a Læsning og sprogbrug
fs10 DANSK Skriftlig prøve Samlet prøvetid 4 timer 1. del a Læsning og sprogbrug Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c. a Læsning og sprogbrug Anslået tidsforbrug til opgave a er 60 minutter Elevens navn: Elevens nr.: Maj 2012 Skolens navn: Klasse/hold: Elevens underskrift: Tilsynsførendes underskrift: Stavekupon Sæt kryds i stavekuponen på følgende måde: 1 = første stavemåde er korrekt, x = begge stavemåder er korrekte, 2 = anden stavemåde er korrekt. 1 x 2 x collage > < kollage hovedsagelig > < hovedsaglig max. > < maks. pate > < paté taknemlig > < taknemmelig tilstræklig > < tilstrækkelig af sted > < afsted Rigtig form Skriv den rigtige form af de ord, der står i parentes. oldtidens Antikkens olympiske lege foregik i (oldtiden) fejrede Grækenland. Legene (fejre) indledningen til en Olympiade. Dengang dystede atleterne i (få) sportsgrene end i nutidens lege. Det var de (traditionel) sportsgrene løb, brydning og diskoskast. Oprindeligt bestod legene kun af ét løb på 192,27 meter – (svare) Den (sejre) til længden af stadion. atlet blev hædret med en olivenkrans. Atleterne var alle frie og (ubunden) mænd, og de skulle være (nøgen) under sportskampene. (Hjælpemiddel) form af sko og andet (funktionel) dermed (udelukke) at stole på. 2 i udstyr var forbudt, og atleterne havde deres (egen) færdigheder Find fejlen I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte. I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd. første klasse kunne binde X snørrebåndKorrekt snørebånd I år har sommeren været særdeles regnfuld med flere oversvømmet kældre til følge. særdeles regnfuld oversvømmet til følge Korrekt Under politiets aktion iaftes blev 407 bilister fotograferet af en fotovogn. Korrekt aktion iaftes bilister fotovogn Eleven har været fraværende en uge, fordi han har lagt på hospitalet med influenza. fraværende lagt hospitalet influenza Korrekt Idrætsklubben blev idømt en bøde, fordi en 12 årig pige kom til skade. Idrætsklubben idømt 12 årig til skade Korrekt Politiet efterlyser øjenvidener til den uforståelige ulykke, som skete på festivalen. efterlyser øjenvidener uforståelige festivalen Korrekt Mureren ligger den ene mursten oven på den anden i en uendelighed i det store byggeri. Mureren ligger oven på uendelighed Korrekt Ordkendskab På hver linje har tre af de fire ord eller ordforbindelser næsten samme betydning, mens ét ord betyder noget andet. Skriv dette ord yderst til højre. forandre ændre støtte lave om støtte interessant tankevækkendeimpulsiv spændende snedigfiffig frimodig listig tålelig forstandigkløgtig intelligent lattermildmorsom humoristisk sjov udspekulerettrodsig durkdreven snedig 3 Ret en tekst Ret fejlene i teksten. Kommateringen skal ikke ændres. luksusskibet I år er det 100 år siden, luksuskibet ”Titanic” gik til bunds i Nordatlanten, og ca. 1.500 mennesker mistet livet. Fra havnen i den Sydengelske by Southhampton stævnede det prægtige skib den 10. april 1912 ud på sin jomfru rejse med ca. 2.230 mennesker ombord. De følgende dage forløb uden problemer, men man modtog dog nogle advarsler om is forude på ruten. Den 14. april kort før midnat koliderede ”Titanic” med et isbjerg, som beskadede jernpladerne i skibets skrog alvorligt. Mandskabet begyndte med det samme at telegrafere efter hjælp, men skibet var så hårdt skadet, at det var nødvendig at sende passagerene i redningsbådene, hvor der dog slet ikke var plads til alle, for skibet blev betragtet som ’usynkeligt’. Efter godt 2 ½ time knækkede skibet, og de mange mennesker, som ikke fik plads i bådene, omkom. Med forliset og krigsudbrudet to år sener led den tro på fremtiden, som havde behersket verden, et knæk. Dan ord Hvilke ord kan du danne af følgende ordstammer og afledningsmorfemer? De ord, du danner, skal være eksisterende ord, dvs. ord, som kan slås op i fx Retskrivningsordbogen. Eksempel: sved ven venlig, livlig, skriftlig vand + lig liv skrift mod kraft begær + ig land lov saft tid mand + lig lyd dyd blod sprog skyld + ig fag synd 4 Læs artiklen Verdens første jingleforsker er dansk, og svar på opgaverne nedenfor. