møder med Familieafdeling og skoler om familiernes deltagelse og opfølgning på barnet/den unge. Forløbene evalueres i samarbejde med de deltagende familier og forløbet tilrettes herefter. Netværk for familierne: Efter gennemførte forløb af Familieskolen etableres et opfølgende netværk for de deltagende familier støttet af projektmedarbejder. Netværket bruges også til at formidle de positive erfaringer fra Familieskolen lokalt (med henblik på rekruttering) og lokalt/nationalt (øge kendskab til aktiviteten samt trygheden ved Vollsmose). Forankringsstrategi Ved at tænke aktiviteterne omkring Familieskolen ind i et tæt samarbejde med eksisterende aktører som folkeskoler, SSP og Familieafdeling skabes bedre muligheder for at sikre forankring af de enkelte aktiviteter også efter Helhedsplanenes udløb. Endvidere er kompetenceudviklingen af de deltagende familier i Familieskolen med til at forankre aktiviteterne og de afledte effekter omkring bremsning af fødekæden til de kriminelle miljøer, mindsket kriminalitet blandt de unge og øget tryghed blandt beboerne generelt. Kriminalitetsforebyggende effekter Indsatsen omkring Familieskolen har kriminalitetsforebyggelse som sit hovedformål. Familieskolen arbejder primært med kriminalitetsforebyggelse blandt de unge ved en tidlig og kompetencegivende indsats omkring hele familien, og netop ved at inddrage hele familien øges muligheden for at barnet/den unge holdes ude af kriminalitet trods begyndende bekymrende adfærd. Fokus er forebyggende indsats, hvor der arbejdes på at standse fødekæden til de kriminelle miljøer ved dels at inddrage hele familien og dels ved at give de unge alternative muligheder (som uddannelse og fritidstilbud) i stedet for de kriminelle miljøer. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antal deltagere og gennemførte deltagere på Familieskolen. Deltagerne på Familieskolen vil løbende evaluere forløbet i forhold til, om de har opnået relevante redskaber til at håndtere problemstillinger i familien. Kommunens Skolesundhedsprofil vil blive anvendt med fokus på tal for misbrug og trivsel, ligesom kommunens tal for ulovligt fravær i folkeskolerne vil bruges som indikator for en forbedret adfærd blandt de unge. Endelig inddrages Tryghedsbarometer (2013) og den lokale Naboskabsundersøgelse (2014). 7 Kriminalitetsexit Indsatsområde Børn, unge og familie Indsats Kriminalitetsexit gennem pædagogisk fritidstilbud Periode Marts 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Der er et stort antal af udsatte børn og unge med enkeltsager, som kræver en særlig indsats for at sikre bedre trivsel og sociale vilkår for disse. Mange børn går rundt i bydelen uden at vide, hvad de skal tage sig til. Det resulterer i, at der ofte opstår konflikter, når de selv igangsætter aktiviteter, som kan genere omgivelserne og er uhensigtsmæssige for andre beboere. Den boligsociale indsats omfatter derfor målrettet pædagogisk og fritidsaktivitetstilbud til børn og unge som alternativ til kriminalitet. Som supplement til de traditionelle fritids- og foreningsliv etableres et tilbud målrettet de unge som skaber utryghed og negativ opmærksomhed i Vollsmose. Målgruppen estimeres at omfatte ca. 150 unge i periferien af den hårde kriminelle kerne i Vollsmose. Tilbuddet omfatter først og fremmest et tilbud om en pædagogisk indsats og organiseret fysisk aktivitet med henblik på at danne værdier, fællesskab, ansvar for eget liv og læring for de unge. Der igangsættes en opsøgende og tillidsskabende dialog med unge i deres nærmiljø med henblik på at etablere en gruppe på 10 unge som stabilt tilknyttes indsatsen. Gruppen udvides gennem projektperioden til 20 unge som stabilt tilknyttes indsatsen. Mål Kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsats. Opsøgende indsats med fritidstilbud som alternativ til kriminalitet. Succeskriterier Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover reduceres fra 358 i 2011 til 270 i 2016 6. 75 % af deltagerne påbegynder en uddannelse, et arbejde eller anden form på ordinær aktivitet. Risikovurdering Der etableres med jævne mellemrum særlige tilbud til de mest kriminelle og kriminalitetstruede unge i Vollsmose. En risiko er at denne fokusering på en helt afgrænset gruppe unge uforholdsmæssigt optager ressourcer og muligheder fra øvrige unge i Vollsmose. Helt centralt for at projektet lykkes er at de unge oplever at aktiviteten er meningsgivende og motiverende samt at der etableres tillid mellem projektmedarbejderne og de unge. Det er imidlertid en vanskelig opgave at opbygge et tillidsfuldt og gensidigt respektfuldt forhold, hvor de unge motiveres til at frigøre sig fra det kriminelle miljø. En af akilleshælene i projektet er den frivillige deltagelse, som kan betyde stor udskiftning i deltagere og ustabilitet i aktiviteten. 6 Jf. Initiativaftalen mellem Odense Kommune og By, Bolig og Landdistriktsministeriet 8 Derudover er der i forbindelse med den boligsociale indsats ikke myndighedsudøvelse eller sanktionsmuligheder i forhold til deltagelse, adfærd eller krav til de unge. Dertil uklarhed om rollefordeling mellem kommunale gadeplansmedarbejdere og projektmedarbejdere tilknyttet indsatsen. De unge og deres familier har ofte været i kontakt med adskillige myndighedspersoner og har en stor skepsis overfor det etablerede system. Det er derfor afgørende, at det er de rigtige medarbejdere, der søger kontakten. Målgruppen Primært drenge i alderen 18-25 år som er kriminalitetstruede i eller omkring Vollsmose. Sekundært dog også drenge fra 15 år. Samarbejdspartnere Indsatsen samarbejder med bokseklubber og/eller kampsportsklubber i eller omkring Vollsmose, lektiehjælp i biblioteket og kirken, folkeskolerne, politiet, ejendomsfunktionærerne, Odense Kommunes Ungeafsnit, SSP, eksisterende gadeplansmedarbejdere og eksisterende projekter i helhedsplanen. Der etableres et særligt samarbejde mellem Servicestyrelsen, politiet og Odense Kommune. En forudsætning for gennemførelsen af projektet er samarbejde med Servicestyrelsen, politiet, Odense Kommune og med eksisterende bokse-/kampsportsklubber (sidstnævnte i forhold til anvendelse af træningsfaciliteter i dagtimerne). Aktivitetsbeskrivelse Der etableres et samarbejde mellem Helhedsplanen, Odense Kommune, Servicestyrelsen og politiet. Dette med henblik på at tilrettelægge forløb og indhold, herunder drøfte muligheder/ udfordringer. Forløbet omfatter et indhold som rummer et pædagogisk mål, hvor deltagerne opnår forståelse for egen livssituation, opnår positiv selvidentitet, tager ansvar for eget liv, fungerer i socialt fællesskab og kan begå sig konstruktivt i det omkringliggende samfund. Omdrejningspunktet er opsøgende kontakt til de unge og organiseret kampsportstræning af projektmedarbejderne i dagtimerne. Dette i samarbejde med frivillig bokse-/kampsportsklub i forhold til anvendelse af træningslokaler. Forankringsstrategi På baggrund af erfaringerne i projektet indgås løbende dialog med Ungeafsnittet i Odense Kommune med henblik på eventuelle muligheder for kommunal forankring. Alternativt er de unges tilknytning til deltagende frivillige kampsportsklub. Kriminalitetsforebyggende effekt Tilbuddet er et direkte alternativ til kriminalitet og kriminalitetsrelaterede aktiviteter målrettet udsatte og utrygskabende unge. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antal deltagere samt opgørelse af kriminalitet ved Danmarks statistik 9 Indsatsområde 2 – Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Overordnet problemkompleks Der har i mange år været arbejdet med at hjælpe beboere i Vollsmose i beskæftigelse og uddannelse. Meget er lykkedes og mange har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, mange af dem har valgt at flytte fra Vollsmose. Odense Kommunes to centrale forvaltninger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn og Ungeforvaltningen har hver på deres felt arbejdet med området. Der ses en mulighed for at knytte aktørerne langt tættere både de kommunale forvaltninger, men også uddannelsessektoren og erhvervslivet. Uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt er udfordringen dels at hjælpe den enkelte med at synliggøre egne kompetencer og eventuelt fysiske formåen for at give optimal uddannelses- og beskæftigelsesvejledning, også selvom om beboeren modtager varige ydelser. Det drejer sig om at få aktiveret flest mulige ressourcer. En anden udfordring er ønsket om optimale lokale studiemiljøer, som kan være med til at forebygge frafaldet i uddannelsessystemet. Et ønske som kommer fra mange unge. Der ses et behov for yderligere vejledning og fokus på overgangene imellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og mellem ungdomsuddannelse og faglige/videregående uddannelse. Beboerne har udtrykt behov for, at vejledingen skal rettes både mod de unge og deres forældre. Overordnet formål Det overordnede formål er at den enkelte beboer får bedre muligheder for egen uddannelse, beskæftigelse eller blive selvstændig samt at tiltrække og understøtte etableringen af uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder i Vollsmose for at udvikle området fra boligområde til bydel. Overordnet succeskriterium Andelen af unge fra Vollsmose, der gennemfører en ungdomsuddannelse er på linie med de nationale målsætninger om 95 % af en ungdomsårgang. 10 Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelse Indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsats Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelse Periode Marts 2013 – Juni 2016 Problemkompleks I Vollsmose er andelen af beboere mellem 16 og 24 år (begge inklusiv), der modtager SU lavere sammenlignet med resten af Odense kommune og andre lejeboliger i Odense. Andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk der går i gang med ungdomsuddannelse er på højde med øvrige danske unge. Men der er ikke lige så mange, der gennemfører. 7 På beboerdag i januar 2012, hvor helhedsplanen 2012-16 var på dagsordenen, har unge fra Vollsmose udtrykt ønske om en særlig indsats omkring uddannelsesmuligheder og arbejdsmarked målrettet forældre med anden etnisk oprindelse end dansk. På baggrund af dialog med HCA skolen, er de unges ønske et reelt behov Undersøgelser viser, at når det angår børnenes læring, er forældrenes opbakning og forståelse i hjemmet vigtigere end det, lærerne gør i skolen. Derfor er det af afgørende betydning for især de børn og unge med anden etnisk oprindelige end dansk, at der er etableres et samarbejde med forældre omkring uddannelse, arbejdsmarked, kultur med mere. På baggrund af tilbagemeldinger fra Abildgårdskolen og H. C. Andersen Skolen er der estimeret 185 børn i klassetrinene 7.- 9. klasse. Mål Målet er at de unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse. Succeskriterier At 40 forældre årligt via skolerne indgår i aktiviteter med fokus på unges uddannelse og arbejdsmarked. Risikovurdering At forældrene (og de unge) ikke ønsker at deltage. Mange af forældrene har fra deres oprindelsesland ikke erfaring med at involvere sig i skolens aktiviteter. Så det er vigtig at der tages en dialog med forældrene om vigtigheden af det. Endvidere at der klart meldes ud, hvad selve formålet med aktiviteten/aktiviteterne er. At de unge vokser op i familier som er kollektivistisk tænkende. Det kan være en udfordring at blive optaget på en uddannelse eller finde en praktikplads som ligger i nærheden af forældrenes bopæl. 