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. Verdens første jingleforsker er dansk Niels Ebdrup Dansk musikforsker har kastet sig over radiojinglerne i Danmarks Radios arkiver. Det har vist sig, at de små stykker lyd betyder mere for os, end man skulle tro. Vi tænker ikke rigtigt over dem. Jinglerne i radioen. Men de er rent faktisk utroligt vigtige for de programmer, vi lytter til. Hver gang Radioavisens ’kending’ lyder, er vi per refleks ikke i tvivl om, hvad der venter os. Alligevel er jinglerne lidt skjult. Tit bliver vi først bevidste om dem, når de bliver ændret. Måske er det derfor, ingen har forsket i de små stykker lyd – indtil nu. »Det er mit klare indtryk, at jeg er den eneste i verden, der forsker i det her,« siger Torben Sangild, der forsker i jingler ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. »Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogen har skrevet artikler på japansk. Men jeg føler mig som den første og er begyndt helt på bar bund.« Jinglerne er et spejl på radiohistorien Torben Sangild kastede sig over de pudsige, små lydsnase for et lille år siden. Han undrer sig over, at han er den første, der har gjort det. »Det kan virke som en meget lille ting. Men jinglen er en fuldstændig integreret del af radioens formsprog.« »Derfor er det meget relevant at undersøge dens syntaks. Altså måden, den fungerer på,« siger Torben Sangild. Han fortæller, at jinglerne samtidig er et spejl på radioens historie – og historien i det hele taget. Thomas Blachman brander P1 Jingler har ifølge Torben Sangild to overordnede funktioner: • En informativ funktion, der siger: ’Nu kommer der et nyt program’. • En ”branding”-funktion. »Kanalerne bruger jingler til at brande sig med. Sådan en jingle kaldes for ’station-ID’. Det har P1 for eksempel gjort.« »P1 har fået Thomas Blachman til at lave en jingle med en stemme, der siger: ’Du lytter til P1’. Det er branding,« fortæller Torben Sangild. Kendingsmelodier er ørehængere En jingle, som indleder et program, kaldes i radiosproget for en ’kending’. Det kommer af ’kendingsmelodier’. Altså de stykker lyd, som bliver lavet specielt til de enkelte programmer. »En ’kending’ betyder, at lytterne let kan genkende programmet. Når man har hørt en kending 8 gange, hænger den ved. Så er man aldrig i tvivl om, hvad det er for et program eller podcast, man lytter til.« »Kendingen bliver en form for ørehænger. Også selvom den ikke har et ’hook’ som en popmelodi. Men den bliver gentaget så mange gange, at den sidder fast i hjernen,« siger Torben Sangild. Fakta Ordet ’jingle’ bliver på dansk brugt som en samlebetegnelse for alle former for lydbidder i radiofladen. De optræder typisk som: - Intro – i begyndelsen af et program - Skiller – kommer undervejs og skaber en pause - Outro – kommer som et farvel sidst i programmet Jingler er noget meget personligt Derfor kan folk tit huske jingler fra deres barndom, når de hører dem. Godt nok kan de ikke huske, hvem der var vært, eller hvad programmet handlede om. Men jinglen eller kendingen hænger ved. Det viser, ifølge Torben Sangild, at vi har et nært forhold til jinglerne. De er en del af programmets identitet, som vi vænner os til. »Det er nok derfor, der ofte er nogle, der bliver provokerede, når der bliver lavet en ny jingle til et program,« konstaterer Torben Sangild. Han fortæller, at Danmarks Radio ofte får mange lytterhenvendelser, når de ændrer en jingle. Mange 5 vil brokke sig. Men nogle vil rose den nye jingle – og sågar have den på cd. Barnlig jingle provokerer P1-lyttere I øjeblikket er der særligt en Danmarks Radio-jingle, der provokerer lytterne. Det