7 Jakobsen og Liversage 2010:9-10 11 Målgruppe Målgruppen er forældre med børn i 7-9 klasse og på ungdomsuddannelserne. Samarbejdspartnere Vigtige samarbejdspartnere vil være Abildgårdskolen, H. C. Andersen skolen, Mulernes Legatskole, Camp U, Rollemodeller, Gadeplan, Kvinfo, Integrationsforum Fyn, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO), Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen m. fl. Endvidere ungdomsuddannelser og videregående uddannelser primært beliggende i Odense samt erhvervslivet. Aktivitetsbeskrivelse Forældrerådgivning Skoleinspektør Anne Vadgård fra H. C. Andersen Skolen og Integrationschef Birgitte Vinsten fra Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune, samt repræsentanter fra ungdomsuddannelser der var samlet til konference om SU-surfing den 10. oktober 2012 tilkendegiver, at det er vigtigt, at forældrene bliver inddraget i de unges uddannelsesvalg. Indsatsen her skal ses som et supplement til de indsatser, der allerede er etableret gennem eks. UUO. Den primære aktivitet er et samarbejdet med skolerne, UUO og ungdomsuddannelserne omkring en opsøgende dialog med forældre. Der drages erfaringer fra bl.a. Ungdomsakademiet i Vollsmose og Syddansk Erhvervsskole, som har inddraget forældrene i de unges uddannelsesforløb, samt Eva Arensburg som har gjort sig erfaringer med dialogmøder mellem forældre og lærere. Mange af de etniske forældre har et begrænset kendskab til den danske uddannelseskultur og arbejdskultur. Så for at de kan støtte deres børn bedst mulig, er det vigtigt at vi påtager os et ansvar i forhold til at inddrage dem og gå ind en dialog med dem om eks. skoleparathed, uddannelsesvalg, uddannelsessted, optagelseskrav, ansøgningsfrist, mulige arbejdsområder efter endt uddannelse etc. Denne dialog kan eks. understøttes af besøg på uddannelsesmesser, uddannelsessteder og/eller virksomheder. • Der etableres kontakt til Abildgårdskolen, H. C. Andersen Skolen, UUO, SAF og ungdomsuddannelserne. • Der udvikles en skabelon for dialogmøder og lign. • Opstartsmøde mellem ansvarlig tovholder og medarbejder. • Der formidles ud til forældrene gennem skolerne. • Forældreaktiviteterne effektueres og evalueres. • Møder i Uddannelsesarbejdsgruppen Forankringsstrategi Projektet forsøges forankret gennem samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense, folkeskolerne i området, ungdomsuddannelserne samt Integrationsafsnittet i Odense Kommune. Kriminalitetsforebyggende effekter Forældreaktiviteten understøtter, at den unge kommer ind på en, for dem, relevant uddannelse, som de med større chance kan gennemføre. Det forventes at medføre, at den unge får positivt indhold i sit liv, selvtillid og fremtidsperspektiver – og dermed et alternativ til kriminalitet. Kilde og dokumentationsmetode Data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense vedrørende andelen af unge som er optaget på en ungdomsuddannelse. Endvidere statistik over unge som modtager SU. 12 Fritidsjobvejledning Indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsats Fritidsjobvejledning Periode Januar 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Et fritidsjob er for mange unge det første møde med arbejdsmarkedet. Gennem et job kan de unge få styrket deres kompetencer, få større tiltro til egne evner, opnå erfaringer og udvidet deres sociale netværk. Erfaringer der kan være med til at forme den fremadrettede tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Endvidere kan et fritidsjob for unge i udsatte boligområder være et vigtigt bidrag til at bryde den sociale arv 8. Desværre viser undersøgelser, at mange unge i udsatte boligområder har svært ved at få et fritidsjob. Blot 24 procent af de unge har her et fritidsjob 9. Dette er et problem, da unge med erhvervserfaring i højere grad tager en uddannelse, ligesom muligheden for at komme i job som voksen er langt højere. Blandt nydanskere er chancen for at komme i job senere i livet mere end fordoblet 10. I 2012 er der 1105 13 – 18 årige, hvilket udgør ca. 12 % af den samlede antal beboere i Vollsmose. Mål Flere unge fra Vollsmose bliver rustet til og påbegynder et fritidsjob. Dette med henblik på en fremtidig tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Succeskriterier At der årligt er mindst 100 unge, der får en personlig vejledning, og at mindst 35 af disse kommer i fritidsjob. Risikovurdering • At de unge ikke har tilstrækkelig motivation i forhold til ansvar for eget liv og egne muligheder. Indsatsen er principielt et tilbud om hjælp til selvhjælp – om end indsatsen omfatter opsøgende kontakt til potentielle arbejdsgivere. • At finanskrisen har skabt en generel afmatning på det danske arbejdsmarked, som også rammer denne type af jobs. 8 9 Frederiksen og Larsen 2011:4/7 http://www.cfbu.dk/projekter/afsluttede-projekter/godt-paa-vej-virkningen-af-fritidsjobaktiviteter-i-udsatte-boligomraader/ 28.9.2012 10 Frederiksen og Larsen 2011:7 13 Målgruppe Målgruppen er de 13-18 11 årige i Vollsmose. Samarbejdspartnere Vigtige samarbejdspartnere vil være Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO), Syddansk Erhvervsskole, Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Gadeplan, Kvinfo, Fagforeningsbutikken, Den frie Rådgivning, Ungeteamet, erhvervslivet m. fl. Aktivitetsbeskrivelse Indsatsen omfatter flere tiltag. Vejledning af de unge, dialog og samarbejde med lokale skoler i forhold til formidling og opsøgende indsats i forhold til erhvervslivet. Der indgås et samarbejde med Ungeteamet i Vollsmose. Endvidere tages der kontakt til virksomheder i og udenfor Vollsmose med henblik på at afdække og oprette muligheder for fritidsjob 12. Derudover indgås dialog med Odense Kommunes beskæftigelsesafdeling i forhold til samarbejde om etableringen af fritidsjob. Endeligt genoptages en tidligere dialog med Odense kommune om at oprette kommunale fritidsjob. Forankringsstrategi Forankringen af Fritidsjobrådgivningen kan ske i forbindelse med et samarbejde med UUO, SAF eller en tilsvarende samarbejdspartner. Kriminalitetsforebyggende effekt Fritidsjob understøtter tilknytning til arbejdsmarkedet, samfundet og bidrager til positive fremtidsperspektiver for den unge. Et øget fokus og indsats på unge i randområderne kan understøttes et alternativ til kriminalitet og rodløshed. Kilde og dokumentationsmetode Der anvendes registrering af antal vejledninger, antal unge, der kommer i fritidsjob og antal virksomheder, der indgås et samarbejde med og/eller som ansætter unge fra Vollsmose. 11 Erfaringer fra den tidligere fritidsjobindsats viser, at der kan være behov for også at omfatte unge over 18 år i forhold til job ved siden af studiet. Jf. aftale med Landsbyggefonden kan målgruppen også omfatte unge over 18 år i ungdomsuddannelse. 12 Erfaringer fra den tidligere fritidsjobindsats har været, at erhvervslivet er kommet med udmeldinger om at de ansætter unge fra Vollsmose på lige fod med unge fra andre steder. 14 Indsatsområde 3 – Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Overordnet problemkompleks Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtige omdrejningspunkter for Vollsmose, da bydelen i høj grad tegnes af sine beboere. Det er vigtigt og nødvendigt, at beboerdemokratiet dyrkes, dels for at udvikle det i sin form, men også for at beboerne inddrages og i højere grad tager ansvar for at præge deres bydel. Hvis vi sammen skaber og understøtter sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, bliver bydelen et godt og rart sted at være. Der skal arbejdes målrettet med beboernes forudsætninger for at deltage i bydelens udvikling, og beboernetværket kan styrkes i forhold til at udvikle et mere aktivt naboskab. Hvis vi skaber og understøtter sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får beboerne adgang til nogle ressourcer, de ellers ikke ville have haft: En produktiv kraft, der gør bydelen til andet og mere end beboere, der hver især forfølger egne mål. Overordnet formål Det overordnede formål er at styrke og udvikle beboerdemokratiet for at opnå, at flere bruger deres stemme, og dermed er med til at sætte dagsordenen. Mange af Vollsmoses beboere kender ikke til beboerdemokratiet og de muligheder og den indflydelse, det giver. Når man siger: ”Brug din stemme” skal dette gøres forståeligt – hvad kan jeg bruge den til og hvorfor? Der er mange gode grunde til at engagere sig, men det skal gøres forståeligt, hvorfor og hvordan beboerdemokratiet fungerer. Beboerdemokratiet kan for nogle virke tungt og ikke særligt vedkommende i sin nuværende form, forstået på den måde, at der er en stor gruppe beboere, som ikke er motiveret til at blive aktive i beboerdemokratiet, fordi det kan virke uigennemskueligt og formelt. Beboerdemokratiet skal nytænkes, så det også tiltrækker flere og andre, og så det også appellerer til ungegruppen. Ungegruppen er også vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen, hvor der for nogles vedkommende ikke er kendskab til beboerdemokratiet og dets muligheder. Kendskab til hinanden skaber netværk, kortere afstande og tryghed. Der skal være plads til, at den enkelte kan agere, men man skal også se sig som en del af fællesskabet. Din nabo kan også være din naboafdeling. De ni afdelinger i Vollsmose er forskellige og har også forskellige problemstillinger i deres afdelinger. Men der er ting, der med fordel kan og skal tænkes i fællesskab. Tryghed, såvel den oplevede tryghed som den reelle tryghed, spiller en væsentlig rolle i Vollsmose. Overordnet succeskriterium 75 % af beboerne oplever tryghed ved at bo i Vollsmose jf. Naboskabsundersøgelsen 13 13 Naboskabsundersøgelsen i 2009 angav 65 % af voksne respondenter at de er tryg ved at bo i boligområdet. 15 Ungeindsats Indsatsområde Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Indsats og aktiviteter Ungeindsats - Oprettelse af ungdomsråd og demokratiforståelse Periode Januar 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Et velfungerende beboerdemokrati er et vigtigt omdrejningspunkt for Vollsmose ved at beboerne inddrages og i højere grad tager ansvar for at præge deres bydel. Børn og unge under 25 år udgør omkring 48 % af beboerne i Vollsmose. Det har været et stort ønske fra beboerne og afdelingsbestyrelserne, at unge inddrages mere aktivt i beboerdemokratiet, både for at styrke beslutninger, øge de unges ejerskab til boligområdet og bidrage til nye typer af aktiviteter i området. Folkeskolerne i Odense Øst har etableret partnerskab omkring ungemiljøer, hvor ”demokrati” er et fælles fokusområde. Skolerne ønsker at samarbejde bl.a. om oprettelse af et fælles ungdomsråd med fokus på talentudvikling og rollemodeller. Derudover arbejder Ny-Dansk Ungdomsråd og deres netværk i Vollsmose på, at der etableres et lokalt ungdomsråd i Vollsmose. Der har tidligere (2001-06) været gode erfaringer med et ungdomsråd i Vollsmose om end der manglede en sammenhæng med det øvrige beboerdemokrati. Der er derfor behov for at nytænke et kommende ungdomsråd i samarbejde med det eksisterende beboerdemokrati som Samarbejdsrådet. Ved at give et konkret ansvar til de ressourcestærke unge forventes deres engagement at kunne sprede sig til de mindre ressourcestærke unge i området 14. Mål Ungeindsatsen vil have som mål at give de unge i Vollsmose en stemme i forhold til det øvrige beboerdemokrati, at sikre gode rollemodeller for andre unge og endeligt at medvirke til, at de unge tager ejerskab for deres lokalområde. Succeskriterier • 30-50 unge deltager årligt i processen med etablering af nyt ungdomsråd • Efter en årlig lokal demokrati-camp 15 vælges Ungdomsrådet med 10 unge, der bredt repræsenterer Vollsmoses beboersammensætning • Ungdomsrådet afholder årligt 2 møder med Samarbejdsrådet og mødes med 14 Denne tilgang er inspireret af Vejle Kommunes ”Team Succes”, der netop ved at fokusere på de ressourcestærke unge løftede et område og fik flere unge til at ændre holdning til ungdomslivet (Fouzi Abdelrazik: ”Team Succes”, 2011) 15 Denne fremgangsmåde anvendes og anbefales af det nationale Ny-Dansk Ungdomsråd, hvor deltagerne på campen argumenterer for hvorfor de vil vælges og hvad de vil bidrage med. Herefter vælger deltagerne på campen ungdomsrådet blandt de opstillede deltagere. Hermed sikres unge, der reelt ønsker at bidrage og har gjort sig tanker om udviklingen af beboerdemokratiet og deres lokalområde. 16 • • • • • afdelingsbestyrelserne efter behov, og der udarbejdes retningslinjer for inddragelse af de unge i beboerdemokratiet Der udarbejdes et ”værdi-manifest” for ungdomsrådet samt en strategi for rekruttering af unge til beboerdemokratiet og aktivitetsudvikling i området. Herudover tilknyttes en række unge ”aktivister” som netværk til ungdomsrådet, der bidrager med ideer og aktiviteter Ungdomsrådet indgår årligt i mindst 2-3 aktiviteter og arrangementer for unge i Vollsmose. Dette sker i samarbejde med øvrige unge i området. Ungdomsrådet er synlige i beboerdemokratiet og indgår som en aktiv medspiller omkring beboerinddragelse og demokratiudvikling Ved Helhedsplanens afslutning eksisterer et velfungerende Ungdomsråd, der fortsætter i samarbejde med Samarbejdsrådet og det øvrige beboerdemokrati. Flere unge interesserer sig for og deltager aktivt i demokratiet lokalt og bredt i samfundet. Dette afspejler sig i en større stemmeprocent ved de kommende kommunal- og folketingsvalg. Risikovurdering Der vil være en risiko for, at de unge ikke ønsker at medvirke til etablering af et ungdomsråd eller indgå i samarbejde med det eksisterende beboerdemokrati omkring aktiviteter i beboerhuse og på tværs. Ligeledes er der risiko for at de forventelige ressourcestærke unge i ungdomsrådet vil have vanskeligt ved at repræsentere og samarbejde med områdets øvrige unge. Dette arbejdes der med i den indledende proces, hvor forventningsafstemning og reelle muligheder for de unge vil være vigtige faktorer Der vil ligeledes være en risiko for, at det eksisterende beboerdemokrati finder det vanskeligt at inddrage de unge i beslutninger og aktivitetsudvikling. Dette vil ligeledes blive taget med i den indledende proces, hvor det eksisterende beboerdemokrati vil blive taget med på råd omkring muligheder og behov for inddragelse af de unge, ligesom en egentlig samarbejdsaftale mellem Ungdomsrådet og Samarbejdsrådet vil blive udarbejdet. Endeligt vil der være en risiko for at ungdomsrådet ikke forankres via ejerskab hos de unge selv, og dermed opløses efter Helhedsplanens udløb. Forankringen kan endvidere vanskeliggøres af, at de unge er en målgruppe, der hele tiden flytter fokus, og er på farten i forhold til uddannelse og bosætning. Der vil derfor naturligt være en større udskiftning i denne gruppe end ved eksempelvis afdelingsbestyrelserne. Der vil blive taget udgangspunkt i de tidligere erfaringer med etablering og opløsning af ungdomsråd i Vollsmose, ligesom de unges eget ansvar for udvikling og forankring af ungdomsrådet vil være en del af både den indledende og fortsatte proces omkring ungdomsrådet. Målgruppe Målgruppen vil være engagerede unge i alderen 15-25 år med både dansk og anden etnisk oprindelse. Samarbejdspartnere En vigtig samarbejdspartner for arbejdet med et Ungdomsråd vil være det nuværende Samarbejdsråd, hvis hovedopgave er at udvikle fælles projekter og udviklingsinitiativer samt at sikre samarbejde med afdelinger og institutioner i Vollsmose. 17 Øvrige vigtige samarbejdspartnere vil være lokale aktører med kendskab til de unge såsom Abildgårdskolen og HC Andersen Skolen, Rising Ungdomsskole, Mulernes Legatskole, UCL, Integrationsrådet og Fritidsbutikken. Derudover vil Odense Kommune, Boligorganisationerne og Ny-Dansk Ungdomsråd også være relevante samarbejdspartnere. Endelig vil erfaringer fra andre kommuner og boligområder også blive brugt fx via Center for Borgerdialog, BL og CFBU Aktivitetsbeskrivelse Konceptet for Ungdomsrådet og de aktiviteter, som Ungdomsrådet skal arbejde med udvikles i samarbejde med de unge selv, således at de unge forpligtes på en række mål og opgaver, der skal løses, samtidig med at de unge selv involveres i ide-udviklingen. Der opsættes fra Helhedsplanens side en overordnet ramme for Ungdomsrådets arbejde, mens de mere konkrete opgaver og mål indskrives i Ungdomsrådets ”værdi-manifest” der sikrer kontinuitet i Ungdomsrådets arbejde. Samtidig med skabes der plads til mere løse aktiviteter år for år. Ungdomsrådet vil indgå i et forpligtende samarbejde med Samarbejdsrådet, og der afsættes et beløb til rådighed til gennemførsel af egne aktiviteter og arrangementer. Medlemmerne af Ungdomsrådet tilbydes løbende kompetenceudvikling omkring medietræning, demokrati- og politikforståelse og aktivitetsplanlægning. Herunder kan tænkes eksterne møder med politikere og andre meningsdannere ind Forankringsstrategi For at sikre sammenhæng med det eksisterende beboerdemokrati, vil der blive brugt en del ressourcer på at sikre ungdomsrådets samarbejde med Samarbejdsråd og afdelingsbestyrelser samt øvrige professionelle aktører i området. Herigennem forventes en øget opbakning og dermed støtte til en fortsættelse af ungdomsrådet også efter Helhedsplanens afslutning. Det kan f.eks. ske ved at Samarbejdsrådet tager ejerskab omkring ungdomsrådet, og at de enkelte afdelingsbestyrelser efter Helhedsplanens udløb bidrager økonomisk til ungdomsrådets fortsatte aktiviteter og arrangementer. Dette skrives ind i den samarbejdsaftale, der i starten laves mellem Samarbejdsrådet og Ungdomsrådet. Ungdomsrådet vil løbende få konsulentbistand fra sekretariatet i forhold til projekt- og procesforløb, uddannelse og aktivitetsudvikling, ligesom der er indgået aftale med en pædagogisk konsulent fra UCL om forløb omkring demokrati-camp. Der må forventes en del udskiftning blandt ungdomsrådets medlemmer i løbet af de fire projektår, hvorfor fortsat støtte og kompetenceudvikling undervejs i projektet er nødvendigt for at øge muligheden for, at ungdomsrådet kan fortsætte også efter Helhedsplanens afslutning. Kriminalitetsforebyggende effekter Ungdomsrådet vil fungere som et alternativt fritidstilbud til de unge, men vil samtidig også give de unge en stemme bl.a. til at vise, at de unge generelt set tager afstand fra de kriminelle i Vollsmose og vil en anden vej. Erfaringer fra fx Vejle (se note) viser, at et fokus på de ressourcestærke unge skaber rollemodeller og gode fællesskaber, der kan være med til at trække flere unge i den rigtige retning i forhold til at vælge uddannelse, dialog og demokrati fremfor kriminalitet. Kilde og dokumentationsmetode Der føres logbog over antal opstillede og valgte unge til Ungdomsrådet (inkl. repræsentativ sammensætning) samt antal møder med Samarbejdsrådet. 18 Der registreres ligeledes antal møder, aktiviteter og arrangementer i Ungdomsrådet. Der laves årligt en kvalitativ evaluering af Ungdomsrådets arbejde med deltagelse af Ungdomsrådets medlemmer og evt. også Samarbejdsrådet. Dette indgår som et aktivt element i Ungdomsrådets procesarbejde med målsætninger, udvikling og planlægning af nye tiltag. Evalueringen kan med fordel tænkes ind i rekrutteringsprocessen samt et bredt ungdomsmøde op til det årlige valg til Ungdomsrådet. Naboskabsundersøgelsen (2012 og 2014) bruges som indikator for de unges følelse af at blive hørt og bidrage til nye aktiviteter i området. 19 Tryghed og opgangsambassadører Indsatsområde Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed Indsats og aktiviteter Tryghed og opgangsambassadører Periode Marts 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Et nyt Tryghedsbarometer 16 for Odense Kommune viste, at Vollsmose - udover Odense midtby var den mest utrygge bydel i kommunen. Det skyldes dels en højere grad af kriminalitet i området, dels giver beboerne i flere undersøgelser 17 udtryk for utryghed på grund af manglende kendskab til naboer og andre befolkningsgrupper i boligområdet. Beboernetværket er et vigtigt omdrejningspunkt for trygheden i Vollsmose. Ved at skabe og understøtte sociale relationer baseret på netværk, naboværn og tillid øges trygheden i Vollsmose. Beboernetværket kan styrkes i forhold til at tage bedre imod nye tilflyttere til området eller de enkelte afdelinger, til at udvikle et mere aktivt naboskab og samtidig øge beboernes kendskab til de mange ressourcer, der findes i området. Naboskabsundersøgelsen (2012) understregede behovet for flere tryghedsskabende tiltag, ligesom beboerne ytrede ønske om langt flere fælles sociale aktiviteter. Dette ligger til grund for aktiviteten omkring opgangsambassadører. I andre boligområder 18 har man gode erfaringer med opgangsambassadører, der fungerer som både velkomst og information til nye beboere og som bindeled mellem beboerne og afdelingsbestyrelserne. Mål Målet med opgangsambassadører er at øge trygheden blandt beboere i Vollsmose. Med udviklingen af fast procedure for velkomst af nye beboere og information til beboerne om aktiviteter i området udvikles et grundlag for, at beboerne øger kendskabet til hinanden, får skabt et godt naboskab og beboerengagement, så beboerne i højere grad ser sig selv som en del af fællesskabet. Succeskriterier • 75 % af beboerne oplever tryghed ved at bo Vollsmose • Der er etableret opgangsambassadører i 5 afdelinger i 2016 Risikovurdering 16 Odense Kommune August 2012 Bl.a. Naboskabsundersøgelsen Juni 2012 18 Fx Nørremarken i Vejle, se www.bolivvejle.dk 17 20 Der vil være en risiko for, at det ikke lykkes at finde frivillige, der vil fungere som opgangsambassadører. Dette arbejdes der med via afdelingsbestyrelserne og forskellige netværk i Vollsmose. Der tages udgangspunkt og startes op i de afdelinger og opgange, der viser interesse for at være med, og derefter kan projektet brede sig til øvrige opgange med ny rekruttering af frivillige. Der kan desuden være en risiko for, at de øvrige beboere i opgangen ikke støtter op om opgangsambassadøren, eller nye beboere ikke ønsker besøg. Derfor ydes der fortsat støtte til både opgangsambassadører og de øvrige beboere i opgangen til at udvikle en fælles forståelse for ønsker og behov omkring opgangsambassadøren og dennes opgaver og rolle. Mellem de forskellige afdelinger i området er der stor forskel på beboersammensætning og følelsen af fællesskab eller utryghed. Derfor er der risiko for at konceptet for opgangsambassadører og de eventuelt tilknyttede aktiviteter vil udvikles forskelligt alt efter behov. Dette vil være en vigtig del af processen omkring konceptudvikling og den løbende erfaringsudveksling opgangsambassadørerne og afdelingsbestyrelserne imellem. Målgruppe Målgruppen er voksne beboere i Vollsmose. Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere for opgangsambassadørerne vil først og fremmest være afdelingsbestyrelserne i de medvirkende afdelinger og Samarbejdsrådet. Dernæst kan der tænkes samarbejdspartnere ind i forhold til introkurser for nye opgangsambassadører og det generelle samarbejde. Det vil være aktører, som allerede arbejder med tryghed i området f.eks. SSPmedarbejdere, politiet, det kriminalpræventive råd osv. Aktivitetsbeskrivelse Der udvikles i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og øvrige interesserede beboere et koncept for opgangsambassadører. Dette koncept indeholder en fast procedure, som ambassadørerne kan bruge, når nye flytter til, med en velkomstmappe, der indeholder information om lokale aktiviteter, beboerdemokrati etc. og vejledning i hvordan man møder de nye beboere. Herefter rekrutteres frivillige beboere til opgangsambassadører i de forskellige afdelinger. Der vil ligeledes blive arbejdet med et fællesskab mellem opgangsambassadørerne, så motivationen for fastholdelse bliver højere. Indsatsen igangsættes indledningsvist i 2 udvalgte afdelinger, og udvides løbende. Viser det sig undervejs i processen at enkelte af opgangsambassadørerne har behov for mere grundlæggende støtte i form af kompetenceudvikling eller kurser tilbydes dette af projektmedarbejderen. Ved helhedsplanens afslutning er det forventningen, at de fleste opgangsambassadører vil være så selvkørende, at de i en eller anden grad kan fortsætte selvstændigt. Forankringsstrategi Afdelingsbestyrelserne tænkes fra starten ind som en vigtig samarbejdspartner for at sikre ejerskab og forankring af opgangsambassadørerne. De frivillige beboere som opgangsambassadører tilbydes kontinuerligt konsulentbistand fra sekretariatet i forhold til støtte og læring i dialogbaserede processer og rekruttering/fastholdelse af frivillige. For at undgå dræning af de første frivillige beboere lægges fortløbende vægt på rekruttering af nye beboere, ansvarsfordeling og erfaringsudveksling på tværs af opgangsambassadører og afdelinger. 21 Kriminalitetsforebyggende effekter Aktiviteten omkring opgangsambassadører har som hovedformål at øge trygheden i området. Ved at øge kendskabet til sine naboer og øvrige beboere i opgangen skabes større fællesskab og ejerskab til sin opgang. Det gøres samtidig lettere at ”holde øje med hinanden” eller f.eks. tilbyde naboværn ved bortrejse. Opgangsambassadøren kan, hvis der er ønske eller behov for det, tage initiativ til aktiviteter omkring øget naboværn eller mere sociale netværksskabende aktiviteter. Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antallet af aktive opgangsambassadører samt antallet af nye beboere, der bydes velkomne af en opgangsambassadør i de deltagende opgange. Kommunens Tryghedsbarometer (2013)og den lokale Naboskabsundersøgelse (2014) vil fungere som indikator på, om indsatsen med opgangsambassadører har øget trygheden og kendskabet til øvrige beboere i området samt mindsket kriminaliteten i området. 22 Indsatsområde 4 - Sundhed Overordnet problemkompleks Sundhedsindsatsen i den boligsociale helhedsplan handler derfor primært om to ting. Etablering af partnerskaber, der skal imødegå ovenstående problemstilling samt en forebyggelsesindsats indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Både børn og voksne har mange udfordringer indenfor sundhedsområdet. Og dertil kommer, at visse grupper har en adfærd, som udfordrer det etablerede sundhedssystem. Mange børn med anden etnisk baggrund oplever i højere grad end danske børn at føle sig hjælpeløse og udenfor fællesskabet. Det er desuden gældende for børnegruppen, at der er en større fysisk mistrivsel, som kommer til udtryk ved symptomer i form af svimmelhed, mavepine og søvnbesvær etc. Børn med anden etnisk baggrund end dansk drikker langt mere sodavand, spiser mere slik, og har langt flere huller i tænderne end etnisk danske børn. Mange spiser ikke morgenmad, og især drengene bruger usædvanligt meget tid foran computeren. En overvægt af voksne beboere i Vollsmose har en selvvurderet helbredsopfattelse, der adskiller sig negativt fra etnisk danskes helbredsopfattelse. Undersøgelser viser, at markant flere med anden etnisk baggrund end dansk, lider af flere sygdomme på én gang (eksempelvis diabetes 2, KOL samt psykiske lidelser) og har langt flere og længerevarende besøg hos praktiserende læge og skadestue. Mens nogle ikke benytter sig af normaltilbuddene, er mange motiverede for kostændringer, rygestop og motion, men tror ikke på, at deres egen indsats virker. Overordnet formål Formålet med den helhedsplanens sundhedsindsats er at skabe en bevidsthed omkring det sunde liv. En bevidsthed der også skal munde ud i motiverende fælleskaber, hvor man sammen kan hjælpe hinanden, hvad enten det drejer sig om rygestop, vægttab eller kostændring. Det kan også være en støtteperson under kronisk sygdom eller digitale motionsfællesskaber. Det sunde liv handler altså om mere end kalorier. Det handler også om trivsel, livskvalitet og inklusion. Overordnet succeskriterium Andelen af børn og unge som oplever bedre trivsel øges jf. Odense Kommunes skolebørnsundersøgelse 19 19 Skolebørnsundersøgelsen 2011/2012 for Abildgaard skolen. Her angiver 70 % af eleverne i 4. – 6. klasse at de ”har det godt”. Skolebørnsundersøgensen 2011/2012 for AH Andersen skolen. Her angiver 51 % af eleverne i 4. – 6. klasse at de ”har det godt”. 23 Etablering og formidling af sundhedstilbud Indsatsområde Sundhed Indsats Etablering og formidling af sundhedstilbud. Periode Januar 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Undersøgelser viser, at der er forskel på sygelighed og dødelighed i den danske befolkning. Blandt personer bosat i de socialt udsatte områder er der en øget forekomst af folkesygdomme f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes end hos gennemsnitsbefolkningen 20. Endvidere er der blandt indvandrere en højere forekomst af overvægt og langvarige sygdomme sammenlignet med etniske danskere 21. En sundhedsindsats målrettet skoleeleverne, vil være anvendelig i et bredere perspektiv. Eksempelvis vil man kunne inddrage et bredt udsnit af områdets beboere. Det er vigtigt, at hele familien bliver inddraget, hvis indsatsen skal have en effekt. Både børn og voksne i Vollsmose har mange udfordringer indenfor sundhedsområdet. Og dertil kommer, at visse grupper har en adfærd, som udfordrer det etablerede sundhedssystem. Mål Målet med indsatsen er at forbedre skolebørnenes generelle sundhedsadfærd. En bedre sundhedsadfærd understøtter øget trivsel, læring og fremtidsperspektiver. Succeskriterier • Andelen af børn og unge på deltagende skole, som er bevidste om deres kostvaner er øget jf. Odense Kommunes skolebørnsundersøgelse 22 • Andelen af børn og unge på deltagende skole, som oplever bedre trivsel øges jf. Odense Kommunes skolebørnsundersøgelse. Risikovurdering • At børnene og de unge ikke ønsker at deltage. For at tage hånd om det skal der tænkes i forskellige metoder for at få fat i målgruppen. Der skal indgås et samarbejde med skolen og forældrene. Der skal være rollemodeller, som fordrer til, at man deltager. Og vigtigst af alt aktiviteter som man får lyst til at deltage i. • At sikre indsatsen er dialogskabende. Der vil være behov for, at man er selekterende i forhold til de aktiviteter, der indgår. Endvidere at man er kreativ og tænker i nye baner, i forhold til den måde man formidler på. 20 21 22 Sundhedsstyrelsen 2007:5 Singhammer 2008:10/12 Skolebørnsundersøgelsen 2011/2012 for Abildgaard skolen. Her angiver 7 % af eleverne i 4. – 6. klasse at de aldrig spiser morgenmad og 22 % angiver at aldrig eller kun 1 dag om ugen spiser grøntsager eller lignende. Skolebørnsundersøgensen 2011/2012 for AH Andersen skolen. Her angiver 9 % af eleverne i 4. – 6.- klasse at de aldrig spiser morgenmad og 9 % angiver at aldrig eller kun 1 dag om ugen spiser grøntsager eller lignende. 24 Målgruppe Målgruppen er de 7-17 årige bosat i Vollsmose. Samarbejdspartnere Den primære samarbejdspartner vil være H. C Andersen skolen herunder sundhedsudvalget. Endvidere Sundhedscenteret i Vollsmose, sundhedspersonale (eks. sundhedsplejesker, tandteknikere), det kommende Østerhøj, Vollsmose bibliotek, Arena for foreningsliv, foreninger beliggende i og udenfor Vollsmose, madskoler.dk, Haver til maver, Kulturpiloterne og andre samarbejdspartnere, der kan være relevante for området. Aktivitetsbeskrivelse Sundhedsuge Hvis børnene skal have held til at ændre deres kostvaner i en positiv favør, er det en nødvendighed at inddrage forældrene. Der etableres et samarbejde mellem biblioteket, H. C. Andersen Skolen, Abildgårdskolen, Sundhedscenter Vollsmose, Arena for foreningsliv og Vollsmose 2020 sekretariatet om etableringen af en årlig sundhedskampagne gældende for hele familien. Sundhedskampagnen tænkes at vare en uge. Praktisk kunne den ligge op til skolernes efterårsferie i forbindelse med deres idrætsdag. Sundhedskampagnen kunne f.eks. indeholde bøger og foldere omkring sundhed, stande fra patientforeninger, formidling og aktiviteter fra idrætsforeninger i og uden for området, foredrag om sundhed, sundhedstjek, viden om processen fra have til mave, aktiviteter med digitale motionsværktøjer, temadage om mad, etablering af ny beplantning i området (krydderurter, frugtbuske, frugttræer) osv. • Der etableres via Følgegruppen kontakt til lokale interessenter, foreningslivet, patientforeninger, foredragsholdere og andre aktører, der kunne tænkes at have en interesse i at deltage i sundhedsugen. • Der udarbejdes en plan og indgås aftaler vedr. de forskellige aktørers opgaver i forbindelse med sundhedsugen. Fokus er på aktiviteter, der skaber rum for læring, dialog og fysisk udfoldelse. • Sundhedsugen effektueres. Børn, unge og forældre deltager. • Sundhedsugen evalueres. Madskoler Overvægt er mere udbredt blandt børn, som har en anden etniske baggrund end dansk og/eller som bor i et område med socialt boligbyggeri. Madskolerne skal være med til at give børnene viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Mange af familierne med anden etnisk oprindelse end dansk er bortrejst i sommerferien og derfor tænkes madskolerne placeret i efterårsferien. • Der etableres et samarbejde mellem H. C. Andersen Skolen, Madskoler.dk og Vollsmose 2020 sekretariatet om en etnisk madskole for 15 børn. Madskolen tænkes placeret i efterårsferien i forlængelse af sundhedskampagnen. Rammerne vil være H. C. Andersen skolens skolekøkken. • Der etableres et samarbejde mellem Camp U og Vollsmose 2020 sekretariatet om en madskole for 15 unge. Madskolen tænkes placeret i vinterferien. Rammerne vil være Camp U’s skolekøkken. Sundhedsforløb Overvægtige børn har ofte symptomer i form af fedtlever (44 %), begyndende forhøjet blodtryk 25 (57 %) og forstadier til sukkersyge (18 %). Der etableres et samarbejde mellem H. C. Andersen Skolen, Sundhedscenteret, Arena for foreningsliv og Vollsmose 2020 sekretariatet om et sundhedsforløb for min 20 skoleelever (familier) årligt. Efter ønske fra H. C. Andersen Skolen laves der en opkvalificering af det vægttabsforløb, som de har påbegyndt for overvægtige piger i efteråret 2012. Forløbet har de valgt at oprette, da de har kunnet se et behov blandt eleverne. Det enkelte forløb tænkes samlet at strække sig over et år, da ændring af vaner tager tid. Vejledningen vil foregå hos en person, som de føler sig trygge ved, og i rammer som er velkendte. Barnet vil blive vejet og målt ved start og ved slut. • Der etableres et samarbejde med H. C Andersen skolen • Der laves målinger på deltagerne. • Der gives inspiration vedr. billed og tekstmateriale til vejleder og elever. • Der laves målinger på deltagerne. Forankringsstrategi På baggrund af et tæt samarbejde med HC Andersen Skolen og de eksisterende sundhedsindsatser som skolen gennemfører, er der nogle forankringsmæssige perspektiver i forhold til de erfaringer og resultater som indhentes undervejs i projektet. Kriminalitetsforbyggende effekter Bedre trivsel og øget velvære forbedre mulighederne for læring og positive sociale relationer. Kilde og dokumentationsmetode Der anvendes registrering af deltagere på madskolerne, deltagere i sundhedsforløbet herunder vægt og centimetermål. Endvidere trækkes der data fra skolesundhedsprofilen i forhold til sund kost og muligheder for fysisk aktivitet på skolen midtvejs og i slutningen af perioden. 