er jinglen til radioprogrammet ’Sproglaboratoriet’ på P1. »Mange synes, at den lyder for barnlig. At sådan en jingle ikke hører sig til for et seriøst sprogprogram,« fortæller Torben Sangild. Jingler er vigtig kulturarv Jingler sætter sig altså i os og bliver en del af vores hverdag. Derfor bør vi også anerkende, at de er vigtig kulturarv, mener Torben Sangild. Kulturarv, der bør blive forsket i. Men han har et problem. Det er svært og dyrt at få lov til at forske i Danmarks Radios lydarkiver. Forskerne skal selv betale for hver time, de bruger arkivet, via de sparsomme forskningsmidler. Og mulighederne for at søge i det er meget begrænsede. »Kulturpolitisk mener jeg, at det her bør anerkendes som kulturarv. BBC i Storbritannien og den norske statsradio har givet adgang til deres arkiver. Nu mangler vi bare Danmarks Radio.« 6 »Alt, hvad Danmarks Radio har lavet, er blevet betalt af folket via licensen. Så vi burde få digitaliseret arkivet og lavet en ordentlig database. Det er ikke noget, Danmarks Radio gør af sig selv, for de har ikke penge til det,« siger Torben Sangild. Det er nyt at opfatte radio som kulturarv Han fortæller, at det først er for ganske nylig, vi i Danmark har fået øjnene op for, at radioprogrammerne er en vigtig del af vores kultur. »Før jeg begyndte at forske i det her, troede jeg ligesom så mange andre, at Danmarks Radios arkiver bugnede med gamle programmer. Det gør de ikke.« »Man begyndte først systematisk at gemme programmerne i 1989. Før det er arkivet mildest talt hullet,« siger Torben Sangild. Han håber, at Danmarks Radio med tiden får en database, hvor man kan søge på en særlig jingle eller andre stykker lyd. På den måde får verdens første jingleforsker lettere ved at bevare mindet om de små stykker kulturarv. Videnskab.dk, 22. juli 2011 1Torben Sangild producerer jingler indspiller jingler sælger jingler forsker i jingler 2Ifølge Torben Sangild er jingler et spejlbillede af reklamens historie f jernsynets historie radioens historie musikkens historie 3En jingle, der indleder et program, kaldes en starter en kending en indleder en introducer 4For at en jingle hænger ved, skal man have hørt den 4 gange 6 gange 8 gange 10 gange 5En jingle, der kommer undervejs i et program, kaldes en brander en reklame et hook en skiller 6De fleste vil fra deres barndoms radioprogrammer kunne huske værten indholdet jinglen titlen 7Når radioprogrammer skifter jingle, får Danmarks Radio stort set ingen reaktioner ofte mange reaktioner altid rosende reaktioner kun negative reaktioner 8Lyttere oplever jinglen som provokerende i radioprogrammet Filmland Besøgstid Sproglaboratoriet Skønlitteratur på P1 9At få adgang til Danmarks Radios arkiver er dyrt men let dyrt og svært billigt men svært billigt og let 10I Danmarks Radios arkiver bugner det med gamle programmer har man gemt alle udsendelser kan man ikke søge jingler med en database er alle udsendelser digitaliseret 7 8 har mere selvtillid har flere venner har det sjovere med andre 6 har mere tillid til andre 2 spiser bedre løber bedre 7 har hemmeligheder bliver gamle er sundere har større lunger har flere penge til andre ting har færre problemer kysser bedre ser bedre ud 3 har færre sygedage har en højere løn 1 lugter bedre synger bedre har større frihed har større selvglæde har større arbejdsglæde 4 har større ambitioner husker bedre sover bedre Læs de korte kampagneindslag om at blive eksryger, og sæt kryds ved den overskrift, der dækker indholdet. 