26 Indsatsområde 5 – Udsatte grupper Overordnet problemkompleks Vollsmose er præget af mange mennesker på et lille areal, som for manges vedkommende er uden for arbejdsmarkedet, har psykiske udfordringer og helbredsmæssige problemer. En stor del af beboerne i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. Samlet gør det, at mange har et liv med marginalisering og fattigdom. En del af gruppen er samtidig nydanskere – ofte flygtninge, der kan have traumatiserende oplevelser i deres personlige bagage, oplevelser hvis negative effekter ofte påvirker dem og deres nærmeste i dagligdagen. Mange i denne særlige gruppe af borgere har svært ved at tage i mod den hjælp, som de ofte har brug for. Det resulterer i gener både for beboerne selv og deres omgivelser. Der er en udfordring i at få den udsatte beboer til at nå systemet og systemet til at nå den udsatte beboer. Målet er at opfange skjulte problemer med henblik på at kunne agere proaktivt. Samlet påvirkes dagliglivet i Vollsmose af mennesker, som lever isoleret og dermed ikke deltager eller bidrager til lokalmiljøerne, mens andre har en adfærd, der påvirker omgivelserne og andre beboeres liv negativt. Overordnet formål Gennem initiativer målrettet gruppen, som på den ene eller anden måde lever på kanten af samfundet, skal der iværksættes en række støtte- og informationsaktiviteter. Aktiviteterne skal både have fokus på forbedring af den enkeltes livsvilkår og samtidig forbedre naboskabet. Beboerrådgiverne bliver omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der er relevante at igangsætte i de enkelte boligafdelinger overfor særligt udsatte. Overordnet succeskriterium Antallet af udsættelser reduceres med 20 % procent og tabet ved fraflytning reduceres som følge heraf falder med 30 % 27 Etablering af beboerrådgivning og –vejledning Indsatsområde Udsatte grupper Indsats Etablering af Beboerrådgivning og – vejledning Periode Marts 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Vollsmose har en række udsatte beboere med en uddannelsesmæssig, social og økonomisk baggrund, der vanskeliggør betalingen af husleje. Derudover har en række beboere vanskeligheder i forhold til den elektroniske udvikling og øgede krav om digital kommunikation med myndigheder og det øvrige samfund. Ved udgangen af 2015 vil hovedparten af kommunikationen mellem den offentlige sektor og beboerne foregå elektronisk 23 via f.eks. Nem Konto og Nem ID. Dermed vil der være behov for at etablere tiltag i området, som kan styrke beboerne i at håndtere denne udvikling. Andelen af beboere der bliver sat ud af deres almene lejebolig på grund af manglende huslejebetaling er stigende 24. Årsagen til den manglende huslejebetaling skyldes ofte lav indkomst, gæld eller et manglende økonomisk overblik. Dette forstærkes ofte, hvis personen mister sit job, oplever ændringer i familiemønsteret, kommer i misbrug, udvikler depression eller andre psykiske lidelser 25. Ifølge Boligorganisatorisk Fællessekretariat i Odense var der 65 udsættelser i 2011 mod 45 i 2009. En udsættelse er forbundet med store omkostninger, både socialt i forhold til de berørte beboere, og økonomisk for boligorganisationen og kommunen. Boligorganisationen skal varetage de omkostninger, der er forbundet med det administrative arbejde og istandsættelsen af lejligheden, omkostninger der skal dækkes ind af de øvrige beboere i afdelingen. Kommunen skal dække omkostninger vedrørende flytning og indskud til ny bolig. Det er i alles interesse at få nedbragt disse omkostninger. Det kan kun gøres ved at lave en fælles indsats, inden det når så vidt som til selve udsættelsen. Mål Målet med indsatsen er at reducere antallet af udsættelser og forebygge et socialt/digitalt parallelt samfund. Den enkelte beboer får hjælp til selvhjælp, for derved at styrkes i at agere i et nutidigt samfund, det kan f.eks. være i form af vejledning og it-kurser. 23 Finansministeriet, KL og Danske regioner 2011:14/16 Danmarks Almene Boliger 2012:3 25 Christensen og Nielsen 2008:10-13 24 28 Succeskriterier • Antallet af udsættelser reduceres med 20 % procent og tabet ved fraflytning reduceres som følge heraf med 30 %. 26 • Andelen af borgere, der er selvhjulpne med hensyn til it øges. • Beboerrådgivningen har årligt ca. 500 henvendelser fra beboere i området. Risikovurdering Der vil være en risiko for, at beboerne ikke benytter sig af Beboerrådgivningen. Der kan være flere faktorer, som kan indvirke på, hvorvidt beboerne benytter sig af Beboerrådgivningen f.eks. deres placering, udbuddet af aktiviteter og tilgængeligheden. Derudover kan der være risiko for, at de udsatte beboere ikke ønsker at deltage/få vejledning. De beboere, som indgår i projektet, kan have mange personlige, familiemæssige og økonomiske problemstillinger, der bevirker, at de ikke kan rumme nye personer og/eller forandringer i deres hverdag. Typisk vil de i forvejen have kontakt med sagsbehandlere, misbrugskonsulenter osv. Desto mere er det vigtigt, at beboerne får en forståelse af, at beboerrådgivernes rolle er at hjælpe dem til at forstå og tage hånd om egen livssituation, herunder hvad de kan gøre for at ændre deres livssituation i positiv favør. Hvad der specifikt kan hjælpe den enkelte i situationen vurderes derfor sammen med beboeren. Målgruppe Udsættelse Den primære målgruppe er beboere/familier i risiko for udsættelse. IT-vejledning Målgruppen vil være udsatte beboere (over 18 år) med manglende it-kendskab. Samarbejdspartnere Vigtige samarbejdspartnere vil være boligorganisationerne i Vollsmose (Boligorganisationen Højstrup, OAB, Fyns Almennyttige Boligselskab) herunder udlejningsafdelingerne, ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelserne, Odense kommune og Boligorganisatorisk Fællessekretariat. Endvidere vil det være relevant at inddrage viden og erfaringer fra de rådgivende instanser i Vollsmose f.eks. Satellitkontoret, Borgerservice light og Den fri rådgivning. Der kan også hentes viden og erfaringer fra projekter som Miljøambassadørerne og Bydelsmødre. Yderligere kan aktører som Den sociale retshjælp, Forbrugerrådets Gældsrådgivning, Mødrehjælpen og Rådet for Socialt Udsatte og forsyningsvirksomheder som VandCenter Syd, Fynsværket og Energi Fyn inddrages, hvor det vurderes relevant. Aktivitetsbeskrivelse Beboerrådgivning etableres i samarbejde og dialog med Odense Kommunes socialcenter. Dels bliver der informeret ud til beboere vedrørende tilbud om it og dels bliver der taget kontakt til udsatte beboere som er i risiko for at blive sat ud af egen bolig. 26 Alle boligorganisationer starter fra december 2012 med at bruge et fælles skema til bl.a. at registrere antallet af udsættelser og fogedsager samt tab ved udsættelser 29 Udsættelsesarbejdsgruppe Repræsentant fra Helhedsplanen deltager i en Udsættelsesarbejdsgruppen etableret af Boligorganisatorisk Fællessekretariat. Gruppen er bestående af repræsentanter fra Boligorganisatorisk Fællessekretariat, udlejningsafdelingerne fra de tre boligorganisationer, kommunens udlejning, socialforvaltningen og Vollsmose 2020 sekretariatet. Målet med arbejdsgruppen er at få etableret et fælles sprog, en fælles forståelse og en fælles arbejdsramme, som der kan arbejdes ud fra. Ønsket er herigennem at få et større kendskab til problematikken omkring udsættelser, så man på sigt bliver rustet til at gøre en mere målrettet og fælles indsats i Odense. Praktikforløb for beboerrådgiverne Beboerrådgiverne gennemgår et kort praktikforløb fordelt på fem dage i Odense kommune; en dag hos Borgerservice Light og it-hjørnet på Vollsmose Bibliotek samt en dag i Den Frie rådgivning på Camp U. Målet med praktikforløbet er at give beboerrådgiverne en forståelse for de procedurer og arbejdsopgaver, der findes hos de enkelte instanser samt ruste dem til opgaven som beboerrådgivere. Lignende praktikforløb kan gentages i løbet af projektperioden efter behov. IT samarbejde Der etableres it-vejledning for beboere, der har behov for at udvikle deres kundskaber inden for it. Vejledningen tænkes fysisk at blive placeret på eksempelvis Værested Øst. Men det vil være relevant at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt der vil være et behov for at også at tilbyde itvejledning i de enkelte afdelinger. Endvidere at undersøge og afdække behovet for temaaftener omkring betalingsservice, budgetlægning, boligsikring, forsikring, fagforening, energirådgivning osv. i de enkelte afdelinger. Det kan også være relevant at ind tænke Miljøpletten i de måneder (marts og april), hvor beboerne får deres varmeregninger tilbage fra forsyningsvirksomhederne. Under helhedsplanen 2008-2012 har den med stor succes været taget i brug. Forankringsstrategi Beboerrådgivningen søges forankret i eksempelvis Socialcenteret ved Odense Kommune. Endvidere tænkes den viden og erfaring der opnås forankret hos Boligorganisatorisk Fællessekretariat. Kriminalitetsforebyggende effekter Udsættelse vurderes at have væsentlige sociale konsekvenser. Eksempelvis praktiserer Odense Kommune et princip om ”Housing first” i forhold til den sociale indsats. Dermed understøtter indsatsen om udsættelser den sociale og kriminalitetsforebyggende indsats i Odense Kommune. I forhold til en indsats for øget forståelse og anvendelsen af digital kommunikation forebygges et socialt parallelsamfund, og der arbejdes dermed for bedre sammenhængskraft mellem de udsatte beboere og det øvrige samfund. Kilde og dokumentationsmetode Antallet af udsættelser bliver opgjort via tal fra Boligorganisatorisk fællessekretariat, som laver en fælles registrering for de tre boligorganisationer. Derudover registrering af antal vejledninger i Beboerrådgivningen, herunder antallet af IT vejledninger. 30 Indsatsområde 6 – Kultur og fritid Overordnet problemkompleks Der er 1,9 mio. danskere over 16 år engageret i frivilligt arbejde (43 %), herunder tiltrækker kulturog idrætsområdet flest. Erfaringen viser, at over halvdelen af de ikke frivillige vil engagere sig, hvis de bliver spurgt. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for mobilisering af frivilligt arbejde. Men der er udfordringer. De unges tilknytning til foreningsliv og beboerdemokrati er i lighed med resten af Danmark faldende, og det skaber et demokratisk underskud og ikke mindst en distance imellem de unge og de tilbud, der bliver iværksat. Tendensen er, at engagementet er til stede, men evnen til at fastholde opmærksomheden på de langsigtede mål er vanskelig og skal trænes. Hvis bydelen skal løftes, er de unges opbakning og engagement helt afgørende. Således er erfaringen, at god ungeinddragelse er god borgerinddragelse. For de unge er meget ofte budbringere af nyt til familien og det brede netværk. Antallet af ældre i Vollsmose bliver med tiden større og større. Det betyder helt naturligt, at der kommer til at være et større pres på dette område inden for det kommunale system. Presset kan yderligere forstærkes af, at etniske familier kommer til at ligne danske familier mere og mere. Det vil sige to voksne, to-tre børn og bedsteforældre, som bor på plejehjem. Traditionen med at familien i stor udstrækning tager ansvar for sine ældre, bliver mindre og mindre udbredt. Overordnet formål Vi vurderer, at der er mange uudnyttede kulturelle ressourcer i Vollsmose, og at der er et stort ønske blandt beboerne i alle aldre om at få mulighed for at udfolde sig indenfor kultur- og fritidslivet. Eksempelvis er 2013 målrettet ældremobilisering i Vollsmose. Der skal sættes fokus på ældre menneskers ressourcer og bidrag til samfundet samt øget trivsel og livskvalitet. Der er behov for værkstedsaktiviteter – som også er tilgængelige udenfor almindelig arbejdstid. Desværre er der også en økonomisk virkelighed i Vollsmose, som gør, at folk ikke reelt har mulighed for at deltage og udnytte de tilbud, der etableres – simpelthen fordi der ikke er råd. Overordnet succeskriterium Etableringen af 3-5 landsdækkende frivillige organisationer og foreninger i Vollsmose 31 Inddragelse af civilsamfundet Indsatsområde Kultur og fritid Indsats og aktiviteter Inddragelse af civilsamfundet Periode Marts 2013 – Juni 2016 Problemkompleks I Vollsmose er der - trods utallige sports- og kulturforeninger - ikke nogen større, humanitære foreninger eller patientforeninger med fast tilknytning til bydelen, hverken med aktiviteter eller foreningslokaler. Flere foreninger har dog tidligere kørt kortere projektforløb i Vollsmose. I Vollsmose er der en del beboere med problemer som ensomhed, livsstilssygdomme, misbrug osv. Mange vil derfor have gavn af kontakten med en patientforening, enten som bruger eller som frivillig. Etablering af større professionelle foreninger i bydelen vil være med til at højne kvaliteten og mulighederne for inddragelse af et ressourcestærkt civilsamfund samt øge samarbejdet mellem foreningerne og kommunale aktører i Vollsmose. Der er på nuværende tidspunkt indgået aftale med Dansk Røde Kors, Diabetesforeningen, SIND, Red Barnet Ungdom og LOKK om fremtidigt samarbejde, ligesom der er foreløbige positive tilkendegivelser fra en række andre patientforeninger og humanitære foreninger. Mål Formålet med få flere professionelle foreninger til Vollsmose er at skabe et stærkere civilsamfund i bydelen med de frivillige som en stærk aktør. Derudover er formålet at mobilisere de forskellige foreninger til bedre at kunne rumme andre kulturer som frivillige og brugere af foreningernes tilbud. Succeskriterier • Mindst 5 foreninger starter aktiviteter op i Vollsmose • Der holdes årligt 1-2 beboerdage/frivilligdage med deltagelse af en række foreninger og mindst 100 besøgende • Mindst 3 landsdækkende foreninger får faste lokaler i Vollsmose • De humanitære foreninger og patientforeningerne registrerer flere frivillige, brugere og eventuelt nye medlemmer fra Vollsmose Risikovurdering Der vil være risiko for, at det ikke lykkes at etablere brugbare og konstruktive samarbejder med relevante foreninger. Det vil være en væsentlig del af indsatsen at arbejde for etableringen og vedligeholdelsen af sådanne samarbejder, så de også på lang sigt virker relevante for alle parter at deltage aktivt i. Heri ligger også støtte og rådgivning til foreningerne i forhold til at kunne modtage og håndtere brugere og eventuelt frivillige med forskellige kulturelle baggrunde. Der vil ligeledes være en risiko for, at beboerne i Vollsmose samt øvrige potentielle deltagere ikke ser foreningerne som relevante og derfor ikke ønsker at deltage i foreningernes tilbud og 32 aktiviteter. Her vil de tilbagevendende frivilligdage være vigtige elementer i at sikre synlighed og nysgerrighed omkring foreningernes tilbud. Målgruppe Målgruppen for indsatsen omkring inddragelse af civilsamfund er alle beboere i Vollsmose i forhold til hjælp til selvhjælp indenfor eksempelvis sundhed, livsstil, netværk med videre. Som et led i indsatsen er kontakt til patientforeninger og humanitære foreninger. Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere vil være de større humanitære foreninger og patientforeninger i Odense, som fx Diabetesforeningen, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Depressionsforeningen osv. Herudover vil Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Frivilligcenter Odense og Fritidsbutikken i Vollsmose være vigtige netværks- og samarbejdspartnere. Endelig vil eksisterende foreninger og netværk i Vollsmose kunne fungere som samarbejdspartnere i forhold til at hjælpe de større foreninger med at etablere netværk i bydelen. Aktivitetsbeskrivelse • Indledende møder med mulige samarbejdspartnere som fx Røde Kors, Diabetesforeningen, Ældresagen, Depressionsforeningen og Mødrehjælpen om eksisterende aktiviteter og muligheder for samarbejde. • Videnindsamling omkring andre erfaringer med samarbejdsaftaler med foreninger omkring aktiviteter i udsatte boligområder . • Der etableres et samarbejde med humanitære foreninger og/eller patientforeninger om at starte aktiviteter op i Vollsmose og eventuelt flytte dele af foreningen ud i lokaler i Vollsmose. • Der laves de første forsøg med aktiviteter/tilbud fra foreninger i Vollsmose, fx Besøgsvenner, Diabetesskole, Samtalegruppe for unge enlige mødre. Aktiviteten omkring inddragelse af civilsamfund fortsætter efter ovenstående model med en fast beboerdag/frivilligdag om efteråret og et stort fokus på samarbejdsaftaler med foreninger dels om aktiviteter og lokaler, dels om hjælp til og viden om håndtering af brugere og eventuelt nye frivillige med anden kulturel baggrund. I 2016 lægges der i samarbejdet med foreningerne især vægt på forankring og fortsat tilstedeværelse og aktiviteter i Vollsmose, også efter Helhedsplanens udløb. Forankringsstrategi Indsatsen omkring de alternative foreninger tænkes forankret via de samarbejdspartnere og netværk, der etableres undervejs i processen. Der lægges fra starten vægt på i samarbejdsaftaler, at det forventes, at foreningerne selvstændigt fortsætter aktiviteterne i Vollsmose efter Helhedsplanens udløb. Kriminalitetsforebyggende effekter Nye professionelle foreninger og inddragelse af ressourcestærkt civilsamfund vil medvirke til at styrke Vollsmose og dermed bidrage til et øget fokus på ressourcer i området. Netværksskabelse både indenfor Vollsmose og med samarbejdspartnere udenfor området vil bidrage til et mere nuanceret billedet af Vollsmose og dermed øge trygheden ved området. 33 Kilde og dokumentationsmetode Registrering af antal deltagere og frivillige på de forskellige aktiviteter som fx frivilligdage, ligesom nye lokale aktiviteter og tilbud fra foreningerne løbende vil blive registreret. 34 Indsatsområde 7 – Image og kommunikation Overordnet problemkompleks Vollsmoses image er præget af mediernes ensidige og stigmatiserende iscenesættelse af ”ghettobrandet”. Det er en unuanceret fortælling, som størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med. En fortælling der ikke forholder sig til fakta eller til de mange ressourcer, der findes i området. Mange beboere oplever en afstand til det samfund, de gerne skulle være en del af. Den manglende indsigt og afstand til samfundet betyder isolation, manglende deltagelse og forståelse. Der er et stort informationsbehov i Vollsmose, og de sidste års erfaringer har vist, at det kræver en særlig kommunikationsindsats. Samtidig viser erfaringen, at der er mange engagerede beboere, som er med til at generere information og skabe gode fælles fortællinger analoge såvel som digitale. Borgerjournalisterne er et eksempel på bindeleddet mellem den tavse og den talende bydel – de styrker Vollsmoses identitet. Bydelens fortællinger, og de mennesker der skaber dem, skal forandre det tavse og isolerede boligområde til den talende, globale bydel. Jo flere der tager del i den forandring, desto større ejerskab får beboerne, og desto stærkere identitet får Vollsmose. Tilsammen skal det styrke Vollsmoses brand som en attraktiv bydel i Odense. Overordnet formål Målet med image- og kommunikationsindsatsen er; at ændre Vollsmoses brand fra at være defineret som en ”ghetto” til at være en attraktiv bydel i Odense - baseret på fællesskab, udsyn og muligheder. Overordnet succeskriterium Image udsagnet om, at Vollsmose er ”et område hvor danskere og folk med anden etnisk baggrund fungerer godt sammen” er steget fra 27 % i 2009 til 45 % i 2016. Mindst en eller flere events er forankrede ved ekstern samarbejdspartner. 35 Image og Kommunikation Indsatsområde Image og kommunikation Indsats Kommunikation til beboerne er en særlig udfordring i et område med en beboersammensætning som Vollsmose. Samtidig er der fra boligorganisationernes og kommunes side udtrykt behov for en skærpet indsats på kommunikationsområdet, således at alle befolkningsgrupper nås. Derfor omfatter indsatsen udgivelsen af Vollsmose avis samt anvendelse af nye medieplatforme. En bydel på størrelse med Vollsmose har typisk sin egen ugeavis, primært finansieret via annoncer. Denne kommercielle finansieringsmulighed er ikke realistisk pga. annoncemarkedet i lokalområdet. Dertil kommer behovet for pressehåndtering i krisesituationer, der opstår med jævne mellemrum. Periode Januar 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Ved Boligsocial Årskonference den 1. oktober 2012 påpegede blandt andre direktør Bent Madsen fra Landsbyggefonden samt By, Bolig og Landdistriktsminister Carsten Hansen vigtigheden af fortsat at blive bedre til at formidle det boligsociale arbejde og på at ”tale udsatte boligområder op”. Eksempelvis fordi udsatte boligområder karakteriseres af utryghed på grund af manglende kendskab til området. Dette er i tråd med den melding, de lokale boligdirektører i boligorganisationerne i Vollsmose har givet udtryk for. Vollsmoses image er fortsat præget af mediernes ensidige og stigmatiserende iscenesættelse af ”ghetto-brandet”. Det er en unuanceret fortælling, som størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med. Styrkelse af informationsniveau, både internt og eksternt i Vollsmose understøtter beboernes ejerskab af bydelens udvikling og selvidentitet. Vollsmose bliver i vidt omfang opfattet som en singulariseret ghetto uden sammenhæng til resten af Odense eller det øvrige danske samfund. En formidlings- og kommunikationsindsats kan understøtte de mange forskellige og konkrete indsatser, dels i forhold til samspillet mellem beboere og de enkelte indsatser, dels i forhold til formidlingen af de positive resultater af de enkelte indsatser. En fortsat positiv udvikling af Vollsmose og sammenhæng til resten af Odense, og det øvrige danske samfund understøttes af bred accept, forståelse og kendskab fra beboere, borgere i resten af Odense, professionelle med flere. Mål Målet med image- og kommunikationsindsatsen er at ændre Vollsmoses brand fra at være defineret som en ”ghetto” til at være en sammenhængende bydel i Odense Succeskriterier Avisen og nye sociale medier fungerer som informationskanal ved at mindst 75 % af beboerne jævnligt anvender lokale medier. 