5 kan drikke mere kan rejse mere kan spise mere kan sove mere 9 10 bliv ustoppelig bliv vidunderlig er mindre nervøse bliv almindelig bliv fredsommelig er mindre skrøbelige 8 er mindre hidsige er mindre afslappede 9 lugter underligt lugter dårligt lugter bedre lugter stærkt Læs debatindlægget Gymnasieelev: Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker. Sæt streg under det ord eller udtryk i parentesen, som passer bedst i sammenhængen. Se hvordan i første parentes. Gymnasieelev: Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker Vi unge skal være lækre hele tiden. Hvor er jeg dog træt af det, skriver 17-årig. Lotte Foged Lotte Foged er 17 år og gymnasieelev I dag er det vigtigste i verden at se godt ud. Det er (løgn – sandt – sygt – træls), men alligevel er det sandt. I den verden, hvor unge mennesker lever i dag, er det ikke bare en mulighed at se godt ud. Du bliver (inspireret – hjulpet – nødt – udpeget) til det. Og du skal se godt ud. For pokker, hvor skal man se (trist – kedelig – glad – godt) ud. Det er ikke kun røv og maveskind, der skal sidde perfekt. Også ansigt, hår, makeup, negle, tænder og tøj skal være i orden. Men ikke nok med det. 10 Din personlighed skal også se godt ud. Den behøver ikke at være sød, den skal bare være (tillidsvækkende – tiltrækkende – tilfredsstillende – udfordrende). Du skal ikke bare være lækker, du skal også vide, du er lækker, andre skal synes, du er lækker, og du skal vide, at andre synes, du er lækker. Det er ikke så mærkeligt, at mange unge har dårligt selvværd. Det er ikke en ekspertudtalelse, og jeg har (masser af – afsluttede – neutrale – ingen) fine målinger. Jeg ved det, for jeg ser det hver eneste dag: Piger, der langsomt gnasker sig igennem en frokost bestående af vand, gulerødder og knækbrød. Drenge og piger, som bruger så meget tid og så mange penge på deres tøj, at de ikke kan tænke på andet. Og piger, som sukker efter hende den lækre fra 3. A, hvis krop de gerne ville have. Unge på min alder har sjældent andet end en svag idé om, hvem de er, alligevel føler de sig tvunget til at vise verden, hvor (tændte – usikre – sikre – vrede) de er på sig selv. Hvis man ikke gør det, er man dødsdømt, og man kan lige med det samme (opbygge – droppe – udnytte – cementere) sin karriere som sej. For hvis du ikke er en type, er du ingenting. Du kigger dig omkring og ser ikke andet end mennesker, du hellere ville være end dig selv. Det er ikke løgn, for du bliver tvunget til at promovere dig selv som en, du endnu ikke kender helt. Hvis du ikke har været til mindst to fester den sidste måned, så er du mærkelig. Hvis man ikke lige har en hed sms-chat kørende hver aften, så digter du en. Hvis ikke du er festens midtpunkt, får gode karakterer, har haft mindst tre ekskærester, når du er seksten, eller indtager andet end gulerødder og klidboller, så er du ikke noget værd. Det er et pres, som ligger på vores skuldre, der er grunden til, at (de færreste – de yngste – størstedelen – ingen) af os føler os enten for tykke, for dumme, for grimme, for høje, for lave, værdiløse, you name it. En forgæves stræben efter det perfekte, som vi konstant bliver bombarderet med i modeblade, reklamer, på modeblogs osv., ender alt for tit op med at efterlade os fortabte og endnu mere forvirrede på vores identitet end før. Konstant fortæller medierne os, hvordan vi burde være, hvad for noget tøj du skal gå i for at være cool, hvilken musik du skal kunne lide for at have god (hørelse – forståelse – anseelse – smag), og hvilke beskæftigelser du burde synes bedst om. Alt sammen for at tjene penge og få os til at købe produkter, der hjælper os et trin op ad stigen til perfekthed. De sætter vores selvværd til salg og hænger reklamer op med smukke, unge, tynde mennesker, der står i afslappede stillinger i spritnyt tøj. Og hvor er jeg dog træt af det, men jeg ved også, hvor (svært – sjovt – let – tåbeligt) det er at modstå. Selvpromoveringsbølgen kommer og tager dig, uden du ved det, og du opdager det først, den dag du indser, at du som gymnasieelev bruger mere tid på at tage tøj på om morgenen og på at tænke over, hvad fremmede tænker om dig, end du rent faktisk gør på din uddannelse. Det er tidskrævende og (fascinerende – tilfredsstillende – opslidende – opmuntrende), men