36 Image-udsagnet om, at Vollsmose er ”et område hvor danskere og folk med anden etnisk baggrund fungerer godt sammen” er steget fra 27 % i 2009 til 34 % i 2011. Denne udvikling ønskes forsat, så tallet i 2016 er 45 %. Risikovurdering Der er forskellige risici inden for de tre hovedindsatsområder. Fælles for alle tre er, at formidlingen og kommunikationen skal modtages af meget forskellige grupper af modtagere. Risikovurdering for presseindsatsen og ekstern kommunikation Store dele af pressen arbejder ud fra devisen, at enhver historie tager udgangspunkt i en konflikt. Det gør det svært at nå igennem til de store landsdækkende medier med positive historier. Ligeledes kan en større konflikt i området generere uhensigtsmæssigt mange negative historier og reaktioner. Det er væsentligt, at Vollsmose, som område, bidrager til at nuancere indtrykket, oplevelsen og opfattelsen af Vollsmose. Der er ’rift’ om de beboere, som involverer sig i helhedsplanens arbejde, og det kan være problematisk at fastholde de frivillige i pressearbejdet. Det kan derfor være en mulighed at overveje tilbud om mindre studieture til medier og andre arrangementer, som skal skærpe interessen for at være med i eksempelvis pressegruppen. Risikovurdering for Vollsmose Avisen Avisen skal ud til en meget bred målgruppe, som har vidt forskellige forudsætninger for at læse den. Der er sprogbarrierer, aldersforskel og store kulturelle forskelle. Borgerjournalister med forskellig alder og etnicitet inddrages og giver en god sparring i forhold til emner og sprogniveau. De unge læser mindre avis end de ældre, og derfor tænkes nye medier som supplement til blandt de unge i Vollsmose. Risikovurdering for udviklingen og anvendelsen af nye medier Samfundets forventning om digitale færdigheder kan være svære at leve op til for grupper i Vollsmose, hvor sprogbarrierer, tekniske færdigheder og manglende uddannelse ekskluderer nogle fra det digitale samfund, der lægges op til. Eksempelvis kan det via den nye medieplatform være vanskeligt at nå de 50+ årige, i særdeleshed hvis de også kæmper med sprogbarrierer. Dette problem arbejdes der med i et andet af helhedsplanens projekter, og den nye medieplatform vil støtte op om dette arbejde. Samtidig vil der afsøges samarbejdspartnere i området, der har påbegyndt udbredelsen af kendskabet til den digitale virkelighed og finde ambassadører blandt beboerne, som kan udbrede kendskabet til medierne. Målgruppe Målgruppen for Vollsmose avisen er primært beboerne i Vollsmose. Sekundært øvrige borgere i og udenfor Vollsmose. Målgruppen omfatter ligeledes medarbejdere i Vollsmose og andre, der har en berøringsflade med bydelen, eksempelvis eksterne parter såsom pressen og andre interessenter. Målgruppen for den eksterne kommunikationsindsats er primært interessenter og borgere i og udenfor Vollsmose. Hertil forudsættes en indsats og samspil med pressen og eksterne medier. For kommunikationsindsatsen som sådan er målgruppen meget varieret, og kommunikationen vil blive vurderet i forhold til både mål og medievalg i de enkelte tilfælde. Målgruppen defineres særskilt på de situationsbestemte kommunikationstiltag – dog er følgende målgrupper forhåndsdefinerede i konkrete tiltag. 37 Nyhedsbreve Der udarbejdes to nyhedsbreve og et presseugebrev. Det ene nyhedsbrev udkommer samtidig med avisen og ’highlighter’ emner fra avisen. Dette nyhedsbrev vil løbende blive videreudviklet og retter sig mod en bred og almen målgruppe med almen interesse i Vollsmose. Derudover udarbejdes et mere snævert nyhedsbrev, der er rettet mod ’det professionelle Odense’, som fokuserer på forskellige indsatser deriblandt helhedsplanens. Presseugebrev Målgruppen her er alle, der har en interesse i at vide, hvad der skrives om Vollsmose, og hvordan bydelen italesættes. Pressebrevet rettes mod medarbejdere i Vollsmose, pressegruppen og beboerdemokratiet. Den primære målgruppe på hjemmesiden er beboerne i Vollsmose samt interessenter både i og uden for bydelen, herunder presse og samarbejdspartnere. Den primære målgruppe for Facebook er de unge i og uden for bydelen. Den primære målgruppe for sms tjenesten er alle beboere i Vollsmose med mobiltelefon. Samarbejdspartnere Odense Kommune, boligorganisationerne, beboere i Vollsmose, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i Vollsmose, ligesom et samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat i Odense vil blive prioriteret. Aktivitetsbeskrivelse Den almene formidling og kommunikative indsats er en løbende proces, der ofte tager udgangspunkt i situationsbestemte og aktuelle behov. Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan med henblik på at imødekomme behov for ekstraordinær formidlings- og kommunikationsindsats i Vollsmose. Blandt andet ved at se på nye måder at nå helt ud i boligområdet på. Ligeledes vil der til hver af helhedsplanens øvrige indsatser blive overvejet mulighederne for at få indsatsen og tilbuddet formidlet. I forhold til en række indsatsområder er der på forhånd defineret en række aktiviteter: Aktivitetsbeskrivelse for presseindsats Presseindsatsen er en videreudvikling af en eksisterende presseindsats i området. Vollsmose har en stor bevågenhed i pressen, og dette gør sig ikke mindst gældende, når der opstår krise. Der har hele tiden pågået en ekstern pressehåndtering i Vollsmose i form af presseovervågning, medietræning og en aktiv nuancering af pressens dækning af Vollsmose. Denne indsats vil fortsætte, men i langt højere grad i tæt samspil med beboerne i Vollsmose, således at beboerne bliver de bærende ambassadører i forhold til den eksterne presse. Strategisk pressearbejde: Presseovervågning, opsøgende pressearbejde, dialog og eventuelt samarbejde med eksterne medier (besøg, udveksling af borgerjournalister og dagbladendes journalister), fremme og opsøge gode historier i bydelen samt eventuelt medvirke til positive events. Presseugebrev: Monitorering af eksterne mediers behandling af Vollsmose med henblik på at forberede interessenter på eventuelle eksterne pressehenvendelse og en opdatering af pressebilledet lige nu. 38 Debat i det offentlige rum: Understøtte udarbejdelsen af ’synspunkter’, kronikker, læserbreve m.m. Deltagelse i konferencer og oplæg/foredrag. Initiativ til at præge dagsordenen i medierne. Aktivitetsbeskrivelse for Avisen Vollsmose Avisen er kendt af 95 % af Vollsmoses borgere og læses jævnligt af 75 % af de adspurgte, viser den seneste undersøgelse af medieforbruget i Vollsmose foretaget af analysebureauet Wilke. Det er derfor den informationskanal, som vurderes når ud til flertallet af beboerne. Avisen er ikke et nyhedsmedie, idet den udkommer hver 14. dag. Det er derfor tematisering over problemstillinger, nyheder og positive historier, der formidles via avisen. Herog-nu nyhederne formidles via hjemmesiden, Facebook og sms tjenesten. Fundamentet i Vollsmose Avisen hviler på det princip, at beboerne er med til at producere den. De er med fra idéudvikling, med åbne redaktionsmøder, til produktion og alt, hvad der ligger derimellem. Derudover modtager borgerjournalisterne undervisning efter ønske og behov, vejledning og inspirationsture. Der er et stort sammenfald mellem borgerjournalisterne og medlemmerne af pressegruppen, og det kræver arbejde at oparbejde en stærk og effektiv gruppe af beboere, som er aktivt på banen. Til gengæld er det vurderingen, at netop inddragelsen af beboerne er med til at styrke medie- og presseindsats, da beboerne udgør en helt anden platform for troværdighed, både i forhold til pressen og i forhold til øvrige beboere, end de professionelle. Aktivitetsbeskrivelse for udviklingen og anvendelsen af nye medier Generelt: I henhold til Helhedsplanens arbejde hen imod en digital bydel arbejdes der med en udvikling af en ny medieplatform. I den indgår en relancering af hjemmesiden vollsmose.dk, oprettelse og drift af Facebook grupper og sms tjenesten, hvor man har mulighed for at modtage nyhedsbreve osv. Der vil løbende blive udviklet på anvendelsen af nye medier. Dertil vil det løbende vurderes, om brugen af eksempelvis apps vil være hensigtsmæssig, ligesom der vil være opmærksomhed på effekten af viral markedsføring, og den loyalitet, det skaber blandt brugerne. Hjemmesiden: Der arbejdes med én indgang til Vollsmose, hvor kultur, erhverv, og helhedsplan mødes på samme portal. Dette arbejde er påbegyndt, og det er baseret på et samarbejde mellem Vollsmose 2020 sekretariatet, Vollsmose Torv, Vollsmose Kulturhus og Camp U (uddannelsesklynge). Ideen er, at nye parter skal kunne koble sig til siden – det kunne f.eks. være et sundhedscenter. Dermed er hjemmesiden tænkt som et internt redskab i bydelen, hvor den enkelte borger kan finde oplysninger, og hvor eksterne parter ligeledes kan få den information, de søger. Vollsmose 2020 sekretariatets arbejde i forhold til hjemmesiden vil ligge i at holde den opdateret med fakta og viden om helhedsplanen, nyheder og en vidensbank til interessenter, som ønsker oplysning om bydelen. Facebook: Vollsmose Avisen er afsender af den ene af helhedsplanens Facebookprofiler, mens sekretariatet også findes på Facebook. Det er her den hurtige og ofte mere uformelle information findes. Det er også her, der oprettes grupper i forbindelse med de forskellige indsatser, og Facebook er mediet, hvis der skal inddrages unge. De forskellige Facebook-profiler næres med nyheder, konkurrencer og kommentarer, og de er grobund for en god dialog mellem sekretariatet og Vollsmoses beboere, samt et godt diskussionsforum beboerne imellem. SMS-tjeneste: Opstarten af sms-tjenesten blev påbegyndt under den sidste indsats og vil blive udbygget. Det er her budskaber kan målrette til specifikke målgrupper, og det er også her, at der 39 kan eksperimenteres med flere forskellige sprog såfremt det vurderes at åbne nye muligheder for dialog og inddragelse Forankringsstrategi Dele af formidlingen og kommunikationen er bundet op på sekretariatets opgaver og medarbejdere. I forhold til både pressegruppe, avis og hjemmeside vil der blive lagt vægt på, at det er beboerne i Vollsmose, som er aktive og har ejerskab af indsatsen. Kriminalitetsforebyggende effekter Oplysning og viden er en del af det kriminalitetsforebyggende arbejde. I de interne medier er der mulighed for at komme i dybden med emner, der optager beboerne og skaber utryghed. Medierne er også stedet, hvor borgerne kan komme til orde i forhold til hinanden og danne netværk, eksempelvis via Facebook-profilerne. Formidling og kommunikationen kan angive løsninger og give inspiration på tværs af beboere, faggrupper og udfordringer. Kriminalitetsforebyggelse omfatter blandt andet borgernes ansvar og muligheder for at bringe oplysninger frem i lyset, der kan have en kriminalpræventiv effekt. Formidling og kommunikationsindsatserne i Vollsmose skal ligeledes tjene til at bygge bro mellem fordomme, befolkningskløfter og nedbryde stigmatiserende adfærd ved at opbygge en tilfredshed og identifikation i forhold til det at være beboer i Vollsmose. Kilde og dokumentation Wilkeundersøgelse og naboskabsundersøgelse 