også en ond cirkel, som er svær at komme ud af. Først og fremmest kunne vi jo håbe på et blad, der fortalte os, at vi er gode nok, som vi er! Det vigtigste er jo trods alt at have det godt med sig selv. Men det er der selvfølgelig ikke penge i … Politiken, 16. marts 2011 11 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001 fs10 DANSK Skriftlig prøve Samlet prøvetid 4 timer 2. del b Modtagerrettet kommunikation c Skriftlig fremstilling Anslået tidsforbrug til opgave b og c er 180 minutter Maj 2012 b Modtagerrettet kommunikation Jobansøgning c Skriftlig fremstilling Du skal vælge en af nedenstående opgaver. Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse. 1. De dumme unge i medierne 2. Ny passager 3. 80 meter over jorden Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c. b Modtagerrettet kommunikation Jobansøgning En tankstation søger en medarbejder. Læs stillingsopslaget, og skriv ansøgningen. Din ansøgning skal være på 300 - 350 ord. Angiv til sidst, hvor mange ord din besvarelse indeholder. Er du hurtig og effektiv? Vi søger en ung medarbejder, der er positiv, smilende og en supergod sælger. Kan du sige ja til de fleste af disse punkter, er det lige dig, vi mangler til butikken på vores tankstation: •Kundeminded •Bevarer roen i pressede situationer •Pligtopfyldende •Kan tage initiativ og klare opgaver på egen hånd •Har pli og takt og tone – ikke ren Emma Gad, men lidt derhenad Vi tilbyder: •En arbejdsplads med masser af humor og god omgangstone •Selvbestemmelse, da du selv er med til at lægge din vagtplan •Ikke to dage, der er ens •Gode og ordnede arbejdsvilkår - arbejdstid 10 - 15 timer om ugen •Gode kollegaer Arbejdsopgaverne vil typisk være: •Kundebetjening •Vareopfyldning efter to-do-liste, som vil ligge klar ved påbegyndelse af vagten •Fremstilling af fast food og bake off •Lettere rengøring Så kan du lide at have travlt og have med mennesker at gøre – er vi arbejdspladsen for dig. Send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du har lavet før, og hvad du laver nu. Så kigger vi på den snarest og vender tilbage. Alle ansøgere får skriftligt svar. Byens Tankstation Nordre Stationsvej 123 4321 Nordby Att. Kirsten Sørensen 2Foto: Lars Bahl / BAM / Scanpix c Skriftlig fremstilling Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1. De dumme unge i medierne 2. Ny passager 3. 80 meter over jorden 3 1 De dumme unge i medierne Mathilde Hougaard Boesen peger i sit læserbrev på, at medierne fremstiller unge som dumme og hjælpeløse. Er du enig? Skriv et debatindlæg, hvori du kommenterer hendes synspunkter og giver eksempler på, hvad du synes er godt tv. Giv dit debatindlæg en rubrik. Hvorfor er der kun plads til ’de dumme unge’ i medierne? AF MATHILDE HOUGAARD BOESEN 14 år, bor i Roskilde og går i 8. klasse. Der bliver hakket på os. Hele tiden. Konstant hører man om den dovne generation, de unge, der ikke gider lave noget som helst, og om curlingforældre, der gør isen glat for børnene. Om alle skoleeleverne, der hænger i gardinerne i timerne og aldrig laver deres lektier. Og så de gamle damer – og mænd – der sukker og udbryder: »Hvad skal der dog blive af os? Af dem? Af Danmark?« For vi unge er jo hjælpeløse. Ingen af os kan finde ud af at koge pasta, og alle vores weekender går med druk og fest. De morgener, vi skal i skole, slæber vores mødre os ud af sengen og placerer os foran tv’et med cornflakes og te, og om eftermiddagen shopper vi for daddys penge og stjæler det, vi alligevel ikke vil betale for. 4 For vi er jo alle sammen dumme og hjælpeløse. Jeg håber virkelig, at nogen kan læse min ironi. For selvfølgelig er vi ikke alle sammen sådan. Jeg forstår godt, at flertallet af de voksne i Danmark tror sådan om os, for hvor skulle I dog vide andet fra? Vi bliver udstillet. Medierne fremhæver kun de dumme og hjælpeløse; se bare på programmer som ’Alene i junglen’, ’Paradise Hotel’ og ’Sommer i Sunny Beach’. Der findes ingen programmer, hvor de unge, der rent faktisk har noget mellem ørerne, bliver fremhævet. Det er sket en gang imellem med succes, jeg kan f.eks. huske, hvordan medierne hujede over tidligere formand for Danske Skoleelever Troels Rømer, da han deltog i Debatten på TV2 og nærmest gjorde den tidligere undervisningsminister mundlam. Men efter få dage blev der ikke skrevet mere om det, og de ’dumme unge’ overtog igen medierne. Troels Rømer er ikke den eneste fornuftige unge i Danmark. Der er mange – mange flere, end I tror. Men vi forsvinder i undervisningen og kaldes nørder af vores klassekammerater, der ser op til Amalie og Peter fra ’Paradise Hotel’. Men hvad nu, hvis det var os, der blev fremhævet i medierne? Det kunne være noget a la Debatten, bare hvor unge deltager. Eller endnu et af TV2’s reportageprogrammer, måske bare med unge og seriøse sportsfolk – ikke Caroline Wozniacki eller stjernefrø fra FCK, men lidt mere nede på jorden. Jeg er sikker på, at programmer som disse vil blive set. Og vi unge, der selv kan lide at debattere eller dyrker seriøs sport (og derfor ikke bruger weekenderne på at drikke!), vil måske føle os en smule mere accepteret. Og dem, der er upcoming stars til ’Paradise Hotel’, kan måske se, at det er okay at være, som nogle af os er. Sidst, men ikke mindst, vil I voksne kunne se, at de fornuftige unge også findes. Håbet er ikke ude for Danmark. Men hvis voksnes opfattelse af os ikke snart ændres, vil de fleste af os, der lige nu er stærke nok til at gå imod strømmen, bukke under for mediernes og vennernes pres. Og så kan det godt blive svært at få nye unge i Folketinget og til at tage de uddannelser, Danmark har brug for. Og det er jo veldokumenteret, at bare en smule opmærksomhed i medierne kan få unge med på hvad som helst. Også fornuftige og meningsfyldte programmer. Politiken 1. juni 2011 Foto: Colourbox 5 2 Ny passager Skriv en kort fortolkning af sangteksten Ny passager. Skriv derefter en erindringstekst om en eller flere situationer, hvor du selv har følt dig som ’ny passager´. Ny passager Øjne flakker Af landskab i fart Kolde frakker Bevæger sig frem Har forladt sin perron Han står på Et nyt liv på skinner Endnu uden farver på Kraven op Blikket slået ned I en sær og sikker Koreografi For her er det bedst At kende nogen Her kommer tvivlen Ingen til gode Ingen ser Den nye passager Døre åbner Kulde trækkes ind Alle fryser I egen ensomhed Ingen ser Den nye passager Ingen ser Den nye passager Som han står dér Vi lader ham være Den nye passager Ingen ser Den nye passager Ingen ser Den nye passager Som han står dér Vi lader ham være Den nye passager Fra cd: Signe Svendsen (1974 - ): Ny passager, 2010 6 Foto: Michael Mottlau / Polfoto 7 80 meter over jorden Forestil dig, at du sammen med en gruppe turister, du ikke kender, har siddet fast i en svævebanekabine i de tyske alper nær byen Schwangau. Efter din redning og hjemkomst til Danmark, bliver du af en avis bedt om at skrive din øjenvidneberetning om det lange, ufrivillige ophold i den 12 m2 store kabine. Skriv din øjenvidneberetning med rubrik, manchet og mellemrubrikker. 20 turister blev lørdag for middag reddet, efter de havde tilbragt mere end 17 timer i en svævebanekabine, der var gået i stå godt 80 meter over jorden i de tyske alper. Kabinen gik i stå, efter to paraglidere fredag eftermiddag ramlede ind i kabelbanen, og de 20 turister, heriblandt fire børn, blev nødt til at tilbringe natten i den kompakte vogn. Ifølge den østrigske netavis derStandard.at var det nemlig ikke muligt at gennemføre redningsaktionen fredag, da det blæste for meget, og derfor måtte de vente indtil lørdag morgen, før en helikopter kunne komme dem til undsætning. jp.dk 13.08.2011 Foto: Sebastian Widmann AP / Polfoto Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001 3
© Copyright 2024