40 Events i Vollsmose Indsatsområde Image og kommunikation Indsats og aktiviteter Events i Vollsmose Periode Januar 2013 – Juni 2016 Problemkompleks Vollsmose som bydel bruges stort set ikke af beboere udenfor bydelen, da de færreste har kendskab til fritidsmulighederne i området, og samtidig baserer deres forestilling om bydelen ofte på overskrifter og fordomme. Vollsmose er generelt set et fredeligt sted at færdes og bydelen rummer store rekreative områder. En eller flere større events eller arrangementer vil kunne understøtte dette budskab positivt og vil samtidig samle ressourcerne i Vollsmose med et positivt mål for øje. Det kan være via enkeltstående events af kulturel eller sportslig karakter, konferencer og andre arrangementer, som både styrker fælleskabsfølelsen blandt beboerne og samtidig vil være med til at bygge bro over den kløft, der er mellem Vollsmose og resten af Odense. Mål Målet med at få større events til Vollsmose er overordnet at skabe et bedre image for bydelen samt skabe bro mellem forskellige aktører i og udenfor Vollsmose. Succeskriterier • Der afholdes årligt en eller flere events/arrangementer i Vollsmose med ekstern presseomtale • Event forankres ved samarbejdspartner inden projektperiodens udløb Risikovurdering Der vil være risiko for, at det ikke lykkes at etablere brugbare og konstruktive netværk med relevante interne og eksterne aktører som eventmagere. Det vil være en væsentlig del af indsatsen at arbejde for etableringen og vedligeholdelsen af sådanne netværk, så de også på lang sigt virker relevante for alle parter at deltage aktivt i. Events skal tænkes ind i et samarbejde med eksisterende fora for kontinuerligt at sikre opbakning til de forskellige aktiviteter. Endelig vil der være en risiko for, at de nye events ikke fører nogen synlige forbedringer med sig i området, hvormed opbakningen mindskes. Det vil derfor være væsentligt at de forskellige events følges op af forpligtende samarbejder. Målgruppe Målgruppen for events er borgere i hele Odense og på Fyn. Sekundært er målgruppen den gruppe af borgere, som ikke har andet kendskab til Vollsmose end hvad balladen har bibragt af mediedækning. Presse er ligeledes en vigtig målgruppe, da de er den mest effektive vej ud til borgere udenfor Vollsmose. 41 Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere vil være lokale og nationale aktører, foreninger og lokale eventmagere. Dernæst vil eksisterende foreninger og aktører i Vollsmose også blive tænkt ind som samarbejdspartnere. Der er erfaringer fra TV programmet ’stemmer fra Vollsmose’, som har haft positive afledte effekter omkring image og nuanceret kendskab til Vollsmose. Aktivitetsbeskrivelse • Der undersøges mulige samarbejdspartnere inden for idræt og kultur, f.eks. Dansk Firmaidræt, DGI, kommunens Fritids- og kulturafdelinger samt odenseanske foreninger og skabes kontakt til disse. • Der bør i projektperioden være et stort ’fyrtårn’ som vil skabe en stor positiv interesse – også pressemæssigt. Vi vil således kunne arbejde i to spor; et ’fyrtårn, samt en række ’mindre’ events, som både er rettet mod Vollsmoses egne beboere, men også mod det øvrige Odense. Et eksempel kan være at lade Vollsmose være en del af et ’serieløb’, eller en teaterfestival. • Der undersøges lignende events i andre byer og boligområder for ansvarsfordeling, samarbejdsmuligheder, frivilligstrategi osv. Aktiviteten omkring Events i Vollsmose fortsættes med henblik på et tæt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere, ligesom involvering af beboernetværk og rekruttering af lokale frivillige er vigtigt for forankring af aktiviteten. Forankringsstrategi Indsatsen omkring Events i Vollsmose tænkes forankret via de samarbejdspartnere og netværk, der etableres undervejs i processen. Der lægges fra starten vægt på i samarbejdsaftaler, at det forventes, at eventmagere osv. selvstændigt fortsætter aktiviteterne i Vollsmose efter Helhedsplanens udløb. Kriminalitetsforebyggende effekter Events i Vollsmose vil dels skabe alternative fritidstilbud til kriminalitet, og dels bidrage til et øget fokus på ressourcer i området. Netværksskabelse både indenfor Vollsmose og med samarbejdspartnere og borgere udenfor området vil bidrage til et mere nuanceret billedet af Vollsmose og dermed øge trygheden ved området. Kilde og dokumentationsmetode Registrering/estimat af antal deltagere og frivillige til de forskellige events. Naboskabsundersøgelse. Imageundersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke 42 Supplerende opgaver og udviklingstiltag Følgende opgaver/indsatser er eksempler på supplerende opgaver til de definerede projektbeskrivelser. Oversigten er med henblik på at tydeliggøre, at den boligsociale helhedsplan dækker en mangfoldighed af større og mindre udviklingsinitiativer, som omfatter personaleressourcer og medfinansiering udover de definerede projektbeskrivelser. Junior brandmænd Det er vurderingen ved Odense brandvæsen, at projekt brand er særdeles meningsfyldte i relation til dels resocialisering af unge mænd i alderen 17 - 24 år fra Vollsmose, dels Odense brandvæsens muligheder for at kunne arbejde i området uden at situationen eskalerer i ugunstig retning for brandvæsenet. I 2011 og 2012 er der gennemført et årligt kursus. Det er vurderingen ved Odense brandvæsen, at der fremadrettet kan gennemføres 2 kurser årligt under forudsætning af et samarbejde mellem helhedsplanen, Børn og Ungeforvaltningen samt Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Foreningsfitness Samarbejde med B1909, Foreningsfitness, Dan Mark Ejendomme og helhedsplanen etableres et foreningsfitness. Formålet er at etablere et sundhedstilbud, som indgår i et samlet sundhedsmiljø i Vollsmose samt understøtte og videreudvikle det frivillige foreningsliv i og omkring Vollsmose. Foreningsfitness anvendes proaktivt målrettet frivillige og lokale aktører som varetager særlige funktioner. Bydelsmødre Bydelsmødre er en udløber af en pilotprojektperiode i 2010-2012 mellem daværende Kulturministerium og integrationsministerium med henblik på at afprøve muligheden for at anvende biblioteker og medborgercentre som forankringspunkter for konceptet bydelsmødre. En Bydelsmor kan give råd om Børnepasning, skole og uddannelse, demokrati og brug af biblioteket, fritidsaktiviteter for alle i familien, børneopdragelse, sundhed og kost samt foretage opsøgende hjemmebesøg og ledsage kvinder til samtaler med offentlige institutioner. Den boligsociale helhedsplan har opmærksomhed på at koordinerer lokale boligsociale indsatser i forhold til synergier og snitflader med Bydelmødre forankret ved Vollsmose bibliotek, herunder bistå projekt Bydelsmødre med rekruttering af deltagere samt formidling af projektet. Lektiehjælp Den boligsociale helhedsplan etablerer ikke selvstændig lektiehjælp. Dette tilbud er til gengængeligt som en del af eksisterende lokale tilbud, eksempelvis forankret ved Vollsmose bibliotek og Vollsmose kirke. Helhedsplanen indgår i et samarbejde og koordinere med øvrige lektiehjælpsaktiviteter i forhold til eksisterende tiltag . 43 Samarbejde mellem boligorganisationerne og politiet Den boligsociale helhedsplan understøtter et praktisk samarbejde mellem boligorganisationerne og politiet. Der faciliteres kvartalsmøder mellem varmemestrene på tværs af Vollsmose og politiet. Det er tale om uformel dialog og videndeling. Sekretariatsbistand til Samarbejdsrådet Den boligsociale helhedsplan understøtter det tværgående samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne i Vollsmose gennem sekretariatsbistand til Samarbejdsrådet. Samarbejdsrådet består af formænd og næstformænd i de respektive afdelingsbestyrelser indenfor boligorganisationerne i Vollsmose Besøg i Vollsmose Der er ugentlige henvendelser fra eksterne om muligheden for at besøge Vollsmose, herunder høre om de forskellige tiltag og rundvisning i lokalområdet. Den boligsociale helhedsplan indgår aktivt i denne dialog og varetager rundvisninger, oplæg, drøftelser med politikere, private arbejdspladser, skoleklasser, højskoler, fagforeninger, ministerier, kommuner med flere. Etablering af Natteravne Den boligsociale helhedsplan varetager koordineringen og opgaven vedrørende etablering af Natteravne i og omkring Vollsmose. Natteravnene består af frivillige som færdes synligt i det offentlige rum i Vollsmose og er til gængelige i forhold til at lytte og tale med børn og unge. De frivillige yder ikke egentlig rådgivning og blander sig ikke i fysisk i uroligheder. Tilkalder eller henviser til professionel hjælp om fornødent. Beskæftigelse Samarbejde og videndeling med det lokale foreningsliv ved B1909 omkring en målrettet beskæftigelsesindsats til unge fra Vollsmose, herunder særligt fokus på lærerpladser. Indsatsen er forankret ved idrætsforeningen B1909 og helhedsplanen indgår som samarbejdspartner med henblik på aktiv anvendelse af netværk, viden, eksisterende indsatser med videre. Mentorordning Samarbejde med KVINFO om et udviklingstiltag målrettet mentorordning for mænd i alderen 16-24 år. Dette som pendant til eksisterende mentorforløb for kvinder indenfor KVINFO. Samarbejdet udvikles løbende og forventes blandt andet at omfatte koordinering og synergi mellem indsatser (eksempelvis fritidsjob, familieindsats og ungeindsats samt KVINFO´s mentorordning), videndeling, rekruttering af deltagere, formidling og kommunikation, udarbejdelse af systematik og lignende. Vollsmose honning Samarbejde med BRF Kredit om etableringen og videreudviklingen af foreningen Vollsmose Honning. Her deltager lokale frivillige i produktionen af honning fra lokale bistader. Som supplement til det sociale samvær og frivillige produktion, så uddannes en række af de frivillige som biavlere i samarbejde med professionelle biavlere. 44 Multibane Mulernes Legatskole og idrætsforeningen B1909 er fysisk placeret i nærheden af hinanden i Vollsmose. Begge aktører har udviklingsplaner om etablering af en udendørs multibane, som også kan benyttes af beboere i og udenfor Vollsmose. Helhedsplanen indgår som deltager i styregruppen med henblik på en koordineret udvikling af enkeltindsatserne i forhold til et overordnet fælles perspektiv. Rap musik Samarbejde med Rising Ungdomsskole og Vollsmose Kulturhus i forhold til rapmusik målrettet unge i og udenfor Vollsmose. Dette som alternativ til det almindelige foreningsliv og en mulighed for at udtrykke sig. Helhedsplanen stiller udstyr og faciliteter til rådighed i lokaler ved Rising Ungdomsskole. Børnebyen Børnebyen i Vollsmose omfatter åben naturlegeplads for både børn og voksne og udgør et udflugtsmål for institutioner, skoleklasser og børnefamilier. Der er forskellige dyr såsom kaniner, får, høns og påfugle. Der er altid åbent og det er gratis at lege i Børnebyen. Helhedsplanen samarbejder med Børnebyen i forhold til kommunikation og eventuel udvikling af området. Årskonference Som en del af Helhedsplanen gennemføres en række årskonference i projektperioden. Årskonferencerne understøtter et kontinuerligt fokus på den boligsociale indsats og udfordringerne i området. Deltagerne er både lokale, regionale og nationale aktører og interessenter. Initiativaftalen Samarbejde og synergi mellem helhedsplanen og Initiativaftalen mellem Odense Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter målrettet ghettoer. 45
© Copyright 2024